SkatteMail 2023, uge 45

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Personskattereform 2023
Personskattereform - forslag til ny personskattereform
Skattereform og toptopskat
Er din deltagelse i netværk skattefri?
Regeringens forslag til skattereform
Større problemer med partsrepræsentation i Skatteforvaltningen end tidligere afdækket
Principiel dom om forældelse ved nulstilling af A-skat og AM-bidrag
Regeringen har fremlagt sit længe ventede udspil til en ny skattereform
Medarbejderaktier - en gylden mulighed eller en tikkende skattebombe?
Husk skattereglerne ved tildeling af aktieløn
Ny skattereform
Overdragelse af fast ejendomme til nærtstående – hvordan værdiansætter man landbrugsejendomme lige nu?
Julefrokost og skat
Værd at huske vedr. julegaver og gavekort til medarbejdere

Styresignaler
Styresignal - Præcisering af praksis - ligningslovens § 33 A

Bindende svar
Ikke skattemæssige konsekvenser for hovedaktionær ved holdingselskabs gaver til nystiftet fond - fonds køb af kapitalandele/fast ejendom ikke intern uddeling
Fradrag for endeligt underskud ved likvidation af tysk datterselskab - tilvalg af international sambeskatning efter underskudsåret
Svensk skovejendom, hobbyviksomhed, omfattet af exitbeskatning

Afgørelser
Berettigelse til fradrag for havdage som norsk erhvervsfisker efter ligningsloven § 9 G
Anmodning om tilladelse - vederlagsfri overdragelse af aktier til påtænkt fond - ikke udbyttebeskatning
En fonds udgifter til drift og vedligeholdelse af en ejendom blev ikke anset for fradragsberettiget - Det udvidede omkostningsbegreb blev påberåbt
Beskatning af carried interest
Grundværdien pr. 1. oktober 2020 og omberegnet grundværdi 2019
Dispensation til nedsat pensionsudbetalingsalder for flyvende personel #2

Domme
Indsætninger på bankkonto
Ekstraordinær genoptagelse
Søgsmålsfrist ikke overholdt - skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3
Skattefri rejsegodtgørelse - ligningslovens § 9 A - arbejdsgivers kontrol

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Beierholm

Personskattereform 2023

Regeringens udspil til skattelettelser for mia.DKK 10.

Dansk Revision

Personskattereform - forslag til ny personskattereform

Regeringen udspil til en skattereform vil i umiddelbar provenuvirkning nedsætte skatterne med godt 10 milliarder kroner.

Deloitte

Skattereform og toptopskat

Så kom den længe ventede skattereform, som regeringen bebudede i deres regeringsgrundlag. Hvad indeholder den og hvad betyder den? Det ser vi nærmere på her.

EY

Er din deltagelse i netværk skattefri?

Landsskatteretten har i en ny afgørelse fastslået, at det var et skattepligtigt gode, når en arbejdsgiver modtog regningen for medarbejderes medlemskaber af en række netværksforeninger.

EY

Regeringens forslag til skattereform

Regeringen præsenterede den 6. november 2023 sit forslag til en ny skattereform., som består af flere nye tiltag med ændrede beløbsgrænser og skattesatser.

Folketingets Ombudsmand

Større problemer med partsrepræsentation i Skatteforvaltningen end tidligere afdækket

For to år siden kritiserede ombudsmanden, at fem it-systemer på skatteområdet ikke i tilstrækkelig grad gav borgerne mulighed for at benytte partsrepræsentanter såsom advokater eller revisorer til at hjælpe dem med deres sager om for eksempel skattepligt eller gæld. 

Kammeradvokaten

Principiel dom om forældelse ved nulstilling af A-skat og AM-bidrag

Skatteministeriet fik medhold i, at der ikke var indtrådt forældelse ved en afgørelse om nulstilling, som blev truffet mere end 3 år efter arbejdsgiverselskabets konkurs.

PwC

Regeringen har fremlagt sit længe ventede udspil til en ny skattereform

Regeringen har netop fremlagt sit udspil til en ny skattereform med titlen 'Mere attraktivt at arbejde'. Udspillet kommer i forlængelse af SVM-regeringens...

PwC

Medarbejderaktier - en gylden mulighed eller en tikkende skattebombe?

Der har løbende været eksempler på aktielønsprogrammer, som har haft utilsigtede konsekvenser for medarbejdere, der nu står tilbage med uforudsete...

Redmark

Husk skattereglerne ved tildeling af aktieløn

Berlingske bragte for nyligt en artikel om HR-medarbejderen Ditte som pga. aktieløn er endt med en stor skatteregning, hun ikke kan betale. Aktieløn er de seneste år blevet mere og mere populært, og flere virksomheder tilbyder medarbejdere aktieløn. Medarbejderne bør dog være opmærksomme på skattereglerne om aktieløn, for at undgå at havne i samme skatteklemme […]

Redmark

Ny skattereform

Regeringen afholdte både i dag og i går pressemøde om bl.a. den kommende skattereform, som giver skattelettelser for 10 milliarder kroner og indfører en ny top-top-skat. Reformen er endnu ikke vedtaget, men forventes at være fuldt indfaset i 2030 med start i 2025. Skattelettelser til privatpersoner Den nye skattereform består primært af skattelettelser med fokus […]

Redmark

Overdragelse af fast ejendomme til nærtstående – hvordan værdiansætter man landbrugsejendomme lige nu?

Der er fortsat ikke kommet nye ejendomsvurderinger på landbrugs- og skovejendomme, så nugældende ejendomsvurdering kan i visse tilfælde fortsat anvendes. Det kan være en stor fordel at overdrage landbrugs- og skovejendommene til nærtstående, før de nye ejendomsvurderinger bliver offentliggjort. Er den nugældende seneste offentlig vurdering lavere end den forventet salgspris, vil en overdragelse nu gøre […]

Redmark

Julefrokost og skat

Julen nærmer sig, og i den anledning er det naturligt for arbejdsgivere landet over at give deres medarbejdere en betalt julefrokost, som en sidste tak og anerkendelse for året, der er gået. Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke for deltagelse i en julefrokost, sommerfest eller anden form for firmafest, hvor du har afholdt udgifterne. Det er […]

Redmark

Værd at huske vedr. julegaver og gavekort til medarbejdere

Året 2023 synger snart på sidste vers – og julen står for døren. I den anledning er det naturligt for arbejdsgivere landet over at give deres medarbejdere julegaver, som en sidste tak og anerkendelse for året, der er gået. Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke for modtagelse af en julegave fra sin arbejdsgiver. Det er dog […]

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - praksisændring - uddelinger fra grundkapital

23-1188873

Styresignalet beskriver den ændring af praksis, som følger af Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.435.LSR.

