|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2023, uge 27
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail, der nu går på sommerferie og vender tilbage den 7. august 2023.
God læselyst og god sommer.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Til Gardasøen i bil på gule plader
Ringere skatteregler for First North-aktier fra 2024
Skat, afgifter, svindel og svig - Hårdere straf og hurtigere konsekvens
Landsretsdom om befordringsfradrag for rejser mellem Danmark og Polen
Responsible Tax Matters Q2 2023
Væk med modregning i folkepension – stor gevinst for tusindvis af pensionister
SKM-meddelelse
Indsætninger på bankkonto
Bindende svar
Forening - udenlandsk fritidsbolig - familie
Transparente enheder - selskabsskattelovens § 2 C
Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i solcelle- og vindmølleparker
Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i tog
Afståelse af erhvervsvirksomhed - udskydelse af beskatning og henstand
Domme
Ekstraordinær genoptagelse - varslingsfrist - grov uagtsomhed - Money Transfer - begrundelsesmangler
Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte
Valutavekslingsvirksomhed - fradrag for udgifter til køb af valuta
Periodisering af indtægter og fradrag for driftsomkostninger
Hovedaktionær skattepligtig af rådighed over fri lystbåd - ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 (dagældende stk. 6) og 16, stk. 6
Transfer pricing - TP-dokumentation var ikke fyldestgørende - ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn - Udbytteskat og hæftelse
Skatteforvaltningslovens § 26 - varslingsfrist - afsendelse - ligningslovens § 33 A
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOTil Gardasøen i bil på gule plader Det er fuldt lovligt at køre på ferie i en bil på gule plader, hvis blot der er købt dagsbeviser til turen. Det kan dog ikke blive til fulde tre uger, fordi der højst kan købes 20 dagsbeviser om året til hver bil. |
BDORingere skatteregler for First North-aktier fra 2024 Regeringen vil ifølge et lovudkast, der netop er sendt i høring, forringe investorers muligheder for tabsfradrag på aktier, der handles på vækstbørsen First North. |
Dansk RevisionSkat, afgifter, svindel og svig - Hårdere straf og hurtigere konsekvens I Danmark kan svindel med skatter og afgifter straffes med bøde eller fængsel, men ikke hårdt nok mener et flertal i Folketinget. |
KammeradvokatenLandsretsdom om befordringsfradrag for rejser mellem Danmark og Polen En polsk statsborger var ikke berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for rejser mellem sin bolig i Polen og sin arbejdsplads i Danmark, da hans sædvanlige bopæl (centrum for livsinteresser) var hans bolig i Danmark, der lå tæt på arbejdsstedet i Danmark. |
KPMG Acor TaxResponsible Tax Matters Q2 2023 In this edition of our Responsible Tax Matters, we focus on three big topics which should be top of mind tax managers and sustainability professionals |
RedmarkVæk med modregning i folkepension – stor gevinst for tusindvis af pensionister Når man når pensionsalderen, vil det fremover være ekstra økonomisk attraktivt at fortsætte på arbejdsmarkedet. Med den nye vedtagelse, skal der ikke længere ske modregning i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg. Folketinget har vedtaget afskaffelsen med virkning fra den 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023. Det betyder, at folkepensionister, der har […] |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenSKM-meddelelse: Indsætninger på bankkonto
SKM2023.320.BR
Sagen angik, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 175.500 kr.
Skatteyderen havde efter bevisførelsen og de afgivne forklaringer ikke godtgjort, at en række indsætninger beroede på et mellemværende mellem tredjemand og samleveren. Retten fandt heller ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at hun ikke var skattepligtig af to øvrige indsætninger.
For 22.000 kr. fandt retten det - henset til beløbenes beskedne størrelse, som var indsat af samleveren over en periode på 10 måneder - godtgjort, at indsætningerne var som led i en almindelig deling af udgifter til daglig husførelse og ferier. Skatteyderen var herefter ikke skattepligtig af de 22.000 kr.
Bindende svar: Forening - udenlandsk fritidsbolig - familie
SKM2023.318.SRSpørger er medlem af en forening. Foreningens medlemskreds består af en række familiemedlemmer, der sammen har erhvervet et sommerhus i X-land. Spørger ønskede svar på, om han er personlig medejer af sommerhuset og i så fald, hvad det betyder i forhold til ejendomsværdiskat og fradrag for renteudgifter.
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger er personlig medejer af det x-landske sommerhus. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at han skal betale ejendomsværdiskat efter sin ejerandel og at han kan fratrække en procentvis andel af renteudgifter til et x-landsk realkreditlån. Skatterådet afviste dog at svare på, hvordan spørger skal afgive oplysningerne om samejet om ejendommen, idet der alene kan gives bindende svar på spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition.
