SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2023, uge 34

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Værdiansættelse af fast ejendom - familieoverdragelser og dødsboer
Ny praksis giver bedre muligheder for generationsskifte
Er du skattepligtig af en gældseftergivelse?

Afgørelser
Nægtelse af registrering for A-skat, AM-bidrag og moms
Afslag - Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse
Nægtet fradrag for negativt pensionsafkast
Flytning af forsikringsordning - Afkast anses som anden kapitalindkomst - Forsikringsordning anses for at have ændret karakter fra omfattet af den tidligere PBL § 50 til at være omfattet af PBL § 53 A

Domme
Ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet - registeroplysninger
Kildeskat af udbytter og renter, beneficial owner, misbrug, gennemstrømningsselskaber, moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet, dobbeltbeskatningsoverenskomster, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og litra d, kontrolleret
Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering - skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Beierholm

Værdiansættelse af fast ejendom - familieoverdragelser og dødsboer

Reglerne om værdiansættelse af fast ejendom ved familieoverdragelser og i dødsboer kan være vanskelige at gennemskue

EY

Ny praksis giver bedre muligheder for generationsskifte

En ny praksis for opgørelsen af pengetanksreglen ved successionsoverdragelser giver bedre muligheder for generationsskifter.

EY

Er du skattepligtig af en gældseftergivelse?

For at afgøre om eftergivelse af gæld er skattepligtig, skal det afklares, om der er tale om en singulær eller samlet ordning.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Nægtelse af registrering for A-skat, AM-bidrag og moms

SKM2023.412.LSR

Landsskatteretten fandt i en sag om nægtelse af registrering for moms, A-skat og AM-bidrag, at der var tale om en direkte fortsættelse af et konkursramt selskab med en ikke uvæsentlig gæld til staten.

Skattestyrelsen havde mulighed for at nægte en registrering, hvis der forelå alvorlige indicier på, at registreringen ville blive anvendt svigagtigt, eller selskabet ikke havde angivet den reelle indeholdelsespligtige (ledelse) eller selskabets reelle adresse. Denne kontrol af forholdene fulgte for momsområdet af EU-Domstolens dom i C-527/11, Ablessio SIA. Landsskatteretten fandt, at den samme kontrol kunne anvendes analogt i forhold til Skattestyrelsens kontrol af, hvorledes en virksomhed skulle registreres for A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.599.LSR og SKM2022.213.LSR.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens begrundelse, idet Skattestyrelsen ikke havde skabt en formodning for, at direktøren udgjorde en del af den reelle ledelse i det konkursramte selskab, og at der som følge heraf forelå alvorlige indicer på, at registreringen ville blive anvendt svigagtigt.

Landsskatteretten fandt, at det forhold, at selskabet havde afgivet urigtige oplysninger om selskabets adresse, at selskabet var vidende herom, og at selskabet ikke straks efter havde forsøgt at rette forholdet, medførte, at der forelå tilstrækkelige alvorlige indicier på, at en registrering for moms, A-skat og AM-bidrag ville blive anvendt svigagtigt af selskabet. Selskabet kunne som følge heraf ikke opnå en registrering for moms, A-skat og AM-bidrag, jf. momslovens § 47, stk. 1, kilde-skattebekendtgørelsens § 16, stk. 1, arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og C-527/11, Ablessio SIA, præmis 34.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Afslag - Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse

SKM2023.410.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt det var med rette, at Skattestyrelsen havde givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014, og om hvorvidt klageren havde anmodet om ordinær genoptagelse af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016, og i forlængelse heraf, om Skattestyrelsen med rette havde givet afslag på ekstraordinær genoptagelse.

For så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014, fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten lagde vægt på, at det fremgik af takseringerne for indkomstårene 2013 og 2014, at der især var lagt vægt på forskudsopgørelserne for henholdsvis 2013 og 2014 som virksomhedens forventede resultat. Retten fandt endvidere, at der ikke forelå oplysninger, der påviste fejl fra Skattestyrelsens side, idet Skattestyrelsen skønsmæssigt havde takseret virksomhedens overskud ud fra de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for taksationen.

