SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2023, uge 37

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Faldgruber ved forskerskatteordningen
Din boligskat i 2024
Firmabilbeskatning af bil købt som investeringsobjekt
Alle boligejere har modtaget en foreløbig ejendomsvurdering for 2022
Lån mellem familiemedlemmer
Ny afgørelser giver flere muligheder for skattefrit udbytte
Mærsk taber transfer pricing-strid i Højesteret
Det er nu muligt for boligejere at se deres foreløbige ejendomsvurderinger for 2022
Skærpelse af særlig fordelagtig skatteordning
FACIT september 2023
Har du modtaget en helt skæv foreløbig ejendomsvurdering for 2022?
Foreløbige ejendomsvurderinger offentliggjort

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal - genoptagelse - værdiansættelse af privat elforbrug - ændring af praksis - bolig med gældende energimærke

Bindende svar
Ejendomsavanceopgørelse ved overdragelse af ejendom efter franske regler om donation partage
Padel- og fitnesscenter - ikke passiv kapitalanbringelse

Domme
Fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed - skattekredit - software

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Faldgruber ved forskerskatteordningen

Nøglemedarbejdere, der ansættes under forskerskatteordningen, skal til næste år have en gennemsnitlig månedsløn på 75.100 kr. efter fradrag af ATP-bidrag, men før AM-bidrag, for at kunne bruge ordningen.

BDO

Din boligskat i 2024

Til næste år beregnes dine boligskatter – ejendomsværdiskat og grundskyld – på grundlag af en foreløbig ejendomsvurdering pr. 1/1 2022. Den vurdering kan nu ses på nettet, men du kan ikke bruge informationen til ret meget

BDO

Firmabilbeskatning af bil købt som investeringsobjekt

Det er rådigheden – og ikke antallet af kørte kilometer – der er afgørende for, om man beskattes af privat kørsel i en firmabil. Det er en dom i en sag, hvor der over tre år blev kørt mindre end 300 km i en Tesla, et fint eksempel på.

EY

Alle boligejere har modtaget en foreløbig ejendomsvurdering for 2022

De foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 er afgørende for, hvad der i første omgang skal betales i boligskat i 2024.

EY

Lån mellem familiemedlemmer

Med stigende renter og strengere krav til optagelse af lån i bank eller realkreditinstitut overvejer flere at låne penge af fx forældre.

EY

Ny afgørelser giver flere muligheder for skattefrit udbytte

En ny afgørelse fra Landsskatteretten giver muligheder for at strukturere sig ud af skattepligten på udbytte fra porteføljeselskaber.

EY

Mærsk taber transfer pricing-strid i Højesteret

Dommen omhandler en tvist om, hvorvidt forundersøgelser og performancegarantier har en økonomisk værdi, der forudsætter en løbende betaling.

PwC

Det er nu muligt for boligejere at se deres foreløbige ejendomsvurderinger for 2022

I 2024 vil man blive pålagt skat baseret på ejendomsvurderingen fra 2022. Dog er de endelige ejendomsvurderinger for 2022 endnu ikke klar.

Redmark

Skærpelse af særlig fordelagtig skatteordning

Ligningslovens § 33 A er en særlig fordelagtig skatteregel, som personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, kan anvende ved dansk beskatning af lønindkomst optjent i udlandet. Efter reglen beregnes der nemlig enten slet ikke dansk skat eller kun halv dansk skat. For at anvende reglen, må man i enhver løbende 6 måneders periode kun […]

Redmark

FACIT september 2023

Redmark

Har du modtaget en helt skæv foreløbig ejendomsvurdering for 2022?

