|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2023, uge 39
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Brev fra Skat til borgere med virksomhedsunderskud
Tricky skatteregler for SAFE Notes
Skattefradrag for udgifter, der betales kontant
Grundskyld og ejendomsværdiskat for nybyggere
Forvirringen intensiveres – De foreløbige ejendomsvurderinger 2022 er blevet offentliggjort
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - september 2023
Hvad er reglerne for opladning af elbil for lønmodtagere, hovedaktionærer og selvstændige?
Ny praksis vedrørende ligningslovens § 33 A
Nyt værktøj skal styre investorer uden om virksomheder med lav skattemoral
Henstand med betaling af skatter i forbindelse med klagesager
Hvornår kan jeg sælge min bolig skattefrit?
Nye vurderinger får betydning for generationsskifte
Fra skattestop til skattehop
Ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger
Bindende svar
Kunstgræsbane til fodbold på lejet grund anses skatteretligt som et driftsmiddel
Ægtefællesuccession - opsparet overskud - deloverdragelse
International sambeskatning - omstrukturering, bindingsperiode, betalingsforpligtelse og hæftelse
Ikke udbyttebeskatning ved erhvervelse af aktier - selskabsskattelovens § 2 D
Luxembourgsk selskab anset begrænset skattepligtig i Danmark af renteindtægter fra dansk selskab
Domme
Ekstraordinær genoptagelse - betingelser ikke opfyldt
Ansættelse af grundværdi af nyudstykkede ejendomme
Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - moder-/datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - kildeskattelovens § 69, stk. 1
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOBrev fra Skat til borgere med virksomhedsunderskud Skattestyrelsen har sendt brev til 4.579 borgere, der er særligt udvalgte. I brevet skriver styrelsen, at et uretmæssigt fradrag kan koste en skatteregning på 60.000 kr., selvom det for mange næppe er tilfældet. |
BDOTricky skatteregler for SAFE Notes SAFE er en forkortelse af ”Simple agreement for future equity”, der i USA er en låneform, der giver långivere til især startups mulighed for at købe aktier til en forud fastsat pris, men som i Danmark sidestilles med en lodseddel. |
BDOSkattefradrag for udgifter, der betales kontant Det kontantløse samfund er endnu ikke en realitet. Virksomheder, der køber varer og ydelser mod kontant betaling, overser jævnligt, at skattefradrag i nogle tilfælde er betinget af, at betalingen indberettes til Skat. |
BDOGrundskyld og ejendomsværdiskat for nybyggere Nogle gange skal der betales grundskyld fra dag ét, når man køber en grund. I andre tilfælde får nybyggere lov til at bo gratis i op mod to år. Opkrævningen af grundskyld involverer nemlig flere myndigheder. |
BDOForvirringen intensiveres – De foreløbige ejendomsvurderinger 2022 er blevet offentliggjort Når de nye ejendomsskatteregler træder i kraft den 1. januar 2024, sker beskatningen på baggrund af foreløbige 2022-vurderinger.Grundet forsinkelsen med det nye vurderingssystem landede der den 11-12. september 2023 en foreløbige ejendomsvurdering hos 1,7 mio. boligejere. Der er tale om en... |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - september 2023 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
Dansk RevisionHvad er reglerne for opladning af elbil for lønmodtagere, hovedaktionærer og selvstændige? Både private og virksomheder investerer i stigende grad i køb af el- eller hybridbiler, og det kommer nok ikke som en overraskelse, at disse køretøjer skal oplades fra tid til anden. |
DeloitteNy praksis vedrørende ligningslovens § 33 A Praksis omkring anvendelsen af ligningslovens § 33 A er ændret som følge af Østre Landsrets dom i december 2022, og det har medført en række bindende svar samt et udkast til styresignal fra Skattestyrelsen. |
