Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Frivillig acontoskat for selskaber pr. 1. februar 2024
Også uforståelige vurderinger for andelsboliger
Skattefrie aktieoverdragelser til umyndige børn
Ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark
The use of generative AI tools in the tax profession
Nye afgørelser om ulovlige anpartshaverlån til søskende og andre nærtstående relationer
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2024
Husk justering af grundlag for beskatning af fri firmabil og fri telefon for 2024
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2024
Bindende svar
Fond kunne ikke fritages for at medregne renteindtægter efter reglerne i selskabsskattelovens § 11, stk. 6 om tynd kapitalisering
Kendelser
Kendelse vedr. skønsmands spørgsmål
Domme
Indsætninger på bankkonto
Maskeret udlodning - mindreårig - udgifter til ejendom i Y1-land
Gavebeskatning - 15 %-reglen - realkreditbelåning
Gaveafgift - anfordringsgældsbrev - generationsskifte
Virksomhedsordning - erhvervsmæssig virksomhed - flere virksomheder
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOFrivillig acontoskat for selskaber pr. 1. februar 2024 Torsdag den 1. februar 2024 er sidste frist for indbetaling af frivillig acontoskat for indkomståret 2023. Det vil mange af de selskaber, som har udsigt til en større restskat, nok overveje at gøre. |
BDOOgså uforståelige vurderinger for andelsboliger En BDO-undersøgelse af 271 andelsboligejendomme i Storkøbenhavn viser, at de offentlige grundvurderinger i næsten 3 ud af 4 tilfælde overstiger en valuarvurdering af den samlede ejendom. |
BDOSkattefrie aktieoverdragelser til umyndige børn Der er intet til hinder for, at der med skattemæssig virkning kan overdrages aktier til selv små børn, hvis blot gaven båndlægges. Det gælder også, selvom de båndlagte aktier forvaltes af gavegiveren. |
DeloitteNy dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark Danmark og Frankrig har for nylig indgået en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst (”DBO”), der trådte i kraft 1. januar 2024. Den banebrydende aftale kommer efter fjorten års ventetid, siden Danmark opsagde den tidligere DBO med Frankrig i 2008. |
KPMG Acor TaxThe use of generative AI tools in the tax profession After the initial hype – fear, foe or friend? |
PwCNye afgørelser om ulovlige anpartshaverlån til søskende og andre nærtstående relationer Når et anpartsselskab finansierer et lån til en anpartshaver eller anden nærtstående relation, betegnes det som et anpartshaverlån. |
RedmarkSkattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2024 Læs hele publikation her. |
RevisionsinstituttetHusk justering af grundlag for beskatning af fri firmabil og fri telefon for 2024 Er du arbejdsgiver, skal du være særligt opmærksom på at få justeret procent- og beløbssatserne med virkning fra den. 1. januar 2024 |
Revisorgruppen DanmarkSkattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2024 Denne vejledning dækker reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. |
Spørger var en fond omfattet af skattepligt efter fondsbeskatningsloven. Spørger ønskede at få bekræftet at der, i lighed med selskaber omfattet af selskabsskatteloven, ville være skattefrihed for renteindtægter fra et datterselskab. Datterselskabet var omfattet af reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 og fik beskåret fradraget for renteudgifter.
Skatterådet kunne ikke bekræfte dette, idet det efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6 kun er skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der kan fritages for at medregne renteindtægten.
Ved kendelse af 8. september 2023 har Københavns Byret i en sag om isoleret bevisoptagelse (sag BS-23269/2022-KBH) bestemt, at spørgsmål 10 ikke tillades stillet til skønsmanden, og at (red.institut.nr1.fjernet) skal bringe en skønsmand i forslag.
H1 har kæret afgørelsen med principal påstand om, at brancheorganisationen (red.brancheorganisation.nr1.fjernet) skal fremkomme med forslag til skønsmand, og at spørgsmål 10 tillades, subsidiært at Københavns Byret selv skal tage initiativ til at udpege en skønsmand og ikke kan pålægge parterne denne forpligtelse.
