SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2023, uge 22

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Maj 2023
Manglende mulighed for deponering begrænser retssikkerheden
Højesteretsdom om beskatning af renter i ”beneficial owner”-sagskomplekset
Hvornår har skatteforvaltningen afsendt varsel, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1?
Henstand: ny afgørelse vedrørende tilbagebetaling

Udkast til styresignal
Præcisering - Omvalg - SKM2021.16.HR. - udkast til styresignal

Bindende svar
Bolig i Danmark - arbejde i Sverige - primær bopæl i X-land
Skattepligt af avance på aktier og kursgevinster - ophør af fuld skattepligt igen
AIF - investering i ejendomme - anses ej som værdipapir - aktieavancebesktaningslovens § 19
Skattefri aktieombytning uden tilladelse - samlet aftalekompleks
Hævninger på bankkonti USA - kursgevinstbeskatning
Anpartshaverlån - Mundtligt aftalt før tilflytning

Domme
Kildeskat - beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - moder-datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1 - forrentning
Ekstraordinær genoptagelse - ikke underkendelse af praksis - ikke særlige omstændigheder
Fradragsret for betaling af disgorgement

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Maj 2023

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

EY

Manglende mulighed for deponering begrænser retssikkerheden

Opkrævningsloven påvirker virksomheders handlemåde, og kan give et uheldigt incitament til ikke at kommentere på agterskrivelsen.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om beskatning af renter i ”beneficial owner”-sagskomplekset

Højesteret har den 4. maj 2023 afsagt endnu en dom i det såkaldte ”beneficial owner”-sagskompleks, som denne gang vedrører to sager om kildebeskatning af renter.

Kammeradvokaten

Hvornår har skatteforvaltningen afsendt varsel, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1?

Hvornår kan en agterskrivelse anses for afsendt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1’s forstand? Det har Retten i Hillerød haft lejlighed til at tage stilling til i en principiel sag, som Skatteministeriet indbragte for domstolene

TVC Advokatfirma

Henstand: ny afgørelse vedrørende tilbagebetaling

Det er muligt at opnå henstand i forbindelse med en klage over en skatteansættelse, og i en nyere sag var det omtvistet, om Skattestyrelsen skulle tilbagebetale beløb efter henstand var opnået.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Præcisering - Omvalg - SKM2021.16.HR. - udkast til styresignal

21-0236653

Det er et krav for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at skattemyndighederne har foretaget en ændring af den skattepligtiges skatteansættelse, og at ændringen har betydning for den skattepligtiges valg, og at valget som følge af ændringen har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Højesteret har i SKM2021.16.HR fastslået, at det er en betingelse for tilladelse til omvalg efter bestemmelsen, at de utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som den skattepligtige påberåber sig, er en følge af skattemyndighedernes efterfølgende ansættelse af indkomst- eller ejendomsskat. Bestemmelsen er ikke opfyldt, blot fordi den skattepligtiges valg har haft konsekvenser, som den skattepligtige ikke har tilsigtet eller forudset, idet vedkommende ikke har været bekendt med eller har misforstået reglerne på det pågældende område.

Dette styresignal præciserer, at Skattestyrelsen kun giver tilladelse til omvalg, hvis de utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som en skattepligtig påberåber sig, er en følge af, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsskat.

Styresignalet indeholder også eksempler på situationer, hvor der kan og ikke kan gives tilladelse til omvalg.

Bindende svar: Bolig i Danmark - arbejde i Sverige - primær bopæl i X-land

SKM2023.252.SR

Spørgers svenske arbejdsgiver ville stille en bolig til rådighed for spørger i Danmark. Spørger ville dermed få rådighed over en helårsbolig her i landet. Spørgers rådighed over boligen i Danmark, som var stillet til rådighed af arbejdsgiveren, var ikke tidsbegrænset. Der var tale om en kontinuerlig rådighed. Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger havde bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1).

Spørger ville som udgangspunkt opholde sig i Danmark mandag til torsdag to uger om måneden, det vil sige ca. 8 dage om måneden. En gang imellem ville spørger dog overnatte i Danmark i løbet af weekenden. Spørgers ophold ville ikke overstige 3 måneder ad gangen eller i alt 180 dage inden for en periode på 12 måneder. Der ville således være tale om "kortvarige ophold" i Danmark. Det var dermed afgørende, om spørgers ophold i Danmark var begrundet i "ferie eller lignende". Spørgers arbejde udførtes ikke i Danmark, men boligen var stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Spørgers bolig i Danmark benyttedes i overvejende grad til overnatning mandag til torsdag, to uger om måneden, når arbejdsdagen i Sverige var overstået. En gang imellem ville spørger overnatte i Danmark i løbet af weekenden for at minimere rejsetiden. Da der ikke udførtes arbejde i Danmark, og spørger således alene ville opholde sig i Danmark i sin fritid, fandt Skatterådet, at spørgers ophold i Danmark var begrundet i "ferie eller lignende". Da der dermed var tale om et "kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende", jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt., indtrådte der ikke fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), jf. § 7, stk. 1, 1 pkt.

