SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2016, uge 37

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder en række nyheder om skat i udlandet. I Danmark er der på afgørelsesområdet bl.a. en afgørelse om hovedaktionærs beskatning af fri bil af to Meecedes-biler og afgørelser, hvor skatteyder bliver dømt for at handle groft uagtsomt ved ikke at følge revisors rådgivning.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Midlertidigt arbejdssted - offshore-vindmøller
Bulletin for International Taxation: 9 - 2016
Bulletin for International Taxation: 9 - 2016
Bulletin for International Taxation: 8 - 2016
Interest Limitation under the Adopted Anti-Tax Avoidance Directive and Proportionality
ATA Directive: Some Observations Regarding Formal Aspects
The European Commission's Idea of Small Business Tax Neutrality
The Task Force for Greece, Tax Evasion and the Shadow Economy
European Taxation: 9 - 2016
To See or Not to See: That Is Not the Question
Some Reflections on the 'Saving Clause'
Common Interpretation as a Method for Interpreting Double Tax Conventions in Germany: Theoretical Foundation and Results of Empirical Research
Establishment and Substance of Intermediate and Other Holding Companies from an EU Law Perspective
Beneficial Ownership and Derivatives: An Analysis of the Decision of the Swiss Federal Supreme Court Concerning Total Return Swaps (Swiss Swaps Case)
Cooperative Compliance: Tax Risk Management and Monitoring
The Interaction of Articles 6, 7 and 21 of the 2014 OECD Model Tax Convention: A Historical Analysis
Italian Perspective on BEPS and Focus on Implementation of Action 13 of the BEPS Action Plan
The Concept of 'Permanent Establishment' at the Spanish Courts: Special Reference to the Roche and Dell Cases
Hybrid Entity Issues in a Tax Treaty Context: OECD Approach versus Actual Tax Treaties
Issues in Reforms of Union Taxes in India

Bindende svar
DIS-beskatning ved reparations- og vedligeholdelsesarbejde
Omstrukturering, A.m.b.a., anlægsaktier, underskudsfremførsel

Afgørelser
Spørgsmål om, hvorvidt en indkørsel på en storparcel tilførte grunden værdi i ubebygget stand og således kunne give anledning til et fradrag i grundværdien for udgifter til forbedringer.

Domme
Maskeret udlodning - handelspriser - interesseforbundne parter
Solcenter ikke drevet erhvervsmæssigt
Forhøjelse af indkomst - urealiseret afkast på investering - grov uagtsomhed
Rejse- og befordringsgodtgørelse
Beskatning - Fiktiv jagtleje - rådighed til nærstående
Sømandsbeskatning - refusionsordning - sandsugning og entreprenørmæssig virksomhed
Afvisning - Lægeerklæring
Omkostningsgodtgørelse - medholdsgrad
Kursgevinst - opgørelsesmetode - K/S - ekstraordinær genoptagelse
Overdragelse af fast ejendom - hovedaktionær - maskeret udbytte
Fri bil - delvis privat anvendelse - hovedaktionær
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - rådgivning - fri bolig
Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - fribolig - rådgivning

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
1 ny sag

Nyt fra EU

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Beierholm

Midlertidigt arbejdssted - offshore-vindmøller

Skatterådet har i SKM 2016.342 SR taget stilling til, om medarbejdere, der arbejder offshore, og som bor på installations- eller hotelskibe, er omfattet af 12 måneders-begrænsningen for skattefrit at kunne modtage godtgørelse efter kostsatsen.


Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 9 - 2016

I denne udgave:

  • Exchange of Tax-Related Information and the Protection of Taxpayer Rights: General Comments and the Brazilian Perspective
  • Chinese Taxation on the Move
  • The Proposed Tiebreaker Rule in OECD/G20 BEPS Action 6: A Critical Examination of the Possible Motives and Means, and a Potential Alternative
  • Comparative Tax Policy Approaches in Australia and New Zealand: Instructional Guidance for Hong Kong?
  • The Taxation of Digital Transactions in India: The New Equalization Levy
  • Tax Codes of Conduct: Fit for Purpose?
  • The Social Contribution on Net Profits and the Substantive Scope of Brazilian Tax Treaties - Treaty Override or Legislative Interpretation?


Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 9 - 2016

I denne udgave:

  • Exchange of Tax-Related Information and the Protection of Taxpayer Rights: General Comments and the Brazilian Perspective
  • Chinese Taxation on the Move
  • The Proposed Tiebreaker Rule in OECD/G20 BEPS Action 6: A Critical Examination of the Possible Motives and Means, and a Potential Alternative
  • Comparative Tax Policy Approaches in Australia and New Zealand: Instructional Guidance for Hong Kong?
  • The Taxation of Digital Transactions in India: The New Equalization Levy
  • Tax Codes of Conduct: Fit for Purpose?
  • The Social Contribution on Net Profits and the Substantive Scope of Brazilian Tax Treaties - Treaty Override or Legislative Interpretation?


Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 8 - 2016

I denne udgave:

  • President's Welcome
  • The Spanish Transfer Pricing Regime and the OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project
  • Spain’s Holding Company Regime
  • Financing Activities: Hybrid Mismatches and the Tax Deductibility of Interest in Spain
  • The Spanish Position on the Concept of a Permanent Establishment: Anticipating BEPS, beyond BEPS or Simply a Wrong Interpretation of Article 5 of the OECD Model?
  • The Spanish General Anti-Abuse Rule
  • Tax Transparency and Disclosure in Spain
  • Encouraging Research and Development (and Innovation) in the Spanish Tax System


EC Tax Review

Interest Limitation under the Adopted Anti-Tax Avoidance Directive and Proportionality

This article scrutinizes the compatibility of the interest limitation rule the European Union (EU) legislature included in its anti-tax avoidance directive adopted on 12 July 2016 with the proportionality principle. Under its settled case law concerning domestic interest limitation rules restricting a fundamental freedom for purposes of combating tax avoidance practices, the European Court of Justice (ECJ) holds that such measures do not comply with the principle of proportionality if they, amongst others, either do not provide the taxpayer with an opportunity to substantiate the commercial reasons for not entering into an arm’s length loan arrangement, or restrict the deductibility of more interest than an arm’s length interest. As the rule does neither adhere to the counterevidence rule nor to the arm’s length principle, it is questionable whether its status as secondary EU law suffices for purposes of disregarding the aforementioned limitations set by the ECJ. Amongst others, the author takes the view that on the basis of ECJ case law, the interest limitation rule may be considered incompatible with the proportionality principle.


EC Tax Review

ATA Directive: Some Observations Regarding Formal Aspects

In this article the authors analyse to what extent the objectives of the Council of the European Union (EU) and the EU Commission are effectively realized through the ATA Directive. Authors believe that the choice for a Directive is likely not the most effective, while for a substantial period potentially resulting in legal uncertainty regarding the scope of the Directive’s terminology and provisions. The relationship with existing international (tax) treaty obligations is complex as well as with existing income tax Directives. Moreover, the choice for a Directive puts the tax authorities – who have the primary initiative in applying its provisions – in a relative weaker position since under EU law they cannot unlike taxpayers directly apply the Directive’s provisions. Finally, it can be questioned where local tax authorities have the initiative, whether the EU Commission review and monitoring process will be sufficient to safeguard a consistent application of the Directive’s provisions within the EU, creating a level playing field. In view of this, authors conclude that a Regulation or alternatively a peer review mechanism may result in less legal uncertainty and a more effective mechanism to realize the Council of the EU and the EU Commission’s objectives.


