SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2023, uge 19

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Fjernarbejde over landegrænser – hvad med skatten?
Småjusteringer af reglerne for landejendomme
Slut med dobbeltbeskatningsaftale med Rusland
Aktuelt forslag: Naturen skal være skattefri for grundejere – men hvad hvis grundejerne vil sælge naturen?
Lovforslag om nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024
Lovforslag om nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024

Udkast til styresignal
Undladelse af fradrag efter ligningslovens § 8 B udgør ikke et bindende valg - udkast til styresignal

Bindende svar
Modtager af udbytte anset som beneficial owner
OPP-projekt vedrørende kloakanlæg
Innovationsstøtte, Innofounder
Luxembourgske investeringsfonde ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 C
Hollandsk cooperative - skattemæssigt transparent efter danske skatteregler
Afståelsesbeskatning ved konvertering og ændring af medarbejderwarrants til medarbejder-RSU'er

Kendelser
Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger - processuel udlænding

Domme
Underleverandørydelser - fradrag for købsmoms - ansvar for betaling af ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag
Bevisspørgsmål om rette ejer af vindmøller
Handelsværdi af anparter - interesseforbundne parter

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Fjernarbejde over landegrænser – hvad med skatten?

Hvis du ansættes hos en udenlandsk arbejdsgiver, men primært arbejder hjemmefra, vil du almindeligvis skulle indgive selvangivelse i udlandet, hvis du en gang imellem besøger firmaet, men det vil ikke gøre din skat mindre.

BDO

Småjusteringer af reglerne for landejendomme

Den megen støj ovenpå Vurderingsstyrelsens udsendelse af breve til ejere af mindre landejendomme førte til politiske forhandlinger på Christiansborg. Resultatet af disse ændrer dog ikke ret meget for ejerne.

BDO

Slut med dobbeltbeskatningsaftale med Rusland

Ikke kun danske virksomheder med aktiviteter i Rusland, men også danske virksomheder ejet af russiske ditto, vil blive påvirket, når Danmark efter nytår ikke længere har en dobbeltbeskatningsaftale med Rusland.

Bech-Bruun

Aktuelt forslag: Naturen skal være skattefri for grundejere – men hvad hvis grundejerne vil sælge naturen?

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri offentliggjorde i går et fælles politisk udspil om at fritage beskyttede naturarealer mv. for grundskyld. Udspillet omhandler den situation, hvor grundejerne etablerer eller bevarer naturen. Men måske kan vi også få mere natur i Danmark, hvis vi gør det attraktivt for grundejere at sælge landbrugsareal til naturformål.

Redmark

Lovforslag om nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024

Skatteministeren har fremsat et lovforslag om de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig. Disse lovforslag skal ses i lyset af et bredt forlig i Folketinget i 2017 og 2020 om tryghed for boligejerne med hensyn til betaling af boligskat. Ejendomsværdiskat På grund […]

Revisorgruppen Danmark

Lovforslag om nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024

Skatteministeren har fremsat et lovforslag om de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Undladelse af fradrag efter ligningslovens § 8 B udgør ikke et bindende valg - udkast til styresignal

20-0709427

Dette styresignal præciserer praksis for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag efter ligningslovens § 8 B.

Forsøgs- og forskningsudgifter kan efter ligningslovens § 8 B straksfradrages i afholdelsesåret eller fradrages ved afskrivning ligeligt over 5 år. Valget mellem straksfradrag eller afskrivning er et bindende valg, som ikke er omfattet af genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.

Det præciseres, at der ikke er tale om bindende valg, hvis en skattepligtig person undlader at foretage fradrag for forsøgs og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B i det år, hvor udgifterne afholdes. Der kan derfor gives tilladelse til genoptagelse i sådanne tilfælde, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er til stede.

Bindende svar: Modtager af udbytte anset som beneficial owner

SKM2023.214.SR

H1 UK (Spørger) ønskede bekræftet, at Spørger ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytte fra selskabets danske datterselskab, H2 DK. H2 DK ville udlodde udbytte i form af kontante midler samt selskabets aktiebeholdning i H4 til Spørger. Udbytteudlodningen ville herefter bl.a. blive anvendt til indfrielse af ekstern gæld til Bank 1 og til at afholde driftsomkostninger. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering at Spørger skulle anses for at være den retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Skatterådet lagde vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet hvorfor der ikke var tale om en gennemstrømningssituation. Skatterådet fandt endvidere, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse da der ikke blev opnået en skattefordel, som var i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og da der ikke var tale om misbrug eller omgåelse af skattelovgivningen.