EYNyt værktøj skal styre investorer uden om virksomheder med lav skattemoral Danmarks største arbejdsmarkedspensionskasse PKA har været den bærende inspirationskraft bag, at EY nu har udviklet et nyt værktøj. |
EYHenstand med betaling af skatter i forbindelse med klagesager Ved påklage af en afgørelse fra Skatteforvaltningen kan man under visse betingelser opnå henstand med betalingen af et skattebeløb. |
EYHvornår kan jeg sælge min bolig skattefrit? Går du med tanker om at sælge din bolig, er det vigtigt at overveje, hvorvidt det kan ske skattefrit eller om der skal betales skat af avancen ved salget. |
EYNye vurderinger får betydning for generationsskifte Når de nye offentlige vurderinger udsendes for erhvervsejendomme, vil det få stor betydning for gennemførelse af generationsskifter. |
RedmarkMan kan sige meget om de nye boligskatteregler, som nu er vedtaget i Folketinget! Efter at have forsøgt at sætte mig ind i dem, kan jeg ikke lade være med at tænke på Sir Winston Churchill, som i løbet af sin karriere kom med mange sjove udsagn, som fx dette: ”Succes er evnen til […] |
TVC AdvokatfirmaEkstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger Vestre Landsret har i en ny dom præciseret betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger efter dagældende vurderingslov på myndighedernes initiativ. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Kunstgræsbane til fodbold på lejet grund anses skatteretligt som et driftsmiddel
SKM2023.468.SR
Skatterådet kunne bekræfte, at en kunstgræsbane til fodbold på lejet grund skatteretligt skal anses som et driftsmiddel, jf. afskrivningslovens kapitel 2.
Efter fast praksis er det afgørende for, om et aktiv skal afskrives som en bygning, om aktivet medregnes ved ejendomsvurderingen. Skattestyrelsen spurgte derfor Vurderingsstyrelsen, hvorledes en kunstgræsbane som den omhandlede behandles vurderingsmæssigt. Vurderingsstyrelsen svarede, at kunstgræsbanen vil være registreret som en bygning i BBR, hvis den medregnes ved ejendomsvurderingen. Det fremgik af BBR-registeret, at kunstgræsbanen ikke var medregnet. Under hensyn hertil fandt Skatterådet, at kunstgræsbanen skulle anses for et driftsmiddel og ikke en bygning. Svaret er på linje med et svar, som Skatterådet i 2022 afgav vedrørende en padeltennisbane.
Spørger påtænkte at overdrage anlægget til den bogførte værdi i forbindelse med en solvent likvidition af Spørger. Skatterådet afviste at svare på, om der vil være en skattepligtig avance ved afståelsen. Dette blev begrundet med, at Skatterådet ikke var i besiddelse af oplysninger, der gjorde det muligt at tage stilling til, om kunstgræsbanens bogførte værdi svarer til handelsværdien. Spørgsmålet kunne derfor ikke besvares med den fornødne sikkerhed.
Bindende svar: Ægtefællesuccession - opsparet overskud - deloverdragelse
SKM2023.467.SRSpørger har den 1. januar 2023 overdraget 50% af sin ejerandel på 80% i virksomhed A K/S til sin ægtefælle. Spørger har samtidigt overdraget 50% af de øvrige aktiver og passiver i virksomhedsordningen, primært bankindestående og værdipapirer.
Spørger deltog aktivt i driften af A K/S sammen med 2 andre medindehavere, og fra den 1. januar 2023 ville ægtefællen deltage i driften på lige fod med Spørger. Ægtefællerne vil herefter dele virksomhedens skattepligtige resultat mellem sig efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.
Skatterådet kunne bekræfte, at overdragelsen mellem ægtefællerne ikke ville medføre beskatning af avance eller tab på de overdragne aktiver.
Skatterådet bekræftede endvidere, at ægtefællen kunne overtage 50% af Spørgers opsparede overskud, dog reduceret til xx mio. kr., som følge af "maksimeringsreglen", samt 50 % af Spørgers indskudskonto (0 kr.). Når ægtefællerne valgte dette, ville overdragelsen ikke medføre beskatning af opsparet overskud hos Spørger.
