![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - oktober 2023
Inside global tax functions
Lovforslag: Ændrede regler om bl.a. aktiesparekonto, aktiers status og tab på finansielle kontrakter
Lovforslag: Ændrede regler om bl.a. fradrag for lønudgifter, indberetning af likvidationsudlodninger og skattefrit udbytte til udlandet på datterselskabsaktier
Husk de nye bygningsafskrivningssatser i opgørelsen af skattepligtig indkomst
Ej grundlag for statuering af fuld skattepligt
Bindende svar
Beskatning af arv fra amerikansk trust
Danske søfolk - Kursus - Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)
Ethereums overgang fra PoW til PoS skulle ikke anses for en skattemæssig realisation
Fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed - skattekredit - bioteknologi
Investeringsselskab, konverteringsret til aktier
Afgørelser
Arbejdsgivers kontingentbetaling for ansattes medlemskab i netværker - Skattepligtigt personalegode
Værdi af ejendom ved overdragelse til klagerens datter
Resultat af uregistreret virksomhed - Salg af skins i online spil - Ekstraordinær genoptagelse
Domme
Fri bil - hovedanpartshaver - formodning - kørebøger
Beskatning af fri bil - splitleasing - (red.fjernet.bilmærke) - berettiget forventning
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - oktober 2023 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
KPMG Acor TaxManaging today and transforming for tomorrow |
PwCLovforslag: Ændrede regler om bl.a. aktiesparekonto, aktiers status og tab på finansielle kontrakter Skatteministeren har den 4. oktober 2023 fremsat forslag til lovændringer. |
PwCSkatteministeriet har den 4. oktober 2023 fremsat forslag til lovændringer. |
RedmarkHusk de nye bygningsafskrivningssatser i opgørelsen af skattepligtig indkomst Den 1. januar 2023 trådte nye regler i Afskrivningsloven i kraft vedrørende afskrivninger på erhvervsmæssigt benyttede bygninger og installationer. Læs mere her. |
TVC AdvokatfirmaEj grundlag for statuering af fuld skattepligt Østre Landsret har i går ændret Københavns Byrets dom af den 1. juni 2022 og givet skatteyder medhold i sit anbringende om, at han ikke var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2010. |
Spørgerens bror, der var bosiddende i USA og aldrig har været skattepligtig til Danmark, stiftede i 2005 den amerikanske trust "The [A] Family Trust". Spørgeren blev ved brorens død eneste trustee i trusten. Ved brorens død skulle trustee udbetale trustens formue til Spørger, der var eneste begunstigede i trusten.
Spørgers repræsentant ønskede bekræftet, at Spørgeren ikke skulle betale skat i Danmark af arv modtaget fra den amerikanske trust "The [A] Family Trust".
Skatterådet fandt, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter brorens død var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Som følge heraf skulle Spørger medregne 80 pct. af uddelingerne fra trusten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt.
Da trusten skulle beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, var det trusten og ikke Spørger, der var skattepligt af en eventuel indkomst af kapitalen.
Spørgers virksomhed bestod af rederidrift, hvor den danske del af koncernen blev beskattet efter reglerne i tonnageskatteloven. Selskabet skulle i den kommende periode indflage et antal skibe fra et ikke-EU/EØS-land til Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
Søfolkene i indeværende sag skulle kun være medsejlende og ikke tage ansvar eller kommando før skibet havde fået DIS-flag. Søfolkene skulle observere skibets drift i en varighed på maksimalt 14 dage og ville udelukkende modtage sidemandsoplæring samt deltage i kursus og ikke deltage i det daglige arbejde som skibets øvrige besætning.
Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse af, at danske søfolk ombord på skibe, der var på vej til indflagning i Danmark fra registre i ikke-EØS/EU-lande kunne omfattes af nettolønsordningen (DIS) i forbindelse med sidemandsoplæring og deltagelse i kurser under denne sejlads.
Skatterådet kunne bekræfte, at betingelserne for at beskatte den løn, som de danske søfolk optjente under kurset, efter sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, nr. 1, (DIS) var opfyldt.
Spørger ejede en beholdning af ETH (Ethereums kryptovaluta). Ethereum netværket havde over en længere årrække ønsket at sænke deres energiforbrug ved at overgå til en anden valideringsmetode på deres netværk. Ethereum overgik i september 2022 fra validering ved Proof of work (PoW) til validering ved proof of stake (PoS). Selve overgangen skete ved, at Ethereum "fusionerede" med en selvstændig blockchain, kaldet Beacon Chain. Beacon Chain anvendte i forvejen PoS. Spørger ønskede at få besvaret hvorvidt hans beholdning af ETH ved overgangen fra PoW til PoS skattemæssigt, skulle anses som en realisation.
Skatterådet kunne bekræfte, at overgangen ikke skulle anses som en realisation. Skatterådet havde i deres vurdering heraf henset til, at der ikke er sket en ændring i selve grundlaget for aktivet (ETH). Der var efter Skatterådets opfattelse blot tale om en teknisk ændring af måden hvorpå valideringen i Ethereums netværk sker på. Der var således ikke tale om to forskellige aktiver.
Spørger har til formål at drive forsknings- og udviklingsvirksomhed indenfor bioteknologi bl.a. med henblik på udvikling af nye lægemidler til behandling af cancer. Spørger har forsket i udvikling af et nyt lægemiddel. Forskningsprojektet er baseret på forskning på X. X har indgivet en patentansøgning i EU og USA på baggrund af forskningen.
Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at Spørgers udgifter til forskningen skulle anses for udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B. Spørger var herefter berettiget til skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Skatterådet havde som begrundelse herfor bl.a. henset til at forskningen, efter det oplyste, var patenterbar, hvilket styrkede formodningen for at forskningen havde den fornødne nyhedsværdi. Herudover henså Skatterådet også til, at lægemidlet ikke lignede allerede kendte behandlingsformer, og at forskningen fortsat var på så tidligt et stadie, at det endnu synes usikkert om forskningen ville lede til et godkendt lægemiddel.
Sagen angik, hvorvidt et dansk selskab kunne anses for et investeringsselskab med indløsningsret på beviserne, der alene investerede i værdipapirer mv., hvis det erhvervede en konverteringsret til nytegnede aktier i et søsterselskab. Skatterådet fandt, at konverteringsretten skulle anses for en finansiel kontrakt, der var omfattet af begrebet værdipapirer mv., og som følgelig kunne indgå i værdipapirporteføljen i et investeringsselskab med indløsningsret på beviserne, indtil den blev konverteret til aktier i søsterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.
Landsskatteretten stadfæstede, at et selskabs kontingentbetaling for medarbejdernes medlemskab af netværkerne Rotary, Round Table, Relationsfabrikken, Byggesocietetet mv. var anset som skattepligtige personalegoder for medarbejderne. Der blev lagt vægt på, at deltagelsen ikke kunne anses for erhvervsmæssig, men at selskabet derimod i overvejende grad dækkede udgifter, der skatteretligt set var af privat karakter. Der blev endvidere lagt vægt på, at formålet med deltagelsen var at give medlemmerne mulighed for at netværke, hvor en stor del af programmerne udgjorde sociale aktiviteter med fokus på deltagernes udvikling og kompetenceopbygning. Landsskatteretten fandt, at selskabets kontingentbetaling skulle indberettes som B-indkomst uden AM-bidrag.
Sagen angik, om klageren kunne overdrage en ejendom efter den såkaldte +/- 15 %-regel i værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt. 6, 2 afsnit, eller om der forelå sådanne særlige omstændigheder, at Skattestyrelsen ikke skulle acceptere en værdiansættelse efter denne regel. Sagen angik endvidere, om der var indtrådt forældelse af Skattestyrelsens krav på betaling af gaveafgift. Landsskatteretten fandt, at der forelå særlige omstændigheder, hvorfor værdiansættelsen på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering kunne tilsidesættes. Landsskatteretten henviste herved til den korte tidsmæssige periode på et år og fem måneder mellem klagerens køb og videresalg af ejendommen til sin datter og til den betydelige forskel mellem klagerens anskaffelsessum ved købet af ejendommen i 2016 og hans afståelsessum ved videresalget til datteren i 2018. For så vidt angår spørgsmålet om forældelse, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen først fik kendskab til kravet på gaveafgift den 3. juni 2022, hvor Skattestyrelsen modtog endeligt skøde samt gældsbrev, og herved fik kendskab til, hvordan overdragelsen var blevet berigtiget. Det var således først på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen fik kendskab til, at der forelå en disposition, der udløste gaveafgift, og herved havde tilstrækkelige oplysninger til, at der kunne beregnes gaveafgift. Der var derfor ikke indtrådt forældelse af kravet om betaling af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen angik, om klagerens resultater ved køb og salg af skins, det vil sige digitale udsmykningsgenstande til brug i computerspil, i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 eller hidrørte fra salg af klagerens ejendele og derfor ikke skulle medregnes til klagerens indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten anførte, at klageren havde foretaget en lang række salg af skins og havde i de tre år herved oppebåret indtægter på henholdsvis 3.045.775 kr., 1.486.256 kr. og 698.141 kr. I perioden havde klageren markedsført sig på Twitter.com og Reddit.com, ligesom klageren havde haft diverse alias inde i spillet, der gav udtryk for, at han købte og solgte skins. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at klagens salg af skins i de omhandlede år havde en sådan professionel, omfattende og systematisk karakter, at indtægterne henhørte under klagerens næringsvej og dermed ikke var undtaget fra skattepligt i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. Den omstændighed, at klageren erhvervede en stor del af de solgte skins i spil, kunne ikke føre til et andet resultat, ligesom Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at undtage indtægterne fra salg af visse typer af skins fra skattepligten i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskuddene i klagerens virksomhed.
Da Landsskatteretten for så vidt angik indkomståret 2017 endvidere fandt, at Skattestyrelsen med rette havde foretaget ansættelsen ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk.2 (dissens), stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen angik, om en skatteyder i indkomstårene 2017 og 2018 skulle beskattes af værdien af fri bil som følge af, at hun af sit selskab har fået stillet en (red.fjernet.bilmærke) til sin private rådighed. Bilen havde ubestridt holdt ved skatteyderens private bopæl i en række tilfælde, og der var derfor en formodning for, at bilen havde stået til rådighed for hendes private benyttelse. Retten fandt, at skatteyderen havde afkræftet formodningen for, at den omhandlede (red.fjernet.bilmærke) havde stået til hendes private rådighed, og hun skulle derfor ikke beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5.
Sagen angik for det første, om sagsøgeren var skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2013-2015 og for det andet, om et selskab, som sagsøgeren var direktør og eneanpartshaver i, var indberetningspligtig af rådigheden over fri bil i indkomstårene 2013-2015.
Retten udtalte, at det særligt i en situation som i den foreliggende sag, hvor den omhandlede bil - en (red.fjernet.bilmærke) - var en udpræget luksusbil, påhvilede sagsøgeren at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat befordring, selvom denne ikke var parkeret ved hans private bopæl. Retten fandt, at der ikke forelå et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, som dokumenterede, at sagsøgeren ikke har anvendt bilen til privat kørsel. Retten fandt desuden, at et af sagsøgeren efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab ikke kunne tillægges nogen bevismæssig betydning.
Sagsøgeren og selskabet havde i perioderne fra den 18. juni 2014 til den 17. juni 2015 og fra 18. juni 2015 til den 17. september 2015 indgået aftaler med et leasingselskab om at splitlease bilen. Retten fandt ikke, at betingelserne for splitleasing var opfyldt, og retten lagde bl.a. vægt på, at der ikke er sket en fordeling af erhvervsmæssig henholdsvis privat kørsel på grundlag af faktisk kørte kilometer opgjort og afregnet løbende ved månedlige afregninger, og at der ikke for splitleasingperioderne forelå et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab. Retten fandt desuden, at et af sagsøgeren efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab for splitleasingperioderne ikke kunne tillægges nogen bevismæssig betydning.
Videre fandt retten ikke, at det forhold, at SKAT i forbindelse med en gennemgang af grundlaget for sagsøgerens skat for indkomstårene 2011 og 2012 bl.a. indkaldte sagsøgerens kørselsregnskaber for 2011 og 2012, medførte, at sagsøgeren havde haft en berettiget forventning om ikke at blive beskattet af værdien af fri bil i indkomstårene 2013-2015. Retten lagde herved vægt på, at SKAT hverken i sit forslag til afgørelse for indkomstårene 2011 og 2012 eller i øvrigt har taget aktivt stilling til kørselsregnskaberne for 2011 og 2012, og at SKAT ikke har afgivet en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse om, at kørselsregnskaberne for 2013-2015 kunne godkendes, eller at sagsøgeren i øvrigt ikke skulle beskattes af fri bil i indkomstårene 2013-2015.
Retten fandt herefter, at sagsøgeren ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel i indkomstårene 2013-2015, og at selskabet var indberetningspligtig af rådigheden over fri bil i indkomstårene 2013-2015.
På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.
Journalnr: 22/0043410
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indberette udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst til eIndkomst for indkomstårene 2019-2021 samt fra den 1. januar 2022 og fremover at indeholde A-skat og AM-bidrag, såfremt betingelserne for udbetaling af skattefrie godtgørelser ikke er opfyldt samt at indberette dette til eIndkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen. Dog anses Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2021 for ugyldig.
Afsagt: 27-09-2023
Journalnr: 22/0074981
Fradrag - underleverandører mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører og i stedet godkendt fradrag for udgifter til løn. Landsskatteretten forhøjer fradraget for udgifter til løn.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 22/0036644
Fradrag for kurstab
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om at genoptage og nedsætte indkomstansættelsen med fradrag for kurstab på gæld i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 23/0004184
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at forhøje selskabets to ansattes skattepligtige indkomst vedrørende yderligere værdi af fri bil samt pålagt selskabet at indberette til eIndkomst for de to ansatte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-09-2023
Journalnr: 20/0053291
Maskeret udlodning mv
Klagen vedrører maskeret udlodning og forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 22/0050457
Rejsegodtgørelse og -fradrag
Klagen vedrører beskatning af rejsegodtgørelse og beregning af rejsefradrag i stedet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-09-2023
Journalnr: 17/0091140
Skattepligtig indkomst - Money Transfer
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst i forbindelse med projekt Money Transfer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-09-2023
Journalnr: 19/0080700
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 22/0004361
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed samt nægtelse af fradrag for udgift til kontingent. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 21/0008812
Ændring af skattepligtig indkomst
Klagen vedrører ændring af den skattepligtige indkomst hos bilforhandler primært grundet nedsættelse svarende til, yderligere salgsmoms, nedsættelse af fradrag for købspris og udeholdt omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-11-2023 indstilling i C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - flytning af en fysisk persons bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - direkte beskatning - arbejdstageres frie bevægelighed - ligebehandling - skattemæssige fordele - indkomstskat - skatteberegning efter anmodning, som kun er mulig for arbejdstagere, der er begrænset indkomstskattepligtige og har skattemæssigt hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat
Den 16-11-2023 dom i C-472/22 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Plus-values sur cessions de parts)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - personlig indkomstskat - skattefordel med hensyn til beskatning af kapitalgevinster ved afståelse af kapitalandele i små virksomheder - udelukkelse af virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater - begrebet »misbrug«
Høring af forslag til Rådets direktiv om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU, COM(2023) 528
Oprettelsesdato: 31-10-2023
Høringsfrist: 28-11-2023
Orientering om offentliggørelse af tekst til den multilaterale konvention til implementering af det såkaldte beløb A under spor 1 i OECD-aftalen”
Oprettelsesdato: 01-11-2023
Høringsfrist: 30-11-2023
Forslag til lov om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehand- ling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet).
Oprettelsesdato: 03-11-2023
Høringsfrist: 01-12-2023
Bilag 3 |
Bilag 2 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Bilag 6 | Henvendelse af 30/10-23 fra Finans Danmark om aktiesparekontoen |
Spm. 6 | Spm., om at redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget? |
Spm. 7 | Spm., om at kommentere henvendelsen af 30/10-23 fra Finans Danmark om aktiesparekontoen |
Spm. 8 | Spm., om at kommentere henvendelsen af 9/10-23 fra Finans Danmark? |
Spm. 5 | Spm., om at redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget? |
Bilag 4 |
Spm. 5 | Spm., om lovforslaget medfører øget lønindeholdelse for personer under lavindkomstgrænsen? |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Bilag 4 |
Bilag 4 |
Bilag 27 |
Bilag 31 |
Bilag 32 | Publikation fra Spillemyndigheden: "Mange unge under 18 år spiller online spil", november 2023 |
Bilag 34 | Henvendelse af 2/11-23 fra Balance Danmark om skæve ejendomsvurderinger |
Spm. 1 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 59 |
Spm. 60 | Vil ministeren kommentere den internt omdelte henvendelse fra F.K.J., jf. SAU alm. del – bilag 37? Svar |
Spm. 354 |