SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2017, uge 16

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder en række gode artikler om aktuelle emner fra både indland og udland. Desuden er der kommet mange nye afgørelser.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Lavere arve- og gaveafgifter ved generationsskifte
Nu sidestilles finansielle kontrakter endelig med balanceposter
Når hovedaktionærer handler ejendomme med deres selskab
E-sportsudøvere kan oprette en sportspension
Der er mulighed for at udfordre SKATs skøn i transfer pricing-sager
Bødeudmåling i sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation
International Transfer Pricing Journal: 2 - 2017
Reconceptionalization of the 'Immovable Property Clause' in Article 13 Paragraph 4 OECD Model Convention by Means of the Multilateral Instrument?
The Special Tax Regimes Clause in the 2016 U.S. Model Income Tax Convention
A Brave New Post-BEPS World: New Double Tax Treaty Between Germany and Australia Implements BEPS Measures
Interest Deduction in the Netherlands: Tax Aspects of the Different Interest Deduction Limitation Rules
Perspectives of the Concept of Result Regarding Assessment of Municipal Service Tax (ISS) on Exportation of Services: in Brasil
From Lax to Tax: India's Changing Policy on Overseas Taxation
Italian Tax Authorities Action Against Fictitious Corporate Tax Residence
Privacy and Confidentiality in Exchange of Information Procedures: Some Uncertainties, Many Issues, but Few Solutions
The Substantive Scope of Tax Treaties in a Post-BEPS World: Article 2 OECD MC (Taxes Covered) and the Rise of New Taxes
A New Approach to International Taxation Dispute Resolution Process (ITDRP)
The EU and Third Countries: Any New Tax Opportunities Under Association Agreements?
The Impact of BEPS Actions 8?10 on Comparability Analysis in the Context of Attribution of Profits to Permanent Establishments
Limitation of Benefits Clause and Turkey's Approach: From Policy to Legal Order
Singapore: Updated Transfer Pricing Guidelines Released by IRAS
Tax Matters - Quarterly Update - Q1 2017
Er alle medejere af en virksomhed altid selvstændigt erhvervsdrivende?
OECD tax rates on labour income continued decreasing slowly in 2016
Hovedanpartshavers rådighed over fri bil
CFOdirect: Resultater fra PwC’s Employee Engagement Landscape Survey, herunder hvordan man skaber mere engagement blandt medarbejdere. Læs desuden om de regnskabsmæssige konsekvenser for indkomstskat ifbm. Brexit
CFOdirect: Brexit – regnskabsmæssige konsekvenser for indkomstskat
Regeringen vil sikre virksomheders fradrag for lønudgifter
Skattepligt af beløb modtaget fra tidligere ægtefælle
Landbrug og swap – er din skat også ubehagelig?
World Tax Journal: 1 - 2017

Bindende svar
Sikkerhedsstillelse - Virksomhedsskatteordningen
Professionel e-sportsudøver kunne oprette en sportspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 B
Afvisning af anmodning om bindende svar - teoretisk spørgsmål

Afgørelser
Straksfradrag vedrørende løsdriftsstald og plansiloer
Straksfradrag ved etablering af tilkørselsvej til driftsbygninger
Fradrag for virksomhedsunderskud - Erhvervsmæssig /ikke erhvervsmæssig virksomhed - Anvendelse af virksomhedsordningen
Køb og salg af ejendomme - Næringsvirksomhed

Domme
Maskeret udlodning ved kontante hævninger og overførsler - mulighed for omgørelse
Beregning af indbringelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 49 - korrigeret afgørelse fra Landsskatteretten
Opgørelse af genvundne afskrivninger - fradrag for hensættelser - fradrag for rejseomkostninger - manglende møde i Skatteankenævnet
Fradrag for rejseudgifter - midlertidig ansættelse - interesseforbundne parter
Udeholdt omsætning - forhøjelse af indkomst
Omberegnet grundværdi - grundskatteloft - ny udstykket ejendom - basisår - forventningsprincip
Hovedaktionærer - rådighed over bolig i selskabets ejendom - beregningsgrundlag
Indsætninger på konto - Money Transfer - udbetaling af lån - ekstraordinær genoptagelse
Bindende svar - afvisning
Skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 34 b, 2 pkt.
Skattepligt - dødsbo - skattefrihed

Nyt på inddrivelsesområdet

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Angivelsesfrister den kommende uge

Dato Angivelse Periode
28-04-2017 A-skat mv. for store virksomheder i 2016 April 2017
28-04-2017 A-skat og AM-bidrag i 2017 April 2017

Indholdsfortegnelse 

Artikler og interessante links

BDO

Lavere arve- og gaveafgifter ved generationsskifte

Der kan være betydelige beløb at spare i afgift, hvis effektueringen af planlagte generationsskifter udskydes til næste år.


BDO

Nu sidestilles finansielle kontrakter endelig med balanceposter

Korrektionen for en forkert skattemæssig behandling af finansielle kontrakter bliver nu neutral.


BDO

Når hovedaktionærer handler ejendomme med deres selskab

SKAT bruger mange ressourcer på at kontrollere prisfastsættelsen, når hovedaktionærer køber eller sælger ejendomme af eller til deres eget selskab.


BDO

E-sportsudøvere kan oprette en sportspension

Skatterådet har bekræftet, at E-sportsudøvere skattemæssigt kan sidestilles med øvrige sportsfolk.


Bech-Bruun

Der er mulighed for at udfordre SKATs skøn i transfer pricing-sager

Landsskatteretten har afsagt endnu en afgørelse om SKATs mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser i transfer pricing-sager.


Bech-Bruun

Bødeudmåling i sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation

To nye domme varsler øjensynligt en lempelse af bødeudmålingen i sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation.


International Transfer Pricing Journal (ITPJ)

International Transfer Pricing Journal: 2 - 2017

I denne udgave bl.a.:

  • The Evolving World of Global Tax Planning: Part II
  • Using the Capital Allocation Approach to Attribute Capital to a Permanent Establishment
  • An Important Step Forward: Guernsey Introduces Country-by-Country Reporting
  • A Step towards Adopting an Approach in Line with BEPS Measures: India Revises Its Comments in the Draft UN Manual


Intertax

Reconceptionalization of the 'Immovable Property Clause' in Article 13 Paragraph 4 OECD Model Convention by Means of the Multilateral Instrument?

One primary function of immovable property law obviously is to define the real property in question and to establish who the owner of that property is. Another primary function of immovable property law is to establish what restrictions and legal rights are attached to real property.


Intertax

The Special Tax Regimes Clause in the 2016 U.S. Model Income Tax Convention

This contribution focuses on one of the new provisions of the 2016 U.S. Model, i.e. the special tax regimes clause provided for in Article 3 (1) (l), which impinges on several Articles of the Model.


Intertax

A Brave New Post-BEPS World: New Double Tax Treaty Between Germany and Australia Implements BEPS Measures

On 7 December 2016 a new Double Tax Treaty between Germany and Australia (‘Treaty’) entered into force. The Treaty was signed on 12 November 2015 and replaces the existing Treaty between both countries signed in 1972.


Intertax

Interest Deduction in the Netherlands: Tax Aspects of the Different Interest Deduction Limitation Rules

The difference in taxation of equity and debt capital encourages to finance with debt capital. In order to prevent the erosion of the Dutch corporate income tax base, the Netherlands has a number of interest deduction limitation rules. In this article the most important interest deduction limitation rules are discussed.


