SkatteMail 2023, uge 38

Beierholm

Digital eller kontant betaling – betydning for fradragsretten

For erhvervsdrivende er fradragsretten for udgifter som udgangspunkt betinget af, at betalingen er sket digitalt - f.eks. ved en overførsel mellem to konti i pengeinstitutter.

EY

I tvivl om de skattemæssige konsekvenser af en handling?

Er der tvivl om, hvilke skattemæssige konsekvenser en handling har for dig eller din virksomhed, kan der anmodes om et bindende svar.

EY

Fradrag for underskud i et udenlandsk datterselskab

Ny afgørelse vedrører fradrag for endeligt underskud i et tysk datterselskab efter en skattefri fusion med det danske moderselskab.

Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden spørger til proces bag foreløbige ejendomsvurderinger

Vurderingsstyrelsens offentliggørelse af foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 har ført til debat i medierne om vurderingernes kvalitet og rigtighed. Folketingets Ombudsmand har også modtaget en række klager fra borgere over vurderingerne.

Kammeradvokaten

Tilsidesættelse af anskaffelsessum på anparter efter gældskonvertering

Dom om skattemæssig tilsidesættelse af et dødsbos dispositioner med konsekvenser for opgørelsen af dødsboets aktieindkomst.

Kammeradvokaten

Principiel højesteretsdom i sag om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser

Højesteret har afsagt dom i principiel sag vedrørende reglerne om en skatteyders grove uagtsomhed og skattemyndighedernes reaktionsfrist ved ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser.

PwC

C25 Tax Transparency 2023

C25-selskabernes fastholder et højt niveau, når det gælder gennemsigtighed i deres skatterapportering. Udviklingen skal ses i lyset af den hastige udvikling i...

TVC Advokatfirma

Beskatning af bonuspoint?

Skattestyrelsen har fokus på en række skatteydere, som er ansat i detailbranchen og har modtaget bonuspoint i forbindelse med deres arbejde – er du en af dem?

SKM2023.451.VLR

Straf - moms - biler - skraldespandsselskaber - fiktive fakturaer - momsfordelingsnøgle