Landsskatteretten fandt i afgørelsen, at en fond, der tidligere havde modtaget en gave, der var blevet anset for skattefri efter den dagældende fondsbeskatningslovs § 3, stk. 3 (nu stk. 6), fordi gaven tilfaldt fondens grundkapital, der ikke skulle anvendes til uddeling, ikke skulle beskattes af gaven ved en senere uddeling af fondens formue i forbindelse med fondens opløsning.

Styresignalet beskriver den hidtidige og nye praksis vedrørende beskatning af uddelinger fra grundkapitalen, når uddelingen sker af midler, der på tidspunktet for fondens erhvervelse, var skattefrie for fonden, fordi de ikke var bestemt til uddeling.

Skattestyrelsen ændrer praksis, således at uddelinger fra grundkapitalen, der var skattefrie for fonden på erhvervelsestidspunktet, fordi de ikke var bestemt til uddeling, fremover ikke længere vil være skattepligtige for fonden.

 

Styresignal: Styresignal - Præcisering af praksis - ligningslovens § 33 A

SKM2023.519.SKTST

I styresignalet præciseres praksis som følge af Østre Landsrets dom (SKM2023.18.ØLR) vedrørende anvendelsesområdet for ligningslovens § 33 A. Ligningslovens § 33 A medfører en skattelempelse (fritagelse for skat) for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, der erhverves under ophold i udlandet. Personer kan dog ifølge dommen ikke anvende ligningslovens § 33 A, hvis udlandsopholdet ikke har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Østre Landsret afsagde den 6. december 2022 en dom, hvorefter en pilot ikke var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A for arbejde udført for et dansk luftfartsselskab, selv om han i perioden havde haft et udlandsophold over 6 måneder. Dommen er endelig.

Landsretten fandt således, at tilfælde, hvor en dansk lønmodtager, som har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren vælger at bosætte sig i udlandet, uden at dette har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, falder udenfor ligningslovens § 33 A.

Piloten var ansat med stationeringssted i Danmark, men valgte af egen drift at tage bopæl i udlandet. Hans ophold i udlandet skyldtes således ikke en ansættelse i udlandet og havde ikke nogen sammenhæng til arbejdsgiverens forhold.

Landsretten fandt, at ligningslovens § 33 A - henset til ordlyden og formålet med reglen - ikke var anvendelig i den konkrete situation, hvor udlandsopholdet ikke havde nogen form for sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

 

Bindende svar: Ikke skattemæssige konsekvenser for hovedaktionær ved holdingselskabs gaver til nystiftet fond - fonds køb af kapitalandele/fast ejendom ikke intern uddeling

SKM2023.532.SR

Sagen omhandlede i spørgsmål 1, om et holdingselskabs ydelse af en eller flere kontante gaver til en påtænkt fond kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for holdingselskabets hovedaktionær. Fondens formål var at fremme og støtte almenvelgørende og almennyttige formål i form af sociale formål, humanitære formål, undervisningsmæssige formål, videnskabelige og sygdomsbekæmpende formål, trivselsmæssige formål, og kulturelle og miljømæssige formål. Da den påtænkte fonds formål kunne anses for at være almennyttig/almenvelgørende, ville det ikke udløse skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren, såfremt holdingselskabet ydede en eller flere kontante gaver til den påtænkte fond.

Sagen omhandlede endvidere i spørgsmål 2, om den påtænkte fonds erhvervelse af kapitalandele/fast ejendom udgjorde en intern uddeling. Eftersom den påtænkte fond investerede i datterselskaber og ejendomme med henblik på at kunne opnå et afkast, der kunne finansiere den påtænkte fonds formål, skete investeringen i datterselskaber og ejendomme ikke for at opfylde, men alene for at finansiere fondens formål. På den baggrund kunne det bekræftes, at den påtænkte fonds erhvervelse af datterselskaber og ejendomme ikke udgjorde en intern uddeling.

 

Bindende svar: Fradrag for endeligt underskud ved likvidation af tysk datterselskab - tilvalg af international sambeskatning efter underskudsåret

SKM2023.523.SR

Spørger ønskede at likvidere sit tyske datterselskab, som var tomt. Koncernen havde tilvalgt international sambeskatning og var derfor omfattet heraf i endelighedsåret, mens international sambeskatning var fravalgt for koncernens udenlandske datterselskaber i underskudsårene.

Selskaber, som kan opnå fradrag for endelige underskud, er i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 1. pkt., sprogligt afgrænset som værende fuldt skattepligtige selskaber, "der ikke er omfattet af international sambeskatning". Hensigten med denne afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde var at indføre adgang til at fradrage endelige underskud i udenlandske datterselskaber mv. i det omfang, der efter EU-retten var krav på en sådan fradragsret, og hvor fradragsretten ikke allerede bestod som følge af anvendelse af de danske regler om international sambeskatning.

Spørger havde, som følge af de danske sambeskatningsregler hverken før eller efter tilvalget af international sambeskatning kunnet anvende underskud opstået i det tyske datterselskab i den danske indkomstopgørelse. Underskuddene opstået i det tyske datterselskab var endelige efter tyske skatteregler.

Skatterådet fandt, at der kunne indrømmes fradrag for endelige underskud efter selskabsskattelovens § 31 E i en situation som den foreliggende, hvor det danske moderselskab havde fravalgt international sambeskatning i underskudsåret, uanset at moderselskabet efterfølgende havde tilvalgt international sambeskatning og fortsat var omfattet heraf i endelighedsåret. Skatterådet lagde vægt på, at denne fortolkning af bestemmelsen var i overensstemmelse med regelsættets formål om, at der skulle være adgang til at fradrage endelige underskud i det omfang, det fulgte af EU-retten.

Skatterådet lagde til grund ved besvarelsen, at der ikke herved blev opnået dobbeltfradrag for underskuddet.