Intertax

Perspectives of the Concept of Result Regarding Assessment of Municipal Service Tax (ISS) on Exportation of Services: in Brasil

The purpose of this study is to discuss the interpretation of administrative and judicial Courts in Brazil regarding municipal Tax on Services (ISS) in transactions involving exportation of services, since some courts have been interpreting the concept of result – whose occurrence in Brazil is what defines the application of ISS on exported services – as the conclusion of the services.


Intertax

From Lax to Tax: India's Changing Policy on Overseas Taxation

International taxation law has had its fair share of morality v. legality debates in the domain of tax havens. With increasing global trade, this debate has become increasingly important for emerging economies like India who, although earlier considered tax havens as an important source of foreign investment, is slowly changing its stance.


Intertax

Italian Tax Authorities Action Against Fictitious Corporate Tax Residence

Fictitious corporate tax residence is a primary concern for States, in view of the fact that it impacts – directly and incisively – on States’ taxing rights, and also since it is known to trigger double taxation as well as double non-taxation phenomena.


Intertax

Privacy and Confidentiality in Exchange of Information Procedures: Some Uncertainties, Many Issues, but Few Solutions

The overall aim of this article is to analyse the taxpayers’ rights to confidentiality and privacy in exchange of information including the new global standard of automatic exchange of information. Section 2 will analyse the state of the art regarding the right to privacy and confidentiality in the OECD bilateral and multilateral instruments, in the Human Right Conventions and in case law by the European Court of Human Rights and the European Court of Justice.


Intertax

The Substantive Scope of Tax Treaties in a Post-BEPS World: Article 2 OECD MC (Taxes Covered) and the Rise of New Taxes

Several countries have recently either introduced or announced plans for new taxes addressing base erosion and profit shifting by multinational enterprises. These taxes include the Indian Equalization Levy, the UK Diverted Profits Tax, the announced Australian Diverted Profits Tax, the Netherlands Excessive Severance Tax as well as the Belgian Fairness Tax.


Intertax

A New Approach to International Taxation Dispute Resolution Process (ITDRP)

This work puts forward an interdisciplinary approach to the study of International Taxation Dispute Resolution Process (ITDRP) which combines legal analysis with International Relations theory. It is argued that the strengths of this approach are twofold: it underlies a number of aspects embedded in ITDRPs which are not immediately evident according to a pure legal analysis and develops a framework for the comparison between ITDRPs and the main systems of international dispute settlement in other domains allowing to overcome a number of shortcomings which a comparison conducted on pure legal terms entails.


Intertax

The EU and Third Countries: Any New Tax Opportunities Under Association Agreements?

Further to the SECIL judgment (C-464/14) delivered by the European Court of Justice (ECJ) in November 2016, this article explores how Association Agreements (AAs) concluded by the European Union (EU) with third countries connect with EU primary law, especially the Treaty on the Functioning of the European Union (TFEU), and discusses their possible implications in tax matters.


Intertax

The Impact of BEPS Actions 8?10 on Comparability Analysis in the Context of Attribution of Profits to Permanent Establishments

This article outlines the changes introduced by BEPS Actions 8–10 on the transfer pricing comparability analysis, focusing in particular on the new comparability factors and the new role of the ‘control over risk’ criterion, and discusses its application on the attribution of profits to permanent establishments


Intertax

Limitation of Benefits Clause and Turkey's Approach: From Policy to Legal Order

This article examines the Limitation of Benefits (LOB) Clause in the context of Turkish tax treaties and discusses it’s content from a comparative perspective based on current application. In that application, it seems that LOB Clauses bear the General Anti Avoidance Rule (GAAR) feature which it is not in line with OECD approach and undoubtingly it is open the criticism from the legal perspective.


Intertax

Singapore: Updated Transfer Pricing Guidelines Released by IRAS

Addressing Base Erosion and Profit Shifting are the main challenges facing various countries whether being OECD members or not. Implementing or amending the transfer pricing regulation is not enough for Tax authorities to reach a reasonable level of compliance. It should be combined with the release of guidelines clarifying such rules taking into account the local economic and legal specificities and updates. Aware of such challenges, the Inland Revenue Authority of Singapore issued, on 12 January 2017, a new version of its transfer pricing guidelines in order to help taxpayers comply with the arm’s length principle.


KPMG

Tax Matters - Quarterly Update - Q1 2017

Påsken står for døren, og det betyder samtidigt et nyt nummer af Tax Matters Quarterly Update med en række væsentlige nyheder på skatteområdet.


Lett

Er alle medejere af en virksomhed altid selvstændigt erhvervsdrivende?

Skatteministeren arbejder for tiden på et lovforslag til ændring af ligningsloven.


OECD

OECD tax rates on labour income continued decreasing slowly in 2016

OECD tax rates on labour income continued decreasing slowly in 2016


PriceWaterhouseCoopers

Hovedanpartshavers rådighed over fri bil

Hvis man er hovedaktionær i et selskab, kan man risikere, at man rent skattemæssigt anses for at råde privat over selskabets aktiver – vi ser særligt afgørelser, hvor hovedaktionærer anses for at have rådighed over selskabets bil og som følge heraf beskattes af fri bil.


PriceWaterhouseCoopers

CFOdirect: Resultater fra PwC’s Employee Engagement Landscape Survey, herunder hvordan man skaber mere engagement blandt medarbejdere. Læs desuden om de regnskabsmæssige konsekvenser for indkomstskat ifbm. Brexit

Engagement blandt medarbejdere er et værdifuldt værktøj, der kan være med til at drive virksomheden til bedre resultater. Læs mere om hvordan man skaber mere engagement blandt medarbejdere og fjerner forhindringer, der hæmmer medarbejdernes performance. Læs også om hvilke konsekvenser Storbritanniens udtræden af EU har for den regnskabsmæssige behandling af indkomstskat, herunder hvordan virksomheden bør forholde sig til Brexit.
 


PriceWaterhouseCoopers

CFOdirect: Brexit – regnskabsmæssige konsekvenser for indkomstskat

Når Storbritannien endeligt udtræder af EU, vil de eksisterende skattelettelser og -undtagelser, der gælder internt i EU mellem medlemsstaterne, sandsynligvis ikke længere gælde transaktioner mellem virksomheder i Storbritannien og virksomheder i andre medlemsstater i EU. Læs mere i dette In brief om, hvilke regnskabsmæssige konsekvenser det har for virksomhedens indkomstskat.


PriceWaterhouseCoopers

Regeringen vil sikre virksomheders fradrag for lønudgifter

SKAT har i en række sager nægtet fradragsret for lønomkostninger og har gjort gældende, at lønomkostninger skal behandles som alle andre omkostninger. Fradragsretten afhænger således af, om der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, eller der er tale om ikke-fradragsberettigede omkostninger til etablering eller udvidelse af en eksisterende virksomhed


Ret&Råd Advokater

Skattepligt af beløb modtaget fra tidligere ægtefælle

Når et ægteskab opløses ved separation eller skilsmisse, skal der foretages en bodeling, hvis parret har haft formuefællesskab.


SEGES

Landbrug og swap – er din skat også ubehagelig?