Spørger overnattede kun i Danmark i de uger, hvor spørger arbejdede i Sverige, det vil sige to uger om måneden, mandag til torsdag. Weekenderne tilbragtes i boligen i X-land. To uger om måneden rejste spørger til andre lande i forretningsøjemed. Skatterådet fandt ikke, at disse rejser til andre lande i forretningsøjemed kunne anses som kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Dermed afbrød spørger sit ophold i Danmark, hver gang han rejste til disse andre lande i forretningsøjemed. Spørger havde dermed ikke haft et sammenhængende ophold i Danmark på mindst 6 måneder. Skatterådet fandt derfor ikke, at spørger var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2). Skatterådet kunne dermed bekræfte, at spørger ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, hverken efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1) eller kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2).

Spørgsmål 2 bortfaldt.

Spørger udførte ikke arbejde for sin arbejdsgiver i Danmark, men i Sverige. Skatterådet kunne dermed bekræfte, at spørger ikke kunne anses for begrænset skattepligtig til Danmark af indkomsten fra spørgers arbejdsgiver efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1)

Bindende svar: Skattepligt af avance på aktier og kursgevinster - ophør af fuld skattepligt igen

SKM2023.248.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var skattepligtig af avance af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 38 og af kursgevinster efter kursgevinstlovens § 37 ved flytning fra Danmark med ophør af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 inden juni 2024.

Det blev oplyst, at Spørger havde betalt hele den skyldige fraflytterskat på de aktier Spørger ejede ved fraflytningen i 2011, og ikke efter tilbageflytningen i 2017 havde erhvervet aktier, som var omfattet af en af de særlige undtagelser i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, 2. og 3. pkt., og så gjaldt 7-årsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 38.

Spørger ejede ikke ved fraflytningen i 2011 fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven. Det blev forudsat ved besvarelsen, at ingen af de fordringer og kontrakter, som Spørger ville have ved en eventuel fraflytning, var omfattet af kursgevinstlovens § 37, stk. 3, 2. eller 3. pkt.

Bindende svar: AIF - investering i ejendomme - anses ej som værdipapir - aktieavancebesktaningslovens § 19

SKM2023.247.SR

Spørger ønskede bekræftet, at andele, der blev handlet på Fondsbørs A, skulle anses som værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt skulle omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det blev oplyst, at ejendomsanparterne, der via køb på Fondsbørs A investeredes i, ikke udgjorde selvstændige skattesubjekter, og at gevinst og tab på disse anparter skulle beskattes efter reglerne for beskatning af fast ejendom. Da investering i transparente enheder, herunder kommanditselskaber og partnerselskaber, som investerede i fast ejendom, ikke ansås for investering i værdipapirer m.v., idet de nævnte investeringer skatteretligt skulle anses for investeringer direkte i de pågældende ejendomme, kunne spørgsmålet ikke bekræftes.

Skatterådet afviste at give bindende svar på to andre spørgsmål, da spørger ønskede svar på alternative måder at gennemføre en påtænkt investering på.

Bindende svar: Skattefri aktieombytning uden tilladelse - samlet aftalekompleks

SKM2023.246.SR

Hovedanpartshaveren i H2 ApS havde stiftet et holdingselskab ved en skattefri ombytning af anparter uden tilladelse. H2 ApS ønskede at udvide ejerkredsen. En kommende ejer stiftede et ApS, hvorefter holdingselskabet solgte sit tilgodehavende på ca. 1 mio. kr. i H2 ApS til det nystiftede selskab. Finansieringen af det nystiftede selskabs erhvervelse af tilgodehavendet skete ved udstedelse af et gældsbrev på markedsvilkår. Herefter konverterede det nystiftede selskab sit tilgodehavende i H2 ApS til selskabskapital til overkurs, og lånet blev indfriet med udbytte fra H2 ApS. Overkursen blev en del af udbytteudlodningen fra H2 ApS og var derved med til at indfri gældsbrevet. Spørger ønskede bekræftet, at den skattefrie aktieombytning af anparterne i H2 ApS ikke ville være skattepligtig, hvis der blev foretaget en kapitalforhøjelse ved konvertering af gæld i H2 ApS under de beskrevne omstændigheder.