Til støtte for påstanden har H1 anført navnlig, at det følger af Højesterets afgørelse som trykt i U 2017.379 H, at det er den relevante brancheorganisation, der skal komme med forslag til skønsmand, hvilket konkret er (red.brancheorganisation.nr1.fjernet) og ikke (red.institut.nr1.fjernet), at det er byretten, der skal komme med forslag til skønsmand, og at et spørgsmål kun kan afvises af de grunde, der er anført i retsplejelovens § 197, stk. 2.
2
Skattestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor anført navnlig, at det ikke af U 2017.379 H kan udledes, at det altid er en brancheorganisation, der skal stille en skønsmand i forslag, og at det er uklart, hvad der skal forstås ved kærendes spørgsmål 10.
Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.
Sagen angik, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 på baggrund af en række indsætninger på hans bankkonti.
Skatteyderen havde under sagen gjort gældende, at indsætninger på samlet 192.000 kr. udgjorde tilbagebetaling af lån, som var ydet til hans selskab. Der var ikke fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation for et sådant låneforhold, og retten fandt, at de afgivne forklaringer herom var ikke tilstrækkelige til at løfte hans bevisbyrde. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag til at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af hans aktieindkomst med i alt 192.000 kr.
Retten fandt endvidere, at skatteyderen ikke ved objektive kendsgerninger havde godtgjort, at de øvrige indsætninger stammede fra skattefri værelsesudlejning omfattet af bundfradraget efter ligningslovens § 15 P, tilbagebetaling af lån eller gevinster fra spil. Ligeledes kunne hans forklaring om, at en række (red.fjernet.mobilbetaling)-overførsler var betalinger modtaget i forbindelse med sit arbejde hos et pizzeria, der blev afregnet månedligt med pizzeriaets indehaver, ikke godtgøre, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst. Der var derfor heller ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med henholdsvis 107.760 kr., 83.914 kr. og 98.911 kr.
Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af aktieindkomst med 191.602 kr. for indkomståret 2014 og med 115.483 kr. for indkomståret 2015 som følge af maskeret udlodning fra et selskab, som appellanten var eneanpartshaver af i den omhandlede periode. Sagen udsprang af, at appellantens selskab i indkomstårene 2014 og 2015 afholdte udgifter for henholdsvis 191.602,95 kr. og 115.483,87 kr. til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter mv. vedrørende en ejendom beliggende i Y1-land. Ejendommen var ifølge appellanten ejet af et Y1-landsk selskab, hvis stiftelse appellantens forældre havde været involveret i, og som appellantens halvbror og appellantens faders forretningspartner sidenhen hver ejede 50 pct. af.
Byretten fandt, at det påhvilede appellanten at godtgøre, at udgifterne blev afholdt i selskabets interesse. Bl.a. på baggrund af, at det var appellantens fader, der udøvede den reelle ledelse og drift af selskabet, og at appellantens fader og moder har været tilmeldt adressen, herunder på tidspunktet for udgifternes afholdelse, fandt byretten, at appellantens bevisbyrde var skærpet. Byretten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse. Videre fandt byretten, at udbetalingerne fra selskabet har været betinget af appellantens ultimative ejerskab af selskabet, at selskabets afholdelse af udgifterne skete til gavn for hans nærtstående, og at udbetalingerne må anses for at have passeret hans økonomi. Byretten udtalte i den forbindelse, at det var uden betydning for sagens udfald, at appellanten var mindreårig i 2014 og 2015, da forældrene varetog hans rettigheder som ejer af selskabet på hans vegne, og byretten bemærkede, at mindreårige er selvstændige skattesubjekter.
For landsretten gjorde appellanten bl.a. gældende, at han som umyndig ikke havde indflydelse på, hvad der passerede, og at hans forældre ikke havde indhentet statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld. Videre gjorde appellanten gældende, at værgemålsloven havde forrang frem for skattelovgivningens principper om hæftelse, hvorfor der ikke kunne rejses skattekrav for den periode, hvor han var mindreårig.
Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat, og landsretten fandt, at det, der var anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat.
På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.
