SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2023, uge 50

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail. SkatteMail udkommer en gang mere på denne side af jul og holder herefter juleferie frem til den 8. januar 2024, hvor første udgave i 2024 udkommer.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Skattemæssige beløbsgrænser for 2024
Husk at betale acontoskat inden nytår
Politisk aftale om Personskattereform
Aftale om ny personskattereform på plads
Pas på de ulovlige kapitalejerlån
Er I klar til de nye foreløbige ejendomsvurderinger?
Satser for befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2024 er offentliggjort
TIN-nummer: Når du udbetaler løn mv. til personer, bosat i udlandet

SKM-meddelelse
Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2024
Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2024
Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for indkomståret 2024
Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2023
Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2023
Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2024

Styresignaler
Styresignal - praksisændring - uddelinger fra grundkapital

Bindende svar
Anfordringslån - non-recourse
Fradrag for endelige underskud i norsk datterselskab/fast driftsted. Afvisning, da besvarelsen af det stillede spørgsmål afhang af, om Spørger efter norsk ret fik fast driftssted i Norge, og da spørgsmålet ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed

Kendelser
Afvisning af edition i tredjemands oplysninger

Domme
Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag
Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag
Genoptagelse af klagesag - særlige omstændigheder - ændring af mødested
Næringsvirksomhed ved handel med fast ejendom - varegæld, jf. selskabsskattelovens § 11 B
Indsætninger på bankkonti - grov uagtsomhed - 6 måneders-fristen
Stutteri - erhvervsmæssig virksomhed - spørgsmål om én eller flere virksomheder - fast administrativ praksis
Befordringsfradrag - kronisk sygdom - epilepsi - offentlig transport
Boafgiftslovens § 23 a

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Skattemæssige beløbsgrænser for 2024

Visse personalegoder er fra og med 2023 gjort til A-indkomst. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgivere er opdateret på de gældende beløb og satser for 2024, så kildeskatten bliver opgjort korrekt. Derudover er arbejdsgiverbetalte frirejser gjort skattefrie.

BDO

Husk at betale acontoskat inden nytår

Som noget nyt kan selskaber indbetale acontoskat og dermed undgå rentetillæg og restskat.

Beierholm

Politisk aftale om Personskattereform

Regeringen har den 14. december 2023 indgået en aftale med en række partier i Folketinget om en Personskattereform.

Deloitte

Aftale om ny personskattereform på plads

Regeringen har den 14. december 2023 præsenteret en aftale omkring indførsel af en top-topskat og ændrede regler for bl.a. gaveafgift. Herudover indgår det som et element i aftalen, at topskattegrænsen forøges, samtidig med at bl.a. beskæftigelsesfradraget forøges.

Deloitte

Pas på de ulovlige kapitalejerlån

Fejlagtig håndtering af et ulovligt kapitalejerlån efter LL § 16E, kan have store skattemæssige konsekvenser, særligt hvis indfrielsen af kapitalejerlånet ikke sker korrekt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på den skatte- og selskabsretlige måde at indfri kapitalejerlånet på.

PwC

Er I klar til de nye foreløbige ejendomsvurderinger?

De nye foreløbige 2023 ejendomsvurderinger for erhvervs- og udlejningsejendomme forventes udsendt lige før jul. Kender I konsekvenserne? Er I klar?

Revisionsinstituttet

Satser for befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2024 er offentliggjort

Skattestyrelsen har offentliggjort satserne for hhv. kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag, gældende fra 1. januar 2024.

Revisionsinstituttet

TIN-nummer: Når du udbetaler løn mv. til personer, bosat i udlandet

Fra og med den 1. januar 2024, skal arbejdsgiver mv.’s indberetning af løn til eIndkomst indeholde et TIN-nummer (Tax Identification Number), når personen er bosat i udlandet.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2024

SKM2023.608.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2024

SKM-meddelelse: Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 for 2024

SKM2023.607.SKTST

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2024.