 

Bindende svar: Svensk skovejendom, hobbyviksomhed, omfattet af exitbeskatning

SKM2023.516.SR

Spørger flyttede sammen med sin ægtefælle fra Sverige til Danmark i juli 2020 i forbindelse med sit arbejde for sin danske arbejdsgiver i Danmark. Spørger er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1. Spørger ejer sammen med ægtefællen en skovejendom og landbrugsejendom i Sverige, som anvendes som fritidsbolig. Skoven er på 109 ha og drives kommercielt og selvangives som sådan i Sverige. Der er et mindre almindeligt landbrugsareal, som naboen udnytter mod at vedligeholde arealet.

Skatterådet kunne bekræfte, at driften måtte anses som ikke-erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, uanset at skoven havde en størrelse, der ville kunne drives erhvervsmæssig. Der blev lagt vægt på, at skoven og landbruget drives ekstensiv, at spørger og spørgers ægtefælle ikke har særlige forudsætninger for at drive skov eller landbrug og at ejendommen har givet underskud i spørgers ejertid og ikke har udsigt til at give overskud.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger vil være helt eller delvis fritaget for exit-skat af en eventuel avance, jf. kildeskattelovens § 10, ved ophør af fuld skattepligt til Danmark. Ifølge kildeskattelovens § 10 anses ophør af fuld skattepligt for afståelse af ejendommen. Det var Skatterådets vurdering, at afståelse af ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, og at ejendommen må anses for at være en skovejendom. Da ejendommen anvendes om fritidsbolig er betingelserne i ejendomsavancebeskatningsloven § 9 for at boligen kan afstås skattefrit ikke opfyldt.

 

Afgørelse: Berettigelse til fradrag for havdage som norsk erhvervsfisker efter ligningsloven § 9 G

SKM2023.535.LSR

Landsskatteretten fandt, at en klager ikke opfyldte betingelserne i fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, jf. ligningslovens § 9 G, stk. 1. Der hensås til, at klageren i indkomståret 2021 arbejdede på et norsk fartøj med tilknytning til Norge, hvorfor klageren ikke oparbejdede 60 pct. af sin indkomst på et fartøj med tilknytning til dansk fiskerihavn. På denne baggrund opfyldte klageren ikke betingelserne for at blive registreret som erhvervsfisker efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, som er en betingelse for fradragsretten efter ligningslovens § 9 G, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at den påklagede afgørelse ikke var i strid med EU-retten om arbejdskraftens frie bevægelighed.

 

Afgørelse: Anmodning om tilladelse - vederlagsfri overdragelse af aktier til påtænkt fond - ikke udbyttebeskatning

SKM2023.533.SR

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til, at et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af anparterne i et datterselskab til en påtænkt fond kunne ske uden at holdingselskabets hovedaktionær udbyttebeskattes. Dette kunne bekræftes bl.a. henset til at den påtænkte fond kunne anses for at have almennyttig/almenvelgørende formål.

 

Afgørelse: En fonds udgifter til drift og vedligeholdelse af en ejendom blev ikke anset for fradragsberettiget - Det udvidede omkostningsbegreb blev påberåbt

SKM2023.531.LSR

Sagen angik, om en fond efter det udvidede driftsomkostningsbegreb havde fradrag for udgifter afholdt i 2015, 2016 og 2017 til drift og vedligeholdelse af et sommerhus, som fonden stillede til disposition for børnebørn og oldebørn efter en afdød, eller om udgifterne var uddelinger.

Landsskatteretten henviste til, at fondens formål var at administrere sommerhuset og stille dette til disposition for de nævnte børnebørn og oldebørn. Derfor fandt Landsskatteretten, at fonden i overensstemmelse med fondens formål havde afholdt udgifterne til drift og vedligeholdelse af sommerhuset og dermed som uddelinger og således ikke for at sikre driften af fonden. Udgifterne var derfor alene fradragsberettigede i det omfang, der var hjemmel hertil i fondsbeskatningslovens § 4, som med virkning for uddelinger den 5. oktober 2016 og senere var ændret således, at der alene var fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det var ubestridt, at fondens formål ikke var almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens fordeling af fradragsberettigede uddelinger og ikke-fradragsberettigede uddelinger.

Landsskatteretten stadfæstede dermed Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Beskatning af carried interest

SKM2023.530.LSR

Gennem et selskab ejede klageren 0,97 % af et udenlandsk selskab, som drev virksomhed med administration og udvikling af ejendomme. Ifølge en ejeraftale vedrørende det udenlandske selskab var klagerens selskab ved salg af det udenlandske selskab berettiget til carried interest, det vil sige medvederlag i forhold til klagerens selskabs ejerandel i det udenlandske selskab. Klagerens selskab havde indgået en bonusaftale med en medarbejder, hvorefter medarbejderen ved salg af det udenlandske selskab var berettiget til 30 % af selskabets carried interest. Klageren, der skulle medregne carried interest som CFC-indkomst, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 6, anmodede med henvisning til bonusaftalen Skatterådet om bindende svar på, om klagerens carried interest kunne opgøres efter reduktion heraf med 30 %, hvortil Skatterådet svarede nej.

Landsskatteretten henviste til ejeraftalen, hvorefter deltagerkapitalen i det udenlandske selskab var fordelt med 99,03 % til et andet selskab og 0,97 % til klagerens selskab. Ifølge ejeraftalen var klagerens selskab berettiget til carried interest ved salg af det udenlandske selskab. Klagerens selskabs ret til carried interest var således knyttet til deltagerkapitalen i det udenlandske selskab. Efter ejeraftalen ville en overdragelse af klagerens selskabs deltagerkapital i det udenlandske selskab til medarbejderen kræve skriftlig tilladelse. Der forelå ikke en sådan tilladelse. Der forelå heller ikke en aftale, hvorefter klagerens selskab havde overdraget deltagerkapital i det udenlandske selskab til medarbejderen. Ved klagerens selskabs salg i 2020 af andelen af deltagerkapital i det udenlandske selskab på 0,97 % erhvervede klagerens selskab således ret til carried interest i overensstemmelse med ejeraftalen Derfor var Landsskatteretten enig med Skatterådet i, at klagerens carried interest ikke skulle reduceres med 30 %. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klagerens selskab havde aftalt med medarbejderen, at medarbejderen ved et salg af det udenlandske selskab skulle oppebære en bonus på 30 % af klagerens selskabs carried interest, at medarbejderen modtog sin bonus fra køberen af det udenlandske selskab, og at denne bonus fragik i carried interest udbetalt til klagerens selskab.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets besvarelse.

