SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2024, uge 02

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Immigration News January 2024
Betal acontoskatten senest den 1. februar 2024
Skattereformen forklaret kort
Skattestyrelsen bekræfter i et spritnyt offentliggjort bindende svar, at der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse med høj sats til fagforeningens tillidsvalgte

Bindende svar
Kryptovaluta - konkurs - tab - gave til børn
Flytning til Indonesien, fortsat bolig i DK, dobbeltdomicil, skattemæssigt hjemsted i DK; eksemptionslempelse LL § 33 A
Flytning til Indonesien, fortsat bolig i DK, dobbeltdomicil, skattemæssigt hjemsted i DK; eksemptionslempelse LL § 33 A
Lån fra selskab til eneanpartshavers søster
Lån fra selskab til eneanpartshavers bror
Tilflytter - fraflytter - aktier - fraflytterskat aktieavance - længerevarende tilknytning til Danmark
Arbejdsudleje - Rensning og sortering af tækkerør

Afgørelser
Pilot - privat pensionsordning - ikke dispensation til nedsat pensionsudbetalingsalder

Domme
Retserhvervelse af løn - Kontrakt med tilbagevirkende kraft - Nyt spørgsmål
Genoptagelse - Forlænget ansættelsesfrist - Overførsler fra selskab til nærtstående
Lempelse - ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3 - søfarer i internationalt farvand - dansk-Y1-landsk dobbeltbeskatningsoverenskomst - fortolkning af Den juridiske vejledning

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Deloitte

Immigration News January 2024

The yearly update from the Danish Agency for International Recruitment and Integration per 1 January 2024 includes information on the increased application fees and the updated Positive Lists

PwC

Betal acontoskatten senest den 1. februar 2024

Restskattetillægget for indkomståret 2023 er, grundet den stigende rente, ogsårnblevet væsentligt forhøjet. Det er fastsat til 7,7 % mod 4,4 % i 2022 u2013 en...

Redmark

Skattereformen forklaret kort

Regeringens udspil udvides med ekstra goder til arbejdende seniorer og reduceret arveafgift. Bliv opdateret på den nyeste viden her.

Revisionsinstituttet

Skattestyrelsen bekræfter i et spritnyt offentliggjort bindende svar, at der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse med høj sats til fagforeningens tillidsvalgte

Skattestyrelsen har langt om længe bekræftet Ri’s opfattelse af reglerne om udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til tillidsvalgte personer i faglige organisationer. Dette kan ske til høj sats, når disse udfører arbejde for enten en lokalafdeling eller for hovedforbundet.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Kryptovaluta - konkurs - tab - gave til børn

SKM2024.25.SR

Spørger har i spekulationshensigt handlet kryptovaluta. Spørger har haft en beholdning på platformene FTX, Celsius og BlockFi. Som følge af tre krypto-platformes konkurs har Spørger lidt et tab, idet hans indestående er gået tabt. Spørger har derfor rejst et krav mod de tre platforme.

Spørger ønsker i den forbindelse afklaret, hvorvidt han er berettiget til et tab som følge af konkursen. Skatterådet fandt, at der ikke er sket et handelstab, som fradrag efter statsskatteloven forudsætter. Skatterådet fandt, at fordringen mod krypto-platformenes konkursboer er omfattet af kursgevinstloven. Idet der ikke endnu er taget stilling til dividendens størrelse, er det ikke muligt at opgøre et tab, som også afhænger af værdiansættelsen af fordringen på stiftelsestidspunktet, hvorfor der ikke for nuværende er mulighed for fradrag efter kursgevinstlovens regler.

Skatterådet kunne bekræfte, at såfremt Spørger sælger sin fordring mod konkursboerne til tredjemand, vil en gevinst eller et tab skulle medregnes ved Spørgers indkomstopgørelse efter kursgevinstlovens regler. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at såfremt Spørger sælger sin fordring til tredjemand, så vil en eventuel dividende som udbetales til tredjemand være Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende.