Sagen drejede sig om værdiansættelsen af 4 ejendomme, der ved en samlet aftale i juni 2019 blev overdraget fra en skatteyder til hans to børn, A og B, til værdier svarende til ejendommenes offentlige ejendomsvurderinger, i alt 15.850.000 kr.
Skattestyrelsen fandt, at overdragelsen ikke kunne ske til de aftalte værdier og fastsatte ifølge en indhentet udtalelse fra Vurderingsstyrelsen i stedet ejendommenes handelsværdi til i alt 26.200.000 kr.
Landsskatteretten gav parterne medhold i, at overdragelsen ifølge 15 %-reglen kunne ske til de aftalte værdier.
Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev grundet dens principielle karakter henvist til behandling i landsretten som 1. instans. Landsretten gav ministeriet medhold (UfR 2023.335), og A og B ankede sagen til Højesteret.
Højesteret udtalte, at efter loven fastsættes en gaves værdi til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen. Skattemyndighederne skal imidlertid acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret - hvorefter familieoverdragelser af fast ejendom kan ske til en pris, som fraviger den offentlige ejendomsvurdering med +/- 15 % - medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
I forlængelse heraf fastslog Højesteret, at en realkreditbelåning i sig selv kan udgøre en særlig omstændighed og begrunde fravigelse af 15 %-reglen, hvis belåningen viser, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Om dette er tilfældet, må bero på en samlet konkret vurdering i det enkelte tilfælde af bl.a. forskellen mellem realkreditvurderingen og den offentlige ejendomsvurdering og den tidsmæssige sammenhæng mellem belåningen og overdragelsen af ejendommen. I tilfælde, hvor der ved overdragelsen af ejendommen er sket overtagelse af realkreditgæld, der væsentligt overstiger den offentlige vurdering, vil dette normalt tale for, at den offentlige vurdering er for lav og dermed for at fravige 15 %-reglen.
En af ejendommene var blevet realkreditvurderet omkring en måned før overdragelsen, mens de øvrige tre ejendomme var blevet vurderet ca. 15-25 måneder før overdragelsen. For alle ejendommenes vedkommende var der tale om vurderinger, der væsentligt oversteg den offentlige ejendomsvurdering. Da A og B i forbindelse med købet af de fire ejendomme overtog en prioritetsgæld i ejendommene, der var væsentligt større end den værdi, der fremgik af de offentlige ejendomsvurderinger, fastslog Højesteret, at der i hvert fald på den baggrund forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af 15 %-reglen. Det var herefter Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendommenes handelsværdi, som skulle lægges til grund ved beregningen af gaveafgift.
På den baggrund stadfæstede Højesteret dommen.
Størstedelen af købesummen for en generationsskiftet virksomhed blev erlagt ved, at sagsøgerne udstedte to rentefrie anfordringsgældsbreve. Gældsbrevene blev ved generationsskiftet og i gaveanmeldelserne medtaget til kurs 100.
Ca. 6 år senere blev gælden ifølge anfordringsgældsbrevene eftergivet, og i gaveanmeldelserne blev værdien af gældsbrevene opgjort til ca. kurs 20. Kursfastsættelsen skete ud fra, hvilke nettoaktiver sagsøgerne havde, der kunne anvendes til delvis dækning af gældsbrevene pr. eftergivelsestidspunktet. Et udmeldt syn og skøn kom frem til samme værdiansættelse.
Landsretten lagde til grund, at der ikke eksisterede et almindeligt marked for omsætning af gældsbrevene, og at det derfor ikke var muligt at afsætte gældsbrevene til en uafhængig tredjemand mod vederlag. Gældsbrevene var heller ikke bestemt til eller egnet til omsætning. En værdiansættelse, der bygger på den metode, som var anvendt i gaveanmeldelserne og i det udmeldte syn og skøn, kunne derfor ikke lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen.
Gældseftergivelsen skete i et gavemiljø, hvor kreditor - udover gældseftergivelsen - havde ydet sagsøgerne betydelige gaver og løbende bidraget til deres forsørgelse. Der forelå ikke konkrete oplysninger, der sandsynliggjorde, at gælden ville være blevet krævet betalt, før sagsøgerne kunne indfri gælden - eventuelt med midler fra udbytte af kapitalandelene eller arv.