Der er tidligere udsendt nye ”rigtige” ejendomsvurderinger for ca. en halv million ejendomme, med en ejendomsvurdering pr. 01.01.2020. Vurderingsstyrelsen har netop udsendt foreløbige ejendomsvurderinger for 2022, som skal danne grundlag for boligskatterne (ejendomsværdiskat og grundskyld) i 2024. For en del ejendomme forventes de udsendte foreløbige ejendomsvurderinger at ligge tæt på de ”rigtige” ejendomsvurderinger, men det […]

TVC Advokatfirma

Foreløbige ejendomsvurderinger offentliggjort

Vurderingsstyrelsen har offentliggjort ca. 1,7 mio. foreløbige ejendomsvurderinger, som skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter i 2024

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - genoptagelse - værdiansættelse af privat elforbrug - ændring af praksis - bolig med gældende energimærke

23-1198075

Skattestyrelsen ændrer praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af værdien af privat elforbrug til opvarmning og varmt vand for selvstændigt erhvervsdrivende, når privatboligen har et gældende energimærke, og der ikke foreligger en konkret måling af det private elforbrug.

Landsskatteretten har i afgørelsen, der er offentliggjort som SKM2023.296.LSR, ændret Skattestyrelsens værdiansættelse af klagerens private elforbrug i stuehuset. Skatteyderen drev landbrug, og udnyttede overskudsvarme fra et mælkekølingsanlæg - via varmepumpe/genvinding - til rengøring af malkemaskine og malketank samt til varme og varmt vand til stuehuset. Skattestyrelsen havde foretaget værdiansættelsen af den private del af elforbruget ud fra de vejledende mindstesatser i den dagældende SKM2017.680.SKAT. De vejledende mindstesatser fandt efter gældende praksis anvendelse, når der ikke forelå en konkret opgørelse af det faktiske private elforbrug. I den omhandlede afgørelse havde stuehuset et gældende energimærke, og Landsskatteretten fandt, at energimærket var udtryk for et mere korrekt skøn over det private elforbrug end de vejledende mindstesatser.

Som følge heraf ændrer Skattestyrelsen derfor praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af det private elforbrug til opvarmning og varmt vand, når der foreligger et gældende energimærke på den private bolig.

Bindende svar: Ejendomsavanceopgørelse ved overdragelse af ejendom efter franske regler om donation partage

SKM2023.442.SR

Der var spurgt til anskaffelsessummen i forbindelse med overdragelse af en ejendom efter de franske regler om donation partage.

Efter de pågældende regler bevarer overdrageren brugsretten til ejendommen. Overdrageren opnår endvidere ret til andel af provenu i forbindelse med ejendommens videresalg. Det var i sagen oplyst, at brugsretten bortfaldt i tilfælde af ejendommens videresalg.

Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at betalingen til overdrageren i forbindelse med ejendommens afståelse skulle anses som en betaling for opgivelse af brugsretten, og ikke som regulering af den oprindelige anskaffelses-/afståelsessum.

Skatterådet havde ved SKM2013.789.SR fundet, at betalingen til overdrageren i forbindelse med ejendommens senere afståelse måtte anses som en regulering af erhververens anskaffelsessum for ejendommen. Det var i denne sag ikke oplyst hvad konsekvenserne for brugsretten ville være i forbindelse med ejendommens videreoverdragelse - bortfaldt den eller ej.

Det faktuelle grundlag var dermed forskelligt i de to sager, og et forskelligt udfald ville ikke være udtryk for en praksisændring.

Bindende svar: Padel- og fitnesscenter - ikke passiv kapitalanbringelse

SKM2023.441.SR

Spørger ønskede bekræftet, at H1 ApS' padel- og fitnesscenter, der var under opførsel, ikke skulle medregnes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, ved en overdragelse af kapitalandelene i H2 Holding ApS.

Skatterådet bekræftede, at padel- og fitnesscentret under de konkrete omstændigheder, hvor udlejningen af padelbanerne ville ske som en integreret del af driften, hvor der ligeledes ville være øvrig aktivitet i form af bl.a. personlig træning/undervisning på bl.a. padelbanerne, turneringer mv., og hvor udlejningen af padelbanerne udgjorde en integreret og naturlig del af driften af denne type virksomhed, ville udgøre aktiv virksomhed og dermed ikke passiv kapitalanbringelse.