Spørger ønsker at overdrage kryptovaluta i gave til sine børn. Spørgers børn er henholdsvis 12 og 14 år. Skatterådet fandt, at Spørger kan give afgiftsfrie gaver i form af kryptovaluta under hensyn til de gældende beløbsgrænser herfor. Spørger vil være skattepligtig af evt. indtægtsnydelse eller formueafkast af gaven. Skatterådet fandt herudover, at Spørgers børn vil være skattepligtige af den del af gaven der måtte overstige det gaveafgiftsfrie beløb samt at Spørgers børn ved en senere afståelse vil skulle medregne gevinst og tab til den skattepligtige indkomst.

Bindende svar: Flytning til Indonesien, fortsat bolig i DK, dobbeltdomicil, skattemæssigt hjemsted i DK; eksemptionslempelse LL § 33 A

SKM2024.19.SR

Spørger og hans ægtefælle ejede hver 45 % af et selskab, hvor spørger sad i direktionen og hans ægtefælle var administrerende direktør. Spørger rejste til Indonesien med sin familie i 11 måneder for at udvide selskabets marked som forhandler af produkter fra et andet selskab. De ældste børn skulle under opholdet gå på skole i Indonesien.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtig til Danmark, imens han var i Indonesien, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Indonesien skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Indonesien var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at spørger kunne få nedsat skatten på lønindkomst for arbejdet uden for riget efter ligningslovens § 33 A. Det var Skatterådets opfattelse, at opholdet i Indonesien, ikke havde den fornødne sammenhæng med selskabets forhold, men måtte anses som overvejende begrundet i et privat ønske om midlertidigt at bo og arbejde i Indonesien. Spørger havde således selv valgt at opholde sig i Indonesien.

Bindende svar: Flytning til Indonesien, fortsat bolig i DK, dobbeltdomicil, skattemæssigt hjemsted i DK; eksemptionslempelse LL § 33 A

SKM2024.17.SR

Spørger og hendes ægtefælle ejede hver 45 % af et selskab, hvor spørger var administrerende direktør. Spørger rejste til Indonesien med sin familie i 11 måneder for at udvide selskabets marked som forhandler af produkter fra et andet selskab. De ældste børn skulle under opholdet gå i skole i Indonesien.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtig til Danmark, imens hun var i Indonesien, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år.

Bindende svar: Lån fra selskab til eneanpartshavers søster

SKM2024.15.SR

Selskabet ønskede at yde et lån på markedsvilkår til eneanpartshaverens søster. Spørgerne ønskede bekræftet, at lånet kunne ydes, uden at lånet medførte hel eller delvis skattepligt for eneanpartshaveren. Det var spørgernes opfattelse, at lånet ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, da søskende ikke var omfattet af kredsen af nærtstående i ligningslovens § 2. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin søster og dermed for at blive ydet indirekte til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til eneanpartshaverens søster reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til eneanpartshaverens søster, ville også eneanpartshaverens søster være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, måtte anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.

Bindende svar: Lån fra selskab til eneanpartshavers bror

SKM2024.14.SR

Selskabet ønskede at yde et rentefrit personalelån på anfordring til eneanpartshaverens bror, der var ansat i selskabet. Spørgerne ønskede bekræftet, at lånet kunne ydes, uden at der skete beskatning af andet end differencen til referencerenten. Det var spørgernes opfattelse, at eneanpartshaverens bror var at betragte som ansat og derfor havde ret til personalegoder i form af personalelån på lige vilkår med alle andre. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin bror og dermed for at blive ydet indirekte til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til eneanpartshaverens bror reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til eneanpartshaverens bror, ville også eneanpartshaverens bror være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, måtte anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.

Bindende svar: Tilflytter - fraflytter - aktier - fraflytterskat aktieavance - længerevarende tilknytning til Danmark

SKM2024.8.SR

Sagen omhandlede, om Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning blev omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i aktieavancebeskatningslovens § 38.