Bindende svar: International sambeskatning - omstrukturering, bindingsperiode, betalingsforpligtelse og hæftelse
SKM2023.463.SRG1 var ultimativt moderselskab i en koncern, der bestod af en række danske- og udenlandske selskaber. Koncernen havde valgt international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A. G1 var som det ultimative danske moderselskab ligeledes administrationsselskab i sambeskatningen. Spørger påtænkte at ombytte anparterne i G1 med anparterne i det nystiftede selskab, H1. H1 blev ved anpartsombytningen nyt ultimativt dansk moderselskab i koncernen og derved også nyt administrationsselskab i sambeskatningen. Efter anpartsombytningen skulle G1 ophørsspaltes i de to selskaber, A1 Holding ApS og H2 ApS.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1 og 2, at genbeskatningsforpligtelsen i G1 ikke blev udløst ved ombytning af anparterne i G1 med anparterne i H1, idet H1 ville indtræde i den resterende bindingsperiode, der var gældende for G1. Der vil således ikke blive påbegyndt en ny 10-årig bindingsperiode for H1.
Skatterådet fandt i spørgsmål 3, at G1 kunne benytte tilgodehavenderne (fordringerne) mod datterselskabet, D1 A/S, svarende til de endnu ikke-forfaldne skatteforpligtelser og genbeskatningsforpligtelsen til at opfylde dets betalingsforpligtelse overfor det nye administrationsselskab, H1, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 5. pkt. Det var forudsat, at tilgodehavenderne havde en værdi af kurs pari. Overførslen af tilgodehavender mod de underliggende selskaber, svarende til aktuelle skatteforpligtelser og genbeskatningsforpligtelsen, vil ikke udløse beskatning af hverken G1 eller H1, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 6. pkt.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 4, at G1 efter anpartsombytningen ikke længere hæftede for genbeskatningsforpligtelsen, idet G1 efter ombytningen ikke længere ville være være administrationsselskab i sambeskatningen.
Skatterådet fandt i spørgsmål 5, at H1 efter aktieombytningen skulle anses for at eje alle kapitalandele i G1 ved udløbet af indkomståret 2023. G1 ville på den baggrund hæfte solidarisk med de øvrige helejede selskaber i sambeskatningen for skattekrav fra tidligere indkomstår og for skattekrav for indkomstår efter anpartsombytningen, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10. pkt. Svaret var ikke i overensstemmelse med Spørgers opfattelse.
Skatterådet kunne i spørgsmål 6, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 5, ikke bekræfte, at G1 i hæftelsesmæssig henseende vil blive stillet i samme position, som hvis selskabet aldrig havde været administrationsselskab i den internationale sambeskatning.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 7, at A1 Holding ApS efter ophørsspaltning af G1 ikke hæftede for genbeskatningsforpligtelsen. Ved overførsel af tilgodehavenderne ville G1 opfylde dets betalingsforpligtelse overfor H1, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 5. pkt. Der vil derfor ikke være nogen hæftelse for A1 Holding ApS at overtage fra G1 for genbeskatningsforpligtelsen.
Skatterådet fandt i spørgsmål 8, at A1 Holding ApS ved ophørsspaltningen af G1 overtog G1´s solidariske hæftelse, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10. pkt., for skatter i andre sambeskattede selskaber vedrørende sambeskatningsperioden. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at A1 Holding ApS´ hæftelse for blandt andet aktuelle skatteforpligtelser ophørte ved ophørsspaltningen af G1. Svaret var ikke i overensstemmelse med Spørgers opfattelse.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 9, at spaltningen af G1 ikke medførte, at bindingsperioden i den internationale sambeskatning skulle anses for afbrudt, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11, idet G1 ikke var ultimativt moderselskab på spaltningstidspunktet.
Bindende svar: Ikke udbyttebeskatning ved erhvervelse af aktier - selskabsskattelovens § 2 D
SKM2023.459.SRSkatterådet bekræftede, at det ikke udløste udbyttebeskatning af Spørger 1 ApS og Spørger 2 ApS, hvis Spørger 1 ApS og Spørger 2 ApS accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve aktier i G1 AB. Det skyldtes, at transaktionen hverken var omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, om omgåelse af udbyttebeskatning eller af ligningslovens § 3, om den generelle omgåelsesklausul.
I forbindelse med transaktionen var der ikke tale om, at aktiesalget skete til et tomt selskab, så aktiesalget omfattedes ikke af selskabsskattelovens § 2 D. Efter en konkret vurdering omfattedes arrangementet ej heller af ligningslovens § 3, da arrangementet forekom reelt og afspejlede den økonomiske virkelighed.
Bindende svar: Luxembourgsk selskab anset begrænset skattepligtig i Danmark af renteindtægter fra dansk selskab
SKM2023.457.SREt luxembourgsk selskab ønskede at få bekræftet, at der ikke ville være begrænset skattepligt i Danmark af renteindtægter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Selskabet modtog renterne fra et koncernforbundet selskab i Danmark.
Skatterådet kunne ikke bekræfte at betingelserne for skattefrihed var opfyldt, idet Spørger ikke blev anset for retmæssig ejer af rentebetalingerne. Beskatning af renterne kunne som følge heraf ikke frafaldes efter artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - betingelser ikke opfyldt
SKM2023.465.VLRSagen angår Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af grundværdiansættelserne for 2008 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Genoptagelsen var begrundet i, at vurderingerne var fortaget uden hensyn til en på ejendommen tinglyst deklaration, fordi deklarationen ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden.
Vestre Landsret fandt på grundlag deklarationens indhold, at det ikke var godtgjort, at en manglende registrering af deklarationen havde givet sig udslag i en fejlagtig vurdering af ejendommens værdi, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, ikke var opfyldt.
Byrettens dom (SKM2022.442.BR) blev derfor ændret.
Dom: Ansættelse af grundværdi af nyudstykkede ejendomme
SKM2023.464.ØLRDommen angår ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2014 af 12 udstykkede ejendomme, herunder fastsættelse af den omberegnede grundværdi.
Landsretten anførte vedrørende dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, at formålet med indførelse af et loft over grundlaget for beregningen af kommunal grundskyld var at begrænse stigningen for den enkelte grundejer. Landsretten anførte videre, at der hverken i lovens ordlyd eller forarbejder eller i retspraksis i henhold hertil er grundlag for at antage, at den beskyttelse mod stigning i beregningsgrundlaget for grundskyld, som indførtes ved loven, kan udstrækkes til, at nye ejendomme efter udstykning, i et tilfælde som det foreliggende, hvor anvendelsesmulighederne er anderledes end moderejendommen, har krav på, at den samlede værdi af de udstykkede ejendomme og den resterende moderejendom, ikke må overstige værdien af den oprindelige moderejendom.
Landsretten fandt endvidere, for så vidt angår tre af ejendommene, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2014.
Vurderingerne pr. 1. oktober 2014 blev derfor fastholdt for tre af ejendommene. Det var endvidere omtvistet, om vurderingen pr. 1. oktober 2013 af de samme tre ejendomme skulle annulleres. Ejendommene har approbationsdato den 17. september 2013. Landsretten fandt, at det følger af sammenhængen mellem reglerne i den dagældende vurderingslov, at en nyudstykket ejendom først skal vurderes, når den sælges, og køberen har fået tinglyst sin adkomst. Landsretten fandt herefter, at ejendommen først skulle vurderes pr. 1. oktober 2014.
Det var ubestridt, at der var en fejl, svarende til fejlen i SKM2022.129.ØLR i forbindelse med ansættelse af den omberegnede grundværdi for de øvrige ni ejendomme. Fejlen bestod i, at det ved foretagelsen af den omberegnede grundværdi var lagt til grund, at de ni ejendomme var blevet udstykket fra matr.nr. (red. ...a). De var rettelig udstykket fra matr.nr. (red. ...i). Landsretten fandt, at det påhvilede Skatteministeriet at godtgøre, at fejlen ikke har haft betydning for vurderingen af ejendomme, og at det ikke var godtgjort, at den begåede fejl konkret har været uden betydning for Landsskatterettens afgørelser i sagerne vedrørende grundværdien af de ni ejendomme. I lighed med landsrettens resultat i SKM2022.129.ØLR blev Landsskatterettens afgørelser vedrørende de ni ejendomme derfor ophævet, og sagerne blev hjemvist til fornyet behandling ved vurderingsmyndigheden.
Dom: Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - moder-/datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - kildeskattelovens § 69, stk. 1
SKM2023.456.HREt luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2's forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt.
Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Højesteret anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at koncernen indhentede rådgivning om arrangementet.
Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. En sådan forretning indebar ikke en krænkelse af datterselskabets ret til retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6 eller artikel 47 i EU's Charter om grundlæggende rettigheder. Højesteret tog ikke selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmål om de danske morarentereglers forenelighed med Charterets artikel 47 til følge.
Nye straffesager
Straf - tobaksafgift - distribution og salg af smuglercigaretter T var tiltalt for 2 forhold af overtrædelse af afgiftslovgivningen af særlig grov karakter med forsæt til at unddrage statskassen afgift og 1 forhold af forsøg herpå. Som forhold 1 ved den 30. november og den 1. december 2018 sammen med en anden i varebil at have afhentet i alt 800.000 uberigtigede cigaretter på ejendom nr. 1. Cigaretterne var indsmuglet af andre fra udlandet og den 29. november 2018 aflæsset på ejendom nr. 1, hvorefter T efter aftale og sammen med en anden, kørte cigaretterne ud til flere aftagere. Som forhold 2 ved den 15. februar 2019 sammen med en anden i varebil at have afhentet ikke under 2.830.000 uberigtigede cigaretter på ejendom nr. 2. Cigaretterne var indsmuglet af andre fra udlandet og den 15. februar 2019 aflæsset på ejendom nr. 2, hvorefter T sammen med en anden, den anden efter T's instruks, kørte cigaretterne, i alt ikke under 283 kasser, ud til flere aftagere, ligesom T selv videresolgte nogle af cigaretterne til forskellige aftagere. Som forhold 3 ved forud for den 13. marts 2019 at have indgået aftale om sammen med en anden til flere aftagere at videreoverdrage ikke under 3.000.000 uberigtigede cigaretter, ligesom T selv havde indgået aftale om videresalg af nogle af cigaretterne til forskellige aftagere. De 3.000.000 uberigtigede cigaretter havde flere personer organiseret indsmugling af fra udlandet til Danmark, formentlig til ejendom nr. 2, hvilket mislykkedes, idet de udenlandske chauffører under transport af cigaretterne til Danmark blev anholdt i udlandet. Det offentlige blev herved unddraget i alt 4.358.000 kr. i tobaksafgift og forsøgt unddraget 3.600.000 kr. T forklarede, at han først blev involveret i at køre med cigaretter i forbindelse med leveringen i februar 2019, og at han ikke kendte noget til kørslen i november og december 2018. T og en anden kørte den 15. februar 2019 op til en rasteplads i hver sin udlejningsbil. Nogle personer hentede udlejningsbilerne på rastepladsen og fyldte dem med cigaretter. Han kørte ud med omkring 86 kasser uberigtigede cigaretter til flere aftagere, og han mente, at han kun kørte én gang. Han havde fået besked om en mulig kørsel i marts 2019, og han fik muligvis besked om, at der kom 300 kasser cigaretter. Han forventede, at han skulle køre med 100 kasser. Byretten fandt T skyldig i forhold 1 og forhold 2. T's forklaring tilsidesattes som utroværdig. Der blev henset til vidneforklaringer og politiets observationer. Der forelå ikke straffri efterfølgende medvirken. T fandtes tillige skyldig i forhold 3. Der blev henset til telefonaflytninger af T's telefon den 7. marts 2019 herunder telefonsamtaler med de to andre samt den 13. marts 2019 hvor T telefonisk blev informeret om, at leveringen ikke blev til noget, fordi lastbilen var blevet stoppet i udlandet. T blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 3.000.000 kr. Ved strafudmålingen lagde byretten i skærpende retning vægt på mængden af cigaretter og størrelsen af det unddragne beløb og det beløb, der var forsøgt unddraget, at der var tale om flere forhold, og at forholdene var begået i forening med flere andre. I formildende retning lagde byretten vægt på T's relativt mindre rolle. Retten fandt ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen. | |