T var tiltalt for i 13 forhold vedrørende fuldbyrdet momssvig af særlig grov karakter ved i perioden 30.12.2016-27.07.2020 efter forudgående aftale og i forening med andre (skiftende personkreds og selskaber), med forsæt til at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding i T's Y21-land selskab S1 (G2-virksomed ) v/T nu under konkurs, at have solgt biler til forskellige danske selskaber, uagtet at bilerne blev viderefaktureret til selskaber uden reelt indhold, som alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, og idet selskaberne umiddelbart efter modtagelse af fakturaerne for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til S2 (G8-virksomed), S4 (G3-virksomed), S5 (G4-virksomed), S6 (G6-virksomed & G7-virksomed), samt S7 (G16-virksomed), som havde modtaget bilerne direkte fra S1 (G2-virksomed) v/T, hvorved selskaberne gik konkurs inden afregning, hvorved den danske statskasse blev unddraget moms for samlet 22.708.424 kr. T var desuden tiltalt for 1 forhold af forsøg på momssvig, idet S1 (G2-virksomed) v/T nu under konkurs fakturerede 5 biler til i alt 1.641.581 kr. til en dansk enkeltmandsvirksomhed, hvilket selskab var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, hvor bilerne blev viderefaktureret til S4 (G3-virksomed), hvorved enkeltmandsvirksomheden akkumulerede skyldig salgsmoms, og hvorved den danske statskasse ville være blevet unddraget 410.395,25 kr. i moms, hvilket imidlertid ikke skete, da tiltalte m.fl. blev anholdt og varetægtsfængslet. Som forhold 5 var T tiltalt for afgivelse af urigtig erklæring til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, idet han for perioden op til 1. september 2020 efter forudgående aftale og i forening med to medgerningsmænd evt. flere, at have fremstillet 4 fiktive fakturaer fra S1 (G2-virksomed)v/T til S8 (G5-virksomed) på 4 biler med en samlet værdi på 6.825.689 kr., med det formål at fremlægge fakturaerne i et retsmøde i skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekretet over S8 (G5-virksomed), for at undgå at få indsat Kammeradvokaten som kurator i S8 (G5-virksomed). Som forhold 16 var T tiltalt for medvirken til forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed, ved den 17. juni 2020 efter forudgående aftale og i forening med 1 anden og flere ukendte personer, på et ukendt sted i Danmark og på en adresse i Y4-land, at have forsøgt at medvirke til, at konvertere eller overføre penge, som direkte eller indirekte udbytte fra en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse, idet T blev formået til at udfærdige 4 fiktive fakturaer fra firmaet S1 v/T (G2-virksomed) v/T, nu under konkurs som medgerningsmanden den 17. juni hentede på Ts konto i Y4-land, alt med henblik på at formå et pengeinstitut til at frigive indeståendet på S3's (G20-virksomed's)bankkonto, som pengeinstituttet havde indefrosset grundet mistanke om hvidvask, således at pengene kunne overføres til S1 (G2-virksomed),, selvom T vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra strafbare lovovertrædelser, hvilket imidlertid mislykkedes, da sparekassen afviste at frigive pengene. T erklærede sig skyldig i forhold 1-3, men nægtede sig skyldig i de øvrige forhold. T forklarede, at han hver gang han indgik en handel med et dansk selskab, tjekkede hos de tyske myndigheder om selskabet eksisterede og havde et gyldigt momsnummer, så der kunne handles momsfrit ved grænsehandel. Han var "græsk katolsk", når kunden havde betalt, var han uden interesse i, hvad der videre skete. Han kendte ikke til PK-metoden, der refererer til en, der har lavet momssvindel. Byretten fandt T skyldig i tiltalen med dissens for frifindelse i forholdene 6-16. Byretten lagde til grund, at T kendte til PK-metoden vedrørende forhold 4. Forhold 5 vedrørende kuratorvalget ansås for at være fuldbyrdet, og det ansås for godtgjort, at de fiktive, og på daværende tidspunkt krediterede fakturaer, blev anvendt til at få indsat den ønskede advokat som kurator. Vedrørende forhold 6-15 lagde rettens to dommere efter dokumentationen og vidners erkendelser til grund, at der i disse forhold blev begået momssvig af særlig grov beskaffenhed, ved at lade et stråmandsselskab importere biler fra Y4-land uden moms, hvorefter stråmandsselskabet videresolgte bilerne til samme pris men nu inklusive moms til S2 (G8-virksomed), hvorefter man lod stråmandsselskabet gå konkurs, uden at der fra dette selskab var indberettet eller indbetalt salgsmoms fra salget til S2 (G8-virksomed). T fandtes med dissens skyldig i forhold 16. T idømtes fængsel i 3 år og 6 måneder, heraf de 3 år og 3 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste, samt en tillægsbøde på 22.850.000 kr. Hos T konfiskeres 646.410 kr. Anklagemyndigheden ankede og påstod skærpelse af fængselsstraffen, herunder at frihedsstraffen blev gjort ubetinget. Endvidere nedlagde anklagemyndigheden påstand om konfiskation for 1.970.410 kr. vedrørende forhold 16 og frifindelse for konfiskation vedrørende forhold 1-3. T påstod frifindelse i forhold 4-16 subsidiært formildelse, samt påstod frifindelse for påstanden om konfiskation. Landsretten stadfæstede byrettens dom med hensyn til forhold 1-15, men frifandt vedrørende forhold 16 vedrørende medvirken til forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed, idet det ikke kunne bevises, at beløbet på ca. 1,9 mio. kr. på S3 's (G20-virksomed) konto hidrørte fra et strafbart forhold. Det kunne ikke afvises, at der havde været en sædvanlig forretningsmæssig aktivitet i selskabet, der havde givet anledning til, at det rådede over de 1,9 mio. kr. T fandtes at have haft en central rolle i forbindelse med momssvigen i de øvrige forhold. Landsretten ændrede byrettens dom således, at straffen blev nedsat til 3 år, der i det hele blev gjort ubetinget. Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt på, at der var tale om momsunddragelser af betydelige beløb som resultat af organiseret kriminalitet med flere medvirkende aktører, der løbende og systematisk havde begået momssvig af særlig grov karakter under brug af "skraldespandsselskaber". Det var et indgående træk ved den begåede momssvig, at "skraldespandsselskaberne" importerede bilerne fra et selskab i Y4-land ved T og videresolgte bilerne til en række andre købere. T havde derfor spillet en central rolle i forbindelse med den begåede momssvig. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter straffen for forhold af den foreliggende karakter om, skal være ubetinget. Tillægsbøden blev nedsat til 12 mio. kr., og T frifandtes for påstanden om konfiskation. Der blev herved henset til, at T ikke bortset fra forhold 1-3 selv havde haft nogen vinding, og at T blev frifundet for forhold 16.

SKM2023.450.ØLR

Straf - momssvig - kildeskat - samfundsundergravende karakter - dokumentfalsk - underleverandører

T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter ved for perioden 1. januar 2013 til den 30. juni 2015 med forsæt til at unddrage statskassen afgift, som ejer af et anpartsselskab, at have angivet selskabets momstilsvar for lavt, idet T i sin opgørelse anvendte fakturaer med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til anpartsselskabet, hvorved det offentlige blev unddraget moms med i alt 3.170.715 kr. T var endvidere tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved i perioden fra den 1.februar 2013 til den 30. juni 2015 som ejer af anpartsselskabet at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 6.283.372 kr. i A-skat og 1.014.629 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 7.298.001 kr. T var tillige tiltalt for dokumentfalsk ved som direktør og ansvar i anpartsselskabet overfor et revisionsselskab i anpartsselskabets regnskab at have gjort brug af en faktura på beløb 74.237,50 kr., der falskelig fremstod som udstedt af et aktieselskab, hvorved der skete betaling til en konto tilhørende en tredjemand, samt for dokumentfalsk ved overfor politi og en bank at have gjort brug af en falsk faktura på beløb 41.781,25 kr. T var endelig tiltalt for skyldnersvig i 3 tilfælde til en samlet værdi af 152.593,25 kr., for overtrædelse af våbenloven og fyrværkeriloven (opbevaring af 4 krysantemumbomber), for overtrædelse af lov om euforiserede stoffer (950 g hash og 2,4 g kokain) og for overtrædelse af lov om dopingmidler (188 piller anabolsk steroid). Anklagemyndigheden påstod T idømt en tillægsstraf af fængsel, en tillægsbøde på 12.560.000 kr. samt konfiskation af 1.322.711,71 kr., 7.995 €, en motorbåd, en personbil samt en del effekter. Desuden påstod anklagemyndigheden T frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed indtil videre.

T forklarede, at han var indehaver af anpartsselskabet og tegnede selskabet som direktør. Det var alene ham, der forestod alt det administrative arbejde. Byretten fandt T skyldig i tiltalen med den ændring, at opbevaringen af de 4 krysantemumbomber alene blev vurderet som en overtrædelse af fyrværkeriloven. Byretten fandt T skyldig i momssvig af særlig grov karakter efter en gennemgang af underleverandørernes forhold og de enkelte fakturaer og posteringer. Retten lagde især vægt på efter gennemgang af underleverandørernes forhold især vægt på, at der var tale om selskaber med kort levetid, der alene i begrænset omfang indberettede moms og i vid udstrækning ikke havde været registreret for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der ikke havde aflagt regnskaber og hvor det ikke havde været muligt at få kontakt til selskabernes ledelse. Til trods herfor havde der været en relativt høj omsætning i virksomhederne over en kort periode, mens der ingen ansatte havde været. Indehaverne havde i flere tilfælde kun boet i Danmark i kort tid og der er i flere tilfælde udstedt fakturaer til dem efter udrejse. De store beløb, der blev indsat af anpartsselskabet, blev hurtigt hævet kontant igen, herunder via vekselbureau eller overført til udenlandske konti. Hos flere af de pågældende underleverandører sås ikke betalinger af erhvervsrelateret art. Kendetegnende for fakturaerne var, at de var i omvendt rækkefølge, ikke var fortløbende og havde en yderst mangelfuld arbejdsbeskrivelse. Vedrørende unddragelse af A-skat og AM-bidrag lagde retten til grund, at der var tale om sorte aflønninger. Vidnerne i retten havde alene modvilligt forklaret om deres tilknytning til anpartsselskabet. Der var sjældent ansættelseskontrakter og T havde kun i begrænset omfang kunnet oplyse hvilke underentreprenører de pågældende angiveligt skulle have arbejdet for. T idømtes 3 års fængsel. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på det beløbsmæssige og tidsmæssige omfang af lovovertrædelsernes samt disses karakter af i vid udstrækning af samfundsundergravende virksomhed. I lyset heraf og idet straffesagens kompleksitet og T's egne forhold havde medført en lang sagsbehandlingstid, fandt retten ikke grundlag for af gøre dommen helt eller delvis betinget. Endvidere idømtes T en tillægsbøde på 12.560.000 kr. Retten tog herved højde for unddragelsernes størrelse, at der har været adskillelige involverede og lovovertrædelsernes systematiske karakter over flere år. Niveauet for tillægsbøden blev forhøjet med 20 % som forudsat ved lovændringen af straffelovens § 289 i 2012.

Desuden blev T dømt til at betale 10.468.715 kr. i erstatning til told- og skatteforvaltningen. Endelig blev T frakendt retten til at deltage i ledelsen af en virksomhed indtil videre, ligesom retten tog anklagemyndighedens påstand om konfiskation til følge. I byretten var der tillige 3 øvrige tiltalte der i byretten blev dømt for medvirken til momssvig af særlig grov karakter samt for den enes vedkommende tillige dokumentfalsk. Østre Landsretsdommen vedrører kun T. Landsretten fandt T skyldig i momsunddragelse for et beløb på 2.816.3365 kr. og skyldig i unddragelse af A-skat og AM-bidrag for et beløb på 6.601.559,56 kr. T blev frifundet for to af de tre forhold af skyldnersvig, og Landsretten vurderede det tredje forhold som forsøg. Landsretten stadfæstede herefter byretsdommen med de ændringer, at fængselsstraffen blev nedsat til 2 år og 3 måneder, at tillægsbøden blev nedsat til 11.300.000 kr., at det konfiskerede beløb blev ændret til 452.100 kr., og at erstatningsbeløbet blev nedsat til 9.417.924,56 kr.

Bilag 2

Internt dokument

Bilag 248

Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 291 om, at ejendomsværdiskattesatsen ifølge kompensationsaftalen fra maj 2020, som udgangspunkt skal fastsættes, så det varige provenu fra ejendomsværdiskatten svarer til, at boligskatteomlægningen var gennemført, som hidtil forudsat i 2021

Bilag 249

Orientering om materiale fra forligskredsmøde på ejendomsområdet den 19. september 2023

Bilag 251

Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat, KOM(2023) 324

Bilag 252

Henvendelse af 22/9-23 fra Birgitte Pallesen og Lars Kjær Hansen om grundskyldsstigning

Spm. 305

Vil ministeren redegøre for de årlige omkostninger til at drive den svenske ejendomsbeskatning sammenholdt med den danske, herunder hvor mange årsværk, der er afsat til at administrere hhv. den danske og svenske ejendomsbeskatning?  Svar  

Spm. 306

Vil ministeren oplyse dels hvad der allerede er brugt af penge til reklamer, oplysningskampagner og andre kampagner om det nye ejendomsvurderingssystem og inden for hvilke medier – sociale medier og konventionelle medier - pengene er blevet brugt og vil ministeren oplyse hvilke fremtidige udgifter, der forventes hertil?  Svar  

Spm. 313

Kan ministeren med sikkerhed sige, at en top-topskat vil give et positivt provenu for statskassen, efter der er taget højde for tilbageløb, alle adfærdseffekter og eventuelle administrative omkostninger?  Svar  

Spm. 314

Vil ministeren oplyse, om der er foretaget beregninger i Skatteministeriet, som viser, at provenuet af en top-topskat er væsentligt mindre end det, som fremgår af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 19?  Svar  

Spm. 370

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 13. september 2023 om ejendomsvurderinger, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål L, M og N.  Svar  

Spm. 384

Vil ministeren fremsende de træningsdata, variabler og algoritmer, der ligger til grund for de nye ejendomsvurderinger? Der henvises til artiklen ”Efter vurderingsvanvid: ”Stil algoritmerne frem””, www.ekstrabladet.dk, den 14. september 2023. Det bemærkes, at det ikke er de allerede fremlagte faktorer for udregningerne, der har spørgers interesse.  Svar  

Spm. 386

Mener ministeren, at man forvaltningsmæssigt kan arbejde med en skelnen mellem åbenlyse og ikke åbenlyse fejl? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage før afholdelse af samråd om samrådsspørgsmål P, Q, R og S.  Svar  

Spm. 387

Vurderingsstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at man som boligejer eller boligkøber vil kunne få kontrolleret en foreløbig ejendomsvurdering ved salg eller køb af boligen. Hvordan vil ministeren sikre, at man som borger kan få lavet en omvurdering inden for en rimelig tidsfrist? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage før afholdelse af samråd om samrådsspørgsmål P, Q, R og S.  Svar  

Spm. 388

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang den 14. september 2023 redegøre for de danske myndigheders mulighed for at klage over omfordelingen af beskatningsretten til overskud til markedslandene, i det tilfælde at de danske myndigheder ikke mener, at Danmark er blevet tildelt tilstrækkeligt?  Svar  

