![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail. Det vil sige, at nyhederne fra EU-Domstolen dækker lidt mere end sidste uge, da der desværre har haft indsneget sig en fejl i det script, som indsamler nyheder fra domstolen. Med denne uges SkatteMail er vi igen ajour.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Aktieløn i startups
Tre ting, du skal vide om skatterabatten til boligejere
Beskatning af børn og unges aktieinvesteringer
Ejendomsskatter på udenlandsk ejendom kræver opmærksomhed
Styresignaler
Styresignal - genoptagelse - værdiansættelse af privat elforbrug - ændring af praksis - bolig med gældende energimærke
Bindende svar
Softwareudviklingsprojekter var ikke omfattet af forhøjet fradrag efter LL § 8 B, stk. 4
Nystiftet fond, vederlagsfri overdragelse uden betaling af henstandssaldo
Omkategorisering af en ejendom - Skattefri afståelse
Afgørelser
Afslag på omkostningsgodtgørelse - Hæftelse
Forskerskatteordningen - Bosat i Danmark før ansættelsesstart i Danmark
Bortseelse fra underskud i medfør af ligningslovens § 33 H - Anden kapitalindkomst i virksomhed - Hævning af opsparet overskud i medfør af virksomhedsskattelovens § 13
Overdragelse af anparter til fond - tilladelse - ikke udbyttebeskatning
Domme
Tilskudsbeskatning - uregistreret varesalg - skønsmæssig ansættelse
Maskeret udlodning - gavebeskatning - ekstraordinær genoptagelse
Nyt på inddrivelsesområdet
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 domme
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDONystartede virksomheder kan etablere skattebegunstigede aktielønsordninger, hvor værdien udgør helt op til halvdelen af de ansattes årsløn. Der er dog relativt snævre grænser for, hvad der kan defineres som startups. |
BDOTre ting, du skal vide om skatterabatten til boligejere Selvom de 20 % af boligejerne, som kan se frem til stigende boligskatter, får en skatterabat, så betyder det ikke, at deres boligskat i 2024 ikke vil være højere end i 2023, for det vil den for ganske mange. |
BDOBeskatning af børn og unges aktieinvesteringer Unge, der investerer i aktier, kan opleve at skulle betale skat, selvom de har et uudnyttet frikort. De kan med fordel i stedet investere i værdipapirer, hvor afkastet beskattes som kapitalindkomst. |
EYEjendomsskatter på udenlandsk ejendom kræver opmærksomhed For ejere af udenlandsk ejendom er aktiv handling påkrævet, hvis de i fremtiden vil undgå at skulle betale ekstra ejendomsværdiskatter. |
Skattestyrelsen ændrer praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af værdien af privat elforbrug til opvarmning og varmt vand for selvstændigt erhvervsdrivende, når privatboligen har et gældende energimærke, og der ikke foreligger en konkret måling af det private elforbrug.
Landsskatteretten har i afgørelsen, der er offentliggjort som SKM2023.296.LSR, ændret Skattestyrelsens værdiansættelse af klagerens private elforbrug i stuehuset. Skatteyderen drev landbrug, og udnyttede overskudsvarme fra et mælkekølingsanlæg - via varmepumpe/genvinding - til rengøring af malkemaskine og malketank samt til varme og varmt vand til stuehuset. Skattestyrelsen havde foretaget værdiansættelsen af den private del af elforbruget ud fra de vejledende mindstesatser i den dagældende SKM2017.680.SKAT. De vejledende mindstesatser fandt efter gældende praksis anvendelse, når der ikke forelå en konkret opgørelse af det faktiske private elforbrug. I den omhandlede afgørelse havde stuehuset et gældende energimærke, og Landsskatteretten fandt, at energimærket var udtryk for et mere korrekt skøn over det private elforbrug end de vejledende mindstesatser.
Som følge heraf ændrer Skattestyrelsen derfor praksis vedrørende den skønsmæssige ansættelse af det private elforbrug til opvarmning og varmt vand, når der foreligger et gældende energimærke på den private bolig.