Dom: Fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed - skattekredit - software

SKM2023.448.ØLR

Sagen angik, om et selskabs udgifter på i alt 12.232.375 kr., som var afholdt i indkomstårene 2014-2017 til tilvejebringelse m.v. af en softwarebaseret digital handelsplatform, var fradragsberettigede ifølge ligningslovens § 8 B, stk. 1, om udgifter der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Det var selskabets opfattelse, at udgifterne på 12.232.375 kr. var afholdt til udvikling af en e-handelsplatform (software), som ifølge selskabet bestod af en række applikationer, systemer og platforme, som både blev anvendt internt i virksomheden og var rettet mod selskabets kunder.

Landsskatteretten gav selskabet medhold i, at udgifterne var fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og grundet sagens principielle karakter blev den henvist til landsretten i 1. instans.

Landsretten anførte om det retlige grundlag, at ligningslovens § 8 B, stk. 1, indeholder en særlig fradragsregel, hvorefter der er fradragsret for udgifter, som ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Med henvisning til de oprindelige forarbejder til ligningslovens § 8 B, stk. 1, fandt landsretten, at det herved er forudsat, at det ikke er udgifter til enhver form for udviklingsarbejde, men alene udgifter til udviklingsarbejde af en vis kvalificeret karakter, som er omfattet af fradragsretten.

Referater fra kontaktudvalg

Skattekontaktudvalg, 13 06 2023 Referat Skattekontaktudvalg

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Højesteret stadfæster landsrettens dom således, at Skatteministeriets påstande til følge for så vidt angår indkomstårene 2009, 2010 og 2011, og byrettens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008

Højesteret
Sag om skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af selskabers indkomst som følge af transfer pricing-korrektion