Har du indgået en swap, har det sikkert været for at låse dine renteudgifter fast af hensyn til budgetsikkerheden eller for at opnå en lavere rente ved at swappe til f.eks. schweizerfranc


World Tax Journal (WTJ)

World Tax Journal: 1 - 2017

I denne udgave:

  • International Taxation in the Digital Economy: Challenge Accepted?
  • Tax Abuse and Aggressive Tax Planning in the BEPS Era: How EU Law and the OECD Are Establishing a Unifying Conceptual Framework in International Tax Law, despite Linguistic Discrepancies
  • International Profit Allocation, Intangibles and Sales-Based Transactional Profit Split
  • References to the OECD Commentaries in Tax Treaties: A Steady March from “Soft” Law to “Hard” Law?


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af SKAT

Bindende svar: Sikkerhedsstillelse - Virksomhedsskatteordningen

SKM2017.291.SR

Vedrører: Virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 1 og 2

Skatterådet bekræftede, at en pantesikkerhed i spørgers landbrugsejendomme i virksomhedsordningen til brug for en kassekredit til et datterselskab til et af spørger ejet selskab var omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 (nu § 4 b, stk. 1).

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørgers personlige kaution ikke udgjorde en sikkerhedsstillelse efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6 (nu § 4 b, stk. 1).

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at pantesikkerheden i landbrugsejendommene skulle anses for stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 (nu § 4 b, stk. 2).

Skatterådet afviste at svare på et spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser af et påtænkt skifte af pengeinstitut med en samtidig forøgelse af trækningsretten på nævnte kassekredit.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Professionel e-sportsudøver kunne oprette en sportspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 B

SKM2017.285.SR

Vedrører: Pensionsbeskatningsloven § 15 B

Skatterådet bekræftede, at den indkomst, der hidrørte fra spørgers professionelle e-sportsudøvelse, kunne indskydes på en pensionsordning efter reglerne i PBL § 15 B. Ved vurderingen af, om spørger kunne oprette en sportspension efter reglerne i PBL § 15 B, blev der lagt vægt på, at en fortolkning af PBL § 15 B tilsagde, at der kan stilles visse, men ikke strenge krav til den skattepligtiges fysiske udfoldelse. Efter en samlet vurdering fandt Skatterådet, at spørger som professionel e-sportsudøver udøvede tilstrækkelig udfoldelse til, at betingelsen om fysisk udfoldelse var opfyldt. Endvidere fandt Skatterådet, at bestemmelsens øvrige betingelser om væsentligt konkurrenceelement og færdigheder i det konkrete tilfælde måtte anses for opfyldt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Afvisning af anmodning om bindende svar - teoretisk spørgsmål

SKM2017.284.SR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2

Skatterådet afviste at besvare, om det er forbundet med skattemæssige retsvirkninger, såfremt den skattepligtige ejer af en forsikring, der er omfattet af PBL § 50, udnævnes eller fungerer som investeringsrådgiver for en depotbank, hvor forsikringsselskabet har forsikringens midler anbragt. En besvarelse af det afviste spørgsmål forudsætter en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder forsikringspolicen. Spørger fremlagde ikke en forsikringspolice. Henset til, at der i sagen ikke forelå en beskrivelse af en konkret disposition, sammenholdt med, at der ikke var fremlagt en forsikringspolice, fandt Skatterådet, at sagens faktum ikke var beskrevet tilstrækkeligt præcist til, at spørgsmålet kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Straksfradrag vedrørende løsdriftsstald og plansiloer

SKM2017.296.LSR

Vedrører: Afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. samt 3. pkt.

En løsdriftsstald måtte anses for en selvstændig bygning, der ikke kunne anses for en del af det eksisterende bygningskompleks, hvorfor der ikke kunne foretages straksfradrag. Der kunne ikke foretages yderligere straksfradrag på to plansiloer.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Straksfradrag ved etablering af tilkørselsvej til driftsbygninger

SKM2017.295.LSR

Vedrører: Afskrivningslovens § 14, stk. 1, stk. 3 og stk. 3, 2. pkt. samt § 18, stk. 2, stk. 2, 1. pkt. og 3. pkt.

Det var ikke muligt at foretage straksfradrag for udgifter til etablering af tilkørselsvej fra offentlig vej til driftsbygningerne. Der var ikke grundlag for at anse dele af anlægget for at være omfattet af den særlige praksis om landbrugets køreflader.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fradrag for virksomhedsunderskud - Erhvervsmæssig /ikke erhvervsmæssig virksomhed - Anvendelse af virksomhedsordningen

SKM2017.282.LSR

Vedrører: Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt § 6, stk. 2. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, § 5, stk. 1 samt § 15, stk. 1

Klager blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed både med en aktivitet ved salg af biler og motorcykler og reservedele hertil og med udlejning af fast ejendom. Landsskatteretten udtalte vedrørende sidstnævnte aktivitet, at udgangspunktet var, at udlejning af fast ejendom er en erhvervsmæssige aktivitet, og at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Virksomhedsordningen kunne således anvendes for begge aktiviteter. Dette gjaldt dog ikke for aktiviteter vedrørende udstykning og salg af grunde.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Køb og salg af ejendomme - Næringsvirksomhed

SKM2017.281.LSR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Statsskattelovens § 4, litra a samt § 5, litra a

En revisor, der havde beskæftiget sig med revision af ejendomme, ansås ikke omfattet af formodningsreglen for, at alle salg af ejendomme var omfattet af næring. 3 ejendomshandler ansås herefter ikke for erhvervet i næringsøjemed.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Maskeret udlodning ved kontante hævninger og overførsler - mulighed for omgørelse

SKM2017.294.ØLR

Vedrører: Ligningslovens § 16 A Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1

Sagen vedrørte maskeret udlodning af en række hævninger og overførsler fra appellantens selskab. Appellanten mente, at udgifterne var driftsomkostninger.

På grund af sagens omstændigheder fandt landsretten, at beviskravet for at der ikke var sket maskeret udlodning, var skærpet. Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten fandt landsretten noget grundlag for at antage, at nogen af de omhandlede udbetalinger eller overførsler var foretaget som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens ( SKM2016.126.BR ) frifindelse af Skatteministeriet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Beregning af indbringelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 49 - korrigeret afgørelse fra Landsskatteretten

SKM2017.292.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 49

Landsskatteretten traf den 18. marts 2015 afgørelse i en sag om moms af en udtrædelsesgodtgørelse, der gav skatteyderen medhold. Den 24. marts 2015 sendte Landsskatteretten en korrigeret afgørelse. Landsskatteretten havde ved en fejl undladt at gengive momslovens § 27, stk. 1, hvilket blev rettet med den korrigerede afgørelse. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene den 23. juni 2015.

Skatteyderen nedlagde for byretten påstand om, at sagen skulle afvises som for sent anlagt. Efter skatteyderens opfattelse var sagen anlagt efter udløbet af indbringelsesfristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 49, da fristen skulle regnes fra den første afgørelse. Byretten tog ikke afvisningspåstanden til følge, da fristen skulle regnes fra afsigelsen af den nye afgørelse den 24. marts 2015 ( SKM2016.515.BR ). Skatteyderen kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse afgørelsen til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse.

Landsretten bemærkede, at fristen skulle regnes fra den korrigerede afgørelse. Flertallet henviste til, at det fremgik af den korrigerede afgørelse, at "afgørelsen erstatter afgørelse af 18. marts 2015", ligesom der i følgebrevet til skatteyderen og dennes repræsentant tillige var anført, at afgørelsen "afløser afgørelsen af 18. marts 2015". Søgsmålsfristen var derfor overholdt (dissens).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Opgørelse af genvundne afskrivninger - fradrag for hensættelser - fradrag for rejseomkostninger - manglende møde i Skatteankenævnet

SKM2017.290.BR

Vedrører: Statsskattelovens § 6 Ligningslovens § 9, stk. 4 Afskrivningslovens § 47 Ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og § 4

Sagen angik en række spørgsmål i relation til sagsøgerens investering i et opløst K/S, der havde haft til formål at investere i og udleje en fast ejendom.

Sagsøgeren ønskede fradrag for et beløb, der i K/S'ets årsrapport var hensat til tab. Sagsøgerens revisor havde til Skatteankenævnet meddelt, at man var ved at undersøge, hvad posten dækkede over, og at man ville vende tilbage herom. Der var ikke efterfølgende fremlagt dokumentation for udgiftsposten. Retten fandt det under disse omstændigheder ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at posten berettigede til et fradrag.

Sagsøgeren havde endvidere fået udbetalt et beløb fra K/S'et i anledning af sagsøgerens bestyrelseshverv. Beløbet var af K/S'et indberettet som personlig indkomst. Sagsøgeren gjorde gældende, at beløbet principalt kunne fradrages som rejseomkostninger, og subsidiært at beløbet skulle beskattes som udbytte. K/S'ets direktør havde i en mail oplyst, at beløbet var udbetalt til dækning af sagsøgerens rejseomkostninger i forbindelse med sit bestyrelseshverv. Retten udtalte, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for de specifikke rejser, eller for at K/S'et havde udført den fornødne kontrol, jf. rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen. Sagsøgeren havde derfor hverken godtgjort, at beløbet udgjorde skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse eller udbytte.

Endelig omhandlede sagen den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens genvundne afskrivninger i forbindelse med, at K/S'ets ejendom var blevet solgt på tvangsauktion. Retten udtalte, at den fulde budsum som anført af SKAT skulle indgå i opgørelsen af ejendommens afståelsessum, og at den indhentede skønserklæring, hvor ejendommens markedsværdi var skønnet lavere end budssummen, ikke kunne føre til en anden vurdering. Retten udtalte også, at det måtte lægges til grund, at et beløb, som køberen af ejendommen havde betalt via størstebeløbet, angik K/S'ets ejendomsskatterestancer, og retten tiltrådte derfor, at beløbet som anført af SKAT skulle indgå i opgørelsen af afståelsessummen.

Retten fastslog endvidere, at sagsøgeren ikke havde fradragsret for dette beløb. Retten henviste herved til, at sagsøgerens revisor tidligere havde oplyst, at man var i gang med at få bekræftet, om beløbet allerede var fratrukket i K/S'ets resultat, og at sagsøgeren ikke efterfølgende havde fremlagt nogen form for dokumentation.

Skatteministeriet blev derfor frifundet for sagsøgerens påstand 1-8.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fradrag for rejseudgifter - midlertidig ansættelse - interesseforbundne parter

SKM2017.289.BR

Vedrører: Ligningslovens § 9 A

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren ved sit arbejde som direktør i et selskab, som var stiftet og ejet af hans hustru, var berettiget til fradrag for udgifter til kost og logi efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1. Landsskatteretten havde i sagen afvist fradrag med henvisning til, at den helt grundlæggende betingelse om et midlertidigt arbejdssted ikke var opfyldt, samt at overnatningerne ikke kunne anses for nødvendiggjort af arbejdsmæssige årsager.

Sagsøgeren, som boede på Y1, blev i forbindelse med selskabets stiftelse ansat som direktør ved en kontrakt, som var begrænset til ét år. Selskabet havde adresse i Y2-by, hvor sagsøgeren oplyste, at han og hustruen havde overnattet i hverdagene. Sagsøgeren gjorde gældende, at hans ansættelse som direktør var midlertidig, og at hans arbejde for selskabet forhindrede ham i at overnatte på parrets fælles bopæl på Y1, hvorfor han havde betalt for at overnatte på selskabets adresse i hverdagene i de sidste tre måneder af 2010.

Retten bemærkede indledningsvis, at der i praksis stilles strenge krav til karakteren af en aftale indgået mellem interesseforbundne parter. Retten bemærkede herefter, at der først i ultimo 2011 blev bogført en lejebetaling fra sagsøgeren til selskabet, hvilket også stemte overens med sagsøgerens egen forklaring om, at en han først da blev opmærksom på, at han af skattemæssige årsager ikke kunne bo gratis hos selskabet.

Det var endvidere ikke godtgjort, at omfanget eller karakteren af sagsøgerens arbejde som direktør var så omfattende, at han ikke havde mulighed for at overnatte på sin bopæl på Y1. De opgaver, som han udførte, kunne endvidere ikke karakteriseres som midlertidige, og det var ikke godtgjort, at ansættelsen reelt var midlertidig. Med de bemærkninger og af de grunde, som Landsskatteretten havde anført, blev Skatteministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Udeholdt omsætning - forhøjelse af indkomst

SKM2017.288.BR

Vedrører: Statsskattelovens § 4. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2

Sagen angik det skøn, som skattemyndighederne havde udøvet vedrørende en skatteyders skatte- og momsansætttelse for indkomstårene 2006 - 2009.

SKAT bistod i 2010 Politiet i forbindelse med en ransagning på 3 adresser, hvor sagsøgeren var registreret som ejer. Ved ransagningerne kunne SKAT konstatere, at sagsøgeren drev uregistreret bil-, leje- og pengeudlånsvirksomhed. SKAT forhøjede på den baggrund sagsøgerens skatte- og momsansætttelse for de 3 virksomheder. SKAT lagde ved skønsudøvelsen bl.a. vægt på de finansieringslister, som SKAT fandt ved ransagningerne, samt de økonomiske instruktioner (i form af håndskrevne beskeder), som sagsøgeren havde givet til sin ekskone, mens han sad fængslet i perioden maj 2006 til efteråret 2008.

På baggrund af særligt finansieringslisterne foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens udlånsvirksomhed for perioden 2006 - 2009 på 21.125.012 kr. Landsskatteretten nedsatte imidlertid dette beløb til 9.789.343 kr., da sagsøgeren fremlagde adskillige afviklingsforslag, der viste, at hans renteindtægter var væsentligt lavere end først antaget.

Byretten udtalte indledningsvist, at det var ubestridt, at SKAT var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte sagsøgerens momstilsvar og skattepligtige indkomst for årene 2006 - 2009.

Byretten fastslog, at sagsøgeren ikke havde fremlagt objektive kendsgerninger for, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.

For så vidt angik SKATs skøn over lejeindtægterne fandt retten, at sagsøgerens frihedsberøvelse ikke havde betydning for udlejningsvirksomheden, hvilket sagsøgerens breve og beskeder til sin ekskone understøttede. Indholdet af disse breve understøttede heller ikke sagsøgerens synspunkt om, at sagsøgeren skulle have lidt store tab på sin bilvirksomhed, mens han var i fængsel.

Endelig fandt retten ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at fordringerne fra finansieringslisten var uerholdige fordringer. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren ikke havde forsøgt at inddrive sit tilgodehavende ved domstolene.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omberegnet grundværdi - grundskatteloft - ny udstykket ejendom - basisår - forventningsprincip

SKM2017.286.HR

Vedrører: Vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt.

