|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2023, uge 26
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Husk skæringsdato for skatterabat
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juni 2023
Virksomhedens sommerhus og medarbejdernes beskatning?
Den nye ejendomsskattelov – hvordan påvirker den dig?
Tre transfer pricing-overvejelser for startups i international vækst
Deltidslandbrug – erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyvirksomhed?
New draft bill to implement EU Minimum Tax Directive in Danish legislation
Påtænker du at udleje fx dit sommerhus – så læs med her
SKM-meddelelse
Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2022
Styresignaler
Undladelse af fradrag efter ligningslovens § 8 B udgør ikke et bindende valg - styresignal
Bindende svar
To engelske trusts - skattemæssigt transparente - udbetalinger karakteriseres som gave
Transaktion ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D
Ikke begrænset skattepligt ved flytning af skattemæssigt hjemsted
Investering gennem investeringsfond - opdeling af Feeder fund i aktieklasser
Opgradering af kryptovaluta anset for en skattepligtig realisation
Overdragelse af aktier med succession, pengetankreglen, selskabs beholdning af aktier med ejerandel under 25 pct., erhvervsaktiv eller pengetankaktiv
Bestyrelseshonorar, lempelse efter LL § 33
Lempelse efter LL § 33 A ved ansættelse af Region til arbejde i Portugal
Virksomhedsordning - udlån af midler til K/S - hævning - hovedaktionærselskab - udlån af midler til K/S - omfattet af ligningslovens § 16 E
NFT (non-fungible token) omfattet af statsskatteloven som spekulation og realisationsprincippet
Afgørelser
Investeringsselskab, investering i andet end værdipapirer
Lønindkomst - Udbytteindkomst - Ikke godkendt lempelse - Pilot
Værdi af fri bolig for hovedaktionær - Indberetningspligt vedrørende partistøtte
Privat andel af elforbrug
Omkostningsgodtgørelse - Pålagte sagsomkostninger ifm. domstolsbehandling før 1. januar 2017 - Godtgørelsesberettigede udgifter
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOHusk skæringsdato for skatterabat Den 1. januar 2024 er en helt central dato – noget som ejerboligprojektudbydere skal være særligt opmærksom på. Den nye skatterabatordning gælder nemlig kun, hvis projektejendommen er færdigmeldt, og køber har overtaget ejendommen inden eller i forbindelse med årsskiftet. Dette får på visse... |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Juni 2023 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
Dansk RevisionVirksomhedens sommerhus og medarbejdernes beskatning? Der gælder særlige beskatningsregler, hvis din virksomhed ejer en feriebolig, og du eller dine kolleger låner eller lejer denne. |
EYDen nye ejendomsskattelov – hvordan påvirker den dig? Ejendomsskatteloven er vedtaget og får virkning fra 1. januar 2024. Få overblikket over den nye lov her. |
EYTre transfer pricing-overvejelser for startups i international vækst Vækstselskaber under international ekspansion bør indtænkte transfer pricing proaktivt, for at undgå komplikationer senere i vækstfasen. |
EYDeltidslandbrug – erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyvirksomhed? Det kan have skattemæssige konsekvenser, hvis drift af en landbrugsejendom ikke anses for en erhvervsmæssig virksomhed. |
KPMG Acor TaxNew draft bill to implement EU Minimum Tax Directive in Danish legislation Pillar 2 draft bill soon effective in Denmark |
RedmarkPåtænker du at udleje fx dit sommerhus – så læs med her Sommeren er lige om hjørnet, og overvejer du at udleje dit sommerhus, campingvogn eller andet, er der nogle skatte- og momsmæssige forhold, som du skal være opmærksom på. Vi har nedenfor helt overordnet skitseret, hvordan du håndterer moms og skat i forbindelse med udlejning. Dertil har vi taget højde for de ændringer, som DAC7 har […] |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2022
SKM2023.305.VURDST
Meddelelsen indeholder ajourførte oplysninger om salg af fast ejendom i de enkelte lande, som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme i 2022. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD samt Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse. Derudover gælder der nye afrundingsregler efter ejendomsvurderingsloven. Afstandsprocenten er udgået af dette års meddelelse om indekstal m.v. Der skal dog fortsat reguleres for afstandsprocenten for 2001 og 2002, hvorfor denne fortsat fremgår. Desuden har Vurderingsstyrelsen godkendt et britisk indeks, som skal benyttes for ejendomme beliggende i Storbritannien fra og med indkomståret 2024.