Spm. 389

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang den 14. september 2023 redegøre for de såkaldte paneler under OECD, som skal oprettes i forbindelse med spor 1 samt hvilke beføjelser de nævnte paneler forventes at have?  Svar  

Spm. 390

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang den 14. september 2023 redegøre for, om der er hjemmelsmæssige eller andre betænkeligheder ved, at andre lande end Danmark vil skulle kontrollere den fordeling af beskatningsretten til overskud, som forventes fordelt til Danmark?  Svar  

Spm. 391

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang den 14. september 2023 illustrere, hvordan fordelingen af beskatningsretten til overskud i de allerstørste multinationale koncerner forventes fordelt mellem landene, og hvordan det vil flytte beskatningsretten landene imellem?  Svar  

Spm. 392

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang den 14. september 2023 redegøre for multinationale koncerners klageadgang under spor 1?  Svar  

Spm. 393

Kan ministeren bekræfte, at de nye principper for ansættelsen af grundværdier for etageejendomme, der blev vedtaget med L 71 (2019-20) og L 107 A (2020-21) betyder, at grundværdien for etageejendomme ikke længere værdiansættes som: ”værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt”, men i stedet værdiansættes efter § 19 A i ejendomsvurderingsloven?  Svar  

Spm. 394

Vil ministeren bekræfte, at de nye grundvurderingsprincipper ikke længere sigter mod, at etageejendomme skal beskattes af værdien af grunden under ejendommen (i ubebygget stand), men derimod af et ikke observerbart forhold, som Skatteministeriet i bemærkningerne til L 71 (2019-2020) benævner ”slutbrugerens værdiansættelse af grunden”? Vil ministeren videre bekræfte, at de nye principper for vurderingen af grunde under etageejendomme eller grunde, hvorpå der kan opføres etageejendomme, kan lede til, at grundværdien ansættes til en væsentligt højere værdi end den pris, som en investor er villig til at give for byggegrunden i ubebygget stand? Det vil for eksempel være tilfældet, såfremt investor skal påtage sig omkostninger i form af etablering af infrastruktur som veje og regnvandsafledning i forbindelse med etableringen af etageejendommen på grunden, eller såfremt en investor forlanger et særligt højt afkast (en risikopræmie) for at udvikle etagebyggeriet.  Svar  

Spm. 395

Vil ministeren bekræfte, at grundværdien for enfamiliehuse, herunder visse landejendomme, vil blive ansat til grundens handelspris i ubebygget stand, såfremt planloven ikke tillader andre former for bygninger på grunden? Er det derimod muligt at bygge en etageejendom på grunden, og vurderer Vurderingsstyrelsen, at det vil være den bedste økonomiske anvendelse af grunden, så vil grundværdien i stedet blive ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 19 A, der fastsætter vurderingsprincipperne for grundværdier for etageejendomme? Ministeren bedes videre bekræfte, at grundværdien for etageejendomme i mange tilfælde vil være højere end den pris, som en investor vil være villig til at give for byggegrunden i ubebygget stand, jf. bemærkningerne til L 71 (2019-2020). Det vil sige, at grundværdien er højere end den pris, som sælger kan få for grunden (i ubebygget stand). Vil ministeren videre bekræfte, at dette forhold i sig selv kan lede til, at de nye grundvurderinger overstiger ejendomsværdien for enfamiliehuse og landejendomme, hvor det er muligt at opføre etageejendomme på grunden?  Svar  

Spm. 396

Kan ministeren bekræfte, at begrebet ”Den økonomiske værdi, som en potentiel slutbruger tillægger grunden”, jf. bemærkningerne til L 71 (2019-20) og L 107 A (2020-21), er et begreb, som Skatteministeriet har introduceret og således ikke er et begreb, der anvendes af boligøkonomer? I benægtende fald bedes ministeren henvise til en eller flere boligøkonomer, der anvender og definerer dette begreb på samme måde som Skatteministeriet.  Svar  

Spm. 397

Vil ministeren redegøre udførligt for, hvorledes en skatteyder skal kunne løfte en klage over ansættelsen af grundværdien for en etageejendomme, når grundlaget for beskatningen ikke længere er relateret til en faktisk observerbar handelsprisnorm? Ministeren bedes i den forbindelse undlade blot at henvise til Den Juridiske Vejledning.  Svar  

