|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2023, uge 48
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - november 2023
Indberetning til eIndkomst TIN-nummer
Finansloven 2024 - ændringer for skat, moms og afgifter
Koncerner omfattet af Arne-skatten skal muligvis lave TP-dokumentation for rent danske transaktioner for FY23 og frem
Få det sidste ud af skatten i 2023
Betydningen af ligningslovens § 33 A for hovedaktionærer
Andelsboligforeninger – status på de længe ventede nye ejendomsvurderinger og beskatning heraf
De nye satser for befordringsfradrag og befordringsgodtgørelse for 2024
Hvilke udgifter kan virksomheden trække fra til årets julefrokost?
Satser for skattefri kørselsgodtgørelse 2024
SKM-meddelelse
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2024
Styresignaler
Styresignal - genoptagelse - ændring af praksis - fradrag for lønudgifter - sambeskattede selskaber
Bindende svar
Flytning til Storbritannien - skattepligt - hjemsted -overdragelse af anparter til ægtefælle - succession
Rentefradragsbegrænsning i skadesforsikringsselskab, opgørelse af nettofinansieringsudgifter
Overdragelse af aktier med succession - holdingselskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgør under 25 pct. - passiv kapitalanbringelse
Anskaffelse af driftsmidler - forhøjet afskrivningsgrundlag
Domme
Ejendomsvurdering - grundværdi pr. 1. oktober 2017
Skattepligtig indkomst - udgifter foretaget i ejers og direktørs interesse - løn- eller aktieindkomst
Skønsmæssig handelsværdi - salg af ejendom mellem interesseforbundne parter -- parcelhusreglen
Afregning af H1s andel af dødsboskat for indkomstårene 2007-2012 var foretaget på korrekt grundlag
Nyt fra domstol.dk
Nyt på inddrivelsesområdet
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - november 2023 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
BeierholmIndberetning til eIndkomst TIN-nummer Ved udbetaling af løn til medarbejder bosat i udlandet skal indberetningen fra 1. januar 2024 indeholde medarbejderens udenlandske Tax Identification Number (TIN), som udstedes af bopælslandets skattemyndigheder. |
BeierholmFinansloven 2024 - ændringer for skat, moms og afgifter Alle partier i folketinget, med undtagelse af Enhedslisten, har indgået aftale om finansloven for 2024. Aftalen indeholder kun ganske få elementer, der vedrører skat, moms og afgifter - nemlig følgende: |
PwCMed Arne-skatten er der for 2023 introduceret en forhøjet skat på 25,2 % for visse finansielle selskaber. Skatten stiger til 26 % for 2024 og frem, og hvis... |
RedmarkFå det sidste ud af skatten i 2023 Året nærmer sig sin slutning, og skal du nå at kunne nyde godt af de forskellige skatteoptimerings-muligheder, du har som privatperson, skal dispositionen foretages inden den 31. december 2023. Du får her et overblik og beskrivelse af et udpluk af dine muligheder. Salg af aktier på First North På nuværende tidspunkt anses aktier på vækstbørsen […] |
RedmarkBetydningen af ligningslovens § 33 A for hovedaktionærer I ligningslovens § 33 A findes en dansk intern lempelsesregel, der kan give skattenedsættelse for de personer, der opnår lønindkomst under ophold i udlandet. Reglen medfører, at der ikke beregnes dansk skat af lønindkomsten. For nærmere gennemgang læs gerne denne artikel. Vi har tidligere beskrevet og kommenteret praksisændringen som følge af Østre Landsrets dom af […] |
RedmarkAndelsboligforeninger – status på de længe ventede nye ejendomsvurderinger og beskatning heraf Folketinget vedtog primo 2021 en ny vurderingsmetode for erhvervsejendomme, herunder også udlejningsejendomme og ejendomme med andelsboliger (som teknisk set hører under erhvervsejendomme). Det betyder højere vurderinger for de fleste. Men skatterne stiger ikke tilsvarende. Til og med 2023 er der et skatteloft, der begrænser, hvor meget grundskylden kan stige. Endelig er der inden skatten beregnes […] |