SKM-meddelelse: Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for indkomståret 2024

SKM2023.606.SKTST

For 2024 er renten for overskydende skattebeløb opgjort til 3,7 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 6,0 pct.

SKM-meddelelse: Rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente mv. for 2023

SKM2023.605.SKTST

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2023

SKM-meddelelse: Rentesatser efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 8-11 for 2023

SKM2023.604.SKTST

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2023.

SKM-meddelelse: Standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2 for 2024

SKM2023.603.SKTST

Standardrenten for 2024 er beregnet til 6 pct.

Styresignal: Styresignal - praksisændring - uddelinger fra grundkapital

SKM2023.589.SKTST

Styresignalet beskriver den ændring af praksis, som følger af Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.435.LSR.

Landsskatteretten fandt i afgørelsen, at en fond, der tidligere havde modtaget en gave, der var blevet anset for skattefri efter den dagældende fondsbeskatningslovs § 3, stk. 3 (nu stk. 6), fordi gaven tilfaldt fondens grundkapital, der ikke skulle anvendes til uddeling, ikke skulle beskattes af gaven ved en senere uddeling af fondens formue i forbindelse med fondens opløsning.

Styresignalet beskriver den hidtidige og nye praksis vedrørende beskatning af uddelinger fra grundkapitalen, når uddelingen sker af midler, der på tidspunktet for fondens erhvervelse, var skattefrie for fonden, fordi de ikke var bestemt til uddeling.

Skattestyrelsen ændrer praksis, således at uddelinger fra grundkapitalen, der var skattefrie for fonden på erhvervelsestidspunktet, fordi de ikke var bestemt til uddeling, fremover ikke længere vil være skattepligtige for fonden.

Bindende svar: Anfordringslån - non-recourse

SKM2023.599.SR

Spørger ejede 100 pct. af kapitalandelene i Selskabet. Spørger ønskede at overdrage 15 pct. af kapitalandelene til hver af sine tre mindreårige døtre. I forbindelse med overdragelsen ville hver af døtrene modtage en mindre gave, mens den resterende overdragelsessum skulle erlægges ved et rente- og afdragsfrit gældsbrev på non-recourse vilkår. Spørger ønskede bekræftet, at udbetaling af lånene til hans tre døtre ikke skulle anses for en skattepligtig gave for døtrene eller i øvrigt ville udløse beskatning for døtrene. Spørger ønskede herudover bekræftet, at der ikke indtrådte en skattepligtig kursgevinst for spørger, hvis lånene efterfølgende blev indfriet fuldt ud. Skatterådet fandt, at lånene, som følge af non-recourse vilkårene, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, da lånet blev reguleret i henhold til værdien af de overdragne kapitalandele. Lånene skulle herefter skattemæssigt behandles som en finansiel kontrakt. Da spørgers mulighed for at kræve lånet indfriet fuldt ud var afhængig af værdien af de overdragne anparter, fandt Skatterådet ikke, at den særlige praksis for værdiansættelse af anfordringsgældsbreve fandt anvendelse. Gældsbrevene skulle derfor ansættes til markedsværdi, der forventedes at være under kurs pari.

Bindende svar: Fradrag for endelige underskud i norsk datterselskab/fast driftsted. Afvisning, da besvarelsen af det stillede spørgsmål afhang af, om Spørger efter norsk ret fik fast driftssted i Norge, og da spørgsmålet ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed

SKM2023.598.SR

Spørger ønskede bekræftet, at selskabet kunne få fradrag for endeligt underskud fra dets helejede datterselskab i Norge.

Skatterådet afviste at svare på spørgsmålet.

Besvarelsen af anmodningen om det bindende svar var afhængig af, om Spørger efter norsk ret havde fast driftssted i Norge. Der var ikke fremlagt oplysning herom.

