SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2015, uge 16

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en række artikler om aktuelle emner. Her skal nævnes en artikel om en hovedaktionærs beskatning af ejendomme i Frankerig og en artikel om crowdfunding, en finansieringsform, der er i stærk vækst.

God fornøjelse med læsningen

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM 2006.75 LSR og SKM 2011.588 LSR
Ændringsbekendtgørelser vedr. registrering af underskud og indkomstbeskatning af aktieselskaber
International Transfer Pricing Journal: 2 - 2015
Skat og moms ved værgemål
Ny aftale om udveksling af skatteoplysninger mellem EU-landene
Beskatning af lejligheder i Frankrig
Notat om beretning om SKATs forvaltning af restancer
Crowdfunding
Tax Alert April 2015

Bindende svar
Opgørelse af overdragelsespris ved salg af kommanditanpart
Køb af vare og ret til fremtidige indtægter af knyttet til salget af varen er to selvstændige leverancer

Domme
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg
Registreringsafgift - godtgørelse - eksport - værdiansættelse
Virksomhedsindkomst - sygedagpenge - ikke erhvervsmæssig virksomhed
Ejendomsvurdering - grundværdi - dårlige jordbundsforhold
Kommanditist - fradragskonto - selvskyldnerkaution - regres
Ejendomsvurdering - klage - frist - særlige omstændigheder
Lejligheder i Frankrig - rådighed - helårsbolig udlejet til datter - helårsbolig udlejet til bekendt - maskeret udlodning - forlænget ligningsfrist
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg
Opgørelse af A-skat, AM-bidrag og momstilsvar - slettede angivelser - tab på debitorer - ugyldighed
Kulbrinteskat - beskatning af kursgevinster og renteindtægter
Ejendomsværdiskat - sommerhus - udlejning 10 mdr. årligt - nærtstående parter - rådighed - lejer bosat i udland
Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - nedslag i grundværdi - jordbundsforhold

Ikke offentliggjorte kendelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste for uge 17
1 ny sag
1 indstilling

Nyt fra andre lande og organisationer
Bundesministerium der Finanzen, Tyskland
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
World Trade Organization (WTO)

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

FSR - danske revisorer

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM 2006.75 LSR og SKM 2011.588 LSR

FSR finder den sene udsendelse af styresignalet beklagelig. Den sene udsendelse vil i en række tilfælde kunne give anledning til betydelige vanskeligheder.

Eksempelvis kan disse vanskeligheder forekomme, hvor koncerner siden 2011 har frasolgt eller likvideret datterselskaber. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen i henhold til styresignalet kan i disse tilfælde give anledning til komplicerede problemstillinger mellem de købende og de sælgende koncerner, da begge ønsker at anvende det frasolgte selskabs underskud, hvorved underskuddet vil bliver anvendt dobbelt. FSR henstiller i denne sammenhæng til, at SKAT udmelder, hvorledes man forholder sig til dette.

Endvidere henstiller FSR til, at SKAT tager stilling til tilsvarende, som gør sig gældende i relation til likviderede datterselskaber.

I styresignalet forekommer formuleringerne, af hvornår der kan ske genoptagelse, modstridende, hvorfor FSR henstiller til, at dette afklares inden styresignalet udsendes. SKAT bedes endvidere præcisere, at opgivelse af praksis om enhedsprincippet gælder i forhold til alle former for skattefrie omstruktureringer – fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver.

Som følge af at praksis omkring enhedsprincippet har været kompliceret og svært gennemskueligt, bør selskaber efter FSRs opfattelse kunne bede om genoptagelse i alle de tilfælde, hvor de kan henvise til, at praksis om enhedsprincippet har hindret korrekt underskudsanvendelse/fremførsel.


FSR - danske revisorer

Ændringsbekendtgørelser vedr. registrering af underskud og indkomstbeskatning af aktieselskaber

FSR finder den foreslåede løsning angående kulbrinteskattepligtige selskaber, der ikke er i en sambeskatning med almindeligt beskattede selskaber, hensigtsmæssig.

Skatteministeriet bedes dog uddybe, hvordan en situation, hvor det almindelige selskab i sambeskatningen sælges fra, skal håndteres i forhold til CVR-nummer, underskud, mv.


International Transfer Pricing Journal (ITPJ)

International Transfer Pricing Journal: 2 - 2015

I denne udgave:

  • Australian Taxation Office’s Transfer Pricing Risk-Rating System
  • Regulations Provide Further Guidance on the Application of the Authorized OECD Approach to the Attribution of Profit to Permanent Establishments
  • (Non-)Recognition of Transactions between Associated Enterprises: On Behaving in a Commercially Rational Manner, Decision-Making Traps and BEPS
  • Transfer Pricing Economics for the Digital Economy
  • Economic Adjustment: Capacity Utilization Adjustment
  • Guidance Regarding Reconstruction of Cross-Border Transactions by the Commissioner
  • Experience with the New Transfer Pricing Documentation Requirement
  • Cost-Plus Contract R&D Services: Should State Subsidies Be Deducted from the Cost Base?
  • APA Guidance Released by Tax Authorities
  • Analysis of High Court Rulings in N.G.C. Network and L’Oreal India
  • Analysis of Vodafone Case on Applicability of Transfer Pricing Provisions to Issuance of Equity Shares


Plesner

Skat og moms ved værgemål

Det er for skattespecialister en kendt sag, at der ikke er sammenfald mellem "erhvervsmæssig virksomhed" skattemæssigt og "selvstændig økonomisk virksomhed" momsmæssigt. Denne mangel på sammenfald kan dog alligevel give anledning til usikkerhed.


PriceWaterhouseCoopers

Ny aftale om udveksling af skatteoplysninger mellem EU-landene

Ny aftale forpligter skattemyndighederne i EU-medlemslandene til at udveksle relevante skatteoplysninger. Oplysningspligten omfatter bindende svar med grænseoverskridende elementer og APA. SKAT har præciseret oplysningspligten i en nyligt udsendt skattemeddelelse.


Revisorgruppen Danmark

Beskatning af lejligheder i Frankrig

Byretsdom resulterer i beskatning af hovedaktionær


Rigsrevisionen

Notat om beretning om SKATs forvaltning af restancer

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer. Notatet er baseret på en redegørelse fra skatteministeren om de initiativer, som ministeren har iværksat som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • SKATs arbejde med den fulde idriftsættelse af EFI og resultatet af den analyse, som skal gennemføres på inddrivelsesområdet
  • Skatteministeriets overvejelser om at fastsætte mere dækkende effektmål på fi­nanslovene for SKATs arbejde med inddrivelse af restancer.