RedmarkDe nye satser for befordringsfradrag og befordringsgodtgørelse for 2024 Hvert år fastsættes nye satser for bl.a. befordringsfradrag af Skatterådet. For 2024 er stigningen dog mindre end i 2023, hvilket skyldes en forventning om en beskeden stigning i benzinprisen indtil næste år. Her har Skatterådet taget udgangspunkt i en benzinpris på 15,94 kr./l. Der forventes ligeledes en beskeden stigning på udgifterne til vedligeholdelse af det […] |
RedmarkSatser for skattefri kørselsgodtgørelse 2024 Skattefri kørselsgodtgørelse Der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol. Egen bil Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil indregistreret i den pågældendes eget navn. En bil tilhørende ægtefælle eller samlever godkendes også som egen bil, når parterne har […] |
RevisionsinstituttetHvilke udgifter kan virksomheden trække fra til årets julefrokost? Sæsonens julefrokoster er en kærkommen lejlighed til at holde en god firmafest og takke medarbejderne for deres indsats gennem året. Men hvordan undgår man som virksomhed, at julefrokosten giver skatte- og momsmæssige tømmermænd? |
Revisorgruppen DanmarkSatser for skattefri kørselsgodtgørelse 2024 Skatterådet har offentliggjort satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for 2024. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2024
SKM2023.564.SKTST
Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler
Styresignal: Styresignal - genoptagelse - ændring af praksis - fradrag for lønudgifter - sambeskattede selskaber
SKM2023.569.SKTSTSkatteministeren har ved besvarelsen af SAU 2022/23 Alm. del spørgsmål 159 og 160 udtalt, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, stk. 2, ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller med de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået under anvendelse af artikel 24 i OECD´s modeloverenskomst af 2017.
Skattestyrelsen ændrer derfor praksis vedrørende selskabers fradragsret efter ligningslovens § 8 N, stk. 2, jf. stk. 1, i forbindelse med betalinger til dækning af udenlandske koncernselskabers lønomkostninger.
Bindende svar: Flytning til Storbritannien - skattepligt - hjemsted -overdragelse af anparter til ægtefælle - succession
SKM2023.576.SRSpørger havde bevaret rådigheden over helårsbolig i Danmark, efter han fik en bolig til rådighed i Storbritannien i september 2023. Spørger havde således bopæl i Danmark også efter september 2023, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da spørger ikke havde opgivet sin bopæl her i landet, kunne den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, således ikke anses for ophørt. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark efter den 4. september 2023, hvor han fik arbejde og bolig i Storbritannien, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
På baggrund af en helhedsvurdering af Spørgers personlige og økonomiske interesser fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at finde Spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a). Spørger ville fremadrettet løbende opholde sig hyppigere i Storbritannien end i Danmark (125 dage mere i Storbritannien end i Danmark årligt). Skatterådet fandt på denne baggrund, at Spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, da det var i denne stat, hvor han fremadrettet sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold. Skatterådet kunne således bekræfte, at Spørger efter flytningen ville blive anset som hjemmehørende i Storbritannien efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 4 i forbindelse med flytningen til Storbritannien 4. september 2023.
Spørger var flyttet til Storbritannien den 4. september 2023. De nævnte anparter var overdraget til Spørgers ægtefælle den 1. september 2023, dvs. forinden Spørgers afrejse til Storbritannien og på et tidspunkt, hvor samlivet havde bestået i skattemæssig henseende. Skatterådet kunne dermed bekræfte, at overdragelsen af anparter i H1 ApS til ægtefællen, før Spørger udrejste til Storbritannien, ville være omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 26 B, så der ikke udløstes avancebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven i denne forbindelse.