Det fremgik direkte af bestemmelsens ordlyd, at en aktionær er omfattet af fraflytterbeskatningen, såfremt vedkommende i en periode på mindst 7 år ud af de sidste 10 år, enten har været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtig af gevinst og tab på aktier i henhold til kildeskattelovens § 2.

Eftersom Spørger har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1 fra den 15. maj 2016, har Spørger været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i en periode på mindst 7 år ud af 10 år. Derfor ville Spørger efter bestemmelsens ordlyd være omfattet af fraflytterbeskatning i aktieavancebeskatningslovens § 38. Dette uanset, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende.

Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger under de beskrevne forhold ikke blev omfattet af fraflytterbeskatning på Spørgers aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 38, når Spørger fraflytter.

Bindende svar: Arbejdsudleje - Rensning og sortering af tækkerør

SKM2024.7.SR

Spørger havde solgt en renseydelse vedrørende tækkerør til en dansk bonde og havde i den forbindelse indgået en aftale med en polsk virksomhed om, at den polske virksomhed skulle levere mandskab til at betjene Spørgers rensemaskine, når Spørger skulle rense den danske bondes tækkerør i Danmark. Den polske virksomhed skulle derudover eventuelt også assistere med en manuel sortering af de færdigrensede rør i kollistørrelse.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke var tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis Spørger indgik en kontrakt med den polske virksomhed.

Det var Skatterådets opfattelse, at arbejdet skulle anses for en integreret del af Spørgers virksomhed, der ikke i tilstrækkelig grad kunne udskilles på grund af arbejdets karakter. Der var tale om en rutinepræget produktionsproces, hvor arbejdsopgaverne i vid udstrækning fordrede anvendelsen af et betydeligt, automatiseret produktionsapparat, der tilhørte Spørger. Det var derfor Skatterådets samlede vurdering, at arbejdet udført af den polske virksomheds ansatte skulle anses for arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Skatterådet kunne herefter ikke bekræfte, at Spørger ikke blev pligtig til at tilbageholde arbejdsudlejeskat beregnet af den løn, som det polske selskab udbetalte til de udenlandske rørrensere, jf. kildeskattelovens § 48 B, hvis Spørger indgik en kontrakt med en polsk underentreprenør under de omstændigheder, som var beskrevet.

Afgørelse: Pilot - privat pensionsordning - ikke dispensation til nedsat pensionsudbetalingsalder

SKM2024.16.SR

Skatterådet kunne ikke godkende, at der kunne ske nedsættelse af pensionsudbetalingsalderen for en pilots private pensionsordning.

Dom: Retserhvervelse af løn - Kontrakt med tilbagevirkende kraft - Nyt spørgsmål

SKM2024.23.BR

Sagen drejede sig om en skatteyder, der havde indgået en direktørkontrakt i januar 2016 med et selskab, hvori han var hovedaktionær og direktør. Kontrakten havde virkning fra den 1. april 2013 og indeholdt en bestemmelse om en månedlig lønindkomst på 58.000 kr.

Spørgsmålene i sagen var, om skatteyderen havde erhvervet ret til løn for perioden 1. april 2013 til 30. september 2015, og om selskabet havde en indberetnings- og indeholdelsespligt for A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget vedrørende lønnen, samt om selskabet hæftede for disse. Idet SKAT alene havde givet selskabet fradrag for den løn, der angik 2014, omhandlede sagen tillige, om selskabet subsidiært havde ret til fradrag for indkomstårene 2013 og 2015.

Retten fandt, at skatteyderen med direktørkontrakten havde erhvervet ret til løn i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015. Retten lagde bl.a. vægt på kontraktens indhold. Retten fandt endvidere, at selskabet havde forsømt sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for den løn, som skatteyderen havde erhvervet ret til, og at selskabet hæftede for den manglende indbetaling af disse.

Retten afviste at behandle selskabets subsidiære påstand om fradrag i indkomstårene 2013 og 2015. Retten lagde vægt på, at der var tale om et nyt spørgsmål, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. ikke var opfyldt.