Styresignal: Undladelse af fradrag efter ligningslovens § 8 B udgør ikke et bindende valg - styresignal
SKM2023.299.SKTSTDette styresignal præciserer praksis for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag efter ligningslovens § 8 B.
Forsøgs- og forskningsudgifter kan efter ligningslovens § 8 B straksfradrages i afholdelsesåret eller fradrages ved afskrivning ligeligt over 5 år. Valget mellem straksfradrag eller afskrivning er et bindende valg, som ikke er omfattet af genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.
Det præciseres, at der ikke er tale om bindende valg, hvis en skattepligtig person undlader at foretage fradrag for forsøgs og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B i det år, hvor udgifterne afholdes. Der kan derfor gives tilladelse til genoptagelse i sådanne tilfælde, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt.
Bindende svar: To engelske trusts - skattemæssigt transparente - udbetalinger karakteriseres som gave
SKM2023.304.SRSpørgers forældre stiftede i 1986 den engelske trust T1 Trust, der efter engelske regler er et selvstændigt skattesubjekt.
Spørger ønskede bekræftet, at T1 Trust efter dansk praksis anses for at skattemæssig transparent, således at trustkapitalen anses at tilhøre Spørgers forældre samt at udbetaling af trustkapitalen og løbende udbetalinger af afkastet blev karakteriseret som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5 under forudsætning af, at mindst en af forældrene er i live på udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede dette.
Herudover stiftede Spørgers far i 2006 den engelske trust T2 Trust, der efter engelske regler er et selvstændigt skattesubjekt.
Spørger ønskede bekræftet, at T2 Trust efter dansk praksis skulle anses for at skattemæssig transparent, således at trustkapitalen skulle anses at tilhøre Spørgers far samt at løbende udbetalinger af afkastet blev karakteriseret som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5 under forudsætning af, at Spørgers far er i live på udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede dette.
Bindende svar: Transaktion ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D
SKM2023.309.SRSkatterådet kunne bekræfte, at et dansk selskabs erhvervelse af kapitalandele i et udenlandsk selskab ikke udløste kildeskatter efter selskabsskattelovens § 2 D.
Skatterådet kom frem til, at undtagelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., også omfattede tilskud, fordi tilskud skulle anses for at et udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt.
I den konkrete situation kunne det danske selskab yde skattefrit tilskud til det selskab der ejede det udenlandske selskab. Det betød, at selskabsskattelovens § 2 D ikke fandt anvendelse.
Skatterådet bekræftede endvidere, at det ingen betydning havde for besvarelsen af spørgsmål 1, at der eventuelt blev udløst tysk beskatning ved overdragelsen af aktierne.
Bindende svar: Ikke begrænset skattepligt ved flytning af skattemæssigt hjemsted
SKM2023.308.SRG koncernen påtænkte at flytte hjemstedet for Spørger ApS og dettes datterselskab, G7 ApS, samt datterselskabets datterselskab, G9, til X-land. Spørger ApS' umiddelbare moderselskab var G5. Det øverste selskab, G1, var et Y-landsk børsnoteret selskab.
Det ønskedes bekræftet, at der ikke indtrådte begrænset skattepligt af likvidationsprovenu ved flytning af det skattemæssige og selskabsretlige hjemsted for Spørger ApS fra Danmark til X-land. Da den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet var G5, og dette selskab havde substans, og dermed formodedes at have dispositionsretten over likvidationsprovenuet, blev ligningslovens § 3 ikke anvendt, og Skatterådet besvarede spørgsmålet bekræftende.
