![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Pas på med pengeudlån fra holdingselskaber
Ingen grænser for arbejdsgiveres tilskud til kantineordninger
De danske skatteregler for bankkonti i udlandet
Betaling af restskat for 2022
SKAT udskyder ekstraordinært selskabernes oplysningsfrist til 25. august 2023
Udskyldelse af selskabers selvangivelse
Pas på de ulovlige aktionærlån
Holdingkravet kan overtrædes ved en række sammenhængende dispositioner
Landsretsdom i sag om transfer pricing og indeholdelse af udbytteskat
New exemption for non-EU nationals' access to work in Denmark without a work permit
Tiltag omhandlende hurtigere og hårdere straf for skattesvindel
Udkast til styresignal
Ophævelse af visse SKAT-meddelelser offentliggjort i perioden 2005 til 2009 - udkast til styresignal
Ordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 26 - tab på aktier - modregning af negativ skat - kildeartsbegrænsede/ikke-kildeartsbegrænsede tab - underskud - praksisændring - udkast til styresignal
Bindende svar
Vedtægtsændring - oprettelses af kapitalklasser, ikke afståelse
Fjernvarmeværk fortsat skattefritaget hvis der bliver tilbudt forsikringsordning
Fradrag for endeligt underskud efter SEL § 31 E efter fusion med tysk datterselskab
Begrænset skattepligt af udbytte - retmæssig ejer og ligningslovens § 3
Aktieombytning, vederlag i kontanter og aktier, ikke udbyttebeskatning, ikke omgåelse
Dobbeltdomicileret fysisk person var hjemmehørende i USA, amerikansk selskab ville få fast driftssted som følge af direktørs arbejde fra hjemmekontoret i Danmark
Nyt fra domstol.dk
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOPas på med pengeudlån fra holdingselskaber En hovedaktionær blev i en ny afgørelse beskattet af maskeret udlodning, fordi han lod sit holdingselskab låne penge ud til sin nabo. Landsskatteretten mente, at det kun skete for at undgå en tabsrisiko i personligt regi. |
BDOIngen grænser for arbejdsgiveres tilskud til kantineordninger Madordninger på jobbet er nok det mest populære personalegode af alle, og hvis blot maden ikke er luksuspræget og medarbejdernes egenbetaling overholder mindstegrænsen, må arbejdsgiveren gerne betale det meste. |
BDODe danske skatteregler for bankkonti i udlandet Flere og flere danskere opretter en udenlandsk bankkonto, hvor de har penge stående i fx USD, GBP, EUR eller SEK, men kun de færreste kender de danske skatteregler for den slags. |
BDOFristen for betaling af restskat nærmer sig. For nogle kan det være fristende at udskyde betalingen ved lade den indregne i forskudsskatten for 2024. Rentemæssigt er der sjældent den store forskel på betaling nu eller senere. |
Dansk RevisionSKAT udskyder ekstraordinært selskabernes oplysningsfrist til 25. august 2023 Nogle selskaber har oplevet udfordringer med it-systemet, når det årlige oplysningsskema skal indsendes til SKAT. |
DeloitteUdskyldelse af selskabers selvangivelse Skattestyrelsen besluttede den 22. juni 2023 at forlænge fristen for indsendelse af oplysningsskemaet for 2022 med 8 uger. Denne forlængelse gælder kun for selskaber med regnskabsår, der slutter den 31. december 2022. |
EYPas på de ulovlige aktionærlån Kapitalejerlån, aktionærlån, ulovligt aktionærlån - uanset navn, er reglerne svære at forstå, og der er store konsekvenser, hvis de brydes. |
EYHoldingkravet kan overtrædes ved en række sammenhængende dispositioner Ved en skattefri kapitalombytning indtræder et 3-årigt holdingkrav. Dette kan dog også overskrives, uden at der sker en egentlig afståelse. |
KammeradvokatenLandsretsdom i sag om transfer pricing og indeholdelse af udbytteskat Dansk selskabs transfer pricing-dokumentation var så mangelfuld, at skattemyndighederne kunne fastsætte selskabets skattepligtige indkomst skønsmæssigt, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet. Selskabet hæftede derudover for manglende indeholdelse af udbytteskat. |
KPMG Acor TaxNew exemption for non-EU nationals' access to work in Denmark without a work permit New exemption for non-EU nationals' access to work in Denmark without a work permit |
TVC AdvokatfirmaTiltag omhandlende hurtigere og hårdere straf for skattesvindel Skatteministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at et flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om seks nye tiltag, som har til formål at sikre, at skatteøkonomisk kriminalitet straffes hårdere og hurtigere. |
Styresignalet ophæver en række SKAT-meddelelser, som er offentliggjort i perioden 2005 til 2009. SKAT-meddelelserne ophæves, da de enten er indarbejdet i Den juridiske vejledning eller vedrører ikke længere gældende lovgivning m.v.