Spm. 398

Vil ministeren bekræfte, at den omlægning af grundskyldsbeskatningen, der følger med de nye grundvurderinger og de nye grundskyldsskattesatser, isoleret set ikke vil lede til en forskydning af grundskyldsskattebetalingen på tværs af kommuner? Omlægningen vil derimod alene lede til en ændring af grundskyldsskattebyrden inden for den enkelte kommune, dvs. at enfamiliehuse i en given kommune kommer til at betale en mindre andel af kommunens samlede grundskyldsskatteindtægter, mens etageejendomme herunder lejligheder og andelslejligheder kommer til at betale en større andel af de kommunale skatteindtægter.  Svar  

Spm. 399

Ministeren har til udvalgets orientering sendt materialet fra forligskredsmøde på ejendomsområdet, som blev afholdt i Skatteministeriet den 19. september 2023 (SAU alm. del – bilag 249). På plancherne side 11 står der: ”Af forligsteksten fremgår det, at ”grunde skal vurderes til en forventelig handelsværdi i ubebygget stand og til den bedste økonomiske anvendelse””. Kan ministeren forklare, hvorledes dette hænger sammen med, at det af L 71 (2019-20) fremgår, at princippet for vurderingsnormen for ejerlejligheders grundværdi er blevet ændret fra at udgøre den forventelige kontantværdi i fri handel til begrebet slutbrugers værdiansættelse af grundværdien, jf. pkt. 2.10.2 i bemærkningerne til L 71 (2019-20)? Ministeren bedes i den forbindelse bekræfte, at det af bemærkningerne til L 71 (2019-20) fremgår, at der ikke eksisterer empiri om en endelig slutbrugers værdiansættelse af grundværdien, samt at de grundhandler, som foretages af en investor/developer, ikke indgår i værdiansættelsen af grunde under ejerlejligheder. Ministeren bedes videre bekræfte, at grundvurderingsprincipperne for ejerlejligheder blev udvidet til at gælde for alle etageejendomme med L 107 A (2020-21).  Svar  

Spm. 400

Ministeren har til udvalgets orientering sendt materialet fra forligskredsmøde på ejendomsområdet, som blev afholdt i Skatteministeriet den 19. september 2023 (SAU alm. del – bilag 249). Vil ministeren bekræfte, at skatteyderen i eksempel 5. ”Frugtplantage på Djursland” ikke vil kunne løfte en klage over grundværdien med henvisning til, at grundværdien afviger fra den handelspris, der kan opnås, såfremt en investor køber grunden ubebygget og derefter anvender grunden til den bedste økonomiske anvendelse?  Svar  

Spm. 401

Ministeren har til udvalgets orientering sendt materialet fra forligskredsmøde på ejendomsområdet, som blev afholdt i Skatteministeriet den 19. september 2023 (SAU alm. del – bilag 249). Vil ministeren bekræfte, at skatteyderen i eksempel 3. ”Parcelhus i Valby” ikke vil kunne løfte en klage over grundværdien med henvisning til, at værdien afviger fra den handelspris, der kan opnås, såfremt en investor køber grunden ubebygget og derefter anvender grunden til den bedste økonomiske anvendelse?  Svar  

Spm. 409

Jf. Vurderingsstyrelsens pressemeddelse 'Mulighed for at få ændret meget skæve foreløbige vurderinger' offentliggjort den 13. spetember 2023, vil det i forbindelse med salg af en bolig være muligt at anmode Vurderingsstyrelsen om, at den foreløbige ejendomsvurdering ændres til den forventede handelspris, hvis den forventede handelspris afviger med mere end 20 pct. fra den foreløbige ejendomsvurdering. Ministeren bedes oplyse, om denne mulighed for ændringer i den foreløbige ejendomsvurdering alene gælder ændringer i ejendomsværdien, eller om grundværdien også vil kunne nedsættes, hhv. hvis der er/ikke er 20 pct. fejl i ejendomsværdien.  Svar  

Spm. P

Samrådsspm. om det er tilfredsstillende, at kun folk, som har modtaget en meget skæv foreløbig ejendomsvurdering med åbenlyse fejl kan få Vurderingsstyrelsen til at kigge på den igen

Spm. Q

Samrådsspm. om ministeren mener, at det skader tilliden til skattesystemet, at man kan få udsendt ejendomsvurderinger med fejl i, som man ikke kan få rettet

Spm. R

Samrådsspm. om, hvordan ministeren vil sikre borgere med fejl i ejendomsvurderingerne en ordentlig klageadgang til at få disse rettet

Spm. S

Samrådsspm. om, at selv hvis borgerne kunne klage over en foreløbig vurdering, så ville man skulle kunne anvise fejl for minimum 20 pct. af den samlede ejendomsværdi, før man kan få ændret en vurdering