Sagen drejede sig om, hvorvidt ansættelsen af grundskatteloftet for grundejerens ny udstykkede ejendom ved vurderingen i 2010 skulle foretages med udgangspunkt i 2001 eller 2009.

Grundejerens ejendom var en af seks grunde, der i 2010 blev udstykket fra en eksisterende ejendom (den udstykkede ejendom). Disse grunde blev første gang selvstændigt vurderet pr. 1. oktober 2010.

Når der ved udstykning opstår en ny grundskyldspligtig ejendom, skal der i forbindelse med ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom også foretages en ansættelse af grundskatteloftet, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18, 1. pkt.

Grundskatteloftet ansættes med udgangspunkt i det, der kaldes et basisår (i loven kaldet "det niveau").

Efter § 33, stk. 18, 2. pkt., skal der ved ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom anvendes samme basisår som for den udstykkede ejendom, når den udstykkede ejendom er omfattet af pligten til at betale grundskyld. Når den nye ejendom hidtil ikke har været vurderet, fordi den har været undtaget fra vurdering, jf. lovens § 7, stk. 1, eller fordi vurdering har været undladt, jf. § 7, stk. 2, skal basisåret for omliggende ejendomme af samme art anvendes ved ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom, jf. § 33, stk. 18, 3. pkt.

Højesteret bemærkede, at efter ordlyden af vurderingslovens § 33, stk. 18, er det bestemmelsens 2. pkt., der finder anvendelse ved ansættelsen af grundværdien for grundejerens ejendom (den nye ejendom), da den er fremkommet ved udstykning fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom). Efter bestemmelsens ordlyd skal ansættelsen af grundskatteloftet for hendes ejendom således foretages med samme basisår som for den udstykkede ejendom - det vil sige 2009.

Højesteret bemærkede herefter, at formålet med reglerne om grundskatteloftet var at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for den enkelte grundejer. For grundejerens ejendom var der imidlertid tale om en ansættelse af grundskatteloftet for en ny ejendom efter udstykning.

Højesteret bemærkede videre, at den indskrænkende lovfortolkning, som grundejeren argumenterede for, i realiteten ville indebære, at vurderingslovens § 33, stk. 18, 3. pkt., skulle finde anvendelse i grundejerens tilfælde. Imidlertid er anvendelse af reglen i vurderingslovens § 33, stk. 18, 3. pkt., om benyttelse af samme basisår som for omliggende ejendomme af samme art, såvel efter ordlyden som forarbejderne, forbeholdt de tilfælde, hvor ejendommen hidtil har været undtaget fra vurdering, eller hvor vurdering hidtil har været undladt.

Højesteret fandt herefter, at 2009 skulle anvendes som basisår ved ansættelsen af grundskatteloftet ved vurderingen i 2010. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der i samme område var et større antal sammenlignelige ejendomme, hvis grundværdier var ansat med 2001 som basisår, med heraf følgende betydelige forskelle ved fastsættelsen af de afgiftspligtige grundværdier og grundskylden.

Om grundejerens forventninger om anvendelsen af 2001 som basisår ved ansættelsen af grundskatteloftet for hendes ejendom, bemærkede Højesteret, at dette ville være i åbenbar modstrid med loven. Allerede af den grund kunne SKATs uformelle tilkendegivelse om anvendelsen af basisår 2001 ikke give grundlag for en retsbeskyttet forventning om, at 2001 skulle anvendes som basisår

Landsretten ( SKM2016.303.ØLR ) var nået til samme resultat.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Hovedaktionærer - rådighed over bolig i selskabets ejendom - beregningsgrundlag

SKM2017.283.BR

Vedrører: Ligningslovens § 16, stk. 9

Et selskab købte en ejendom til 64,5 mio. kr., som blev brugt dels til kontor for selskabet, dels til privat bolig for selskabets to aktionærer. SKAT havde skønnet, at 2/3 af ejendommen var til rådighed som bolig for de to hovedaktionærer og på dette grundlag beregnet værdien af rådigheden over bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Retten afviste hovedaktionærernes synspunkt om, at den værdi, der kunne beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, skulle reduceres, fordi markedslejen måtte være lavere, ligesom beregningsgrundlaget ikke skulle reduceres, fordi den offentlige ejendomsvurdering var lavere end beregnings grundlaget efter § 16, stk. 9. Ligeledes afviste retten hovedaktionærernes synspunkt om, at værdien af rådigheden skulle reduceres, fordi de også havde rådighed over en anden af selskabets ejendomme til beboelse.

I øvrigt fandt retten ikke, at hovedaktionærerne havde bevist, at SKATs skøn over, hvor stor en del af ejendommen, der var til rådighed for privat benyttelse, hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Retten gav derfor Skatteministeriet ret i frifindelsespåstanden.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Indsætninger på konto - Money Transfer - udbetaling af lån - ekstraordinær genoptagelse

SKM2017.280.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27

Sagsøgeren havde i 2008-2010 modtaget i alt 24 indbetalinger på i alt ca. 460.000,- kr. fra tre selskaber beliggende i Y3-land, Y4-land og Y5-land på sin private bankkonto. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var tale om udbetalingen af et lån, som han havde optaget i 2006 fra selskabet i Y4-land. Til støtte herfor henviste sagsøgeren blandt andet til en fremlagt rammeaftale om lån samt et gældsbrev, hvor han havde erklæret at skylde 900.000,- kr. til selskabet.

Retten bemærkede, at overførslerne til sagsøgeren var sket fra forskellige selskaber i skattelylande, og at kun en af overførslerne var sket fra det selskab, som angiveligt havde udlånt pengene. Hertil kom, at det ved de første 7 af overførslerne var oplyst, at beløbene vedrørte kommission. På denne baggrund påhvilede der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at de modtagne beløb rettelig var lån.

Da de fremlagte lånedokumenter var indgået på usædvanlige vilkår, og da der ikke var sket indfrielse i overensstemmelse med dokumenterne, fandt retten, at lånedokumenterne ikke udgjorde bevis for et gældsforhold. Sagsøgeren havde herefter ikke alene ved sin egen forklaring, som ikke i tilstrækkelig grad var bestyrket af objektive kendsgerninger, løftet bevisbyrden for, at der var tale om et reelt gælds­ forhold.

Under henvisning til sagens omstændigheder fandt retten endvidere, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor skattemyndighederne havde været berettiget til at genoptage hans indkomstansættelse ekstraordinært.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Bindende svar - afvisning

SKM2017.279.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2

Ankesagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde afvist appellantens anmodning om bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Landsretten anførte, at vurderingen af, om skattemyndighederne i medfør af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan afvise at give et bindende svar, beror på et forvaltningsretligt skøn. Et sådant skøn kan alene tilsidesættes af domstolene, hvis det er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn var behæftet med en sådan mangel. Landsretten henviste i den forbindelse til motiverne til skatteforvaltningslovens § 24, hvoraf det fremgik, at der kunne ske afvisning af de grunde, der forelå i sagen.

På den baggrund blev byrettens dom stadfæstet ( SKM2016.463.BR )


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 34 b, 2 pkt.

SKM2017.277.ØLR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 34 B

SKAT havde varslet en forhøjelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., i en situation, hvor den fordring, der udsprang af skatteansættelsen, ikke var formueretligt forældet, og hvor der ikke var rejst tiltale mod skatteyderen efter straffelovens § 289.