Bindende svar: Transparente enheder - selskabsskattelovens § 2 C
SKM2023.317.SRSpørger påtænker at etablere to engelske kapitalselskaber, som vil være selvstændige skattesubjekter omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
De to engelske kapitalselskaber vil i fællesskab etablere et eller flere danske kommanditselskaber eller partnerselskaber, der vil købe og eje fast ejendom i Danmark.
Skatterådet bekræftede, at danske kommanditselskaber eller partnerselskaber i den påtænkte struktur ikke vil blive omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.
Bindende svar: Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i solcelle- og vindmølleparker
SKM2023.314.SRSpørger driver virksomhed med levering af kapitalforvaltningsydelser. Spørger påtænker som led heri at levere forvaltningsydelser til X, som er et selskab primært ejet af pensionskasser. X har til formål at generere afkast ved at foretage investeringer i udenlandske selskaber og aktiver.
X har placeret sin formue i ét udenlandsk mellemholdingselskab, som via andre mellemholdingselskaber ultimativt investerer i solcelle- og vindmølleparker i forskellige områder i landet Y.
Skatterådet kan bekræfte, at Spørgers forvaltningsydelser omfattes af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Uanset X i udgangspunktet ikke opfylder betingelsen om risikospredning, idet X alene har investeret sin formue i ét selskab, ses betingelsen alligevel efter en konkret vurdering at kunne opfyldes, idet der investeres via tomme mellemholdingselskaber, og værdien af investeringen i selskabet derfor er direkte afhængig af de underliggende investeringer i forskellige solcelle- og vindmølleparker.
Bindende svar: Forvaltning af investeringsforeninger - risikospredning ved investering i tog
SKM2023.313.SRSpørger er et selskab, som primært pensionskasser har investeret i. Spørger har til formål at generere afkast ved at foretage investeringer i infrastrukturaktiver. Spørger har placeret sin formue i ét mellemholdingselskab, som via et andet mellemholdingselskab ultimativt har investeret i en portefølje af x togsæt.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers køb af forvaltningsydelser fra et andet EU-land, omfattes af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Der herved henset til, at en samlet investering i xx togsæt ikke kan anses for at opfylde betingelsen om risikospredning.
Bindende svar: Afståelse af erhvervsvirksomhed - udskydelse af beskatning og henstand
SKM2023.311.SRSpørger påtænkte at afstå EU-designrettighederne til en særlig ergonomisk pude til et udenlandsk selskab. Købesummen skulle dels berigtiges ved, at der skulle betales en upfront-betaling, dels som ydelser, der skulle betales over 13 år, og som afhang af antallet af solgte puder. For de første 5 år af overdragelsen garanteres en minimumsydelse.
Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne udskyde beskatningen af minimumsbetalinger samt de variable dele af salgssummen fra salg af EU-mønsterrettigheder til betalingerne modtages efter reglerne i ligningslovens § 27 A. Det var forudsat ved besvarelsen, at anvendelsen af ligningslovens § 27 A alene omfatter betalingerne vedrørende EU-mønsterrettighederne.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Spørger kunne søge henstand med betaling af skatten af den variable del af salgssummen efter afskrivningslovens § 40, stk. 7. Skatterådet udtalte dog, at der kun kan ydes henstand for så vidt angår eventuelle betalinger i år 1-5, der ligger ud over minimumsbetalingerne, samt for betalingerne i år 6 og 7. Skatterådet henviste herved til, at det følger af afskrivningslovens § 40, stk. 7, næstsidste punktum, at hvis hele henstandsbeløbet ikke er betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen vedrørende det immaterielle aktiv, vil restbeløbet forfalde til betaling ved udløbet af dette indkomstår.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - varslingsfrist - grov uagtsomhed - Money Transfer - begrundelsesmangler
SKM2023.326.BREkstraordinær genoptagelse - varslingsfrist - grov uagtsomhed - Money Transfer - begrundelsesmangler Sagen drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at genoptage skatteyderens skatteansættelse ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om 6månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt samt om begrundelserne i skattemyndighedernes afgørelser havde været så mangelfulde, at afgørelserne var ugyldige. Skatteyderen havde modtaget henholdsvis 685.000 kr. og 400.000 kr. på sin private konto i 2014 og 2015, men Skatteyderen havde ikke selvangivet indtægterne. SKAT (nu Skattestyrelsen) modtog som led i "Projekt Money Transfer" oplysninger om de omhandlede overførsler den 9. juni 2017, da skatteyderens bankforbindelse uploadede oplysningerne i Skattestyrelsens data warehouse. Skatteyderen blev den 9. marts 2021 anmodet om at redegøre for og dokumentere, hvad de modtagne beløb vedrørte. Skatteyderen reagerede hverken på den henvendelse eller den efterfølgende rykkerskrivelse, hvor der var givet svarfrist til den 12. april 2021. Den 13. april 2021 udsendte Skattestyrelsen agterskrivelse. Retten fandt, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene, og fandt endvidere, at det først var efter udløbet af fristen den 12. april 2021, at Skattestyrelsen på baggrund af den manglende dokumentation og redegørelse for overførslerne kunne vurdere, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. Retten udtalte, at den omstændighed, at der i 2017 som led i projekt Money Transfer blev uploadet oplysninger i SKATs datawarehouse om indbetalingerne, ikke kunne føre til, at fristen skulle regnes fra et tidligere tidspunkt. Da der heller ikke fandtes at være begrundelsesmangler, blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte
SKM2023.325.BREt dansk selskab var rette indkomstmodtager af indtægter, der var indtægtsført i et interesseforbundet selskab i Y1-land. Det danske selskabs to hovedaktionærer skulle som en følge heraf beskattes af indtægterne som maskeret udbytte. Skatteministeriet fik derfor medhold i de nedlagte påstande.