Spørgers repræsentant oplyste under det personlige fremmøde i Skatterådet, at Skatterådet kunne lægge til grund som en forudsætning for det det bindende svar, at Spørger ikke havde fast driftssted i Norge.

Hvorvidt Spørger efter norsk ret havde fast driftssted i Norge skulle afgøres i henhold til artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norge.

Skatterådet fandt på baggrund af de i anmodningen angivne oplysninger om de faktiske forhold ikke, at det uden videre kunne lægges til grund, at Spørger efter norsk ret ikke havde fast driftssted i Norge. Da besvarelsen af anmodningen om bindende svar som nævnt var afhængig af, om Spørger efter norsk ret havde fast driftssted i Norge, afviste Skatterådet at svare på det stillede spørgsmål, idet det ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Da spørgsmål 1 blev "Afvist", bortfaldt spørgsmål 2 -5, som vedrørte betydningen af en række forudgående foretagne omstruktureringer og dispositioner.

Kendelse: Afvisning af edition i tredjemands oplysninger

SKM2023.593.BR

Retten afviste skatteydernes begæring om edition i oplysninger vedrørende tredjemand. Retten fandt, at en række af de af editionsbegæringen omfattede oplysninger ikke kunne antages at have betydning for de kendsgerninger, som skatteyderne ønskede at belyse, og Skatteministeriet blev derfor ikke pålagt at fremlægge disse dokumenter. I relation til de øvrige oplysninger foretog retten en afvejning af skatteydernes interesse i fremlæggelse af dokumenterne over for tredjemands interesse i hemmeligholdelse af økonomiske og erhvervsmæssige forhold, sammenholdt med at beviset kunne søges ført på anden vis. Retten fandt herefter heller ikke grundlag for at pålægge Skatteministeriet at fremlægge disse dokumenter.

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag

SKM2023.602.BR

Sagen angik om en skatteyder var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand fra et advokatfirma i forbindelse med behandlingen af skatteyderens sag om kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag i det skatteretlige system.

Spørgsmålet var nærmere om skatteyderen hæftede for udgifterne til rådgiverbistand, hvilket er en betingelse for at opnå ret til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. Retten gennemgik i den forbindelse elementerne i aftalegrundlaget, og retten fandt, at den valgte aftalemodel medførte, at skatteyderen ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag

SKM2023.601.BR

Dom: Genoptagelse af klagesag - særlige omstændigheder - ændring af mødested

SKM2023.592.BR

Et skatteankenævn havde afslået at genoptage sin tidligere afgørelse om, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde forhøjet sagsøgerens indkomst. Sagsøgeren indbragte derefter afslaget for domstolene.

Retten udtalte, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der forelå oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme i sagen, og som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen. Retten fandt herefter, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, derfor ikke var opfyldt.

Videre udtalte retten, at sagsøgeren var behørigt indkaldt til møde i Skatteankenævn Midtjylland den 14. december 2020. Retten fandt ikke, at ændringen af mødestedet fra Y1-by til Y2-by - som sagsøgeren var blevet oplyst om ved brev sendt til sagsøgerens e-Boks 11. december 2020 - medførte, at der forelå ganske særlige omstændigheder, der talte for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Herefter udtalte retten, at der heller ikke efter de øvrige oplysninger i sagen forelå ganske særlige omstændigheder, der talte for genoptagelse.

På denne baggrund frifandt retten Skatteministeriet for den del af sagsøgerens påstand, der angik, at afgørelsen om forhøjelsen af sagsøgerens personlige indkomst skulle genoptages.

Retten udtalte videre, at der i skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 4, ikke er hjemmel til tilbagebetaling af et indbetalt klagegebyr, hvis en klager hverken få hel eller delvis medhold i sin anmodning, og at denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse i sager om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 4. Retten konstaterede herefter, at skatteankenævnet ikke havde givet sagsøgeren medhold i, at ankenævnets afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst skulle genoptages.