Landsretten fandt efter ordlyden af bestemmelsen og indholdet af forarbejderne, at SKAT i et tilfælde som det foreliggende, hvor skattekravet var fastslået ved en dom for strafbart forhold, uafhængigt af fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 havde hjemmel i skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., til at gøre kravet gældende over for A.

Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at skattekravet ikke var formueretligt forældet ved varslingen. Landsretten lagde herved vægt på, at det i givet fald ville indebære, at adgangen til at gøre skattekrav i anledning af strafbart forhold gældende ville være mere restriktiv i tilfælde, hvor kravet ikke er formueretlig forældet end i tilfælde, hvor der er indtrådt forældelse.

Hvad angik skatteyderens synspunkt om, at § 34 b, 2. pkt., ikke fandt anvendelse, fordi han ikke blev tiltalt efter straffelovens § 289, men kun efter skattekontrollovens 13, henviste landsretten til byrettens begrundelse. Byretten havde anført, at skattekontrollovens § 19 a efter sin ordlyd vedrører sager om overtrædelse af både skattekontrollovens § 13 og straffelovens § 289.

Landsretten stadfæstede dermed byrettens ( SKM2016.295.BR ) frifindelse af Skatteministeriet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattepligt - dødsbo - skattefrihed

SKM2017.276.VLR

Vedrører: Dødsboskattelovens § 4,. § 5, § 6 og § 52, stk. 1

Forud for sin død havde afdøde optaget lån i sine faste ejendomme, hvorpå der hvilede en betydelig latent avancebeskatning, og bortgivet låneprovenuet som gaver til nærtstående. Dispositionerne indebar, at dødsboet blev insolvent. Skifteretten afsagde kendelse om insolvensbehandling efter dødsboskiftelovens § 69, hvilket indebærer, at dødsboet i henhold til dødsboskattelovens § 52, stk. 1, er fritaget for at betale indkomstskat.

Skatteministeriet gjorde med henvisning til omgåelsesbetragtninger gældende, at dødsboet ikke var fritaget for at betale indkomstskat.

Landsretten anførte, at det efter forklaringerne måtte lægges til grund, at hensigten med de dispositioner, som afdøde foretog før sin død, var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat, der følger af dødsboskattelovens § 6. Salget af ejendommene i boperioden medførte imidlertid, at boet blev insolvent. Skifteretten afsagde på SKATs foranledning kendelse om insolvent bobestyrerbehandling efter dødsboskiftelovens § 69, hvilken kendelse ikke blev kæret.

Videre anførte landsretten, at det forhold, at dispositionerne var foretaget med det sigte at undgå beskatning ikke i sig selv medførte, at de kunne tilsidesættes i skatteretlig henseende. Landsretten anførte, at de dispositioner, som afdøde foretog forud for sin død, alle hver for sig var civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Gaverne blev ved skifterettens kendelse af 11. oktober 2011 ikke anset som dødslejegaver, og denne kendelse blev ikke kæret.

Under disse omstændigheder lagde landsretten til grund, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for afdøde.

På den baggrund tog landsretten dødsboet påstand om ikke at være skattepligtigt til følge.


Indholdsfortegnelse 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2017.278.BR Gyldigheden af Inddrivelsesdirektivets kapitel IV i dansk ret - bevisførelse for en tysk fordrings rigtighed

Vedrører: Grundlovens § 20

Afgørelsen angik overordnet, hvorvidt direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger ("Inddrivelsesdirektivet") fandt anvendelse under behandlingen af en påklaget udlægsforretning ved fogedretten, samt hvilken betydning dette måtte få i forhold til bevisførelsen i sagen. Fogedsagen angik nærmere et af SKAT foretaget udlæg, som blev gennemført på baggrund af en anmodning fra de tyske skattemyndigheder i henhold til inddrivelsesdirektivet.

Rekvisitus gjorde gældende, at inddrivelsesdirektivet var implementeret i strid med fremgangsmåden i grundlovens § 20, samt i øvrigt at direktivet var i strid med det danske retsforbehold, hvorfor direktivet var uvirksomt i dansk ret. Herudover gjorde rekvisitus gældendende, at der skulle tillades fuld bevisførelse for den tyske fordrings rigtighed ved fogedretten.

Fogedretten lagde til grund, at spørgsmålet om inddrivelsesdirektivets lovlighed i forhold til grundlovens § 20 ikke var blevet prøvet ved EU-domstolen eller indirekte ved en præjudiciel forelæggelse. Som følge heraf var betingelserne ikke opfyldt for, at fogedretten var kompetent til at efterprøve, om dele af inddrivelsesdirektivet var uanvendeligt i dansk ret. Fogedretten fandt endvidere, at direktivet ikke var i strid med det danske retsforbehold.

Idet direktivets anvendelighed i dansk ret ikke kunne efterprøves, måtte direktivet lægges til grund i sagen. Som følge heraf fandt fogedretten, at spørgsmålet om den underliggende tyske fordrings rigtighed hørte under de tyske myndigheders kompetencer, hvorfor der ikke blev tilladt bevisførelse for kravets rigtighed ved fogedretten.


Indholdsfortegnelse 

Ikke offentliggjorte afgørelser

Journalnr: 16/0055527
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen og beskatning af renteindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2017

Journalnr: 13/0226291
Udlejning af ejendom
Der klages over, at klageren indkomst er forhøjet med skønsmæssigt ansatte indtægter ved udlejning af fast ejendom. Formalitet vedrørende forældelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2016

Journalnr: 15/3076668
Arbejdsudleje
Klagen vedrører bindende svar på, om en kontrakt ikke er en kontrakt om arbejdsudleje. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Afsagt: 23-02-2017

Journalnr: 15/3076813
Arbejdsudleje
Klagen vedrører bindende svar på, om en kontrakt ikke er en kontrakt om arbejdsudleje. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 23-02-2017

Journalnr: 15/3169063
Arbejdsudleje
Klagen vedrører bindende svar på, om en kontrakt ikke er en kontrakt om arbejdsudleje. SKAT har svaret benægtende. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 23-02-2017

Journalnr: 15/1433362
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtelse af befordringsfradrag godkendt med 33.763 kr. Landsskatteretten nedsætter fradraget til nul.
Afsagt: 01-03-2017

Journalnr: 12/0201854
Fri bolig mv.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig og sommerbolig samt forhøjelse af aktieindkomst vedr. salg af ejendom og rejseudgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 22-12-2016

Journalnr: 14/1543450
Hævning i VSO - mellemregningskonto
Klagen vedrører spørgsmål om bindende på spørgsmål om konsekvenser i VSO ved etablering af mellemregningskonto mv. i forbindelse med overdragelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-12-2013

Journalnr: 14/2085727
Kautionsforpligtelse
Sagen drejer sig om, hvorvidt en kautionsforpligtelse kan medtages på klagerens fradragskonto i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-01-2017

Journalnr: 13/5216577
Lempelse
Klagen vedrører beregning af lempelse vedrørende løn for arbejde på norsk indregistreret skib, der har sejlet i farvandet ud for henholdsvis Tanzania og Egypten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-04-2015

Journalnr: 13/0074107
Maskeret udlodning
Der klages over, at SKAT har forhøjet indkomsten med kontante hævninger i klagerens selskab, som er anset som maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2016

