|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2023, uge 40
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Nye regler i 2023 for personalegoder i Grønland
Fraflytning til udlandet – hvad skal du huske?
Skal I til at registrere medarbejdernes arbejdstid?
Regeringens lovkatalog 2023/2024 - skat, moms & afgifter
Regeringens lovprogram for 2023/2024
Mulighed for omkostningsgodtgørelse i klagesager
Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering
Nyt folketingsår - nyt lovkatalog 2023-2024
Folketingsåret 2023/2024 er skudt i gang
Vigtig skæringsdato for boligejere
Afskrivning med 3 % på bygninger mv., der er anskaffet 1. januar 2023 eller senere
Udleje af arbejdskraft fra én dansk virksomhed til en anden – hvem hæfter for skatten?
Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig
Renter af skattekrav og beneficial owner
Lovforslag om fradrag for fagligt kontingent og lønforsikringer
Aktionær beskattet af det samme beløb 3-4 gange
Udlån fra virksomhedsskatteordningen - skal eller skal ikke!
Arbejdsgiverbetalt internetforbindelse
Styresignaler
Bundfradrag i købs- og salgsåret ved udlejning af tofamilieshus ved anvendelse af ligningslovens § 15 Q - fejl i Den juridiske vejledning - genoptagelse - styresignal
Bindende svar
Aktie - konvertibel obligation kvalificeret som et lignende værdipapir omfattet af aktieavancebeskatningsloven
Aktieløn - Beskatning af medarbejdere ved deltagelse i medarbejderaktieprogram
Warrantaftale anset som finansiel kontrakt og ikke tegningsret til aktier
Afgørelser
Transparente enheder, omkvalificering, investering
Transparente enheder, omkvalificering, investering
Fortjeneste ved handel med kryptovaluta - Spekulationshensigt
Fortjeneste ved handel med kryptovaluta - Gavepåstand
Gaveafgift - Stuehuse - Landbrugsejendomme
Omgørelse af en skattefri virksomhedsomdannelse
Domme
Skattepligt af hævninger - skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - skattefri aktieombytning
Nyt på inddrivelsesområdet
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDONye regler i 2023 for personalegoder i Grønland Der er vedtaget nye regler om personalegoder. Det vedrører værdiansættelsen, samt at visse personalegoder er ændret fra at være B-indkomst til nu at være A-indkomst. Det sidste betyder nye forpligtelser for arbejdsgiverne.Alle former for personalegoder i Grønland er som hovedregel skattepligtige.... |
BDOFraflytning til udlandet – hvad skal du huske? Hvis du skal flytte fra Danmark, er der mange praktiske ting, du skal forholde dig til. |
BDOSkal I til at registrere medarbejdernes arbejdstid? Hvis lovforslaget, der er sendt i høring, bliver vedtaget, skal arbejdsgivere fra d. 1. januar 2024 til at registrere medarbejdernes arbejdstid. Der vil derudover være mulighed for at visse personer (eksempelvis ledende medarbejdere) kan give samtykke til ikke længere at være omfattet af 48... |
BeierholmRegeringens lovkatalog 2023/2024 - skat, moms & afgifter Ved åbningen af Folketinget den 03.10.2023 har regeringen, som sædvanligt, offentliggjort et lovkatalog med en kort beskrivelse af de lovinitiativer, som regeringen forventer at tage i løbet af Folketingsåret 2023/2024. |
DeloitteRegeringens lovprogram for 2023/2024 Regeringen har den 3. oktober 2023 præsenteret lovprogrammet for folketingsåret 2023/2024. Lovprogrammet indeholder en række lovforslag, hvoraf mange er af mere teknisk karakter. Vi har nedenfor medtaget kommentarer til udvalgte lovforslag på skatteområdet. |
EYMulighed for omkostningsgodtgørelse i klagesager Det er muligt helt eller delvist at få dækket sine omkostninger i forbindelse med visse klagesager over skatte-, told og afgiftsspørgsmål. |
EYTilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering Et brud på de forudsætninger, der er givet ved en tilladelse til skattefri omstrukturering, kan medføre, at tilladelsen tilbagekaldes. |
PwCNyt folketingsår - nyt lovkatalog 2023-2024 Hvilke tiltag kan der forventes i det kommende folketingsår på indkomstskatteområdet? Det kan man få et vist indtryk af, når man ser på det lovkatalog, der i... |
RedmarkFolketingsåret 2023/2024 er skudt i gang I forbindelse med Folketingets åbning den 3. oktober 2023 præsenterede og offentliggjorde SVM-Regeringen deres lovprogram for Folketingsåret 2023/2024 |
