![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Kørsel og kørselsfradrag - HUSK din “kvittering” …
Large Danish MNE’s must publish CbC Report withtax info
Generationsskifte af landbrug ved sælgerpantebrev
Get ready for the submission of transfer pricing documentation
Expansion of the Danish tax territory
Ny ejendomsskattelov - nu vedtaget
FACIT juni 2023
De nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024
De nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024
Bindende svar
Fond - almenvelgørende formål - almennyttige formål - fradrag - uddelinger - driftsomkostninger - rette indkomstmodtager
Omlægning af pensionsordning til anden udbetalingsprofil og individualisering af ufordelte midler
Afgørelser
Lystfartøjsforsikringsafgift
Nulstilling af en hovedanpartshaver og personlig hæftelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Værdi af ejendom ved overdragelse til klagerens datter
Ekstraordinær genoptagelse - Særlige omstændigheder
Domme
Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - nærtstående - kæreste
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Dansk RevisionKørsel og kørselsfradrag - HUSK din “kvittering” … I en nylig sag fra byretten står det endnu engang klart, hvor vigtigt det er, at du som lønmodtager og/eller selvstændig gemmer din dokumentation for omkostninger i forbindelse med befordring, når du vil opnå befordringsfradrag. |
DeloitteLarge Danish MNE’s must publish CbC Report withtax info The transparency around tax information is increasing and multinationals therefore need to consider this in their tax strategy and tax operations to ensure a responsible tax position but also to avoid confusion on the tax information made publicly available. |
EYGenerationsskifte af landbrug ved sælgerpantebrev Ved generationsskifte af landbrug udenfor kredsen af nærtstående kan der med fordel anvendes et sælgerpantebrev. |
KPMG Acor TaxGet ready for the submission of transfer pricing documentation Do you have your transfer pricing documentation in place? |
KPMG Acor TaxExpansion of the Danish tax territory How will the new rules on expansion of the Danish tax territory impact your company? |
PwCNy ejendomsskattelov - nu vedtaget De offentlige ejendomsvurderinger har længe været låst på 2011/2012-niveau. Nu kommer den nye ejendomsskattelov og de dertil hørende nye ejendomsvurderinger. |
RedmarkFACIT juni 2023 |
RedmarkDe nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024 Folketinget har vedtaget de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig. Ejendomsværdiskat På grund af det i 2001 gennemførte skattestop for ejendomsværdiskatten har boligejernes beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat siden 2003 som oftest været enten den offentlige ejendomsvurdering i 2001 med tillæg af 5 % […] |
Revisorgruppen DanmarkDe nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024 Folketinget har vedtaget de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig. |
I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger varetog almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, idet Spørger var godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A, stk. 2, som berettigede til at modtage gaver med fradragsret for giveren, hvorved der allerede var taget stilling til, at Spørger varetog almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Spørgsmål 2 - 5 omhandlede, om Spørgers udgifter skulle fratrækkes som driftsomkostninger eller uddelinger. Der skulle foretages en sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger, idet fradrag for driftsomkostninger og for uddelinger på en række punkter havde forskellige skattemæssige konsekvenser. Driftsomkostninger for en fond var udgifter, der var nødvendige at afholde for at en fond kunne opnå et overskud, og dermed var driftsomkostninger udgifter, der blev afholdt for at sikre eller muliggøre, at en fond kunne varetage sine formål ifølge vedtægterne. Ved uddelinger forstås den disposition, hvorved en fond rent faktisk varetog sit formål. Skatterådet fandt, at Spørgers indsamlings- og salgsudgifter blev afholdt for at kunne opnå et overskud, der kunne finansiere Spørgers formål, hvorfor Spørgers indsamlings- og salgsudgifter skulle betragtes som driftsomkostninger. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørgers indsamlings- og salgsudgifter skulle betragtes som uddelinger. Dette ændrede dog ikke på, at Spørger kunne fratrække de fradragsberettigede indsamlings- og salgsudgifter. Skatterådet fandt endvidere, at Spørgers udgifter til løn, administration og nationale aktiviteter skulle fordeles mellem den del, der kunne henføres direkte til opfyldelsen af Spørgers formål, der skulle betragtes som uddelinger, og den del, der ikke kunne henføres direkte til opfyldelsen af Spørgers formål, der skulle betragtes som driftsomkostninger, herunder bl.a. omkostninger, der kunne henføres til støttefunktioner, indsamlings- og salgsaktiviteter. Endelig fandt Skatterådet, at Spørgers udgifter til internationale aktiviteter udført af hovedorganisation kunne fratrækkes som uddelinger.
Spørgsmål 6 - 8 omhandlede, om Spørger kunne betragtes som rette indkomstmodtager af generelle donationer, indtægter ved trepartsaftaler og donationer, hvor Spørger indgik aftalen, men hvor projekterne skulle udføres af hovedorganisationen. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger var rette indkomstmodtager, idet det var Spørger, der var aftalepart og modtager af de angivne donationer og indtægter.
Spørger påtænkte at tilbyde visse medlemmer med pensionsordninger i form af gennemsnitrenteprodukter at omlægge disse til markedsrenteprodukter. Omvalget ville bl.a. indebære en konvertering af Pensionsordning 2 til en livsvarig livrente, og en konvertering af de individuelle særlige bonushensættelser (Pensionsordning 1) til livsvarige individuelle særlige bonushensættelser (Pensionsordning 3), hvorved der ville ske en ændring af ordningens udbetalingsprofil.
Skatterådet bekræftede, at såvel Pensionsordning 1 som Pensionsordning 2 på baggrund af udbetalingsprofilen kunne kvalificeres som rateforsikringer, der beskattedes efter pensionsbeskatningslovens § 8. Skatterådet forudsatte, at de underliggende pensionsaftaler opfyldte øvrige krav til ratepensioner i pensionsbeskatningslovens § 8.
Skatterådet bekræftede videre, at Pensionsordning 1 kunne overføres til Pensionsordning 3 uden, at det skulle betragtes som ud- og indbetaling i relation til pensionsbeskatningslovens regler, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 2. Det samme gjorde sig gældende for overførsel fra Pensionsordning 2 til Ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, og for overførsel af Pensionsordning 2 til Alderspension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 2.
Herudover bekræftede Skatterådet, at en ændring af den investeringsmæssige risikoprofil på en pensionsordning ikke udgjorde en hævning af midler eller en anden disposition, som medførte afgift efter pensionsbeskatningslovens § 30.
Endelig bekræftede Skatterådet, at den i anmodningen beskrevne overførsel og individualisering af ufordelte midler, ville være skattepligtig for de modtagende medlemmer efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 2 nr. 2 eller 3, samt at Spørger ville opnå et korresponderende fradrag for overførslen af ufordelte midler efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, nr. 1. Skatterådet var enig med Spørger i, at hvis fradraget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, nr. 1, oversteg Spørgers beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, så kunne der beregnes en negativ skat til fremførsel efter lovens § 17, stk. 1.
Skatterådet tog dog ikke stilling til, hvorvidt den omhandlede allokering af ufordelte midler ville medføre, at en evt. negativ institutskat der fulgte heraf, ville kunne føres på den særlige konto for negativ skat, som herefter kunne forrentes efter reglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6.
I perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 var der hos klageren, der drev forsikringsvirksomhed, tegnet en kaskoforsikring for et skib med en længde på 53,5 meter og en brede på 7,70 meter. Skibet blev betegnet som en yacht og var indrettet med 7 kabiner med plads til 12 overnattende personer og en besætning på 10 personer.
Landsskatteretten fandt, at skibet var hjemmehørende i Danmark, og at det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål. Skibet skulle således anses som et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand, hvorfor der skulle svares afgift af skibets kaskoforsikring.
Klagerens selskab havde udbetalt løn til klageren og indeholdt A-skat og AM-bidrag. Da Skattestyrelsen som følge af manglende sikkerhedsstillelse havde truffet afgørelse om, at klagerens selskab ikke kunne registreres for A-skat og AM-bidrag, havde et andet selskab indberettet klagerens løn. Landsskatteretten fandt, at det var berettiget, at Skattestyrelsen havde flyttet lønindberetningerne fra det selskab, der havde foretaget indberetningerne, til klagerens selskab. Da betingelserne for nulstilling var opfyldt, fandt Landsskatteretten det endvidere berettiget, at Skattestyrelsen havde nulstillet de A-skatter og AM-bidrag, der var flyttet til klagerens selskab, uanset at indberetningerne var foretaget af et andet selskab.
Da klagerens selskab havde udbetalt løn til et antal øvrige ansatte uden at indberette de indeholdte A-skatter og AM-bidrag, efter at selskabet var nægtet registrering for A-skat og AM-bidrag, fandt Landsskatteretten, det var berettiget, at Skattestyrelsen havde opgjort selskabets tilsvar af A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt.
Endelig fandt Landsskatteretten, at det var berettiget, at klageren blev pålagt hæftelse, da klageren havde ladet lønnen udbetale fra et selskab, der var blevet nægtet registrering for A-skat og AM-bidrag.
Handelsværdien af en ejendom overdraget fra far til datter kunne ikke fastsættes inden for +/- 15 % af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulærets pkt. 6. Da klagerens datter i nær tilknytning til familieoverdragelsen udbød ejendommen til salg, og da lejligheden herefter, 6 måneder efter overdragelsen, blev solgt i almindelig fri handel, fandt Landsskatteretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en værdiansættelse inden for 15 %-reglen. Ved afgørelsen henså Landsskatteretten tillige til, at klagerens datter lige før overtagelsesdagen optog et kreditforeningslån. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse om, at handelsværdien af ejendommen udgjorde 5.400.000 kr.
Sagen angik, om klageren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2010. Klageren ønskede disse indkomstår genoptaget, idet det var hans opfattelse, at SKAT ved en fejl havde anset ham for fuldt skattepligtig til Danmark. Denne fejl havde som konsekvens, at klageren efterfølgende ikke opfyldte betingelserne for beskatning under forskerskatteordningen. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde begået en fejl i forbindelse med udskriften af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2009 og 2010, og at betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, derfor var opfyldt. Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren ikke havde overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet klageren ikke havde reageret inden for 6 måneder efter, at han havde fået kundskab om fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen for indkomståret 2010. Landsskatteretten fandt imidlertid, at der var grundlag for at dispensere fra overskridelsen af 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at sagens karakter og klagerens personlige forhold talte herfor. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og gav klageren fuldt medhold.
Sagen angik, om et lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kærestes skulle anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.
Det var hovedanpartshaverens synspunkt, at ligningslovens § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab.
Højesteret tiltrådte, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående (ægtefæller og børn) ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.
Højesteret tiltrådte endvidere, at lånet alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager, og at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at hovedanpartshaveren og låntager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for lånet.
Højesteret tiltrådte således, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende.
På den baggrund blev landsrettens frifindelse af Skatteministeriet stadfæstet.
Journalnr: 22/0018369
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-05-2023
Journalnr: 22/0023215
Passivpost - gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anvendt passivposten beregnet efter kildeskattelovens § 33 D til beregningen af gaveafgiften. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 22-05-2023
Journalnr: 16/1783658
Sambeskatningsindkomst
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagers sambeskatningsindkomst på baggrund af ændringer foretaget i det sambeskattede datterselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-05-2023
Journalnr: 22/0005051
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark, hvorfor Danmark kan beskatte klagerens indkomst fra ejendomsudlejning i Polen. Skattestyrelsen har indrømmet creditlempelse for den i Polen betalte skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-05-2023
Journalnr: 20/0040601
Skønsmæssig ansættelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-06-2023
Journalnr: 21/0100942
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst mm
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonti og yderligere overskud fra erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 25-05-2023
Journalnr: 19/0093479
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-05-2023
Journalnr: 21/0092036
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed samt hævninger på bankkonto tilhørende IVS og der er overført til klageren som for aktieindkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 26-05-2023
Journalnr: 22/0060959
Yderligere omsætning
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst med yderligere omsætning i virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-05-2023
Journalnr: 22/0019636
Yderligere tinglysningsafgift
Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af yderligere tingslysningsafgift for klagerens tinglysninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-05-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 22-06-2023 dom i C-258/22 Frie kapitalbevægelser H Lebensversicherung
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - erhvervsskat - beregningsgrundlaget for denne skat - nærmere bestemmelser for beregningen - udbytte fra kapitalandele på mindre end 10% af kapitalen i hjemmehørende og ikke-hjemmehørende kapitalselskaber - medtagelse i beskatningsgrundlaget for erhvervsskatten - tidspunkt for medtagelse - forskellig behandling - restriktion - foreligger ikke«
Den 13-07-2023 indstilling i C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - afgiftspålæggelse af kreditinstitutter med henblik på finansiering af den sociale sikring - adgang til fradrag i beskatningsgrundlaget for enheder med juridisk personlighed - begrundelse - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne
ST 10710 2023 INIT - OUTCOME OF PROCEEDINGS. Ecofin report to the European Council on tax issues
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald), LOV nr 745 af 13/06/2023. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland, LOV nr 712 af 13/06/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Ændring af kildeskattebekendtgørelsen
Oprettelsesdato: 15-06-2023
Høringsfrist: 18-08-2023
Bilag 167 | Årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2022 |
Spm. 159 |
Spm. 160 |
Spm. 245 |
Spm. 246 |
Spm. 248 |
Spm. 261 |
Spm. 271 |
Spm. 272 |
Spm. 273 |
Spm. 274 |
Spm. 275 |
Spm. 276 |