Journalnr: 13/5785714
Maskeret udlodning - overdragelse af ejendom
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning ved salg af ejendomme til hovedanpartshaver. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 for den ene af de to handler.
Afsagt: 14-12-2016

Journalnr: 13/5121187
Ophør af skattepligt
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i henhold til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 10 ikke var berettiget til fradrag efter bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningsloven ved ophør af fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-01-2017

Journalnr: 15/0781660
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-12-2016

Journalnr: 15/2486539
Skat af fri bil - fristgennembrud.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2017

Journalnr: 15/2979620
Skat af modtagne beløb fra udlandet
Klagen skyldes at overførte penge fra Libanon til indfrielse af privat lån, overført penge fra Libanon via svoger, overførte beløb fra Libanon hvor der der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation på hvad, pengene vedrører alle er anset for skattepligtige indtægter samt skønsmæssig forhøjelse, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3 på grund af negativt privatforbrug. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-12-2016

Journalnr: 13/0088182
Værdi af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2016


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-04-2017 - 23-05-2017

Indstilling C-648/15 Østrig mod Tyskland
Dato: 27-04-2017
Fiskale bestemmelser

Artikel 273 TEUF- tvist mellem medlemsstater, som forelægges Domstolen i henhold til en voldgiftsaftale - kompetence - skatter og afgifter - fortolkning af en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning - beskatning af visse værdipapirer eller finansielle instrumenter (Genussscheine) - renter af gæld - udtrykket »indkomst af rettigheder eller gældsfordringer med andel i fortjeneste« - udbyttegivende obligationer - lån med deltagerrettigheder - stille partner

Tidligere dokument: C-648/15 Østrig mod Tyskland - Dom
Tidligere dokument: C-648/15 Østrig mod Tyskland - Indstilling

Dom C-98/16 Kommissionen mod Grækenland
Dato: 04-05-2017
Fiskale bestemmelser

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som fastsætter en gunstig skattesats for donationer til foreninger, der drives uden gevinst for øje, etableret i andre medlemsstater i EU/EØS med forbehold for gensidighed.

Tidligere dokument: C-98/16 Kommissionen mod Grækenland - Ny sag

Dom C-682/15 Berlioz Investment Fund
Dato: 16-05-2017
Fiskale bestemmelser

Præjudicielel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - anmodning om oplysninger rettet til tredjemand - manglende efterkommelse - sanktion - begrebet »forventet relevans« af de ønskede oplysninger - den bistandssøgte myndigheds kontrol - rettens prøvelse - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 51 - gennemførelse af EU-retten - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - rettens og tredjemands adgang til den bistandssøgende myndigheds anmodning om oplysninger

Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Dom
Tidligere dokument: C-682/15 Berlioz Investment Fund - Indstilling

Dom C-68/15 Etableringsfrihed X
Dato: 17-05-2017
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - moder-datterselskabsdirektivet - skattelovgivning - beskatning af selskabers overskud - udlodning af udbytte - kildeskat - dobbeltbeskatning - fairness tax

Tidligere dokument: C-68/15 Etableringsfrihed X - Dom
Tidligere dokument: C-68/15 X - Ny sag


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

Udkast til betænkning om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union  

Hybride mismatch med tredjelande

 


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Skatteministeriet og SKAT

Systemvejledninger

2017 Indberetningsvejledning om kvartalsvis rente Udlån

2017 Indberetningsvejledning om kvartalsvis rente Prioritetslån

2017 Indberetningsvejledning om kvartalsvis rente Pantebreve

Vejledning til virksomheder

Implementering af FATCA i Danmark

Nyt fra Skatteministeriet

Regeringen sikrer virksomheders fradrag for lønudgifter


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 103 Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven. (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter).

Bilag

Bilag 12

Materiale fra Blue Capital A/S

Spørgsmål og svar

Spm. 10

Spm. om kommentar fra materiale fra Blue Capital A/S, til skatteministeren

L 182 Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tingslysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

L 182 A Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 182 B Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 183 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 20/4-17 fra Landbrug & Fødevarer og SEGES

Bilag 5

Henvendelse af 21/4-17 fra Bech-Bruun

Bilag 6

Henvendelse af 21/4-17 fra FSR-danske revisorer

Spørgsmål og svar

Spm. 5

Spm. om at oplyse, hvilke antagelser der ligger til grund for resultatet som fremgår af lovforslaget, afsnit 4, tabel 1 ”Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder”, at mindreprovenuet i varig virkning er 970 mio. kr., til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvad mindreprovenuet i et givent år ville være ved at nedsætte bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 5 pct., såfremt en virksomhed til en værdi på 45 mia. kr. bliver omfattet af lempelsen, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvordan lovforslaget vil påvirke uligheden målt ved Gini-koefficienten for henholdsvis disponibel indkomst og nettoformue, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om det er korrekt, at det er omkring dobbelt så meget, som det regeringens kontanthjælpsloft giver i provenu, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at sænke bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til 5 pct. i de kommende år, hvilket anslås at ville koste statskassen 1,7 mia. kr. de første par år og derefter cirka 1 mia. kr. årligt, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om at oversende en opgørelse over, hvad niveauet for afgift ved generationsskifte af familieejede virksomheder i pct. i henholdsvis Frankrig, England, USA og Tyskland, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om at oversende et vægtet gennemsnit af OECD-landenes afgift ved generationsskifte af familieejede virksomheder, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/4-17 fra Landbrug & Fødevarer og SEGES, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om regeringens skøn for, hvor mange familieejede virksomheder og arbejdspladser lovforslaget vil have en virkning på, er baseret på Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsens rapport om familieejede virksomheder publiceret i 2014, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om at oplyse, om artiklen ”Forsker bag rapport: Regeringens tal om arveafgift er forkert” bragt på Politiken.dk den 19. april 2017 giver anledning til at opdatere regeringens skøn for, hvor mange familieejede virksomheder og arbejdspladser lovforslaget vil have en virkning for, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om at redegøre for, hvor mange penge regeringspartierne hver især har modtaget fra de virksomheder, som står bag netværket ”Vækst i Generationer, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om at give en kvantitativ vurdering af de dynamiske effekter på BNP og beskæftigelse af at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af familieejede virksomheder fra 15 til 5 pct., til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om at kommentere på forvridningseffekterne af at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af familieejede virksomheder fra 15 til 5 pct., til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om at kommentere et tidligere svar ministeren har oversendt til Skatteudvalget, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 73 (folketingsåret 2014-15, 2. samling), hvori det fremgår, at: ”En afskaffelse af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder skønnes ikke på sigt at have nævneværdig effekt på beskæftigelsen, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om den gennemsnitlige gevinst for de 100 familieejede virksomheder, som får mest ud af nedsættelsen af bo- og gaveaften, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om, hvordan det gavner samfundet, at lovforslaget på arveområdet betyder et omvendt progressivt skattesystem, hvor dem, der har store formuer i virksomheder betaler en lavere bo- og gaveafgift, end danskere der fortsat skal betale 15 pct. i bo- og gaveafgift, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om lovforslagets betydning for produktiviteten, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om, hvornår arbejdsgruppens arbejde i forhold til at sikre en model for overdragelse til erhvervsdrivende fonde kan forventes færdig, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om, hvorvidt det er muligt for en virksomhedsejer at ligge aktiver og værdier over i sin virksomhed for dermed at undgå at betale en arveafgift på 15 pct., til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om, hvor mange virksomheder, der siden juni 2013, har gjort brug af henstandsordningen, som familieejede virksomheder kan benytte, når de generationsskiftertil skatteministeren, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvorvidt koncentration af formuer er negativ for væksten, og om nedsættelsen af bo- og gaveafgiften i den forbindelse bidrager positivt eller negativt til formueuligheden, til skatteministeren