Bindende svar: Rentefradragsbegrænsning i skadesforsikringsselskab, opgørelse af nettofinansieringsudgifter
SKM2023.575.SRForsikringskoncernen var blevet opmærksom på, at rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B kunne blive relevante for koncernen som følge af markedssituationen. Koncernen stillede derfor en række spørgsmål om fortolkningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B.
Skatterådet bekræftede, at Spørger som skadesforsikringsselskab var omfattet af anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 11 B. Skatterådet bekræftede videre, at en række nærmere beskrevne finansielle kontrakter m.v. tjente til at sikre driftsindtægter og driftsudgifter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, 5. pkt., så gevinst og tab på disse kontrakter m.v. ikke skulle medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Skatterådet kunne imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at nogle beskrevne obligationer ikke skulle medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Obligationer ansås ikke for omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3., 5. pkt., der omfatter "gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.)", der tjener til at sikre driftsindtægter og driftsudgifter.
Skatterådet bekræftede herudover, at valutakursreguleringer på hybride lån ikke skulle indgå i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, og at den hybride kernekapital hørte til anlægsformuen, således at formueforøgelser eller -fald i form af eventuelle valutakursgevinster eller -tab ved hel eller delvis indfrielse af obligationerne skulle være indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bindende svar: Overdragelse af aktier med succession - holdingselskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgør under 25 pct. - passiv kapitalanbringelse
SKM2023.574.SRSpørger ønskede at få bekræftet, at et holdingselskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgjorde under 25 pct., ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34.
Værdipapirer, herunder aktier, er udtrykkeligt nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, som eksempel på aktiver, der som udgangspunkt anses for en passiv kapitalanbringelse. Herudover fremgår det direkte af forarbejderne til både lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L36 i folketingsåret 2000/01) og lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L78 i folketingsåret 2005/06), at holdingselskaber som udgangspunkt omfattes af pengetankreglen, idet holdingselskabernes aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Endelig er aktiebeholdninger med en ejerandel på under 25 pct. ikke omfattet af særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. og 4. pkt., hvorefter afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes.
Når der i nærværende sag dels var tale om overdragelse af anparter i et holdingselskab uden reel erhvervsaktiv virksomhed, og dels var tale om en aktiebeholdning på under 25 pct., der ikke udgjorde en del af reel erhvervsaktivitet i holdingselskabet, kunne der i nærværende tilfælde ikke være tale om andet end en investering, der skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse.
Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, imod Spørgers ønske, at det ikke kunne bekræftes, at den konkrete aktiebeholdning, der udgjorde under 25 pct., ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Bindende svar: Anskaffelse af driftsmidler - forhøjet afskrivningsgrundlag
SKM2023.573.SRSkatterådet kunne bekræfte, at de to laptops, som Spørger anskaffede i 2021-2022, kan indgå med 116 % af anskaffelsessummen på den særlige saldo oprettet i medfør af afskrivningslovens § 5 D. Det var oplyst, at hver laptops anskaffelsessum var under beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver (for 2022: 31.000 kr.), og at aktiverne skulle indgå i en funktionsmæssig helhed med anskaffede aktiver og derfor var omfattet af samlesætsreglen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.
Skatterådet begrundede sit svar med, at to de laptops - uanset at de er er anskaffet med henblik på at skulle indgå et netværk - har karakter af at være selvstændige driftsmidler, og at driftsmidlerne er anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 til og med den 31. december 2022, hvilket er en betingelse for, at der kan afskrives på et forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivingslovens § 5 D.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter til anskaffelse af netværksroutere, netværksswitchere og computerservere, der ligeledes er anskaffet i 2021-22, og hvis anskaffelsessum oversteg beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver, kan afskrives med forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivingslovens § 5 D. Dette blev begrundet med, at der er tale om aktiver, der indgår i et netværk som enheder, der hver især har sin særlige funktion, og som kan udskiftes særskilt. Der er derfor tale om aktiver, der i afskrivningslovens forstand har karakter af at være selvstændige driftsmidler på samme måde som maskiner med hver sin funktion, der indgår i en produktionslinje. Endvidere er aktiverne anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 til og med den 31. december 2022, hvilket er en betingelse for, at der kan afskrives på et forhøjet afskrivningsgrundlag.