Dom: Valutavekslingsvirksomhed - fradrag for udgifter til køb af valuta
SKM2023.324.BRSagsøgeren var en valutavekslingsvirksomhed. Spørgsmålet i sagen var, om virksomheden kunne foretage fradrag for bogførte udgifter til fremmed valuta, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren havde i indkomståret 2016 selvangivet fradrag for udgifter til fremmed valuta på ca. 2 mio. kr. Udgifterne angik ifølge sagsøgeren køb hos kunder, som vekslede valuta for under 1.000 euro per transaktion. Skattemyndighederne havde nægtet sagsøgeren fradrag med den begrundelse, at købene ikke var dokumenteret. Til støtte for, at udgifterne var afholdt, fremlagde sagsøgeren en række interne transaktionskvitteringer, der indeholdt oplysninger om beløb og dato, men som ikke indeholdt identitetsoplysninger eller lignende. Sagsøgeren gjorde subsidiært gældende, at sagen skulle hjemvises, og at sagsøgeren var berettiget til et skønsmæssigt fradrag. Retten fandt, at sagsøgeren ikke i tilstrækkelig grad havde løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren havde afholdt de påberåbte udgifter til fremmed valuta. Retten lagde bl.a. vægt på, at indholdet af de kvitteringer, som sagsøgeren havde fremlagt, ikke gjorde det muligt at efterprøve rigtigheden af transaktionerne. Retten lagde endvidere vægt på sagsøgerens bogføringspraksis, herunder at sagsøgeren alene foretog kasseoptælling 1 gang om måneden. Retten fandt ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på at fastsætte et skønsmæssigt fradrag. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Periodisering af indtægter og fradrag for driftsomkostninger
SKM2023.319.BRSagen angik, om indtægter fra to fakturaer skulle periodiseres i indkomståret 2009 eller indkomståret 2010. Sagen angik endvidere, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for en række forskellige udgifter. Derudover angik sagen en række formelle spørgsmål, herunder bl.a. om et spørgsmål om sagsøgerens momsansættelse kunne prøves og inddrages i sagen, jf. den dagældende skatteforvaltningslovs § 48, stk. 1. Retten lagde til grund, at de omtvistede fakturaer var udstedt den 19. december 2009 og den 29. december 2009, hvor honorarkravene var afregningsmodne. Det forhold, at sagsøgeren havde en forventning om, at der ville blive rejst en indsigelse overfor kravene, kunne ikke medføre en udskydelse af beskatningstidspunktet. Retten fandt derfor, at honorarkravene skulle indtægtsføres i indkomståret 2009, hvor sagsøgeren havde erhvervet endelig ret til kravene. Med hensyn til spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at selskabet var berettiget til yderligere fradrag. Retten fandt desuden, at der ikke forelå forhold, som undtagelsesvis kunne medføre, at spørgsmålet om moms kunne inddrages i sagen, jf. den dagældende skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende indkomstskat samt Skatteministeriet afvisningspåstand vedrørende moms til følge.
Dom: Hovedaktionær skattepligtig af rådighed over fri lystbåd - ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 (dagældende stk. 6) og 16, stk. 6
SKM2023.321.BRSagen - der blev behandlet med deltagelse af tre dommere i byretten - angik spørgsmålet om, hvorvidt en hovedaktionær var skattepligtig af rådighed over fri lystbåd i indkomståret 2012 efter ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 (dagældende stk. 6) og 16, stk. 6.
Retten fandt indledningsvist, at båden var omfattet af begrebet "lystbåd" i ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5).
Retten fandt videre, at hovedaktionæren havde rådighed over lystbåden i 2012 og lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at han havde adgang til at benytte båden i 2012, og at han i første omgang havde oplyst til skattemyndighederne, at han også havde benyttet båden privat. Retten fandt derfor, at der i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt., var en formodning for, at han havde haft rådighed over lystbåden i hele 2012 - også i perioder, hvor båden var på værft eller var under transportsejlads mellem lejeperioder. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hovedaktionæren ejede en anden lystbåd, og han havde heller ikke i øvrigt godtgjort, at han var afskåret rådigheden over lystbåden.
Hovedaktionæren skulle derfor beskattes som, at han havde lystbåden til rådighed i hele 2012 med fradrag af de 77 dage, hvor båden var udlejet til tredjemand og med fradrag af hovedaktionærens egenbetaling på 750.000 kr. for brugen af båden.
Retten fandt desuden, at beskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 6, ikke udgjorde en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK af 20. marts 1952 med henvisning til bl.a. bestemmelsens forarbejder.
Endelig fandt retten, at den omtvistede afgørelse fra Landsskatteretten ikke var ugyldig som følge af en påstået tilsidesættelse af partshøringspligten i forvaltningslovens § 19.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Transfer pricing - TP-dokumentation var ikke fyldestgørende - ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn - Udbytteskat og hæftelse
SKM2023.316.ØLRTransfer pricing-sagerne BS-21980/2019 og BS-21982/2019
Sagerne angik, om skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn over et antal kontrollerede transaktioner, der var foretaget mellem H1 og primært et søsterselskab. Sagerne angik endvidere, om skattemyndighedernes skøn i så fald skulle tilsidesættes.
Landsretten fandt, at selskabets TP-dokumentation var behæftet med en række mangler, der bevirkede, at dokumentationen ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om transaktionerne var foretaget i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at dokumentation ikke i tilstrækkelig grad indeholdt en beskrivelse af, hvorledes priser og vilkår rent faktisk var blevet fastsat. Landsretten lagde endvidere vægt på, at der kun havde været en ganske overordnet beskrivelse og meget sparsomme oplysninger om søsterselskabets forretningsmæssige aktiviteter, kontraktvilkår og økonomiske omstændigheder, herunder ingen oplysninger om til hvem og til hvilke priser, der skete videresalg af varerne fra søsterselskabet.
SKAT var derfor berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst.
Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, idet selskabet hverken havde godtgjort, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat.
Landsretten lagde herved bl.a. vægt på omfanget og karakteren af manglerne i oplysningsgrundlaget og det forhold, at SKAT forgæves havde forsøgt at fremskaffe yderligere oplysninger til brug for skatteansættelsen.
For så vidt angår det af SKAT anvendte armslængdeinterval fandt landsretten efter en samlet bedømmelse, at SKAT havde været berettiget til at anvende det interkvartile interval og justerede prisen til tredje kvartil. Landsretten udtalte, at selskabet havde en central og værdiskabende funktion i koncernen, og at sammenlignelighedsanalysen var baseret på "limited risk wholesalers", som herved ikke var direkte sammenlignelige med selskabet.
Landsretten fandt endvidere, at det udenlandske søsterselskab måtte betragtes som et rent gennemstrømningsselskab, som ikke havde nogen selvstændig forretningsmæssig berettigelse i koncernen. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der havde været skiftende oplysninger om søsterselskabets ansatte, og at der ikke forelå nogen dokumentation for, at der havde været ansatte til at udføre de påståede aktiviteter i selskabet.
De efter skatteansættelsen udarbejdede analyser, herunder kapitaljusteringstesten og berry ratioanalysen, samt de øvrige af selskabet påberåbte forhold kunne ikke føre til en anden vurdering.
Kildeskattesagen BS-21981/2019
I 2007 havde det danske selskab indgået en agentaftale med det udenlandske søsterselskab. Af aftalen fremgik det, at det danske selskab skulle købe og sælge derivatinstrumenter for at afdække det udenlandske søsterselskabs risici ved råvaretransaktioner (såkaldt "hedging"). I 2009 blev der indgået en ny aftale om at ophæve den forudgående aftale. Imidlertid foretog det danske selskab i 2010 13 overførsler til søsterselskabet på i alt 16.903.108 USD, som angiveligt vedrørte den ophævede agentaftale.
Sagen angik, om de 13 overførsler egentlig udgjorde skattepligtigt udbytte efter selskabsskattelovens § 31, D, som det danske selskab herefter hæftede for ikke at have indeholdt kildeskat af, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Landsretten fandt, at det udenlandske søsterselskab alene kunne anses for at have fungeret som et gennemstrømningsselskab, som ikke bar nogen risiko med råvarehandlen. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at der ikke var fremlagt nogen kontrakter på risikoafdækning.
Landsretten fandt herefter, og i lyset af sagens øvrige omstændigheder, at de 13 overførsler, som først fandt sted i 2010, ikke kunne anses for at være foretaget i henhold til førnævnte agentaftale.
Landsretten udtalte, at der i den foreliggende situation måtte påhvile selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der ikke var grundlag for at anse betalingerne som tilskud/-udbytte med afledt hæftelse for kildeskat. Landsretten fandt, at det danske selskab ikke havde løftet denne bevisbyrde ved vidneforklaringerne fra selskabets tidligere direktør og revisor.
Landsretten lagde endelig til grund, at det danske selskab var bekendt med samtlige omstændigheder omkring overførslerne til det udenlandske søsterselskab på Y1-land, og at der var tale om meget betydelige overførsler uden dokumentation herfor. På den baggrund fandt Landsretten, at det danske selskab havde handlet forsømmeligt og derfor hæftede for den manglende kildeskat, jf. dagældende kildeskattelovs § 69, stk. 1, jf. § 65, stk. 1.
Dom: Skatteforvaltningslovens § 26 - varslingsfrist - afsendelse - ligningslovens § 33 A
SKM2023.310.BRSKAT traf den 30. maj 2018 afgørelse vedrørende lempelse af sagsøgtes indkomst efter ligningslovens § 33 A for indkomståret 2014. Forslaget til afgørelse var dateret den 1. maj 2018, men poststemplet den 2. maj 2018. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvorefter skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, som gav ministeriet medhold i, at fristen var iagttaget. Retten (3 dommere) udtalte, at afsendelse efter en almindelig sproglig opfattelse og i overensstemmelse med praksis må forstås som overgivelse af en skrivelse til videre postbefordring til den angivne adressat. Retten udtalte videre, at et brev herefter anses for "afsendt", når det er overdraget til Post Danmark A/S til videre postbefordring, herunder i form af Post Danmark A/S' afhentning af et brev. Med henvisning bl.a. til en kvitteringsliste for rekommanderede breve, som var undertegnet den 1. maj, og som angav bl.a. den omhandlede agterskrivelse til sagsøgte, fandt retten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at agterskrivelsen var afsendt senest den 1. maj 2018. Skatteministeriet fik desuden medhold i, at sagsøgte kun var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, i et nærmere påstået omfang. Sagsøgte fik ikke medhold i, at sagen på dette punkt skulle hjemvises til Landsskatteretten, fordi Landsskatteretten havde annulleret afgørelsen med henvisning til, at SKAT ikke havde iagttaget fristreglen. Retten henviste herved til, at afgørelsen af spørgsmålet om lempelse fordrer en stillingtagen til, hvorvidt sagsøgte har løftet den ham påhvilende bevisbyrde og ikke udøvelsen af et skøn, der rettelig skal udøves af skattemyndighederne.
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 23/0009822
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører, reparation og vedligehold samt for småanskaffelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2023
Journalnr: 20/0090446
Forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed i form af såvel forhøjelse af omsætning og nægtelse af fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-06-2023
Journalnr: 19/0053135
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2023
Journalnr: 19/0103397
Ikke godkendte kreditnotaer
Klagen vedrører forhøjelse af resultat af virksomhed som følge af at bogførte kreditnotaer ikke er godkendt modregnet i omsætningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2023
Journalnr: 22/0092135
Løn fra selskab
Klagen skyldes, at løn fra selskab er nedsat til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2023
Journalnr: 22/0092136
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører opgørelse af sambeskatningsindkomst grundet forhøjelse af andet selskabs overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-06-2023
Journalnr: 20/0019571
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-06-2023
Journalnr: 21/0061923
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhed og beskatning af fri telefon. Den skønsmæssige forhøjelse hjemvises delvist.
Afsagt: 15-06-2023
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 10-07-2023 - 08-08-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-07-2023 indstilling i C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - afgiftspålæggelse af kreditinstitutter med henblik på finansiering af den sociale sikring - adgang til fradrag i beskatningsgrundlaget for enheder med juridisk personlighed - begrundelse - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 196 |
Bilag 197 |
Spørgsmål og svar
Spm. 285 |
Spm. 292 |
Spm. 293 |