På denne baggrund frifandt retten også Skatteministeriet for den del af sagsøgerens påstand, der angik at klagegebyret skulle tilbagebetales.

Dom: Næringsvirksomhed ved handel med fast ejendom - varegæld, jf. selskabsskattelovens § 11 B

SKM2023.597.ØLR

Et selskab ønskede skatteansættelserne for indkomstårene 2012-14 genoptaget med henblik på ændring af den efter selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C foretagne begrænsning af selskabets fradrag for renter (G28-virksomhedfinansieringsudgifter).

Ud fra bl.a. selskabets årsrapporter og oplysningerne om selskabets ejendomme, lagde landsretten til grund, at selskabet siden stiftelsen og i hvert fald frem til skattesagens opståen har haft investering i og udlejning af fast ejendom som sin hovedaktivitet. Avancer ved selskabets salg af ejendomme var i overensstemmelse hermed i hele perioden konsekvent opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, og i samtlige selskabets årsrapporter var ejendommene endvidere medtaget under anlægsaktiver.

Selskabet havde siden stiftelsen købt et stort antal ejendomme og havde også i mindre omfang solgt ejendomme. Landsretten lagde til grund, at ejendomssalgene i den for skattesagen relevante periode helt overvejende havde haft karakter af porteføljepleje og dermed løbende tilpasning af selskabets ejendomsbeholdning som led i anlægsinvestering.

Selskabet kunne derfor ikke anses for næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom i indkomstårene 2012-2014.

Der forelå ikke afsmitning fra de øvrige selskaber i koncernen eller fra hovedanpartshaveren, der kunne føre til et andet resultat.

Begrebet "vare" efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 og 5, omfattede alene næringsejendomme, hvorfor gælden i selskabets ejendomme ikke kunne anses for varegæld efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 1.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonti - grov uagtsomhed - 6 måneders-fristen

SKM2023.596.ØLR

Skatteyderen havde ikke løftet bevisbyrden for, at en række kontantindsættelser i indkomståret 2014 på hendes bankkonti stammede fra midler, som allerede var beskattede. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på, at indsættelserne ikke stemte med oplysningerne om hendes officielle indkomstforhold, at hendes forklaringer om baggrunden for indsættelserne havde været skiftende, samt at hendes forklaringer hverken helt eller delvist var bestyrket af objektive kendsgerninger.

Landsretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at det reelle ejerskab af en bil, som skatteyderen i indkomståret 2014 blev registreret som ejer af, adskilte sig fra det formelle ejerskab. Ved vurderingen heraf lagde landsretten betydelig vægt på skatteyderens skiftende forklaringer til politiet, skattemyndighederne og i byretten omkring ejerskabet. Landsretten bemærkede også, at skatteyderen, i forbindelse med at hun tegnede en motorkøretøjsforsikring på bilen, til forsikringsselskabet havde oplyst, at hun var ejer/forsikringstager. Eftersom skatteyderen ikke havde betalt for bilen, lagde landsretten til grund, at hun havde modtaget et formuegode, som hun var skattepligtig af.

På baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at kontantindbetalingerne og erhvervelsen af bilen var skattepligtige, havde skatteyderen handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsretten fandt ikke, at indholdet af en af Skattestyrelsen medio 2018 udarbejdet foreløbige regnskabsrapport i sig selv gav Skattestyrelsen kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Først efter at Skattestyrelsen i november 2018 havde indhentet og modtaget oplysninger fra skatteyderen, var Skattestyrelsen i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå et konkret, talmæssigt grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var derfor iagttaget, da Skattestyrelsen den 5. december 2018 sendte en agterskrivelse til skatteyderen.

Landsretten ændrede derfor byrettens dom (SKM2022.360.BR) og frifandt Skatteministeriet.