For så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016, bemærkede Landsskatteretten, at det ud fra de foreliggende oplysninger ikke kunne lægges til grund, at klageren ved sin henvendelse i 2019 havde anmodet om ordinær genoptagelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Retten lagde vægt på, at klagerens henvendelse via genoptagelsesformularen på Skattestyrelsens hjemmeside alene efter sin ordlyd indeholdt en hensigtserklæring om at søge genoptagelse, og at denne henvendelse ikke var tilstrækkelig konkretiseret til at blive behandlet som en konkret genoptagelsesanmodning for indkomstårene 2015 og 2016. Henvendelsen kunne således ikke danne grundlag for en ændret indkomstansættelse, og klageren havde ikke fulgt op på henvendelsen ved at konkretisere og fremsende dokumentation. Klageren havde derfor ikke med rette kunnet indrette sig på, at Skattestyrelsen ville betragte henvendelsen som en genoptagelsesanmodning og genoptage ansættelserne for de pågældende indkomstår. Spørgsmål om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 skulle herefter behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2. Skattestyrelsen ansås for i afgørelsen om afslag på genoptagelse at have foretaget en prøvelse af såvel skønnet samt sagens øvrige omstændigheder med henblik på at vurdere, om der, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, forelå særlige omstændigheder. Ved efterfølgende klage over afslag på genoptagelse skulle Landsskatteretten således vurdere, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde vurderet, at der ikke forelå særlige omstændigheder. Som led i denne prøvelse indgik efter omstændighederne indholdet og begrundelsen af de oprindelige foretagne taksationer, som klageren ønskede genoptaget. I Skattestyrelsens taksationsforslag af 25. januar 2017 og 10. oktober 2019 for indkomstårene 2015 og 2016 var der som begrundelse for forhøjelse af overskud af virksomhed på henholdsvis 675.000 kr. og 2.075.000 kr. anført, at det var skønnet ud fra klagerens personlige skatteoplysninger, og at Skattestyrelsen især havde lagt vægt på et skønnet privatforbrug på 190.000 kr. Skattestyrelsens forslag til taksationer indeholdt et administrativt skøn, og Landsskatteretten fandt, at det ikke ud fra de konkrete begrundelser var muligt at se, hvilket hovedhensyn, der begrundede de takserede beløb. Da det ikke ud af taksationerne kunne udledes, hvordan Skattestyrelsen var kommet frem til de takserede beløb, var der i forbindelse med klagesagen indhentet oplysninger fra Skattestyrelsen. Ved en gennemgang af årsopgørelserne og de personlige skatteoplysninger for 2014, 2015 og 2016 kunne det konstateres, at der havde været større formueforskydninger i løbet af de påklagede indkomstår. Retten fandt efter en sammenstilling af de forskellige skatteoplysninger og de beregnede formueforskydninger, at taksationerne for 2015 og 2016 var foretaget med rette, idet der fandtes støtte for de takserede beløb i de formueforskydninger, der var sket i de pågældende indkomstår, og som måtte være et udtryk for de oplysninger, som Skattestyrelsen havde til rådighed ved taksationerne. Uanset, at de oprindelige afgørelser om taksation for indkomstårene 2015 og 2016 led af en begrundelsesmangel, fandt retten, at manglen måtte anses som konkret uvæsentlig, idet der bl.a. blev lagt vægt på, at det i forbindelse med Landsskatterettens prøvelse havde været muligt, efter indhentelse af yderligere oplysninger fra Skattestyrelsen, at se, hvilke forhold og hensyn Skattestyrelsen måtte have lagt vægt på i sit skøn. Retten fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne andre særlige omstændigheder, som kunne danne grundlag for at pålægge Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det fandtes ikke godtgjort, at klagerens private anliggender, herunder dennes sygdom, havde haft en sådan karakter i hele perioden, at det havde forhindret klageren i at anmode om genoptagelse inden udløbet af fristerne for ordinær genoptagelse, ligesom 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke ansås for overholdt.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Afgørelse: Nægtet fradrag for negativt pensionsafkast