Dom: Ejendomsvurdering - grundværdi pr. 1. oktober 2017
SKM2023.580.BRSagen angår ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2017 af en større ejendom, der var udlagt til tæt-lav bebyggelse.
Vurderingsankenævnet havde ansat grundværdien til 17.314.400 kr. efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Ved et under sagen foretaget syn og skøn blev grundværdien ansat til 10.250.000 kr. pr. 1. oktober 2012.
Grundlaget for skønsmandens vurdering hvilede efter det af skønsmanden anførte på ganske få ejendomshandler i området i den relevante periode.
Retten henviste hertil og fandt, at det ikke var godtgjort, at myndighedernes skøn kunne til tilsidesættes.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Skattepligtig indkomst - udgifter foretaget i ejers og direktørs interesse - løn- eller aktieindkomst
SKM2023.577.BRSagsøgeren havde fået forhøjet sin personlige indkomst i tre indkomstår med en række udgifter afholdt af to selskaber, som sagsøgeren var ejer af og direktør i, idet det ikke var godtgjort, at udgifterne ikke var afholdt i sagsøgerens interesse.
Indledningsvist konstaterede retten, at det er ubestridt, at sagsøgeren som direktør i og ejer af de to selskaber bærer bevisbyrden for, at hævninger foretaget i selskaberne vedrører driftsrelaterede udgifter. Videre konstaterede retten, at sagsøgeren som direktør og ejer af selskaberne har haft bestemmende indflydelse på selskaberne og disses dispositioner. Endvidere konstaterede retten, at det ikke var bestridt, at der i selskaberne har været reel drift.
Retten udtalte, at betalingerne ved brug af Mastercard til bl.a. dagligvarebutikker, restauranter, caféer, elektronik-, tøj- og kæledyrskæder, hoteller, flyselskaber, biografer og massører ikke er understøttet af nogen bogføringsbilag, og at sagsøgeren ikke i øvrigt har godtgjort, at disse udgifter, der efter deres art må anses for private udgifter, vedrører selskabernes drift. I forlængelse heraf bemærkede retten, at sagsøgeren under en afhøring i konkursboet efter det ene selskab forklarede, at de mange småbeløb, der var hævet via Mastercard på selskabets konti, primært vedrørte forplejning af ham i arbejdstiden.
Videre udtalte retten, at de omhandlede lønoverførsler ikke er indberettet til skattemyndighederne, og at sagsøgeren - uanset forklaringerne om, at der har været ansatte i det ene selskab - ikke har godtgjort, at de omhandlede lønoverførsler vedrører løn til de ansatte medarbejdere for udført arbejde i selskabet. Retten bemærkede hertil, at sagsøgeren under en afhøring i konkursboet efter det ene selskab forklarede, at han privat havde indberettet betalinger fra selskabet i juli 2016.
Endvidere fandt retten, at sagsøgeren heller ikke har godtgjort, at G1-overførslerne er udgifter, der vedrører selskaberne. Retten konstaterede, at de fremlagte fakturaer således ikke er udstedt til et af de to selskaber, og at sagsøgeren har handlet med den (red.fjernet.Y1-land.nationalitet) leverandør for andre selskaber end de to selskaber.
På denne baggrund fastslog retten, at sagsøgeren er skattepligtig af de omhandlede overførsler.
Herefter tog retten stilling til, om betalingerne skulle beskattes som personlig indkomst i form af løn eller som aktieindkomst i form af maskeret udbytte.
Først konstaterede retten, hvor meget sagsøgeren havde i A-indkomst i de omhandlede indkomstår, og hvor meget heraf sagsøgeren (ikke) havde fået fra selskaberne. Herefter udtalte retten, at selskaberne løbende har afholdt udgifter af privat karakter for sagsøgeren, og at retten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes kvalifikation af betalingerne som personlig indkomst omfattet af personskattelovens § 3, stk. 1, og ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.