Nye straffesager

SKM2023.446.ØLR	Straf - skattesvig - momssvig - udflytning - flere selskaber T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter begået i selskaberne S1 og S2 ved i selskab S1, for perioderne fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2014 og fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015 at have undladt at angive størrelsen af selskabets ind- og udgående moms, hvorved statskassen blev unddraget 727.560 kr. i moms og ved i selskab S2, for perioden fra den 1. april 2016 til den 30. juni 2016, at have undladt at angive selskabets ind- og udgående moms, hvorved statskassen blev unddraget 178.179 kr. i moms, subsidiært som forsøg, jf. straffelovens § 21 vedrørende selskabet S2. T var endvidere tiltale for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomstårene 2013-2016 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgørelsen af, om han var undergivet fuld skattepligt til Danmark, idet han i strid med sandheden havde meldt udflytning af landet. T havde desuden undladt at indgive selvangivelser for tre selskaber, ligesom han ikke havde selvangivet overskud af virksomhed. Det offentlige blev derved unddraget 6.559.408 kr. i skat. T nægtede sig skyldig. T forklarede for byretten, at han ikke har betalt skat og moms på grund af pengenød. Han havde i perioder meddelt adresse flytning til udlandet til Folkeregisteret, fordi han skulle hjælpe distributører, men han havde glemt at meddele, når han var kommet tilbage til Danmark. Han vidste ikke, hvorfor der ikke var blevet lavet selvangivelser og årsopgørelser. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Efter en samlet vurdering og da T ikke havde godtgjort, at told- og skatteforvaltningens skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag fandt retten ikke grundlag for at ændre det udøvede skøn i nogen af forholdene. Retten lagde endvidere vægt på, at T havde afgivet skiftende forklaringer og at T under sagens efterforskning forsøgte at bibringe politiet opfattelsen af, at han ikke var ejer af det ene selskab. Byretten idømte T 2 år og 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 7.465.000 kr. samt rettighedsfrakendelse og konfiskation. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på unddragelsens størrelse, at T gennem flere år havde drevet virksomhed gennem en række selskaber med stor indtjening til følge uden at han havde givet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Byrettens dom blev anket af T med påstand om formildelse af straffen og frifindelse for rettighedsfrakendelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2023.445.ØLR	Straf - skat - TastSelv T var tiltalt ved for indkomståret 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han via TastSelv den 11. februar 2018 indberettede fradrag for indskud på etablingskonto på 82.331 kr., samt fradrag for tab på aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, samt udbytte, der ikke er indeholdt udbytteskat i på 315.571 kr., uagtet at angivelsen rettelig var 0 kr. Som forhold 2 var T tiltalt ved for indkomståret 2015 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han via TastSelv den 11. februar 2018 indberettede fradrag for indskud på etableringskonto på 78.331 kr. samt fradrag for tab på aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, samt udbytte, der ikke er indeholdt udbytteskat i på 190.971 kr., uagtet at angivelsen rettelig var 0 kr. Som forhold 3 var T tiltalt ved for indkomståret 2016 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han via TastSelv den 11. februar 2018 indberettede fradrag for tab på aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, samt udbytte, der ikke er indeholdt udbytteskat i på 120.571 kr., uagtet at angivelsen rettelig var 0 kr. Statskassen blev derved unddraget for 283.438,86 kr. i skat. T forklarede, at det ikke var ham, der har foretaget indberetningerne, og at han ikke vidste, hvordan man tilgår Tast Selv. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T's forklaring tilsidesattes som utroværdig og retten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var T, der havde foretaget indberetningerne til Tast Selv. Retten lagde herved vægt på, at T's årsopgørelse for 2014 den 31. maj 2015 blev godkendt via TastSelv, at T's NemId efter hans egen forklaring ikke havde været misbrugt til andet, fx låneoptagelse, og at T var den eneste, der ville drage fordel af, at årsopgørelserne blev ændret, idet fradragene ville nedbringe hans gæld til det offentlige. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 283.438,86 kr. Straffen fastsattes som tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, idet T var tidligere dømt ved dom af 9. april 2018, 7. juni 2018, 29. november 2018 og 17. april 2018 for anden kriminalitet. Ved fastsættelsen af fængselsstraffen lagde byretten vægt på, at der var tale om en forsætlig overtrædelse af skattekontrolloven, hvor der er sket unddragelse for et beløb på godt 283.000 kr., og at T tidligere er straffet for berigelseskriminalitet. Henset til forholdets grovhed fandt retten, uanset T's gode personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget. T ankede byretsdommen med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse, dog således at tillægsbøden nedrundes til 280.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedrundede tillægsbøden til 280.000 kr. og gjorde fængselsstraffen betinget på vilkår af samfundstjeneste, idet det fandtes forsvarligt.
SKM2023.444.VLR	Straf - skat - aktier - strafbortfald - sagsbehandlingstid T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved i sin selvangivelse for 2013 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet T undlod at oplyse om, at hun havde solgt 51 stk. aktier til en værdi af 209.236 kr., hvorved der blev realiseret en gevinst på 63.642 kr., hvorved "tab på aktier i reguleret marked, tidl. år til videre fremførsel" blev for højt med dette beløb, hvorved statskassen i 2014 blev unddraget 26.604 kr. i skat. Som forhold 2 var T tiltalt for i sin selvangivelse for 2014 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, idet T undlod at oplyse om, at hun havde solgt 12 stk. aktier til en værdi af 776.100 kr. hvorved der blev realiseret en gevinst på 351.378 kr., og det offentlige blev unddraget i alt 121.768 kr. i skat. Det offentlige blev herved unddraget i alt 148.372 kr. T forklarede, at hun ikke læste eller forstod de servicebreve, hun havde fået fra told- og skatteforvaltningen, og at hun ikke læste sine selvangivelser eller årsopgørelser, idet hun fra 2011 og frem overgav alle oplysninger til en bogholder/revisorassistent, og overlod det til ham, at foretage det fornødne i forhold til told- og skatteforvaltningen. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Det var ubestridt, at der ved salg af aktierne blev realiseret gevinster, at T var bekendt hermed, og at det ikke blev selvangivet af hverken T eller dennes bogholder/revisorassistent. Af servicebrevene fra told- og skatteforvaltningen fremgik, at told- og skatteforvaltningen havde modtaget oplysninger om gevinsterne, men at disse oplysninger ikke umiddelbart kunne overføres til årsopgørelsen, da told- og skatteforvaltningen manglede oplysninger. Retten fandt ikke, at T, uanset at hun fik assistance fra bogholderen/revisorassistenten, havde udvist den fornødne agtpågivenhed og omhu. Hun havde handlet groft uagtsomt ved, under de foreliggende omstændigheder, helt at undlade at beskæftige sig med den skattemæssige del af sin økonomi, herunder de af sagen omhandlede aktieavancer. T blev idømt en bøde på 110.000 kr. samt betaling af sagens omkostninger. T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Landsretten frifandt T for forhold 1, idet der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere den uagtsomhed, som T havde udvist, som grov uagtsom. Der hensås til, at der af servicebrevets rubrik 66 "Gevinst/tab på aktier" var anført "63.342" svarende til det beløb, som avancen for indkomståret 2013 principalt var opgjort til i anklageskriftet. Der var ikke knyttet en bemærkning til rubrikken om, at der var forhold, som man skulle være særligt opmærksom på, således som det var vedrørende rubrikkerne 37, 61 og 63. Landsretten stadfæstede med hensyn til forhold 2 og fandt at bøden passende kunne fastsættes til 90.000 kr. Idet der var tale om en ukompliceret sag, hvor forholdet blev begået i 2015 og hvor byretten først modtog anklageskrift i sagen den 30. marts 2021, og den samlede sagsbehandlingstid - uden at der var oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fastslå, at det beroede på T's forhold - i så væsentligt havde oversteget det rimelige, fandt landsretten, at T burde kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 83, 3. pkt. derved, at den forskyldte bøde bortfaldt og at statskassen skulle betale omkostningerne for byretten.
SKM2023.443.ØLR	Straf - moms - uregistreret virksomhed - momspålagte lejeindtægter T var tiltalt ved for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2016 som ejer og direktør i et ejendomsselskab, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have drevet momspligtig virksomhed uden at anmelde selskabet til registrering for moms, ligesom T i samme periode, uagtet den manglende momsregistrering, opkrævede momspålagte lejeindtægter. Statskassen blev derved unddraget for 186.516 kr. i moms. T forklarede, at han i 2017 forsøgte at få momsregistreret ejendommene, og han havde tillige forsøgt at få ejendommene momsregistreret for perioden fra den 1. juli 2013 til 30. juni 2016. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. På baggrund af T's forklaring sammenholdt med revisors bemærkning i årsregnskaberne om, at der ikke var indberettet eller afregnet moms til told- og skatteforvaltningen, og at dette kunne være strafbart for ledelsen i selskabet, lagde retten til grund, at T vidste, at der skulle afregnes moms af lejeindtægterne, og at dette ikke skete. Retten fandt det ikke dokumenteret, at T forud for 2017 havde forsøgt at momsregistrere ejendommene. Der var en periode på 3 år, hvor T som direktør og ansvarlig for den daglige drift i selskabet, herunder de økonomiske forhold, ikke aktivt tog skridt til at bringe momsforholdene i selskabet i overensstemmelse med lovgivningen på området, uagtet at T vidste, at der i strid med reglerne på området ikke blev afregnet moms til myndighederne. T idømtes en bøde på 310.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen. Den fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte bøden under henvisning til, at den unddragne moms nu er indbetalt.