 

Afgørelse: Grundværdien pr. 1. oktober 2020 og omberegnet grundværdi 2019

SKM2023.529.LSR

Ved ansættelsen af en ejendoms grundværdi pr. 1. oktober 2020 havde Vurderingsstyrelsen ikke tildelt nedslag i henhold til den dagældende vurderingslovs § 43, stk. 4, 1. pkt., hvorefter grundværdien for beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsattes med 2,5 %. Som begrundelse havde Vurderingsstyrelsen anført, at ejendommen havde benyttelseskode 25 - "Andre ejerlejligheder".

Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder udtalte Landsskatteretten, at det afgørende for, om en ejendom var omfattet af den dagældende vurderingslovs § 43, stk. 4, 1. pkt., var, om der var tale om en beboelsesejendom med mere end tre lejligheder. Den tildelte benyttelseskode var derfor uden betydning for, om en konkret ejendom skulle tildeles et nedslag. Henset til at ejendommen var en beboelsesejendom, der bestod af 559 boliger, fandt Landsskatteretten, at ejendommen på vurderingstidspunktet var omfattet af § 43, stk. 4, 1. pkt., og at der således skulle tildeles et nedslag i grundværdien på 2,5 %. Landsskatteretten ændrede derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse på dette punkt, idet Landsskatteretten i øvrigt stadfæstede ansættelsen af ejendommens grundværdi og den omberegnede grundværdi.

 

Afgørelse: Dispensation til nedsat pensionsudbetalingsalder for flyvende personel #2

SKM2023.528.SR

Skatterådet godkendte, at pensionsudbetalingsalderen for piloter og kabinepersonale ansat i H1 og H2 blev nedsat til 55 år. Afhængig af pensionsordningernes type, kan Skatterådet godkende nedsat pensionsudbetalingsalder efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr. 4 og § 12, stk. 1, nr. 3.

Dispensationen blev givet med den begrundelse, at de nævnte medarbejdere blev udsat for arbejdsbetingede belastninger, som kunne begrunde en nedsat pensionsudbetalingsalder. Herudover blev der lagt vægt på, at en række andre kommercielle luftfartsselskaber har fået godkendt nedsat pensionsudbetalingsalder for flyvende personale.

En medarbejders eventuelle nedsatte pensionsudbetalingsalder i et andet sideløbende ansættelsesforhold var ikke gældende for arbejdsgiverpensionsordninger, som H1 og H2 tilbød deres piloter og kabinepersonale som en del af deres ansættelsesvilkår.

 

Dom: Indsætninger på bankkonto

SKM2023.527.BR

Sagen angik, hvorvidt skatteyders skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 skulle forhøjes med hhv. 2.921.448 kr. og 2.310.000 kr.

Skatteyderen havde efter bevisførelsen og de afgivne forklaringer ikke godtgjort, at to konkrete indsætninger på skatteyders Y1-land bankkonto udgjorde dels tredjemands aftaleindskud i forbindelse med en ejendomshandel, dels arv fra skatteyders moder.

For fem indsætninger på i alt 149.448 kr., som var indsat på den daværende ægtefælles bankkonto i 2012, fandt retten det godtgjort, at tre af disse indsætninger vedrørte skatteyder, og at skatteyders forklaring om forholdene ikke var bestyrket af den fornødne objektive dokumentation, hvorfor skatteyder var skattepligtig heraf. For de to øvrige indsætninger fandt retten ikke, at det var godtgjort, at beløbene vedrørte skatteyder, hvorfor skatteansættelsen i 2012 blev nedsat med i alt 11.200 kr.

 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse

SKM2023.524.VLR

Sagen angår Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af grundværdiansættelserne for 2008 - 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Genoptagelsen var begrundet i, at vurderingerne var fortaget uden hensyn til en på ejendommen tinglyst deklaration, fordi deklarationen ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden.

Vestre Landsret fandt på grundlag deklarationens indhold, at det ikke var godtgjort, at en manglende registrering af deklarationen havde givet sig udslag i en fejlagtig vurdering af ejendommens værdi, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, ikke var opfyldt.

Byrettens dom blev derfor ændret.

 

Dom: Søgsmålsfrist ikke overholdt - skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3

SKM2023.521.BR

Sagen angik en prøvelse af Landsskatterettens to afgørelser af 27. oktober 2022, Skatteankenævn Vestjyllands afgørelse af 28. oktober 2022 og Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019.

Skatteministeriet nedlagde påstand om afvisning, idet ministeriet gjorde gældende, at sagen var blevet anlagt for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, hvorefter retten udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt behandling uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1, og § 366, stk. 1.

Det var ubestridt, at sagsøgeren indleverede stævningen på (red.fjernet.hjemmeside) den 30. januar 2023. Det var desuden ubestridt, at søgsmålsfristen for indbringelsen af Landsskatterettens afgørelser for domstolene udløb den 27. januar 2023, og at søgsmålsfristen for indbringelsen af Skatteankenævn Vestjyllands afgørelse for domstolene udløb den 28. januar 2023.

Retten lagde efter sagens oplysninger til grund, at Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019 var upåklaget, og at søgsmålsfristen derfor udløb den 19. juli 2019.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren som følge af operation eller driftsforstyrrelser på (red.fjernet.hjemmeside) havde været forhindret i at anlægge sagen inden for søgsmålsfristens udløb. Retten lagde herved vægt på, at operationen den 26. januar 2023 havde været planlagt siden den 15. december 2022, og at der ikke var dokumenteret driftsforstyrrelser i et sådant omfang, at det ikke havde været muligt for sagsøgeren at anlægge sagen rettidigt.

På den baggrund afviste retten sagen.

 

Dom: Skattefri rejsegodtgørelse - ligningslovens § 9 A - arbejdsgivers kontrol

SKM2023.520.BR

Sagen angik, om skatteyderen som arbejdsgiver opfyldte betingelserne for at kunne udbetale skattefri rejsegodtgørelse til 14 medarbejdere i henhold til ligningslovens § 9 A. Spørgsmålet var særligt, om skatteyderen havde udført den fornødne effektive kontrol af, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Retten fandt, at bogføringsbilagene i sagen ikke opfyldt kravene i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og at det ikke var muligt for skatteyderen at kontrollere, om betingelserne i ligningslovens § 9 A var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, idet skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var foretaget den fornødne effektive kontrol i forbindelse med udbetalingen af den skattefri rejsegodtgørelse.