Samrådsspørgsmål

Spm. A

Samrådsspm. om ministeren mener, at det er rimeligt, at politikken bliver udformet fordi en sammenslutning af de rigeste familieejede virksomheder lægger et massivt pres for at få en milliardrabat, til skatteministeren

Spm. B

Samrådsspm. om ministeren mener, at det er rimeligt at give endnu en milliard-gave til de rigeste virksomhedsarvinger, når selv ministerens eget ministerium advarer mod at det kan gøre samfundsøkonomisk skade, til skatteministeren

Spm. C

Samrådsspm. om, hvordan forslaget om sænkningen af bo- og gaveafgiften vil gavne samfundet generelt og ikke kun store familieejede virksomheder, til skatteministeren

Spm. D

Samrådsspm. om ministeren mener, at Folketinget forhandler lovforslaget på et korrekt grundlag, til skatteministeren

Spm. E

Samrådsspm. om ministerens holdning til, at store virksomheder som AVK International A/S og Foss A/S, der har lobbyet for at nedsætte bo- og gaveafgiften, gennem netværket ”Vækst i Generationer”, samtidig har givet partistøtte til ministerens parti, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 177

Uddrag af april-redegørelsen om afviklingen af lovprgrammet 2016/17, fra statsministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 288

Spm. om, i hvilke måneder af sine to embedsperioder statsministeren privat har rådet over Marienborg, på en måde der udløser skattepligt, til skattemi...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm. del - spm. 288  Svar  

Spm. 289

Spm. om en statsminister eller et andet regeringsmedlems afholdelse af private julefrokoster eller familiefester, henholdsvis med og uden overnatning,...
Svar på SAU alm. del - spm. 289
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 290

Spm. om det vil udløse skattepligt, hvis den til enhver tid siddende statsminister eller en anden minister benytter sig af Oldfruen eller andre ansatt...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm. del - spm. 290  Svar  

Spm. 291

Spm. om det vil udløse skattepligt, hvis den til enhver tid siddende statsminister eller en anden minister benytter sig af Oldfruen eller andre ansatt...
Svar på SAU alm. del - spm. 291
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 292

Spm. om, hvorvidt statsministeren eller hans gæster i den forbindelse overnattede på Marienborg, til statsministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU alm del - svar på spørgsmål 292  Svar  

Spm. 293

Spm. om statsministeren i sin nuværende eller tidligere embedsperioder har benyttet sig af Oldfruen eller andre ansatte på Marienborgs arbejdskraft i ...
SAU alm del - svar på spørgsmål 293
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 302

Spm. om at redegøre for den varige provenumæssige virkning af at hæve reparationsgrænsen til henholdsvis 75 pct., 85 pct. samt helt at afskaffe grænse...
Udvalgsspørgsmål.pdf
svar alm del spm 302 saml 16-17  Svar  

Spm. 308

Spm. om det er realistisk, at der findes en en-til-en sammenhæng mellem øgede udgifter til skattekontrol og en tilsvarende stigning i provenuet fra sk...
Svar på SAU alm. del - spm 308
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 309

Spm. om at opgøre, hvor meget en investering på 10 mia. kr. i øgede ressourcer til SKAT ville kunne indbringe i øget provenu, som følge af at skattega...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm. del - spm 309  Svar  

Spm. 310

Spm. om at opgøre, hvor meget én ekstra ansat i SKAT i gennemsnit ville give i merindtægter til statskassen, til skatteministeren
Svar på SAU alm. del - spm 310
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 311

Spm. om at opgøre, hvor meget det koster at reducere skattegabet med 20 pct., til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm. del - spm 311  Svar  

Spm. 312

Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for virksomheder og borgere, hvis man ligger et forventet merprovenu fra skatteopkrævningen på 50 mia. kr. f...
Svar på SAU alm. del - spm 312
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 316

Spm. om at kommentere SAU alm. del – bilag 169 (internt), der handler om sagen i SAU alm. del – bilag 140 (internt), til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
1. Svar på SAU alm. del - spm 316
3. SAU alm. del - bilag 140 (Europaudvalgets brev)
4. SAU alm. del - bilag 169 (forslag om det grønne kort)
5. SAU alm. del - bilag 140 (de portugisiske initiativer på skatteområdet mv.)  Svar  

Spm. 317

Spm. om at redegøre for, hvilken sats det forventes, at kommunerne vil blive kompenseret med som følge af regeringens forslag om fastfrysning af grund...
Svar på SAU 317 af
SAU alm. del - bilag 162
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 324

Spm. om redegøre for, om der er en begrundelse for eller konsekvens af, at skatten for kulbrintevirksomheder er delt op i selskabsskat på 25 pct. og k...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm. del - spørgsmål 324  Svar  

Spm. 339

Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at Rigsrevisionen ikke mener, at skatteministeren kan forklare årsagen til, at udbetalingen af negativ moms...

Spm. 340

Spm. om at redegøre for, hvor stor en del af stigningen i udbetalingen af negativ moms fra 2009-2015, der kan forklares, til skatteministeren

Spm. 341

MFU spm. om at fremlægge to eksempler på danske søfolk, som har arbejdet 30 år i et svensk rederi og selv har optjent ti pensionsår i Danmark, og derm...
Udvalgsspørgsmål.pdf
svar på alm.del spm. 341  Svar  

Spm. 342

MFU spm. om at redegøre for de ændringer, der blev indført i forbindelse med dobbeltbeskatningsaftalen med Sverige, til skatteministeren
svar på alm. del spm. 342
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 345

Spm. om, hvad statens forventede provenutab (efter tilbageløb m.v.) vil være, såfremt afdødes søskende og deres afkom tilføjes de persongrupper, der i...
Svar på SAU alm. del spm. 345
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1041

Hvordan kan det være, at ministeren har sat konsulenthuset Deloitte til at evaluere Skatteankestyrelsen og klagestrukturen på skatteområdet, når det v...  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse 

Oversigt over kurser mm.

Dato Tidspunkt Emne Pris Arrangør Sted  
03-11-2017 08:45-12:00 Beierholms faglige dage Gratis Beierholm København Læs mere
15-11-2017 08:45-12:00 Beierholms faglige dage Gratis Beierholm Aalborg Læs mere
22-11-2017 08:45-12:00 Beierholms faglige dage Gratis Beierholm Aarhus Læs mere
05-12-2017 08:45-12:00 Beierholms faglige dage Gratis Beierholm Ringsted Læs mere
06-12-2017 08:45-12:00 Beierholms faglige dage Gratis Beierholm Kolding Læs mere

Mangler vi noget?
Vi overvåger internettet for at finde tilbud om gratis kurser, men vi kan ikke være alle steder. Hvis du har lyst til at hjælpe os - og frem for alt dine kolleger i branchen, så er du altid velkommen til at sende os links til kurser og seminarer, hvis du mener tilbuddet skal ud til en videre kreds. Send en mail til support@taxcon.dk, så lægger vi linket i databasen.


Indholdsfortegnelse