Som følge heraf tog retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
Dom: Skønsmæssig handelsværdi - salg af ejendom mellem interesseforbundne parter -- parcelhusreglen
SKM2023.572.ØLRSagerne vedrørte forhøjelse af personlig indkomst samt aktie- og sambeskatningsindkomst i forbindelse med salg af en lejlighed, som appellanten købte for 1.175.000 kr. af et selskab, hvori han var hovedanpartshaver, og som efter kort tids ejerskab blev videresolgt for 2.585.000 kr. til en uafhængig tredjepart.
Landsretten fandt, ligesom byretten, at SKAT havde været berettiget til at foretage et skøn over lejlighedens handelsværdi, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn på 2.100.000 kr. Det forhold, at den under byrettens behandling udmeldte skønsmand havde vurderet lejlighedens handelsværdi til 1.650.000 kr. kunne ikke ændre herved.
Sagerne vedrørte desuden, hvorvidt appellantens fortjeneste ved salg af en lejlighed var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (parcelhusreglen).
Landsretten henviste til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og anførte, at det af bestemmelsens forarbejder fremgår, at også kortere beboelsesperioder vil fritage for avancebeskatning, blot der rent faktisk er tale om beboelse og ikke proforma beboelse. På denne baggrund, og da der var enighed om, at appellanten og hans ægtefælle rent faktisk havde beboet lejligheden i ca. 8. måneder, fandt landsretten, at avancen ved salget af lejligheden i juli 2014 var skattefri. Det forhold, at det måtte lægges til grund, at ægtefællerne ved indflytningen ikke havde til hensigt at tage varigt ophold i lejligheden, fordi de forud herfor havde købt en projektlejlighed i Y1-by til overtagelse i september 2014, ændrede ikke herved. Modsat byretten tog landsretten derfor appellantens påstand om nedsættelse af kapitalindkomsten til følge.
Dom: Afregning af H1s andel af dødsboskat for indkomstårene 2007-2012 var foretaget på korrekt grundlag
SKM2023.565.HRSagen angik, om H1 for indkomstårene 2007-2012 har modtaget sin andel af dødsboskat og afsluttende mellemperiodeskat fra staten. Hovedspørgsmålet var, hvordan dødsboskattelovens § 92 skulle fortolkes.
Højesteret udtalte, at bestemmelserne i dødsboskattelovens § 92, stk. 1 og 4, efter deres ordlyd og sammenhæng indebærer, at en kommune kun har krav på at få udbetalt 1/3 af dødsbo- eller mellemperiodeskatten i et bo, hvis andelen kan afregnes på grundlag af "oplysninger, der foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret".
Højesteret fandt efter ordlyden af § 92, stk. 4, 1. pkt., og dens forarbejder, at bestemmelsen må forstås sådan, at statens afregning af dødsbo- og mellemperiodeskat skal ske på grundlag af de oplysninger, der den 1. maj i året 2 år efter dødsåret af skattemyndighederne efter skatteansættelse er indberettet til slutskattesystemet.
Denne forståelse har den konsekvens, at kommunerne efter afskaffelsen af reglerne om efterreguleringer ved en lovændring i 2006 ikke længere har sikkerhed for at få andel i dødsboskatter fra navnlig store boer, fordi registrering i slutskattesystemet ofte først sker efter 1. maj-fristen. Dermed får kommunerne samlet set en væsentligt mindre andel af skatten end den tredjedel, som er nævnt i § 92, stk. 1. Selv om denne konsekvens af 2006-loven ikke er omtalt i forarbejderne, fandt Højesteret, at afskaffelsen af efterreguleringer ikke kan begrunde en ændret forståelse af § 92, stk. 4, 1. pkt.Højesteret bemærkede i den forbindelse, at det må være et lovgivningsanliggende at træffe bestemmelse om, hvorvidt der skal ændres ved det grundlag, som en kommunes andel af dødsbo- og mellemperiodeskat skal beregnes efter.