EC Tax Review

The European Commission's Idea of Small Business Tax Neutrality

The European Commission recently announced a competition policy of what might be called ‘small business tax neutrality’ in several of its state aid rulings. Simply put, states may not grant tax benefits that create a tax advantage to multinational firms in comparison to small and medium enterprises (SMEs). As explained in detail here, the United States (US) is engaged in tax competition yielding a structural advantage in favour of US multinationals against European SME’s including by facilitating the avoidance of European tax, which also notably reduces the foreign tax credit offset upon repatriation of earnings to the US. Also, US tax laws grant US multinationals tax incentives on US earnings including special incentives for R&D and domestic manufacturing which are incremental to the lax enforcement of US tax laws on corporate audits especially with respect to transfer pricing. The anticompetitive effect is that US multinationals enjoy a significant trade advantage against their competitors of all stripes and are able to seize market share from European SME’s (just as also occurred in US domestic markets where SME’s were significantly reduced as competition in the US domestic markets over the past decade). Several policy options are provided herein to reduce the competitive advantage of US multinationals in the respective European markets and particularly with respect to European SMEs.


EC Tax Review

The Task Force for Greece, Tax Evasion and the Shadow Economy

Authors: Mirugia Richardson, LLM, works in the Netherlands as a senior legal counsel at the District Court Gelderland, location Arnhem, tax team.


European Taxation (ET)

European Taxation: 9 - 2016

I denne udgave:

  • IP Boxes in Light of the BEPS Project and EU Law - Part II
  • Is the Polish Inheritance and Gift Tax Incompatible with the Free Movement of Capital in Relation to Third Countries?
  • Commission
  • Council
  • Parliament
  • Anti-Directive Shopping on Outbound Dividends in Light of the Pending Decision in Holcim France (Case C-6/16)
  • The European Agenda for the Collaborative Economy and Taxation
  • French Tax Treatment of Foreign Trusts and the Related New Public Register
  • Not Quite the Full Monty (Yet): The Netherlands Fiscal Unity Regime Goes Somewhat Cross-Border
  • Wording of Tax Decisions - The United Kingdom


Intertax

To See or Not to See: That Is Not the Question

Authors: Andreas Oestreicher, University of Göttingen, Department of Business Administration.


Intertax

Some Reflections on the 'Saving Clause'

Action 6 of the Organization for Economic Co-operation and Development (OECD) Base Erosion and Profit Shifting project deals with tax treaty abuse and proposes inter alia, the inclusion of a seemingly innocuous ‘saving clause’ as new Article 1(3) OECD Model Tax Convention (OECD MC). This clause is aimed at preserving the taxing rights of the residence State. While it changes little with regard to the basic set-up of the OECD MC in one-taxpayer situations, it opens the doors for both Contracting States to tax their residents specifically in two-taxpayer situations which may arise, for example, in cases involving hybrid entities, Controlled Foreign Companies regimes, and transfer pricing adjustments. This article reviews the background of this new OECD MC provision, its longstanding use in US treaty policy, as well as some aspects of its breadth, impact and – intended and arguably unintended – consequences.


Intertax

Common Interpretation as a Method for Interpreting Double Tax Conventions in Germany: Theoretical Foundation and Results of Empirical Research

With ninety double tax conventions with respect to taxes on income and on capital (DTC) in force as of 1 January 2016 Germany is among those countries with the densest treaty network. The author depicts the status of DTC within the German legal system and analyses how DTC are interpreted in Germany. In doing so, the author emphasises the method of common interpretation, which was proclaimed by Klaus Vogel already in 1986. Based on an analysis of current German case law the author shows that this method is still not fully implemented within the methods utilized in Germany for interpreting DTC. Subsequently, the author shows the respective reasons and analyses selected current international and domestic developments for their usefulness in establishing this method.


Intertax

Establishment and Substance of Intermediate and Other Holding Companies from an EU Law Perspective

This article examines the conditions European Union law imposes on the meaning of ‘establishment’ as defined in Articles 49 and 54 Treaty on the Functioning of the European Union, particularly with regard to intermediate and other holding companies. The material requirements for the establishment of intermediate or other holding companies are relatively marginal. An essential element is the link that a company has with the host Member State through its pursuit of genuine economic activities, where ‘genuine economic activities’ must be interpreted widely.


Intertax

Beneficial Ownership and Derivatives: An Analysis of the Decision of the Swiss Federal Supreme Court Concerning Total Return Swaps (Swiss Swaps Case)

The recent decision of the Swiss Federal Supreme Court in the Swiss Swaps Case dealt with the question of beneficial ownership in relation to dividends which were economically passed on to third parties by way of derivatives. The court denied a Danish bank, which was the physical holder of the shares and the recipient of the dividends, a withholding tax refund under the Switzerland/Denmark Double Taxation Convention (1973) on the basis that it was not the beneficial owner of the dividends. The court assumes a factual obligation of the Danish bank to pass on the dividends to the total-returns-waps counterparties and suggests an ‘interdependence’ between the receipt of the dividends and passing on the dividends to the swaps counterparties. The court’s decision raises the question whether beneficial ownership should be denied to a person who is the physical holder of the shares and the recipient of the dividends but passes on the benefits of the dividends in the context of a derivatives transaction. After an in-depth analysis of the case, this article illustrates the legal and practical difficulties in attributing beneficial ownership of the dividends to a derivatives counterparty which is neither the legal owner of the shares nor the direct recipient of the dividends beyond clear-cut cases of nominees, agents and conduit companies.


Intertax

Cooperative Compliance: Tax Risk Management and Monitoring

Prompted by the global economic crisis, the attention for tax compliance behaviour of large businesses increased significantly in recent years. Worldwide, stakeholders request more tax transparency from large businesses. Tax authorities use ‘transparency’ as a starting point in so-called cooperative compliance strategies. Tax risk management seems to be an indispensable factor in these strategies. We note that both in the Netherlands and abroad the design of a so-called tax control framework by businesses as well as its use by tax authorities does not seem to be clear. In this contribution we seek to reduce this obscurity around the tax control framework by focussing on the element of ‘tax monitoring’, for which we use the Dutch horizontal monitoring program as a case study.


Intertax

The Interaction of Articles 6, 7 and 21 of the 2014 OECD Model Tax Convention: A Historical Analysis

The discussion regarding the interaction between Article 6 (Income from Immovable Property), Article 7 (Business Profits) and Article 21 (Other Income) of the OECD Model is not new. However, the historical documents of the Organisation for European Economic Co-operation and the Organisation for Economic Co-operation and Development, which have now been made available, throw new light on the issue. It has been argued that Article 6(4), and not Article 7(4), governs the relationship between Articles 6 and 7, therefore excluding the possibility of applying Article 7 to any income from immovable property. Therefore, it is argued, that Article 21 is the only correct distributive rule to apply in cases where the bilateral scope of Article 6 is not satisfied. This article traces the evolution of Article 6, as evidenced by the historical documents, which reveals a different intention underlying Article 6(4).