RSM plus

Crowdfunding

Hvad er det og hvordan skal det behandles skattemæssigt?


RSM plus

Tax Alert April 2015

Tax Alert er et nyhedsbrev fra RSM plus' internationale samarbejdspartner, som følger op på de væsentligste ændringer i skatteforholdene i Europa.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af SKAT

Bindende svar: Opgørelse af overdragelsespris ved salg af kommanditanpart

SKM2015.266.SR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 4. Afskrivningsloven§ 45, stk. 1

Skatterådet kan bekræfte, at den af spørger anvendte opgørelsesmetode til værdiansættelse af en "brugt" kommanditanparts overdragelsespris kan anvendes, med forbehold for, at der sker kursfastsættelse af den overdragne gæld. Skatterådet kan bekræfte, at det i den forbindelse er uden betydning om der er tale om frit salg eller tvangssalg og om der ligger en uudnyttet option på køb af ejendommen i kommanditselskabet, da værdien af ejendommen i alle tilfælde skal indgå med handelsprisen. Skatterådet kan ikke bekræfte, at handel med anparter mellem kommanditisterne kan anses for handel mellem ikke-interesseforbundne parter i den konkrete sag. Skatterådet afviser at besvare spørgsmål om værdiansættelse i forhold til indre værdi.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Køb af vare og ret til fremtidige indtægter af knyttet til salget af varen er to selvstændige leverancer

SKM2015.254.SR

Vedrører: Statsskatteloven § 4-5. Ligningsloven § 12 B, stk. 1. Ligningsloven § 16 A. Afskrivningsloven § 1. Momsloven § 4

Skatterådet anser et salg af en vare, som først sættes i produktion, når Spørger har opnået 200 bestillingerne på varen, og hvor de 200 første kunder med købet af varen opnår retten til at dele 10 pct. af Spørgers fremtidige salg af det pågældende produkt, for to selvstændige leverancer i form af en vare samt en immateriel rettighed, som består i retten til en del af fremtidige indtægter af Spørgers salg af varen.

Rådet kan i denne forbindelse ikke bekræfte, at den modtagne provision er skattefri, eller at beløbet for selvstændigt erhvervsdrivende kan fragå i driftsmiddelsaldoen. Rådet kan derimod bekræfte, at provisionen ikke er en momspligtig ydelse, samt at betalingerne i konsekvens heraf hverken er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt eller beregning af erhvervelsesmoms.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg

SKM2015.265.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af kloakforsyningsledninger internt på skatteyderens ejendom.

Landsskatteretten havde ved kendelse af 17. juni 2013 givet skatteyderen fradrag for nogle af de på ejendommen værende kloakforsyningsledninger. Sagen drejede sig således om, hvorvidt skatteyderen også var berettiget til fradrag for de resterende kloakforsyningsledninger på ejendommen.

Skatteyderen fik ikke medhold i, at skatteyderen var berettiget til yderligere fradrag for de interne kloakforsyningsledninger. Retten slog indledningsvist fast, at det afgørende for, om skatteyderen var berettiget til yderligere fradrag var, om ledningerne, hvis ejendommen blev solgt som en ubebygget grund, ville forøge ejendommens værdi. På baggrund af kloakforsyningsledningernes forløb langs de på ejendommen opførte bygninger, fandt retten ikke, at de omhandlede kloakforsyningsledninger ville kunne anvendes, hvis ejendommen blev solgt som ubebygget grund til brug for et ikke kendt kommende byggeri.

Retten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter kloakforsyningsledningerne ikke havde bevirket en stigning i grundværdien.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg

SKM2015.264.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag i grundværdien i henhold til den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 for udgifter til etablering af kloak-, vand- og forsyningsledninger internt på sagsøgerens ejendom, der havde et areal på 2.024 m².

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, hvorefter kloak-, vand- og varmeforsyningsledningerne ikke havde karakter af fradragsberettigede hovedanlæg. Retten bemærkede, at forsyningsledningerne var nært knyttet til bygningen, og at ejendommen med sine 2.024 m² ikke fremstod som en større ejendom.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Registreringsafgift - godtgørelse - eksport - værdiansættelse

SKM2015.263.BR

Vedrører: Registreringsafgiftsloven § 7b, § 4, stk. 7 og § 10, stk. 1. Bekendtgørelse om værdiansættelse af motorkøretøjer § 1, stk. 3 og § 8, stk. 1 (dagældende)

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det af afgiftsmyndighederne foretagne skøn over handelsværdien af sagsøgerens brugte motorkøretøj i forbindelse med sagsøgerens anmodning om fastsættelse af afgiftsgodtgørelse.

Sagsøgeren anmeldte den 16. februar 2013 en brugt Peugeot-1 til eksport og udbetaling af afgiftsgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til kr. 35.000,-, hvilket Motorankenævnet efterfølgende ændrede til kr. 30.000,-.

Retten fandt, at det af Motorankenævnet foretagne skøn var udøvet på et fejlagtigt grundlag og havde medført et for sagsøgeren urimeligt resultat, hvorfor retten fandt, at Motorankenævnets skøn skulle tilsidesættes.

Retten fandt videre, at idet Skatteministeriet ikke havde påstået hjemvisning for det tilfælde, at retten måtte finde, at Motorankenævnets vurdering var foretaget på et forkert grundlag, måtte retten skønsmæssigt fastsætte handelsværdien af sagsøgerens køretøj på baggrund af det foreliggende materiale.

Retten skønnede, at handelsværdien for sagsøgerens køretøj var på kr. 60.000,-. Skatteministeriet blev derfor tilpligtet at hæve vurderingen af handelsprisen på sagsøgerens køretøj til kr. 60.000,- med deraf følgende forøgelse af afgiftsgodtgørelsen.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Virksomhedsindkomst - sygedagpenge - ikke erhvervsmæssig virksomhed

SKM2015.262.HR

Vedrører: -

Dommen angår, om de af appellanten modtagne sygedagpenge skal henføres til appellantens indkomst ved hobbyvirksomhed, eller om der er tale om indkomst omfattet af privatøkonomien.

Efter SKM2003.416.ØLR blev hidtidig administrativ praksis ændret ved TSS-Cirkulære 2004-23, således at sygedagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende blev anset for ikke at være virksomhedsindkomst. Den hidtidige praksis måtte anses at omfatte såvel selvstændige som ikke-selvstændige erhvervsdrivende.