Derudover ønskedes det bekræftet, at ændringen af det skattemæssige og selskabsretlige hjemsted, i det omfang aktiverne alene bestod af aktier i datterselskaber og tilgodehavender mod koncernforbundne selskaber, ikke udløste beskatning. Der var ikke hjemmel til at beskatte de nævnte aktiver, og Skatterådet bekræftede derfor spørgsmålet.
Endelig ønskedes det bekræftet, at der ikke indtrådte begrænset skattepligt af fremtidigt udbytte, der udloddedes fra de underliggende datterselskaber, efter flytning af de tre selskabers hjemsted til X-land. Der var ikke fremlagt konkrete faktiske oplysninger, om hvor de fremtidige udbytteudlodninger endte. Spørgsmålet afvistes derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, da spørgsmålet var af teoretisk karakter og ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.
Bindende svar: Investering gennem investeringsfond - opdeling af Feeder fund i aktieklasser
SKM2023.307.SRSpørger forvaltede alternative investeringsfonde. Spørger lancerede en ny investeringsfond, der var stiftet som et nederlandsk COOP, og havde samtidig etableret en række feeder-funds, der var hollandske B.V.'er. En række danske investorer fik mulighed for at investere i virksomheder gennem et sådant feeder B.V. Ved at opdele G2's kapital i aktieklasser, ønskedes det gjort muligt også for mindre aktionærer at opnå en investering på mindst 10 % af aktiekapitalen, så udbytter og avancer ved salg også blev skattefrie for dem. Spørger ønskede bekræftet, at anvendelsen af forskellige aktieklasser i G2 BV ikke ansås for omfattet af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3. Ved opdelingen af aktiekapitalen blev der opnået en skattemæssig fordel for nogle af de danske selskabsinvestorer. Kravet i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, om 10 % ejerskab er en objektiv betingelse, og opdelingen af kapitalen i aktieklasser virkede derfor ikke mod formålet og hensigten med skatteretten. Det ansås derfor ikke for at være ét af de væsentligste formål med arrangementet at opnå en fordel, som virkede mod indholdet af eller formålet med skatteretten. Skatterådet bekræftede derfor, at ligningslovens § 3 ikke isoleret set anvendtes på opdelingen af G2 B.V.'s aktiekapital i forskellige aktieklasser.
Afgørelsen er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og redigeret form.
Bindende svar: Opgradering af kryptovaluta anset for en skattepligtig realisation
SKM2023.306.SRSpørger spurgte, om en opgradering af kryptovalutaen KNC ville medføre, at beholdningen af disse skulle anses for en skattepligtig realisation.
Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der reelt var udstedt en ny token med en forbedret funktionalitet. Ved vurderingen heraf blev det tillagt særlig vægt, at der var indført en ny mulighed for KyberDAO til selv at træffe fremtidige beslutninger om yderligere og væsentlige ændringer i smart contracten. Skatterådet fandt derfor, at Spørgers beholdning af KNC-tokens version 1 ved en opgradering til version 2 skulle anses for realiseret på tidspunktet for opgraderingen.
Bindende svar: Overdragelse af aktier med succession, pengetankreglen, selskabs beholdning af aktier med ejerandel under 25 pct., erhvervsaktiv eller pengetankaktiv
SKM2023.288.SRSpørger ønskede at få bekræftet, at et selskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgjorde under 25 pct., ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Udgangspunktet var, at aktiebeholdninger med en ejerandel på under 25 pct. skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse. Det fremgik dog af lovforarbejderne til lovændringen i 2017, at kontanter og værdipapirer efter omstændighederne kunne høre til virksomhedens aktive del. Det fremgik videre af SKM2023.168.HR, at der skulle foretages en konkret vurdering af, om et aktiv måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at det kunne bekræftes, at den konkrete aktiebeholdning, der udgjorde under 25 pct., ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Bindende svar: Bestyrelseshonorar, lempelse efter LL § 33
SKM2023.287.SRFonden X, der er etableret i Liechtenstein, flyttede i 2020 ledelsens sæde til Danmark og indtrådte dermed som fuldt skattepligtig til Danmark. Fonden har civilretligt hjemsted i Liechtenstein, og er derfor underlagt lovgivningen dér.
Lichtenstein beskatter bestyrelseshonorarer udbetalt til bestyrelsesmedlemmer i fonden, herunder spørger, som er bosat i Danmark. I Danmark beskattes bestyrelseshonorarerne, når modtageren af bestyrelseshonoraret er fuldt skattepligtig her i landet.
Skatterådet bekræftede, at der kunne ydes lempelse i den i Danmark beregnede skat efter ligningslovens § 33, for skat betalt i Liechtenstein af bestyrelseshonorar modtaget af spørgeren.
Bindende svar: Lempelse efter LL § 33 A ved ansættelse af Region til arbejde i Portugal
SKM2023.286.SRSpørger og hendes ægtefælle har boet i Danmark i en årrække og har begge været omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Parret er fra 2022 flyttet til Portugal, hvor de begge oprindeligt kom fra, og havde i den forbindelse solgt deres hus i Danmark.
Spørger havde frem til fraflytningen i 2022 arbejdet for den danske Region X. Da spørgers arbejdsgiver ønskede at fastholde spørgers kompetencer, var hun blevet ansat i en stilling som timelønnet, hvor hun arbejder ca. 30 timer om ugen fra sit hjem i Portugal.
Skatterådet bekræftede, at spørgers fulde skattepligt til Danmark var bevaret.
Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at spørger kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A. Skatterådet havde herved lagt vægt på, at hun ikke opfyldte betingelserne herfor, idet spørgers ophold i udlandet ikke skyldtes en udstationering til Portugal, men derimod var uafhængigt af arbejdsgiveren, ligesom spørgers ophold i Portugal ikke havde nogen sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.
Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at det forhold, at spørger blev hjemmehørende i Portugal, kunne føre til, at der kunne gives lempelse efter ligningslovens § 33 A, da spørger ikke opfyldte betingelserne.
Bindende svar: Virksomhedsordning - udlån af midler til K/S - hævning - hovedaktionærselskab - udlån af midler til K/S - omfattet af ligningslovens § 16 E
SKM2023.285.SRSpørgsmål 1 omhandlede personer, som både ejede kapitalandele i H2 P/S og i H1 K/S, og som påtænkte at udlåne midler fra deres virksomhedsordning til K/S'et. Skatterådet fandt, at udlånene måtte anses for at have den fornødne tilknytning til aktiviteterne i den virksomhed, som blev drevet i virksomhedsordningen, og at de derfor ikke ville medføre en hævning i hæverækkefølgen. Dog blev den andel af en deltagers udlån, som svarede til deltagerens egen andel i K/S'et, ikke anset for et udlån, men for egenkapital, idet en person ikke kan udlåne penge til sig selv, med skattemæssig virkning. Da andelene i K/S'et var omfattet af anpartsreglerne, kunne denne del ikke indgå i virksomhedsordningen, men ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen.
Spørgsmål 2 og 3 omhandlede skattemæssige konsekvenser for en person, der dels ejede et selskab og dels ejede en kapitalandel i et K/S i privat regi, når der blev udlånt midler fra personens selskab til K/S'et, hvor det ønskes undersøgt, om udlånet var omfattet af ligningslovens § 16 E. I spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at det anførte udlån var omfattet af ligningslovens § 16 E, idet der mellem långiver og låntager var en forbindelse, der var omfattet af ligningslovens § 2, og udlånet ikke var omfattet af nogen af undtagelsesbestemmelserne. I Spørgsmål 3 fandt Skatterådet, at det kunne bekræftes, at den andel af lånet, der svarede til den eksterne ejerandel i K/S'et, ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.
Bindende svar: NFT (non-fungible token) omfattet af statsskatteloven som spekulation og realisationsprincippet
SKM2023.284.SRSpørger havde købt digitale NFT'er, der blev solgt af et selskab på Cypern. NFT'en var et unikt digitalt billede. Spørger får ved købet af NFT'en mulighed for at sælge det digitale billede og lovning på et afkast fra selskabet, der afhænger af ejerskab af NFT'en. Selskabet ville bruge kapitalen ved salget af NTF'erne på bla. mining af bitcoin og andre aktiviteter. Spørger ønskede bekræftet, at NFT'en skulle realisationsbeskattes efter statsskatteloven.
Skatterådet fandt, at NFT'en ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, men at NFT'en var omfattet af statsskattelovens § 5, litra a. Ud fra det oplyste om NFT'en fandt skatterådet, at der skulle ske spekulationsbeskatning, hvor der gælder et realisationsprincip. Skatterådet svarede derfor bekræftende på, at der skulle ske realisationsbeskatning.
Afgørelse: Investeringsselskab, investering i andet end værdipapirer
SKM2023.300.LSRSagen angik en klage over Skatterådets bindende svar på et spørgsmål om, hvorvidt et selskab ville bevare sin status som investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hvis selskabet fremover, som passiv investor, investerede i kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende skattemæssigt transparente selskaber, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke bevarede sin status som investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at de værdipapirer m.v., som selskabet kunne investere i for at være omfattet af bestemmelsen, var de anførte aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven, og der skulle således med udgangspunkt i bestemmelsen og dens forarbejder foretages en konkret vurdering af, om aktiverne i skatteretlig henseende kunne karakteriseres som de nævnte omsættelige værdipapirer. Det var herefter Landsskatterettens opfattelse, at selskabets påtænkte investering i transparente enheder, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende ikke kunne anses for investering i værdipapirer m.v. Selskabet kunne således kun opfylde betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis partnerskabet udelukkende investerede i værdipapirer. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke fremgik en bagatelgrænse af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. - 3. punktum, således at en konkret ubetydelig direkte ejerandel i realaktiver ikke var til hinder for, at selskabet ville bevare sin status som et investeringsselskab. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.
Afgørelse: Lønindkomst - Udbytteindkomst - Ikke godkendt lempelse - Pilot
SKM2023.298.LSRSkattestyrelsen havde for indkomstårene 2015 og 2016 forhøjet klagerens lønindkomst, således at klagerens lønindkomst både bestod af løn for arbejde udført for H1 Ltd. og overførsler foretaget fra H4 Ltd. til klagerens danske konto i F2-Bank. Skattestyrelsen godkendte ikke lempelse for betalt skat i Irland efter art. 23, stk. 1, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland vedrørende arbejde udført for H1 Ltd.Landsskatteretten fandt, at klageren for de påklagede indkomstår var skattepligtig til Danmark af lønindkomst modtaget for arbejde udført for H1 Ltd. efter statsskattelovens § 4 samt skattepligtig til Danmark af udbytteindkomst for overførsler foretaget fra H4 Ltd. til klagerens danske konto i F2-Bank efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.Landsskatteretten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at meddele lempelse efter artikel 23, stk. 1, litra a, modsætningsvis, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland, henset til at klageren ikke havde betalt skat af lønindkomsten til Irland. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke var hjemmel til at meddele klageren lempelse for skat betalt til Storbritannien for arbejde udført for H1 Ltd., idet beskatningsretten til denne lønindkomst alene tilfaldt Irland, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Afgørelse: Værdi af fri bolig for hovedaktionær - Indberetningspligt vedrørende partistøtte
SKM2023.297.LSRVærdi af fri bolig for en hovedaktionær skulle fastsættes med udgangspunkt i ejendomsvurderingen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Det forhold, at ejendomsvurderingen ikke måtte være retvisende, ændrede ikke herved. Da hovedaktionæren ikke beboede hele ejendommen, skulle beregningen af værdi af fri bolig ske som en forholdsmæssig andel af vurderingen for den samlede ejendom, jf. SKM2018.143.LSR. Derudover skulle selskabets betaling af partistøtte anses som maskeret udbytte til hovedaktionæren.
Afgørelse: Privat andel af elforbrug
SKM2023.296.LSRSagen angik, om klagerens private andel af el til varme og varmt vand ved udnyttelse af overskudsvarme fra mælkekølingsanlæg via varmepumpe/genvinding i et tilfælde, hvor der ikke var foretaget måling heraf, skulle fastsættes til de vejledende mindstesatser fastsat i SKATs meddelelse offentliggjort som SKM2017.680.SKAT. Landsskatteretten fandt, at klagerens private andel af el til varme og varmt vand skønsmæssigt skulle fastsættes med udgangspunkt i et lovpligtigt energimærke, idet energimærket konkret var udtryk for et mere korrekt skøn over varmeforbruget end mindstesatserne fastsat af SKAT i SKM2017.680.SKAT. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse - Pålagte sagsomkostninger ifm. domstolsbehandling før 1. januar 2017 - Godtgørelsesberettigede udgifter
SKM2023.292.LSRKlagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et selskabs ansøgning om omkostningsgodtgørelse fuldt ud. Selskabet havde ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af 258.000 kr. for sagsomkostninger pålagt af Østre Landsret. Skattestyrelsen havde nedsat det ansøgte beløb vedrørende sagsomkostninger til 109.000 kr., da en del af de pålagte sagsomkostninger ansås for at vedrøre arbejde udført før den 1. januar 2017. Landsskatteretten bemærkede, at retten til omkostningsgodtgørelse for skattepligtige selskaber efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fondsbeskatningslovens § 1 blev indført med lov nr. 1665 af 20. december 2016. Landsskatteretten fandt, at der med udtrykket "sagkyndig bistand" i ændringslovens § 3, stk. 7, alene skulle forstås arbejde udført af den godtgørelsesberettigedes repræsentant i den underliggende skattesag. Der var herved henset til bemærkningerne til ændringsloven, herunder særligt det anførte om, at Skattestyrelsen på baggrund af kravene til den faktura, som den sagkyndige udstedte til den godtgørelsesberettigede, ville kunne vurdere, om bistanden var udført før eller efter den 1. januar 2017. Der var endvidere henset til, at adgangen til omkostningsgodtgørelse for henholdsvis udgifter til sagkyndig bistand og pålagte sagsomkostninger var særskilt reguleret i dagældende skatteforvaltningslovs § 54, stk. 1, nr. 1 og 5, og at opgørelsen af sagsomkostninger skete efter retsplejelovens regler. Udgangspunktet for, hvad der udgjorde et passende beløb, var således ifølge forarbejderne landsretternes vejledende takster. Der var derfor ikke en direkte sammenhæng mellem det beløb, som selskabet havde fået pålagt at betale i sagsomkostninger til dækning af advokatbistand, og det beløb, som Skatteministeriet rent faktisk skulle betale til Kammeradvokaten. Udgifter til sagsomkostninger kunne således ikke periodiseres og ej heller sidestilles med godtgørelsesberettigede udgifter til sagkyndig bistand efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten fandt derfor, at ændringslovens § 3, stk. 7, ikke fandt anvendelse for sagsomkostninger. Sagsomkostninger pålagt selskaber, der var skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fondsbeskatningslovens § 1, ville således være godtgørelsesberettigede udgifter, såfremt de blev pålagt den 1. januar 2017 eller senere, jf. ændringslovens § 3, stk. 1. Det forhold, at der i bemærkningerne til ændringslovens § 3, stk. 7, var anvendt udtrykket "sagkyndig bistand m.v.", kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærkede videre, at selskabets repræsentant ikke ankede Østre Landsrets dom til Højesteret inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen på 14 dage, hvorfor dommen kunne fuldbyrdes 14 dage efter Østre Landsrets domsafsigelse, jf. dagældende retsplejelovens § 480, stk. 1 og 5. Sagsomkostningerne var således forfaldet til betaling senest den 30. oktober 2017. Da sagsomkostningerne var forfaldet til betaling efter den 1. januar 2017, og det endvidere var oplyst, at selskabet havde betalt sagsomkostningerne, ansås selskabet for at være berettiget til omkostningsgodtgørelse for de pålagte sagsomkostninger, således at selskabet samlet opnåede omkostningsgodtgørelse for 100 % af 258.000 kr., jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 1, 1. punktum, og stk. 2, 1. punktum, § 53, § 54, stk. 1, nr. 5, og § 55, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, 1. punktum. Landsskatteretten ændrede den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.
Høringssvar til udkast til styresignal:
Undladelse af fradrag efter ligningslovens § 8 B udgør ikke et bindende valg - udkast til styresignal20-0709427
Dette styresignal præciserer praksis for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag efter ligningslovens § 8 B.
Forsøgs- og forskningsudgifter kan efter ligningslovens § 8 B straksfradrages i afholdelsesåret eller fradrages ved afskrivning ligeligt over 5 år. Valget mellem straksfradrag eller afskrivning er et bindende valg, som ikke er omfattet af genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.
Det præciseres, at der ikke er tale om bindende valg, hvis en skattepligtig person undlader at foretage fradrag for forsøgs og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B i det år, hvor udgifterne afholdes. Der kan derfor gives tilladelse til genoptagelse i sådanne tilfælde, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er til stede.
Høringssvar:
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 20/0093313
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører virksomhedens hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2023
Journalnr: 22/0056651
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-06-2023
Journalnr: 18/0026267
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2023
Journalnr: 21/0073876
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-06-2023
Journalnr: 22/0054658
Fradrag - underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten nedsætter det godkendte fradrag yderligere.
Afsagt: 07-06-2023
Journalnr: 22/0057728
Fri bil
Klagen vedrører forhøjelse af den personlige indkomst med yderligere værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2023
Journalnr: 21/0033629
Indgangsværdi - ejendomsavance
Klagen vedrører bindende svar om opgørelse af indgangsværdi efter ejendomsbeskatningsloven. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-06-2023
Journalnr: 22/0007895
Ligningslovens § 8 B
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset udgifter afholdt af selskabet for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har som følge deraf ikke fundet grundlag for at godkende fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2023
Journalnr: 20/0072759
Partsbegreb
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at klageren ikke er part. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-06-2023
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 03-07-2023 - 01-08-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-07-2023 indstilling i C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - afgiftspålæggelse af kreditinstitutter med henblik på finansiering af den sociale sikring - adgang til fradrag i beskatningsgrundlaget for enheder med juridisk personlighed - begrundelse - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
New withholding tax procedures making life easier for investors
Lovtidende
Bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen, BEK nr 967 af 28/06/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat, BEK nr 1006 af 27/06/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v., BEK nr 1016 af 22/06/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Høringsportalen
Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, kildeskatteloven, opkrævningsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 26-06-2023
Høringsfrist: 11-08-2023
Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 26-06-2023
Høringsfrist: 18-08-2023
Forslag til Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Oprettelsesdato: 26-06-2023
Høringsfrist: 18-08-2023
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinte-skatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)
Oprettelsesdato: 30-06-2023
Høringsfrist: 17-08-2023
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.)
Oprettelsesdato: 30-06-2023
Høringsfrist: 17-08-2023
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 177 |
Bilag 178 |
Bilag 183 | Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven) |
Bilag 184 | Henvendelse af 27/6-23 fra Lars Hestbech, Danmarks Idrætsforbund, om vurdering af nye huse |
Bilag 185 | Status på straffesagsbehandlingen i Skattestyrelsen, fra Skatteministeren |
Bilag 186 |
Bilag 188 |
Bilag 189 |
Bilag 193 |
Bilag 194 |
Bilag 195 |
Spørgsmål og svar
Spm. 194 |
Spm. 233 |
Spm. 258 |
Spm. 259 |
Spm. 260 |
Spm. 262 |
Spm. 263 |
Spm. 264 |
Spm. 266 |
Spm. 267 |
Spm. 269 |
Spm. 271 |
Spm. 272 |
Spm. 273 |
Spm. 274 |
Spm. 275 |
Spm. 283 |
Spm. 284 |
Spm. 285 |
Spm. 286 |
Spm. 287 |
Spm. 288 |
Spm. 289 |
Spm. 291 |