Højesteret fandt det ikke godtgjort, at Skattestyrelsen havde handlet ansvarspådragende ved tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen i forbindelse med skatteansættelse og indberetning til slutskattesystemet med henblik på afregning af dødsbo- og mellemperiodeskat til kommunen.
Landsretten var nået til samme resultat.
Nyt fra Domsdatabasen
Nyt på inddrivelsesområdet
Afvisning, da påstandene ikke kunne indgå i en domskonklusion Sagen drejede sig materielt om, hvorvidt sagsøgerens gæld til det offentlige i indkomståret 2006 var retskraftig med den eventuelle konsekvens, at en foretagen lønindeholdelse ikke skulle være sket. Retten afviste imidlertid sagen med henvisning til, at sagsøgerens påstande ikke var præcise eller i øvrigt egnede sig til at indgå i en domskonklusion. | |
Inddrivelse af forsyningsafgifter Sagen drejer sig om en række forsyningsafgifter, bidrag og gebyrer, der var pålagt og opkrævet hos en ejer af en kondemneret ejendom af en række forsyningsselskaber som fordringshavere, og som delvist var inddrevet af Gældsstyrelsen. Boligejeren nedlagde påstande overfor forsyningsselskaberne samt Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om, at der skulle ske nedsættelse af boligejerens gæld vedrørende forsyningsafgifterne, at boligejeren havde et tilbagebetalingskrav vedrørende betalte eller lønindeholdte forsyningsafgifter, gebyrer og renter, og at boligejeren havde krav på erstatning for advokatudgifter og/eller gebyrer og renter. Boligejeren gjorde gældende, at ministerierne var erstatningsansvarlige, da de havde tilsidesat deres forpligtelse til at føre tilsyn med forsyningsselskaberne, og at der var sket en tilsidesættelse af et delegationsforbud, da de pågældende forsyningsafgifter ifølge boligejeren var omfattet af grundlovens §43. Forsyningsselskaberne nedlagde friholdelsespåstand overfor Skatteministeriet, hvis de måtte blive idømt et tilbagebetalingskrav. Retten fandt, at boligejerens krav om tilbagebetaling af alle foretagne indbetalinger på de omtvistede fordringer var forældede. Ubetalte krav, der var sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen, ikke var forældede. Der var ikke grundlag for at anse nogen af forsyningsselskaberne eller ministerierne for erstatningsansvarlige for boligejerens krav om betaling af advokatudgifter. Allerede som følge af frifindelsen af forsyningsselskaberne blev ministerierne frifundet for de nedlagte friholdelsespåstande. Retten bestemte, at boligejeren efter sagens udfald skulle betale sagsomkostninger til forsyningsselskaberne samt Skatteministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, og at forsyningsselskaberne skulle betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. |
Nye straffesager
Straf - momssvig - kildeskat - kontantbeløb - skønsmæssige beregninger - samlevende T1 og T2 var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter samt kildeskattesvig som henholdsvis indehaver og direktør af et selskab at have angivet momstilsvaret for lavt med 2.210.074 kr. for 01.01.11-30.09.13 og for 01.10.13-30.06.14 undladt at angive et momstilsvar på 830.968 kr., ligesom de i perioden 01.01.11-30.09.13 havde undladt at opfylde selskabets pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. De havde derved unddraget for i alt 3.041.042 kr. i moms, 4.024.645 kr. i A-skat og 682.546 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet var under konkursbehandling. Bogførings- og regnskabsmaterialet for selskabet var bortkommet. Sagen var startet ved at der kunne ses kontanthævninger i million kroners størrelse på selskabets erhvervs konto samt mange overførsler til private konti. T1 og T2 gjorde gældende, at det vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at domfælde på baggrund af told- og skatteforvaltningens skønsmæssige beregninger. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i momssvig, men frifandt for kildeskattesvig, idet der ikke var bevis for sort aflønning i selskabet. T2 dømtes tillige for skattesvig for indkomstårene 2011-13. Retten lagde til grund at told- og skatteforvaltningen var berettiget til at lave skønsmæssige beregninger og lagde i det store og hele beregningen til grund og henviste blandt andet til skattemedarbejderens særdeles grundige og sikre forklaring om arbejdet med at rekonstruere selskabets regnskaber, herunder at han post for post på kontoudskrifterne har gjort sig kvalitative overvejelser om hvordan den enkelte transaktion har skullet kvalificeres regnskabsmæssigt og i den forbindelse inddrog alt tilgængelig viden om selskabet, herunder kunder og leverandører. Endvidere har der i tiden efter told- og skatteforvaltningens afgørelse været et efterforløb med indsigelser som har ført til visse justeringer. T1 idømtes 1 års betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste samt tillægsbøde på 2.940.000 kr. T2 idømtes 2 års fængsel samt tillægsbøde på 7.430.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen | |
Straf - skattesvig - momssvig - ikke selvanmeldelse- ulovlige anpartshaverlån - delvis forældelse T var som direktør i et selskab, i forening med en anden, tiltalt for moms- og skattesvig for momsperioden 01.01.2008-31.12.2008 og indkomståret 2008. Beløb gik direkte ind på mellemregningskontoen i stedet for at blive bogført dels i omsætningen og dels i momsregnskabet således at beskatningen blev undgået. Momstilsvaret blev herefter angivet for lavt med 715.013 kr. og selskabets overskud blev selvangivet for lavt med 2.860.412 kr. Statskassen blev herved unddraget for 715.013 kr. i moms og 715.100 kr. i selskabsskat. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 1 års betinget fængsel samt en tillægsbøde 1.430.000 kr. samt erstatningskrav. Byretten fandt, idet selskabet gik konkurs den 13.04.2010 og kurator den 09.02.2011 foretog anmeldelse til politiet om de ulovlige anpartshaverlån, ikke at Ts anmeldelse til told- og skatteforvaltningen den 29.06.2011 kunne henføres til reglerne om selvanmeldelse. T forklarede i landsretten, at han udarbejdede mellemregningskontoen til revisor i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i maj/juni 2009, hvorved betalingen af de to fakturaer blev udholdt fra selskabets indkomstopgørelse for 2008. T udarbejdede selskabets halvårlige momsregnskaber og forestod momsangivelserne. Han vidste ikke at moms skulle angives i det halvår, hvor fakturaen udstedes. De blev enige om, at T skulle fortælle deres revisor, at den indbetaling, hvorved fakturaerne blev betalt, var en indbetaling fra den ene. For at kunne gennemføre dette, skiftede de revisor. Ved at skubbe momsafregningen og selskabsskatten foran selskabet ville de se, om selskabet kunne holdes i live, og momsafregningen og selskabsskatten betales senere. Landsretten fandt T skyldig i momssvig, men frifandt T for skattesvig. T idømtes 6 måneders betinget fængsel og tillægsbøde på 350.000 kr. Landsretten stadfæstede med hensyn til erstatning. Retten lagde vægt på forholdets karakter og størrelsen af det unddragne momsbeløb. Tillægsbøden blev nedsat til afrundet halvdelen af det unddragne beløb henset til den lange sagsbehandlingstid. T frifandtes for skattesvig, idet der ikke var taget fradrag for direktørernes lønudgifter i selskabets indkomstopgørelse, hvorefter der var tvivl om unddragelsen oversteg 500.000 kr. Forholdet var herefter forældet efter den femårige forældelsesregel. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 20/0084482
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører ikke godkendt creditlempelse for betalt udenlandsk skat i Storbritannien og nægtet fradrag for obligatorisk social sikring. Landsskatteretten godkender creditlempelse i overvejende grad, men ikke fradrag for obligatorisk social sikring.