Parts- og vidneforklaringer om foretagen kontrol kunne ikke føre til andet resultat.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Østre Landsret
Sag i forbindelse med udbyttesagen, om et erstatningskrav fra Skatteforvaltningen mod et advokatfirma i anledning af den rådgivning, som advokat ydede en udenlandsk bank i 2014 vedrørende et muligt ansvar for banken ved at medvirke til et påtænkt skattearrangement med refusion af dansk udbytteskat


Højesteret
Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, og tiltræder dermed, at gaver givet kort før dødsfald må anses som dødslejegaver, og derfor skulle medregnes ved opgørelse af boafgift

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2023.534.GÆLDST

Regulering af satser i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen for 2024

Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2024

 

Nye straffesager

SKM2023.518.SKTST

Straffesag og klagesag om samme forhold - justering af praksis - styresignal

Styresignalet justerer kriterierne i Den juridiske vejledning afsnit A.C.3.4.4 om behandling eller berostillelse af straffesager i Skattestyrelsen, når der er en klagesag over den underliggende materielle afgørelse.

Hovedreglen efter de gældende kriterier er, at straffesagen afventer afgørelse i klagesagen. Efter justeringen af kriterierne vil hovedreglen være, at straffesag og klagesag kan behandles sideløbende.

Behandling af straffesagen kan, som hidtil, efter en konkret vurdering afvente afgørelsen i klagesagen.

Skatteankestyrelsen og klageorganerne kan, som hidtil, efter en konkret vurdering lade behandlingen af klagesagen afvente udfaldet af straffesagen.

SKM2023.525.BR

Straf - punktafgifter - frifindelse - emballageafgift - prøvesag ændret sanktionspraksis punktafgifter - bagatelgrænsen

T var tiltalt for at have handlet groft uagtsomt ved den 24. november 2020, ved grænsen, som indehaver og direktør af et selskab, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ved at have købt engangsservice og bæreposer fra udlandet samt indført de nævnte varer til Danmark, uden at lade sig registrere som varemodtager og afgiftsberigtige varerne, uagtet at det ved modtagelsen af varerne kunne konstateres, at selskabet var afgiftspligtigt efter emballageafgiftsloven. Det offentlige blev herved unddraget i alt 50.547 kr. i emballageafgift.

T erkendte de faktiske omstændigheder og den beløbsmæssige opgørelse. T forklarede, at han var bekendt med pligten til at angive afgift af modtagne varer og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende emballage, når bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet. Omkring gerningstidspunktet havde han som følge af private forhold uddelegeret opgaven med at bestille varer hjem til en kollega. Det var T, der oplærte kollegaen i at bestille varer, men han orienterede hende ikke om pligten til at angive afgift af modtagne varer, og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende emballage, når bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet, idet selskabet ikke plejede at bestille varer hjem i en mængde, der ville føre til en overskridelse af bagatelgrænsen for emballageafgift. Kollegaen havde ved en fejl bestilt varer hjem i kasser i stedet for kartoner, og T blev først bekendt hermed, da Skattestyrelsen kontaktede ham herom den 18. december 2020, og da han omkring samme tidspunkt udarbejdede regnskab for selskabet. T var ikke til stede i selskabet, da varerne blev modtaget, og han kom ikke ret meget i virksomheden hverken på dette tidspunkt eller i perioden frem til Skattestyrelsens henvendelse i december 2020.

Byretten frifandt T på baggrund af hans forklaring. Uanset at T som ejer og direktør af selskabet havde ansvaret for sine ansattes handlinger og undladelser, fandt retten ikke, at den manglende overholdelse af forpligtelserne til at angive afgift af modtagne varer, og til at lade sige registrere som varemodtager vedrørende emballage, da bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet, kunne tilregnes T som groft uagtsomt.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0074980
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 29-09-2023

Journalnr: 19/0075153
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører indeholdelsespligt samt hæftelse for yderligere A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-10-2023

Journalnr: 21/0000768
Diverse ændringer- autoforhandler
Klagen vedrører diverse ændringer hos autoforhandler herunder nedsættelse af indkomst svarende til yderligere ansat salgsmoms. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overvejende grad.
Afsagt: 10-10-2023

Journalnr: 18/0006826
Fristgennembrud
Klagen vedrører spørgsmål om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-10-2023

Journalnr: 22/0046040
Gevinst og tab på aktier ved fraflytning
Klagen vedrører opgørelse af gevinst og tab på aktier ved fraflytning herunder fraflytningstidspunkt. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår tidspunkt, men nedsætter fraflytterbeskatningen i al overvejende grad.
Afsagt: 09-10-2023

Journalnr: 18/0002684
Gevinst ved eftergivelse af gæld
Klagen vedrører beskatning af gevinst ved eftergivelse af gæld. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-09-2023

Journalnr: 21/0000773
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 10-10-2023

Journalnr: 21/0012409
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst efter forhøjelse af omsætning i sambeskattet selskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med små beløb.
Afsagt: 11-10-2023

Journalnr: 21/0012167
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører opgørelse af udeholdt omsætning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med små beløb.
Afsagt: 11-10-2023

Journalnr: 22/0098994
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdi af ejendom ved overdragelse til klagerens datter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2023

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 13-11-2023 - 12-12-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 16-11-2023 indstilling i C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - flytning af en fysisk persons bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - direkte beskatning - arbejdstageres frie bevægelighed - ligebehandling - skattemæssige fordele - indkomstskat - skatteberegning efter anmodning, som kun er mulig for arbejdstagere, der er begrænset indkomstskattepligtige og har skattemæssigt hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat

Den 16-11-2023 dom i C-472/22 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Plus-values sur cessions de parts)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - personlig indkomstskat - skattefordel med hensyn til beskatning af kapitalgevinster ved afståelse af kapitalandele i små virksomheder - udelukkelse af virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater - begrebet »misbrug«

 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

New transfer pricing rules to make life easier for businesses in the EU

 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.
Oprettelsesdato: 07-11-2023
Høringsfrist: 28-11-2023

Bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.
Oprettelsesdato: 07-11-2023
Høringsfrist: 05-12-2023

Rådets direktiv om transfer pricing (COM(2023) 529)
Oprettelsesdato: 09-11-2023
Høringsfrist: 07-12-2023

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 4 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.).

Bilag

Bilag 4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 5 Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).

