SkatteMails

Andre services

Jobportal

Fortegnelser

Tidligere år

Support og hjælp

SkatteMail 2015, uge 47

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtaler af den nye Finanslov og dens konsekvenser for skatteområdet. PÅ afgørelsessiden er der nye ikke-offentliggjorte afgørelser fra LSR og EU-Domstolen.

God fornøjelse med læsningen!

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Håndværkerfradrag – 11 nyheder på positivlisten
Julefrokoster: Skatte- og momsregler
Forvirring omkring befordringsfradrag
Højesteret har talt
Finansloven 2016
Finanslov for 2016
Julegave til medarbejderne
Aftale om Finanslov 2016
Høring over nye elementer i forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love
Skatteministeriet afviser kritik af regler om beskatning af investeringsinstitutter
Finanslov: Bedre skattemæssige vilkår for generationsskifte af virksomheder
Finanslov: Bedre skattemæssige vilkår for generationsskifte af virksomheder
Finanslov: Muligheden for "skattefri" aktieløn genindføres i 2016
Konsolideringsfradrag i finanslovsaftale 2016
Pas på skatten når du stiller kaution
Skattebegunstiget forældrekøb

Bindende svar
Udlån fra virksomhedsordningen
Kooperationsbeskatning opretholdt for indkøbsforening

Domme
Omgørelse og betalingskorrektion - rette indkomstmodtager
Genoptagelse - ordinær og ekstraordinær - særlige omstændigheder - indsætninger på bankkonto - refusion af udlæg

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra andre lande og organisationer
Skatteetaten, Norge
VERO Skat, Finland
Högsta förvaltningsdomstolen, Sverige
Skatteetaten, Norge

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Håndværkerfradrag – 11 nyheder på positivlisten

Noget er uændret. Noget er nyt. Og noget falder væk. Det blev resultatet af den politiske aftale om det håndværkerfradrag, der skal gælde for 2016 og 2017. Skillelinjen mellem hushjælp og håndværkerhjælp bliver mere skarp.


BDO

Julefrokoster: Skatte- og momsregler

Der skal meget til, for at en arbejdsgiverbetalt julefrokost udløser beskatning hos medarbejderne. Hverken kuvertprisen eller stedet, hvor festen holdes, har nogen betydning. Momsreglerne er mere komplicerede.


BDO

Forvirring omkring befordringsfradrag

Flere medier omtalte i sidste uge en undersøgelse, der viste, at mange cyklister ikke er klar over, at de er berettiget til befordringsfradrag, men det er de. Til gængæld er det ikke alle, der kører i bil, som kan få fradrag.


Beierholm

Højesteret har talt

Vi har i flere sammenhænge omtalt faktiske udfordringer med at få omgjort en disposition, således at man undgår dobbeltbeskatning i tilfælde af en skattesag, eksempelvis om indkomstforvridning.


Beierholm

Finansloven 2016

Torsdag den 20. november 2016 har regeringen indgået en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Finansloven indeholder en række initiativer på skatteområdet, der samlet sænker skatter og afgifter med 4 mia. DKK. Ifølge regeringen koster initiativerne dog kun statskassen 2,5 mia. DKK pga. de positive afledte effekter. Samlet set er der tale om en gennemførelse af tidligere bebudede initiativer, men aftalen indeholder også nye tiltag.


Beierholm

Finanslov for 2016

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået aftale om finansloven for 2016.


Dansk Revision

Julegave til medarbejderne

Tidspunktet for køb af julegaver til medarbejderne nærmer sig, hvorfor vi i det følgende kort beskriver reglerne og beløbsgrænserne herfor.


Deloitte

Aftale om Finanslov 2016

Skattefrihed for individuelle medarbejderaktier genindføres


FSR - danske revisorer

Høring over nye elementer i forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love

FSR har for nærværende ikke kommentarer hertil.


Plesner

Skatteministeriet afviser kritik af regler om beskatning af investeringsinstitutter

De senere år er de danske regler om beskatning af investeringsinstitutter blevet kritiseret for både at forhindre udenlandske fondes adgang til Danmark og udlændiges investeringer i danske investeringsinstitutter. En ny analyse fra Skattemisteriet afviser kritikken.


Plesner

Finanslov: Bedre skattemæssige vilkår for generationsskifte af virksomheder

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er i dag som led i finansloven blevet enige om gradvist at sænke afgiften i forbindelse med generationsskifte af virksomheder fra 15 % til forventeligt 5 % i 2020. Samtidig er parterne blevet enige om at indføre mulighed for overdragelse af erhvervsvirksomheder til fonde med skattemæssig succession mod betaling af en afgift svarende til bo- og gaveafgiften i familieforhold.


Plesner

Finanslov: Bedre skattemæssige vilkår for generationsskifte af virksomheder

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er i dag som led i finansloven blevet enige om gradvist at sænke afgiften i forbindelse med generationsskifte af virksomheder fra 15 % til forventeligt 5 % i 2020. Samtidig er parterne blevet enige om at indføre mulighed for overdragelse af erhvervsvirksomheder til fonde med skattemæssig succession mod betaling af en afgift svarende til bo- og gaveafgiften i familieforhold.