Afsagt: 03-11-2023
Journalnr: 19/0085100
Dobbeltbeskatning, obligatorisk social sikring mm
Klagen vedrører creditlempelse for betalt udenlandsk skat i Storbritannien, nægtet fradrag for obligatorisk social sikring, nedsat befordringsfradrag og rejsefradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-11-2023
Journalnr: 22/0086787
Ejendomsavance
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget klagerens skatteansættelse og har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance ved salget af en lejlighed. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 03-11-2023
Journalnr: 22/0005243
Kursgevinst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2015 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med kursgevinst ved frigørelse fra gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-10-2023
Journalnr: 21/0092683
Lønindkomsty fra Tyskland mm
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig til Danmark af lønindkomst fra Tyskland og har ansat overskud af udenlandske udlejningsejendomme. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af aktie- og udbytteindkomst ikke godkendt fradrag for tab på udenlandske aktier. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af lønindkomst fra Tyskland og fradrag for tab på udenlandske aktier og ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overskud af udenlandske udlejningsejendomme, således at der ved indkomstopgørelsen gives klageren fradrag for afskrivninger på det polske plejehjems bygninger.
Afsagt: 01-11-2023
Journalnr: 22/0022154
Lønindkomsty fra Tyskland mm
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig til Danmark af lønindkomst fra Tyskland og Polen og ved opgørelsen af aktie- og udbytteindkomst ikke har godkendt fradrag for tab på udenlandske aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-11-2023
Journalnr: 22/0072200
Overdragelse af udlejningsejendom
Sagen angår, om der er sket overdragelse af en ren udlejningsejendom, og i bekræftende fald, om ejendommen kan overdrages med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C - og den i denne forbindelse fastsatte gaveafgift. Landsskatteretten forhøjer gaveafgiften yderligere.
Afsagt: 23-10-2023
Journalnr: 22/0078403
Overskud af udenlandsk udlejningsejendom
Klagen vedrører Skattestyrelsens ansættelse af overskud af udenlandsk udlejningsejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen således at overskuddet ændres til et underskud.
Afsagt: 01-11-2023
Journalnr: 22/0024734
Tinglysningsafgift - bodeling
Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af yderligere tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af en endelig bodeling. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-11-2023
Journalnr: 22/0049528
Yderligere tinglysningsafgift
Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af yderligere tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af et skøde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-11-2023
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 04-12-2023 - 02-01-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 21-12-2023 dom i C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - indførelse af en afgift, som pålægges kreditinstitutters passiver, med henblik på at finansiere den nationale sociale sikringsordning - påstået forskelsbehandling af udenlandske kreditinstitutters filialer - direktiv 2014/59/EU - regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - anvendelsesområde
Lovtidende
Lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, LOV nr 1354 af 29/11/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 4 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.).
Spørgsmål og svar
Spm. 13 |
L 5 Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).
Bilag
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 | Ændringsforslag stillet den 1. december 2023, fra skatteministeren |
L 52 Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet).
Bilag
Bilag 4 |
Spørgsmål og svar
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 63 |
Spørgsmål og svar
Spm. 12 |
Spm. 21 |
Spm. 59 |
Spm. 60 | Vil ministeren kommentere den internt omdelte henvendelse fra F.K.J., jf. SAU alm. del – bilag 37? Svar |
Spm. 103 |
Spm. 132 |
Spm. 133 |
Spm. 134 |
Spm. 135 |
Spm. 136 |
Spm. 137 |
Spm. 138 |
Spm. 142 |
Spm. 143 |
Spm. 145 |
Spm. 146 |
Spm. 147 |
Spm. 149 |
Spm. 150 |
Spm. 151 |
Spm. 152 |
Spm. 309 |
Spm. 310 |
Spm. 315 |
Spm. 317 |
Spm. 357 |
Spm. 397 |
Spm. 400 |
Spm. 401 |