Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Hvad har skattestyrelsen gang i for tiden? Og giver revision færre fejl?
Årsopgørelsen 2022 er ankommet
Generationsskifte ved skattefri overdragelse til fond
Udtalelse om borgeres muligheder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen
Uvirksomt link til deklarationsmeddelelse i forbindelse med nye ejendomsvurderinger
Højesteretsdom om kursgevinstbeskatning og administrativ praksis
FACIT marts 2023
Dobbeltbeskatnings­overenskomst med Frankrig
Forskerskatteordningen - fejl i ansættelse ved tidligere fraflytning
Bindende svar
Amerikansk LLC kvalificeret som transparant enhed efter danske skatteregler
Firmagave til medarbejdere via online gaveportal
Stiftelse af almennyttig og almenvelgørende fond.
Afgørelser
Rette indkomstmodtager - Arbejdsudleje
Skattefri overdragelse af aktier til en fond
Domme
Aktionærlån og gevinst ved eftergivelse af gæld i medfør af kursgevinstlovens § 21
Ikke krav på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurdering
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Dansk RevisionHvad har skattestyrelsen gang i for tiden? Og giver revision færre fejl? Hvad har skattestyrelsen gang i for tiden? Det citat er den catchy overskrift fra vores gode samarbejdspartnere i TaxMaster. Spørgsmålet opstår fordi mange kunder har den opfattelse, at Skattestyrelsen ikke ”ligner” - altså kontrollerer virksomheder og private. |
DeloitteÅrsopgørelsen 2022 er ankommet Den 13. marts 2023 åbner Skattestyrelsen officielt for årsopgørelsen for 2022 – traditionen foreskriver dog, at det sker fredagen før. Du bør som udgangspunkt kontrollere alle oplysninger på din årsopgørelse, men det er især vigtigt, at du er opmærksom på forhold, som ikke automatisk er indberettet til Skattestyrelsen. |
EYGenerationsskifte ved skattefri overdragelse til fond Overdragelse af familievirksomheden til en fond er en ofte overset generationsskiftemulighed. |
Folketingets OmbudsmandUdtalelse om borgeres muligheder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen Der har i pressen været omtale af borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de prøvede på det. Ombudsmanden har også modtaget klager fra borgere, der har fået deres frivillige indbetalinger til Gældsstyrelsen retur. |
Folketingets OmbudsmandUvirksomt link til deklarationsmeddelelse i forbindelse med nye ejendomsvurderinger I et brev af 8. september 2022 til Vurderingsstyrelsen skrev jeg, at der i medierne havde været en omtale af flere tilfælde, hvor borgere havde modtaget besked i e-Boks om nye ejendomsvurderinger, men hvor der i beskederne havde været uvirksomme links til information om bl.a. relevante tidsfrister. |
KammeradvokatenHøjesteretsdom om kursgevinstbeskatning og administrativ praksis Højesteret giver Skatteministeriet medhold i, at kommanditister havde fået en skattepligtig kursgevinst, selvom det modsatte fremgik af Den juridiske vejledning. |
RedmarkFACIT marts 2023 |
Revisorgruppen DanmarkDobbeltbeskatnings­overenskomst med Frankrig En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig blev underskrevet den 4. februar 2022. Da indholdet af den nye overenskomst er færdigforhandlet mellem de to lande, kender vi nu indholdet. |
TVC AdvokatfirmaForskerskatteordningen - fejl i ansættelse ved tidligere fraflytning Østre Landsret fastslog i oktober 2022, at der forelå særlige omstændigheder med betydning for, om skatteyder kunne blive omfattet af forskerskatteordningen. Nu følger Landsskatteretten op i en lignende sag. |
Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at et amerikanske selskab af typen Limited Liability Company (LLC), efter danske skatteregler kunne kvalificeres som værende skattemæssigt transparent.
Det var Skatterådets opfattelse, at sagen skulle løses i overensstemmelse med den forliggende praksis.
Spørger ønskede at få bekræftet, om et firmagavekort der indeholdt et personligt gavesortiment på max 20 produkter, der på forhånd var udvalgt blandt mere end 20.000 produkter, som spørger påtænkte at udlevere til spørgers medarbejdere, ville være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3. Værdien ville ikke overstige den gældende beløbsgrænse på 1.200 kr. i 2022, (1.300 kr. i 2023) i ligningslovens § 16, stk. 3.
For at være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, skulle gavekortet kunne anses for en tingsgave. Dette ville være tilfældet, hvis gavekortet ikke kunne ombyttes til kontanter, og det havde en tilstrækkelig begrænset anvendelsesmulighed. I modsat fald ville gavekortet skulle sidestilles med kontanter, og ville derfor ikke være omfattet af bagatelgrænsen.
Da spørger havde oplyst, at gavekortet ikke kunne ombyttes til kontanter, var denne betingelse opfyldt.
Betingelsen om at gavekortet skulle have en tilstrækkelig begrænset anvendelsesmulighed, måtte også anses for opfyldt.
Spørgers medarbejdere ville få mulighed for at vælge mellem 20 produkter. Dette var efter praksis en tilstrækkelig begrænsning til, at et gavekort kunne anses som en tingsgave. Det forhold at spørgers medarbejdere indtastede generelle oplysninger om dem selv og herefter fik præsenteret 20 konkrete gaver at vælge imellem kunne ikke sidestilles med, at medarbejderne dermed havde kunnet vælge mellem mere end 20.000 produkter. De generelle oplysninger, som medarbejderne indtastede, dikterede således ikke en bestemt afgrænsning af selve produkterne. Udvælgelsen af produkter, ud fra det samlede sortiment på mere end 20.000, skete dermed ikke på en måde, så medarbejderen bevidst kunne lave en mere konkret afgrænsning af de endelige 20 valgmuligheder. Medarbejderne kunne endvidere ikke fortryde eller ændre de oplysninger, de måtte have indtastet.
Skatterådet fandt således at betingelserne, for at anse gavekortet for en tingsgave, var opfyldte, og at firmagavekortet dermed var omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, da værdien ifølge det oplyste ikke ville overstige den gældende beløbsgrænse på 1.200 kr. i 2022 (1.300 kr. i 2023).
Sagen omhandlede stiftelse af en almennyttig/almenvelgørende fond og overdragelse af aktier til fonden. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte fond kunne anses for almennyttig/almenvelgørende. Derudover bekræftede Skatterådet, at stiftelsen af fonden ikke udløste aktieavancebeskatning for de stiftende selskaber, samt at der ikke skulle ske beskatning af den nystiftede fond ved indskud af aktier mv. til grundkapitalen.
I et bindende svar kunne Skatterådet ikke bekræfte, dels at et selskab var rette indkomstmodtager af et vederlag for udlejning af en medarbejder til et norsk selskab, dels at selskabets vederlag for udlejning af medarbejderen til et dansk selskab skulle pålægges moms. Hvad angik spørgsmålet om rette indkomstmodtager, fandt Landsskatteretten, at vederlaget for udlejningen af medarbejderen til det norske selskab efter en samlet vurdering var lønindkomst for medarbejderen, hvorfor medarbejderen var rette indkomstmodtager. Hvad angik momsspørgsmålet, om vederlaget for udlejningen af medarbejderen til det danske selskab skulle pålægges moms, fandt Landsskatteretten ligeledes efter en samlet vurdering, at det var lønindkomst for medarbejderen, hvorfor vederlaget ikke var betaling for en afgiftspligtig ydelse fra selskabet i dettes egenskab af en afgiftspligtig person. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar (SKM2021.451.SR).
Sagen vedrørte en anmodning om tilladelse til, at spørgeren ikke skulle udbyttebeskattes, hvis aktierne i et selskab, der var ejet af spørgerens holdningselskab, blev apportindskudt i en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Skatterådet fandt, at der kunne gives tilladelse til skattefri overdragelse af aktier i det pågældende tilfælde, da der var tale om overdragelse til en almennyttig/almenvelgørende fond, og idet overdragelsen var foretaget i spørgerens ideelle interesse.
I 2009 og 2010 var der samlet blevet hævet 323.729 kr. fra et selskabs konto, som appellanten var tidligere direktør og eneanpartshaver i, og spørgsmålet var, om beløbene var tilgået appellanten.
Landsretten tiltrådte, at det under de særlige omstændigheder, der fremkom for byretten, påhvilede appellanten at godtgøre, at beløbene ikke var tilgået ham personligt, men derimod var medgået driften af selskabet, hvilket landsretten ikke fandt godtgjort. Den forklaring, der var fremkommet fra appellantens bror og en række fremlagte fakturaer kunne under hensyn til familierelationen ikke føre til en ændret vurdering.
Landsretten bemærkede herunder, at appellanten havde afgivet forskellige forklaringer om de i sagen fremlagte fakturaer, da det både var forklaret, at de var fundet i en kasse i en ejendom, og at de var bortkommet i forbindelse med en brand, men efterfølgende blev fremskaffet i kopi.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
Sagen angik, om appellanten efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, havde krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011 af hendes ejerlejlighed. Spørgsmålet var for det første, om det beroede på en fejl, at ejendommen var registreret som beliggende i tæt-lav bebyggelse, sådan at byggeretsværdiprincippet var blevet anvendt ved ejendomsvurderingen. For det andet var det et spørgsmål, om fastsættelse af antallet af byggeretter kan henregnes til den fejltype, der kan begrunde genoptagelse.
Højesteret bemærkede, at appellantens ejerlejlighed lå i en ejendom, der i skattemyndighedernes vurderingsregister (GRUS) var registreret som plantype B, der står for "Boligområde med tæt-lavt byggeri i byzone", hvilket var i overensstemmelse med den dagældende lokalplan for området, hvorefter området var udlagt til "boligformål, tæt-lav bebyggelse". Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at ejendomsvurderingen - herunder anvendelsen af byggeretsværdiprincippet - beroede på fejlagtige oplysninger om ejendommen.
Højesteret fandt desuden, at de påståede fejl i de elementer, der indgår i beregningen efter byggeretsværdiprincippet, ikke faldt ind under udtrykket "lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold" vedrørende ejendommen. Appellantens anbringende om, at antallet af byggeretter var forkert, havde i stedet karakter af en retlig indsigelse over for den måde, som skattemyndighederne havde foretaget vurderingen på.
På den baggrund tiltrådte Højesteret, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, ikke var opfyldt. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.
Journalnr: 20/0102459
Gaveafgift
Sagen drejer sig om, hvorvidt to stuehuse skal afgiftsberigtiges med 15 pct., eller om de kan afgiftsberigtiges med den lavere sats for erhvervsaktiver i boafgiftslovens § 23 a. Sagen drejer sig desuden om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af overskridelse af 6-måneders fristen i boafgiftslovens § 27 a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2023
Journalnr: 18/0007372
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opkrævning af yderligere A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2023
Journalnr: 19/0002342
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører pålæg om indeholdelsespligt og hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 13-02-2023
Journalnr: 22/0026186
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-02-2023
Journalnr: 19/0079767
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører nedsat fradrag for bidrag til obligatorisk social sikring i Tyskland og for befordring samt nægtet fradrag for merudgifter til logi. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 09-02-2023
Journalnr: 22/0048166
Driftsomkostninger og afskrivninger
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-02-2023
Journalnr: 21/0012818
Forhøjelse af skattepligtig indkomst mm
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset indkomst for omfattet af skattefrihed for honorarer fra international organisation og dermed at køb af valuta for sket med ubeskattede midler. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2023
Journalnr: 18/0007361
Fradrag for tab
Klagen vedrører manglende indtægtsførsel af lejeindtægt og ikke godkendt fradrag for tab på husleje. Landsskatteretten nedsætter den manglende indtægtsførsel af lejeindtægt og stadfæster herudover.
Afsagt: 24-01-2023
Journalnr: 18/0004531
Fradrag for udgifter til underleverandører mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører og skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen markant.
Afsagt: 14-02-2023
Journalnr: 19/0059110
Lån i ApS
Klagen skyldes, at lån i [ApS er anset som maskeret udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 10-02-2023
Journalnr: 21/0015015
Salg af kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af gevinst ved salg af kryptovaluta i indkomståret 2017. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2023
Journalnr: 22/0017346
Tab på udlån
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på udlån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-02-2023
Journalnr: 22/0041145
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelsen af ejendom ved overdragelse af klagerens andel af ejendom, til klagerens søn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-01-2023
Journalnr: 21/0055581
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens gæld til det offentlige eftergives.
Afsagt: 27-01-2023
Journalnr: 21/0098954
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 03-02-2023
Journalnr: 21/0101567
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2023
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 | Spm. om ministeren vil foreslå et ændringsforslag på baggrund af høringssvar fra Danske Advokater |
Spm. 7 | Spm. om de halvårlige orienteringer af aftalepartierne kan foregå i udvalgsregi |
Bilag 2 |
Bilag 1 |
Bilag 1 |
Bilag 70 | Henvendelse af 5. marts 2023 fra Jesper Bulskov, Lundby, om det nye ejendomsskattesystem |
Bilag 71 | Uddrag af Marts-redegørelsen om afviklingen af lovprogrammet 2022/23 |
Bilag 72 |
Bilag 74 | Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Flere borgere benytter kørselsfradraget i 2021 |
Bilag 75 | Publikation fra Skattestyrelsen: Kontrol med handel af kryptovaluta fører til flere opkrævninger |
Spm. 63 |
Spm. 72 |
Spm. 73 |
Spm. 76 |
Spm. 94 |
Spm. 136 |
Spm. 138 |
Spm. 139 |
Spm. 147 |
Spm. 148 |