Højesteret afsagde den 8. december 2020 dom (SKM2020.531.HR) om, hvorvidt en skattepligtig havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.
Højesteret fandt, at den skattepligtige ved skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget negativ skat i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget skatteværdi af tab fra 2010 var opgjort korrekt.
Højesterets dom i SKM2020.531.HR har indebåret en praksisunderkendelse, og der kan derfor efter omstændighederne gives adgang til ekstraordinær genoptagelse for andre skattepligtige.
Efter den nye praksis kan en skattepligtig, der kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag, som udgangspunkt få skatteansættelsen for et senere indkomstår foretaget eller ændret på en sådan måde, at skatteansættelsen får det indhold, som den ville have fået, hvis skatteansættelsen for det tidligere indkomstår ikke havde været fejlbehæftet.
Spørger ønskede at få bekræftet, at en vedtægtsændring i et selskab, at aktieklasserne, der ejedes af to uafhængige familier, ikke medførte afståelse efter aktieavancebeskatningsloven § 30. Vedtægtsændringen medførte, at der kunne udloddes udbytte til en arving efter en af de eksisterende aktionærer på et fremtidigt tidspunkt, og at de andre aktionærer ville få en forlods udbytteret på dette tidspunkt. Den forlods udbytteret ville blive opskrevet med selskabets kassekreditrente.
Skatterådet fandt, at vedtægtsændringen ikke medførte afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30, da det først var på tidspunktet for fastsættelse af den forlods udbytteret, at det kunne vurderes, hvorvidt kassekreditrenten svarede til det en uafhængig part ville kræve i opskrivning. Spørgsmålet blev derfor besvaret med "Ja, se dog begrundelse".
Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet fortsat kunne være omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3 stk. 1, nr. 4, hvis der blev tilbudt en forsikringsordning for gasfyr ved konvertering til fjernvarme, til kommende fjernvarmekunder, hvor selskabet havde forsyningspligt. Forsikringsordningen havde umiddelbart en nær tilknytning til aktiviteten i selskabet, hvor der skete en udvidelse af fjernvarmenettet, og hvor forsikringsordningen bestod af reparation eller udskiftning af gasfyret/varmtvandsbeholderen med basis i fjernvarmeværkets store reservedelslager af gamle gasfyr. Indtægterne fra denne forsikringsordning faldt derfor inden for de aktiviteter et sådant fjernvarmeværk almindeligvis kunne have, hvor der var tale om en udvidelse af fjernvarmenettet over en årrække.
Skatterådet bekræftede, at en grænseoverskridende skattefri fusion på samme måde som en likvidation er en begivenhed, som kan udløse et endeligt underskud. Det var oplyst, at datterselskabet havde anvendt en del af det opgjorte underskud til at imødegå en forhøjelse af sin skattepligtige indkomst i Tyskland som følge af gennemførte gældskonverteringer. Skatterådet fandt, at den del af underskuddet, som datterselskabet havde anvendt i Tyskland, ikke udgjorde et endeligt underskud, som kunne medregnes efter SEL § 31 E.
Skatterådet afviste at bekræfte den beløbsmæssige opgørelse af underskuddet, da der ikke på baggrund af de fremlagte oplysninger kunne svares med fornøden sikkerhed.
Skatterådet bekræftede, at det endelige underskud ville indgå i den skattemæssige indkomstopgørelse for Spørger i endelighedsåret, herunder at et eventuelt endeligt underskud, som ikke kunne anvendes af Spørger i endelighedsåret, ville kunne anvendes af selskaber, der var sambeskattede med Spørger i dette indkomstår, og at et eventuelt resterende endeligt underskud herefter ville kunne fremføres af Spørger til anvendelse i senere indkomstår - forudsat at den grænseoverskridende fusion blev gennemført som en skattefri fusion.
Spørger, H10, ønskede bekræftet, at det danske datterselskab, H5, kunne udlodde udbytte skattefrit til H6 som herefter ville videreudlodde en del af udbyttet gennem mellemliggende selskaber i strukturen, for til sidst at ende i H10.
Skatterådet bekræftede at den forespurgte situation ikke ville være omfattet af begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da den umiddelbare modtager, H6, kunne anses for at være den retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at eftersom H10 ligeledes ville opfylde betingelserne for skattefrihed efter moder-/datterselskabsdirektivet samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten, såfremt udbytte var udloddet direkte, ville der ikke foreligge misbrug. Skatterådet fandt endvidere, at den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, ikke ville finde anvendelse, da der ikke var tale om et arrangement der var tilrettelagt med det formål at opnå en skattefordel.
Spørger ejede ca. 5,4% og indirekte ca. 1,3% anparter i G1, der indirekte ejede anparterne i G4. De resterende anparter i G1 var ejet af en række øvrige medarbejdere og minoritetsanpartshavere og af Target, der ejede flertallet af anparterne. Target var ejet fuldt ud af C. I forbindelse med salg af G4 via Target til en ny kapitalfond overdrog Spørger først sine anparter i G1 til Target mod vederlag dels i kontanter og dels i anparter i Target. Efterfølgende foretog Spørger 4 anpartsombytninger til et selskab længere oppe i akkvisitionsstrukturen, hvor Spørger alene blev vederlagt med anparter. Skatterådet bekræftede, at overdragelse af anparter i G1 til Target ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, eftersom Spørger og G1 ikke var koncernforbundne hverken før eller efter overdragelsen. Skatterådet bekræftede endvidere, at overdragelsen ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, eftersom Target ikke var et tomt selskab. Endelig bekræftede Skatterådet, at overdragelsen ikke var omfattet af ligningslovens § 3, eftersom et af de væsentligste formål med arrangementet ikke var at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Der blev herved henset til, at Spørger forud for salget ejede ca. 5,4% og indirekte ca. 1,3% af anparterne i G1, mens Spørger efter overdragelsen indirekte ejede 2,85%. Der blev særlig lagt vægt på, at der ikke blev anvendt midler fra G1 eller dets datterselskaber til at finansiere opkøbet af anparterne i G1, så der ikke skete en indirekte hævning af selskabets indtjening. Der var således tale om reelt salg af anparter i G1, og ikke udlodning af udbytte fra selskabet.
Spørger var dansk statsborger og flyttede i 1991 fra Danmark til USA. Spørger var eneste ejer og ansatte i det amerikanske selskab, G1 Inc. Spørger var ansat som selskabets administrerende direktør [President]. Spørger påtænkte at etablere bopæl i Danmark (helårsbolig), hvorfra han også ville arbejde i de næste 5-10 år. Spørger forventede at have mellem 120-150 årlige opholdsdage i Danmark fordelt på 4-5 årlige ophold af hver 3-6 ugers varighed, og en forventet arbejdsindsats på mellem 15-20 timer om ugen. Opholdene i Danmark skyldtes familiemæssige årsager.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at G1 Inc. skulle betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, idet enheden kunne sidestilles med et selskab, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at Spørger ville blive betragtet som dobbeltdomicileret med skattemæssigt hjemsted i USA. På baggrund af en helhedsvurdering af Spørgers personlige og økonomiske interesser fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, med hvilken af de to stater Spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser. Det var således ikke muligt at finde spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a. Efter det oplyste ville Spørger opholde sig hyppigere i USA end i Danmark. Skatterådet fandt på den baggrund, at Spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra b, måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i USA, da det var i den stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 3, at G1 Inc. ikke var hjemmehørende i Danmark grundet ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der blev lagt vægt på, at Spørger efter flytningen til Danmark fortsat ville udøve hovedparten af den daglige ledelse fra selskabets kontor i USA.
Skatterådet fandt i spørgsmål 4, at Spørgers arbejde fra bopælen i Danmark ville statuere fast driftssted for G1 Inc., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Der blev lagt vægt på, at Spørger i de perioder hvor han var i Danmark, ville udføre arbejde forbundet med den daglige ledelse af selskabet i en nærmere ubestemt fremtid. Arbejdet opstod herved ikke alene tilfældigt og sporadisk. Svaret var ikke i overensstemmelse med Spørges ønske.
Skatterådet kunne ikke bekræfte i spørgsmål 5, at konsekvensen af det faste driftssted ville betyde, at det udelukkende var Spørgers lønindkomst, som ville blive beskattet i Danmark. Der blev lagt vægt på, at der til det faste driftssted i Danmark skulle henføres en fortjeneste svarende til de funktioner, som Spørger ville varetage, hvilket blandt andet udgjorde daglig ledelse og udøvelse af selskabets virksomhed i øvrigt.
Journalnr: 20/0081529
Investeringsbeviser og obligationer
Klagen vedrører opgørelse af gevinst og tab på investeringsbeviser og obligationer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-05-2023
Journalnr: 22/0069690
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom ved overdragelse til klagerens datter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-05-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-07-2023 indstilling i C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - afgiftspålæggelse af kreditinstitutter med henblik på finansiering af den sociale sikring - adgang til fradrag i beskatningsgrundlaget for enheder med juridisk personlighed - begrundelse - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - erhvervsskat - beregningsgrundlaget for denne skat - nærmere bestemmelser for beregningen - udbytte fra kapitalandele på mindre end 10% af kapitalen i hjemmehørende og ikke-hjemmehørende kapitalselskaber - medtagelse i beskatningsgrundlaget for erhvervsskatten - tidspunkt for medtagelse - forskellig behandling - restriktion - foreligger ikke«
Domstolens dom:
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter udbytte fra kapitalandele på mindre end 10% i ikke-hjemmehørende kapitalselskaber ved beregningen af beskatningsgrundlaget for et selskabs erhvervsskat på ny medregnes i dette beskatningsgrundlag, hvis og i det omfang dette udbytte er blevet fradraget i dette beskatningsgrundlag på et tidligere trin af denne beregning, mens udbytte, der hidrører fra sammenlignelige andele i hjemmehørende kapitalselskaber, fra begyndelsen medregnes i beskatningsgrundlaget uden hverken at skulle fradrages eller følgelig medregnes på ny heri.
Better withholding tax procedures will boost cross-border investment and help fight tax abuse
Bekendtgørelse om gebyrbetaling til Spillemyndigheden, BEK nr 873 af 21/06/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Høring over forslag til Rådets direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af for meget indeholdte kildeskatter
Oprettelsesdato: 20-06-2023
Høringsfrist: 18-08-2023
Bilag 171 |
Bilag 173 |
Bilag 175 |
Bilag 176 |
Spm. 256 |
Spm. 257 |
Spm. 268 |
Spm. 276 |
Spm. 283 |
Spm. 284 |