Skatteministeriets påstande blev på den baggrund taget til følge.

Dom: Genoptagelse - Forlænget ansættelsesfrist - Overførsler fra selskab til nærtstående

SKM2024.10.BR

Sagen angik, om skattemyndighederne kunne genoptage indkomstårene 2014 og 2015 efter den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, som følge af en række transaktioner fra skatteyderens Y1-landske selskab til skatteyderens ægtefælle på i alt 333.995 kr. i 2014 og 505.172 kr. i 2015.

Skatteyderen bestred ikke, at han var omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B, og at transaktionerne udgjorde maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om ensidige gavedispositioner til ægtefællen, som ikke var omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B, og at transaktionerne var for simple til at være omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Retten fandt, at skattemyndighederne kunne genoptage indkomstårene efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Retten lagde vægt på, at skatteyderen var omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B, og at overførslerne fra selskabet til ægtefællen i skattemæssig henseende anses for at være en overførsel til skatteyderen selv. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Lempelse - ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3 - søfarer i internationalt farvand - dansk-Y1-landsk dobbeltbeskatningsoverenskomst - fortolkning af Den juridiske vejledning

SKM2024.9.ØLR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fuld eller halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, for den lønindkomst han oppebar for sit arbejde på skibe i internationalt farvand. Der var enighed om, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land regulerede beskatningsretten, og at Danmark var tillagt beskatningsretten til lønindkomsten.

Idet Danmark var tillagt beskatningsretten, var skatteyderen alene berettiget til halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Spørgsmålet var herefter, om skatteyderen under alle omstændigheder var berettiget til fuld lempelse med henvisning til formuleringer i Den juridiske vejledning og cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Landsretten fandt, at skatteyderen alene var berettiget til halv lempelse, og at formuleringerne i den dagældende juridiske vejledning ikke kunne føre til andet resultat. Landsretten anførte, at der ved læsningen af Den juridiske vejledning ikke var en reel modsætning mellem vejledningen, herunder vejledningens henvisning til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, og det overordnede retsgrundlag i ligningslovens § 33 A. Landsretten henviste desuden til landsrettens dom i SKM2023.341.ØLR, hvor skatteyderen havde støttet et synspunkt om fuld lempelse på lignende argumentation.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2023.126.BR).

Nye straffesager

SKM2024.22.VLR

Straf - skattepligtigt udbytte - selvinkriminering - frifindelse

T var tiltalt for en lang række forhold af blandt andet bedrageri af særlig grov karakter samt momssvig, men anklagemyndigheden nedlagde i byretten endelig påstand om, at T dømtes i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 23 dog således, at det samlede unddragne beløb udgjorde 748.948 kr., og at T i øvrigt frifandtes. T var i forhold 23 tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter, ved for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2017, 1. maj 2018 og 1. maj 2019 ved modtagelse af skatteansættelse at meddele told- og skatteforvaltningen, at indkomsten var ansat for lavt, vedrørende ikke selvangivet udbytte fra et iværksætterselskab med 3.068.462 kr. for 2016, ikke selvangivet udbytte fra iværksætterselskabet og et anpartsselskab med 2.935.835 kr. for 2017 og ikke selvangivet udbytte fra iværksætterselskabet og anpartsselskabet med 707.292 kr. for 2018. T havde herved unddraget for 2.777.746 kr. i skat i alt. T forklarede at baggrunden for, at hun var registreret som ejer af og direktør i såvel iværksætterselskabet som anpartsselskabet var, at hendes daværende samlever, som hun var bekendt med havde en kriminel fortid, havde nogle uoverensstemmelser med told- og skatteforvaltningen og derfor ikke selv kunne være registreret ejer og direktør. Byretten frifandt T i forhold 1-6, 8-12, 19,22 og 24-26 i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand og dømte T for forhold 23. Retten fandt, at T måtte have været klar over eller anset det som overvejende sandsynligt, at hun havde udbytte fra selskaberne, som skulle indberettes til told- og skatteforvaltningen. Der blev herved henset til, at T ikke holdt sig ude af selskaberne. Hun oprettede bankkonti til selskaberne og var i løbende kontakt med banken. Hun udførte arbejde i anpartsselskabet og under en ransagning blev hun fundet i besiddelse af et hævekort tilknyttet iværksætterselskabet. Der blev overført betydelige beløb fra selskabernes konti til T's private konti, og der blev på selskabernes konti foretaget betydelige betalinger, som retten fandt det ubetænkeligt, at lægge til grund var selskaberne uvedkommende. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at T havde anført, at hun blev udnyttet af sin daværende samlever, at hun i forbindelse med selvangivelse ikke havde pligt til at oplyse om forhold, der kunne inkriminere hendes nærmeste, samt det i øvrigt anførte. T idømtes 4 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 500.000 kr. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdets karakter herunder det unddragne beløbs størrelse. Henset til T's personlige forhold samt den tid, der var forløbet uden at dette kunne tilskrives T's forhold, fandt retten det forsvarligt at gøre fængselsstraffen betinget. T ankede dommen med påstand om frifindelse i forhold 23, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med den i byretten endeligt rejste tiltale i forhold 23 for skatteunddragelse på i alt 748.948 kr. Anklagemyndigheden påstod endvidere skærpelse. Landsretten lagde til grund, at det beløb, som ifølge tiltalen udgjorde det skattepligtige udbytte hos T, i det hele stammede fra de bedragerier, som en anden var dømt for. Det kunne ikke afvises, at T på tidspunktet for indberetningspligten for indkomstårene 2016,2017 og 2018 måtte formode, at hun selv ville kunne risikere strafforfølgning til medvirken til den anden persons bedragerier eller hæleri med hensyn til udbytte fra bedragerierne. Uanset om der måtte foreligge et skattepligtigt udbytte for hende, var det herefter betænkeligt at anse det for bevist, at hun var forpligtet til at indberette det til told- og skatteforvaltningen. Da der dermed ikke var ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at T var skyldig, frifandtes hun.

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger

C-662/22 Fri udveksling af tjenesteydelser Airbnb Ireland Amazon Services Europe

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) 2019/1150 - direktiv 2000/31/EF - artikel 3 - tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester - national lovgivning, der pålægger udbydere af onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner at registrere sig i et register over kommunikationsoperatører og betale et gebyr

Generaladvokatens indstilling:

1) I sag C-663/22:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester og navnlig denne forordnings artikel 15 og 16
skal fortolkes således, at
de ikke kan begrunde vedtagelsen af en national lovgivning, der pålægger udbydere af onlinetjenester en forpligtelse til regelmæssigt at indgive en erklæring med oplysninger om deres økonomiske situation, og som hjemler anvendelse af sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forpligtelse.
Eftersom en sådan lovgivning ikke henhører under denne forordnings anvendelsesområde, er forordningen ikke til hinder for denne lovgivning.
2) I de forenede sager C-662/22 og C-667/22 og i de forenede sager C-664/22 og C-666/22 og i sag C-665/22:
Artikel 3, stk. 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«)
skal fortolkes således, at
denne bestemmelse er til hinder for generelle og abstrakte nationale foranstaltninger, hvorved en medlemsstat pålægger udbydere af en informationssamfundstjeneste, som er etableret i en anden medlemsstat, a) en forpligtelse til at registrere sig i et register, b) en forpligtelse til at indberette væsentlige oplysninger om deres organisation, c) en forpligtelse til at indberette væsentlige oplysninger om deres økonomiske situation og d) en forpligtelse til at betale et gebyr, og fastsætter anvendelse af sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af disse forpligtelser.
Den omstændighed, at nationale foranstaltninger er blevet vedtaget med det udtrykkelige formål at sikre håndhævelsen af forordning 2019/1150, kan ikke ændre på, at foranstaltningerne ikke finder anvendelse på sådanne tjenesteydere.