Bilag

Bilag 6

Henvendelse af 10/11-23 fra KPMG Acor Tax om en række spørgsmål til lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 8

Spm. om, hvorvidt det vil være tilstrækkeligt, at en dansk fond skriftligt afskærer sig fra at kunne uddele til andre formål end forretningsmæssige via en erklæring fra bestyrelsen

Spm. 9

Spm., om konsekvensen, såfremt et Peer Review resulterer i, at et land får tilsidesat deres IIR/QDMTT som værende ikke kvalificeret

Spm. 10

Spm. om, hvorvidt omsætningsgrænsen på 750 mio. EUR også vil gælde særskilt i relation til en ejerskabsstruktur, hvor der er ”JV, minority owned constituent entities, entities held for sale” o. lign., hvor der er påkrævet en særskilt GloBe opgørelse

Spm. 11

Spm. om, hvorvidt ordningen efter selskabsskatteloven § 3, stk. 4, er en fradragsberettiget udlodning, jf. minimumsbeskatningsloven § 20

Spm. 12

Spm. om at bekræfte, at der med det fremsatte lovforslag L 5 ikke sker en implementering af direktiv om sikring af en globale minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022) artikel 49, stk. 1

Spm. 13

Spm. om at bekræfte, at minimumsbeskatningsloven § 72 også gælder i forhold til den indenlandske ekstraskat, idet det bemærkes, at minimumsbeskatningsloven § 48 henviser til kapitel 5-11, men § 72 står ikke nævnt i disse kapitler

Spm. 14

Spm. om, hvordan ekstraskatten efter reglen om underbeskattet overskud allokeres mellem flere koncernenheder, der er hjemmehørende i samme land, idet der ikke synes at være en regel herom i lovens kapitel 12

Spm. 15

Spm. om at redegøre for minimumsbeskatningsloven § 4, nr. 13, hvorefter indkomstbeskatningen skal ske efter en bestemmelse svarende til ”den til enhver tid gældende udformning af artikel 7”

Spm. 16

Spm. om, hvorvidt minimumsbeskatningsloven § 23, stk. 4, nr. 5, omfatter creditlempelse efter ligningsloven § 33

Spm. 17

Spm. om, hvorvidt skatteaktivet skal tillægges i tabsåret eller udnyttelsesåret, når et underskud fremføres efter Ligningslovens § 33 H, jf. minimumsbeskatningsloven § 23, stk. 3

Spm. 18

Spm. om at bekræfte, at henvisningen i minimumsbeskatningsloven § 31, stk. 1, til minimumsbeskatningsloven § 26, stk. 4, retteligt bør være til § 26, stk. 5

Spm. 19

Spm. om at bekræfte, at ”tillægsekstraskat” i minimumsbeskatningsloven § 31, stk. 1, retteligt bør ændres til ”yderligere ekstraskat”

Spm. 20

Spm. om at bekræfte, hvorvidt referencen i minimumsbeskatningsloven § 4, nr. 35, til ”kvalificeret indkomst” retteligt bør være til ”kvalificeret nettoindkomst”

Spm. 21

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/11-23 fra KPMG Acor Tax om en række spørgsmål til lovforslaget

L 52 Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet).

Spørgsmål og svar

Spm. 5

Spm., om at bekræfte, at der med forslaget administrativt vil kunne pålægges bøder på op til en mio. kr.?

Spm. 6

Spm., om ministeren er enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte?

Spm. 7

Spm. om, hvordan ministeren mener, at borgernes retssikkerhed er tilstrækkeligt sikret ved gennemførelsen af lovforslaget

Spm. 8

Spm., om der efter ministerens opfattelse også er andre områder, hvor det ville være nemmere for myndighederne, hvis en lang domstolsproces kunne undgås ved at give øgede beføjelser til myndighederne?

Spm. 9

Spm., om ministeren er indstillet på at indsætte en revisionsklausul i lovforslaget?

L 6 Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.)

Bilag

Bilag 7

1. udkast til betænkning

Bilag 8

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om, hvorvidt ministeren vil være afvisende over for, at indskudsloftet for aktiesparekontoen hæves til den oprindeligt tiltænkte grænse

Spm. 2

MFU spm. om, hvorvidt ministeren vil være afvisende over for, hvis lagerbeskatningen for aktiesparekontoen ændres til realisationsbeskatning

Spm. 3

Spm. om forslaget til ændring af ligningslovens § 8 N, stk. 2, medfører, at store koncerner får en yderligere skattemæssig konkurrencefordel

Spm. 4

Spm. om at redegøre for forudsætningerne for vurderingen af, at mindreprovenu ved forslaget til ændring af ligningslovens § 8 N, stk. 2, er begrænset

Spm. 5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/10-23 fra BUUR Advokatfirma om spørgsmål til indberetningspligten m.v.

Spm. 6

Spm., om at redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget?

Spm. 7

Spm., om at kommentere henvendelsen af 30/10-23 fra Finans Danmark om aktiesparekontoen

Spm. 8

Spm., om at kommentere henvendelsen af 9/10-23 fra Finans Danmark?

Spm. 9

Spm. om, hvad det vil koste at finansiere den oprindeligt tiltænkte grænse, der lød på 200.000 kroner for 2022 og frem, jf. svar på L 6 – spørgsmål 1

Spm. 10

Spm. om at estimere mindreprovenuet for det offentlige, såfremt indskudsgrænsen hæves til den tiltænkte grænse, der lød på 200.000 kroner for 2022 og frem, såfremt beskatningen samtidig ændres fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning, jf. svar på L 6 - spm. 2

L 7 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering.

Bilag

Bilag 3

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om, hvorvidt det fra dansk side har indgået som et vilkår i forhandlingerne, at Algeriet skal tage imod afviste asylansøgere, hvis Danmark skal tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten

L 8 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til intern henvendelse af 21/9-23 fra Forsikring & Pension om foretræde vedrørende fleksibilitet i tilbagetrækningen

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/10-23 fra Politiforbundet

Spm. 3

Spm. om kommentar til intern henvendelse af 16/10-23 fra Forsikring & Pension om opfølgning på foretræde - Finansministeriets vurdering af provenukonsekvenser af ændret PBL-alder

Spm. 4

Spm. om at oplyse og evt. oversende notater, beregninger m.v. omkring arbejdsudbudseffekterne, der blev udarbejdet i forbindelse med beslutningen om at ændre pensionsudbetalingsalderen fra 5 år til 3 år før pensionsalderen

Spm. 5

Spm., om at redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget?

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Bilag 6

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om, hvor stor den samlede gæld til staten vil være efter vedtagelsen af lovforslaget L 9 i 2024, 2025 og frem til 2030

Spm. 2

Spm. om vilkårene for de afskrivninger, som der med forslaget om at genindføre den særlige hjemmel vil blive mulighed for

Spm. 3

Spm. om hvor mange endelige afskrivninger af grupper fordringer, der blev foretaget under den tidligere hjemmel i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 18 h, stk. 10, 1. pkt.

Spm. 4

Spm. om hvor stort et samlet beløb ministeren forventer, at der vil blive afskrevet for med genindførelsen af muligheden for ekstraordinær afskrivning af grupper af fordringer

Spm. 5

Spm., om lovforslaget medfører øget lønindeholdelse for personer under lavindkomstgrænsen?

Spm. 8

Spm., om at kommentere den internt omdelte henvendelse af 5/11-23 fra Per Frederik Nielsen Lund, Grenaa

L 9 A Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Bilag 6

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 9 - svar på spm. 1 om, hvor stor den samlede gæld til staten vil være efter vedtagelsen af lovforslaget L 9 i 2024, 2025 og frem til 2030

Spm. 2

L 9 - svar på spm. 2 om vilkårene for de afskrivninger, som der med forslaget om at genindføre den særlige hjemmel vil blive mulighed for

Spm. 3

L 9 - svar på spm. 3 om, hvor mange endelige afskrivninger af grupper af fordringer, der blev foretaget under den tidligere hjemmel i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 18 h, stk. 10, 1. pkt.

Spm. 4

L 9 - svar på spm. 4 om, hvor stort et samlet beløb der vil blive afskrevet for med genindførelsen af muligheden for ekstraordinær afskrivning af grupper af fordringer

Spm. 5

L 9 - svar på spm. 5, om lovforslaget medfører øget lønindeholdelse for personer under lavindkomstgrænsen

Spm. 8

L 9 - svar på spm. 8 om at kommentere den internt omdelte henvendelse af 5/11-23 fra Per Frederik Nielsen Lund, Grenaa

L 9 B Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Tværgående lønindeholdelse for fordringer fra flere inddrivelsessystemer m.v.).

Bilag

Bilag 5

1. udkast til betænkning

Bilag 6

Internt dokument

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 9 - svar på spm. 1 om, hvor stor den samlede gæld til staten vil være efter vedtagelsen af lovforslaget L 9 i 2024, 2025 og frem til 2030

Spm. 2

L 9 - svar på spm. 2 om vilkårene for de afskrivninger, som der med forslaget om at genindføre den særlige hjemmel vil blive mulighed for

Spm. 3

L 9 - svar på spm. 3 om, hvor mange endelige afskrivninger af grupper af fordringer, der blev foretaget under den tidligere hjemmel i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 18 h, stk. 10, 1. pkt.

Spm. 4

L 9 - svar på spm. 4 om, hvor stort et samlet beløb der vil blive afskrevet for med genindførelsen af muligheden for ekstraordinær afskrivning af grupper af fordringer

Spm. 5

L 9 - svar på spm. 5, om lovforslaget medfører øget lønindeholdelse for personer under lavindkomstgrænsen

Spm. 8

L 9 - svar på spm. 8 om at kommentere den internt omdelte henvendelse af 5/11-23 fra Per Frederik Nielsen Lund, Grenaa

Almindelig del

Bilag

Bilag 38

Orientering om udspil til personskattereform

Bilag 41

Henvendelse af 7/11-23 fra Klaus Folmann, Frederiksberg om topskat af aktieindkomster for pensionister

Bilag 43

Program til Skatteudvalgets studietur til Bruxelles den 12. - 13. november 2023

Spørgsmål og svar

Spm. 17

Vil ministeren i tabelform illustrere det forventede afgiftsprovenu fra introduktionen af en passagerafgift på indenrigsrejser i intervallet 10 – 100 kr. i 10 kroners intervaller samt den tilsvarende forventede nedgang i antallet af passagerer?  Svar  

Spm. 18

Vil ministeren forholde sig til Klimapartnerskabet for luftfarts forslag om at etablere Luftfartens Klimafond via et fondsopbyggende bidrag på ca. 30 kr. per lokalt afrejsende passager fra danske lufthavne? I forlængelse af dette bedes ministeren redegøre for, hvorvidt Klimapartnerskabets forslag følges i forbindelse med introduktionen af en passagerafgift på flyrejser jf. regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022. Hvis regeringen ikke følger Klimapartnerskabet for Luftfarts forslag, bedes ministeren redegøre for formålet i at nedsætte et Klimapartnerskab på området, når partnerskabets anbefalinger ikke følges.  Svar  

Spm. 19

Kan ministeren bekræfte, at grundejerforeningers veje og fællesarealer, der ifølge lokalplan ikke må bebygges, også fremadrettet vil blive vurderet til kroner nul eller på anden vis undtaget for beskatning i den nye ejendomsvurderingslov?  Svar  

Spm. 24

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om skæve ejendomsvurderinger den 12. oktober 2023 i Skatteudvalget redegøre for, hvornår en ejendom er sat til salg i ejendomsvurderingslovens forstand, så en borger vil kunne få ændret sin foreløbige ejendomsværdi ved henvendelse til Vurderingsstyrelsen?  Svar  

Spm. 25

Når boligejerne modtager deres nye 2020-vurdering, tilbagebetales de for meget betalt ejendomsskatter for perioden 2011 -2020. Udsendelsen af de foreløbige 2022-vurderinger har imidlertid afdækket en række problemer med de modeller, som ministeriet anvender til at værdiansætte ejendomme. Vil ministeren oplyse, om ministeren i lyset af dette er tryk ved, at 2020-vurderingerne har en sådan kvalitet, at der ikke helt systematisk og i alt for stort omfang vil blive tilbagebetalt boligskat på et forkert grundlag? I vurderingen af dette bedes ministeren tage hensyn til, at det formentlig alene er boligejere, der opnår en for høj 2020-vurdering, der vil vælge at klage over 2020-vurderingen.  Svar  