Appellanten gjorde gældende, at den gennemførte praksisændring ikke er bindende for ham ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst for årene 2007-2009. Han anførte herved navnlig, at den nye praksis ikke kunne gennemføres uden en lovændring, at den ikke er sagligt begrundet, og at den ikke er passende varslet.

Højesteret fandt, at skattemyndighedernes ændrede praksis har fornøden hjemmel i statsskattelovens § 4 og § 6, og at den ikke er i strid med nettoindkomstprincippet, idet spørgsmålet alene er, om sygedagpenge skal indgå i virksomhedsindkomsten eller i den personlige indkomst uden for virksomheden.

Højesteret tiltrådte, at den ændrede praksis desuden hverken er i strid med substitutionsprincippet eller virksomhedsskatteloven. Herefter tiltrådte Højesteret endvidere, at ændringen i retstilstanden kunne gennemføres ved skattemyndighedernes ændring af praksis og ikke kun ved lov.

Med henvisning til SKM2003.416.ØLR fandt Højesteret endvidere, ligesom landsretten, at ændringen af praksis var sagligt begrundet.

Videre fandt Højesteret, at den ændrede praksis, hvorefter sygedagpenge ikke indgår i virksomhedsindkomsten, er tilstrækkelig klart beskrevet ved den ændrede tekst i Ligningsvejledningen sammenholdt med udmeldingen i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 90 af 5. oktober 2004 (TS-CIRK 2004-23) og Vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, offentliggjort den 15. januar 2005.

Højesteret tiltrådte herefter, at Skatteministeriet var frifundet og stadfæstede dommen.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - dårlige jordbundsforhold

SKM2015.261.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 13

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelsen af sagsøgernes ejendom. Da sagsøgerne ikke havde godtgjort, at der var dårlige jordbundsforhold på ejendommen, eller at grundværdien ikke svarede til handelsprisen, blev Skatteministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kommanditist - fradragskonto - selvskyldnerkaution - regres

SKM2015.260.BR

Vedrører: Statsskatteloven § 6 a

Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren, A, som kommanditist i K/S G1 kunne medtage sin andel af en selvskyldnerkautionsforpligtelse, der blev stillet over for en bank, på sin fradragskonto.

Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at dette var tilfældet. Retten lagde vægt på, at A's hæftelse i henhold til selvskyldnerkautionen var begrænset til det samme beløb, som hans til enhver tid værende resthæftelse over for kommanditselskabet, der ubestridt indgik på fradragskontoen. Han påtog sig således ikke nogen yderligere forpligtelse ved selvskyldnerkautionen.

Retten lagde endvidere vægt på, at banken ved indgåelsen af låneaftalen med K/S G1 fik transport i kommanditselskabets krav på bl.a. A's resthæftelse over for kommanditselskabet. Selvskyldnerkautionen sikrede derfor i realiteten blot, at banken fik et selvstændigt grundlag for at kunne gøre den tiltransporterede resthæftelse gældende direkte over for A. Hans resthæftelse, transporten af denne til banken, selvskyldnerkautionen og det til enhver tid værende beløbsmæssige sammenfald mellem resthæftelsen og kautionen medførte, at der var tale om en og samme forpligtelse, men forskellige grundlag for at gøre den gældende over for A. Dette bekræftedes endvidere af, at der ikke var noget, der pegede på, at A selv eller andre på daværende tidspunkt opfattede det således, at han ved påtagelsen af selvskyldnerkautionen forøgede sin hæftelse til det dobbelte.

Retten anførte endvidere, at det er en betingelse for, at en kommanditists medhæftelse som selvskyldner for kommanditselskabets gæld kan medtages på fradragskontoen, at forpligtelsen påhviler kommanditisten uden regres over for andre selskabsdeltagere.

A havde fraskrevet sig regres over for K/S G1 og de andre kommanditister, "så længe" låneaftalen mellem kommanditselskabet og banken ikke var opfyldt. Der var herved alene tale om en midlertidig og ikke endelig fraskrivelse af regres.

Da banken opsagde det omhandlede lån over for K/S G1 den 4. marts 2009 på grund af misligholdelse, hvorved selvskyldnerkautionen blev aktualiseret, var der endvidere ikke bestemmelser i kommanditselskabets vedtægter om fraskrivelse af regres.

Sammenfattende anførte retten, at A ikke var berettiget til at lade sin andel af selvskyldnerkautionen indgå på fradragskontoen, da han ikke påtog sig en yderligere forpligtelse ved selvskyldnerkautionen ud over resthæftelsen, og da hans forpligtelse i henhold til selvskyldnerkautionen, da lånet blev opsagt, ikke påhvilede ham endeligt uden regres over for andre selskabsdeltagere.

Skatteministeriet fik derfor medhold i frifindelsespåstanden.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - klage - frist - særlige omstændigheder

SKM2015.255.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 6

Sagen vedrørte, hvorvidt der foreslå sådanne særlige omstændigheder, som henvist til i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at Skatteankestyrelsen skulle behandle en klage, på trods af, at denne var indleveret efter klagefristens udløb. Sagsøgeren havde med overtagelsesdag den 1. februar 2013 erhvervet en ejendom af en kommune. Sagsøgeren modtog den 20. august 2013 - kort efter at være blevet tinglyst ejer af ejendommen - en opkrævning af skatter og afgifter på ejendommen. Opkrævningen var beregnet på baggrund af en grundskyldsværdi på 6.733.400 kr. fastsat ved vurderingen den 2. oktober 2011. Sagsøgeren påklagede vurderingen den 26. august 2013. Sagsøgeren gjorde for byretten gældende, at sagsøgeren først fik kendskab til ejendomsvurderingen, da sagsøgeren modtog ejendomsskattebilletten.

Retten anførte, at klagen vedrørte ejendomsvurderingen fra oktober 2011, for hvilken klagefristen udløb den 1. juli 2012. Herefter fandt retten, at uanset om sagsøgeren rent faktisk først blev bekendt med ejendomsvurderingen i forbindelse med modtagelsen af opkrævningen af 20. august 2013, var fristoverskridelsen herefter af en sådan længde, at der ikke kunne bortses fra den i medfør af reglen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt. Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Lejligheder i Frankrig - rådighed - helårsbolig udlejet til datter - helårsbolig udlejet til bekendt - maskeret udlodning - forlænget ligningsfrist

SKM2015.252.BR

Vedrører: Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 9 (dagældende). Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5

Sagen omhandlede 3 forhold.