Bindende svar: OPP-projekt vedrørende kloakanlæg

SKM2023.210.SR

Spørger, som er en kommune, forventes at indgå kontrakt om etablering af et Offentligt-Privat Partnerskab, hvorved OPP-leverandøren mod betaling påtager sig et totaløkonomisk ansvar for projektering, vedligehold, drift mv. samt finansiering af et separeret kloaksystem med spildevandsledninger og regnvandsledninger i et område. Driftsfasen løber fra ibrugtagningstidspunktet for de enkelte delområdet og 30 år frem. Det er bestemt i OPP-aftalen, at Spørger har ret til at købe og overtage anlæggene ved kontraktperiodens ophør, ligesom OPP-leverandøren har ret til at meddele, at Spørger skal købe og overtage anlæggene ved kontraktperiodens ophør. Købesummen, som Spørger skal betale ved udnyttelse af køberetten ved kontraktperiodens udløb, er fastlagt til 56% af anlægssummen med fradrag af udgifter til udbedring af funktions- og anlægsmangler.

På baggrund af en samlet vurdering af kontraktforholdet mellem OPP-leverandøren og Spørger kunne Skatterådet bekræfte, at OPP-leverandøren i skattemæssig henseende kan anses som ejer af de omhandlede kloakanlæg.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at kloakanlæggene i relation til afskrivningsloven skal behandles som bygninger/bygningsbestanddele, ligesom Skatterådet endvidere kunne bekræfte, at kloakanlægget skal anses som fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Da Skatterådet afviste besvarelse af spørgsmål 5 med baggrund i, at en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom er et bevillingsspørgsmål, afviste Skatterådet ligeledes at besvare spørgsmål 4, da besvarelsen heraf afhænger af besvarelsen af spørgsmål 5. Skatterådet afviste således både at besvare spørgsmål 4 og 5.

Bindende svar: Innovationsstøtte, Innofounder

SKM2023.208.SR

Skatterådet besvarede en række spørgsmål i relation til skatte- og momspligt samt periodisering af ydelser modtaget fra Innovationsfonden under fondens Innofounder program. Innofounder er Innovationsfondens program for vidensbaseret iværksætteri i de tidlige faser.

Innofounder gives til virksomheden, og udbetales til virksomhedens NEMkonto, men er knyttet til enkeltpersoner/konkrete personer, der optages på Innofounder", som alle skal være founders af virksomheden

Skatterådet kunne bekræfte,

at det månedlige tilskud og udviklingstilskuddet såvel som værdien af et modtaget sparringsforløb ikke skal beskattes hos founder men hos Spørger og at Spørger ikke er momspligtig af de modtagne ydelser

Skatterådet kunne ikke bekræfte,

at den del af udviklingstilskuddet, der ikke er forbrugt ved regnskabsårets udgang skal henføres til et senere år, at værdien af modtaget sparring skal indtægtsføres med 1/12, pr. måned.

Skatterådet udtalte herved, at ydelserne skal indtægtsføres i forbindelse med modtagelse af støttetilsagnet.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte,

at værdien af modtaget sparring kan afskrives efter LL § 8 B, stk. 4 eller i øvrigt fradrages.

Skatterådet udtalte herved, at der alene er fradragsret for udgifter, og ikke for indtægter som i spørgsmålet. Der vil heller ikke kunne opnås fradrag som korresponderende fradrag.

Det kunne i øvrigt bekræftes, at virksomhedens branchekode ikke havde betydning for besvarelsen.

Bindende svar: Luxembourgske investeringsfonde ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 C

SKM2023.207.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden hverken var registreringspligtig, havde vedtægtsmæssigt hjemsted eller ledelsens sæde her i landet. Dermed kunne Skatterådet bekræfte, at Fonden ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1.

I spørgsmål to bekræftede Skatterådet, at besvarelsen under spørgsmål ét tillige fandt anvendelse for de parallelle enheder til Fonden.

Bindende svar: Hollandsk cooperative - skattemæssigt transparent efter danske skatteregler

SKM2023.206.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det hollandske cooperative efter danske regler skulle anses for skattemæssigt transparent.

Bindende svar: Afståelsesbeskatning ved konvertering og ændring af medarbejderwarrants til medarbejder-RSU'er

SKM2023.205.SR

Spørger havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med spørgers generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Spørger planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er.

Skatterådet kunne bekræfte, at ikke-modnede tegningsretter, som spørger havde tildelt sine medarbejdere, kunne konverteres til RSU'er uden, at dette skulle anses som skattemæssig afståelse. Der hensås til, at medarbejderne ikke havde retserhvervet tegningsretterne.

For så vidt angik de modnede og retserhvervede tegningsretter var det, ud fra en konkret vurdering af ændringernes karakter omkring godet og udnyttelse, Skatterådets opfattelse, at der skulle statueres afståelse som følge af konverteringen af tegningsretter til betingede aktier. Skatterådet henså i den forbindelse endvidere til, at ændringerne ikke ansås at ligge indenfor aftalegrundlaget. Der blev herudover henset til, at ændringerne ikke var til medarbejderens fordel og i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier.

Med hensyn til de retserhvervede tegningsretter, som ansås for at være afstået ved konvertering til de betingede aktier (RSU'er), var det Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skulle beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og § 28. Skatterådet var herefter enig i, at det var værdien af RSU'erne på konverteringstidspunktet som medarbejderen skulle beskattes af i det omfang tildeling af RSU'erne, havde samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet.

Skatterådet fandt, at når medarbejderne tildeltes aktier på baggrund af RSU-aftalen, så skulle medarbejderne beskattes af denne tildeling på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget udgjorde aktiernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet. Da medarbejderne i princippet allerede var blevet afståelsesbeskattet af værdien af tegningsretterne på konverteringstidspunktet, skulle denne værdi fragå i beskatningsgrundlaget.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afståelse af aktier, der var tildelt på baggrund af RSU'er, skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, og at anskaffelsessummen for aktierne, ved opgørelsen af gevinst eller tab, skulle anses for at være det beløb, der blev beskattet ved konverteringen af tegningsretter til RSU'er. Det var Skatterådets opfattelse, at der skulle ske lønbeskatning af værdien af aktierne på retserhvervelsestidspunktet. For aktierne, der erhvervedes på grundlag af RSU'er skulle værdien af aktierne, der var blevet anvendt som beskatningsgrundlaget, anvendtes som anskaffelsessum for aktierne.

Skatterådet kunne bekræfte, at ligningslovens § 7 P kunne finde anvendelse på de betingede aktier (RSU'er), som medarbejderne modtog ved konvertering af ikke-modnede tegningsretter, hvis dette aftaltes senest samtidig med indgåelsen af RSU-aftalen, og det forudsættes, at de øvrige betingelser for anvendelsen af ligningslovens § 7 P var opfyldte. Skatterådet henså herved bl.a. til, at det var medarbejderens eget valg om vedkommende ønskede at indgå aftale om RSU'er. Det blev derfor lagt til grund, at medarbejderen ikke automatisk overgik fra tegningsretter til RSU'er.

Kendelse: Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger - processuel udlænding

SKM2023.215.BR

Skatteyderen, der var bosiddende i Storbritannien på stævningstidspunktet, havde stævnet Skatteministeriet i en sag om beskatning af indsætninger.

Idet Storbritannien - efter sin udtræden af den Europæiske Union - ikke længere var et EØS-land, anmodede Skatteministeriet om, at skatteyderen skulle stille sikkerhed for sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1.

Det var ubestridt, at der ikke forelå et traktatretligt grundlag, der kunne begrunde, at skatteyderen blev fritaget for at stille sikkerhed i medfør af § 321, stk. 2. Den omstændighed, at der muligvis i fremtiden ville blive indgået en aftale mellem Danmark og Storbritannien om fritagelse for sikkerhedsstillelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Retten fandt endvidere ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige det helt klare udgangspunkt om, at skatteyderen som processuel udlænding skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger.

Retten fandt derfor, ligesom i SKM2022.138.BR, at skatteyderen skulle stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som skatteyderen kan blive pålagt at betale til Skatteministeriet.

Dom: Underleverandørydelser - fradrag for købsmoms - ansvar for betaling af ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag

SKM2023.213.ØLR

Sagen angik, om appellanten opfyldte betingelserne for fradrag af købsmoms for i alt 191.460 kr. anført på fakturaer udstedt af virksomheder, der ifølge appellanten havde leveret underleverandørydelser til appellanten i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014. Spørgsmålet var, om appellanten havde godtgjort, at appellanten reelt havde fået leveret de ydelser fra underleverandører, som fakturaerne ifølge appellanten dækkede over.

Sagen angik desuden, om appellanten var ansvarlig for betaling til statskassen af manglende, indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med henholdsvis 387.515 kr. og 61.267 kr. for indkomstårene 2013 og 2014 af løn til personer, som ifølge skattemyndighederne reelt har udført kurerarbejde som ansatte hos appellanten.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og udtalte, at de for landsretten afgivne forklaringer ikke kunne føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Dom: Bevisspørgsmål om rette ejer af vindmøller

SKM2023.212.ØLR

Sagerne angik, om 8 vindmøller ved udgangen af 2006 var ejet af sagsøgerne personligt eller af et af sagsøgerne ejet kommanditselskab, idet dette havde betydning for, om sagsøgernes fradrag for driftsunderskud og afskrivninger vedrørende vindmøllerne for indkomståret 2006 var begrænset efter de regler, der gælder for beskatning af kommanditister. Sagsøgerne erhvervede vindmøllerne personligt fra tredjemand i december 2006, og det var ubestridt, at vindmøllerne var blevet videreoverdraget fra sagsøgerne til deres kommanditselskab. Spørgsmålet var, om denne videreoverdragelse fandt sted inden udgangen af 2006 eller først i 2007, som hævdet af sagsøgerne.

Landsretten fandt, at sagsøgerne både i dokumenter vedrørende kommanditselskabet og til danske og Y2-landske skattemyndigheder havde oplyst og i det hele handlet som om, at vindmøllerne blev videreoverdraget fra dem til kommanditselskabet i 2006, og sagsøgerne havde trods de afgivne forklaringer og en mailkorrespondance ikke godtgjort, at de ved udgangen af 2006 stadig ejede vindmøllerne personligt.

Dom: Handelsværdi af anparter - interesseforbundne parter

SKM2023.211.ØLR

Sagen angik værdiansættelsen af unoterede anparter.

Overdragelsessummen var i sagen aftalt mellem interesseforbundne parter, hvorfor overdragelsessummen ikke uden videre kunne lægges til grund som anparternes reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Skattemyndighederne fastsatte værdien skønsmæssigt med udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter og TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill.

Skatteministeriet anerkendte for landsretten, at der ved værdiansættelsen skulle foretages fradrag for udskudt skat af den ansatte værdi af goodwill.

Appellanten gjorde bl.a. gældende, at skattemyndighedernes værdiansættelse var baseret på en fejlagtig opfattelse af, at der ikke skulle tages højde for udskudt skat, og at grundlaget for skattemyndighedernes skøn derfor var fejlbehæftet og allerede af den grund skulle tilsidesættes.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af anparternes handelsværdi hvilede på et forkert grundlag eller i øvrigt havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Appellantens indsigelser om, at der skulle korrigeres for fejlperiodiserede udgifter og for finansielle udgifter, der knyttede til selskabets drift, kunne ikke føre til et andet resultat, allerede fordi de påberåbte forhold ikke var understøttet af bogføringsbilag.

Landsretten tog herefter Skatteministeriets principale påstand til følge.

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Landsrettens dom i sag om, hvorvidt beløb overført af selvstændigt erhvervsdrivende skal anses for hævet i medfør af virksomhedsskatteloven og dermed medregnes ved opgørelsen af personlig indkomst, stadfæstes

Højesteret
Landsrettens afgørelse stadfæstet i to sager, der vedrører indeholdelse af kildeskat af renter betalt til udenlandsk moderselskab ("beneficial owner")

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0079379
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-04-2023

Journalnr: 22/0090347
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-04-2023

Journalnr: 20/0076485
Diverse forhold
Klagen vedrører diverse forhold, herunder skønsmæssige forhøjelser baseret på valutavekslinger og indsætninger i bank. Landsskatteretten nedsætter den samlede forhøjelse delvist.
Afsagt: 19-04-2023

Journalnr: 18/0007181
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-04-2023

Journalnr: 20/0044520
Fradrag for underskud af virksomhed og resultat af udlejning
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og forhøjelse af resultat af udlejning. Landsskatteretten forhøjer resultat af udlejning yderligere og stadfæster afgørelsen fsv. angår nægtet fradrag for underskud.
Afsagt: 17-04-2023

Journalnr: 20/0035731
Hævninger og løn
Klagen skyldes, at hævninger i ApS og på mellemregningskonto er anset for maskeret udlodning samt manglende beskatning af løn fra ApS. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-04-2023

Journalnr: 19/0073507
Markedsværdi af ejendom
Klagen vedrører bindende svar om markedsværdi af ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-04-2023

Journalnr: 20/0018061
Objektiv udlejningsværdi
Klagen vedrører fastsættelse af objektiv udlejningsværdi. Landsskatteretten nedsætter værdien delvist.
Afsagt: 19-04-2023

Journalnr: 22/0051763
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom ved overdragelse fra klagerens fader. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-04-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 15-05-2023 - 13-06-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 08-06-2023 dom i C-322/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wroclawiu
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - princippet om loyalt samarbejde - effektivitetsprincippet - skat, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-retten - tilsidesættelse, der er fastslået som følge af en dom afsagt af Domstolen - ret til betaling af renter af overskydende skat - national lovgivning, der begrænser retten til betaling af renter til perioden indtil den 30. dag efter offentliggørelsen af Domstolens dom i Den Europæiske Unions Tidende