Der var sket en reel afståelse mod en aftalt modydelse, og holdingkravet var derfor ikke iagttaget. Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens 36, stk. 6 3. pkt., ansås herefter ikke for opfyldt. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte dette.

Bindende svar: Hævninger på bankkonti USA - kursgevinstbeskatning

SKM2023.245.SR

Sagen omhandlede en herboende skatteyder, der havde konti i USA i USD, og som foretog diverse transaktioner i forbindelse med sine konti i USD. Det var bl.a. spørgsmålet, om der var tale om et debitorskifte, når spørgeren skiftede bank.

Skatterådet bekræftede, at det udløste beskatning af gevinst og tab efter reglerne i kursgevinstloven, når der blev hævet eller skete veksling af beløb på spørgerens konto i USD, såfremt beløbet oversteg bundgrænsen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, på 2000 kr. Derudover bekræftede Skatterådet, at det udløste beskatning af gevinst og tab på fordring efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, når indestående på en konto i USD helt eller delvist blev overflyttet til en anden konto i USD i en anden bank. I relation til spørgerens skift af bank fandt Skatterådet, at der ikke var tale om et debitorskifte, men om en hel eller delvis indfrielse af en fordring med den første aftalepart (bank) og nystiftelse af en fordring ved indskud på en eksisterende konto i en anden bank eller ved indskud i forbindelse med etablering af en ny konto i en anden bank. Dette udløste beskatning af det overførte beløb. Ydermere bekræftede Skatterådet, at det ikke udløste beskatning af gevinst og tab efter kursgevinstlovens § 14 stk. 1, hvis der skete overførsel af et beløb fra en konto i USD til en anden konto i USD i samme bank og med helt tilsvarende vilkår.

Bindende svar: Anpartshaverlån - Mundtligt aftalt før tilflytning

SKM2023.244.SR

Spørger var en person, der ejede selskabet H1 i Y-land. I januar 2023 flyttede spørger til Danmark, hvorved det y-landske selskabs ledelse fik sæde i Danmark. Dermed ville selskabet være skattepligtigt til Danmark fra januar 2023. Spørger oplyste, at selskabet i december 2022 mundtligt havde aftalt at yde et lån til spørger, men at der ikke var indgået en skriftlig aftale. Det var spørgers opfattelse, at anpartshaverlån skulle beskattes på det tidspunkt, hvor lånet opstod. Da lånet var aftalt inden tilflytningen, var det spørgers opfattelse, at lånet ikke var skattepligtigt. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger under de foreliggende omstændigheder ikke kunne anses for at have erhvervet ret til et låneprovenu forud for tilflytningen til Danmark. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørger ville være skattefri af et lån fra selskabet.

Dom: Kildeskat - beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - moder-datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1 - forrentning

SKM2023.251.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU's Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - ikke underkendelse af praksis - ikke særlige omstændigheder

SKM2023.250.BR

Sagsøgeren, der var fuldt skattepligtig til Danmark, havde i 2011 arbejdet på en borerig, som var under ombygning på værft i Y1-landske. Han havde ikke betalt skat til Y1-landske. I 2014 traf SKAT afgørelse om, at sagsøgeren efter den dansk-Y1-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst var berettiget til nedslag efter creditmetoden, og da han ikke havde betalt skat i Y1-landske, indebar dette, at indkomsten blev beskattet i Danmark. Der blev truffet afgørelser med samme resultat for en række øvrige personer, som var fuldt skattepligtige til Danmark, og som havde arbejdet på boreriggen, mens den var under ombygning i Y1-landske.

Sagsøgeren påklagede ikke afgørelsen. Det gjorde derimod én af de øvrige personer, som havde arbejdet på boreriggen i 2011, og han fik ved et skatteankenævns afgørelse af 3. november 2016 medhold i, at indkomsten fra arbejdet på boreriggen skulle lempes ved excemption.

Sagsøgeren og en række af de øvrige skatteydere, som havde arbejdet på boreriggen, anmodede herefter om genoptagelse med henvisning til ankenævnets afgørelse, idet de gjorde gældende, at nævnets afgørelse havde underkendt en fast praksis, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, samt at der forelå særlige omstændigheder, jf. § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT fandt, at betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt, og dette blev stadfæstet af Landsskatteretten.

En række af Landsskatterettens afgørelser (ca. 25) blev indbragt for domstolene, og den foreliggende sag var udvalgt som en prøvesag, der blev behandlet af 3 dommere ved byretten.

I relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, fandt retten ikke, at der var grundlag for at fastslå, at der havde været en forudgående praksis vedrørende retten til beskatning i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-landske af indkomst som følge af, at man som dansk skattepligtig har arbejdet på en borerig, der var på værft i Y1-landske. Retten bemærkede desuden, at antallet af sager ikke er udtryk for andet end, at SKAT skulle træffe afgørelse om et konkret faktum for flere ansatte med samme ansættelse hos boreriggen i 2011, og at afgørelserne således ikke kan betragtes som en praksis.

I relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at SKATs sagsbehandling havde haft en sådan karakter, at der er tale om kvalificerede fejl, herunder ansvarspådragende fejl. Retten fandt desuden, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at en genoptagelse af skatteansættelsen ville føre til en ændret skatteansættelse. Retten bemærkede herved, at forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger ikke kunne føre til et andet resultat.

På den baggrund tog byretten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Dom: Fradragsret for betaling af disgorgement

SKM2023.249.BR

I sagen - der blev behandlet med deltagelse af tre dommere i byretten - var et dansk selskabs amerikanske moderselskab ved et forlig med det amerikanske børstilsyn, The Securities and Exchange Commission (SEC), blevet pålagt at betale ca. 52 mio. kr. for brud på de amerikanske bogføringsregler. Det danske selskab betalte beløbet til det amerikanske finansministerium, og sagen angik, om det danske selskab kunne foretage skattemæssigt fradrag for betalingen. Da det danske selskab ikke var part i forliget med det amerikanske børstilsyn, og da det efter forliget var det amerikanske moderselskab, der skulle betale forligsbeløbet, havde det danske selskab ikke efter forliget været forpligtet til at betale forligsbeløbet. Den omstændighed, at det danske selskab havde betalt forligsbeløbet, kunne derfor ikke i sig selv danne grundlag for fradragsret. Baggrunden for moderselskabets betalingspålæg til det danske selskab var uoplyst, ligesom det var uoplyst, hvordan forligsbeløbet nærmere var opgjort. Betalingen af forligsbeløbet kunne derfor heller ikke på obligationsretligt grundlag give fradragsret for det danske selskab. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Højesteret stadfæster landsrettens dom om beskatning hos eneaktionær af lån ydet af selskab til eneaktionærens samlever

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0042493
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med mindre beløb.
Afsagt: 09-05-2023

Journalnr: 15/0090622
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af udlejningsvirksomhed og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2023

Journalnr: 16/1900413
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-05-2023

Journalnr: 22/0108823
Korrektion af indbetalinger på pensionsordninger
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens ansøgning om, at korrektion af indbetalinger på pensionsordninger foretaget den 30. december 2017 kan få skattemæssig virkning i 2017. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 10-05-2023

Journalnr: 21/0090976
Skønsmæssig fastsættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig fastsættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 09-05-2023

Journalnr: 19/0051691
Skønsmæssig forhøjelse af resultat og personlig indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed og anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af anden personlig indkomst med et mindre beløb.
Afsagt: 09-05-2023

Journalnr: 21/0060360
Værdi af ejendom
Klagen vedrører handelsværdi ved overdragelse af ejendom fra klagerens moder og gaveafgift i forbindelse hermed. Landsskatteretten nedsætter værdien og afgiften delvist.
Afsagt: 10-05-2023

Journalnr: 22/0050531
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom ved overdragelse til søn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-05-2023

Journalnr: 22/0024678
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere lønindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-05-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 05-06-2023 - 04-07-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 08-06-2023 dom i C-322/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wroclawiu
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - princippet om loyalt samarbejde - effektivitetsprincippet - skat, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-retten - tilsidesættelse, der er fastslået som følge af en dom afsagt af Domstolen - ret til betaling af renter af overskydende skat - national lovgivning, der begrænser retten til betaling af renter til perioden indtil den 30. dag efter offentliggørelsen af Domstolens dom i Den Europæiske Unions Tidende

Den 22-06-2023 dom i C-258/22 Frie kapitalbevægelser H Lebensversicherung
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - erhvervsskat - beregningsgrundlaget for denne skat - nærmere bestemmelser for beregningen - udbytte fra kapitalandele på mindre end 10% af kapitalen i hjemmehørende og ikke-hjemmehørende kapitalselskaber - medtagelse i beskatningsgrundlaget for erhvervsskatten - tidspunkt for medtagelse - forskellig behandling - restriktion - foreligger ikke«