For det første var sagsøgeren beskattet af værdien af fri sommerbolig for 2005-2008, hvor hans franske selskab ejede to nabolejligheder i Frankrig. Sagsøgeren havde rejst en række indsigelser mod beskatningen, herunder at der ikke er tale om sommerboliger, men helårsboliger, at ejendommene ikke var stillet til hans rådighed, at beskatning vil stride mod en fast administrativ praksis, og at beskatning som fri sommerbolig er hårdere end for tilsvarende danske ejendomme og dermed i strid med EU-retten.

Byretten (3 dommere) tiltrådte bl.a. henset til lejlighedernes karakter, beliggenhed og faktiske anvendelse, at de må betragtes som sommerboliger i ligningslovens forstand. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at dette er i strid med EU-retten eller administrativ praksis. Desuden fandt retten, at lejlighederne måtte anses for at være stillet til sagsøgerens rådighed.

For det andet var sagsøgeren beskattet af fri helårsbolig for 2008 og 2009, hvor hans danske selskab udlejede en lejlighed i Danmark til hans datter og indimellem til hendes bekendte. Sagsøgeren anerkendte, at han skulle beskattes ved udleje til datteren, jf. SKM2009.247.VLR , men bestred, at beskatning kunne ske efter de skematiske regler i det omfang, lejligheden var udlejet til tredjemand. Skattemyndighederne havde givet nedslag for den faktisk betalte leje. Retten tiltrådte efter en samlet vurdering, at sagsøgeren blev beskattet af rådigheden over ejendommen.

For det tredje var sagsøgeren beskattet af maskeret udbytte for 2006-2008 som konsekvens af, at lejeindtægter ved udleje af det danske selskabs anden ejendom til hans daværende samlevers veninde ifølge skattemyndighederne ikke var tilgået selskabet. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der kun var betalt kr. 6.000,- i leje. Retten fandt bl.a. henset til den periode, der var forløbet uden huslejebetaling og uden dokumentation for, at restancen var søgt inddrevet, eller at inddrivelse ikke var mulighed, at selskabets krav på husleje måtte anses for at have passeret sagsøgerens økonomi.

Landsskatteretten havde på dette punkt fundet, at der kunne ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt. Under retssagen gjorde ministeriet gældende, at ansættelse kunne ske efter den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvilket byretten tiltrådte.

Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg

SKM2015.250.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen drejede sig overordnet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag for udgifter til anlæg af kloakforsyningsledninger i medfør af den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18. Sagsøgeren gjorde under retssagen gældende, at en del af kloakforsyningen var anlagt uden for ejendommens matrikelskel, og at denne del derfor utvivlsomt var fradragsberettiget.

Retten fandt, at der efter bevisførelsen, herunder det fremlagte kortmateriale, ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, at der ikke var tale om et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. vurderingslovens § 17 sammenholdt med § 13.

Skatteministeriet blev således frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg

SKM2015.249.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 17 og § 18 (dagældende)

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17-18 for udgifter til etablering af kloakforsyningsanlæg internt på sagsøgerens ejendom.

Retten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering. Retten bemærkede, at der er tale om en kloakledning, der er ført internt på grunden og langs med byggeriet, der i øvrigt er en såkaldt randbebyggelse.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Opgørelse af A-skat, AM-bidrag og momstilsvar - slettede angivelser - tab på debitorer - ugyldighed

SKM2015.246.BR

Vedrører: Momsloven § 27, § 37 og § 56. Kildeskatteloven § 69. Arbejdsmarkedsfondsloven § 15 (dagældende). Opkrævningsloven § 5, stk. 2

BS R5-1218/2012

I forbindelse med en kontrol af sagsøgerens virksomhed foretog SKAT henholdsvis forhøjelse og nedsættelse af sagsøgerens udgående og indgående moms for perioden 1. januar til 30. september 2010. SKAT forhøjede således sagsøgerens samlede momstilsvar i overensstemmelse hermed.

Sagsøgeren gjorde under retssagen overordnet gældende, at virksomheden dels var berettiget til at fradrage tab på debitorer i medfør af momslovens § 27, stk. 6, i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens udgående afgift for perioden, dels havde momsfradragsret, jf. momslovens § 37, således at SKATs nedsættelse af virksomhedens angivelse af den indgående afgift skulle forhøjes som følge af, at sagsøgeren i henhold til nogle fakturaer havde foretaget fradragsberettigede indkøb.

Efter en samlet konkret vurdering fandt byretten, at der var godtgjort sådanne omstændigheder ved SKATs sagsbehandling og opgørelse af sagsøgerens momstilsvar, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling.

BS R5-1322/2012

SKAT havde i forbindelse med en kontrol af sagsøgerens virksomhed konstateret, at der ikke var overensstemmelse mellem de af sagsøgeren til SKAT indberettede A-skatter og AM-bidrag, der fremgik af sagsøgerens ansattes skattemapper for indkomståret 2009, og de A-skatter og AM-bidrag, som virksomheden havde beregnet i henhold til de ansattes lønsedler for perioden. Derudover kunne SKAT konstatere, at en række indberetninger af A-skat og AM-bidrag til SKATs indkomstsystem, eIndkomst, efterfølgende var blevet slettet manuelt ved anvendelse af virksomhedens adgangskode til systemet.

SKAT havde fra sagsøgeren ikke modtaget kopi af samtlige de ansattes lønsedler for 2009, men alene modtaget enkelte lønsedler fra henholdsvis virksomheden og de ansattes fagforening. SKAT forhøjede derfor sagsøgerens tilsvar af A-skatter og AM-bidrag med summen af de slettede indberetninger til eIndkomst. Skatteministeriet anerkendte dog under retssagen, at forhøjelsen skulle nedsættes, idet der i forbindelse med forhøjelsen var sket en sammentællingsfejl.