Plesner

Finanslov: Muligheden for "skattefri" aktieløn genindføres i 2016

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er i dag som led i aftalen om finansloven blevet enige om at genindføre muligheden for at tildele medarbejdere aktieløn i virksomheden uden lønbeskatning. Fremover beskattes medarbejderne først ved afståelse, og da som aktieindkomst i stedet for løn, hvilket indebærer en lavere beskatning. Selskaber vil dermed nu igen kunne tilbyde deres medarbejdere individuelle aktielønsordninger med væsentlige skattefordele.


Revisionsinstituttet

Konsolideringsfradrag i finanslovsaftale 2016

Hvordan påvirkes konsolideringsfradrag for fonde og faglige organisationer


SEGES

Pas på skatten når du stiller kaution

Sidste år vedtog Folketinget en række stramninger for landmænd og andre selvstændige erhvervsdrivende, der bliver beskattet i virksomhedsordningen.


SEGES

Skattebegunstiget forældrekøb

Forældre kan hjælpe deres børn på flere måder, uden at der skal betales skat.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af SKAT

Bindende svar: Udlån fra virksomhedsordningen

SKM2015.719.SR

Vedrører: Virksomhedsskatteloven § 1 og § 5

Spørger påtænkte at udlåne midler fra sin virksomhedsordning via et online-låneformidlingssystem der fungerer efter en crowd lending model.

Skatterådet kunne bekræfte, at opståede tab som følge af låntagers misligholdelse ville være fradragsberettigede efter kursgevinstlovens regler på realisationstidspunktet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at midler under virksomhedsordningen ville kunne anvendes til udlånet uden at det blev anset som en hævning efter reglerne i virksomhedsskattelovens§ 5. Renteafkastet af de i forbindelse med udlånet opståede fordringer ville derfor heller ikke blive beskattet inden for virksomhedsordningen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Kooperationsbeskatning opretholdt for indkøbsforening

SKM2015.714.SR

Vedrører: Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3

Der blev spurgt om selskabet kunne opretholde dets kooperationsbeskatning efter etablering af et helejet datterselskab, der dog efterfølgende skulle ejes sammen med en ekstern partner. I denne forbindelse ville selskabet tillige overdrage visse funktioner, men indkøbsfunktionen samt tilknyttede medarbejdere blev bevaret i selskabet. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet forsat opfyldte betingelserne for at være kooperationsbeskattet, idet selskabet fortsat vil have en indkøbsfunktion. Der skulle ikke beregnes en avancebeskatning ved overdragelsen af aktiver/aktier, idet selskabets skattepligtige indkomst beregnes som en procentdel af formuen.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Omgørelse og betalingskorrektion - rette indkomstmodtager

SKM2015.717.HR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1. Ligningsloven § 2, stk. 5

En læge ejede via et holdingselskab en klinik, hvor han var fuldtidsbeskæftiget. Honorarerne for lægens arbejde på klinikken var blevet betalt til et speciallægeselskab, som lægen også ejede, og hvor han var eneste ansatte. Efter landsrettens dom i sagen var det ubestridt, at lægen personligt - og ikke selskabet - var rette indkomstmodtager af honorarerne.

Selskabet gjorde principalt gældende, at dispositionen kunne omgøres i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1. Subsidiært gjorde selskabet gældende, at det var berettiget til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.

Højesteret fandt, at betingelsen for omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt, da selskabet ikke havde godtgjort, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

Højesteret fastslog endvidere, at SKATs ændringer af rette indkomstmodtager ikke var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og at der derfor ikke kunne foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.

Højesteret bemærkede i den forbindelse, at Højesteret ikke med dommen i SKM2012.92.HR eller kendelsen i SKM2012.221.HR har taget stilling til, om sager om rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens § 2, hvilket selskabet ellers havde gjort gældende.

Landsrettens dom blev herefter stadfæstet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Genoptagelse - ordinær og ekstraordinær - særlige omstændigheder - indsætninger på bankkonto - refusion af udlæg

SKM2015.716.BR

Vedrører: Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1, nr. 8

Skatteyderen var blevet beskattet af indsætninger fra udlandet på hans danske bankkonto. Det var skatteyderens opfattelse, at en del af indsætningerne var skattefrie refusioner af udlæg til erhvervsmæssige rejser og ophold i udlandet, hvorfor skatteyderen havde anmodet om genoptagelse. For indkomstårene 2005-2008 var der tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8, mens der for 2009 var tale om ordinær genoptagelse.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der var grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelsen, og der kunne derfor ikke ske ordinær genoptagelse af 2009.

Der forelå heller ikke "særlige omstændigheder", der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse af 2005-2008. Skatteyderen havde bl.a. henvist til, at han havde været under et psykisk pres som følge af faderens pludselige død og datterens psykiske sygdom og selvmordsforsøg. Skatteyderens oplysninger om sine arbejdsmæssige og personlige forhold var ikke understøttet af bilag eller lægelige oplysninger, og der var derfor ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra domstol.dk


Afslag på skattemæssig omgørelse mv.



Ikke fradrag for underskud

Ikke hjemmel til at fremføre et ubenyttet udenlandsk underskud til fradrag i sambeskatning hos danske selskaber undergivet national sambeskatning.


Indholdsfortegnelse 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2015.718.ØLR Udlæg - afbrydelse af forældelse - lønindeholdelse - kontanthjælp

Vedrører: Inddrivelsesbekendtgørelsen § 8. Forældelsesloven § 18, stk. 4. Gældsinddrivelsesloven § 10

SKAT havde den 24. oktober 2011 truffet afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af et varsel udsendt den 4. oktober 2011.

Skyldner gjorde gældende, at kravene var forældet, da han modtog kontanthjælp fra den 3. oktober 2011, hvorfor SKAT ikke lovligt havde kunne foretage lønindeholdelse fra denne dato.

SKAT gjorde gældende, at SKAT efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8 og SKM2009.20.SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse baseret på oplysninger fra indkomstregistret, og at seneste måneds indkomst efter praksis er udtræksmåned minus to måneder. I den konkrete sag var den relevante udtræksmåned således august 2011, hvor skyldner var registreret med lønindkomst.

Østre Landsret fandt, at varsel og afgørelse om lønindeholdelse opfyldte kravene i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8 og lagde endvidere til grund, at det tidligst den 9. november 2011 blev indberettet til indkomstregistret, at skyldner modtog kontanthjælp. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anse afgørelsen om lønindeholdelse for ugyldig.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2015.721.ØLR Straffesag - moms- og skattesvig - uregistreret virksomhed - tvangsafmeldt - adresse ikke registreret i folkeregistret

Vedrører: Momsloven § 81. Skattekontrolloven § 16 og § 15

T var tiltalt for momssvig for perioden 1. april 2010 til 30. september 2010 ved som indehaver af en virksomhed, som SKAT havde afmeldt fra momsregistrering på grund af manglende indgivelse af momsangivelser, at have udstedt fakturaer med moms uden at angive momstilsvaret. Endvidere var T tiltalt for skattesvig for 2009 og 2010, idet han ikke havde selvangivet overskud af virksomhed på henholdsvis 189.075 kr. og 282.804 kr. For 2010 havde han ikke modtaget årsopgørelse, idet hans adresse ikke var registreret i folkeregistret. T havde derved unddraget for 91.015 kr. i moms og 164.342 kr. i skat.

T forklarede at han var fraflyttet virksomhedsadressen og virksomheden var ikke længere registreret på den adresse, da SKAT sendte varsel om inddragelse af momsregistreringen. Han erkendte at have modtaget SKATs forslag til fastsættelse af indkomsten for 2009, men havde ikke læst det, idet han gav det videre til en ven, der gav det videre til en revisor, som T ikke kunne huske, hvad hed. Han havde ikke modtaget SKATs brev vedrørende 2010.

Byretten fandt T skyldig i skatte- og momssvig. At T ikke kendte indholdet af SKATs breve skyldtes alene T´s egne forhold og valg. T havde selv valgt ikke at være registreret med nogen adresse. T havde som følge af dette accepteret den fjerntliggende mulighed, at indkomsten for 2009 og 2010 blev ansat for lavt samt at T´s månedlige udstedelse af fakturaer med moms, og uden at have angivet momsen, er sket på et tidspunkt, hvor SKAT havde inddraget momsregistreringen. T idømtes fængsel i 30 dage betinget og en tillægsbøde på 255.000 kr. Retten lagde vægt på kriminalitetens karakter og unddragelsernes størrelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede straffen til fængsel i 44 dage betinget samt en tillægsbøde på 255.000 kr.

SKM2015.720.ØLR Straffesag - skatte- og momssvig - reelle indehaver af selskab - ægtepar

Vedrører: Skattekontrolloven § 16. Momsloven § 81. Straffeloven § 50

Ægteparret T1 og T2 var tiltalt for skattesvig for 2008 og 2009 samt momssvig for perioden 01.10.2008-31.07.2010. T1 og T2 havde oprettet et anpartsselskab med T1's 75-årige faster som direktør og indehaver, til trods for at det var de tiltalte, som var de reelle ledere og fik udbetalt/hævede indtægter for udført arbejde. Fasteren var meget syg og afgik senere ved døden. De tiltalte undlod at selvangive hævede lønindtægter og angav ikke momsen. De havde derved unddraget for 453.404 kr. i skat hver og 477.910 kr. i moms i alt.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i skatte- og momssvig. Retten fandt det bevist, at det var de tiltalte der i fællesskab var de reelle ledere af selskabet, og at det var dem, der disponerede over selskabets indtægter. SKATs opgørelser af lønindtægterne lagdes til grund, da de tiltalte ikke havde tilvejebragt dokumentation for et andet resultat. De tiltalte idømtes hver ubetinget fængsel i 6 måneder samt tillægsbøder på 925.000 kr.

Anklagemyndigheden berigtigede anklageskriftet i landsretten og nedlagde påstand om at tillægsbøderne nedsattes til henholdsvis 759.000 kr. (T1) og 758.000 kr. (T2).

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte tillægsbøderne til hver af de tiltalte til 750.000 kr. samt gjorde fængselsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste under henvisning til, at området for anvendelse af samfundstjeneste er udvidet ved lov nr. 152 af 18. februar 2015.

SKM2015.715.VLR Straffesag - momssvig - fiktive fakturaer - stiftelse selskab - udbetaling negativ moms - straffelovsovertrædelser

Vedrører: Momsloven § 81. Straffeloven § 289, § 23, § 171, § 279, § 279a og § 296

T var tiltalt for 8 forhold, herunder momssvig ved på baggrund af fiktive fakturaer på i alt 10.000.000 kr. at have indsendt en negativ momsangivelse på 2.499.000 kr. og efterfølgende fremsendt fakturaerne som dokumentation med henblik på at få pengene udbetalt samt medvirken til en anden mands momssvig ved at udstede en fiktiv faktura for at den anden kunne få udbetalt negativ moms på 64.975 kr. T havde derved unddraget for 2.499.000 kr. i moms. T havde endvidere anvendt 3. mands stjålne kreditkortoplysninger til at begå databedrageri ved at forsøge at købe "Ægget" og computerudstyr for i alt 218.455 kr. samt afgivet urigtige oplysninger over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) m.m.

T forklarede at han blev spurgt om han ville være med til at begå momssvig ved at lægge navn til det, således at han også selv kunne tjene mange penge.

T fandtes skyldig i omfattende databedrageri, momssvig samt medvirken til momssvig, men frifandtes for øvrige forhold. Retten lagde til grund at T stiftede selskabet og var direktør, at der blev udstedt fiktive fakturaer på 10.000.000 kr. og at T bad sin revisor om at indberette det negative momstilsvar med henblik på at få udbetalt moms på 2.499.000 kr. Straffen fastsattes til fængsel i 1½ år ubetinget samt en tillægsbøde på 2.499.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men dømte tillige T for at have afgivet urigtige oplysninger over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Landsretten gjorde 1 år af fængselsstraffen betinget og forhøjede tillægsbøden til 2.550.000 kr.

SKM2015.713.ØLR Straffesag - skattesvig - tvangsafmeldt virksomhed - fortsat drift

Vedrører: Skattekontrolloven § 13. Arbejdmarkedsbidragsloven § 18 (dagældende). Opkrævningsloven § 17. Straffeloven § 289. Lønsumsafgiftsloven § 18

T var tiltalt for skattesvig og svig m.h.t. arbejdsmarkedsbidrag, A-skatter og lønsumsafgift. T fortsatte med at drive sin taxivognmandsvirksomhed efter at SKAT tvangsafmeldte T´s registrering for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift. T´s chauffører havde fået udleveret lønsedler af T som viste en højere indkomst, end den T havde indberettet. Han havde derved unddraget for 2.085.224 kr. i skat, 1.068.651 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 2.966.423 kr. i A-skat samt 451.948 kr. i lønsumsafgift.

T forklarede at hans indtjening var faldet og at det ofte kneb med at få afregnet de indkørte beløb. Det var T alene, der stod for ledelsen af vognmandsvirksomheden. T afregnede med chaufførerne, lavede løn på sin computer og videresendte indeholdt A-skat m.v. Chaufførerne afleverede kopier af de trafikbøger, som de udfyldte ved vagternes begyndelse og afslutning. Oplysningerne førte han ind i en inddateringsrapport på sin pc og afregnede herefter straks kontant indkørte beløb med chaufførerne. Efterfølgende udarbejdede han lønsedler og sørgede gennem banken for udbetaling til chaufførerne og indbetaling af tilbageholdt A-skat. Der kunne meget vel være differencer i forhold til taxameterregistreringerne p.g.a. at der ikke blev taget højde for spærrede Dankort, fejlture samt kontanter, som nogle chauffører undlod at afregne.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men nedsatte det samlede unddragelsesbeløb til 6 mio. kr., henset til at der ikke i f.b.m. efterforskningen af straffesagen er foretaget en fuldstændig revision. Retten lagde til grund, at T ved sine inddateringer vedrørende kørslerne i vognmandsforretningen i hvert fald næsten undtagelsesfrit har lagt de elektroniske registreringer fra taxametrene, som trafikbøgerne også bygger på, til grund, og at han med udgangspunkt heri har udarbejdet lønsedler til og afregnet med de enkelte chauffører og at T efter en række af chaufførernes kørsler fiktivt var overført til T selv, vedrørende de enkelte chauffører har udarbejdet andre lønsedler med et afvigende indhold, som har dannet grundlag for indberetning og indbetaling til SKAT samt bogføring, regnskabsaflæggelse og selvangivelse. T var bekendt med, at registreringen var inddraget af SKAT, men fortav forsætligt at han var fortsat med at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

T idømtes fængsel i 1½ år samt en tillægsbøde på 6 mio. kr. Fængselsstraffen blev gjort betinget på baggrund af den lange sagsbehandlingstid, T´s alder og helbredstilstand.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.


Indholdsfortegnelse 

Ikke offentliggjorte afgørelser

Journalnr: 13/0233518
Ansættelse af overskud af udlejning
Klagen skyldes at SKAT har anset overskud af udlejning til højere end det selvangivne. Landsskatteretten anser afgørelsen for delvist ugyldig.
Afsagt: 23-10-2015

Journalnr: 14/0013033
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Der klages over, at SKAT har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2002 - 2008. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-11-2015

Journalnr: 14/4032683
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 for klagerens tidligere ægtefælle. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 13/5709957
Genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2004, 2005, 2007 og 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 13/6438005
Lempelse
Klagen vedrører lempelse efter ligningslovens § 33 A, herunder ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27. Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, vedrørende anmodning om lempelse efter ligningslovens § 33 A og anser klager for berettiget til lempelse efter bestemmelsen.
Afsagt: 02-11-2015

Journalnr: 13/5309457
Overskud af udlejning
Klagen angår beskatning af overskud ved udlejningsvirksomhed. Landsskatteretten anser delvist afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 23-10-2015

Journalnr: 13/5701290
Befordringsfradrag
Klagen angår nedsættelse af fradrag for befordring. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 13/0198814
Beskatning af opsparet overskud
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst af opsparet overskud i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 13/0247583
Ejendomsavance
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med ejendomsavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-10-2015

Journalnr: 12/0253978
Fradrag for kautionsforpligtelse, fradrag for underskud
Klagen vedrører nægtet fradrag for kautionsforpligtelse og ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 13/2285001
Fradrag for omkostninger
Klagen skyldes nægtet fradrag for omkostninger i virksomheden. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-11-2015

Journalnr: 14/0348554
Fradrag for renteudgifter
Klagen angår nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-11-2015

Journalnr: 13/5722971
Fremførsel af underskud
SKAT har nægtet fremførsel af underskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 14/3418195
Handelsværdi for ejendom
Sagen vedrører et bindende svar på spørgsmål om handelsværdi for ejendom. Landsskatteretten ændrer svaret delvist.
Afsagt: 23-10-2015

Journalnr: 13/5199963
Indeholdelsespligt
Selskabet er opkrævet A-skat og AM-bidrag vedrørende fremmed arbejdskraft. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 13/0090029
Rette indkomstmodtager
Klagen skyldes, at SKAT har nedsat klagers indkomst med løn, klager ikke er anset som rette indkomstmodtager af. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-10-2015

Journalnr: 13/0090033
Rette indkomstmodtager
Klagen skyldes, at SKAT har nedsat klagers indkomst med løn, klager ikke er anset som rette indkomstmodtager af. Landsskatteretten ændrer forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-10-2015

Journalnr: 13/0090037
Rette indkomstmodtager
Klagen skyldes, at SKAT har nedsat klagers indkomst med løn, klager ikke er anset som rette indkomstmodtager af. Landsskatteretten ændrer forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-10-2015

Journalnr: 13/0090038
Skat af befordringsgodtgørelse mm.
Klagen angår kørselsgodtgørelse, er er anset for skattepligtig mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-10-2015

Journalnr: 14/2611105
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 14/3882182
Skat af honorarindtægt
Klagen vedrører beskatning af indberettet honorarindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-10-2015

Journalnr: 13/6288477
Skat af indsætninger på bankkonto
Diverse indsætninger på bankkonto anset for skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-10-2015

Journalnr: 14/3844924
Skat af tabt arbejdsfortjeneste mm.
Klagen angår beskatning af tabt arbejdsfortjeneste og nedsættelse vedrørende tilbagebetalt tillægspension. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 21-10-2015

Journalnr: 12/0192145
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-11-2015

Journalnr: 13/5086948
Yderligere løn, skat af fri motorcykel og bil
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn og skat af fri motorcykel og bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-11-2015


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-241/14 Bukovansky

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer – forbindelse mellem denne aftale og bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster – ligebehandling – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – statsborger i en medlemsstat i Den Europæiske Union – grænsearbejdere – indkomstskat – fordeling af beskatningskompetencen – skattemæssig tilknytning – nationalitet

Domstolens dom:

Princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet i artikel 2 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, og artikel 9 i bilag I til denne aftale skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såsom overenskomsten af 11. august 1971 mellem Det Schweiziske Forbund og Forbundsrepublikken Tyskland, som affattet ved ændringsprotokol af 12. marts 2002, i henhold til hvilken kompetencen til at beskatte lønindtægter oppebåret af en tysk skattepligtig person, der ikke er schweizisk statsborger, tilkommer lønindtægternes kildestat, dvs. Forbundsrepublikken Tyskland, selv om den pågældende er flyttet fra Tyskland til Schweiz, samtidig med at vedkommende har beholdt sin arbejdsplads som lønmodtager i den første af disse stater, hvorimod kompetencen til at beskatte lønindtægter oppebåret af en schweizisk statsborger i en tilsvarende situation tilkommer den nye bopælsstat, i det foreliggende tilfælde Det Schweiziske Forbund.

Tidligere dokument: C-241/14 Bukovansky - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Skatteministeriet og SKAT

Nyhedsbrev til virksomheder

SKAT har opsagt aftale om reduceret indeholdelse af udbytteskat for udenlandske investorer (VP-ordningen)

Varsling af udetid på FTPS GW på eKapital den 29. november 2015, kl. 10.00 - 14.00


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven  


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 64 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen).
Fremsat den 20. november 2015

L 71 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven. (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).
Fremsat den 20. november 2015

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 13 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. (Ophævelse af hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund - Retssikkerhedspakke I).

Bilag

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Meddelelse om udskudt betænkningsafgivelse

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, proceduren for indhentelse af dommerkendelser efter gældende ret, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvordan lovgivningen kan indrettes, så SKAT efter en særlig hurtig procedure – eventuelt via politiet – kan indhente en dommerkendelse til at foretage kontrol, så øjemedet ikke forspildes, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/10-15 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvorvidt SKAT må foretage kontrol på en ejendom, der tjener til privatbolig, hvis der gives tilladelse fra den person, der bor i ejendommen, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvorvidt lovforslaget indebærer, at SKAT må foretage kontrol uden forudgående tilladelse, hvis øjeblikket forspildes – eller om denne mulighed kun gælder i forhold til kontrol af erhvervsmæssig virksomhed, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 18/11-15, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at oplyse, om Skatteministeriet påtænker at iværksætte konkrete kampagner rettet mod sort arbejde og i bekræftende fald hvilke, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om ministeren vil oplyse, om andre offentlige myndigheder har mulighed for at udøve myndighedskontrol på deres respektive område ved hjælp af en særlig ”fast track-ordning”, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om ministeren vil oversende et notat til udvalget med konkrete bud på, hvilke alternative muligheder ministeren ser for SKATs udøvelse af kontrol, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvilke konkrete initiativer regeringen vil igangsætte for at bekæmpe sort arbejde, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om ministeren kan bekræfte, at regeringen er af den holdning, at der ikke lovgivningsmæssigt kan gøres mere for at bekæmpe sort arbejde, til skatteministeren

L 16 Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven. (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).

Bilag

Bilag 5

Henvendelse af 13/11-15 fra Søfartens Ledere vedrørende høringssvar og foretrædeHenvendelse fra Søfartens Ledere_foretræde
Udvidelse af tonnagesat og DIS til nye skibstyper og offshore - nov 2014

Bilag 6

1. udkast til betænkning

Bilag 7

Henvendelse af 18/11-15 fra Søfartens Ledere

Bilag 8

2. udkast til betænkning

Bilag 9

Præsentation fra Søfartens Ledere anvendt under foretræde for udvalget den 19. november 2015

Bilag 10

Meddelelse om udskudt betænkningsafgivelse

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om ministeren kan oplyse, hvor meget de 20 største rederier betalte i tonnageskat i forhold til deres overskud i 2014 og i perioden 2010-2014, skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvilke forudsætninger regeringen lægger til grund for, at udvidelsen af tonnageskattelovgivningen vurderes at medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at oplyse størrelsen af den samlede danske statsstøtte som følge af tonnageskatten i årene 2010-2014, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at oplyse størrelsen af det beløb, som i lovforslagets bemærkninger er vurderet til et ”ikke nævneværdigt mindreprovenu”, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at oplyse, om beløbet nævnt i lovforslagets bemærkninger som et ”ikke nævneværdigt mindreprovenu” er det samme beløb, som statsstøtten som følge af udvidelse af tonnageskatteordningen til specialskibe m.v. vil stige med, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om ministeren har en forventning om, at Europa-Kommissionen vil godkende den fortsatte statsstøtteordning, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, i hvilket omfang kan loven føre til, at rederier, der har fået bygget skibe og andre af de omfattede fartøjer, kan få en skattefordel sammenlignet med, at tonnageskatteordningen ikke kan tilvælges, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvor mange specialskibe m.v. påregnes at kunne komme ind under tonnageskatteordningen umiddelbart og på sigt, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der skelnes korrekt mellem aktiviteter, der kan komme ind under tonnageskatten, og aktiviteter, der ikke kan, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-15 fra Danmarks Rederiforening, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om ministeren kan oplyse, hvad tonnagebeskatningen blev opgjort til i 2001, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om ministeren kan bekræfte, at det beløb, som tonnagebeskatningen blev fastsat til i 2001, efterfølgende blot er blevet prisindekseret, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvorvidt udviklingen i den samlede tonnagebeskatning indgår i Skatteministeriets beregning af statsstøtten til rederierne gennem tonnageskatteordningen, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til beløbet kr. 105 mio. i 2015, hvis der ikke blot er tale om en prisindeksering af tonnagebeskatningen fastsat i 2001, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om at tage initiativ til at bringe den danske fortolkning af ”destination” på linje med vores nabolande, der fortolker begrebet bredere end havne eller faste anlæg, så danske rederier bliver konkurrencemæssigt ligestillet, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/11-15 fra Søfartens Ledere, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om at bekræfte, at begrebet ”mellem forskellige destinationer” ikke tidligere har været nærmere defineret i hverken tonnageskatteloven, i forarbejderne hertil eller i Europa-Kommissionens godkendelse af den danske ordning, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om at oplyse, hvordan andre EU-lande som eksempelvis Sverige, Tyskland, Storbritannien eller andre fortolker begrebet ”mellem forskellige destinationer”, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om at oplyse, om Europa-Kommissionen fortolker EU’s maritime statsstøtteretningslinjer mindre restriktivt end de danske myndigheder, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, at destinationskravet ikke gælder for forsyningssejlads, for så vidt angår tonnageskatteordningen, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om, hvorfor ”destination” skal fortolkes restriktivt i nettolønsordningen, når ministeren forventer, at EU vil godkende en bredere definition i tonnageskatteordningen, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvorfor ”skønnet over skatteudgiften ved tonnageskatteordningen er baseret på en mekanisk opregning af det oprindelige skøn over mindreprovenuet ved indførelsen af ordningen i 2001”, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18711-15 fra Søfartens Ledere, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om regeringen har planer for at udvide DIS til andre områder, til skatteministeren

L 17 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning).

Bilag

Bilag 4

Kopi af høringssvar og høringsnotat vedr. L 189 (2014-151), fra økonomi- og idenrigsministerenOversendelsesbrev til KOU
Kommenteret høringsnotat
Høringssvar samlet

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Bilag 6

Meddelelse om udskudt betænkningsafgivelse

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om yde teknisk bistand til udfærdigelse af et ændringsforslag om, at kommunalbestyrelser skal fritage ejendomme, hvor grunden er forsvundet som følge af kystnedbrydning, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om en dispensation eller undtagelse i forhold til den konkrete sag om grundskyld vedrørende et autoværksted på Nørrebro vil føre til, at andre grundejere kan opnå en tilsvarende rabat, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om SKAT ved vurdering af en grunds værdi tager hensyn til tinglyste rettigheder og begrænsninger i anvendelsen af grunden, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om SKAT sikrer, at afskrivning på grundens værdi, f.eks. på grund af hjemfaldspligt, modsvares af en modsvarende skattepligt, hvis grunden sælges til en værdi, der ligger ud over den nedskrevne værdi, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om der er sikkerhed for, at værdistigninger som følge af ophørte tinglysninger medfører en tilsvarende regulering af ejendomsværdien, til skatteministeren

L 45 Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love. (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af pensionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (ny høring 10-13. november 2015) [DOK134576439]X
Høringssvar (10-13. november 2015) [DOK135089206].PDF

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 46 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Indførelse af land-for-land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.).

Bilag

Bilag 2

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenSupplerende høringsskema
Høringssvar Finansrådet.PDF

Bilag 3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at bekræfte, at IBIS fremadrettet vil blive tilføjet Skatteministeriets høringsliste, når lovforslag vedrørende bekæmpelse af skattely mv. sendes i høring, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at oplyse, hvilke danske koncerner der omfattes af kravet om land for land rapportering som følge af, at beløbsgrænsen for omsætning på koncernniveau sættes til 750 mio. euro (svarende til 5,6 mia. kr.), til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at oplyse, hvor mange multinationale selskaber/koncerner i OECD-landene, der vil være omfattet af kravet om land for land rapportering, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om regeringen internationalt vil arbejde for at udvide antallet af koncerner, der omfattes af kravet om land for land rapporteringen, til skatteministeren

L 56 Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love. (Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor mange gange statsministeren skal overnatte på Marienborg for, at det udløser skattebetaling efter henholdsvis de gældende regler og efter de i lovforslaget foreslåede regler, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvordan det defineres, om statsministeren ”ikke tager bopæl på Marienborg”, jf. lovforslagets afsnit 3.6.2, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvordan defineres ”lejlighedsvise private ophold og overnatning i sydfløjen i tilknytning til repræsentative eller øvrige arbejdsrelaterede aktiviteter”, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om man kan indrette nye regler således, at det gøres helt klart, at skattefritagelsen kun gælder overnatninger i forbindelse med klart definerede repræsentative aktiviteter, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvor mange gange henholdsvis den afgåede som den nuværende statsminister har overnattet på Marienborg i indeværende år, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om ændringen af reglerne vil betyde, at statsministeren fritages for skat, hvis statsministeren frem til lovforslagets vedtagelse har overnattet på Marienborg, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om lovforslaget på nogen måde betyder udvidelse af adgangen til eller udveksling af personoplysninger fra køretøjsregisteret, til skatteministeren

L 56 A Forslag til lov om ændring af momsloven og forskelligeandre love. (Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.)

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 64 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema LF forhøjelse af fradrag- Storebæltsforbindelsen
Høringssvar LF forhøjelse af fradrag- Storebæltsforbindelsen

L 71 Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven. (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.).

Bilag

Bilag 1

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.)FT oversendelse høring (DOR129430435) [DOK135610797]
L 71 - forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indko...
Resumé [DOK135449311]

Almindelig del

Bilag

Bilag 46

Orientering vedrørende udbytteskat, fra skatteministeren

Bilag 47

Henvendelse af 17/11-15 fra Jens Christiansen vedr. "Ingen kontrol med refusion af aktieudbytteskat"

Bilag 49

Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
Materiale anvendt ved temamøde I om SKATs udfordringer og fremtid afholdt den 12. november 2015
1CEPOS notat Erhvervslivet er proeveballoner naar Skat afproever raekkevidden af reglerne
2CEPOS notat Forslag til forbedringer af_skatteydernes retssikkerhed
3CEPOS notat Genindfør omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde
4Notat_Vest_og_Kinnocks_sag_illustrerer_behov_for_lovaendring_CEPOS
5Brev til Skatteudvalget 12 nov 15
6HK præsentation ved temamøde om SKATs udfordringer og fremtid

Bilag 52

Henvendelse af 20/11-15 fra Kristian Andersen om ægtefæller eller samboende

Spørgsmål og svar

Spm. 39

Spm. om at oplyse den samlede gennemsnitlige boligbeskatning (ejendomsværdiskat og grundskyld) i kroner og øre og som andel af den offentlige ejendoms...
Svar på SAU alm del spm 36
Svar på SAU alm del spm 39X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 45

Spm. om at redegøre for den månedlige udvikling i skatteindtægter fra udvinding af olie og gas i Nordsøen i årene 2005-2015, til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm del spm 45 DOK134582181X  Svar  

Spm. 46

Spm. om, hvilke tiltag der enten er eller vil blive gjort for at sikre de offentlige budgetter, hvis indtægterne fra Nordsøen forsvinder eller bliver ...
Svar på SAU alm del spm 46 DOK134582335X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 47

Spm. om at redegøre for regeringens holdning til at bruge indtægterne fra udvindingen i Nordsøen til en grøn fond, der kan fremme bæredygtige invester...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm del spm 47 DOK134582480X  Svar  

Spm. 58

Spm. om, hvor stort det samlede beløb, der fradrages efter reglen i ligningsloven § 10, stk. 1., 2. pkt., udgør, til skatteministeren
Svar SAU alm del spm 58
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 59

Spm. om begge forældre ifølge loven kan få et fradrag for bidrag til de børn, der ikke opholder sig hos dem selv, til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm del spm 59 DOK132983490X  Svar  

Spm. 60

Spm. om, hvor stort et skatteprovenu det indbringer for så vidt angår bidrag, der ligger over normalbidraget, til skatteministeren
Svar på SAU alm del spm 60 DOK132983631X
Svar på SAU alm del spm 485 af 28. marts 2012.PDF
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 63

Spm. om kommentar til Pjece: "Poesi og skattegæld, Keramiske udsagn og oliekridt tegninger" af billedkunstner Kirsten Christensen, til skatteministere...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm. del spm 63 [DOK132975260]  Svar  

Spm. 107

Spm. om, hvilke rekrutteringsbehov SKAT har i de kommende år, herunder hvilke kompetencer, der skal ansættes indenfor, til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
SAU 107 endelig version 091202015  Svar  

Spm. 111

MFU spm. om ministeren kan oplyse de indberettede indtægter for udlejning feriehuse m.v., som angives i rubrik 37 i selvangivelsen for årene 2010 til ...
Svar på SAU 111
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 112

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvor store beløb danske virksomheder årligt fradrager som driftsomkostninger, til skatteministeren
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm del 112 DOK136114935X  Svar  

Spm. 113

Spm. om ministeren kan redegøre for, om man i andre EU-lande sondrer mellem driftsomkostninger og anlægs- og etableringsudgifter, til skatteministeren
SAU alm del svar på spørgsmål 113 DOK137365984X
Udvalgsspørgsmål.pdf  Svar  

Spm. 114

Spm. om ministeren kan redegøre for, om den manglende fradragsret for anlægs- og etableringsudgifter er medregnet, når man opgør den effektive selskab...
Udvalgsspørgsmål.pdf
Svar på SAU alm del spm 114 (DOK136138144) DOK136837682X  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 232

Er regeringen enig i ønsket om at indgå en aftale med de britiske myndigheder med henblik på, at Danmark får returneret det maksimalt mulige beløb i r...  Svar  

Spm. S 259

Hvad er ministerens holdning til, at en tiltrædelse af direktivet om den europæiske efterforskningskendelse, som de facto bliver realiteten, hvis rets...  Svar  

Spm. S 278

Idet Venstre nu har meldt ud, at de besparelser regeringen pålægger kommunerne skal omsættes til skattelettelser, hvor stor en del af de kommunale bes...  Svar  

Spm. S 281

Kan ministeren uddybe baggrunden for regeringens beslutning om at bruge 600 mio. kr. på at lempe skattereglerne for arvinger af unoterede aktier, når ...  Svar  

Spm. S 284

Når Venstres finansordfører Jacob Jensen i programmet Debatten på DR2 bekræfter, at nogle af de midler, som de danske kommuner skal spare via det såka...  Svar  

Spm. S 288

Mener ministeren, at den »grønne boligjobordnings« klima- og beskæftigelseseffekter er store nok til at retfærdiggøre at bruge 400 mio. kr. på denne o...  Svar  

Spm. S 303

Er der ifølge ministeren områder, hvor den nye grønne boligjobordning giver bedre muligheder for klimatiltag, end det var muligt med finansloven for 2...  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse