|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2023, uge 46
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Har daginstitutionen en skattemæssige udfordring?
Ny fritagelsesbestemmelse om udenlandsk arbejdskraft i Danmark
Forskudsopgørelsen 2024
Forskudsopgørelsen for 2024 er åben
Væsentlige ændringer til forskudsopgørelsen 2024
Indberetning til eKapital 2023
Foreløbige erhvervsvurderinger og stigningsbegrænsning i dækningsafgift
Skattestyrelsen burde have undersøgt fejlindbetaling nærmere
Understøttelse af partsrepræsentation i Skatteforvaltningens it-systemer
Husk fristen for indberetning af medarbejderaktier
Nu åbner forskudsopgørelsen for 2024, og hvad med restskatten?
Ændring af praksis for værdiansættelse af privat elforbrug for selvstændigt erhvervsdrivende
Frivillig indbetaling af acontoskat 2023 - 2. rate
Har du styr på julegaverne til dine medarbejdere - og skattereglerne?
Domme
Gavebeskatning - +/- 15 %'s-reglen - næringsdrivende
Retten i Randers dom afsagt dem 22. juni 2023
Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - centrum for livsinteresser
Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - kunsthandel og galleri
Rentefradrag - Låneforhold tilsidesat - Ikke reelt gældsforhold
Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g - nye oplysninger - afvisning af subsidiær påstand om realitetsprøvelse
Ejendomsvurdering
Indsætninger på bankkonti
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
1 dom
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOHar daginstitutionen en skattemæssige udfordring? Daginstitutioner er som hovedregel skattefrie af deres virksomhed. Men hvis institutionen udfører andre aktiviteter udover selve daginstitutionen, kan det give anledning til skatte- og momsrelaterede problemstillinger, hvilket potentielt kan medføre ekstra omkostninger for institutionen. |
Bech-BruunNy fritagelsesbestemmelse om udenlandsk arbejdskraft i Danmark Fra den 17. november 2023 bliver det lettere for danske virksomheder at invitere medarbejdere, som er ansat i en koncernforbundet virksomhed etableret uden for EU/EØS, til Danmark for at arbejde. Det er en betingelse, at den danske virksomhed har minimum 50 ansatte. |
BeierholmForskudsopgørelsen er dit løbende indkomst- og skattebudget for det kommende år. Tilret nu og minimér risikoen for restskat i fremtiden |
Dansk RevisionForskudsopgørelsen for 2024 er åben Tirsdag den 14. november 2023 har SKAT endnu engang åbnet for årets kalenderlåge til forskudsopgørelsen for 2024. Her vil du - og godt 5,3 millioner andre danskere, få adgang til dine forventede indtægter og fradrag for 2024. |
DeloitteVæsentlige ændringer til forskudsopgørelsen 2024 I morgen, den 14. november 2023, åbner Skattestyrelsen for 2024, og der er vigtige nyheder. Du skal bl.a. forholde dig til, hvad de nye indfrysningsregler for ejendomsværdiskat og grundskyld betyder for dig og din skat. |
DeloitteIndberetning til eKapital 2023 Siden indkomståret 2019 har der været indberetningspligt for medarbejderaktier i eKapital. Indberetningspligten betyder, at der udover den almindelige lønindberetning til eIndkomst også skal foretages indberetning til eKapital af medarbejderaktier. |
EYForeløbige erhvervsvurderinger og stigningsbegrænsning i dækningsafgift Offentliggørelsen af de foreløbige erhvervsvurderinger udskydes til december. Samtidig foreslås stigningsbegrænsning i dækningsafgift |
Folketingets OmbudsmandSkattestyrelsen burde have undersøgt fejlindbetaling nærmere En privat virksomhed indbetalte et større beløb til skattemyndighederne for at dække sit momstilsvar. Ved en fejl havde virksomhedens revisor dog givet virksomheden et forkert betalings-ID, hvilket betød, at virksomheden indbetalte pengene på en anden virksomheds Skattekonto. |
Folketingets OmbudsmandUnderstøttelse af partsrepræsentation i Skatteforvaltningens it-systemer I en udtalelse fra 2021 fandt ombudsmanden, at det var meget beklageligt, at en række it-systemer i Skatteforvaltningen ikke fuldt ud understøttede retten til partsrepræsentation. Udtalelsen byggede på Skattestyrelsens undersøgelse af ti afgørelsessystemer, hvoraf fem ikke fuldt ud understøttede partsrepræsentation. |
PwCHusk fristen for indberetning af medarbejderaktier Er aktier eller anparter en del af jeres medarbejdereskompensationspakke? Så har arbejdsgiver pligt til at sørge for, at jeres medarbejdere indberetter... |
PwCNu åbner forskudsopgørelsen for 2024, og hvad med restskatten? Skattestyrelsen åbner op for forskudsopgørelsen den 14. november 2023, og hvis du vil undgå en restskat, er det en god ide at løbe den igennem. Det gælder... |
RedmarkÆndring af praksis for værdiansættelse af privat elforbrug for selvstændigt erhvervsdrivende Skattestyrelsen har ændret praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af værdien af privat elforbrug til opvarmning og varmt vand for selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket både har skatte- og momsmæssige konsekvenser. Ændringen er gyldig fra den 27. oktober 2023 og frem. Skattemæssige konsekvenser Denne ændring er relevant, når der ikke foreligger en konkret måling af det private elforbrug. […] |
RevisionsinstituttetFrivillig indbetaling af acontoskat 2023 - 2. rate Selskaber, fonde og foreninger kan vælge frivilligt at indbetale acontoskat, hvis den ordinære acontoskat er sat for lavt. |
RevisionsinstituttetHar du styr på julegaverne til dine medarbejdere - og skattereglerne? Den søde juletid nærmer sig, og det er måske tid til at forkæle dine medarbejdere med julegaver. Det er en god idé, at du som arbejdsgiver har styr på reglerne om gaver, så hverken du eller dine medarbejdere ender med en skatteregning. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenDom: Gavebeskatning - +/- 15 %'s-reglen - næringsdrivende
SKM2023.552.VLR
Ægtefæller, som drev næringsvirksomhed med udlejning og handel med fast ejendom, forærede i forbindelse med et generationsskifte deres børn 5/6 dele af virksomheden. Ved overdragelsen blev ejendommene værdiansat til den offentlige ejendomsværdi med fradrag af 15 %, svarende til ca. 900 mio. kr.
Vurderingsstyrelsen vurderede ejendommenes værdi til at være mindst 640 mio. kr. højere, og Skattestyrelsen traf afgørelse om, at børnene skulle betale gaveafgift af dette beløb.
Landsretten fandt, at cirkulæret omfatter alle typer fast ejendom og således også næringsejendomme, og spørgsmålet var herefter, om der forelå særlige omstændigheder, således at skattemyndighederne ikke skulle acceptere værdiansættelse efter +/- 15 %'s-reglen. Landsretten fandt i den forbindelse, at det forhold, at ægtefællerne var bekendt med, at den offentlige vurdering ikke var fulgt med den almindelige prisudvikling, ikke udgjorde særlige omstændigheder. Det måtte i stedet kræves, at der forelå særlige konkrete forhold vedrørende de enkelte ejendomme, og da skattemyndighederne ikke havde godtgjort, at ægtefællerne som følge af deres næringsvej havde haft en sådan konkret viden om de enkelte ejendommes værdi, at det kunne sidestilles med konkret viden om en ejendoms handelsværdi, blev de sagsøgte frifundet. (Dissens)
Dommen er anket til Højesteret
Dom: Retten i Randers dom afsagt dem 22. juni 2023
SKM2023.548.BRRetten har modtaget sagen den 17. september 2021.
H1 har nedlagt påstand om, at H1s skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 307.603 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje H1 ApS´ skatteansættelse for 2012 som følge af, at der i H1 ApS´ datterselskab G1-virksomhed ApS har været foretaget uregistreret varesalg for 307.603 kr.
Sagen er sambehandlet med BS-35128/2021, BS-35001/2021 og BS-35341/2021.
Dom: Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - centrum for livsinteresser
SKM2023.547.ØLRSagen angik, om sagsøgeren, som i de omhandlede indkomstår var dobbeltdomicileret med bopæl i Danmark og i Y1-land, var berettiget til befordringskrav efter ligningslovens § 9 C for rejser mellem sin bopæl i Y1-land og sin arbejdsplads i Danmark i indkomstårene 2017-2019.
Landsretten fandt ud fra en samlet vurdering af forholdene, at sagsøgerens sædvanlige bopæl i de omhandlede indkomstår var hans bopæl i Danmark.
Landsretten bemærkede, at sagsøgerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser i de relevante år var i Danmark, hvor han havde haft arbejde siden 2014 ved samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Landsretten henviste videre til, at sagsøgeren siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste opholdt sig mest i Danmark. Endvidere anførte landsretten, at sagsøgerens tilknytning til Y1-land og boligen i Y1-land i de omhandlede indkomstår efter bevisførelsen i vidt omfang fremstod udokumenteret.
På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud - kunsthandel og galleri
SKM2023.546.ØLRSagen angik, om appellantens virksomhed med kunsthandel og galleri kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettigede.Landsretten fandt ikke, at virksomheden, der i en længere periode havde været underskudsgivende, opfyldte kriterierne om rentabilitet og intensitet, og virksomheden kunne derfor ikke anses som erhvervsmæssig.Hverken det af appellanten anførte om et ombygningsprojekt eller appellantens faglige indsigt og opnåede anerkendelse inden for galleribranchen kunne føre til andet resultat.Byrettens dom blev derfor stadfæstet.
Dom: Rentefradrag - Låneforhold tilsidesat - Ikke reelt gældsforhold
SKM2023.545.BRSagen angik, om sagsøgerne var berettiget til rentefradrag som følge af deres deltagelse i et lånearrangement, som skattemyndighederne havde tilsidesat som følge af manglende realitet.
Sagsøgerne havde ikke fået udbetalt de lånebeløb, som de i henhold til gældsaftale og gældsbrev skulle modtage og forrente af låneudbyderen. Sagsøgerne var i henhold til låneaftalen tildelt optioner til tegning af kapitalandele i et investeringsselskab, mens låneudbyderen i henhold til låneaftalen var forpligtet til ved påkrav fra sagsøgerne at erhverve optionerne fra sagsøgerne til restgælden.
Retten lagde til grund, at de involverede selskaber var interesseforbundne. Retten fandt desuden, at der ikke forelå dokumentation for, at aftalerne mellem de interesseforbundne selskaber havde medført reelle pengetransaktioner. Retten fandt videre, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at der har været nogen realitet i de investeringer, som ifølge sagsøgerne var baggrunden for det på forhånd fastlagte aftalekompleks mellem de interesseforbundne selskaber.
Herefter fandt retten det ikke godtgjort, at der havde foreligget et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse for sagsøgerne til at tilbagebetale eller forrente gælden. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der formelt blev udstedt et gældsbrev og stillet sikkerhed til låneudbyderen, ligesom det var uden afgørende betydning, om sagsøgerne havde betalt beløb svarende til de i amortiseringsplanerne beregnede renter. Retten bemærkede, at der ikke forelå fyldestgørende objektiv dokumentation for, at sagsøgerne havde betalt beløbene.
Herefter blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g - nye oplysninger - afvisning af subsidiær påstand om realitetsprøvelse
SKM2023.543.BRSkatteyder var i 2013 og 2014 registreret som ejer og direktør for et selskab, som han ikke havde fået løn fra. Skattestyrelsen havde konstateret en række hævninger i selskabet, som Skattestyrelsen anså for som personlig indkomst for skatteyderen. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om driftsomkostninger, men beskatningen blev stadfæstet af Landsskatteretten.
Skatteyderen fremlagde herefter yderligere materiale i forbindelse med en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1. Landsskatteretten afviste at genoptage sagen, og afvisningen blev indbragt for retten med påstand om, at den underliggende afgørelse skulle genoptages af Landsskatteretten og med en subsidiær påstand om realitetsprøvelse af beskatningen.
Retten fandt, at en stor del af hævningerne fortsat ikke var dokumenteret som driftsudgifter, og at skatteyderen derfor ikke havde godtgjort, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet resultat end det, som Skattestyrelsen var kommet frem til. Landsskatterettens afgørelse kunne derfor ikke genoptages, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Retten afviste den subsidiære påstand, da den underliggende afgørelse om skatteansættelserne ikke var indbragt rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Retten fandt ikke, at indbringelsesfristen havde været suspenderet.
Dom: Ejendomsvurdering
SKM2023.540.BRSagen angår ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2017 af en større ejendom, der var udlagt til tætlav bebyggelse.
Vurderingsankenævnet havde ansat grundværdien til 17.314.400 kr. efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Ved et under sagen foretaget syn og skøn blev grundværdien ansat til 10.250.000 kr. pr. 1. oktober 2012.
Grundlaget for skønsmandens vurdering hvilede efter det af skønsmanden anførte på ganske få ejendomshandler i området i den relevante periode.
Retten henviste hertil og fandt, at det ikke var godtgjort, at myndighedernes skøn kunne til tilsidesættes.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Indsætninger på bankkonti
SKM2023.539.BRSagen drejer sig om, hvorvidt indsætninger på i alt 670.000 kr. i indkomstårene 2017-2019 udgør skattepligtig indkomst, eller om der er tale om skattefrie eller allerede beskattede midler.
Sagsøger var i indkomstårene bl.a. blevet beskattet af en række kontantindsætninger, mobilpayindsætninger samt almindelige bankoverførelser på sine bankkonti, og gjorde i den forbindelse gældende, at disse indsætninger på i alt 670.000 kr. udgjorde lån fra henholdsvis sagsøgers søster samt hans forældre, subsidiært delvis gave fra forældrene. Der var fremlagt lånebevis og tro- og loveerklæringer dateret efter skattesagens opstart.
Byretten fandt samlet, at der ikke var grundlag for at anse nogle af indsætningerne for at være hverken lån eller gave. Retten lagde i den forbindelse til grund, at der påhvilede sagsøger en skærpet bevisbyrde i lyset af de usædvanlige forhold, og at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå et reelt låneforhold.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Nye straffesager
Forsvarerbeskikkelse - afslag på beskikkelse - TastSelv straffesag I en administrativ straffesag var T sigtet for tre overtrædelser af skattekontrollovens § 82, stk. 1. Han havde modtaget et bødeforlæg til vedtagelse på 170.000 kr. Byretten afslog en anmodning om beskikkelse af forsvarer, idet der ikke var grundlag herfor. T kærede kendelsen og anførte navnlig, at han havde begrænsede med midler og derfor vanskeligt ved at afholde udgifter til advokatbistand, og at sagen vedrørte - i hvert fald for T - ikke ukomplicerede spørgsmål, samt at sagen angik et væsentligt beløb. Skattestyrelsen anførte til støtte for den nedlagte påstand om afslag på beskikkelse navnlig, at sagen angik et ukompliceret faktum, at T havde vedkendt sig ansvaret for, at der via TastSelv til skatteforvaltningen var indtastet og afgivet urigtige oplysninger, at der ikke var omstændigheder, der talte for en beskikkelse af en forsvarer, og at beskikkelse i medfør af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, jf. retsplejelovens § 732, i bødesager er fakultativ, men forudsætter særlige omstændigheder, der ikke sås at foreligge i denne sag. Landsretten stadfæstede kendelsen. Det af T anførte kunne ikke medføre et andet resultat. Under skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, hvilket landsretten ikke fandt, at der forelå i den konkrete sag. | |
Salær i en administrativ straffesag - nedsættelse af salærets størrelse I en administrativ straffesag vedtog T et bødeforelæg på 45.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens §§ 82 og 83. T havde fået beskikket en forsvarer. Byretten tilkendte T's forsvarer 35.750 kr. med tillæg af moms i salær. Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen med påstand om, at salæret nedsattes, idet den beskikkede forsvarers timeopgørelse med et timeforbrug på 19 timer, var meget højt og væsentligt højere, end hvad der sås i lignende skattestraffesager. Arbejdet, der havde været forbundet med straffesagen, havde været begrænset til at forklare klienten om straffesagen, at gennemgå afgørelsen med klienten, at være bisidder ved et møde på 35 minutter i Skattestyrelsen, og at gennemgå og fremsende klientens afgørelse til Skattestyrelsen i forbindelse med straffesagen. Skattestyrelsen havde ikke og kunne heller ikke give advokaten tilsagn om, at beskikkelse også omfattede den underliggende kontrolsag. Der var desuden ikke truffet afgørelse om tillæg af transporttid, og der var også anmodet om salær for ekspeditioner af rent administrativ karakter. Den beskikkede forsvarer påstod stadfæstelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af sagens karakter og omfang, at et tidsforbrug på 19 timer oversteg, hvad en beskikket forsvarer med rimelighed har kunnet forvente at få honoreret af det offentlige. Herefter og under hensyn til, at den beskikkede forsvarer efter retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt., alene kan godtgøres rejseudgifter svarende til, hvad en lokal advokat med kontor i den retskreds, hvor T var bosiddende, kunne godtgøres for møder udenfor retskredsen, nedsatte landsretten salæret til 18.000 kr. med tillæg af moms. | |
Straf - skat - TastSelv T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger via TastSelv den 7. oktober 2018 til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2015, indkomståret 2016 og indkomståret 2017. For indkomståret 2015, hvor han på ny den 15. oktober 2018 via TastSelv afgav urigtige eller vildledende oplysninger, havde han uberettiget indberettet tab på aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked på 134.720 kr. samt udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked i dansk depot på 12.450 kr. For indkomståret 2016 havde han uberettiget indberettet tab på aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked på 128.400 kr., udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked i dansk depot på 17.800 kr. samt tab på obligationer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked på 14.500 kr. For indkomståret 2017, hvor han på ny den 15. oktober 2018 via TastSelv afgav urigtige eller vildledende oplysninger, havde han uberettiget indberettet tab på aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked på 132.000 kr., samt udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked i dansk depot på 14.700 kr. Det offentlige blev herved unddraget 120.675 kr. i skat eller led risiko herfor. T forklarede, at indberetningerne var foretaget af en unavngiven revisor på Strøget i København. Han ejede på gerningstidspunktet ikke nogen værdipapirer, ligesom han i øvrigt var uden arbejde. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T's forklaring tilsidesattes som utroværdig. Retten lagde til grund, at de urigtige indberetninger af tab på aktier og obligationer samt udbytte af udenlandske aktier var foretaget af T med forsæt til at unddrage det offentlige skat. Retten lagde vægt på, at indberetningerne var foretaget via Tast Selv på forskellige tidspunkter, herunder tidligt om morgenen og om natten. T har været klar over, at han ikke var berettiget til fradrag som følge af tab på aktier eller udbytte på udenlandske aktier. T idømtes en bøde på 180.000 kr. T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 23/0005065
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-10-2023
Journalnr: 20/0076759
Deltagelse i K/S½
Klagen vedrører forhøjelser som følge af deltagelse i K/S, herunder nægtelse af fradrag for renteudgifter i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-10-2023
Journalnr: 18/0022885
Gyldighed af afgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, for overholdt. Skattestyrelsen har herved ansat gaveafgift i forbindelse med en overdragelse af aktier. Landsskatteretten annullerer Skattestyrelsens afgørelse. Landsskatteretten har ikke i øvrigt taget stilling til rigtigheden af den afgørelse, som Skattestyrelsen har truffet.
Afsagt: 16-10-2023
Journalnr: 21/0084028
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører diverse forhøjelser, primært beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-10-2023
Journalnr: 21/0065096
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører beskatning af overskud af uregistreret virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-10-2023
Nyt fra EU-domstolen
Indstillinger
C-316/22 Gabel Industria Tessile og CanavesiSagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - artikel 288 TEUF - direktivers direkte virkning - horisontal direkte virkning - vertikal direkte virkning - Foster-test - enheder, der betragtes som et statsligt organ - direktiv 2008/118/EF - elleverandør - tilbagebetaling af afgifter betalt i strid med EU-retten - procesautonomi - effektivitetsprincippet
Generaladvokatens indstilling:
1) EU-retten forpligter ikke de nationale domstole til at undlade at anvende nationale bestemmelser, som er i strid med EU-retlige bestemmelser, som ikke har direkte virkning, i tvister mellem private, men den er ikke til hinder for, at de nationale domstole gør dette i medfør af national ret. Der kan dog støttes ret på ubetingede og tilstrækkeligt præcise direktivbestemmelser over for privatretlige enheder eller organer, når de er underlagt en offentlig myndigheds myndighed eller kontrol, eller alternativt når de af en sådan myndighed er blevet tildelt udførelsen af en opgave af almen interesse og med henblik herpå har fået tillagt visse særlige beføjelser.
2) EU-retten er ikke til hinder for en national lovgivning, der ikke tillader en endelig forbruger at anmode om tilbagebetaling direkte fra staten af en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten, men kun giver forbrugeren mulighed for at tilbagesøge denne afgift hos den leverandør, der har opkrævet afgiften på statens vegne. Hvis tilbagebetaling fra leverandøren viser sig at være umulig eller uforholdsmæssig vanskelig, kræver effektivitetsprincippet imidlertid, at forbrugeren kan rette sit krav om tilbagebetaling direkte mod skattemyndighederne.
C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - flytning af en fysisk persons bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - direkte beskatning - arbejdstageres frie bevægelighed - ligebehandling - skattemæssige fordele - indkomstskat - skatteberegning efter anmodning, som kun er mulig for arbejdstagere, der er begrænset indkomstskattepligtige og har skattemæssigt hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat
Generaladvokatens indstilling:
Bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, navnlig artikel 7, sammenholdt med artikel 9, stk. 2, i bilag I hertil,
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der nægter lønmodtagere, der er bosat i Schweiz og er begrænset indkomstskattepligtige i Tyskland, mulighed for frivilligt at anmode om skatteberegning efter anmodning af indkomstskat, navnlig for under hensyntagen til erhvervsmæssige udgifter samt modregning af indeholdt tysk kildeskat at opnå en refusion af indkomstskat, når personer med bopæl i andre EU-/EØS-medlemsstater har denne mulighed.
Domme
C-472/22 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Plus-values sur cessions de parts)Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - personlig indkomstskat - skattefordel med hensyn til beskatning af kapitalgevinster ved afståelse af kapitalandele i små virksomheder - udelukkelse af virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater - begrebet »misbrug«
Domstolens dom:
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats skattepraksis på området for personlig indkomstskat, hvorefter en skattefordel, der består i at nedsætte beskatningen af kapitalgevinster genereret ved afståelse af andele i selskaber til det halve, alene er forbeholdt afståelser af andele i selskaber med hjemsted i denne medlemsstat, hvorved afståelser af andele i selskaber med hjemsted i andre medlemsstater er udelukket herfra.
Lovtidende
Høringsportalen
Bekendtgørelse om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet
Oprettelsesdato: 16-11-2023
Høringsfrist: 18-12-2023
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 4 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.).
Bilag
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Spørgsmål og svar
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 | Spm. om at redegøre for baggrunden for, at gebyret på 1.950 kr. pr. køretøj blev hævet til 2.350 kr. |
L 6 Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.)
Bilag
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spørgsmål og svar
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
L 7 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering.
Bilag
Bilag 5 |
L 8 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.).
Bilag
Bilag 9 |
L 9 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).
Bilag
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Spørgsmål og svar
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
L 9 A Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).
Bilag
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Spørgsmål og svar
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
L 9 B Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Tværgående lønindeholdelse for fordringer fra flere inddrivelsessystemer m.v.).
Bilag
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Spørgsmål og svar
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 47 | Henvendelse af 13/11-23 fra Folketingets Ombudsmand om fejlindbetaling på Skattekontoen |
Bilag 48 | Statusorientering på ejendomsområdet for september og oktober 2023 |
Bilag 49 |
Bilag 50 |
Bilag 51 |
Bilag 52 |
Spørgsmål og svar
Spm. 2 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 39 |
Spm. 40 |
Spm. 85 |
Spm. 86 |
Spm. 87 |
Spm. 88 |
Spm. 89 |
Spm. 90 |
Spm. 91 |
Spm. 92 |
Spm. 93 |
Spm. 94 |
Spm. 95 |
Spm. 96 |
Spm. 97 |
Spm. 98 |
Spm. 99 |
Spm. 103 |
Spm. 393 |
Spm. 394 |
Spm. 399 |
Samrådsspørgsmål
Spm. E |