Byretten fandt, at de af sagsøgeren foretagne sletninger medførte en sådan uklarhed om lønudbetalingen, at SKAT var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens tilsvar af A-skat og AM-bidrag. Retten fandt dog efter bevisførelsen, at SKATs forhøjelse, svarende til summen af de af sagsøgeren slettede angivelser, måtte anses for at hvile på et fejlagtigt grundlag, og at den skønsmæssige forhøjelse passende kunne fastsættes til den konstaterede difference mellem opgørelsen af A-skat og AM-bidrag i henhold til en udskrift af sagsøgerens lønsystem, og det beløb, der var indberettet og betalt til eIndkomst. Retten gav derfor sagsøgeren medhold i dennes subsidiære påstand.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kulbrinteskat - beskatning af kursgevinster og renteindtægter

SKM2015.245.HR

Vedrører: Kulbrinteskatteloven § 4, § 12 og § 20 B

Sagen angik, om en kulbrinteskattepligtigt selskabs kursgevinster og -tab samt renteindtægter og -udgifter skulle undergives almindelig selskabsbeskatning eller undergives en særlig højere beskatning efter kulbrinteskatteloven.

Skatteministeriet havde anket Østre Landsrets dom i sagen ( SKM2013.279.ØLR ).

Højesteret gav ministeriet medhold i, at både selskabets kursgevinster- og tab i indkomstårene 2002-2006 - skulle medtages i kulbrinteindkomsten. Højesteret henviste til, at henvisningen i kulbrinteskattelovens § 4 til skattelovgivningens almindelige regler indebar, at sådanne gevinster og tab skulle medregnes i kulbrinteindkomsten på grundlag af en opgørelse i overensstemmelse med kursgevinstlovens regler om lagerprincippet. Højesteret ændrede derfor landsrettens dom på dette punkt.

I forhold til renter stadfæstede Højesteret landsrettens dom for indkomstårene 2004-2006. Indkomstårene 2002 og 2003 var ikke anket af ministeriet for så vidt angår renter. Højesteret henviste til, at selskabet ikke havde pligt til at nedbringe det rentebærende lån ved at indsætte selskabets indtægter på lånet. Det forhold, at selskabet havde indsat disse indtægter på nogle indlånskonti gav ikke tilstrækkeligt grundlag til, at lånet og dermed renteudgifterne ikke i det hele vedrørte kulbrinteindkomsten. Derfor fandt Højesteret, at renteudgiften var fradragsberettiget i kulbrinteindkomsten, mens renteindtægterne på indlånskontiene alene skulle beskattes som almindelig selskabsindkomst.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsværdiskat - sommerhus - udlejning 10 mdr. årligt - nærtstående parter - rådighed - lejer bosat i udland

SKM2015.243.BR

Vedrører: Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 2

Fire søskende, sagsøgerne, erhvervede en sommerhusejendom. I forbindelse med erhvervelsen indgik de en lejeaftale med deres mor, der var bosat i udlandet. Ifølge aftalen lejede moderen sommerhusejendommen 10 måneder årligt. Moderen var imidlertid af skattemæssige årsager afskåret fra at benytte ejendommen fuldt ud i lejeperioden, idet der i modsat fald ville opstå skattepligt til Danmark.

De fire søskende selvangav resultatet af udlejningen efter reglerne i ligningslovens § 15 O, stk. 2, hvorefter der ikke skal svares ejendomsværdiskat af ejendommen i de perioder, hvor ejendommen ikke kan tjene til bolig for ejeren. Nærmere følger af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 3. pkt., at der skal ske nedsættelse af ejendomsværdiskatten med den til den udlejede del svarende andel af ejendommen.

Sagen omhandlede spørgsmålet, hvorvidt sagsøgerne var faktisk afskåret rådigheden over ejendommen i de perioder, hvor ejendommen ifølge aftalen var udlejet, og således havde ret til et nedslag i ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 3. pkt.

Retten fandt, at de fire søskende ikke havde løftet bevisbyrden for, at de faktisk var afskåret fra at benytte ejendommen i de 10 måneder årligt, hvor ejendommen ifølge lejeaftalen var udlejet til moderen. Bevisbyrden var skærpet, idet der var tale om en aftale indgået mellem nærtstående parter.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - hovedanlæg - nedslag i grundværdi - jordbundsforhold

SKM2015.242.BR

Vedrører: Vurderingsloven § 13 og § 17 (dagældende)

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen var berettiget til nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering. Sagen angik endvidere, om skatteyderen var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af varmeforsyningsledninger og yderligere fradrag for udgifter til etablering af kloakforsyningsledninger internt på skatteyderens ejendom.

Retten lagde til grund, at der havde været et begrænset behov for ekstrafundering på skatteyderens ejendom, og at skatteyderen havde afholdt en udgift på kr. 147.800,- til ekstrafundering og pilotering. Skatteyderen havde imidlertid ikke af denne grund krav på nedslag i grundværdien, idet skatteyderen også måtte godtgøre, at der var en ikke ubetydelig forskel mellem SKATs værdiansættelse af ejendommens grundværdi og handelsprisen. Der havde under sagen været afholdt syns- og skønsforretning, hvor skønsmanden havde vurderet den kontante handelsværdi af grunden, inklusiv behovet for ekstrafundering, til et væsentligt lavere beløb, end SKAT havde værdiansat grunden til. Skønsmandens vurdering var imidlertid foretaget uden hensyn til den på ejendommen foretagne byggemodning, ligesom vurderingen ikke var baseret på konkrete handler. På denne baggrund fandt retten ikke, at skønserklæringen kunne tillægges afgørende vægt. Skatteyderen havde dermed ikke godtgjort, at der var en ikke ubetydelig forskel mellem SKATs værdiansættelse af grunden og handelsprisen, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet vedrørende dette forhold.

Skatteyderen fik heller ikke medhold i, at skatteyderen var berettiget til fradrag i grundværdien efter vurderingslovens § 17. Retten fandt således ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at de omtvistede kloak- og varmeforsyningsledninger udgjorde hovedforsyningsledninger, og ikke blot var knyttet til den konkrete bebyggelse. Det var derfor uden betydning, at nogle af ledningerne betjente flere boliger.


Indholdsfortegnelse 

Ikke offentliggjorte afgørelser

Journalnr: 13/0074174
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000 - 2002 og 2004 - 2006. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 11-03-2015

Journalnr: 13/0074268
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2006. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 11-03-2015

Journalnr: 13/0074462
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2003. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 25-02-2015

Journalnr: 13/0074495
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 06-03-2015

Journalnr: 13/0074565
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 06-03-2015

Journalnr: 13/0074656
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 11-03-2015

Journalnr: 13/0074658
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 11-03-2015

Journalnr: 13/0089726
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal, offentliggjort i SKM 2011.810, med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 10-03-2015

Journalnr: 13/0074290
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 06-03-2015

Journalnr: 13/0074423
Genoptagelse af skatteansættelsen - VSO
SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for det omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.
Afsagt: 03-03-2015

Journalnr: 12/0209310
Udeholdte indtægter og tab på aktier
Klagen vedrører beskatning af udeholdte indtægter og ikke godkendt fradrag for tab på aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-03-2015

Journalnr: 13/0249550
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udstedt kreditnota, fradrag for køb af computerskærm og fradrag for indskudt værktøj. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 19-02-2015

Journalnr: 14/0576261
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-02-2015

Journalnr: 13/0188521
Fradrag for renteudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-03-2015

Journalnr: 12/0207504
Fradrag for vedligehold og afskrivning på lokaler
Klagen vedrører nægtet fradrag for vedligeholdelse af lokaler, afskrivning på ombygning af lejede lokaler og fradrag for udgift til assistance fra samarbejdende forretning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 09-03-2015

Journalnr: 14/3132757
Godtgørelse - forskelsbehandling
Klagen vedrører bindende svar om skattepligten for godtgørelse jf. lov om forbud mod forskelsbehandling §§ 2 og 7. Landsskatteretten anser godtgørelsen for skattefri.
Afsagt: 04-03-2015

Journalnr: 14/3188939
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt kommanditisterne i K/S [virksomhed1] ved afståelse af anparterne i kommanditselskabet skal beskattes af gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for gæld til 1. prioritetspanthaveren [virksomhed2]. SKAT har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med 1.722.742 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta, der er faldet bort. Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr. SKAT har anset forhøjelsen med fradrag af tilbageført opsparet overskud på 141.425 kr. for opsparet i virksomheden. Se Landsskatterettens afgørelse og begrundelse
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/3189050
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt kommanditisterne i K/S [virksomhed1] ved afståelse af anparterne i kommanditselskabet skal beskattes af gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for gæld til 1. prioritetspanthaveren [virksomhed2]. SKAT har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med 1.881.382 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta. Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/3189076
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt kommanditisterne i K/S [virksomhed1] ved afståelse af anparterne i kommanditselskabet skal beskattes af gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for gæld til 1. prioritetspanthaveren [virksomhed2]. SKAT har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med 1.881.382 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta. Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/3189104
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt kommanditisterne i K/S [virksomhed1] ved afståelse af anparterne i kommanditselskabet skal beskattes af gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for gæld til 1. prioritetspanthaveren [virksomhed2]. SKAT har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med 1.881.382 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta. Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/3189137
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt kommanditisterne i K/S [virksomhed1] ved afståelse af anparterne i kommanditselskabet skal beskattes af gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for gæld til 1. prioritetspanthaveren [virksomhed2]. SKAT har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med 1.881.382 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta. Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/3189162
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt kommanditisterne i K/S [virksomhed1] ved afståelse af anparterne i kommanditselskabet skal beskattes af gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for gæld til 1. prioritetspanthaveren [virksomhed2]. SKAT har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med 1.254.255 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta. Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr. SKAT har anset 325.487 kr. for opsparet i virksomheden. Se Landsskatterettens afgørelse og bemærkninger.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/3189187
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret en kursgevinst ved frigørelse for gæld ved overdragelse af anparterne i K/S [virksomhed1]. SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 4.083.100 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/3358510
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren kan beskattes af gevinst ved frigørelse for sin andel af K/S [virksomhed1]s gæld til 1. prioritetspanthaveren [finans1]. SKAT har forhøjet indkomst af udenlandsk virksomhed med hhv. 3.459.094 kr. vedrørende gevinst på gæld på 3,325,302 GBP (gevinst på gæld ud over salgsprisen for ejendommene). Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr. SKAT har ændret opsparet overskud i virksomheden. Se Landsskatterettens begrundelse.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/3358568
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren som kommanditist i K/S [virksomhed1] realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta, som konsekvens af at gæld til [finans1] faldt bort ca. 5 måneder efter, at kommanditselskabets salg af ejendomme til en pris, der ikke dækkede gælden til [finans1], der havde en 1. prioritetssikkerhed i ejendommene. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2235444
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren som kommanditist i et K/S realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta, som konsekvens af at gæld til en virksomhed2 faldt bort ved salg af kommanditselskabets ejendom til en pris, der ikke dækkede gælden til virksomhed2, der havde en 1. prioritetssikkerhed i ejendommen. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2235456
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren som kommanditist i et K/S realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta, som konsekvens af at gæld til en virksomhed2 faldt bort ved salg af kommanditselskabets ejendom til en pris, der ikke dækkede gælden til virksomhed2, der havde en 1. prioritetssikkerhed i ejendommen. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238126
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren som kommanditist i et K/S realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta, som konsekvens af at gæld til en virksomhed2 faldt bort ved salg af kommanditselskabets ejendom til en pris, der ikke dækkede gælden til virksomhed2, der havde en 1. prioritetssikkerhed i ejendommen. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238144
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren som kommanditist i et K/S realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta, som konsekvens af at gæld til en virksomhed2 faldt bort ved salg af kommanditselskabets ejendom til en pris, der ikke dækkede gælden til virksomhed2, der havde en 1. prioritetssikkerhed i ejendommen. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238166
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren som kommanditist i et K/S realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta, som konsekvens af at gæld til en virksomhed2 faldt bort ved salg af kommanditselskabets ejendom til en pris, der ikke dækkede gælden til virksomhed2, der havde en 1. prioritetssikkerhed i ejendommen. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238202
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret en kursgevinst ved frigørelse for gæld ved overdragelse af anparterne i K/S . Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238215
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret en kursgevinst ved frigørelse for gæld ved overdragelse af anparterne i K/S . Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238230
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret en kursgevinst ved frigørelse for gæld ved overdragelse af anparterne i K/S . Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238238
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret en kursgevinst ved frigørelse for gæld ved overdragelse af anparterne i K/S . Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238249
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret en kursgevinst ved frigørelse for gæld ved overdragelse af anparterne i K/S . Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 14/2238276
K/S - gevinst på gæld
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret en kursgevinst ved frigørelse for gæld ved overdragelse af anparterne i K/S . Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 05-02-2015

Journalnr: 13/0149592
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-03-2015

Journalnr: 15/0582824
Refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10
Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-03-2015

Journalnr: 13/5682265
Retserhvervelsestidspunktet for aktieoptioner
Klagen angår spørgsmål om retserhvervelsestidspunktet for aktieoptioner ved tilflytning (sagens realitet). Klagen angår endvidere spørgsmål om ekstraordinær ansættelse (sagens formalitet). Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 04-03-2015

Journalnr: 12/0189039
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-03-2015

Journalnr: 13/6721155
Skatteankenævnets afvisning af klage
Skatteankenævnet har afvist at behandle klagen Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Afsagt: 09-03-2015


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 20-04-2015 - 19-05-2015

Dom C-357/13 Drukarnia Multipress
Dato: 22-04-2015
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel – Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie (Polen) – fortolkning af artikel 2, stk. 1, litra b), og c), og artikel 9 i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter – national lovgivning, der pålægger kapitaltilførselsafgift på kapitalindskud i kommanditaktieselskaber – mulighed for at anse et sådant selskab for et kapitalselskab – afgiftsfritagelse for omstruktureringsdispositioner – en medlemsstats frihed til at opkræve kapitaltilførselsafgift af enheder, der tjener erhvervsformål, og som ikke anses for kapitalselskaber

Tidligere dokument: C-357/13 Drukarnia Multipress - Ny sag
Tidligere dokument: C-357/13 Drukarnia Multipress - Indstilling
Tidligere dokument: C-357/13 Drukarnia Multipress - Dom

Indstilling C-105/14 Taricco m.fl.
Dato: 30-04-2015
Fiskale bestemmelser

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser – skattesvig vedrørende moms – medlemsstaternes pligt til at pålægge effektive, forholdsmæssige sanktioner, der har en afskrækkende virkning – strafferetlige sanktioner – forældelsesfrist for retsforfølgning – begrænsning i henhold til loven af den samlede forældelsesfrist i tilfælde af afbrydelse af forældelsesfristen – nationale forældelsesregler, der i talrige tilfælde kan medføre straffrihed – det strafferetlige legalitetsprincip – forbud mod tilbagevirkende kraft – artikel 325 TEUF – direktiv 2006/112/EF – forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 – konvention om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (»PIF-konventionen«)

Tidligere dokument: C-105/14 Taricco m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-105/14 Taricco m.fl. - Indstilling


Nye sager for domstolen

C-68/15 X

Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter

a) selskaber, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som har et fast driftssted i Belgien, beskattes, hvis de beslutter at udbetale overskud, der ikke er medtaget i selskabets endelige skattepligtige resultat, uanset om der er overført overskud fra det faste driftssted i Belgien til hovedsædet, mens selskaber, der er hjemmehørende i en an...


Indstillinger
C-66/14 Finanzamt Linz

Sagen omhandler:

Er artikel 107 TEUF (tidligere artikel 87 EF), sammenholdt med artikel 108, stk. 3, TEUF (tidligere artikel 88, stk. 3, EF), til hinder for en national foranstaltning, hvorefter der ved koncernbeskatning kan foretages afskrivning på goodwill – hvorved skatteberegningsgrundlaget og følgelig skattebyrden reduceres – ved erhvervelse af en indenlandsk kapitalandel, mens en sådan afskrivning på goodwill ikke er lovlig ved erhvervelse af en kapitalandel i andre indkomst- og selskabsskatteretlige situationer?

Er artikel 49 TEUF (tidl. artikel 43 EF), sammenholdt med artikel 54 TEUF (tidl. artikel 48 EF), til hinder for retsforskrifter i en medlemsstat, hvorefter der ved koncernbeskatning kan foretages afskrivning på goodwill ved erhvervelse af en indenlandsk kapitalandel, mens der ved erhvervelse af en kapitalandel i et ikke-hjemmehørende selskab (især ved hjemsted i en anden EU-medlemsstat) ikke må foretages en sådan afskrivning på goodwill?

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 108, stk. 3, tredje punktum, TEUF, sammenholdt med artikel 107, stk. 1, TEUF, og artikel 88, stk. 3, tredje punktum, EF, sammenholdt med artikel 87, stk. 1, EF, er ikke til hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der ved koncernbeskatning kan foretages afskrivning på goodwill – hvorved skatteberegningsgrundlaget og følgelig skattebyrden nedsættes – ved erhvervelse af en indenlandsk kapitalandel, mens en sådan afskrivning på goodwill ikke er lovlig ved erhvervelse af en kapitalandel i andre indkomst- og selskabsskatteretlige situationer.

2) Artikel 49 TEUF, sammenholdt med artikel 54 TEUF, og artikel 43 EF, sammenholdt med artikel 48 EF, er til hinder for retsforskrifter i en medlemsstat, som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter der ved koncernbeskatning kan foretages afskrivning på goodwill ved erhvervelse af en indenlandsk kapitalandel, mens der ved erhvervelse af en kapitalandel i et ikke-hjemmehørende selskab ikke må foretages en sådan afskrivning på goodwill.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra og om skat mv. i udlandet

Klik her for at få vist nyhederne

World Trade Organization (WTO)

Vi gør opmærksom på, at ovenstående links alle er eksterne. TaxCon har intet ejerskab over disse og leverer alene linksene som en service til vores læsere. Dette betyder også at vi ikke har kontrol over de bragte links og derfor heller ikke kan indestå for at disse altid er aktive.

Vi hører naturligvis meget gerne, hvis et bragt link bliver inaktivt.

Bemærk også, at de udenlandske links ikke er sorterede i skat og moms/afgifter. Vi har valgt at bringe alle udenlandske links i begge nyhedsbreve som er service til vores læsere.


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til ophævelse af rentebeskatningsdirektivet
Oprettelsesdato: 15-04-2015
Høringsfrist: 17-05-2015


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 124 Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven. (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).

Bilag

Bilag 3

1. udkast til betænkning

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 5

2. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om at udvide lovforslaget, således at fartøjer, der bygger og vedligeholder olieboreinstallationer, også kan komme med i tonnageskatteordningen, til skatteministeren

L 167 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Skattelypakke om trusts, værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul samt udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud og korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.).

Bilag

Bilag 8

Henvendelse af 14/4-15 fra Kromann Reumert

Bilag 9

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-15 fra Kromann Reumert, til skatteministeren

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 547

MFU spm. om, hvad ministeren statistisk kan oplyse om de 869 sager som følger af besøg på privat grund i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 20...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar - SAU 547 DOK96629212X  Svar  

Spm. 568

MFU spm. om i forlængelse af svar på spm. 492 at oplyse, hvilke indsatsprojekter det handler om, og i hvilket omfang de har berørt ansvarssager mod be...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar SAU 568 DOK97090826  Svar  

Spm. 569

MFU spm. om der foreligger nogen optælling hos Skatteministeriet eller Kammeradvokaten af bestyrelsesansvarssager, som Kammeradvokaten har indledt på ...
Foreløbigt svar 569 DOK97090854X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 571

MFU spm. om at tage initiativ til at lette nogle af de administrative byrder på udenlandske busoperatører, til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm del - spm 571  Svar  

Spm. 572

Spm. om at oversende en redegørelse lig redegørelsen om HSBC-sagen, til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
Redegørelse
SAU 572  Svar  

Spm. 577

Spm. om, hvorfor ministeren fik forelagt en sag om mulige informationer om skattely i 2012 og ikke ved en lignende sag i 2013, til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar spm 577 DOK96563420 DOK97049442X  Svar  

Spm. 578

Spm. om at oversende den ministerforelæggelse, som ministeren blev præsenteret for i 2012, jf. ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y, til skatt...
Svar spm 578 DOK96571644 DOK97049583X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 579

Spm. om, hvorfor ministeren ikke tog initiativ til, at aftalepartierne omkring brug af oplysninger om skjulte formuer i skattely blev orienteret, til ...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar spm 579 DOK96574253X  Svar  

Spm. 580

Spm. om, hvilke medarbejdere og hvilke afdelinger der var involveret i de to sager om informationer om skattely, til skatteministeren
Svar spm 580 DOK96576205X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 599

Spm. om at redegøre for mulighederne for at trække bidrag til velgørende formål fra, når bidragene går til en sammenslutning af velgørende foreninger,...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svarudkast Min Sp 599 220415  Svar  

Spm. 603

Spm. om en oversigt over, hvad Vækstfonden i årene 2010-14 har ydet i støtte til virksomheder, til skatteministeren
SAU - Svar på spm. 603
Udvalgsspørgsmål.pdf
Spm. om en oversigt over, hvad Vækstfonden i årene 2010-14 har ydet i støtte til virksomheder, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til skatteministeren  Svar  

Spm. 604

Spm. om at redegøre for den samlede behandling i SKAT og i Skatteministeriet om listerne fra HSBC, til skatteministeren
SAU 604 (SKAT) j nr 15-1379487 DOK98114371X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 605

Spm. om, hvordan det kan ske, at SKAT ”ikke har været opmærksom på den politiske aftale fra 2010” som oplyst i SAU alm. del - spørgsmål 572, til skatt...
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU 605 (SKAT) DOK98114446X  Svar  

Spm. 606

Spm. om at oplyse, om en politisk aftale kan ophæves af SKAT med henvisning til politiske tilkendegivelser m.v., til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU 606  Svar  

Spm. 607

Spm. om, hvorfor man først ”nu” vedrørende bankoplysninger har rettet henvendelse til det land, banken er beliggende i, når man har kendt til sagen si...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på spm. 607  Svar  

Spm. 608

Spm. om, hvilke oplysninger og vurderinger ministerforelæggelsen i 2012 indeholdt ud over faktuelle oplysninger, til skatteministeren
Svar på spm. 608
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 609

Spm. om ministeren kan udelukke, at der i Skatteministeriets departement er relevante oplysninger ud over dem, der er indhentet fra SKAT, til skattemi...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på spm. 609  Svar  

Spm. 610

Spm. om at bekræfte, at spørgsmålet om lækkede oplysninger fra banker i Liechtenstein og Schweiz fyldte meget i den offentlige debat i Danmark i forår...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på spm. 610  Svar  

Spm. 611

Spm. om, hvilke overvejelser der var i Skatteministeriet i forbindelse med den daværende skatteministers udtalelser i april 2010 om villighed til at k...
Svar på spm. 611
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 612

Spm. om det er korrekt, at SKAT har "uhindret adgang til vores hjem", sådan som det fremgår af Det Konservative Folkepartis helsidesannonce den 15. ap...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar SAU 612 DOK98139306X  Svar  

Spm. 621

Spm. om, hvordan SKAT har været stillet for sit krav, hvis konkursboet først ved konkursboets afslutning har indberettet moms, der er opkrævet ved sal...
SAU Svar på spm 621 DOK98165029X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 622

Spm. om status på ventetider for klager til Skatteankestyrelsen, til skatteministeren

Spm. 623

Spm. om der er sket indskærpelser eller andet over for de personer, der har været ansvarlige for den manglende ministerforelæggelse, jf. svar på spm. ...
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU 623 (2)  Svar  

Spm. 624

Spm. om, hvilken stigning i rådighedsbeløbet det forhøjede personfradrag på 10.000 kr. aftrappet for indkomster mellem 250.000 - 300.000 kr. giver for...
Svar på SAU alm del spm 624 DOK98140695X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1014

Vil ministeren gøre noget for at sikre, at Folketinget fremover bliver oplyst om, hvor mange bøder SKAT udskriver i forbindelse med myndighedens besøg...  Svar  

Spm. S 1054

Mener ministeren, der er behov for ændringer i SKATs brug af Kammeradvokaten, i og med at Kammeradvokaten bistår SKAT med at erklære virksomheder konk...  Svar  

Spm. S 1056

Finder ministeren det rimeligt, at ydelser som f.eks. rådgivning og støtte inden for relocation og ægtefællesupport til internationale borgere er skat...  Svar  

Spm. S 1057

Er ministeren enig i, at der er tale om konkurrencestridig skatteskævvridning, når relocationydelser er skattepligtige, når de leveres af en privat ud...  Svar  

Spm. S 1058

Mener ministeren ud fra det forhold, at det offentlige i 2012 begyndte at yde tilsvarende ydelser skattefrit, at man bør tage det bindende svar fra 20...  Svar  

Spm. S 1059

Selv om ministeren tidligere i år har forklaret, at beskatning af ydelser leveret af private virksomheder kunne sammenlignes med beskatning af borgere...  Svar  

Spm. S 1060

Er ministeren enig i, at det giver en anden konklusion at sammenligne relocationydelser med hjemmehjælp end med sundhedsvæsenet, og er ministeren enig...  Svar  

Spm. S 1061

Er ministeren enig i, at der skal gøres noget for at afhjælpe den skatteskævvridning, der på området for relocationydelser skaber ulige konkurrencefor...  Svar  

Spm. S 1069

Har det været overvejet eller overvejes det at rejse sag mod HSBC for medvirken til hvidvaskning eller medvirken til skatteunddragelse m.v., ligesom d...  Svar  

Spm. US 65

Om salg af aktier i DONG til Goldman Sachs.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse