|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2023, uge 31
Kære læser !
Hermed sommerens nyheder fra SkatteMail, der nu er tilbage.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Nye regler om indberetning af land-for-land-skatteoplysninger
Skattemæssige udfordringer ved hovedaktionærers kautioner
Aktiebeskatning hos selskaber
Virksomheders fradrag for løn under ”Corporate Volunteering”
Ny minimumsbeskatningslov for meget store koncerner
Vigtig afgørelse om den skattemæssige pengetankregel
For sen indsendelse af TP-dokumentation giver store bøder
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - juli 2023
Nye boligskatteregler - boligøkonomi og boligkøb
Danske og nordiske virksomheder forventer et øget pres fra OECD-aftale
Lovudkast: Ændrede regler om bl.a. aktiesparekonto, aktiers status, fradrag for lønudgifter samt indberetning af likvidationsudlodninger
Nye tider – sværere for lønmodtager at opnå dansk skattefritagelse ved arbejde under ophold i udlandet
Hovedaktionærbeskatning af lystbåd
Reduktion af gæld til inddrivelse
Kontrol af digitale pengeoverførsler
Ikke adgang til modregning i rentefrit momslån
Udkast til styresignal
Styresignal - det modtagende selskabs underskudsanvendelse ved skattefri fusion - trinrækkefølgen - præcisering af praksis.
Afgørelser
Åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse - afskrivningsgrundlag - skøn
Kendelser
Tjenesteforhold eller udøvelse af selvstændig virksomhed i relation til installation af elevatorer
Domme
Fri bil - fri bolig - fri jagt
Erhvervsmæssig virksomhed - Udlejning af hestebokse - Fast ejendom - Fradrag for underskud
Skønsmæssig ansættelse - indsætninger - sammenblanding af midler - negativ kassebeholdning - døgnplejervederlag
Ligningslovens § 16 E - straf - EMRK - omgørelse
Manglende advisering - indsætninger fra udlandet - familielån
Kildeskattelovens § 65 - hæftelsesansvar - rådgivning fra revisor
Indsætninger på bankkonto - gaveafgift - udlæg - bevis
Skønsmæssig ansættelse - forhøjelse af indkomst på baggrund af negativt privatforbrug
Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - ikke fyldestgørende regnskaber - ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet
Skønsmæssig forhøjelse - lavt privatforbrug
Udlån fra virksomhedsordning - erhvervsmæssig karakter - hævning - fristregler
Maskeret udlodning - driftsudgifter - hævning af tilgodehavende
Genoptagelse - forlænget ansættelsesfrist/praksisunderkendelse/særlige omstændigheder
Løn fra udlandet - grov uagtsomhed - reaktionsfrist
Lempelse - ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3 - søfarer i international trafik - dansk-britisk og dansk-bermudiansk dobbeltbeskatningsoverenskomst
Opgørelsen af underskud til overførsel til ægtefællen - virksomhedsskatteordningen
Løn i opsigelsesperiode - fratrædelsesgodtgørelse - lempelse - ligningslovens § 33 A - dobbeltbeskatningsoverenskomst
Familiedøgnplejere var i skatteretlig henseende lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende
Afvisning - gevinst og tab ved handel med kryptovaluta
Skønsmæssig ansættelse - virksomhedsresultat
Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g - realitetsbehandling og begrundelsesmangler
Overdragelse af virksomhed - overskud
Skatteforvaltningslovens § 33 b, ejendomsvurdering, afskæring af genoptagelsesadgang
Nyt fra domstol.dk
Nyt på inddrivelsesområdet
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDONye regler om indberetning af land-for-land-skatteoplysninger Selvom det kun er de helt store selskaber, der er omfattet af de nye regler om land-for-land-rapportering, så vil flere mellemstore virksomheder nok også vælge at bruge dem i en eller anden form. |
BDOSkattemæssige udfordringer ved hovedaktionærers kautioner Kautionspræmier beskattes som kapitalindkomst - altså lempeligere end løn – men modsat løn har selskaber ikke altid fradrag for kautionspræmier, ligesom det kan give udfordringer, hvis et selskab ikke kan betale præmierne. |
BDODen skattemæssige behandling af selskabers aktieinvesteringer er noget mere kompliceret end hos private investorer. Det gælder især, hvis der er tale om børsnoterede aktier. |
BDOVirksomheders fradrag for løn under ”Corporate Volunteering” Østre Landsret har i en ny dom fastslået, at virksomheder også har skattefradrag for løn, der udbetales for dage, hvor medarbejderne ikke arbejder for at skabe indkomst til virksomheden.Tilbage i tid blev virksomheders lønudgifter altid anset for en fradragsberettiget driftsomkostning i... |
BDONy minimumsbeskatningslov for meget store koncerner Der bliver travlhed efter sommerferien hos en lille gruppe af landets største virksomheder. De skal nemlig på få måneder forberede sig på helt nye skatteregler, hvis mål er at stoppe udbredelsen af skattely. |
BDOVigtig afgørelse om den skattemæssige pengetankregel Skatterådet har i en ny afgørelse bekræftet, at en mindre kapitalandel i en anden virksomhed ikke nødvendigvis skal anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til den skattemæssige pengetankregel. |
BDOFor sen indsendelse af TP-dokumentation giver store bøder Fristen for indsendelse af TP-dokumentation for indkomståret 2022 for selskaber med kalenderårsregnskab er udskudt til den 24. oktober 2023. Det koster dyrt, hvis dokumentationen indsendes for sent. |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - juli 2023 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
Dansk RevisionNye boligskatteregler - boligøkonomi og boligkøb De nye boligskatteregler træder i kraft 1. januar 2024, og Vurderingsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at informere både rådgivere og private om de nye regler. |
EYDanske og nordiske virksomheder forventer et øget pres fra OECD-aftale 9 ud af 10 nordiske virksomheder forventer, at udmøntningen af BEPS 2.0-handlingsplanen vil påvirke deres skatte- og økonomifunktioner, viser undersøgelse. |
PwCSkatteministeriet har sendt et lovudkast i høring, som indeholder forslag til nye regler med betydning for såvel personer som selskaber. |
RedmarkHovedaktionærbeskatning af lystbåd Hovedaktionærer beskattes af fri bil, lystbåd, sommerhus mv. ud fra en rådighedsbetragtning, normalt uanset om aktionæren gør brug af det aktiv, som selskabet ejer. Rådighedsbeskatning af en lystbåd udgør 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum, hvilket vil sige 104 % om året. I en byretsdom, der omhandlede indkomståret 2012, slap hovedaktionæren dog […] |
RedmarkMange lønmodtagere, der er omfattet af dansk globalindkomstbeskatning, kender ligningslovens § 33 A. Løn for arbejde udført i udlandet medfører ikke dansk skattebetaling, eller måske skal der betales halv dansk skat. Ved halv dansk skat skal der ikke betales skat i udlandet. Ligningslovens § 33 A – lønmodtagere […] |
Revisorgruppen DanmarkØstre Landsret afsagde i 2022 en principiel dom om muligheden for at anvende ligningslovens § 33 A - såkaldt eksemptionlempelse ved den danske skatteberegning. |
Revisorgruppen DanmarkHovedaktionærbeskatning af lystbåd Hovedaktionærer beskattes af fri bil, lystbåd mv. ud fra en rådighedsbetragtning, normalt uanset om aktionæren gør brug af det aktiv, selskabet ejer. I en byretsdom, der omhandlede indkomståret 2012, slap hovedaktionæren dog med en beskatning af et beløb på knap 25 mio. kr. |
TVC AdvokatfirmaReduktion af gæld til inddrivelse Gældsstyrelsen sender løbende meddelelser om opkrævning af gæld, og det kan være relevant at være kritisk, herunder vurdere, om der er grundlag for genoptagelse af ældre ansættelser. |
TVC AdvokatfirmaKontrol af digitale pengeoverførsler Skatterådet har igen givet Skattestyrelsen adgang til at indhente oplysninger om digitale pengeoverførsler via digitale betalingstjenester – denne gang vedrørende oplysninger for 2022. |
TVC AdvokatfirmaIkke adgang til modregning i rentefrit momslån Gældsstyrelsen sender løbende meddelelser om opkrævning af gæld, og det kan være relevant at være kritisk, herunder vurdere, om der er grundlag for genoptagelse af ældre ansættelser. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenUdkast til styresignal: Styresignal - det modtagende selskabs underskudsanvendelse ved skattefri fusion - trinrækkefølgen - præcisering af praksis.
23-1061771
Skattestyrelsen er i forbindelse med behandlingen af en konkret forespørgsel blevet opmærksom på, at der kan være tvivl om, hvorvidt det modtagende selskab efter en skattefri fusion modregner det indskydende selskabs sambeskatningsunderskud som et "eget underskud" (dvs. et trin 2 underskud) eller som et "andre selskabers underskud" (dvs. et trin 4 underskud).
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at situationen har stor lighed med den situation, som vedrører det modtagende selskabs anvendelse af det indskydende selskabs sambeskatningsunderskud efter en skattefri ophørsspaltning til eksisterende selskaber. Hos de modtagende selskaber betragtes det ophørsspaltede selskabs underskud som "eget underskud" og modregnes derfor i trin 2.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de to situationer bør behandles ens.
Denne fortolkning medfører, at underskud i det indskydende selskab, som er opstået under sambeskatningen mellem det indskydende og det modtagende selskab efter fusionen udgør det modtagende selskabs "eget underskud" (dvs. et trin 2 underskud) og dermed ikke udgør et "svævende underskud".
Afgørelse: Åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse - afskrivningsgrundlag - skøn
SKM2023.335.SRSkatterådet fandt, at et skatteankenævns afgørelse truffet i 2023 var åbenbart ulovlig. Ved afgørelsen havde skatteankenævnet anset en afgørelse truffet af Skattestyrelsens i 2019 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et udbyderhonorar kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for en investeringsejendom, for ugyldig på grund af forældelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, da en stillingtagen hertil beroede på et skøn.
Den skattepligtige deltog i et kommanditselskab, der i 2004 købte en investeringsejendom fra et pensionsselskab. Den skattepligtige ejede 10 ud af 100 andele i investeringsprojektet. Pensionsselskabet videresolgte ejendommen til kommanditselskabet samme dag, som pensionsselskabet havde erhvervet den. I en afgørelse truffet i 2019 lagde Skattestyrelsen til grund, at en difference på ca. 7,5 mio. kr. mellem, hvad pensionsselskabet havde købt og solgt ejendommen for, skulle anses for et udbyderhonorar, der ikke kunne indgå i investorernes anskaffelsessummen for ejendommen.
Skatterådet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt en skattepligtig kan medregne et udbyderhonorar i sin anskaffelsessum for sin andel i et ejendomsinvesteringsprojekt, ikke beror på et skøn, men er et spørgsmål, der angår retlig subsumption. Endvidere fandt Skatterådet, at det kan udledes af Højesterets praksis, at den merpris, som kommanditselskabet betalte for ejendommen, ikke kan indgå i investorernes afskrivningsgrundlag, men må anses for et ikke-afskrivningsberettiget udbyderhonorar. Idet Skatterådet ikke havde bemærkninger til den talmæssige opgørelse, som Skattestyrelsen havde anvendt som grundlag for sin afgørelse fra 2019, ændrede Skatterådet ansættelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2017, således at ansættelsen blev foretages som ved Skattestyrelsens afgørelse fra 2019.
Kendelse: Tjenesteforhold eller udøvelse af selvstændig virksomhed i relation til installation af elevatorer
SKM2023.338.ØLRI en sag om hvorvidt der var tale om et tjenesteforhold eller udøvelse af selvstændig virksomhed i relation til installation af elevatorer, ønskede H1 A/S afholdt syn og skøn til belysning af om det har været muligt at udøve instruktionsbeføjelse, konstatere mangler ved arbejdet, og om arbejdet krævede specialviden, da disse elementer indgår i den retlige bedømmelse af, om der har været tale om et tjenesteforhold eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Byretten fandt ikke, at en besvarelse af spørgsmålene var relevant for den verserende sag ved Landsskatteretten. Landsretten lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at H1 A/S, der indgår i H1-koncernen, er fagkyndig vedrørende installation m.v. af de pågældende elevatorer, og at selskabet således vil være i stand til såvel at instruere, føre tilsyn og kontrollere det arbejde, der udføres med installation af elevatorerne. Landsretten fandt det herefter ikke hensigtsmæssigt, at der udmeldes syn og skøn til besvarelse af H1 A/S' spørgsmål, og stadfæstede byrettens afvisning af anmodningen om afholdelse af syn og skøn.
Dom: Fri bil - fri bolig - fri jagt
SKM2023.358.BRSagen angik beskatning af værdien af fri bil, fri helårsbolig samt fri jagt i indkomstårene 2010-2014 hos fire skatteydere, der var hovedaktionærer i to selskaber, der ejede de omhandlede aktiver.
Beskatning af fri bil angik i alt seks køretøjer, som de to selskaber ejede, henholdsvis leasede i de omhandlede indkomstår. Retten fandt efter de oplysninger, herunder vidneforklaringer, der var fremkommet under retssagens behandling om anvendelsen og rådigheden over de enkelte biler, at hovedaktionærerne havde godtgjort, at hovedaktionærerne ikke havde haft rådighed over de køretøjer, som de var blevet beskattet af.
For så vidt angik beskatningsgrundlaget af det ene køretøj fandt retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der var sket en koncernintern overdragelse af bilen til den af hovedaktionærerne angivne pris, og retten fandt ikke, at skønsmandens vurdering ændrede herved.
Retten ændrede på den baggrund Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af fri bil og hjemviste for to af hovedaktionærerne skatteansættelserne for så vidt angik opgørelsen af beskatningsgrundlaget for værdien af fri bil til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Beskatning af fri helårsbolig angik i alt tre ejendomme, der var ejet af det ene selskab. Da hovedaktionærerne i visse perioder havde haft folkeregisteradresse på ejendommene, og da ejendommene af fotos fremgik som værende indrettet til privat beboelse, fandt retten, at hovedaktionærerne - uanset om ejendommene også havde været anvendt til ansatte og kunder til overnatning - havde haft rådighed over ejendommene til privat benyttelse.
For så vidt angik beskatningsgrundlaget af den ene ejendom fandt retten, at der var fastsat en ejendomsværdi, som værdien af rådigheden over fri bolig kunne beregnes ud fra, hvorfor skønsmandens vurdering af markedsværdien var uden betydning.
Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om beskatning af fri bolig eller tilsidesætte opgørelsen af værdien af den fri bolig.
Beskatning af fri jagt angik beskatning af rådigheden over jagtretten på selskabernes ejendomme samt den jagtret, selskaberne lejede på tilstødende arealer for en af hovedaktionærerne. Retten fandt, at hovedaktionæren havde haft rådighed over selskaberne og dermed også over jagtretten på ejendommene og det lejede areal i det omfang, jagten ikke var lejet ud, og fandt på den baggrund, at der var en formodning for, at jagtretten havde været anvendt af hovedaktionæren i privat øjemed. Retten fandt herefter, at hovedaktionæren skulle beskattes af rådigheden over fri jagt.
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - Udlejning af hestebokse - Fast ejendom - Fradrag for underskud
SKM2023.355.BRSagen angik, om skatteydernes virksomhed, der beskæftigede sig med driften af et "hestecenter", kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2011-2016 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettiget og at skatteyderen og dennes ægtefælle kunne anvende virksomhedsordningen. Retten fandt, at virksomhedens ydelser bestående af udlejning af hestebokse, pasning af hestene inklusive levering af foder, adgang til ridehus m.v. samlet set ikke kunne betragtes som udleje af fast ejendom. Virksomheden havde siden opstarten i 2001 til og med 2016 haft underskud på mellem 236.630 kr. og 472.424 kr. Retten fandt, at den for sagen relevante periode, 2011-2016, lå mere end 10 år efter virksomhedens start, hvorfor virksomheden ikke længere kunne anses for at være i en opstartsfase, hvor det ville være sædvanligt med driftsunderskud. Retten fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at virksomheden var blevet drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital. Virksomheden kunne derfor ikke anses for erhvervsmæssig. Retten fremhævede i den forbindelse, at skatteyderne ikke havde tilpasset eller omlagt virksomhedsdriften med henblik på, at den kunne blive rentabel og at skatteyderne ikke havde fremlagt realistiske budgetter. Rettens vurdering kunne ikke ændres ved, at skatteyderne havde overvejet en udbygning af hestecentret, når dette ikke var sket. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - indsætninger - sammenblanding af midler - negativ kassebeholdning - døgnplejervederlag
SKM2023.354.BRSagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der havde indgået aftale med en kommune om at have børn i døgnpleje, skulle anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i skatteretlig henseende. Retten fandt, at sagsøgeren skulle betragtes som lønmodtager, idet retten henviste til de af Landsskatteretten anførte grunde. Landsskatteretten havde ved den samlede vurdering særligt lagt vægt på, at forholdet til hvervgiveren lignede et lønmodtagerforhold med fast månedlig vederlagsbetaling, at hvervgiveren havde instruktionsbeføjelse, og at sagsøgeren ikke kunne anses for at have handlet for egen regning og risiko. Sagen vedrørte desuden en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og afgiftstilsvar. Skattestyrelsen havde tilsidesat regnskabsgrundlaget og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabets omsætning på baggrund af indsætninger på en række konti, som for størstedelens vedkommende ikke tilhørte selskabet, samt på baggrund af en beregnet negativ kassebeholdning. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse. Retten bemærkede, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlige fejl i ansættelserne uanset at der i den forhøjede omsætning indgik to mindre momsafregninger, eller at en ubetydelig del af MobilePayoverførslerne måtte have privat karakter. Endelig vedrørte sagen, om den yderligere omsætning i selskabet måtte anses som skattepligtig løn til sagsøgeren, der som direktør havde erlagt en arbejdsydelse i selskabet uden at modtage vederlag. Retten henviste til de af Landsskatteretten anførte grunde. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at den yderligere omsætning måtte anses for at have passeret sagsøgerens økonomi, idet de omhandlede indbetalinger i det væsentlige var sket på konti tilhørende ham, og idet han måtte anses som eneansvarlig for kassebeholdningen.
Dom: Ligningslovens § 16 E - straf - EMRK - omgørelse
SKM2023.353.ØLREn skatteyder skulle beskattes af en række hævninger, som han havde foretaget i sit selskab, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1. Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for antage, at beskatningen af skatteyderen udgjorde en straf i EMRKs forstand. Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der var sket udlodning eller overførsel af en fordring i videre omfang, end hvad Skatteministeriet havde anerkendt. Landsretten fandt endelig, at betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, ikke var opfyldt. Skatteministeriet fik på denne baggrund medhold i den nedlagte påstand.
Dom: Manglende advisering - indsætninger fra udlandet - familielån
SKM2023.352.BRSagen angik for det første, om Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig som følge af, at sagsøgeren ikke havde modtaget behørig advisering om, at forslag til afgørelse var lagt i sagsøgerens skattemappe. Det var i sagen ubestridt, at Skattestyrelsen ikke ved fremsendelsen af forslag til afgørelse samtidig sendte en advisering til sagsøgeren. Retten fandt på den baggrund, at forslaget til afgørelse ikke kunne anses for at være kommet frem, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at afgørelsen ikke var ugyldig. Retten fandt derudover, at den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, var overholdt, da fristen alene vedrører skatteforvaltningens fremsendelse af forslag til afgørelse. Sagen angik for det andet, om sagsøgeren skulle beskattes af tre indsætninger på sagsøgerens bankkonto i Danmark fra tre forskellige konti i udlandet. Sagsøgeren var selv anført som ejer af de tre konti, herunder som medejer af to konti sammen med faren henholdsvis moren. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var tale om lån fra sagsøgerens far. Sagsøgeren fremlagde en låneaftale samt et gældsbrev. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte beskatningen af de tre indsætninger. Retten lagde bl.a. vægt på, at der ikke var sket afdrag i overensstemmelse med låneaftalen og gældsbrevet, samt at der var uoverensstemmelser mellem forklaringerne og dokumenterne i sagen om, hvad beløbet skulle anvendes til. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Kildeskattelovens § 65 - hæftelsesansvar - rådgivning fra revisor
SKM2023.351.BRSagen drejer sig om, hvorvidt A havde udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, ved ikke at indeholde kildeskat på ca. 6,6 mio. kr., da selskabet i indkomståret 2016 udloddede i alt 24.400.000 kr. til moderselskabet G1, som er hjemmehørende på Y1 og Y2. A gjorde gældende, at selskabets revisor havde rådgivet om, at pengene kunne udloddes til moderselskabet uden, at der skulle være indeholdt kildeskat. Det var under sagen ubestridt, at A var bekendt med de faktiske omstændigheder, der efter kildeskattelovens § 65 begrundede pligten til at indeholde udbytteskat ved udbetaling af den omhandlede udlodning til moderselskabet. Retten fandt at den påståede revisorrådgivning, der var udokumenteret, ikke medførte et grundlag for at fastslå, at A ikke havde udvist forsømmelighed, og retten frifandt derfor Skatteministeriet.
Dom: Indsætninger på bankkonto - gaveafgift - udlæg - bevis
SKM2023.350.BRSagen angik, om en skatteyder havde modtaget afgiftspligtige gaver fra sin mor i indkomstårene 2015-2020. Skatteyderen gjorde gældende, at nogle af overførslerne udgjorde afgiftsfrie gaver til hendes ægtefælle og to børn, samt at andre af overførslerne dækkede over refusion af udlæg, som hun havde afholdt på vegne af sin mor. Skatteministeriet anerkendte under sagen, at dele af overførslerne var gaver til skatteyderens ægtefælle. Retten udtalte, at der mellem skatteyderen og moderen eksisterede et gavemiljø, og at der påhvilede skatteyder en skærpet bevisbyrde, da overførslerne var sket mellem nærtstående. Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at hun ikke skulle betale gaveafgift af de resterende beløb. Skatteministeriets påstand blev derfor taget til følge.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - forhøjelse af indkomst på baggrund af negativt privatforbrug
SKM2023.349.BRSagen angik, om sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst for indkomståret 2011 i henhold til statsskattelovens § 4 hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Spørgsmålet var i den forbindelse særligt, om sagsøgeren havde bevist, at det var åbenbart urimeligt, at udgiften til opførelsen af hans hus i 2011 var skønnet til samlet 2.200.000 kr., og at han havde brugt 100.000 kr. på genkøb af stjålne materialer. Der var i sagen foretaget syn og skøn vedrørende de samlede udgifter til opførelse af ejendommen, herunder værdien af køkken, klinker, badeværelsesmøbler og bryggers. Skønsmandens vurdering af den samlede værdi af opførelsen af ejendommen var knapt 1 mio. kr. højere end skattemyndighedernes vurdering. Retten fandt på denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, at Landsskatterettens skøn over værdien måtte anses for retvisende og rimeligt, og at ikke enhver afvigelse fra skattemyndighedernes skøn vedrørende enkelte elementer indeholdt i skønnet medfører, at sagen bør hjemvises. For så vidt angik Landsskatterettens skøn over udgiften på 100.000 kr. til genkøb af stjålne materialer i 2011 fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn var baseret på urigtige forudsætninger eller var urimelig. Den afgivne vidneforklaring til støtte for sagsøgerens synspunkter kunne ikke føre til et andet resultat. Skatteministeriet blev dermed frifundet.
Dom: Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - ikke fyldestgørende regnskaber - ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet
SKM2023.348.ØLRSagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst, og hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte dette skøn som forkert eller åbenbart urimeligt. Landsretten tiltrådte, at SKAT havde været berettiget til at ansætte appellantens indkomst skønsmæssigt, fordi der ikke forelå fyldestgørende regnskabsmateriale vedrørende sin vognmandsvirksomhed for de omhandlede indkomstår. Landsretten tiltrådte endvidere, at appellanten havde haft et negativt privatforbrug i de omhandlede år, og at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag. Uanset at skattemyndighedernes skøn vedrørende nogle udgifter til opførelse af et hus fremstod med nogen usikkerhed, fandt landsretten heller ikke grundlag for at hjemvise sagen. Byrettens dom om at frifinde ministeriet blev herefter stadfæstet.
Dom: Skønsmæssig forhøjelse - lavt privatforbrug
SKM2023.347.ØLRLandsretten fandt, at de afgivne forklaringer og erklæringen fra den ene af skatteydernes mor om en pengegave ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger i form af kontoudtog, vekselkvitteringer eller andet, og landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at sønnen i 2012 modtog en pengegave i euro, som løbende blev transporteret til Danmark fra Y1-land. Landsretten tiltrådte herefter, at skatteyderne ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af deres indkomst i indkomstårene 2014-2016 var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart forkert grundlag. Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.
Dom: Udlån fra virksomhedsordning - erhvervsmæssig karakter - hævning - fristregler
SKM2023.346.ØLRSagen angik, om udlån til virksomhedsejernes børn i forbindelse med børnenes delvise overtagelse af landbrugsvirksomhederne, kunne indgå i skatteydernes virksomhedsskatteordninger. Landsretten udtalte med henvisning til Højesterets dom af 31. maj 2013 (SKM2013.505.HR), at en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen kan yde lån, uden at dette anses for en overførsel efter virksomhedsskattelovens § 5, forudsat at lånene har erhvervsmæssig karakter. Hvorvidt et lån ydet til virksomhedsejerens ægtefælle eller andre nært beslægtede er et privat og derfor virksomheden uvedkommende lån, beror ifølge landsretten på en konkret vurdering af, om lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og på markedsvilkår, herunder om lånet er ydet på armslængdevilkår. Landsretten udtalte i den forbindelse, at det var op til landmændene at godtgøre, at lånene blev ydet på armslængdevilkår. Landsretten fandt på baggrund en sådan konkret vurdering, at ingen af lånene kunne anses at have erhvervsmæssig karakter, og lånene kunne derfor ikke kunne indgå som aktiver i landmændenes virksomhedsskatteordninger. Landsretten fandt endvidere, at skattemyndighederne havde været berettiget til at anse lånene for hævet ud af landmændenes virksomhedsskatteordninger i indkomstårene 2012 og 2013, selvom lånene blev etableret og medtaget som aktiver i virksomhedsskatteordningerne i tidligere indkomstår. Landsretten henviste til, at landmændene i de forudgående år, hvor lånene også var medtaget som aktiver, alene havde været undergivet den foreløbige beskatning, som virksomhedsskatteordningen indebærer, og at lånene også var medtaget som aktiver i de indkomstår, hvor skattemyndighederne havde anset lånene for hævet ud af virksomhedsskatteordningerne. Landsretten bemærkede, at resultatet i øvrigt er i overensstemmelse med skattemyndighedernes adgang til at korrigere en fejlagtigt opgjort indskudskonto. At skattemyndighederne ikke tidligere havde grebet korrigerende ind over for, at lånene indgik som aktiver i virksomhedsskatteordningerne, kunne ifølge landsretten i øvrigt ikke sidestilles med en positiv afgørelse om spørgsmålet. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Maskeret udlodning - driftsudgifter - hævning af tilgodehavende
SKM2023.345.ØLRSagen angik, om appellanten skulle beskattes af en række hævede beløb som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, eller om hævningerne var driftsrelaterede eller udgjorde tilbagebetaling af lån. Landsretten tiltrådte, at appellanten havde bevisbyrden for, at hævningerne var driftsrelaterede eller udgjorde tilbagebetaling af lån. Der forelå i sagen ikke bogførings- eller regnskabsmateriale eller andet skriftlig dokumentation vedrørende hævningerne. Landsretten fandt herefter, at appellanten ikke havde godtgjort, at de omhandlede hævninger var driftsrelaterede eller udgjorde tilbagebetaling af lån. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.
Dom: Genoptagelse - forlænget ansættelsesfrist/praksisunderkendelse/særlige omstændigheder
SKM2023.344.HRGenbeskatning af underskud som følge af et sambeskattet datterselskabs likvidation var ikke udtryk for, at en "kontrolleret transaktion" mellem datterselskabet og moderselskabet blev gjort til genstand for beskatning. Den forlængende ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor ikke anvendelse. EU-Domstolens dom i sag C-48/13, Nordea Bank Danmark, der underkendte ligningslovens § 33 D, stk. 5 (dagældende), havde ikke i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7's forstand indebåret en underkendelse af lovens § 33 E, stk. 3, som havde fundet anvendelse på den omhandlede skatteansættelse. Der forelå heller ikke særlige omstændigheder efter bestemmelsens nr. 8, som kunne begrunde ekstraordinær ansættelse.
Dom: Løn fra udlandet - grov uagtsomhed - reaktionsfrist
SKM2023.342.BRByretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at løn modtaget fra et udenlandsk selskab var udtryk for nettoløn efter indeholdelse af skat, og at det måtte tilregnes skatteyderen som groft uagtsomt, at han ikke havde reageret på sin urigtige årsopgørelse. Da SKAT havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Lempelse - ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3 - søfarer i international trafik - dansk-britisk og dansk-bermudiansk dobbeltbeskatningsoverenskomst
SKM2023.341.ØLRSagen angik, om skatteyderen var berettiget til fuld eller halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, for den lønindkomst A oppebar for sit arbejde som kaptajn ombord på et krydstogtskib i 2015 og 2016 i international trafik. I sagen var både den dansk-britiske og dansk-bermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst relevant.
Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at skatteyderen alene var berettiget til halv lempelse, idet Danmark efter begge dobbeltbeskatningsoverenskomster var tillagt beskatningsretten til skatteyderens lønindkomst optjent i 2015-2016, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 3. Skatteankenævn Y2 fandt imidlertid, at skatteyderens "reelle arbejdsgiver" var beliggende i Bermuda, hvorfor beskatningsretten til indkomsten tilkom Bermuda, således at skatteyderen var berettiget til fuld lempelse, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1.
Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og Østre Landsret fandt som første instans, at skatteyderen alene var berettiget til halv skattelempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, idet Danmark både efter den dansk-britiske og dansk-bermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst var tillagt beskatningsretten til skatteyderens lønindkomst optjent i 2015-2016. Landsretten lagde ikke vægt på, hvor skatteyderens "reelle arbejdsgiver" var beliggende, men rettere hvor "foretagendet", der anvendte skibet, var beliggende i overensstemmelse med ordlyden i artikel 5, stk. 4, 1. pkt., i den danskbermudianske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Landsretten fandt også, at skatteyderen ikke med henvisning til Den juridiske vejledning havde godtgjort en bindende administrativ praksis om, at søfolk er berettigede til fuld lempelse, hvis indkomsten er oppebåret i internationalt farvand - uanset om en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten.
Dom: Opgørelsen af underskud til overførsel til ægtefællen - virksomhedsskatteordningen
SKM2023.340.VLREn person, der anvendte virksomhedsskatteordningen, drev i indkomståret 2017 virksomhed i såvel Danmark som i udlandet. Virksomheden i udlandet gav overskud, hvorimod virksomheden i Danmark gav underskud. Samlet set var resultatet et overskud. Landsretten fandt, at det der ved opgørelsen af det beløb, der kan ses bort fra efter personskattelovens § 13, stk. 5, ved overførsel af underskud mellem ægtefæller, skulle ses bort fra det samlede nettoresultat af de danske og udenlandske virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Skattemyndighederne havde i en årrække frem til og med 2016 alene set bort fra den udenlandske nettoindkomst ved beregning af overførsel af underskud mellem ægtefæller, jf. personskattelovens § 13, stk. 5. Der forelå ikke oplysninger om, at skattemyndighederne herved havde forholdt sig specifikt til spørgsmålet om, hvilket beløb der kunne ses bort fra i medfør af personskattelovens § 13, stk. 5, i tilfælde, hvor skatteyderen har valgt at anvende virksomhedsordningen, eller at spørgsmålet havde været behandlet i skattemyndighedernes vejledninger, styresignaler, meddelelser eller cirkulærer. Det forhold, at skattemyndighederne i hvert fald i perioden 2011 - 2016 havde set bort fra hele den udenlandske indkomst ved anvendelsen af personskattelovens § 13, stk. 5, kunne ikke i sig selv kan anses for en positiv afgørelse om spørgsmålet. Landsretten fandt derfor, at der ikke var godtgjort en fast administrativ praksis, som der kunne støttes ret på. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Løn i opsigelsesperiode - fratrædelsesgodtgørelse - lempelse - ligningslovens § 33 A - dobbeltbeskatningsoverenskomst
SKM2023.339.HRSagen angik, om en skatteyder var berettiget til lempelse efter enten ligningslovens § 33 A eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina for en række vederlag, som skatteyderen havde modtaget i forbindelse med, at han fratrådte sin stilling hos sin tidligere arbejdsgiver. Skatteyderen, som var fuldt skattepligtig til Danmark, havde forud for fratrædelsen været udstationeret til Kina.
Højesteret tiltrådte, at skatteyderens ansættelsesforhold i relation til spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens § 33 A skulle anses for ét ansættelsesforhold, og at dette spørgsmål ikke gav grundlag for at forelægge spørgsmål herom for Domstolen.
Højesteret tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at indrømme skatteyderen yderligere lempelse for løn i opsigelsesperioden, end det som Skatteministeriet anerkendte for landsretten.
Højesteret fandt - i modsætning til landsretten - at fratrædelsesgodtgørelser efter ligningslovens ordlyd og forarbejder som udgangspunkt ikke er omfattet af adgangen til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Skatteyderen var heller ikke berettiget til lempelse efter fast administrativ praksis, der forudsætter, at fratrædelsesgodtgørelserne kan anses for erhvervet udelukkende som følge af arbejdet i Kina.
Af de grunde, der var anført af landsretten, tiltrådte Højesteret endvidere, at Kina som kildestat ikke var tillagt en eksklusiv beskatningskompetence, og at lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten derfor forudsatte, at der var betalt skat til Kina. Højesteret fandt efter sagens forløb ikke at kunne tage stilling til, om der var betalt skat i Kina af de omtvistede vederlag.
Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom.
Dom: Familiedøgnplejere var i skatteretlig henseende lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende
SKM2023.337.BRSagen angik, hvorvidt et ægtepar, der havde indgået aftale med to kommuner om i 2012 og 2013 at have henholdsvis 3 og 5 børn i familiedøgnpleje, skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i skatteretlig henseende. Retten udtalte, at spørgsmålet skulle afgøres efter en afvejning af kriterierne i punkt B.3.1.1. i personskattecirkulæret, og at ægteparret efter en samlet bedømmelse heraf skatteretligt skulle anses for lønmodtagere. Retten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at ægteparret havde indgået kontrakterne om formidlet døgnophold personligt, at de pågældende kommuner havde tilsyns- og kontrolbeføjelser over for ægteparret, at ægteparret i henhold til kontrakterne modtog et fast månedligt vederlag, der var fastsat ud fra en konkret vurdering af det anbragte barns plejebehov, og at kontrakterne kunne opsiges af ægteparret med en måneds varsel. Retten fandt det ikke godtgjort, at ægteparret havde afholdt nødvendige eller sædvanlige udgifter, der oversteg, hvad den fastsatte godtgørelse for plejeforholdet var forudsat at dække, selvom ægteparret bl.a. havde haft betydelige udgifter til hestehold. Ægteparret havde derfor ikke påtaget sig en opgave for egen regning og risiko.
Dom: Afvisning - gevinst og tab ved handel med kryptovaluta
SKM2023.336.BRSagen angik, om søgsmålet skulle afvises i sin helhed som følge af, at sagsøgers påstande dels indebar en stillingtagen til spørgsmål, som Landsskatteretten havde taget stilling til i en afgørelse, der ubestridt ikke var indbragt inden for 3 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, dels ikke var egnet til at danne grundlag for en domskonklusion. Landsskatteretten havde ved sin afgørelse stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, hvorved sagsøgers indkomst i indkomstårene 2017 og 2018 blev forhøjet med henholdsvis kr. 168.166 og kr. 209.018, og hvorved sagsøger var indrømmet ligningsmæssige fradrag på henholdsvis kr. 40.256 og kr. 533.263, i anledning af gevinst henholdsvis tab ved handel med kryptovaluta. Sagsøger gjorde under sagen gældende, at de nedlagte påstande kunne undergives realitetsbehandling under henvisning til skatteforvaltningslovens § 35g sammenholdt med § 26, stk. 2, idet Skattestyrelsen - i tiden efter Landsskatterettens afgørelse - havde afslået at genoptage sagsøgers skatteberegning for 2018, og idet afslaget var rettidigt indbragt for domstolene. Sagsøger gjorde endvidere gældende, at behandlingen af genoptagelsesanmodningen havde givet sagsøger en berettiget forventning om realitetsprøvelse.
Retten fandt indledningsvis, at sagsøgers principale påstand og første led af den subsidiære påstand indebar en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, som ubestridt ikke var indbragt inden for 3 månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Som følge heraf, og idet sagsøger ikke på andet grundlag havde krav på en realitetsbehandling af Landsskatterettens afgørelse, afviste retten den principale påstand og første led af den subsidiære påstand. Retten lagde endvidere grund til, at andet led af den subsidiære påstand alene var nedlagt for det tilfælde, at der blev givet medhold i første led af den subsidiære påstand, hvorfor retten allerede som følge heraf afviste andet led af den subsidiære påstand. Sagen blev derfor afvist i sin helhed.
Dom: Skønsmæssig ansættelse - virksomhedsresultat
SKM2023.331.BRSKAT havde fastsat skatteyderens overskud af virksomhed skønsmæssigt, som følge af, at skatteyderen ikke havde selvangivet rettidigt. Efterfølgende indsendte skatteyderen selvangivelse og regnskabsmateriale. Herefter traf SKAT en ny afgørelse, hvor SKAT fastholdt den skønsmæssige ansættelse.
SKAT lagde den omsætning, som skatteyderen havde indtægtsført, til grund, og godkendte skønsmæssigt en række udgiftsposter, herunder til leasing af biler, benzin og vægtafgift. SKAT godkendte ikke skatteyderens foretagne afskrivning.
Henset til, at SKAT i den skønsmæssige ansættelse anerkendte og indtægtsførte omsætningen fra bl.a. udleje af biler, fandt retten det godtgjort, at den skønsmæssige opgørelse, hvori afskrivninger var ansat til 0 kr., hvilede på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Sagen blev derfor hjemvist.
Dom: Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g - realitetsbehandling og begrundelsesmangler
SKM2023.334.BRSagen angik, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g af Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse af 28. maj 2014 om at ændre sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011. Retten udtalte, at det var ubestridt, at sagsøgeren ikke i forbindelse med sin anmodning om genoptagelse den 9. november 2021 forelagde Landsskatteretten nye oplysninger. Retten fandt derfor, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ikke var opfyldt. Videre udtalte retten, at de af sagsøgeren fremførte synspunkter til støtte for anmodningen om genoptagelse i al væsentlighed forelå forud for Landsskatterettens afgørelsen, og retten bemærkede, at Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2021 ikke led af nogen begrundelsesmangel, at den retsformand, der traf Landsskatterettens afgørelser af 31. maj 2021 og 22. december 2021 ikke kunne anses for at have været inhabil, og at sagsøgeren ikke havde bevist, at Landsskatteretten ikke i fornødent omfang har realitetsbehandlet de fremsatte indsigelser. Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, ikke var opfyldt. På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.
Dom: Overdragelse af virksomhed - overskud
SKM2023.333.BRSagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder var skattepligtig efter skattelovens § 4 af overskuddene fra en virksomhed i en række indkomstår. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at vedkommende havde overdraget virksomheden i de pågældende indkomstår. Retten lagde herved vægt på, at erklæringen, der var fremlagt som dokumentation for, at virksomheden var overdraget til tredjemand, ikke angik samtlige aktier i selskabet, og at den ikke var underskrevet af tredjemanden. Retten lagde yderligere vægt på tredjemands forklaring om, at han ikke vidste, at der var tale om en overførsel af aktierne og ikke havde betalt for overførslen, ligesom han i øvrigt ikke kunne forklare nærmere om ejerskabet. Retten fandt endvidere, at virksomheden i de omtvistede indkomstår var drevet af skatteyderen i personligt ejet regi. Med den begrundelse og under henvisning til, at virksomhedens overskud måtte anses som skattepligtig indkomst for skatteyderen efter statsskattelovens § 4, tog retten herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Dom: Skatteforvaltningslovens § 33 b, ejendomsvurdering, afskæring af genoptagelsesadgang
SKM2023.330.BREn del af ejendomsejerens erhvervsejendom var blevet eksproprieret med virkning fra 1. januar 2020. Der skete ikke omvurdering af ejendommen, hvilket ejendomsejer først blev opmærksom på, da han modtog opkrævning fra Gentofte Kommune af 16. november 2020.
Ejendomsejer anmodede den 24. november 2020 om genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. oktober 2019. Retten fandt, at anmodningen var fremsat efter den absolutte frist for genoptagelse af vurderinger foretaget i det gamle ejendomsvurderingssystem samt videreførte vurderinger, jf. skatteforvaltningslovens § 33 b, og således var fremsat for sent.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der kunne påvises fejl i vurderingsgrundlaget.
Høringssvar til udkast til styresignal:
Præcisering - Omvalg - SKM2021.16.HR. - udkast til styresignal21-0236653
Det er et krav for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at skattemyndighederne har foretaget en ændring af den skattepligtiges skatteansættelse, og at ændringen har betydning for den skattepligtiges valg, og at valget som følge af ændringen har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Højesteret har i SKM2021.16.HR fastslået, at det er en betingelse for tilladelse til omvalg efter bestemmelsen, at de utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som den skattepligtige påberåber sig, er en følge af skattemyndighedernes efterfølgende ansættelse af indkomst- eller ejendomsskat. Bestemmelsen er ikke opfyldt, blot fordi den skattepligtiges valg har haft konsekvenser, som den skattepligtige ikke har tilsigtet eller forudset, idet vedkommende ikke har været bekendt med eller har misforstået reglerne på det pågældende område.
Dette styresignal præciserer, at Skattestyrelsen kun giver tilladelse til omvalg, hvis de utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som en skattepligtig påberåber sig, er en følge af, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsskat.
Styresignalet indeholder også eksempler på situationer, hvor der kan og ikke kan gives tilladelse til omvalg.
Høringssvar:
Nyt fra Domsdatabasen
Nyt på inddrivelsesområdet
Retskraftig gæld Sagen angik, om sagsøgerens gæld under inddrivelse, som var stiftet i perioden 1993-2013, var forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse af 8. september 2016. Det var i sagen omtvistet, om SKATs udlæg i henholdsvis 2008, 2010 og 2012 samt sagsøgerens ansøgning om gældseftergivelse i 2013 havde været forældelsesafbrydende for de deraf omfattede fordringer, og om sagsøgerens udrejse af Danmark i 2015 havde suspenderet forældelsen. Derudover rejste sagen spørgsmål om påståede sagsbehandlingsfejl ved Landsskatteretten og om prøvelsens omfang. Retten afviste indledningsvis at tage stilling til et spørgsmål i sagen, bl.a. fordi spørgsmålet ikke tidligere havde foreligget til afgørelse ved klagen til Landsskatteretten. Vedrørende forældelsesspørgsmålet udtalte retten, at sagsøgeren ikke havde bevist, at der forelå omstændigheder, der medførte, at udlægsforretningerne ikke var fristafbrydende, og sagsøgerens indsigelser mod udlægsforretningerne kunne ikke føre til et andet resultat. Retten fandt videre, at sagsøgerens ansøgning om gældseftergivelse havde fristafbrydende virkning. Retten fandt på den baggrund og med henvisning til gældsinddrivelseslovens § 18a, at forældelse ikke var bevist indtrådt. Herefter fandt retten ikke grundlag for at hjemvise sagen til skattemyndighederne. Retten tog ikke stilling til spørgsmålet om udrejse. Skatteministeriet blev herefter frifundet for sagsøgerens påstande, idet andet led af sagsøgerens subsidiære påstand dog blev afvist. | |
Underretningspligt ej tilsidesat - Inddrivelsesrenter og inddrivelsesomkostninger Sagen angik, SKATs modregning i overskydende skat med såvel inddrivelsesrenter som tilsigelsesgebyr og retsafgift fra en udlægsforretning samt renter heraf. I forhold til inddrivelsesrenterne var skatteyderens hovedsynspunkt, at de var tilskrevet og inddrevet med urette, idet skatteyderen ikke var blevet underrettet om overdragelsen af restskatter til inddrivelse. Landsretten fandt, at det under de konkrete omstændigheder ikke var påkrævet efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, at skatteyderen blev orienteret særskilt om den endelige overdragelse af restskatterne, som skatteyderen stedse var bekendt med tilstedeværelsen af. Det skulle ses i sammenhæng med, at formålet med underretningen er at gøre en skyldner bekendt med, at det offentlige har et krav, og at skyldneren kan identificere kravet. Renterne var derfor pålagt med rette og kunne anvendes til modregning. I forhold til retsafgift og tilsigelsesgebyr for udlægsforretningen stammede begge dele fra en fogedforretning, hvor pantefogedens udlæg var blevet ophævet af fogedretten, hvorved udlægget bortfaldt endeligt. Landsretten fandt herefter, at SKAT ikke var berettiget til at kræve retsafgiften betalt af A eller at opretholde tilsigelsesgebyret, og SKAT havde derfor ikke været berettiget til at modregne med kravene. Endelig blev et krav på tilbagebetaling af andre inddrivelsesrenter afvist efter skatteforvaltningslovens § 48, idet spørgsmålet ikke havde været prøvet materielt af skattemyndighederne. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 17/0989049
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-07-2023
Journalnr: 21/0002147
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for manglende indholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-06-2023
Journalnr: 21/0092313
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 20-06-2023
Journalnr: 18/0002411
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at lempelsesberettiget indkomst med halv lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 3 for perioden er er anset for at udgøre nul kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2023
Journalnr: 22/0047838
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst med beløb modtaget fra virksomhed i Luxembourg. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 20-06-2023
Journalnr: 19/0049361
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og konsekvenser heraf, samt resultat vedrørende udlejning af ejendom. Landsskatteretten nedsætter resultat fra udlejning af ejendom herunder godkender afskrivninger og stadfæster herudover.
Afsagt: 20-06-2023
Journalnr: 14/5222826
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 23-06-2023
Journalnr: 22/0090339
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2018 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten annullerer Skattestyrelsens afgørelse, da ansættelsen ikke er foretaget rettidigt.
Afsagt: 30-06-2023
Journalnr: 22/0064488
Indberetningspligt
Klagen vedrører indberetningspligt af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 21-06-2023
Journalnr: 20/0071079
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indberette udbetalte godtgørelser og værdi af fri bil til hovedanpartshaveren til indkomstregistret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2023
Journalnr: 21/0089986
Kapitalindkomsty
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst på baggrund af fortjeneste ved salg af fast ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2023
Journalnr: 22/0084900
Løn til ejers søn
Klagen skyldes, at udbetalinger til ejers søn er anset for maskeret udlodning hos klager og ikke løn til sønnen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2023
Journalnr: 22/0092137
Maskerede udlodninger
Klagen vedrører beskatning af maskerede udlodninger i form af udbetalinger til klagers søn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2023
Journalnr: 19/0072053
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-06-2023
Journalnr: 22/0085916
Rejsegodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse (time/dagpenge). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2023
Journalnr: 22/0024766
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst vedrørende påklagede forhold i sambeskattet selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-06-2023
Journalnr: 22/0064484
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 21-06-2023
Journalnr: 22/0051656
Skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 20-06-2023
Journalnr: 22/0070621
Skattepligt for bo
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset boet for skattepligtigt. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 23-06-2023
Journalnr: 18/0007272
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at have været i et personligt tjenesteforhold med en dansk virksomhed , hvorfor vederlaget herfor er skattepligtigt til Danmark og omfattet af artikel 14 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem Danmark og Polen. Danmark har beskatningsretten efter overenskomsten og dobbeltbeskatningen undgås ved, at Polen skal fritage indkomsten fra beskatning efter overenskomstens artikel 22, stk. 1, litra a). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2023
Journalnr: 21/0006201
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2023
Journalnr: 21/0087327
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2023
Journalnr: 20/0052642
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-06-2023
Journalnr: 20/0035698
Skønsmæssig opgørelse af af omsætning
Klagen vedrører skønsmæssig opgørelse af af omsætning i virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et marginalt beløb og hjemviser sagen for opgørelse af fradrag for driftsudgifter.
Afsagt: 20-06-2023
Journalnr: 22/0024762
Udeholdte indtægter
Klagen vedrører beskatning af fejlagtigt bogført salgsmoms vedrørende udlejning af lejlighed og af manglende indtægtsførte fakturaer samt nægtelse eller nedsatte fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-06-2023
Journalnr: 21/0093298
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse afejendom overdraget til datter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-06-2023
Journalnr: 22/0077500
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom ved overdragelse til datter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2023
Nyt fra EU-domstolen
Indstillinger
C-340/22 Etableringsfrihed CofidisSagen omhandler:
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - afgiftspålæggelse af kreditinstitutter med henblik på finansiering af den sociale sikring - adgang til fradrag i beskatningsgrundlaget for enheder med juridisk personlighed - begrundelse - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne
Generaladvokatens indstilling:
Etableringsfriheden, som fastsat i artikel 49 TEUF, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter det kun er tilladt for hjemmehørende kreditinstitutter og datterselskaber af ikke-hjemmehørende kreditinstitutter med juridisk personlighed, og dermed ikke for filialer af ikke-hjemmehørende kreditinstitutter, som ikke har juridisk personlighed, at fradrage deres kapitalgrundlag og tilsvarende gældsinstrumenter i afgiftsgrundlaget for en afgift, som pålægges disse enheders passiver.
Nyt fra EU
Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 201 | Henvendelse af 20/7-23 fra Hans Peter Møller Christiansen vedr. ratepensioner |
Spørgsmål og svar
Spm. 294 |
Spm. 295 |
Spm. 296 |