Spm. 26

Når boligejerne modtager deres nye 2020-vurdering, tilbagebetales de for meget betalt ejendomsskatter for perioden 2011 -2020. Ifølge SAU alm. del - bilag 4 vil nogen boligejere først modtage deres 2020-vurdering ved udgangen af 2024. Regeringen skønner, at den samlede tilbagebetaling vil udgøre 13,5 mia. kr. (2023 -niveau), jf. Økonomisk Redegørelse, august 2023. Det svarer til skønnet i januar 2023, jf. ”13,5mia. kr. i for meget betalt boligskat tilbage til boligejerne”, Skatteministeriet, januar 2023. Vil ministeren opdatere dette skøn og oplyse, hvornår skønnet for de 13,5 mia. kr. er foretaget? Vil ministeren endvidere oplyse, hvornår det først gang blev vurderet, at den samlede tilbagebetaling ville udgøre 13,5 mia. kr.? Og endelig har ministeren afsat en pulje til at dække merudgifterne, såfremt det viser sig, at de 13,5 mia. kr. er for lavt ansat?  Svar  

Spm. 27

På samrådet om skæve ejendomsvurderinger den 12. oktober 2023 i Skatteudvalget begrunder ministeren udsendelsen af de foreløbige 2022-vuderinger med, at det vil være urimeligt, såfremt tilbagebetalingen af den for meget betalte boligskat endnu engang bliver udskudt. Vil ministeren imidlertid bekræfte, at tilbagebetalingen udregnes på baggrund af 2020-vurdringerne og dermed ikke de foreløbige 2022-vurdringer? Ministeren har oplyst, at en del boligejere først vil modtage deres 2020-vurdering ved udgangen af 2024, jf. SAU alm. del - bilag 4. Hvis ministerens fokus er på tilbagebetalingen af for meget betalt boligskat, ville det så ikke være fordelagtigt at koncentrere ressourcerne om fremdriften i 2020-vurderingerne?  Svar  

Spm. 72

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i årene 2024 til 2030 samt varigt af at give ægtefæller og registrerede partnere mulighed for sambeskatning i forhold til topskatten, således at denne gruppe vil have en fælles topskattegrænse svarende til to gange den personlige topskattegrænse? Svaret bedes oplyst som umiddelbart provenu samt efter tilbageløb og adfærd, effekt på BNP, arbejdsudbud og GINI, desuden bedes svaret redegøre for effekten for ægtefæller alene. Der bedes regnes på det samme, hvor der antages en samlet topskattegrænse for et par på hhv. 1,2 mio. kroner og 1,3 mio. kroner.  Svar  

Spm. 73

Vil ministeren oplyse konsekvenserne i årene 2024-2030 samt varigt af at give ægtefæller og registrerede partnere mulighed for at sambeskatning i forhold til den nye mellemskat på 7,5 pct, i indkomstintervallet 618.400-750.000 kr. før AM-bidrag på samme måde som man havde inden skattereform 2009, hvor man afskaffede den gamle mellemskat? Svaret bedes oplyst som umiddelbart provenu samt efter tilbageløb og adfærd, effekt på BNP, arbejdsudbud og GINI.  Svar  

Spm. 74

Vil ministeren redegøre for, hvor mange ejendomme fordelt på ejendomme med bopælspligt (helårsstatus) og frihedsboliger/sommerhuse, der ligger på lejet grund i Danmark?  Svar  

Spm. 75

Vil ministeren redegøre for det rimelige i, at en lejer af et hus på en grund i Greve, hvor det af den tinglyste lejekontrakt fremgår, at den kvartalsmæssige leje er 10 procent af grundværdien, som følge af de nye ejendomsvurderinger for tredje kvartal 2022 må se sin leje stige fra 22.985 kr. til 187.150 kr., fordi grundværdien i det nye system er vurderet fra 919.400 kr. til 7.486.000 kr.? Vil ministeren herudover redegøre for, om der lovgivningsmæssigt kan gøres noget i forhold til ovenstående situation? Kunne det f.eks. lovgivningsmæssigt bestemmes, at lejen fortsat skal beregnes efter den nugældende vurdering og først kan justeres i forhold til den nye vurdering ved skift af lejer, som det er tilfældet med husejere, der betaler ejendomsskat af den nuværende vurdering, og hvor betaling på baggrund af de nye vurderinger først træder i kraft ved ejerskifte?  Svar  

Spm. 79

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 28 (2022-23, 2. samling), således at svaret tager højde for de forudsatte personskattelettelser i 2030-planen? Det ønskes samtidig tilføjet, hvilke indkomstgrænser der afgrænser indkomstdecilerne.  Svar  

Spm. 80

Er det korrekt forstået, at der ved 2030-planen er ændret på provenuberegningerne og vil ministeren på den baggrund opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 221 (2022-23, 2. samling)?  Svar  

Spm. 81

Er det korrekt forstået, at der ved 2030-planen er ændret på provenuberegningerne og vil ministeren på den baggrund opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 359 (2022-23, 2. samling)?  Svar  

Spm. 82

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 358 (2022-23, 2. samling), således at svaret tager højde for de forudsatte personskattelettelser i 2030-planen?  Svar  

Spm. 83

På det åbne samråd i Skatteudvalget den 12. oktober 2023 om skæve ejendomsvurderinger nævnte skatteministeren, at ministeriet er i gang med at udarbejde en analyse, der blandt andet definerer, hvornår der er tale om åbenlyse fejl og meget skæve ejendomsvurderinger. Vil ministeren oversende denne analyse til Folketinget, når den er udarbejdet?  Svar  

Spm. 84

Vil ministeren på baggrund af ministerens mundtlige besvarelse af spørgsmål S 76 om ejendomsvurderingsloven den 25. oktober 2023 uddybe sit svar på spørgsmålet om: ” …det er korrekt forstået, at ministeren mener, at vurderingen og dermed også etageejendommens grundværdi med det her nye system i højere grad er baseret på virkeligheden, altså markedsværdien, i forhold til det gamle system.”, hvor ministerens svar lyder, ” … at det nye system er i bedre overensstemmelse med de faktiske handelspriser end det gamle system.”? Vil ministeren herudover især uddybe, hvorledes denne bedre sammenhæng med de faktiske handelspriser hænger sammen med indførelsen af en ny vurdering i ejendomsvurderingsloven § 19 a, hvor det i bemærkningerne til lovforslaget L 71 (folketingsåret 2019-20) på side 60 og 61 fremgår, at ”Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at grundværdien, der for ejerlejligheder skal afspejle slutbrugerens værdifastsættelse af grunden, vil skulle fastsættes ved, at bygningsværdien som nyopført trækkes fra ejendomsværdien som nyopført”, og ”For ejerlejligheder eksisterer der ikke empiri om den endelige slutbrugers værdiansættelse af bygnings- eller grundværdien.”?  Svar