RedmarkVigtig skæringsdato for boligejere Boligejere har indtil med udgangen af 2023 været beskyttet af skattestoppet på ejendomsbeskatningen af deres bolig. Det gælder skattestop på ejendomsværdiskatten og skatteloft på grundskylden. Fra 1. januar 2024 kommer der nye regler for de samlede boligskatter, som udgangspunkt får det begrænset/ingen betydning for nuværende boligejere. Men for kommende boligejere, som er på vej ind på ejendomsmarkedet eller for boligejere, som har en ejendom under opførelse eller som er i gang med en større ombygning eller renovering kan datoen 1. januar 2024 få stor betydning. |
RedmarkAfskrivning med 3 % på bygninger mv., der er anskaffet 1. januar 2023 eller senere Folketinget vedtog den 22. december 2022 at nedsætte afskrivningssatsen fra 4 % til 3 % årligt for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og installationer Afskrivningssatsen er nedsat fra 4 % til 3 % for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 2023 […] |
RedmarkUdleje af arbejdskraft fra én dansk virksomhed til en anden – hvem hæfter for skatten? Mange danske virksomheder har i de senere år fået en ekstra regning fra Skattestyrelsen, når de har beskæftiget udenlandsk arbejdskraft. Normalt bliver der tale om en ekstraudgift for den danske virksomhed, da det samlede aftalte vederlag er afregnet til kontraktpartneren. Det kan konstateres, at flere danske selskaber er oprettet med det formål at udleje arbejdskraft […] |
RedmarkDobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig blev underskrevet den 4. februar 2022. Overenskomsten får tidligst virkning fra og med den 1. januar 2024. Da indholdet af den nye overenskomst er færdigforhandlet mellem de to lande, så kender vi indholdet. Hvordan skal private pensioner fra Danmark til personer bosat i Frankrig beskattes efter den nye overenskomst? […] |
RedmarkRenter af skattekrav og beneficial owner Udlodning af udbytte fra danske selskaber til udenlandske ejere er ikke blevet nemmere. Det udloddende selskab skal tænke sig godt om, inden det foretager udlodning uden indeholdelse af kildeskat for at undgå at komme i problemer hos Skattestyrelsen. Højesteret har i en ny dom af 9. januar 2023 taget stilling til både ”beneficial owner” og […] |
RedmarkLovforslag om fradrag for fagligt kontingent og lønforsikringer Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forhøjer maksimum for fradrag for faglige kontingenter og strammer reglerne for fradrag for private lønforsikringer. Fradrag for fagligt kontingent Efter gældende regler har lønmodtagere skattemæssigt fradrag for udgifter til fagligt kontingent. Fradraget er betinget af, at den faglige forening indberetter kontingentindbetalingen til Skattestyrelsen. Den indberettede kontingentindbetaling medregnes som et […] |
RedmarkAktionær beskattet af det samme beløb 3-4 gange Højesteret har afsagt en dom, der beskatter en hovedanpartshaver af tre aktionærlån på hver 200.000 kr., som løbende var blevet tilbagebetalt til selskabet. Hævninger og tilbagebetalinger via mellemregningskontoen Sagen drejer sig om en eneanpartshaver, der i 2013 hævede 200.000 kr. via en mellemregningskonto, hvilket betød, at selskabet fik et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren af cirka […] |
RedmarkUdlån fra virksomhedsskatteordningen - skal eller skal ikke! Når der i virksomhedsskatteordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge og måske endog få en bedre forrentning end i pengeinstitutter mv. En række afgørelser og domme har imidlertid fået det resultat, at udlånene ikke havde erhvervsmæssig karakter og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsskatteordningen. Konsekvensen er, at sådanne ikke-erhvervsmæssige udlån betragtes […] |
RevisionsinstituttetArbejdsgiverbetalt internetforbindelse De fleste af os har i de seneste år været vidne til et stigende antal af hjemmearbejdspladser; både ad hoc, men også mere permanente løsninger. Med oprettelse af hjemmearbejdspladser følger også et behov for at skabe rammerne for arbejde i hjemmet. Her tænkes der bl.a. på inventar i form af skrivebord, skrivebordsstol, lamper og meget andet. For mere om hjemmearbejdspladser kan vi henvise til vores pjece, 'Personalegoder 2023'. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenStyresignal: Bundfradrag i købs- og salgsåret ved udlejning af tofamilieshus ved anvendelse af ligningslovens § 15 Q - fejl i Den juridiske vejledning - genoptagelse - styresignal
SKM2023.473.SKTST
Skattestyrelsen er blevet opmærksom på en fejl i Den juridiske vejledning ved beskrivelsen af ejere af tofamilieshuses adgang til at anvende bundfradrag efter ligningslovens § 15 Q, på den del af ejendommen, som ejeren selv bebor.
Det fremgår af Den juridiske vejledning, at hvis et tofamilieshus sælges, så kan køber og sælger alene tage et forholdsmæssigt bundfradrag i købs- og salgsåret efter ligningslovens § 15 Q, set i forhold til ejertiden.
For enfamilieshuse gælder det, at der er adgang til et fuldt bundfradrag for både køber og sælger i salgsåret, når ligningslovens § 15 Q anvendes.
Der er ikke hjemmel til at indlægge en begrænsning i brug af bundfradraget i købs- og salgsåret for tofamilieshuse. Teksten i Den juridiske vejledning bliver derfor ændret, og der gives adgang til genoptagelse for de ejere af tofamilieshuse, der er blevet beskattet af et for højt beløb, fordi der ikke er givet et fuldt bundfradrag i købs- og salgsåret.
Bindende svar: Aktie - konvertibel obligation kvalificeret som et lignende værdipapir omfattet af aktieavancebeskatningsloven
SKM2023.483.SRSpørger ønskede en vurdering af, om en konvertibel obligation skattemæssigt skulle behandles enten som en konvertibel obligation omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, en aktie omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, eller en gæld omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1. Der ønskedes også taget stilling til, om afkastet var udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, samt om der var fradrag for Spørger ved udbetalingen af afkastet.
Den konvertible obligation var kendetegnet ved, at den ikke kunne indfries med penge, men kun med aktier i Spørger, der opnåedes samme rettigheder som aktionærerne i selskabet til at stemme og få udbytte, og ejeren af den konvertible obligation havde en ubetinget ret til at kunne konvertere til aktier på et hvilket som helst tidspunkt.
Skatterådet fandt, at der ikke skattemæssigt var tale om en konvertibel obligation, da der ikke var tale om en pengefordring, når der ikke kunne ske indfrielse med penge.
Skatterådet bekræftede, at den konvertible obligation var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, da der var tale om et værdipapir, der lignede en aktie, da der bl.a. opnåedes en ret til Spørgers formue ved en likvidation af Spørger i kraft af, at der var en ubetinget ret til at kunne konvertere den konvertible obligation til aktier.
Skatterådet bekræftede i forhold til afkastet, at det var udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og at Spørger ikke havde fradrag for afkastet.
Bindende svar: Aktieløn - Beskatning af medarbejdere ved deltagelse i medarbejderaktieprogram
SKM2023.477.SRSpørger ønskede at ændre sin nuværende bonusordning, således at medarbejderne fremadrettet fik mulighed for at opnå bonus, der bestod af en blanding af udbetaling af kontanter og modtagelse af aktier i holdingselskabet (Holding) til favørkurs. Spørger ønskede i den forbindelse at anvende reglerne i ligningslovens § 7 P.
I den nye model ville den enkelte medarbejder ultimo marts få oplyst, hvorvidt medarbejderen modtog bonus for det forudgående kalenderår. Hvis medarbejderen modtog bonus, fik vedkommende oplyst bonusbeløbet, samt hvordan beløbet fordeltes mellem kontanter og mulighed for at modtage aktier i Holding til favørkurs. Medarbejderens erhvervelse af aktier i Holding til favørkurs skulle besluttes af generalforsamlingen i Holding, og den del af bonussen, som bestod af aktier i Holding, ville derfor være betinget af, at generalforsamlingen træf beslutning om, at medarbejderen kunne erhverve aktier i Holding til favørkurs. Værdiansættelsen af aktierne i Holding ville foreligge ultimo april. Generalforsamlingen forventedes at blive afholdt i maj måned, og det ville derfor først være i maj måned, at medarbejderen kunne erhverve aktierne. Den del af bonussen, som bestod af aktier i Holding, ville være betinget af, at medarbejderen og Spørger indgik en individuel aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P senest umiddelbart inden afholdelsen af Holdings generalforsamling. Af denne aftale ville bl.a. oplysninger om værdiansættelsen af aktierne i Holding, antallet af aktier og medarbejderens egenbetaling fremgå.
Det var Skatterådets opfattelse, at der ville foreligge en bindende aftale mellem medarbejderen og Spørger om anvendelse af ligningslovens § 7 P inden, eller senest samtidig, med aftaletidspunktet for aktielønnen. Der blev herved henset til, at medarbejderen og Spørger indgik aftalen om ligningslovens § 7 P inden generalforsamlingsbeslutningen om tildelingen af aktielønnen.
Det var videre Skatterådets opfattelse, at vederlaget var entydigt identificeret i aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P. Der blev herved henset til, at aftalen indeholdt oplysninger om vederlagets art (aktier) og i hvilket selskab, der blev erhvervet aktier i (Holding). Der blev endvidere henset til, at det forudsattes, at aftalen ville indeholde oplysninger om værdiansættelsen af aktierne i Holding og antallet af aktier.
Skatterådet kunne herefter bekræfte, at ligningslovens § 7 P kunne anvendes på den nye model.
Bindende svar: Warrantaftale anset som finansiel kontrakt og ikke tegningsret til aktier
SKM2023.472.SRSagen omhandlede et investeringsprodukt i form af en warrant-aftale. Spørgeren havde anmodet om, at det pågældende investeringsprodukt skulle anses for en tegningsret, der skattemæssigt skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Skatterådet kunne ikke bekræfte at det pågældende investeringsprodukt skulle anses for en tegningsret. Skatterådet fandt, at produktet i stedet skulle behandles efter reglerne for finansielle kontrakter i kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Der var herved bl.a. henset til, at der i aftalen var en række betingelser, der skulle være opfyldt, før aftalemodtageren i givet fald erhvervede tegningsretter, ligesom de selskabsretlige betingelser for, hvornår der er udstedt tegningsretter, ikke var opfyldt. Der forelå således endnu ikke tegningsretter, og det var i øvrigt ikke på forhånd garanteret, at der rent faktisk ville blive udstedt et bestemt antal tegningsretter. Der var således, efter Skatterådets opfattelse, tale om et produkt, der tidsmæssigt lå før en erhvervelse af tegningsretter - dvs. en option på tegningsretter.
Afgørelse: Transparente enheder, omkvalificering, investering
SKM2023.482.LSRKlagen skyldtes, at Skatterådet i et bindende svar ikke havde kunnet bekræfte, at der for hvert af kommanditselskaberne H1, H2, H3, H4, H5 og H6 i den beskrevne investeringsstruktur ikke skulle ske omkvalifikation til et selvstændigt skattesubjekt ifølge selskabsskattelovens (herefter SEL) § 2 C. Landsskatteretten lagde til grund, at investorer omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1) - 3), i den omhandlede struktur ville eje mindre end 50 procent af H4. Spørgsmålet var herefter, om disse investorer ved opgørelse af deres ejerandele, skulle medregne ejerandele tilhørende investorer, med hvem de "agerer sammen" i relation til opgørelsen af ejerskabskravet på mindst 50 procent i § 2 C. Landsskatteretten fandt efter en samlet formålsfortolkning, at formålet med ændringen af selskabsskattelovens § 2 C havde været at sikre, at der skete omkvalificering i de tilfælde, hvor den ifølge dansk ret transparente enhed, kontrolleredes af fysiske eller juridiske personer, som var hjemmehørende i lande, der behandlede enheden som et selvstændigt skattesubjekt. Der fandtes ikke i forarbejderne grundlag for en fortolkning, hvorefter der skulle ske omkvalificering af enheder, hvor investorer omfattet af § 2 C, stk. 1, nr. 1) - 3), faktisk ejede mindre end 50 procent af enheden. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, havde en betydning for fortolkningen af § 2 C, der gik videre end definitionen af begrebet "tilknyttede personer". § 8 C, stk. 1, nr. 17, skulle derfor ikke anvendes ved vurderingen af, om de tilknyttede personer, som er omfattet af nr. 1) - 3), sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 pct. af kommanditselskabet, men alene ved vurderingen af, om der var tale om en tilknyttet person. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at såfremt investorer ved opgørelsen af ejerandele i relation til ejerskabskravet i selskabsskattelovens § 2 C på mindst 50 procent skulle medregne ejerandele tilhørende investorer, med hvem de agerer sammen, kunne det føre til, at der skulle ske omkvalificering af enheder, hvor blot en enkelt investor med en helt ubetydelig ejerandel var omfattet af bestemmelsens nr. 1) - 3). Efter den tidligere gældende bestemmelse var det en betingelse for omkvalificering, at investorer omfattet af nr. 1) - 3) ejede mere end 50 procent. En sådan skærpelse af reglen ville efter Landsskatterettens opfattelse kræve en klarhed i formuleringen af lovbestemmelsen. Det fremgik ikke tilstrækkeligt klart af bestemmelsens ordlyd, at investorer skulle medregne ejerandele tilhørende investorer, med hvem de agerer sammen ved vurderingen af ejerskabskravet i selskabsskattelovens § 2 C. Det fremgik ej heller af bestemmelsens forarbejder, at der var tiltænkt en sådan skærpelse, hvorefter investorer med en ejerandel på få procent ville kunne medføre, at hele enheden skulle omkvalificeres. Landsskatteretten henviste endvidere til præamblen til Rådets direktiv 2017/952 af 2017-05-29 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande. Landsskatteretten fandt, at ved vurderingen af, om investorer omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1) - 3), sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 procent af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet, skulle investorernes reelle ejerandel derfor lægges til grund. Da investorer omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1) - 3), i den omhandlede struktur ejede mindre end 50 procent af kommanditselskabet H4, skulle der derfor ikke ske omkvalificering af kommanditselskabet. Spørgsmål 1 blev derfor besvaret med "Ja", og Skatterådets afgørelse blev ændret.
Afgørelse: Transparente enheder, omkvalificering, investering
SKM2023.481.LSRKlagen skyldtes, at Skatterådet i et bindende svar ikke havde kunnet bekræftet, at H12 K/S og H13 K/S ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C i den eksisterende struktur. Landsskatteretten lagde til grund, at investorer omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1) - 3), i den omhandlede struktur ville eje mindre end 50 procent af H12 K/S og H13 K/S. Spørgsmålet var herefter, om disse investorer ved opgørelse af deres ejerandele skulle medregne ejerandele tilhørende investorer, med hvem de "agerer sammen" i relation til opgørelsen af ejerskabskravet på mindst 50 procent i § 2 C. Landsskatteretten fandt efter en samlet formålsfortolkning, at formålet med ændringen af selskabsskattelovens § 2 C havde været at sikre, at der skete omkvalificering i de tilfælde, hvor den ifølge dansk ret transparente enhed kontrolleredes af fysiske eller juridiske personer, som var hjemmehørende i lande, der behandlede enheden som et selvstændigt skattesubjekt. Der fandtes ikke i forarbejderne grundlag for en fortolkning, hvorefter der skulle ske omkvalificering af enheder, hvor investorer omfattet af § 2 C, stk. 1, nr. 1) - 3) faktisk ejede mindre end 50 procent af enheden.
Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, havde betydning for fortolkningen af § 2 C, der gik videre end definitionen af begrebet "tilknyttede personer". § 8 C, stk. 1, nr. 17, skulle derfor ikke anvendes ved vurderingen af, om de tilknyttede personer, som er omfattet af nr. 1) - 3), sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 pct. af kommanditselskabet, men alene ved vurderingen af, om der var tale om en tilknyttet person. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at såfremt investorer ved opgørelsen af ejerandele i relation til ejerskabskravet i selskabsskattelovens § 2 C på mindst 50 procent skulle medregne ejerandele tilhørende investorer, med hvem de agerer sammen, kunne det føre til, at der skulle ske omkvalificering af enheder, hvor blot en enkelt investor med en helt ubetydelig ejerandel var omfattet af bestemmelsens nr. 1) - 3). Efter den tidligere gældende bestemmelse var det en betingelse for omkvalificering, at investorer omfattet af nr. 1) - 3) ejede mere end 50 procent. En sådan skærpelse af reglen ville efter Landsskatterettens opfattelse kræve en klarhed i formuleringen af lovbestemmelsen. Det fremgik ikke tilstrækkeligt klart af bestemmelsens ordlyd, at investorer skulle medregne ejerandele tilhørende investorer, med hvem de agerer sammen, ved vurderingen af ejerskabskravet i selskabsskattelovens § 2 C. Det fremgik ej heller af bestemmelsens forarbejder, at der var tiltænkt en sådan skærpelse, hvorefter investorer med en ejerandel på få procent ville kunne medføre, at hele enheden skulle omkvalificeres. Landsskatteretten henviste endvidere til præamblen til Rådets direktiv 2017/952 af 2017-05-29 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande. Landsskatteretten fandt, at ved vurderingen af, om investorer omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1) - 3), sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 procent af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet, skulle investorernes reelle ejerandele derfor lægges til grund. Da investorer omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1) - 3), i den omhandlede struktur ejede mindre end 50 procent af kommanditselskabet H12 K/S og H13 K/S, skulle der derfor ikke ske omkvalificering af kommanditselskaberne. Spørgsmål 1 blev derfor besvaret med "Ja", og Skatterådets afgørelse blev ændret.
Afgørelse: Fortjeneste ved handel med kryptovaluta - Spekulationshensigt
SKM2023.480.LSRFortjeneste ved salg af bitcoins ansås for skattepligtig, idet klageren ansås for at have erhvervet de pågældende bitcoins i spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Det forhold, at klageren oplyste, at erhvervelsen var led i, at han ønskede at udbrede et nyt monetært system og anvende de pågældende bitcoins som betalingsmiddel, kunne ikke føre til et andet resultat.
Afgørelse: Fortjeneste ved handel med kryptovaluta - Gavepåstand
SKM2023.479.LSRFortjeneste ved salg af bitcoins, som klager havde modtaget i gave fra sin daværende samlever og nuværende ægtefælle, ansås for skattepligtig, idet de pågældende bitcoins ansås for at være erhvervet i spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Afgørelse: Gaveafgift - Stuehuse - Landbrugsejendomme
SKM2023.476.LSREn række udlejede stuehuse og andre beboelsesejendomme blev ikke anset for benyttet i landsbrugsvirksomheden og kunne derfor ikke afgiftsberigtiges med 6 %. Den i afgørelsen nævnte Østre Landsrets dom er nu stadfæstet af Højesterets dom af 1. september 2023.
Afgørelse: Omgørelse af en skattefri virksomhedsomdannelse
SKM2023.475.LSRLandsskatteretten tillod omgørelse af en skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattefri virksomhedsomdannelse blev gennemført i juni 2018 med virkning fra primo 2018. Skatteyderen havde anvendt virksomhedsordningen og havde holdt hensættelser til senere hævning uden for den skattefri virksomhedsomdannelse. Beløbet var rettidigt hævet og overført til skatteyderen. I december 2018 korrigerede Skattestyrelsen to tidligere indkomstår, og dermed blev saldo for hensat til senere hævning ultimo 2017 øget fra det oprindeligt selvangivne beløb 332.801 kr. til 1.005.537 kr. Omgørelsen gik ud på, at differencen mellem de to beløb blev tilladt hævet af skatteyderen, som dermed blev anset for rettidigt at have hævet den korrigerede saldo for hensættelser til senere hævning. Alle betingelser for omgørelse var opfyldt og det forhold, at skatteyderen havde valgt at benytte sig af muligheden for hensættelser til senere hævning ved korrektionerne af de to tidligere indkomstår, blev ikke anset for at være udtryk for at spare eller udskyde skat. Omgørelsen skulle gennemføres civilretligt ved en skattefri udlodning af differencen mellem de to beløb.
Dom: Skattepligt af hævninger - skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - skattefri aktieombytning
SKM2023.470.BRSagen vedrørte, om sagsøgeren var skattepligtig af en række hævninger, der blev foretaget fra tre selskabers konti. Sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i det ene selskab, og retten lagde desuden til grund, at sagsøgeren også var reel ejer af de to andre selskaber. Retten lagde videre til grund, at alle de omhandlede hævninger var foretaget af sagsøgeren.
På den baggrund og da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde et tilgodehavende i selskaberne, eller at de hævede beløb af andre grunde ikke var skattepligtig indkomst for ham, fandt retten, at sagsøgeren var skattepligtig af hævningerne på de tre selskabers konti.
Sagen vedrørte desuden en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde medført et urimeligt resultat, og retten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser.
Endelig angik sagen en aktieavancebeskatning i forbindelse med opløsning af et anpartsselskab. Retten tiltrådte i den forbindelse skatteankenævnets afgørelse om at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst med en skattepligtig aktieavance på 2.299.280 kr. Skatteankenævnet havde fundet, at sagsøgerens anparter i det opløste anpartsselskab havde en negativ anskaffelsessum på 2.299.280 kr., da det var anskaffelsessummen for aktierne i et aktieselskab, som var blevet indskudt i anpartsselskabet. Det blev således lagt til grund for afgørelsen, at aktieselskabet var blevet indskudt i anpartsselskabet ved en skattefri aktieombytning.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Nyt på inddrivelsesområdet
Nye satser i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen gældende fra 1. oktober 2023 Nye satser i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen gældende fra 1. oktober 2023 |
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 09-10-2023 - 07-11-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 12-10-2023 dom i C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande - fast ejendom beliggende i et tredjeland - en mere gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse - boligpolitik - effektiv afgiftskontrol
Tidligere dokument: C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union) - IndstillingDen 12-10-2023 dom i C-312/22 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Imposition des intérêts provenant d’obligations og de titres de créance)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 EF - frie kapitalbevægelser - skat af fysiske personers indkomst - beskatning af renteindtægter hidrørende fra obligationer og værdipapirer - renter, der forfalder og udbetales af enheder, som ikke er hjemmehørende på det nationale område - forskellig behandling alt efter det sted, hvor den udstedende enhed og den enhed, som udbetaler de pågældende renter, er etablerede - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF - artikel 2, stk. 4 - beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger af schweizisk oprindelse - forpligtelse til at anvende den samme skattesats som den, der anvendes på lignende indenlandske indtægter
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
Simpler tax rules to cut red tape for cross-border businesses in the EU
Høringsportalen
Lov om ændring af skatteindberetningsloven (Justering af gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om admi-nistrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveks-ling af oplysninger fra digitale platforme m.v.)
Oprettelsesdato: 02-10-2023
Høringsfrist: 10-10-2023
L 4 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster)
Oprettelsesdato: 03-10-2023
Høringsfrist: 24-10-2023
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
L 5 Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).
Fremsat den 4. oktober 2023
L 7 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering.
Fremsat den 4. oktober 2023
L 8 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.).
Fremsat den 4. oktober 2023
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 4 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.).
Bilag
Bilag 1 | Lovforslag som fremsatOversendelsesbrev - SAU (pdf-version) |
L 5 Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).
Bilag
Bilag 1 | Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version) |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 6 Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.)
Bilag
Bilag 1 | Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version) |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 7 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering.
Bilag
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 8 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.).
Bilag
Bilag 1 | Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version) |
Bilag 3 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
L 9 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).
Bilag
Bilag 1 | Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema - datalovpakke 3 (pdf-version) |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 9 A Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).
Bilag
Bilag 1 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
L 9 B Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Tværgående lønindeholdelse for fordringer fra flere inddrivelsessystemer m.v.).
Bilag
Bilag 1 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Almindelig del
Bilag
Bilag 2 |
Bilag 3 |
Bilag 4 | Samlet statusorientering på ejendomsområdet for juli og august 2023 |
Bilag 5 | Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. oktober 2023 |
Bilag 6 |
Bilag 7 | Brev vedr. fremdriften i arbejdet for Undersøgelseskommissionen om SKAT. |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 234 |
Spm. 242 |
Spm. 298 |
Spm. 335 |
Spm. 338 |
Spm. 356 |
Spm. 358 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. 362 |
Spm. 363 |
Spm. 419 |
Spm. 421 |
Spm. 422 |
Samrådsspørgsmål
Spm. A |
Spm. B |
Spm. C |
Spm. D |