Det var på denne baggrund ikke godtgjort, at værdien af gældsbrevene ved eftergivelsen skulle fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregningen af gaveafgiften. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
En landmand drev traditionel landbrugsvirksomhed med svine- og planteavl og anvendte i den forbindelse virksomhedsordningen. I 2007 stiftede landmanden sammen med tre andre et kommanditselskab, der skulle forestå anlægget af en golfbane, bl.a. på jord lejet af landmanden. Landmanden anvendte tillige virksomhedsordningen på sin andel af kommanditselskabet og fradrog i den forbindelse underskud på ca. 2,25 mio. i indkomstårene 2010-2012. Skattemyndighederne fastslog, at landmanden ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen på golfbane-projektet, idet der ikke forelå en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012, hvilket landmanden indbragte for domstolene.
Retten udtalte, at der skulle foretages en vurdering af, om den enkelte virksomhed - og såfremt der i ordningen drives flere virksomheder de enkelte virksomheder hver især - opfylder de sædvanlige skattemæssige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, herunder om der er en naturlig sammenhæng imellem virksomhederne. Videre udtalte retten, at det påhvilede landmanden at godtgøre, at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen var opfyldt.
Retten fastslog, at landmandens andel af golfprojektet i kommanditselskabet ikke kunne anses for at være en integreret del af eller have en naturlig sammenhæng med landmandens landbrugsvirksomhed. Endvidere fastslog retten, at kommanditselskabets virksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, idet landmanden ikke havde løftet bevisbyrden for, at kommanditselskabets virksomhed var rentabel eller kunne blive det.
Da kommanditselskabets virksomhed således ikke opfyldte kravene for at indgå i virksomhedsordningen, fandt retten, at udgifterne ved deltagelse i kommanditselskabets aktivitet ikke kunne indgå i ordningen. Et beløb svarende til udgifterne måtte derfor anses for overført fra landbrugsvirksomheden til landmanden i overensstemmelse med hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5.
Skatteministeriets frifindelsespåstand blev herefter taget til følge.
Journalnr: 21/0001374
Dobbeltbeskatning mv
Klagen vedrører fuld skattepligt med Danmark som domicilland, nægtet overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag og nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2023
Journalnr: 19/0105150
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og nægtet nedslag i ejendomsværdiskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2023
Journalnr: 21/0026067
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2023
Journalnr: 22/0008408
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen skyldes, at indsætninger på bankkonto er anset som omsætning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 06-12-2023
Journalnr: 20/0097650
Kursgevinst
Klagen vedrører skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-12-2023
Journalnr: 23/0001860
Skønnede lønuudgifter
Klagen vedrører fradrag for skønnede lønudgifter. Landsskatteretten forhøjer fradraget til det af klager påståede.
Afsagt: 06-12-2023
Journalnr: 22/0016450
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud samt nægtelse af brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-12-2023
Journalnr: 17/0992223
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-12-2023
Journalnr: 20/0084623
Tab på unoterede aktier/anparter
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på unoterede aktier/anparter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-12-2023
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere, BEK nr 52 af 16/01/2024. Udstedt af Skatteministeriet
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 109 |
Bilag 110 |
Bilag 111 |
Bilag 113 |
Bilag 115 |
Bilag 117 |
Bilag 118 |
Spm. 183 |
Spm. 184 |
Spm. 185 |
Spm. 186 |
Spm. 187 |
Spm. 188 |
Spm. 189 | Vil ministeren oplyse effekten på GINI af at afskaffe bo- og gaveafgiften opdelt på 10 deciler? Svar |
Spm. 190 |
Spm. 191 |
Spm. 192 |
Spm. 194 |
Spm. 233 |
Spm. 234 |
Spm. 235 |
Spm. 236 |
Spm. 237 |
Spm. 239 |
Spm. 241 |
Spm. 242 |
Spm. 243 |
Spm. 244 |