Straf - momssvig - frifindelse - deltidsansat sælger ikke anset for reel medejer eller deltager i ledelsen T var tiltalt for momssvig ved i perioden fra den 1. april 2011 til den 31. marts 2015 i forening med to medgerningsmænd som direktør og reel indehaver af tre nærmere angivne selskaber for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen vedrørende de tre selskabers moms. Statskassen blev herved unddraget for 4.371.335 kr. i moms i alt. De to medgerningsmænd blev dømt i landsretten den 12. september 2019 for momsunddragelserne i selskaberne. T forklarede, at de 3 selskaber drev samme form for virksomhed, og at han arbejdede sammen med de to medgerningsmænd, samt at det arbejde han udførte for selskaberne, var det samme. Han var ansat i selskaberne på deltid, beskæftigede sig ikke med momsangivelse og modtog løn i selskaberne. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde til grund, at alle 3 selskabers fakturaer lignede hinanden, og at T's navn og telefonnummer fremgik af fakturaerne, samt at alle de tiltaltes navne fremgik af det visitkort, som T udleverede. De 3 selskaber drev erhvervsmæssig aktivitet i forlængelse af hinanden, og de overtog igangværende kontrakter fra hinanden uden, at der blev udarbejdet overdragelsesaftaler. T bidrog til driften af selskaberne i et samvirke med de to medgerningsmænd på en sådan måde, at han kunne holdes ansvarlig for selskabernes momsunddragelser på lige fod med de to medgerningsmænd. Efter det oplyste om den måde, som selskaberne blev drevet på, herunder at der ikke blev udarbejdet regnskaber eller systematisk blev indberettet moms, fandt retten det bevist, at T sammen med to medgerningsmænd havde handlet med forsæt til at unddrage statskassen momstilsvaret. T idømtes en fællesstraf på 1 år og 7 måneders fængsel, heraf 1 år og 4 måneder betinget af vilkår om samfundstjeneste, samt en tillægsbøde på 4.350.000 kr. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på, at der var tale om en systematisk og grov momsunddragelse begået af T i forening med to medgerningsmænd. Retten fandt ikke grundlag for at gøre hele straffen betinget, heller ikke henset til sagens alder, idet den lange sagsbehandlingstid i relation til T's sag i væsentligt omfang kunne tilskrives, at T udeblev under hovedforhandlingen i den tidligere sag og i en periode var forsvundet. Desuden blev T dømt til at betale 4.357.811 kr. i erstatning til Skattestyrelsen. Kravet blev nedsat til det beløb, som blev opgjort i sagen mod de to medgerningsmænd, der hæfter solidarisk for kravet. T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse dog således, at tiltalen blev berigtiget, hvorved momsunddragelsen blev ændret fra 4.371.335 kr. til 4.359.041 kr. Landsretten frifandt T. Landsretten fandt det ikke bevist, at T reelt har været medejer eller deltager i ledelsen af selskaberne på en sådan måde, at han kunne gøres strafferetligt ansvarlig for den momsunddragelse, der var sket i selskaberne. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at T ikke som direktør formelt var ansvarlig for momsangivelse i selskaberne, at medgerningsmændene var blevet fundet skyldige i momsunddragelse fra selskaberne som direktører og reelle ejere i selskaberne, at ingen af de to medgerningsmænd har forklaret, at T var en del af ledelsen i nogen af selskaberne, eller at han skulle varetage opgaver med hensyn til momsangivelserne i selskaberne, at revisoren ikke opfattede T som reel ejer eller en del af ledelsen samt at der heller ikke forelå oplysninger om økonomiske forhold, som sandsynliggjorde, at T var reelt medejer af selskaberne. | |
Straf - momssvig - skattesvig - fiktive fakturaer - betinget dom på grund af personlige forhold T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved som direktør og regnskabsansvarlig i et ApS med forsæt til skatteunddragelse af særlig grov karakter, i selskabets selvangivelser for indkomstårene 2001-2005, at have angivet selskabets skattepligtige indkomst for lavt med i alt 2.612.390 kr., idet han blandt andet ved brug af fiktive fakturaer og fiktiv bogføring udeholdt omsætning, hvorved det offentlige blev unddraget 779.765 kr. i alt i selskabsskat. T var endvidere tiltalt for momssvig af særlig grov karakter ved som direktør og regnskabsansvarlig i anpartsselskabet med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter urigtigt for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2005, at have angivet salgsmomsen for lavt med samlet 1.462.015 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.462.015 kr. i moms i alt. Der blev afgivet forklaring af T og to vidner. T forklarede at told- og skatteforvaltningens beregninger støttes på de oplysninger, der blev givet til revisor med henblik på udfærdigelse af regnskab, og at disse ikke er korrekte, idet der er foretaget periodeforskydning grundet likviditetsmæssige behov. T har i forbindelse med told- og skatteforvaltningens behandling af sagen fremsendt yderligere og ændrede oversigter. T benægtede i retten, at han til politiet den 2. november 2005 skulle have forklaret om fiktive fakturaer. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at selskabets skattepligtige indkomst i den anførte periode blev angivet for lavt med de beløb, der er anført i forhold 1, og at salgsmomsen var oplyst for lav ansat med de i forhold 2 anførte beløb. Byretten fandt T skyldig i skattesvig af særlig grov karakter. De oversigter, der er udfærdiget og sendt til revisor som grundlag for regnskaberne skal lægges til grund som værende de oplysninger, T, der stod for bogføringen, udarbejdede. Under hensyn til omfanget, T's handlinger og perioden er det bevist, at T forsætligt begik skatteunddragelse af særlig grov karakter. Retten fandt også vedrørende tiltalen for momssvig af særlig grov karakter, at de oplysninger, der er udarbejdet til revisor og som danner grundlag for udarbejdelse af regnskab, skal lægges til grund som værende de oplysninger, T har videregivet. På baggrund af beløbenes størrelse og den tidsmæssige periode sammenholdt med, at det var T, der stod for bogføringen, fandtes T skyldig i momssvig af særlig grov karakter. T blev idømt 1 års fængsel samt en tillægsbøde på 2.225.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. Et af rettens medlemmer voterede for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Retten fandt ikke, at sagsbehandlingstiden beroede på anklagemyndighedens eller rettens forhold, men i det væsentligste skyldtes T's sygdom. Da forholdene blev begået i perioden 2001-2005, og T's fravær skyldtes lovligt forfald, fandt retten, også henset til T's personlige forhold, undtagelsesvist, at frihedsstraffen kunne gøres betinget. T ankede dommen og påstod frifindelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 1 år 6 måneder under hensyn til forholdenes omfang, og da de er begået få år efter, at T blev idømt en længerevarende fængselsstraf for ligeartet kriminalitet. Landsretten tiltrådte med samme begrundelse, som af byretten anførte, at fængselsstraffen gøres betinget, og at der sker rettighedsfrakendelse. | |
Straf - registreringsafgift - særlig grov karakter - tilbagedaterede fakturaer - leasingaftaler - forholdsmæssig registreringsafgift T var tiltalt for registreringsafgiftsunddragelse af særlig grov karakter vedrørende 92 køretøjer ved i perioden fra den 8. maj 2013 til og med den 28. februar 2017 som ejer af en enkeltmandsvirksomhed i gerningsperioden mellem den 8. maj 2013 og den 3. august 2015 og som ejer gennem selskaber i holdingkonstruktion, stifter, direktør og daglig leder af et aktieselskab i gerningsperioden mellem den 6. august 2015 og den 28. februar 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med forsæt til afgiftsunddragelse, ved indsendelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen eller ved anvendelse af autoriseret selvbetjening i Motorregisteret, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T - eller andre, der handlede efter foregående aftale og efter fælles forståelse med T - afgav oplysninger i modstrid med underliggende leasingaftaler, ligesom det blev fortiet, at den til grund for afgiftsberigtigelsen af det enkelte køretøj liggende leasingaftale, ikke var indgået i overensstemmelse med regelsættet om forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3b - idet det reelle ejerskab af køretøjet ikke var overgået til leasinggiver på tidspunktet for oprettelsen af leasingaftalen og indregistreringen af aftalen i Motorregisteret - hvorfor regelsættet blev anvendt uberettiget, idet der rettelig skulle have været afregnet fuld registreringsafgift. T havde derved unddraget for 11.056.424 kr. i registreringsafgift i alt. T nægtede sig skyldig. Vedrørende tiltalen har T om ejerskab af køretøjerne i leasingperioden forklaret, at alle de leasede køretøjer, som er nævnt i anklageskriftet, tilhørte leasinggiver og at dette støttes af leasinggivers besiddelse af registreringsattesterne, vilkårene i leasingkontrakterne, slutsedler samt posteringer i bogføring. Byretten fandt T skyldig i tiltalen vedrørende 90 ud af de 92 køretøjer. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt retten det godtgjort, at der - bortset fra 2 køretøjer - ikke forelå et reelt leasingforhold, og at ejendomsretten til køretøjerne ikke reelt blev overdraget til leasinggiver. Retten lagde navnlig vægt på ejerskabet af køretøjet forud for leasingperioden, leasingaftalens klausul om leasingtagers køberet/pligt, oplysningerne om, hvad der skete med køretøjet efter leasingperiodens ophør, og de foreliggende oplysninger om leasinggivers overdragelse af køretøjer i form af slutsedler, fakturaer, bogføring og kontoudskrifter før og efter leasingperioden. Retten lagde tillige vægt på fremgangsmåden ved indgåelse af leasingaftalerne, herunder at køretøjerne reelt var finansieret af leasingtagerne selv, og at enkeltmandsvirksomheden undlod at oplyse told- og skatteforvaltningen om leasingkontrakternes vilkår om blandt andet leasingtagers køberet/pligt, selvom dette var en betingelse for told- og skatteforvaltningens godkendelse af, at leasingforholdene var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3b. T idømtes 3 års fængsel, heraf 2½ år betinget samt en tillægsbøde på 5.300.000 kr. Ved strafudmålingen lagde retten navnlig vægt på den tid, der er gået, siden den strafbare handling blev foretaget og Ts gode personlige forhold, herunder at han ikke i øvrigt er straffet af relevans for sagen. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 21/0013392
Aktieavance
Beskatning af aktieavance - fristgennembrud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-09-2023
Journalnr: 20/0026804
Anvendelse af virksomhedsordningen
Klagen vedrører nægtet anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-08-2023
Journalnr: 20/0003087
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for perioden 1. december 2017 til 1. juni 2018 for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-08-2023
Journalnr: 17/0988401
Yderligere lejeindtægt
Klagen vedrører vedrører beskatning af yderligere lejeindtægt ved udlejning af selskabets ejendom. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-08-2023
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 02-10-2023 - 31-10-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 12-10-2023 dom i C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande - fast ejendom beliggende i et tredjeland - en mere gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse - boligpolitik - effektiv afgiftskontrol
Tidligere dokument: C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union) - IndstillingDen 12-10-2023 dom i C-312/22 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Imposition des intérêts provenant d’obligations og de titres de créance)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 EF - frie kapitalbevægelser - skat af fysiske personers indkomst - beskatning af renteindtægter hidrørende fra obligationer og værdipapirer - renter, der forfalder og udbetales af enheder, som ikke er hjemmehørende på det nationale område - forskellig behandling alt efter det sted, hvor den udstedende enhed og den enhed, som udbetaler de pågældende renter, er etablerede - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF - artikel 2, stk. 4 - beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger af schweizisk oprindelse - forpligtelse til at anvende den samme skattesats som den, der anvendes på lignende indenlandske indtægter
Lovtidende
Bekendtgørelse af lov om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven), LBK nr 1181 af 21/09/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, BEK nr 1207 af 27/09/2023. Udstedt af Skatteministeriet
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 254 |
Bilag 255 |
Spørgsmål og svar
Spm. 240 |
Spm. 241 |
Spm. 292 |
Spm. 311 |
Spm. 312 |
Spm. 318 |
Spm. 321 |
Spm. 324 |
Spm. 326 |
Spm. 327 |
Spm. 329 |
Spm. 330 |
Spm. 332 |
Spm. 333 |
Spm. 334 |
Spm. 339 |
Spm. 346 |
Spm. 347 |
Spm. 359 |
Spm. 365 |
Spm. 367 |
Spm. 369 |
Spm. 417 |
Spm. 418 |