I sagen var der spurgt til, om to nærmere bestemte softwareudviklingsprojekter udgjorde udøvelse af forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.
Spørger handlede for egen regning på de finansielle markeder, og havde udviklet software til intern brug: dels en intern handelsplatform og dels en applikation til estimering af et værdipapirs værdi.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at projekterne var omfattet af ligningslovens § 8 B, om forsøgs- og forskningsvirksomhed. Rådet henviste herved bl.a. til, at der ikke var oplyst om forhold, der kunne anses for teknologisk eller videnskabeligt nyskabende.
Spørgsmål 1 omhandlede, om en påtænkt fond havde et almennyttigt formål. Skatterådet kunne bekræfte, at den påtænkte fond havde et almennyttigt formål.
Spørgsmål 2 omhandlede, om Spørgers danske holdingselskab vederlagsfrit kunne overdrage en andel af anparterne i to datterselskaber til en påtænkt fond uden, at dette ville udløse betaling af hele eller dele af Spørgers henstandssaldo. Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet med henvisning til praksis, jf. SKM2021.70.SR, at overdragelsen ville udløse betaling af hele eller dele af Spørgers henstandssaldo. I aktieavancebeskatningslovens § 39 A er der oplistet en række hændelser, der indebærer, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Det fremgår bl.a., at dispositioner, der påvirker aktierne i nedadgående retning, kan udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen. Når Spørgers danske holdingselskab vederlagsfrit overdragede en andel af anparterne i de to datterselskaber, ville værdien af Spørgers holdingselskab i X-land alt andet lige blive påvirket i nedadgående retning, hvorfor den påtænkte disposition ville udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen. Skatterådet fandt, at en benægtende besvarelse af spørgsmål 2 ikke ville være i strid med EU-Traktatens regler om fri bevægelighed.
Spørgsmål 3 omhandlede, om Spørgers afdrag på henstandssaldoen kunne overføres til en påtænkt fond, hvis Spørger overdrog aktierne i Spørgers holdingselskab i X-land til en påtænkt fond. Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at afdrag på en henstandssaldo ikke var omfattet af reglerne om succession i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B - 35 F. Når Danmark ikke efter kildeskatteloven havde beskatningsretten til avancer efter Spørgers fraflytning, herunder ifm. overdragelsen til en fond, men alene kunne kræve afdrag på Spørgers gæld til Danmark, var det Skatterådets opfattelse, at der ikke var nogen aktieavanceskat at succedere i. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at Spørger ikke kunne overføre de krav på afdrag på henstandssaldoen, som Spørger personligt skulle betale, til en fond. Det fremgik bl.a. af lovforarbejderne til L 29 (folketingsåret 2020/2021), at fondens stifterskat opgøres på baggrund af overdragerens aktieavance opgjort på overdragelsestidspunktet, hvor aktierne overdrages til fonden. Det var Skatterådets opfattelse, at anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B - 35 F forudsatte, at der opstod en dansk skattepligtig aktieavance på det tidspunkt, hvor aktierne overdrages til fonden.
Spørger har tidligere ejet en landbrugsejendom. Ejendommen blev solgt af Spørger den 1. juni 2022. Vurderingsstyrelsen har ved afgørelse af den 1. august 2023, med baggrund i de nye regler i ejendomsvurderingsloven givet ejendommen en ny kategori. Ejendommen er nu kategoriseret som en ejerbolig. Afgørelsen om ejendommens kategori har virkning fra den 1. marts 2021. Spørger har ikke valgt at søge om at komme med i overgangsordningen. Spørger ønsker at få svar på, om deres tidligere ejendom i relation til reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven var en ejerbolig på afståelsestidspunktet.