Dom: Stutteri - erhvervsmæssig virksomhed - spørgsmål om én eller flere virksomheder - fast administrativ praksis

SKM2023.595.BR

Sagen angik, hvorvidt skatteyderens virksomhed skulle anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015. Sagen angik nærmere bestemt, om de samlede hesterelaterede aktiviteter i skatteyderens virksomhed var omfattet af den særlige praksis for deltidslandbrug, hvor rentabilitetskravet alene forudsætter, at virksomheden har udsigt til et resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger.

Skatteyderen drev i de omhandlede indkomstår et hestecenter med aktiviteter blandt andet i form af salg af heste, tilridning og klargøring samt afholdelse af kurser.

Retten fandt - med henvisning til praksis fra Højesteret, herunder blandt andet UfR 1978.614 H, sammenholdt med seneste administrative praksis, der ikke var indbragt for domstolene - at de samlede hesterelaterede aktiviteter i virksomheden, hvoraf en del udgjorde stutteridrift, skulle vurderes efter den lempelige praksis for deltidslandbrug.

Efter indholdet af en skønserklæring måtte skatteyderens virksomhed herefter anses for erhvervsmæssigt drevet, og skatteyderen var derfor berettiget til at fradrage driftsunderskud ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst samt at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår.

Dom: Befordringsfradrag - kronisk sygdom - epilepsi - offentlig transport

SKM2023.594.BR

En skatteyder led ubestridt af en kronisk sygdom i form af epilepsi, og spørgsmålet var derefter, om skatteyderen opfyldte betingelserne for det særlige fradrag til kronisk syge efter ligningslovens § 9 D i indkomstårene 2014-2019. Afgørende herfor var ifølge retten, om de særlige udgifter til transport til og fra arbejde, som skatteyderen havde haft, kunne anses for at være afholdt som følge af sygdommen.

Retten udtalte, at bestemmelsen i ligningslovens § 9 D efter forarbejderne må forstås således, at afholdelse af udgifterne skal have været nødvendig for at sikre indkomsterhvervelsen. Retten fastslog herefter, at den omstændighed, at skatteyderen havde afholdt særlige udgifter til transport til og fra arbejde, fordi det ikke har været muligt eller havde taget uforholdsmæssigt lang tid at komme til og fra arbejde med offentlig transport, ikke kunne tillægges vægt.

Efter bevisførelsen fandt retten dernæst, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at det som følge af skatteyderens sygdom var nødvendigt at afholde særlige udgifter i forbindelse med skatteyderens befordring til og fra arbejde, herunder særlige udgifter i forbindelse med at skatteyderens ægtefælle har kørt skatteyderens til og fra arbejde. En indhentet speciallægeerklæring, der støttede skatteyderen, kunne over for Retslægerådets udtalelser ikke føre til en anden vurdering.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Boafgiftslovens § 23 a

SKM2023.590.HR

Sagen angik, om der skulle betales fuld eller nedsat gaveafgift af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der i 2018 blev gaveoverdraget til appellanten med succession efter kildeskattelovens § 33 C. Spørgsmålet var, om værdien af stuehuset, der var udlejet til beboelse, skulle medregnes ved opgørelsen af værdien af den overdragne landbrugsvirksomhed ved beregning af gaveafgiften. Det var en betingelse for at anvende den nedsatte afgiftssats, at stuehuset var en del af en virksomhed, der opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession.

Højesteret udtalte, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed ved skattemæssig succession. Der gælder dog en undtagelse for udlejning af fast ejendom, der benyttes til landbrug mv. Denne undtagelse giver en særlig adgang til at overdrage udlejede landbrugsejendomme mv. med skattemæssig succession.

Efter ordlyden af og forarbejderne til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anførte Højesteret, at det ikke er ved enhver udlejning af fast ejendom, der efter vurderingsloven er henført til kategorien landbrugsejendom, at der er adgang til overdragelse med skattemæssig succession.

I den konkrete sag var stuehuset på overdragelsestidspunktet udlejet til beboelse og blev ikke benyttet til landbrugsmæssige formål. Højesteret fastslog på den baggrund, at udlejningen af stuehuset ikke var en del af den overdragne landbrugsvirksomhed, og at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsvirksomhed efter den særlige undtagelse vedrørende landbrugsejendomme.

Om betydningen af den såkaldte halvdelsregel i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 4. pkt., bemærkede Højesteret, at der var adgang til skattemæssig succession med hensyn til stuehuset efter den såkaldte halvdelsregel, da mere end 50 % af den samlede ejendom blev anvendt erhvervsmæssigt i landbrugsvirksomheden på overdragelsestidspunktet.

Højesteret anførte videre, at der efter boafgiftslovens § 23 a skal betales nedsat gaveafgift af "værdien af… virksomheder", og at det i overensstemmelse hermed fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen, og dette også gælder for ejendomme, uanset at hele ejendommen kan overdrages med succession efter halvdelsreglen.

Det forhold, at stuehuset kunne overdrages med succession i medfør af halvdelsreglen, førte således ikke til, at værdien af stuehuset kunne medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen efter boafgiftslovens § 23 a.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Nyt fra Domsdatabasen

Retten i Esbjerg
Sagen drejer sig om, hvorvidt det er berettiget, at Landsskatteretten kun delvist har ændret SKATs afgørelse af 4. juni 2012 således, at Sagsøger A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2009 forhøjes med henholdsvis 14.706.000 kr. for 2006, 17.215.000 kr. for 2007, 24.316.000 kr. for 2008 og 28.286.000 kr. for 2009.

Nye straffesager

SKM2023.591.VLR

Straf - registreringsafgift - medvirken til falsk forklaring for retten - dokumentfalsk ved identitetsændring af bil - våbenloven

T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved i perioden 26.11.11-17.05.12 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have ejet og anvendt en personbil importeret fra Tyskland til kørsel i Danmark uden at afgiftsberigtige bilen, idet bilen efter ankomst til Danmark fik indsvejset stelnummer samt påsat nummerplader med registreringsnummer, der hidrørte fra en anden skadet bil af samme mærke. T havde derved unddraget for 73.954 kr. i registreringsafgift. T var endvidere tiltalt for medvirken til falsk forklaring for retten ved at tilskynde et vidne til i strid med sandheden at forklare, at han førte T's bil samt dokumentfalsk ved at identitetsændre bilen med henblik på at undgå at betale afgifter og ved at bruge falsk registreringsnummer og nummerplade ved kørsel på færdselslovens område. Endvidere var T tiltalt for at have indfundet sig med foldekniv i retten.

T forklarede at han ikke havde medvirket til falsk forklaring, idet vidnet lavede en løgnehistorie, i stedet for at holde sig til den første forklaring, der var sandheden. Det var vidnet, der havde kørt bilen. T havde bedt en mekaniker om at registrere en bil i sit navn, fordi den var for dyr for T i forsikring. De havde den som delebil. T erindrer ikke om, det oprindeligt var ham, der købte den. T har haft 80 biler siden. De kiggede længe efter en reservebil for at kunne reparere bilen - det var det billigste. Det var reservebilen de havde hentet i Tyskland. T havde ikke fået mekanikeren til at tage stelnummeret fra sin bil til den tyske reservebil. T vidste intet om det. Da T fik sin bil tilbage fra reparation kunne han ikke se, at det var en anden bil.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde til grund, at T ikke havde været i tvivl om, at den bil, han fik udleveret, var den bil han havde hentet i Tyskland, og som han har vidst ikke var afgiftsberigtiget. Udskæring af det stelnummer, som hører til bilen, og indsvejning af et nummer stammende fra en anden bil, er dokumentfalsk i straffelovens forstand. Formålet hermed var at skuffe i retsforhold. Udskiftningen var sket efter forudgående aftale mellem T og mekanikeren eller i hvert fald med T's viden og accept. T idømtes 30 dages fængsel samt en tillægsbøde på 55.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på den lange sagsbehandlingstid vedrørende medvirken til falsk forklaring.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0114460
A-skat og AM-bidrag
Klagen skyldes, at klager er anset for at hæfte for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med mindre beløb.
Afsagt: 21-11-2023

Journalnr: 20/0097487
Ejendomsavance
Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance ved salget af en lejlighed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 22-11-2023

Journalnr: 20/0073006
Ejendomsavance
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget klagerens skatteansættelse, idet Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af en ejendomsavance ved salget af en lejlighed. Landsskatteretten nedsætter klagerens skatteansættelse med forhøjelsen idet den er foretaget uden for 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Afsagt: 20-11-2023

Journalnr: 17/0990265
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013 og har i forbindelse med korrektion af skatteansættelsen ikke godkendt fremført underskud fra indkomståret 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-11-2023

Journalnr: 19/0001954
Periodisering af gældseftergivelse
Sagen angår periodisering af gældseftergivelse herunder om gældseftergivelsen er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 21, eller skattefri, jf. kursgevinstlovens § 24. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-11-2023

Journalnr: 22/0104309
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 20-11-2023

Journalnr: 22/0073480
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører et bindende svar om skattepligt til Danmark. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 22-11-2023

Journalnr: 22/0052367
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-11-2023

Journalnr: 21/0079447
Udlån - markedsvilkår
Sagen angår, hvorvidt klager har udlånet penge til interesseforbundet selskab på markedsvilkår. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 23-11-2023

Journalnr: 21/0038353
Eftergivelse af gæld
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-11-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 18-12-2023 - 16-01-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 21-12-2023 dom i C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - indførelse af en afgift, som pålægges kreditinstitutters passiver, med henblik på at finansiere den nationale sociale sikringsordning - påstået forskelsbehandling af udenlandske kreditinstitutters filialer - direktiv 2014/59/EU - regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - anvendelsesområde

Den 11-01-2024 indstilling i C-662/22 Fri udveksling af tjenesteydelser Airbnb Ireland Amazon Services Europe
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) 2019/1150 - direktiv 2000/31/EF - artikel 3 - tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester - national lovgivning, der pålægger udbydere af onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner at registrere sig i et register over kommunikationsoperatører og betale et gebyr

Indstillinger

C-316/22 Gabel Industria Tessile og Canavesi

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 288 TEUF - direktivers direkte virkning - horisontal direkte virkning - vertikal direkte virkning - Foster-test - enheder, der betragtes som et statsligt organ - direktiv 2008/118/EF - elleverandør - tilbagebetaling af afgifter betalt i strid med EU-retten - procesautonomi - effektivitetsprincippet

Generaladvokatens indstilling:

1) EU-retten forpligter ikke de nationale domstole til at undlade at anvende nationale bestemmelser, som er i strid med EU-retlige bestemmelser, som ikke har direkte virkning, i tvister mellem private, men den er ikke til hinder for, at de nationale domstole gør dette i medfør af national ret. Der kan dog støttes ret på ubetingede og tilstrækkeligt præcise direktivbestemmelser over for privatretlige enheder eller organer, når de er underlagt en offentlig myndigheds myndighed eller kontrol, eller alternativt når de af en sådan myndighed er blevet tildelt udførelsen af en opgave af almen interesse og med henblik herpå har fået tillagt visse særlige beføjelser.
2) EU-retten er ikke til hinder for en national lovgivning, der ikke tillader en endelig forbruger at anmode om tilbagebetaling direkte fra staten af en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten, men kun giver forbrugeren mulighed for at tilbagesøge denne afgift hos den leverandør, der har opkrævet afgiften på statens vegne. Hvis tilbagebetaling fra leverandøren viser sig at være umulig eller uforholdsmæssig vanskelig, kræver effektivitetsprincippet imidlertid, at forbrugeren kan rette sit krav om tilbagebetaling direkte mod skattemyndighederne.