SKM2023.409.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 11. og 12. pkt., hjemlede en ret til, at klageren i indkomståret 2021 kunne fradrage et negativt afkast af klagerens livsforsikring i G1 opstået i indkomståret 2021 under henvisning til, at der var et positivt afkast i indkomstårene 2019 og 2020. Klagerens livsforsikring i G1 var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og det negative og positive afkast stammede fra samme livsforsikring. Klageren havde i indkomstårene 2019 og 2020 et positivt afkast på i alt 359.893 kr., og i indkomståret 2021 havde klageren et negativt afkast på 716.084 kr.Landsskatteretten fandt, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, ikke hjemlede en ret til, at klageren i indkomståret 2021 kunne fradrage et negativt afkast af klagerens livsforsikring i G1 opstået i indkomståret 2021 med henvisning til, at der var et positivt afkast fra samme livsforsikring i indkomstårene 2019 og 2020. Landsskatteretten fandt, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 11. og 12. pkt., ud fra en ordlydsfortolkning sammenholdt med en formålsfortolkning af bestemmelsens forarbejder alene måtte anses for at hjemle en ret til at fradrage et negativt afkast i pågældende indkomstårs og de efterfølgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Der fandtes således ikke at være hjemmel til at tage et fradrag for et negativt afkast i et indkomstår, hvor der ikke samtidigt var et positivt afkast, uagtet at der som i nærværende tilfælde havde været et positivt afkast i tidligere indkomstår. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Flytning af forsikringsordning - Afkast anses som anden kapitalindkomst - Forsikringsordning anses for at have ændret karakter fra omfattet af den tidligere PBL § 50 til at være omfattet af PBL § 53 A

SKM2023.406.LSR

En forsikringsordning oprettet før den 18. februar 1992, som oprindeligt var omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, ansås for at have skiftet skattemæssig status som følge af skift af forsikringsselskab efter den 18. februar 1992. Forsikringsordningen blev flyttet fra ét forsikringsselskab til et andet, og den nyoprettede forsikringsordning ansås at være en nyoprettet forsikring omfattet af nugældende pensionsbeskatningslovs § 53 A, hvilket medførte, at afkastet var skattepligtigt, jf. personbeskatningslovens § 4, stk. 1, nr. 13. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Dom: Ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet - registeroplysninger

SKM2023.407.BR

Sagsøgeren havde fået årsomvurderet grund- og ejendomsværdien af sin ejendom i medfør af den tidligere gældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 2 og 6. Under sagen anerkendte Skatteministeriet, at ejendomsværdien af sagsøgerens ejendom skulle nedsættes.

Retten fandt, at Vurderingsankenævnet ved deres vurdering af ejendommen havde lagt de oplysninger til grund, som de efter loven skal, og at myndighederne vedrørende de omstridte data havde anvendt den lovbestemte dato - 1. oktober. Videre udtalte retten, at der i sagen ikke er tale om en fejl fra myndighederne, at data ikke var ajourført den 1. oktober, og at Geodatastyrelsen først efter denne dato tog stilling til approbationen. Retten fastslog herefter, at der på den baggrund ikke er fejl i grundlaget for Vurderingsankenævnets skøn. Retten fandt også, at en konkret servitut ikke kunne føre til et andet resultat, allerede fordi servitutten ikke vil påvirke den offentlige vurdering.

På denne baggrund tog retten Skatteministeriets påstand til følge, hvorefter Skatteministeriet blev frifundet, idet Skatteministeriet allerede havde anerkendt, at ejendomsværdien af sagsøgerens ejendom skulle nedsættes med 250.000 kr. til 2.950.000 kr.

Dom: Kildeskat af udbytter og renter, beneficial owner, misbrug, gennemstrømningsselskaber, moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet, dobbeltbeskatningsoverenskomster, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og litra d, kontrolleret

SKM2023.404.ØLR

Et moderselskab hjemmehørende i Y1-land var skattepligtig af renter og udbytter, som det havde oppebåret fra sit danske datterselskab. Der skulle hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da hverken moderselskabet eller dette selskabs eget Y1-landske moderselskab kunne anses for retmæssig ejer af udbytterne og renterne i direktivernes og overenskomstens forstand, og da der forelå misbrug. Landsretten fandt således, at de Y1-landske selskaber var gennemstrømningsselskaber for renterne og udbytterne, der blev ført videre til bagvedliggende selskaber i skattelyene Y2-ø og Y3-ø.

Landsretten fandt, at der ikke var ført sikkert bevis for, at selskaberne på Y2-ø også var gennemstrømningsselskaber, og at den retmæssige ejer af renterne og udbytterne var en bagvedliggende trust eller investorer hjemmehørende i Y4-land. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y4-land kunne derfor ikke give grundlag for nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten af renterne og udbytterne.

Landsretten fandt heller ikke, at der var ført bevis for, at der var grundlag for at foretage en delvis nedsættelse af kildeskattekravet som følge af, at en af investorerne i selskabet på Y3-ø var hjemmehørende i Y5-land, hvormed Danmark også havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I forhold til en indsigelse om, at renterne for en del af den omhandlede periode ikke vedrørte kontrolleret gæld i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d's forstand, fandt landsretten, at en aktionæroverenskomst

Dom: Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering - skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5

SKM2023.403.BR

Sagen angik tilbagekaldelse af en tilladelse til skattefri omstrukturering af en familiejet koncern, hvor far og søn, efter omstruktureringen, ejede hver sit holdingselskab. Skattemyndighederne havde givet tilladelse til omstruktureringen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 1 og 2, og fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b.

Retten fandt, at den skattefrie omstrukturering indebar elementer af transaktioner mellem kontrollerede parter, hvorefter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse. At SKAT havde påberåbt sig en forkert hjemmel i sin afgørelse, og først havde henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 under klagesagen ved Landsskatteretten, afskar ikke SKAT fra at påberåbe sig fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og gjorde ikke SKATs afgørelse ugyldig.

Omstruktureringen måtte antages at have skatteundgåelse som et fremherskende formål, henset blandt andet til, at vilkåret i SKATs tilladelse var overtrådt, og at der kort efter omstruktureringen var udloddet et ekstraordinært udbytte med et efterfølgende salg af aktier mellem de to holdingselskaber til en særdeles gunstig pris som følge af udlodningen. Det forhold, at aktierne kunne været overdraget ved succession efter aktieavancebeskatningsloven § 34, kunne ikke føre til et andet resultat.

Da ejerne eller deres rådgivere var vidende om de foretagede dispositioner, kunne en tilbagekaldelse ikke anses som uproportional.

Skattemyndighedernes tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri omstrukturering var derfor berettiget.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-827/21 Tilnærmelse af lovgivningerne Banca A (Application de la directive fusion dans une situation interne)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2009/133/EF - artikel 7 - fusion ved overtagelse - en rent intern transaktion - EU-rettens forrang uden for EU-rettens anvendelsesområde - foreligger ikke - fortolkning af EU-retten uden for dens anvendelsesområde - Domstolens kompetence i præjudicielle sager - betingelse - EU-retten gjort anvendelig på direkte og ubetinget vis i medfør af national ret

Domstolens dom:

1) EU-retten forpligter ikke en national ret til at anlægge en fortolkning, der er i overensstemmelse med Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, af en national bestemmelse, som finder anvendelse på en rent intern transaktion med fusion af to virksomheder, der hver har deres vedtægtsmæssige hjemsted i den samme medlemsstat, når denne transaktion ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
2) Domstolen har ikke kompetence til at besvare præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af direktiv 2009/133, når de faktiske omstændigheder i hovedsagen ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og når national ret ikke har gjort EU-retten anvendelig på disse faktiske omstændigheder på direkte og ubetinget vis.