Skatterådet fandt, at en afgørelse om omkategorisering har samme retsvirkning som en vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Vurderingsstyrelsens afgørelse har virkning fra den 1. marts 2021. Ejendommen er afstået den 1. juni 2022. Skatterådet fandt således, at ejendommen var en ejerbolig på afståelsestidspunktet, idet Spørger har fravalgt overgangsordningen og en evt. ejendomsavance skulle derfor opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Da Spørgerne efter det oplyste, opfyldte betingelserne for et skattefrit salg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, kunne ejendommen afstås skattefrit.
Sagen angik, om klageren hæftede for udgifter til rådgiverbistand og dermed var berettiget til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
Landsskatteretten anførte, at det fulgte af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, at den skattepligtige fra det offentlige var berettiget til godtgørelse af udgifter til rådgiverbistand uanset sagens udfald, dog således at godtgørelsen alene udgjorde 50 % af udgifterne, når den skattepligtige ikke fik fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Videre bemærkede Landsskatteretten, at den skattepligtige kunne overdrage sit krav på godtgørelse til den sagkyndige, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, 2. pkt. Klageren blev taget under konkursbehandling ved dekret af 19. december 2012. På det tidspunkt påtog klagerens rådgiver sig - uden nogen form for sikkerhed for rådgiverhonoraret - at yde bistand til klageren under hans skattesag for Landsskatteretten efter en timetakst på 2.500 kr. plus moms og medgået tid, som repræsentanten forventede ville udgøre 50-100 timer, det vil sige et forventet rådgiverhonorar inkl. moms på 156.250 kr. - 312.500 kr. I samme forbindelse tilkendegav repræsentanten over for klageren, at han som følge af klagerens konkurs var indforstået med, at klageren næppe kunne betale for bistanden. Under disse omstændigheder havde repræsentanten i 2014, 2015 og 2016 faktureret klageren for sagkyndig bistand for i alt godt en halv million kr., som klageren hverken helt eller delvist havde betalt, og som der var ansøgt om omkostningsgodtgørelse for. Efter en samlet vurdering af det anførte fandt Landsskatteretten, at repræsentanten fra starten havde været indforstået med, og klageren havde været klar over, at repræsentanten alene ville opnå dækning for 50 % af rådgiverhonoraret gennem omkostningsgodtgørelse fra det offentlige, medmindre Landsskatteretten gav klageren fuldt medhold eller medhold i overvejende grad således, at rådgiverhonoraret kunne godtgøres med 100 %. Derfor var Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at det ikke var godtgjort, at klageren i henhold til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, hæftede for de omhandlede udgifter til rådgiverbistand.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Sagen angik, om klageren opfyldte betingelserne for at anvende forskerskatteordningen. Landsskatteretten fandt, at klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med sin indrejse til Danmark den 17. september 2020. Efter gældende praksis accepteres et ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Landsskatteretten fandt, at denne praksis forudsatte, at indrejsen til Danmark - og dermed indtræden af den fulde skattepligt til Danmark - skete, fordi skatteyderen forud for indrejsen til Danmark havde fået ansættelse i Danmark, og ikke fordi skatteyderen - efter at være indrejst til Danmark - fik ansættelse i Danmark. Klageren indrejste ikke til Danmark, fordi hun forud for indrejsen var blevet ansat i Danmark, men fordi hendes ægtefælle forud for indrejsen havde fået ansættelse i Danmark. Klageren søgte og fik først ansættelse hos H1 A/S, efter at hun indrejste til Danmark den 17. september 2020. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at den i henhold til bemærkningerne til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, i praksis skabte regel ikke omfattede klagerens situation, hvorefter det var uden betydning, hvorvidt Covid-pandemien havde haft indflydelse på starttidspunktet for klagerens ansættelse hos H1 A/S. Da klageren således var fuldt skattepligtig til Danmark i 2 måneder forud for påbegyndelsen af sin ansættelse hos H1 A/S, opfyldte klageren ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, ved ansættelsen hos H1 A/S pr. 17. november 2020. Det af klageren anførte vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark kunne ikke føre til et andet resultat. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA har til formål at forhindre dobbeltbeskatning af indkomst og sikre, at der foretages en rimelig fordeling af beskatningsretten mellem USA og Danmark. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten var således ikke relevant for afgørelsen af spørgsmålet om, hvornår klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark. Dette spørgsmål blev alene afgjort efter de interne danske skatteregler herom i kildeskatteloven. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen angik samspillet mellem ligningslovens § 33 H og virksomhedsskattelovens § 13, herunder om der ved bortseelse fra underskud samtidig skulle ske hævning af opsparet overskud som sket for klageren. Landsskatteretten fandt, at ligningslovens § 33 H skulle anvendes forud for virksomhedsskattelovens § 13 og henviste herved til ordlyden af ligningslovens § 33 H, stk. 2. Som konsekvens heraf skulle der derfor bortses fra det fulde underskud af klagerens virksomhed i Danmark på 778.279 kr. i medfør af ligningslovens § 33 H, og klagerens anden kapitalindkomst i virksomheden skulle i overensstemmelse hermed ændres til 0 kr. Samtidig skulle klageren ikke anses for at have hævet opsparet overskud med 352.264 kr. Da bestemmelsen i ligningslovens § 33 H fandt anvendelse før virksomhedsskattelovens § 13, var der herefter ikke noget underskud i virksomhedsordningen, som kunne behandles efter virksomhedsskattelovens § 13. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.
Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til, at et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af en andel af anparterne i to datterselskaber til en påtænkt fond kunne ske uden, at holdingselskabets hovedaktionær blev udbyttebeskattet. Ansøger var fraflyttet Danmark. Ansøger var dog i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Der skulle derfor tages stilling til udbyttebeskatningen, selvom Ansøger hverken var fuld skattepligtig til Danmark eller skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skatterådet fandt, at den ansøgte tilladelse kunne gives, således at overdragelsen af kapitalandelene i datterselskaberne til den påtænkte fond kunne ske uden, at Ansøger blev udbyttebeskattet som maskeret udlodning.
Retten fandt, at et selskab, som havde fået indskudt et varelager, skulle tilskudsbeskattes af differencen mellem selskabets bogførte varelager og den beregnede værdi af det indskudte varelager, ligesom selskabets skattepligtig indkomst skulle forhøjes som følge af det uregistrerede varesalg, der fulgte af, at det indskudte varelager havde en større værdi end bogført. Retten fandt videre, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse af det uregistrerede varesalg kunne tilsidesættes. Som følge af ændringen af selskabets skattemæssige ansættelse fandt retten desuden, at selskabets momstilsvar også skulle forhøjes.
Sagen blev sambehandlet med sagerne BS-35128/2021-RAN, BS-35147/2021-RAN, BS-35341/2021-RAN
Retten fandt at det var berettiget, at skatteankenævnet havde hjemvist den beløbsmæssige opgørelse af det skattepligtige beløb til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteyderens synspunkt om ophævelse af Skattestyrelsens afgørelse blev derfor afvist.
Retten fandt også, at skatteyderen skulle beskattes af maskeret udlodning, idet skatteyderens selskab havde betalt 2.600.000 kr. for et sommerhus, som skatteyderen blev ejer af.
Skatteyderen havde erhvervet en ejendom for 200.000 kr., og købsprisen afspejlede ikke ejendommens reelle værdi. Ejendommen blev solgt tilbage til sælgeren 15 dage efter skatteyderens erhvervelse af ejendommen for 200.000 kr. Retten fandt, at skatteyderen skulle gavebeskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, af differencen mellem sin købspris og ejendommens reelle værdi (2.300.000 kr.). Den omstændighed, at ejendommen var blevet solgt tilbage til sælger for 200.000 kr., kunne ikke føre til et andet resultat, da skattepligten indtrådte på tidspunktet for underretningen om gaven, og da dispositioner, der foretages efter skattepligtens indtræden, ikke ophæver skattepligten.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige - Statsgaranterede studielån og renter Sagen angik, om klageren var berettiget til at få eftergivet sin gæld til det offentlige på 384.029,64 kr. vedrørende et statsgaranteret studielån. Klageren havde et bankindestående på 354.956,98 kr., og Gældsstyrelsen havde efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen beregnet klagerens månedlige betalingsevne til 4.050 kr. Landsskatteretten anførte, at klageren, når der bortsås fra rentetilskrivninger, ved at anvende sit bankindestående på 354.956,98 kr. til afvikling af gælden på 384.029,64 kr. ville kunne afvikle restgælden på ca. 7 måneder med månedlige betalinger svarende til klagerens betalingsevne på 4.050 kr. Allerede på det grundlag opfyldte klageren ikke betingelserne for eftergivelse af gælden i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1. Spørgsmålet var herefter, om sociale eller andre forhold i særlig grad talte for, at klageren kunne meddeles eftergivelse i medfør af gældeftergivelseslovens § 13, stk. 6. Efter bestemmelsens forarbejder var det ikke et forhold, der i særlig grad talte for eftergivelse, at klagerens gæld var et statsgaranteret studielån. Derfor var det efter forarbejderne, ligesom for eftergivelse af anden gæld, en betingelse for eftergivelse, at der forelå forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afveg fra det sædvanlige. Landsskatteretten henviste til, at klageren, når der bortsås fra yderligere rentetilskrivninger, ved anvendelse af sit bankindestående til betaling på lånet sammenholdt med klagerens betalingsevne kunne indfri lånet inden for en kort periode på ca. 7 måneder. I den situation måtte de yderligere rentetilskrivninger antages at være relativt beskedne. Klagerens gæld var opstået ved optagelse af et sædvanligt statsgaranteret studielån. Det forhold, at renteniveauet for lånet havde været højt, og at klageren løbende havde betalt ydelser på lånet, der samlet oversteg hovedstolen i betydeligt omfang, var hverken efter ordlyden af § 13, stk. 6, eller forarbejderne til bestemmelsen forhold, der i sig selv i særlig grad talte for eftergivelse. Herefter, og da der i øvrigt ikke forelå sociale eller andre forhold, der i særlig grad talte for eftergivelse, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke opfyldte betingelserne for eftergivelse af gælden i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Det, klageren havde anført, herunder Landsskatterettens afgørelse i SKM2013.687.LSR, der angik et andet, konkret tilfælde, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor Gældsstyrelsens afgørelse. |
Journalnr: 21/0082673
Diverse kapitalindkomst
Klagen vedrører ændring af fradrag for tab på investeringsbeviser, udbytte af investeringsbeviser, gevinst af finansielle kontrakter, fradrag for samlet tab på obligationer samt renteindtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 18/0002026
Fikseret lejeindtægt
Klagen vedrører beskatning af fikseret lejeindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen dog således at klageren er berettiget til et til indtægten korresponderende fradrag i medfør af ligningslovens § 12, stk. 5.
Afsagt: 25-09-2023
Journalnr: 21/0060984
Forbrug af egne varer
Klagen vedrører værdiansættelse af forbrug af egne varer i detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra stadepladser og markeder. Landsskatteretten nedsætter værdien til det af klager påståede.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 21/0039905
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 23/0038756
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 23/0017410
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, idet vederlagskravet ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 22/0102763
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 20/0074908
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten nedsætter udbyttet til nul kr.
Afsagt: 29-09-2023
Journalnr: 21/0060191
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 20/0009152
Utilstrækkelig dokumentation
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst som følge af utilstrækkelig dokumentation. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 26-09-2023
Journalnr: 23/0008470
Værdi af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-09-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-11-2023 indstilling i C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - flytning af en fysisk persons bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - direkte beskatning - arbejdstageres frie bevægelighed - ligebehandling - skattemæssige fordele - indkomstskat - skatteberegning efter anmodning, som kun er mulig for arbejdstagere, der er begrænset indkomstskattepligtige og har skattemæssigt hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat
Den 16-11-2023 dom i C-472/22 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Plus-values sur cessions de parts)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - personlig indkomstskat - skattefordel med hensyn til beskatning af kapitalgevinster ved afståelse af kapitalandele i små virksomheder - udelukkelse af virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater - begrebet »misbrug«
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande - fast ejendom beliggende i et tredjeland - en mere gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse - boligpolitik - effektiv afgiftskontrol
Domstolens dom:
C-312/22 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Imposition des intérêts provenant d’obligations og de titres de créance)Artikel 63 TEUF - 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der med henblik på beregning af arveafgift fastsætter, at en bebygget fast ejendom, der er en del af den private formue, som er beliggende i et tredjeland, som ikke er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, og som udlejes til beboelsesformål, ansættes til sin fulde markedsværdi, mens en ejendom af samme art beliggende på det nationale område, i en anden medlemsstat eller i en stat, der er part i EØS-aftalen, med henblik på denne beregning ansættes til 90% af markedsværdien.
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 EF - frie kapitalbevægelser - skat af fysiske personers indkomst - beskatning af renteindtægter hidrørende fra obligationer og værdipapirer - renter, der forfalder og udbetales af enheder, som ikke er hjemmehørende på det nationale område - forskellig behandling alt efter det sted, hvor den udstedende enhed og den enhed, som udbetaler de pågældende renter, er etablerede - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF - artikel 2, stk. 4 - beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger af schweizisk oprindelse - forpligtelse til at anvende den samme skattesats som den, der anvendes på lignende indenlandske indtægter
Domstolens dom:
1) Artikel 56 EF
skal fortolkes således,
at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter renteindtægter, der oppebæres af skattepligtige personer i denne medlemsstat, underkastes en progressiv skattesats på op til 40%, når disse renteindtægter hidrører fra obligationer og værdipapirer, der er udstedt af en enhed i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, såsom Det Schweiziske Forbund, og udbetales af en sådan enhed, hvorimod de nævnte renteindtægter beskattes til en lavere frigørende sats på 20%, når de hidrører fra obligationer og værdipapirer, der udstedes af en enhed i deres bopælsmedlemsstat, og udbetales af en sådan enhed.
2) Artikel 2, stk. 4, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, sammenholdt med aftalens artikel 1, stk. 2,
skal fortolkes således,
at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter renteindtægter, der efter den 1. juli 2005 er blevet oppebåret af de skattepligtige personer i denne medlemsstat, som har valgt proceduren med frivillig oplysning eller på anden vis har opgivet disse renteindtægter til skattemyndighederne i deres bopælsmedlemsstat, og forudsat at disse personer ikke er undtaget fra tilbageholdelse af skat i medfør af nævnte artikel 1, stk. 2, er underlagt en progressiv skattesats på op til 40%, når de nævnte renteindtægter hidrørende fra obligationer og værdipapirer udbetales af en schweizisk betalende agent, mens de samme renteindtægter beskattes til en lavere frigørende sats på 20%, når de udbetales af en hjemmehørende betalende agent.
Spm. 1 |
Bilag 4 | Henvendelse af 24/10-23 fra CORIT Advisory om bemærkninger til betaling til administrationsselskaber |
Bilag 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Bilag 5 | Henvendelse af 24/10-23 fra BUUR Advokatfirma om spørgsmål til indberetningspligten m.v. |
Spm. 5 |
Spm. 4 |
Bilag 20 | Henvendelse af 22/10-23 fra Lise Ebdrup Bredgaard Pedersen om ejendomsvurderinger |
Bilag 21 | Henvendelse af 16/10-23 fra Folketingets Ombudsmand om samrådet om de foreløbige ejendomsvurderinger |
Bilag 24 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Spm. 38 |
Spm. 39 |
Spm. 40 |
Spm. 44 |
Spm. 45 |
Spm. 46 |
Spm. 47 |
Spm. 48 |
Spm. 49 |
Spm. 50 |
Spm. 51 |
Spm. 52 |
Spm. 54 |
Spm. 55 |
Spm. 56 |
Spm. 57 |
Spm. 58 |
Spm. 417 |
Spm. 418 |