Intertax

Italian Perspective on BEPS and Focus on Implementation of Action 13 of the BEPS Action Plan

Italy has been paying special attention, to recent developments in the struggle against tax evasion and avoidance. Many of the provisions recommended by the Organization for Economic Co-operation and Development within the context of the Base Erosion and Profit Shifting Project were introduced into, and enacted by, the National tax system, in particular, by effect of Legislative Decree No. 147 of 14 September 2015, which contained ‘Provisions setting forth measures for the development and the internationalization of enterprises’, and of Law No. 208 of 28 December 208 setting for ‘Provisions for the drawing up of the yearly and multi-year State Budget’.


Intertax

The Concept of 'Permanent Establishment' at the Spanish Courts: Special Reference to the Roche and Dell Cases

An accurate definition of the concept of permanent establishment is crucial to the application of the distributive rules provided by the Double Taxation Treaty, particularly, on business profits. In Spain, the cases of Roche and Dell have been very much talked about since the decisions of the Courts brought about a construction of the figure of permanent establishment far from the prevailing orthodox approach to the Commentaries of the Organization for Economic Co-operation and Development Model Tax Convention. The purpose of this broad interpretation of the concept of permanent establishment seems, then, clear: to avoid, with varying degrees of success, that multinational companies carrying on sizable business activity in Spain fail to pay taxes by means of a fabricated business structure scheme. This article shall, therefore, analyse this concept in the light of the Court’s decisions in the above mentioned cases.


Intertax

Hybrid Entity Issues in a Tax Treaty Context: OECD Approach versus Actual Tax Treaties

In this article the authors describe the issues relating to hybrid entities in a tax treaty context and the solution to these issues as proposed by the Organization for Economic Co-operation and Development (OECD) in the context of Base Erosion and Profit Shifting Action 2. The OECD solution and possible improvements thereto are analysed in light of the international tax treaty practice of the Netherlands and Germany.


Intertax

Issues in Reforms of Union Taxes in India

The correction of fiscal imbalances in India should focus on the root cause of disequilibrium – the government not being able to balance its consumption outlays with revenue receipts. Restructuring of public expenditure seems to be very difficult under the present circumstances. Hence, significant improvement will hinge increasingly on improvement in revenue collection through direct and indirect taxes. There is need for comprehensive reforms in direct and indirect taxes through decisive action in many crucial areas rather than marginal improvement on all fronts.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af SKAT

Bindende svar: DIS-beskatning ved reparations- og vedligeholdelsesarbejde

SKM2016.394.SR

Vedrører: Sømandsbeskatningsloven § 5

Skatterådet bekræfter, at spørger kan anvende DIS-ordningen i SØBL § 5 på rejsende montører, der midlertidigt skal udføre særligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde om bord på DIS-skibe.

Det er en forudsætning, at arbejdet udføres, mens skibet er i drift, at de pågældende montører indgår eller vil indgå i skibets sikkerheds- eller driftsbesætning, og at arbejdet ikke umiddelbart vil kunne udføres af landbaseret personale.

Der er ved afgørelsen endvidere lagt særlig vægt på, at der er tale om et vedligeholdelses- eller reparationsarbejde, der er en bestanddel af og som indgår som led i skibenes sædvanlige drift, der almindeligvis kan udføres af driftsbesætningen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Omstrukturering, A.m.b.a., anlægsaktier, underskudsfremførsel

SKM2016.386.SR

Vedrører: Aktieavancebeskatningsloven § 17, stk. 1. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1. nr. 6 og stk. 4 samt § 12 D

Skatterådet bekræftede, at A A.m.b.a.'s ejerandele i selskaberne B A/S og C A/S ikke var eller havde været omfattet af A A.m.b.a.'s erhvervsmæssige virksomhed, jf. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6. Skatterådet bekræftede endvidere, at A A.m.b.a.'s apportindskud af aktierne i B A/S og aktierne i C A/S til et nystiftet selskab ikke medførte begrænsninger i adgangen til underskudsfremførsel i selskaberne B A/S, F A/S og E A/S, jf. selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 12 D, stk. 5.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Spørgsmål om, hvorvidt en indkørsel på en storparcel tilførte grunden værdi i ubebygget stand og således kunne give anledning til et fradrag i grundværdien for udgifter til forbedringer.

SKM2016.406.LSR

Vedrører: Dagældende vurderingslovs § 17

Landsskatteretten fandt ikke, at hverken hele eller dele af det omhandlede interne vejanlæg var at betragte som et hovedanlæg, der tilfører grunden værdi i ubebygget stand. Retten lagde vægt på, at en indkørsel set i forhold til grundens størrelse og mulige anvendelse, ikke kunne anses at tilføre grunden værdi i ubebygget stand, jf. dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18. Retten fandt endvidere, at den øvrige del af det interne vejanlæg er knyttet til bebyggelsen, da det består af kørebaneareal og parkeringspladser, hvorfor der ikke var grundlag for at godkende fradrag i grundværdien for udgiften til forbedringer.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Maskeret udlodning - handelspriser - interesseforbundne parter

SKM2016.404.BR

Vedrører: Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 6

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgerne 2 til 6, som anpartshavere i sagsøger 1, købte lejligheder ud af sagsøger 1 til underpris, og om skattemyndighederne derfor var berettiget til at korrigere handelsværdien.

Retten fandt, at anpartshaverne og anpartsselskabet var interesseforbundne uden modstående interesser, idet alle anpartshaverne havde en fælles interesse i at købe deres lejlighed til en så lav pris som muligt, mens anpartsselskabet på den anden side ikke havde en modstående interesse i at opnå en så høj pris som mulig på disse lejligheder, som følge af at ejerkredsen var identisk med anpartshaverne.

På denne baggrund fastslog retten, at skattemyndighederne var berettiget til at prøve de aftalte afståelsespriser og at skattemyndighederne kunne tilsidesættes priserne, såfremt de ikke var udtryk for markedsværdien, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.

Retten lagde til grund, at ejerlejlighederne blev besigtiget af Landsskatterettens sagsbehandlere, og at Landsskatteretten ved værdiansættelsen af ejerlejlighederne tog hensyn til, at ejerlejlighederne blev overdraget som projektsalg, og at ejerlejlighederne var beliggende på forskellige etager. Sammenholdt med den værdiansættelse som skønsmanden havde foretaget, fandt retten ikke, at sagsøgerne havde påvist forhold, der medførte, at Landskatterettens skøn hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsskatterettens værdiskøn lå i fire ud af fem tilfælde under skønsmandens værdiansættelse.

Det af sagsøgerne fremførte om, at der ligeledes skulle indregnes en mængderabat, at Landskatteretten ved prisfastsættelsen ikke tog hensyn til, at markedet for projektsalg var gået i stå, og at værdiansættelsen af to af de øvrige anpartshaveres lejligheder ikke var blevet anfægtet af skattemyndighederne, kunne ikke føre til et andet resultat.

Retten tog ikke stilling til spørgsmålet om anvendelsen af ligningslovens § 2.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Solcenter ikke drevet erhvervsmæssigt

SKM2016.403.VLR

Vedrører: Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Spørgsmålet var, om skatteyderen havde drevet sit solcenter erhvervsmæssigt i indkomstårene 2009-2011 (begge inkl.).

Byretten henviste til, at solcentret for hvert af årene 2005-2012 havde givet underskud.

For så vidt angik indkomståret 2009, hvor solcentret på femte år var underskudsgivende, måtte det ifølge byretten være en forudsætning for at anse driften for erhvervsmæssig i skatteretlig henseende, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. UfR 2000.313 H.

Byretten fandt ikke, at skatteyderen havde tilvejebragt et sådant grundlag. At solcentret i 2013 gav et mindre overskud før driftsherrevederlag og forrentning af investeringen kunne ikke føre til et andet resultat. Heller ikke det forhold, at solcentret ikke havde hobbykarakter kunne - henset til de betydelige underskud - føre til et andet resultat.

Byretten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Efter oplysningerne i sagen om driften af solcentret, herunder dets regnskabstal navnlig i form af forholdet mellem omsætning og udgifter, og i øvrigt af de grunde, som var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at solcentret i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 blev drevet med udsigt til, at der kunne opnås en rimelig fortjeneste hverken i forhold til hans arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.

Solcentret opfyldte derfor ikke rentabilitetskravet i de pågældende indkomstår, og landsretten tiltrådte derfor, at driften af solcentret ikke havde været erhvervsmæssig i skatteretlig henseende jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsretten stadfæstede således byrettens frifindelse .af Skatteministeriet ( SKM2015.440.BR ).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Forhøjelse af indkomst - urealiseret afkast på investering - grov uagtsomhed

SKM2016.402.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5. Statsskatteloven § 4

Skatteyderne investerede i juni 2008 via en mellemmand hver især 1 mio. USD i et ejendomsudviklingsprojekt i Dubai.

SKAT modtog i marts 2012 en anmeldelse fra mellemmanden, hvoraf det fremgik, at der i 2008 var realiseret et afkast af det investerede beløb på 230.000 USD hos skatteyderne.

De investerede beløb på i alt 2 mio. USD og afkastene heraf blev, efter det oplyste, ikke betalt til skatteyderne, men blev derimod indskudt i et nyt projekt. Dette fremgik ligeledes af en kvitterings- mail sendt fra mellemmanden til skatteyderne. SKAT havde bl.a. på denne baggrund forhøjet skatteydernes indkomst svarende til det realiserede afkast.

Skatteyderne gjorde imidlertid gældende, at de aldrig havde opnået et sådant afkast, og at SKATs ændringer ikke var foretaget rettidigt.

Retten fandt med henvisning til de faktiske omstændigheder i sagen samt den ene skatteyders forklaring under hovedforhandlingen, at SKAT med rette havde forhøjet skatteydernes indkomst med hver især 230.000 USD, svarende til afkastet af investeringerne.

Retten fandt desuden, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderne ved ikke at selvangive afkastet havde handlet mindst groft uagtsomt, ligesom 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes var overholdt.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Rejse- og befordringsgodtgørelse

SKM2016.401.BR

Vedrører: Ligningsloven § 9A

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder for indkomståret 2010 skulle beskattes af modtagne rejse- og befordringsgodtgørelser fra sin arbejdsgiver A. Skatteyderen var bosat i Y2 men fik i 2009 ansættelse i virksomheden G2, som havde kontor i Y1 og aktiviteter spredt ud i primært hovedstadsområdet. Skatteyderen gjorde herefter gældende, at han var berettiget til skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for den rejseaktivitet, hans arbejdet havde medført.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen havde en så naturlig og regelmæssig tilknytning til A's kontor i Y1, at dette i 2010 udgjorde hans faste arbejdssted i ligningslovens § 9A's forstand. Ved denne vurdering tillagde Retten det ikke betydning, at det i skatteyderens ansættelseskontrakt var anført, at han skulle arbejde med udgangspunkt i sin bopæl. Herefter var Skatteyderen ikke berettiget til skattefri rejsegodtgørelse.

Endvidere fandt Retten, at skatteyderen ikke var berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse, da der ikke var ført den fornødne kontrol med befordringen, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage, start- og sluttidspunkt for rejsen, rejsens formål, mål og eventuelle delmål samt angivelsen af det kørte antal kilometer og den anvendte sats.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Beskatning - Fiktiv jagtleje - rådighed til nærstående

SKM2016.400.BR

Vedrører: Ligningsloven § 2. Statsskatteloven § 4

I dom afsagt af Byretten samme dag (BS 18-1727/2014) fandt retten, at et selskab skulle beskattes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarealer til rådighed for ægtefællen til selskabets aktionær og et jagtkonsortium, som ægtefællen var deltager i. Spørgsmålet i denne sag var, om aktionæren skulle beskattes af denne rådighedsstillelse over jagtarealerne som maskeret udbytte.

Retten fandt, at ægtefællen uanset hans helbredstilstand havde haft rådighed over jagtarealet og havde indgået aftaler med jagtkonsortiet om udnyttelse til jagt. Dette var sket uden vederlag. Under hensyn hertil og til det interessefælleskab, som må antages at foreligge mellem selskabets aktionær og hendes ægtefælle, fandt retten, at den mulige jagt-indtægt i sin helhed må anses for at have passeret aktionærens økonomi. Aktionæren skulle derfor beskattes af maskeret udlodning.

Under sagen havde Skatteministeriet med henvisning til en indhentet syn og skønserklæring korrigeret den beløbsmæssige opgørelse af forhøjelsen til gunst for aktionæren. Skatteministeriet fik på den baggrund medhold i den endeligt nedlagte påstand.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Sømandsbeskatning - refusionsordning - sandsugning og entreprenørmæssig virksomhed

SKM2016.399.HR

Vedrører: Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2

Sagen handlede om, hvorvidt nogle aktiviteter, som appellanten udførte for et rådgivende ingeniørfirma, udgjorde "søtransportaktiviteter" i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2's forstand.

Aktiviteterne blev udført i forbindelse med ingeniørfirmaets havbundsundersøgelser forud for mulig etablering af en havvindmøllepark. Aktiviteterne bestod af sejlads med ingeniørfirmaets personale og udstyr til bestemte positioner på havet, hvor undersøgelserne fandt sted. Ingeniørfirmaet gennemførte undersøgelserne ved anvendelse af eget udstyr, men placeringen af udstyret på havbunden skete ved hjælp af skibets kran, der blev betjent af appellantens besætning.

Højesteret udtalte, at søtransportbegrebet i lovens § 10 må fortolkes i overensstemmelse med det EU-retlige søtransportbegreb. Der er derfor tale om "søtransport" i lovens forstand, når skibet faktisk anvendes til transport af passagerer eller gods. Dette gælder også, når der er tale om et sandsugningsfartøj, der udfører andre opgaver end sandsugningsaktiviteter, idet Højesteret fandt, at det i Kommissionens retningslinjer anførte særligt om sandsugningsfartøjer alene gælder, hvor fartøjerne udfører sandsugningsaktiviteter.

Højesteret fandt herefter, at den del af appellantens aktiviteter, som bestod af sejlads mellem havnen og de enkelte destinationer på havet, hvor havbundsundersøgelserne fandt sted, samt sejladsen mellem de enkelte destinationer på havet, måtte anses for transport af passagerer og gods og derfor havde karakter af "søtransportaktiviteter" som nævnt i lovens § 10, stk. 2.

Derimod fandt Højesteret ikke, at den del af aktiviteterne, som fandt sted på de destinationer på havet, hvor havbundsundersøgelserne blev foretaget, kunne anses som en integreret del af søtransporten. Højesteret lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at disse aktiviteter havde sammenhæng med skibets specialindretning.

Højesteret udtalte i den forbindelse, at refusionsordningen i sømandsbeskatningsloven forudsætter, at der foretages en opdeling af en sandsugers aktiviteter mellem ikke refusionsberettigede sandsugningsaktiviteter på den ene side og søtransport på den anden, og at der således ikke skal foretages en helhedsbedømmelse af aktiviteterne.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Afvisning - Lægeerklæring

SKM2016.397.BR

Vedrører: Retsplejeloven § 362, jf. § 360

Sagsøgeren var som følge af sygdom forhindret i at give møde under hovedforhandlingen, hvorefter retten anmodede om lægeerklæring. Af den fremsendte lægeerklæring fremgik, at sagsøgeren havde været uarbejdsdygtig fra tidspunktet for hovedforhandlingen, og at han formentlig ville være i yderligere 5 dage.

Retten fandt, at da sagsøgeren ifølge lægeerklæringen ikke havde været forhindret i at give møde, og da lægeerklæringen fremtrådte som udstedt af en praksis, der beskæftigede sig med ortopædi/sportsmedicin og kirurgi/sportsmedicin, havde sagsøgeren ikke dokumenteret at have haft lovligt forfald til hovedfor- handlingen.

Retten afviste på denne baggrund sagen, jf. retsplejelovens § 362, jf. § 360.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - medholdsgrad

SKM2016.396.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 52

Sagen angår spørgsmålet, om en skatteyder var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en sags behandling i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

SKAT havde forhøjet skatteyderens momstilsvar for årene 2008-2010, da skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, herunder de særlige fakturakrav. Skatteyderen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der stadfæstede SKATs afgørelse.

SKAT genoptog efter skatteyderens anmodning sagen, og skatteyderen fremsendte i forbindelse med genoptagelsen berigtigede fakturaer til SKAT. SKAT fastholdt den oprindelige afgørelse, og skatteyderen påklagede også denne afgørelse til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen med de berigtigede fakturaer opfyldte betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, hvorfor Landsskatteretten gav skatteyderen medhold.

Skatteyderen havde alene fået dækket 50 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med den første landsskatteretssag, da skatteyderen hverken havde fået fuldt eller overvejende medhold. Skatteyderen mente dog, at der var tale om den samme sag, hvorfor skatteyderen påstod at være berettiget til at få dækket 100 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand, da skatteyderen havde fået fuldt medhold i den senere landsskatteretssag.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde ret til at få dækket 100 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med den første landsskatteretssag, da skatteyderen hverken havde fået fuldt eller overvejende medhold i den sag. Retten bemærkede, at det forhold, at Landsskatterettens afgørelser vedrørte den samme afgiftsperiode, de samme biler og de samme parter, ikke kunne føre til et andet resultat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kursgevinst - opgørelsesmetode - K/S - ekstraordinær genoptagelse

SKM2016.395.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1

Skatteankenævnet havde i februar 2012 truffet afgørelse om, at sagsøgeren som kommanditist havde erhvervet ret til en vindmølle i 1999 og ikke først i 2000 som tidligere lagt til grund ved sagsøgerens skatteansættelser.

Herefter traf SKAT i september 2012 afgørelse om at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1999 til 2010, således at der i relation til afskrivninger på vindmøllen i disse år blev taget højde for det korrekte erhvervelsestidspunkt. Ved afgørelsen fandt SKAT endvidere, at sagsøgeren kunne fratrække et underskud vedrørende kommanditselskabet på kr. 11.740,-, hvoraf en mindre del udgjordes af renteudgifter vedrørende et lån i udenlandsk valuta.

Sagsøgeren anmodede i forbindelse med SKATs afgørelse i september 2012 om tilladelse til at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af kursgevinster i indkomstårene 1999 og fremefter. Sagsøgeren havde fra og med indkomståret 2000 valgt at anvende lagerprincippet. SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten afviste anmodningen om principskifte med henvisning til, at der ikke var grundlag for at genoptage de pågældende indkomstår ekstraordinært.

Byretten udtalte, at Skatteankenævnets afgørelse fra september 2012 ikke i sig selv medførte, at sagsøgeren var berettiget til at ændre princip. Byretten udtalte endvidere, at der hverken forelå en direkte følge eller særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 8, som kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. Byretten lagde herved bl.a. vægt på, at sagsøgeren selv havde valgt at anvende lagerprincippet, at han ikke alene ved sin egen forklaring havde ført bevis for, at der er sket fejl eller forsømmelser fra SKATs side, og at SKAT i 2005 havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning om at anvende realisationsprincippet, hvilket sagsøgeren ikke dengang påklagede.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Overdragelse af fast ejendom - hovedaktionær - maskeret udbytte

SKM2016.392.BR

Vedrører: Ligningsloven § 2, stk. 1

Sagsøgeren solgte sin ejendom for 24 mio. kr. til et selskab, hvori han var hovedaktionær. På baggrund af bl.a. en skønserklæring var det Skatteankenævnets vurdering, at ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet var 22 mio. kr. Sagsøgeren blev derfor beskattet af forskellen på 2 mio. kr. som maskeret udbytte.

Kort tid efter selskabets køb af ejendommen, blev denne sat til salg for 24 mio. kr. Ejendommen blev dog ikke solgt, og der fremkom ikke bud på køb af ejendommen for 24 mio. kr.

Retten fandt det ikke bevist, at overdragelsessummen på 24 mio. kr. svarede til ejendommens reelle handelsværdi, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at ansætte handelsværdien skønsmæssigt, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet på 22 mio. kr.

Retten fandt endvidere ikke, at afvigelsen på ca. 9 % mellem den skønnede handelsværdi og den aftalte pris var så uvæsentlig, at det afskar fra en skattemæssig korrektion.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fri bil - delvis privat anvendelse - hovedaktionær

SKM2016.391.BR

Vedrører: Ligningsloven § 16, stk. 4

Sagen angik, om sagsøgeren havde haft rådighed over bilerne Mercedes-Benz ML 420 og Mercedes-Benz ML 270 privat i indkomstårene 2007-2009 og derfor skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Sagsøgeren var direktør og indehaver af selskabet, der havde købt bilerne, og forestod den daglige ledelse af virksomheden. Selskabet havde betalt privatbenyttelsesafgift for begge biler. Bilerne var parkeret på sagsøgerens bopælsadresse, der tillige udgjorde hjemsted for virksomheden.

Sagsøgeren gjorde navnlig gældende, at bilerne ikke havde været til sagsøgerens private rådighed, og at det var en fejl, at bilerne blev indregistreret til "blandet benyttelse".

Retten fastslog, at bilerne efter sagens oplysninger havde været indregistreret til blandet brug, men foretog en forskellig vurdering af, hvorvidt bilerne havde været til sagsøgerens private rådighed.

For så vidt angik bilen Mercedes-Bens ML 420 fandt retten, at bilen havde været til sagsøgerens fulde rådighed. Retten lagde bl.a. vægt på, at bilen efter sagsøgerens forklaring også faktisk havde været anvendt af ham. Sagsøgeren havde herefter ikke sandsynliggjort, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for hans private benyttelse.

For så vidt angik bilen Mercedes-Bens ML 270 fandt retten derimod, at sagsøgeren havde afkræftet formodningen for privat rådighed. Retten lagde bl.a. vægt på sagsøgerens forklaring om, at bilen blev anvendt erhvervsmæssig af anden medarbejder end sagsøgeren selv.

Retten hjemviste herefter sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009 til fornyet behandling hos SKAT.

Efter sagens udfald skulle ingen af sagens parter betale sagsomkostninger til den anden part.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - rådgivning - fri bolig

SKM2016.388.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Sagen angik, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som følge af, at en skatteyder ikke havde selvangivet værdien af en fribolig, et likvidationsprovenu og nogle renteindtægter.

Retten udtalte, at det følger af praksis, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål.

Skatteyderen og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift.

Retten fandt på denne baggrund, at skatteyderen ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde skatteyderen ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten fandt tilsvarende, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive renteindtægterne. Det blev ikke tillagt betydning, at skatteyderen havde anført at have været alvorligt syg i de senere år.

Retten fandt endvidere, at skatteyderen ved ikke at selvangive likvidationsprovenuet ligeledes havde handlet groft uagtsomt. Den omstændighed, at provenuet ikke blev udbetalt kontant, men ved frigivelse af likvidationsboets formue, kunne ikke ændre ved den omstændighed, at der tilgik skatteyderen et provenu og derved en indtægt.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - fribolig - rådgivning

SKM2016.387.BR

Vedrører: Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr.5

Sagen angik, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som følge af, at en skatteyder ikke havde selvangivet værdien af en fribolig.

Retten udtalte, at det følger af praksis, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål.

Skatteyderen og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift.

Retten fandt på denne baggrund, at skatteyderen ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde skatteyderen ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2016.409.ØLR Straf - medvirken - rådgiver - dødsbo - ejendomsavance - selskab tiltalt - skærpelse

Vedrører: Skattekontrolloven § 13, stk. 2, jf. stk. 1, jf. straffeloven § 23

Selskabet var tiltalt for som rådgiver for et dødsbo, groft uagtsomt at have medvirket til, at der blev afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med dødsboets selvangivelse, idet ejendomsavancen vedrørende boets faste ejendom ved en fejl fra en eller flere af selskabets medarbejdere blev opgjort for lavt med 1.129.736 kr. Der var derved unddraget for 340.650 kr. i dødsboskat.

Selskabet nægtede sig skyldig.

Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Retten fandt at selskabet som professionel rådgiver og bobehandler med udfærdigelse af boopgørelser og boselvangivelser for andre mod betaling må sikre sig, at arbejdet udføres fagligt forsvarligt og være omhyggelige med, eventuelt ved ekstern bistand, at de fremsendte oplysninger og beregninger til myndighederne er korrekte, det vil sige i overensstemmelse med gældende regler. Ved udarbejdelsen af den indsendte boselvangivelse har selskabet ikke fulgt en forsvarlig fremgangsmåde i sit arbejde, men begået væsentlige fejl. En sådan handlemåde fra en professionel måtte anses for groft uagtsom. Selskabet idømtes en bøde på 8.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men hævede bøden til 10.000 kr. under henvisning til forholdets karakter og størrelsen af det unddragne beløb i skat.

SKM2016.398.ØLR Straf - skattesvig - dokumentfalsk af særlig grov karakter over for SKAT

Vedrører: Skattekontrolloven § 13, stk. 1. Straffeloven § 172, stk. 2, jf. § 171

T var tiltalt for skattesvig og dokumentfalsk af særlig grov karakter. T havde som direktør for et selskab i 2006 og 2008 anvendt 4 falske fakturaer over for SKAT for at dokumentere, at selskabet i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. marts 2006 havde betalt købsmoms på 54.084 kr. og i 2006 havde afholdt fradragsberettigede udgifter på 74.000 kr. T havde i 2008 anvendt 3 falske fakturaer overfor SKAT for at dokumentere, at selskabet i 2006 og 2007 havde afholdt fradragsberettigede udgifter og betalt købsmoms vedrørende distribution af aviser på i alt 1.024.770 kr. inkl. moms. T havde angivet selskabets skattepligtige indkomst i 2007 for lavt med 647.258 kr. De 20.911 kr. vedrørte afskrivninger på 8 knallerter, hvoraf de 4 aldrig var købt af selskabet. T havde derved unddraget for 161.814 kr. i skat.

T forklarede, at de tre fakturaer vedrørte løn for avisdistribution betalt kontant og via bankoverførsel der var sædvanligt i avisbranchen. Selskabet benyttede sig af underleverandører og han fornemmede, at der var sort økonomi involveret, når underleverandørerne skulle betale deres ansatte. T forklarede vedrørende knallerterne at de var blevet købt. Selskabet ejede 26 knallerter, og der var hele tiden 10 der var aktive. Når der var forskel på beløbene i fakturaerne skyldtes det, at de først skulle sættes i stand og at holdingselskabet skulle tjene herpå. Det tog gennemsnitligt 2½ time at gøre en knallert klar og der var nok en avance for holdingselskabet på 15 % pr. knallert. Han kan se det er en fejl at fakturaerne ikke var udstedt til holdingselskabet.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig moms- og skattesvig. Retten lagde til grund, at de fakturaerne var falske og at T havde gjort brug af dem for at unddrage skat. Den fandt det bevist, at selskabet ikke havde afholdt de udgifter, som var omhandlet i de falske regninger. T idømtes 6 måneders ubetinget fængsel samt en bøde på 260.000 kr. Under hensyn til forholdenes karakter og beløbenes størrelse, herunder at T anvendte falske fakturaer i berigelsesøjemed, fandt retten, at frihedsstraffen ikke kunne gøres betinget.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, bortset fra at 6 måneder af fængselsstraffen blev gjort betinget da sagsbehandlingstiden forud for sagens fremsendelse til byretten i væsentligt omfang har oversteget det rimelige.

SKM2016.393.ØLR Straf - skattesvig - arbejdsmarkedsbidrag - lønsumsafgift

Vedrører: Straffeloven § 289. Skattekontrolloven § 13, stk. 1. Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jævnfør stk. 1, litra a (nu lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 17, stk. 2). Lønsumsafgiftsloven § 18, stk. 3

T var tiltalt for vedrørende indkomstårene 2003, 2004 og 2005 som indehaver af en akupunkturklinik at have selvangivet sin skattepligtige indkomst, sit bidragsgrundlag og sit lønsumsafgiftsbidragsgrundlag for lavt med henholdsvis 1.400.060 kr., 1.527.072 kr. og 1.575.600 kr. T havde derved unddraget for 794.466 kr. i skat, 122.166 kr. i arbejdsmarkedsbidrag samt 48.528 kr. i lønsumsafgift. T havde 2 kalendere - store og små - med angivelse af kunders behandlinger. Der var langt flere aftaler i de store kalendere, end i de små. T havde kun selvangivet indtægterne fra aftalerne i den lille kalender.

T nægtede sig skyldig. Han forklarede, at i den lille kalender anførte han de betalende af hans kunder. I den store kalender anførte han blandt andet en stor mængde fiktive kunder. Den store kalender lå fremme i klinikkens reception og gav ved hjælp af de fiktive kundeangivelser indtryk af travlhed i klinikken. Han mener at han stort set har opgivet alle sine indtægter til SKAT.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten fandt T's forklaring vedrørende kalenderne utroværdig. T idømtes 6 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 965.000 kr. Retten lagde vægt på, at T havde unddraget et stort beløb og over en lang gerningsperiode, at det var lang tid siden forholdene er begået samt T's alder og personlige forhold i øvrigt.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2016.390.BR Straffesag - momsbekendtgørelsen - prøvesag - undladt forenklede fakturaer

Vedrører: Momsbekendtgørelsen § 139, stk. 1, nr. 2, jf. § 66, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 2. pkt., og § 75, stk. 1 (nu: momsbekendtgørelsen § 133, stk. 1, nr. 2, jf. § 63, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 2.pkt. og § 73, stk. 1)

T var tiltalt for som indehaver af en massagevirksomhed i gentagelsestilfælde at have undladt at udstede forenklede fakturaer, eller benytte et salgsregistreringssystem, samt at have undladt at føre et klart og overskueligt regnskab, der kunne danne grundlag for SKATs kontrol med afgiftens rigtige beregning.

T tilstod. T forklarede at hun havde været på ferie og da hun kom hjem havde hendes ansatte glemt at føre bogen. Hun havde ikke et kasseapparat. Hun var klar over, at det var hendes ansvar som ejer af virksomheden, at de ansatte førte bogen, og at papirerne var i orden.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde ved bødefastsættelsen vægt på, at de bøder, som udmåles efter punktafgiftslovgivningen, skal være af en sådan størrelse, at deres præventive virkning ikke svækkes. Retten henviste til forarbejderne til momsbekendtgørelsen, hvorefter 1. gangs overtrædelse udmåles som en bøde 5.000 kr., men bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. Da der her var tale om et 2. gangstilfælde, udmåltes bøden til 10.000 kr.

SKM2016.389.ØLR Straf - øl - vin - spiritus - tobak - chokolade - cigaretpapir - mineralolie - emballage - importør - afgiftssvig - momssvig

Vedrører: Straffeloven § 289 Øl- og vinafgiftsloven § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2, nr.5, jf. § 14, stk. 1-7 Mineralvandsafgiftsloven § 21, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nr. 2, jf. § 10a, stk. 1 og 5 Spiritusafgiftsloven § 31, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, nr. 6 Tobaksafgiftsloven § 25, stk. 3, jf

T var i forening med en anden tiltalt for afgiftssvig for perioden 1. december 2011 til 3. april 2013 m.h.t. øl, vin, mineralvand, spiritus, tobak, chokolade, cigaretpapir, mineralolie m.m.; momssvig for samme periode samt ulovlig opbevaring af 437 stk. kanonslag. Virksomheden var uregistreret. SKAT havde ved et kontrolbesøg den 2. december 2012 beslaglagt et varelager med et omfang af 109 paller der blev transporteret bort med 4 lastbiler. Efter kontrolbesøget fortsatte T og medejeren den ulovlige virksomhed og ved SKATs kontrolbesøg den 3. april 2013 fandt man et lokale under en rampe, som man ikke havde kendt til ved det første besøg, med et lager af tilsvarende varer. Ved kontrolbesøgene blev der fundet kalendere med prislister, bestillinger m.m. T havde indgået 3 lejeaftaler på lokaler på samlet over 600 m2. T stod som sælger af dieselprodukterne i annoncer i avis. De havde i fællesskab unddraget for 6.483.598 kr. i moms- og afgifter.

T nægtede sig skyldig. Hun forklarede, at hun ikke kendte noget til kalenderen, og at notaterne heri ikke er med hendes håndskrift.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten fandt det bevist, at T var medindehaver af den uregistrerede virksomhed med indførsel og salg af ikke-afgiftsberigtigede varer. T idømtes 1½ års ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 2.800.000 kr. Retten lagde vægt på, at T over en længere periode systematisk og organiseret har indført og solgt afgiftspligtige varer gennem uregistreret virksomhed og derved unddraget i alt for ca. 4,3 mio. kr. samt at hun fortsatte med den ulovlige virksomhed efter SKATs første kontrolbesøg.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men gjorde frihedsstraffen betinget af samfundstjeneste under henvisning til lovændring ved lov nr. 152 af 18. februar 2015. Tillægsbøden blev nedsat til 2.755.000 kr. i overensstemmelse med anklagemyndighedens ændrede påstand. Landsretten lagde tillige vægt på, at T ikke har givet en troværdig forklaring på, hvad der var hensigten med at indgå lejeaftalerne på lokaler på samlet over 600 m2.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 19-09-2016 - 18-10-2016

Dom C-478/15 Radgen
Dato: 21-09-2016
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer – ligebehandling – indkomstskat – fritagelse for indkomst fra en bibeskæftigelse som underviser hos en offentligretlig juridisk person med hjemsted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 – lovgivning i en medlemsstat, som udelukker denne fritagelse for indkomst fra en sådan aktivitet, der er udøvet for en offentligretlig juridisk person med hjemsted i Schweiz

Tidligere dokument: C-478/15 Radgen - Dom


Nye sager for domstolen

C-365/16 Association française des entreprises privées m.fl.

Er artikel 4 i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 og særligt bestemmelsens stk. 1, litra a), til hinder for en beskatning som den, der er fastsat i artikel 235b ZCA i lov om skatter og afgifter, som opkræves i forbindelse med udlodning af overskud af et selskabsskattepligtigt selskab i Frankrig, og hvis beskatningsgrundlag udgøres af de udloddede beløb?

Såfremt første spørgsmål besvares benægtende, skal en beskatning som den, der er fastsat i artikel 235b ZCA i lov om skatt...


Domme
T-219/13 Statsstøtte Ferracci mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Statsstøtte – kommunal ejendomsskat – fritagelse indrømmet ikke-kommercielle enheder, der udøver særlige aktiviteter – lov om indkomstskat – fritagelse for kommunal engangsskat – afgørelse, som dels konstaterer, at der ikke foreligger statsstøtte, dels erklærer støtten uforenelig med det indre marked – annullationssøgsmål – regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger – umiddelbart berørt – antagelse til realitetsbehandling – absolut umulighed for tilbagesøgning – artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 – begrundelsespligt

Domstolens dom:

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Pietro Ferracci bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3) Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger i forbindelse med interventionen.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Fair Taxation: Commission launches work to create first common EU list of non-cooperative tax jurisdictions

Questions and Answers on the common EU list of non-cooperative tax jurisdictions

 

Nyt fra Parlamentet

om beskatning af kvinders hygiejneprodukter såsom tamponer

Mulighed for andre lande for at gøre krav på ikke-betalt skat i aktuel statsstøttesag  

 


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Skatteministeriet og SKAT

Nyhedsbrev til virksomheder

Nyhedsbrev af 1. september 2016 vedrørende "Teknisk omlægning af FTPS gateway fase 2 er udskudt til 2017" er ikke blevet udsendt til abonnenterne

SKAT udbyder informationsmøder for revisorer i oktober og november


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse af selskabsskatteloven  


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 277

Notat om hvordan EU skal finansieres i fremtiden

Bilag 278

Indtægtsliste for maj måned 2016
Indtægtsliste.ny
indtægtsliste maj (mio kr) 2016

Bilag 279

Orientering om stævning af leverandørerne bag EFI, fra skatteministeren

Bilag 280

Henvendelse af 14/9-16 fra FOBU, vedrørende skat og selvejende dagtilbud
Skatteregler og selvejende dagtilbud efter § 19 stk. 3 til Skatteudvalget
fobu beretning 2016
Svar fra Skatteministeren af 6 september til Skatteudvalget

Spørgsmål og svar

Spm. 581

Spm. om, hvad omkostningen er for en lettelse af topskatten med henholdsvis 5, 10 og 15 procentpoint med en elasticitet på henholdsvis 0.1, 0.2, 0.3 o...
Svar på SAU alm del - spm 581
Svar på SAU alm. del - spm. 72
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 585

MFU spm. om at oplyse om antallet af udsendte rykkerskrivelser for manglende betalinger af regninger til det offentlige er steget siden overgangen til...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Captia Besvarelse af SAU 585 (DOK163017622)  Svar  

Spm. 594

Spm. om, hvordan SF’s forslag om en såkaldt ”Grøn genopretningspakke”, offentliggjort den 16/8-16 på SF’s hjemmeside, vil påvirke antallet af arbejdsp...
SAU alm. del - svar på spm. 594
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 597

Spm. om oversendelse af en tabel over samtlige skattepligtige personer i Danmark med en skattepligtig indkomst mellem 400.000 kr. og 500.000 kr. om år...
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU alm del - svar på spm 597  Svar  

Spm. 599

Spm. om, hvad en person med en lønindkomst, der svarer til statsministerens vil få i samlet akkumuleret skattelettelse i antal kr. i perioden 2017-202...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU 599  Svar  

Spm. 602

Spm. om, hvad en person med en lønindkomst på 11,5 mio. kr. om året eksklusiv pension får i skattelettelse i antal kr. om året, hvis topskatten sænkes...
Svar på SAU 602
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 603

Spm. om, hvad et ægtepar, der består af en person med en lønindkomst på 1.480.000 kr. om året og en person med en lønindkomst på 1.000.000 kr. om året...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU 603  Svar  

Spm. 604

Spm. om, hvad et ægtepar, der består af en person med en lønindkomst på 1.480.000 kr. om året og en person med en lønindkomst på 1.000.000 kr. om året...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU 604  Svar  

Spm. 611

Spm. om at tilsende præsentation som blev anvendt ved de tekniske gennemgange af skatteudgifter og forslag til finanslov 2017 i Skatteudvalget den 2. ...
Svar på SAU alm del nr 611 DOK162378655X
Præsentation af skatterudgiter, §9 og § 38
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 619

Spm. om at beregne henholdsvis mandlige og kvindelige topskatteyderes andel af den samlede lettelse af topskatten i procent samt beregne den gennemsni...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU 619 DOK162776940X  Svar  

Spm. 629

Spm. om at redegøre for, hvor stor en del der formodes at være svindel af den samlede refusion af udbytteskat i perioden fra SKAT i slut juni modtog e...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm del spm 629  Svar  

Spm. 630

Spm. om kommentar til artiklen ”Margrethe Vestager: Mange lande kunne få del i efterskatten” bragt på fagpressen.eu og redegøre for muligheden for, at...
SAU alm del spm 630 DOK163521830X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 631

Spm. om kommentar til artiklen ”Dáil Apple Debate: Goverment wins appeal motion” bragt på The Irish Times den 7. september 2016, hvor Irlands Finansmi...
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU alm del spm 631 DOK163877962X  Svar  

Spm. 636

Spm. om at overveje, om der i Danmark, på linje med f.eks. Sverige og Finland, skal indføres mulighed for at lukke for vandforsyningen til virksomhede...
Svar på SAU alm del spm 636 om inddrivelse af forsyningsselskabers restancer DOK163954599X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 637

Spm. om, hvor mange selskaber der ved genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har opnået fradrag for tab på valutatermi...
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU Svar på spm 637 DOK164186520X  Svar  

Spm. 638

Spm. om konsekvensen hvis en afdækningskontrakt afdækker mere end virksomhedens åbne positioner, således at en del af kontrakten anses for spekulation...
SAU Svar på spm 638 DOK164081292 DOCX
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 639

Spm. om, hvorfor regeringens vurdering af PSO-effekterne fordelt på familietyper afviger fra hinanden i henholdsvis regeringens netop fremlagte 2025-p...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU 639 om PSO-familietyper   Svar  

Spm. 640

Spm. om ministeren vil tilsende udvalget den præsentation, der blev benyttet ved gennemgangen af regeringens investeringsplan ”Et nyt skattevæsen” på ...
Captia Svar på spørgsmål 640 (DOK163527552)
Teknisk gennemgang af investeringsplanen.pptx
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 641

Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra gennemgangen af regeringens investeringsplan ”Et nyt skattevæsen” på udvalgsmødet den 15. s...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Captia Svar på SAU spørgsmål 641 (DOK163529111)
Talepunkter til teknisk gennemgang af investeringsplan  Svar  

Spm. 642

Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet om SKATs styringsværkstøjer den 15. september 2016, jf. SAU alm. del – samrådsspør...
SAU alm del spm 642_oversendelse af samrådstale DOK163965401X
Samrådstale_v11
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 643

Spm. om ministeren vil tilsende udvalget præsentationen ”Teknisk gennemgang af SKATs styringsmodel og styringsværktøjer”, der blev benyttet ved samråd...  Svar  

Spm. 644

Spm. om ministeren har bedt EU-Kommissionen om hjælp til at undersøge, om dele af det beløb, som EU-Kommissionen har dømt Apple til at betale i efters...
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU alm del spm 644 DOK163888728X  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse