SkatteMail 2024, uge 04

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Skat og moms ved tab på debitorer mv.
Personlig virksomhed eller selskab
Jagt og skat
Etableringskonto og iværksætteropsparing
Enkeltmandsvirksomheder og skat
Ny opkrævningsform af ejendomsskatter - erhvervsejendomme
Beskatning af urealiserede huslejeindtægter
Beskatning af aktionærlån udgjorde ikke en straf i EMRKs forstand
Afgørelse i Vestre Landsret: Rentefrie anfordringslån skal indfries til kurs 100
Skattemyndighederne og domstolene strammer praksis omkring overdragelse af ejendom med +/- 15 %
Nyt år betyder nye satser for kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag
Ændring af rentesatser for restskat – det bliver dyrere at skylde penge til skat
Acontoskat for indkomståret 2023 - husk 3. rate
Det blev en dyr omgang for arbejdsgiver at yde skatterådgivning til ansat!
Artister: lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?

Afgørelser
Delvist afslag på anmodning om aktindsigt i den foreløbige vurdering af klagerens ejendom

Kendelser
Nyt spørgsmål - mellemkommende fakta - klar sammenhæng - undskyldeligt

Domme
Overskridelse af klagefrist - særlige omstændigheder
Ligningslovens § 16 E - ikke i strid med EMRK
Selvinkriminering, inhabilitet, aktindsigt og ekstraordinær genoptagelse
Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - varslingsfrist - begrundelsespligt (A)
Fejldisposition - Sædvanlig forretningsmæssig disposition - Modregning
Betaling af fiktive fakturaer - maskeret udlodning - rettidig afsendelse af agterskrivelse
Maskeret udlodning - mindreårig - udgifter til ejendom

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Skat og moms ved tab på debitorer mv.

Denne artikel handler om den moms- og skattemæssige behandling af tab på alle former for tilgodehavender.

BDO

Personlig virksomhed eller selskab

Her beskriver vi de beskatningsregler, der gælder for personer og selskaber. Vi gennemgår dernæst fordele og ulemper ved at omdanne virksomheden til et selskab. Endelig beskriver vi mulighederne for at omdanne på en hensigtsmæssig måde.

BDO

Jagt og skat

Rigtig mange erhvervsfolk interesserer sig for jagt. Og en del bruger rent faktisk jagt som forum for møder med forretningsforbindelser. Det er derfor hverken usædvanligt, at virksomheder afholder udgifter til jagter, eller at virksomhedsejere deltager i jagter betalt af andre. Begge dele rummer imidlertid en skattemæssig problemstilling. Hvornår har virksomheder fradrag for jagtudgifter, og hvornår risikerer en jæger beskatning af fri jagt? Det giver vi svaret på i denne publikation.

BDO

Etableringskonto og iværksætteropsparing

Det er dyrt at starte egen virksomhed. Alle, der drømmer om at få sin egen virksomhed, prøver derfor efter bedste evne at spare op. En god startkapital øger nemlig chancerne for succes.

BDO

Enkeltmandsvirksomheder og skat

Ved enkeltmandsvirksomheder forstås virksomheder, der kun beskæftiger indehaveren. Dem findes der flere hundredetusinder af i Danmark. Læs om de problemstillinger, som der i forhold til skat knyttet til den type virksomheder.

Beierholm

Ny opkrævningsform af ejendomsskatter - erhvervsejendomme

Fra og med 2024 er opkrævningen af ejendomskatter overgået fra kommunerne til staten. Samtidig er afregningsformen ændret. Ændringen gælder for alle ejendomme uanset anvendelse og ejerskab.

Deloitte

Beskatning af urealiserede huslejeindtægter

Er virksomhedens huslejekontrakter ikke opdateret, risikerer man som udlejer at blive beskattet af huslejerabatter, manglende huslejestigninger mv. Det er derfor vigtigt at gennemgå virksomhedens huslejekontrakter, så det sikres, at de er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Kammeradvokaten

Beskatning af aktionærlån udgjorde ikke en straf i EMRKs forstand

Højesteret gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke var grundlag for at antage, at beskatning efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, udgjorde en straf i EMRKs forstand.

PwC

Afgørelse i Vestre Landsret: Rentefrie anfordringslån skal indfries til kurs 100

Vestre Landsret har i en dom den 8. januar 2024 afgjort, at et rentefrit anfordringslån, i henhold til de konkrete omstændigheder, kun kunne indfries til kurs...

PwC

Skattemyndighederne og domstolene strammer praksis omkring overdragelse af ejendom med +/- 15 %

Højesteret har i en konkret sag afgjort, at fire ejendomme ikke kunne overdrages til to børn i 2019 svarende til ejendommens offentlige vurderinger på i alt...

Redmark

Nyt år betyder nye satser for kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag

Vi træder ind i et nyt år, hvilket betyder nye satser for kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag. Dog kan man ikke se frem til de helt store stigninger i satserne for 2024. Kørselsgodtgørelse En arbejdsgiver kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til sine ansatte, som kører erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Godtgørelsen beregnes efter faster kilometersatser. Erhvervsmæssig kørsel er […]

Redmark

Ændring af rentesatser for restskat – det bliver dyrere at skylde penge til skat

De fleste venter i spænding, når årsopgørelsen ligger klar, og vi kan se, om vi skal have penge tilbage i skat, eller om vi skal betale restskat. Når næste årsopgørelse er klar, er det værd at være endnu mere opmærksom – renterne er nemlig steget markant. Skattestyrelsen meddelte den 15. december, at der fra og […]

Revisionsinstituttet

Acontoskat for indkomståret 2023 - husk 3. rate

Selskaber, fonde og foreninger skal vurdere, om det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indbetale frivillig skat for 2023, hvis der forventes en restskat. Der er god grund til at være opmærksom på restskat for 2023, da restskattetillægget er sat markant op.

Selskabsadvokaterne

Det blev en dyr omgang for arbejdsgiver at yde skatterådgivning til ansat!

En faglig voldgift tog den 5. december 2023 stilling til berettigelsen af et erstatningskrav på over 200.000 kr., som en dansk professionel håndboldklub blev mødt med fra en svensk professionel damehåndboldspiller, som tidligere havde været ansat i klubben....

TVC Advokatfirma

Artister: lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?

Det kan være vanskeligt at vurdere, og det ses ikke sjældent, at der bliver tvist om, hvorvidt skatteyder er i den ene eller anden kategori.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Delvist afslag på anmodning om aktindsigt i den foreløbige vurdering af klagerens ejendom

SKM2024.46.LSR

Vurderingsstyrelsen havde givet delvist afslag på anmodning om aktindsigt i den foreløbige vurdering af klagerens ejendom.

Der eksisterede ikke yderligere dokumenter i sagen, og anmodningen kunne ikke imødekommes ved sammenstilling af oplysninger i Vurderingsstyrelsens databaser ved få og enkle kommandoer.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse.

 

Kendelse: Nyt spørgsmål - mellemkommende fakta - klar sammenhæng - undskyldeligt

SKM2024.40.BR

En skatteyder havde fået sin indkomst forhøjet i anledning af en række indsætninger på hans bankkonto og en række overførsler fra et selskabs konto. Mens skattesagen i anledning af dispositionerne verserede for byretten, hævede skatteyderen i en anden sag sin anke for landsretten, og byrettens afgørelse i denne sag, hvorefter størstedelen af de dispositioner, som dannede grundlag for beskatningen, var ugyldige. Skatteyderen tilbagebetalte i overensstemmelse med byrettens dommen de pågældende dispositioner.

Skatteministeriet gjorde gældende, at der var tale om et nyt spørgsmål, der ikke kunne prøves under sagen, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., ikke var opfyldt. Skatteyderen bestred, at der var tale om et nyt spørgsmål, og gjorde desuden gældende, at betingelserne for at tillade inddragelse under alle omstændigheder var opfyldt.

Retten fandt, at der var tale om et nyt anbringende. Retten lagde herved vægt på, at spørgsmålet var knyttet direkte til den omstændighed, at dispositionerne efterfølgende blev kendt ugyldige og tilbagebetalt, og at dette ikke var inddraget under sagens administrative behandling. Det kunne ikke tillægges betydning, at spørgsmålet om hvorvidt skatteyderen opnåede en økonomisk gevinst, ved de gennemførte transaktioner, tidligere havde været gjort gældende.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen fandt retten videre, at spørgsmålet om skatteyderens skatteansættelser og den omstændighed, at skatteyderen havde tilbagebetalt de omhandlede beløb - var en sådan sammenhæng, at anbringendet kunne tillades, såfremt betingelserne i øvrigt var opfyldt.

Retten udtalte derefter, at det nye anbringende var en følge af den tilbagebetaling, der fandt sted i anledning af dommen vedrørende de pågældende dispositioner, der indtil da havde været under anke. Skatteyderen tog ved anlæggelse af skattesagen forbehold for nye anbringender i relation til resultatet af den pågældende omstødelsessag. Retten fandt på denne baggrund, at det var undskyldeligt, at anbringendet ikke tidligere var fremlagt. Det af Skatteministeriet anførte om, at det ikke kunne anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke havde været fremlagt tidligere, fordi skatteyderen havde fastholdt sine uholdbare forklaringer om de foretagne dispositioner, frem for at lægge tingene åbent frem for myndighederne, kunne ikke føre til et andet resultat.

 

Dom: Overskridelse af klagefrist - særlige omstændigheder

SKM2024.45.BR

Sagen angik, hvorvidt der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra en fristoverskridelse i forbindelse med klage over Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, jf. stk. 6.

Skattestyrelsen havde forhøjet sagsøgerens indkomst i indkomstårene 2017-2019 på baggrund af handel med kryptovaluta. Sagsøgeren påklagede afgørelsen 1 måned og 10 dage for sent, hvorfor klagen blev afvist.

Retten lagde som ubestridt til grund, at klagen blev indleveret for sent. Sagsøgeren havde som årsag til fristoverskridelsen påberåbt sig (red.tilstand.nr.4.fjernet), og på dagen for hovedforhandlingen fremlagt journaludskrift fra egen læge fra konsultationer i 2016 og 2017. Retten fandt ikke, at han alene ved sin forklaring havde godtgjort, at han havde været ude af stand til at klage over afgørelsen i hele den relevante periode.

Herudover lagde retten til grund, at kryptovaluta i almindelighed erhverves med henblik på at blive solgt, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ikke havde spekulationshensigt. Skattestyrelsens afgørelse måtte derfor anses for at være materielt korrekt.

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at betingelserne for, hvornår der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen, ikke var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Ligningslovens § 16 E - ikke i strid med EMRK

SKM2024.44.HR

A var direktør og eneanpartshaver i A ApS. I 2012-2015 foretog A en række hævninger over en mellemregningskonto, der havde karakter af ulovlige anpartshaverlån. Lånet blev løbende nedbragt og tilbagebetalt ved, at nettoløn og nettoudbytte blev anvendt til at nedbringe mellemregningskontoen.

Det er i Højesterets domme af 30. august 2022 (UfR2022.4422) og 8. februar 2023 (UfR2023.1955) fastslået, at det af lovgiver er en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at det forhold, at der sker tilbagebetaling af hævede beløb, som har ført til beskatning, ikke indebærer, at den pågældende herefter kan hæve tilsvarende beløb uden på ny at blive beskattet. I en sådan situation indebærer bestemmelsen, at der sker beskatning både af lånebeløb, der senere tilbagebetales, og af nye hævninger.

A gjorde for landsretten bl.a. gældende, at det forhold, at tilbagebetaling af et ulovligt anpartshaverlån skattemæssigt skulle behandles som et tilskud til selskabet og ikke som et tilgodehavende, resulterede i en dobbeltbeskatning, og at ligningslovens § 16 E, stk. 1, som en konsekvens heraf blev en straffebestemmelse i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). For at undgå en sådan konflikt, skulle ligningslovens § 16 E, stk. 1, i stedet fortolkes sådan, at tilbagebetaling af et ulovligt anpartshaverlån betragtes som et udlån til selskabet.

Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at en beskatning af et ulovligt anpartshaverlån i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, udgjorde en straf i EMRK's forstand. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at tilbagebetaling af det ulovlige anpartshaverlån ikke i sig selv udløste nogen beskatning hos anpartshaveren.

Landsretten fandt heller ikke grundlag for at give A medhold i, at hans skattepligtige indkomst for årene 2012-2015 skulle nedsættes med nettoløn og nettoudbytte som påstået.

Derudover var betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 af tre udbytteudlodninger, der var blevet besluttet på ekstraordinære generalforsamlinger i A ApS i 2012-2015, ikke opfyldt. Landsretten frifandt herefter Skatteministeriet.

Af de grunde, som var anført af landsretten, og da det, som A havde gjort gældende for Højesteret, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede Højesteret dommen.

 

Dom: Selvinkriminering, inhabilitet, aktindsigt og ekstraordinær genoptagelse

SKM2024.43.BR

Sagen angik, hvorvidt SKATs afgørelse var ugyldig som følge af tilsidesættelse af forbuddet mod selvinkriminering, inhabilitet, samt manglende aktindsigt, ligesom sagen angik ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2, 1. pkt.

Der var enighed om den materielle forhøjelse på baggrund af skatteyders honorarindkomst.

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig.

For så vidt angik forbuddet mod selvinkriminering fandt retten, at SKAT, da anmodning om oplysninger blev fremsat på et møde med skatteyder, burde have vejledt om forbuddet mod selvinkriminering, men at SKATs anmodning om oplysninger ikke medførte, at SKATs afgørelse var ugyldig. Retten lagde til grund, at oplysningerne blev indhentet til brug for skattesagen og ikke med henblik på strafvurdering, og at der ikke på mødet forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse.

For så vidt angik inhabilitetsspørgsmålet fandt retten det godtgjort, at skatteyders tidligere samlever gennem ca. et år i midten af 1980'erne, ikke deltog i sagsbehandlingen eller på anden måde påvirkede sagen eller afgørelsen. Den tidligere samlevers forklaring for retten var understøttet af oplysninger fra SKATs sagsbehandlingssystemer, hvoraf fremgik, at den tidligere samlevers medarbejderkode eller initialer ikke var registreret.

Retten fandt endvidere, at SKATs delvise afslag på aktindsigt ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed.

Endelig fandt retten det godtgjort, at skatteyders undladelse af at selvangive indtægter, han modtog som honorar for sit arbejde, må anses for groft uagtsomt, idet skatteyders forsømmelse bevirkede, at SKAT foretog en skatteansættelse på et urigtigt grundlag. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 for ekstraordinær genoptagelse var derfor opfyldt, ligesom reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

 

Dom: Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - varslingsfrist - begrundelsespligt (A)

SKM2024.39.VLR

Skatteyderen havde ikke bevist, at de i sagen omtvistede beløb var lån, eller at skatteyderen ikke havde erhvervet ret til beløbene, der var indsat på skatteyderens bankkonto, som derfor var skattepligtig indkomst.

Der var ved vurderingen af, at det ikke var godtgjort, at der var tale om lån henset til størrelsen af det samlede beløb, der var indsat på skatteyderens konto, antallet af indsættelser med skiftende beløb og med forskellige intervaller, teksten til de enkelte indsættelser og den omstændighed, at beløbene ikke var tilbagebetalt eller søgt inddrevet, sammenholdt med karakteren af de fremlagte gældsbreve, herunder at disse ikke var udstedt samtidig med overførslen af beløbene, og at det ikke var muligt at konstatere en sammenhæng mellem indsættelserne og lånebeløbene i henhold til gældsbrevene.

Skatteyderen havde heller ikke bevist, at tredjemands betalinger af hans huslejeudgifter var lån, og disse beløb var derfor også skattepligtig indkomst.

Opgørelsen af tredjemands betalinger af skatteyderens huslejeudgifter blev ændret, idet en række yderligere beløb end dem, som skattemyndighederne havde godkendt, skulle anses for skatteyderens egen betalinger af huslejeudgifter. Den skattepligtige indkomst som følge af tredjemandsbetalingerne blev nedsat tilsvarende.

Betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, og reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt.

Der var ikke grundlag for at anse Skatteankenævnets afgørelse for ugyldig som følge af begrundelsesmangler.

 

Dom: Fejldisposition - Sædvanlig forretningsmæssig disposition - Modregning

SKM2024.38.BR

Skatteyderen købte i 2014 en ejendom fra et af ham ejet datterselskab for 1,4 mio. kr. Købesummen blev ikke betalt, men derimod konteret på en mellemregning med datterselskabet. Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af dette lån, jf. ligningslovens § 16 A, jf. § 16 E.

Skatteyderen gjorde gældende, at det var en fejl, at købesummen blev konteret på mellemregningen, men det fik han ikke medhold i. Skatteyderen gjorde desuden gældende, at lånet blev ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde dokumenteret at overdragelsen af ejendommen var sket på vilkår, der var normale inden for branchen, eller at datterselskabet i almindelighed solgte ejendomme til uafhængige tredjemænd på tilsvarende vilkår. Lånet var derfor ikke ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Endelig gjorde skatteyderen gældende, at lånet i datterselskabet skulle modregnes i hans tilgodehavende i koncernen, subsidiært i moderselskabet. Retten tiltrådte heller ikke dette synspunkt, idet retten lagde til grund, at der ikke var sket en bogført modregning med et eller flere af de pågældende tilgodehavender.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

 

Dom: Betaling af fiktive fakturaer - maskeret udlodning - rettidig afsendelse af agterskrivelse

SKM2024.42.BR

I 2012 og 2013 havde et selskab samlet overført 1.190.713,75 kr. til en privat konto, der tilhørte anpartshaverens personlige bekendte. Overførslerne var sket på baggrund af fakturaer, der fremstod som udstedt af den virksomhed, hvori den bekendte var direktør.

Retten fandt, at fakturaerne var fiktive, og at anpartshaveren ikke havde godtgjort, at overførslerne ikke var sket i hans interesse. Overførslerne til den private konto var således maskeret udbytte. Retten fandt endvidere, at anpartshaveren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at foranledige betalinger på fiktivt grundlag.

Vedrørende spørgsmålet om kundskabstidspunktet, fandt retten, at kundskabstidspunktet tidligst var indtruffet ved et møde afholdt mellem skattemyndighederne og indehaveren af den virksomhed, hvorfra de fiktive fakturaer fremstod som udstedt. Skattemyndighederne havde indtil dette tidspunkt anset fakturaerne som faktiske overfor virksomheden, hvori den bekendte var direktør, selvom han havde indgivet selvanmeldelse til politiet vedrørende de fiktive fakturaer 10 måneder før. Agterskrivelsen var således afsendt rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

 

Dom: Maskeret udlodning - mindreårig - udgifter til ejendom

SKM2024.41.ØLR

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af aktieindkomst med 191.602 kr. for indkomståret 2014 og med 115.483 kr. for indkomståret 2015 som følge af maskeret udlodning fra et selskab, som appellanten var eneanpartshaver af i den omhandlede periode. Sagen udsprang af, at appellantens selskab i indkomstårene 2014 og 2015 afholdt udgifter for henholdsvis 191.602,95 kr. og 115.483,87 kr. til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter mv. vedrørende en ejendom beliggende i Y1-land. Ejendommen var ifølge appellanten ejet af et Y1-land selskab, hvis stiftelse appellantens forældre havde været involveret i, og som appellantens halvbror og appellantens faders forretningspartner sidenhen hver ejede 50 pct. af.

Byretten fandt, at det påhvilede appellanten at godtgøre, at udgifterne blev afholdt i selskabets interesse. Bl.a. på baggrund af, at det var appellantens fader, der udøvede den reelle ledelse og drift af selskabet, og at appellantens fader og moder har været tilmeldt adressen, herunder på tidspunktet for udgifternes afholdelse, fandt byretten, at appellantens bevisbyrde var skærpet. Byretten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse. Videre fandt byretten, at udbetalingerne fra selskabet har været betinget af appellantens ultimative ejerskab af selskabet, at selskabets afholdelse af udgifterne skete til gavn for hans nærtstående, og at udbetalingerne må anses for at have passeret hans økonomi. Byretten udtalte i den forbindelse, at det var uden betydning for sagens udfald, at appellanten var mindreårig i 2014 og 2015, da forældrene varetog hans rettigheder som ejer af selskabet på hans vegne, og byretten bemærkede, at mindreårige er selvstændige skattesubjekter.

For landsretten gjorde appellanten bl.a. gældende, at han som umyndig ikke havde indflydelse på, hvad der passerede, og at hans forældre ikke havde indhentet statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld. Videre gjorde appellanten gældende, at værgemålsloven havde forrang frem for skattelovgivningens principper om hæftelse, hvorfor der ikke kunne rejses skattekrav for den periode, hvor han var mindreårig.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat, og landsretten fandt, at det, der var anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Retten i Glostrup
Kendelse om udsættelse af sag om udbytteskat


Vestre Landsret
Sagen drejer sig om, hvorvidt der kan ske nulstilling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og om et eventuelt krav er forældet

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0988617
Anvendelse af virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for ophørt med at anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2013 på grund af manglende opfyldelse af betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2 og konsekvensændringer heraf. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 12-12-2023

Journalnr: 23/0012986
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer de indeholdelsespligtige beløb yderligere.
Afsagt: 04-12-2023

Journalnr: 22/0015490
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for en række udgifter i form af bl.a. udlandsrejser, fortæring, husleje mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023

Journalnr: 23/0017174
Diverse fradrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for en række udgifter herunder udgifter til brændstof og udgifter til vægtafgift og forsikring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2023

Journalnr: 19/0084778
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent som pilot hos et udenlandsk og et danske luftfartsselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-12-2023

Journalnr: 22/0014691
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent som pilot hos et dansk luftfartsselskab. Landsskatteretten ændrer afgørelsen for en del af perioden.
Afsagt: 04-12-2023

Journalnr: 18/0007053
Eftergivelse af gæld
Klagen vedrører beskatning af kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2023

Journalnr: 18/0002279
Ejendomsavancebeskatningslovens § 5
Klagen skyldes, at SKAT har fundet, at betingelserne for at anvende indekseringsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A ikke er opfyldt i relation til opgørelsen af klagerens avance ved afståelse af en ejendom. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 13-12-2023

Journalnr: 17/0992567
Forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, bl.a. skønsmæssigt. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 18-12-2023

Journalnr: 21/0081140
Fradrag - underleverandører
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til underleverandører. Ændringen påvirker underskud til fremførsel og dermed selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 14-12-2023

Journalnr: 18/0015705
Gaveafgift
Sagen angår, om fem udlejede ejendomme skal anses for passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023

Journalnr: 21/0042521
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende 2015 og pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for 2016.
Afsagt: 07-12-2023

Journalnr: 23/0042615
Kontorleje
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til kontorleje. Landsskatteretten godkender fradrag delvist.
Afsagt: 21-12-2023

Journalnr: 23/0050245
Ligningslovens § 8 B
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at de af selskabet afholdte udgifter ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 21-12-2023

Journalnr: 19/0095359
Lån over mellemregningskonti
Klagen skyldes, at Lån over mellemregningskontiene med to ApS er anset for udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 06-12-2023

Journalnr: 22/0015064
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2023

Journalnr: 23/0045331
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere, idet Landsskatteretten i sideordnet sag har godkendt, at omsætning ved bortforpagtning er momsfri.
Afsagt: 20-12-2023

Journalnr: 23/0014869
Privat brug af brændstof
Klagen skyldes, at køb af brændstof ikke er anset for fradragsberettiget men i stedet for anset som yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2023

Journalnr: 18/0006369
Rette indkomstmodtager
Klagen vedrører om klager er rette indkomstmodtager af det omhandlede beløb - og dermed skal beskattes heraf, skat af kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog nedsættes den skattepligtige indkomst delvist.
Afsagt: 14-12-2023

Journalnr: 21/0015859
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvorved klageren ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For de samme indkomstår har Skattestyrelsen ikke godkendt befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende befordringsfradrag.
Afsagt: 19-12-2023

Journalnr: 21/0064538
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten forhøjer overskuddet yderligere (til over en tre-dobling).
Afsagt: 20-12-2023

Journalnr: 18/0017164
Tab på fordring i helejet datterselskab
Sagen angår, om selskabet kan fratrække tab på fordring på selskabets helejede franske datterselskab samt ikke godkendt fradrag for rentefordring. Landsskatteretten stadfæster nægtelsen af fradrag for tab og godkender fradrag for rentefordring.
Afsagt: 18-12-2023

Journalnr: 20/0019535
Udbytte og indskud
Klagen vedrører beskatning af udbytte fra selskab og kontant indskud i samme. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-12-2023

Journalnr: 22/0102091
Værdi af ejendom
Klagen vedrører ansættelse af handelsværdi ved overdragelse af ejendom til datter. Afgørelsen bortfalder som følge af forældelse.
Afsagt: 21-12-2023

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet, BEK nr 79 af 25/01/2024. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 92 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).
Vedtaget den 25. januar 2024

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 93 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, registreringsafgiftsloven og personskatteloven. (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og visse småøer, forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiftsloven for nulemissionskøretøjer og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 3

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Bilag 5

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. januar 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved den del af lovforslaget, som omhandler nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger, udskilles i et selvstændigt lovforslag

Spm. 2

Spm. om baggrunden for, at det er en betingelse for at foretage servicefradrag, at arbejdet – hvis det ikke udføres af en momsregistreret virksomhed - skal være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår

Spm. 3

Spm. om, efter hvilke kriterier er kommuner og småøer omfattet af det forhøjede befordringsfradrag udpeget

Spm. 4

Spm. om at redegøre for, om den i lovforslaget anvendte definition på yderområder omfattet af forhøjet befordringsfradrag aktuelt anvendes i andre sammenhænge

Spm. 5

Spm. om at redegøre for de EU-retlige aspekter af forslaget om forhøjet befordringsfradrag i de særligt udpegede yderkommuner og småøer

Spm. 6

Spm. om ministeren om 1-2 år vil evaluere ordningen om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse småøer og orientere udvalget om resultaterne

L 93 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven og registreringsafgiftsloven. (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og på visse småøer og forhøjelse af bundfradraget for nulemissionskøretøjer).

Bilag

Bilag 3

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Bilag 5

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. januar 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 93 - svar på spm. 1 om ændringsforslag om deling af lovforslaget, så delen om nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger udskilles i et selvstændigt lovforslag

Spm. 2

L 93 - svar på spm. 2 om, hvorfor det er en betingelse for servicefradrag, at arbejdet skal være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår

Spm. 3

L 93 - svar på spm. 3 om, efter hvilke kriterier kommuner og småøer omfattet af det forhøjede befordringsfradrag er udpeget

Spm. 4

L 93 - svar på spm. 4, om den i lovforslaget anvendte definition på yderområder omfattet af forhøjet befordringsfradrag aktuelt anvendes i andre sammenhænge

Spm. 5

L 93 - svar på spm. 5 om de EU-retlige aspekter af forslaget om forhøjet befordringsfradrag i de særligt udpegede yderkommuner og småøer

Spm. 6

L 93 - svar på spm. 6 om at evaluere ordningen om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse småøer om 1-2 år og orientere udvalget om resultaterne

L 93 B Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 3

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Bilag 5

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. januar 2024

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 93 - svar på spm. 1 om ændringsforslag om deling af lovforslaget, så delen om nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger udskilles i et selvstændigt lovforslag

Spm. 2

L 93 - svar på spm. 2 om, hvorfor det er en betingelse for servicefradrag, at arbejdet skal være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår

Spm. 3

L 93 - svar på spm. 3 om, efter hvilke kriterier kommuner og småøer omfattet af det forhøjede befordringsfradrag er udpeget

Spm. 4

L 93 - svar på spm. 4, om den i lovforslaget anvendte definition på yderområder omfattet af forhøjet befordringsfradrag aktuelt anvendes i andre sammenhænge

Spm. 5

L 93 - svar på spm. 5 om de EU-retlige aspekter af forslaget om forhøjet befordringsfradrag i de særligt udpegede yderkommuner og småøer

Spm. 6

L 93 - svar på spm. 6 om at evaluere ordningen om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og visse småøer om 1-2 år og orientere udvalget om resultaterne

Almindelig del

Bilag

Bilag 119

Henvendelse af 12/1-24 fra Andelsboligforeningen Egeskovparken om ejendomsvurdering

Bilag 121

Henvendelse af 25/1-24 fra Ejendomsselskabet JC af 1988 ApS om foreløbige vurderinger af erhvervsejendomme

Spørgsmål og svar

Spm. 159

Idet der henvises til artiklen ”Retsordførere: Manglende krav til bandemedlemmer er en ”fadæse”” (Berlingske Tidende, den 3. november 2023) anmodes ministeren om at oplyse, hvorfor der åbenbart ikke stilles vilkår - eksempelvis om kriminalitetsfri adfærd - i forbindelse med en gældseftergivelse til kriminelle?  Svar  

Spm. 196

Vil ministeren forklare, hvorfor hverken Folketinget eller ministeren er blevet orienteret om, at Vurderingsstyrelsen ikke kan behandle nye sager om indefrysning af ejendomsskatter for pensionister?  Svar  

Spm. 197

Vil ministeren oplyse, hvor lang tid der forventes at gå, inden Vurderingsstyrelsen er klar til at behandle sager om indefrysning af ejendomsskat henholdsvis har en selvbetjeningsløsning, hvor borgerne selv kan ansøge herom?  Svar  

Spm. 198

Vil ministeren oplyse, hvordan pensionister søges holdt skadesløse i forhold til den manglende indefrysning, og om ministeren kan oplyse, om og i givet fald hvornår pensionisterne vil kunne få udbetalt de penge, som nu bliver tilbageholdt i deres pension?  Svar  

Spm. 199

Vil ministeren oplyse, hvem der har ansvaret for, at Vurderingsstyrelsen ikke kan behandle nye sager om indefrysning af ejendomsskatter for pensionister, og hvor lang tid man i Vurderingsstyrelsen har haft kendskab til, at dette ikke vil kunne lade sig gøre?  Svar  

Spm. 202

Vil ministeren redegøre for lønforhold, herunder tillæg, pension, repræsentationskonto, fri bil og andre kontraktuelle forhold, for henholdsvis Vurderingsstyrelsens og Skattestyrelsens direktion og øverste ledelse?  Svar  

Spm. 245

Hvor mange virksomheder har benyttet skattekreditordningen i ligningslovens § 8 X fra indførelsen og indtil i dag? Svaret bedes opdelt årligt.  Svar  

Spm. 246

Vil ministeren opdatere provenuskønnet for brugen af skattekreditordningen i forhold til det faktiske brug af ordningen?  Svar  

Spm. 247

Hvor mange virksomheder har fået underkendt brugen af skattekreditordningen, fordi brugen ikke faldt ind under definitionen af forskning og udvikling (F&U)?  Svar  

Spm. 248

Hvor store skattebøder er der blevet udstedt som følge af misbrug af skattekreditordningen, og hvad er det samlede provenu herfra?  Svar  

Spm. 249

Hvor mange virksomheder er gået konkurs efter, at de har fået udbetalt underskud efter skattekreditordningen?  Svar  

Spm. 250

Kan ministeren bekræfte, at provenuskønnet på forskerskatteordningen tager udgangspunktet i definitionen af forskning og udvikling (F&U), som den findes i OECD’s Frascati-manual?  Svar  

Spm. 251

Kan ministeren bekræfte, at man ikke juridisk kan støtte ret på OECD’s Frascati-manual, når man skal vurdere, om en udgift er berettiget til at blive udbetalt som underskud efter skattekreditordningen?  Svar  

Spm. 252

Ved lovforslag L 216 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven (Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) (folketingsåret 2012-13) blev skattekreditordningen udvidet til 25 mio. kr. I loven har man regnet med et årligt forskningsbeløb på ca. 35 mia. kr. Ministeren bedes redegøre for, hvordan man ud fra dette beløb kommer frem til, at der er underskud på 5 mia. kr., som falder ind under skattekreditordningens scope (dvs. ligger under 25 mio. kr. i virksomheder med underskud og ikke bliver benyttet under ligningslovens § 8 B)  Svar  

Spm. 253

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser af at ændre skattekreditordningen, så den ikke er koblet op på forskning og udvikling(F&U)-definitionen, men alene er en udbetaling af underskud på under 25 mio. kr., som virksomheder – der er max 5 år gamle, og som ikke er sambeskattede med andre virksomheder – kan benytte?  Svar  

Spm. 254

Vil ministeren kommentere artiklen ”Absurd renteopkrævning på 21 øre: - Jeg var rystet”, ekstrabladet.dk, den 22. januar 2024, herunder oplyse, om ministeren vil være indstillet på at indføre en generel minimumsgrænse for opkrævninger, og i bekræftende fald hvad ville niveauet for denne grænse ifølge ministeren med fordel kunne sættes til?  Svar  

Spm. 256

Vil ministeren redegøre for, hvor mange renteopkrævninger Skatteforvaltningen har foretaget i det seneste tilgængelige år vedrørende følgende intervaller: Under 1 kr., fra 1-5 kr., 6-25 kr., 26-50. og 50-100 kr., og hvad det samlede indkrævede beløb har været i de intervaller?  Svar  

Spm. 257

Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier Gældsstyrelsen anvender i vurdering af, om en borger hhv. med og uden forsørgerpligt kan afdrage hhv. 50 og 60 pct. af sin indkomst, hvor borgeren således kan ende med en trækprocent på op til 99 pct.? Og hvilke muligheder har borgeren for at klage over lønindeholdelsesprocenten?  Svar  

Spm. 258

Vil ministeren redegøre for, hvor mange borgere der er blevet pålagt øget lønindeholdelse med de nye regler på området, der følger af Gældsaftalen ”Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige” af juni 2022? Hvor mange borgere er blevet varslet øget lønindeholdelse, hvor mange borgere har klaget samt hvor mange heraf har fået tilhold i indsigelserne? Desuden bedes ministeren redegøre for, hvor mange borgere med gæld til det offentlige, der har en lønindeholdelsesprocent i intervallerne på hhv. 40-49 pct. og 50-60 pct.? Besvarelsen bedes angivet i pct. af skyldnere og antal. Desuden bedes det angivet, hvor stor en andel der har forsørgerpligt.  Svar  

Spm. 259

Vil ministeren redegøre for, hvordan lønindeholdelsesprocenten fastsættes overfor en borger med gæld til det offentlige? Herunder bedes der redegjort for, hvor meget en borger med en indkomst på hhv. 15.000 kr., 20.000 kr., 25.000 kr., 30.000 kr., 35.000 kr., 40.000 kr., 45.000 kr., 50.000 kr. og derover om måneden har tilbage som indkomst til rådighed efter am-bidrag, skat og lønindeholdelse, efter de nye regler er trådt i kraft.  Svar  

Spm. 260

Hvilken effekt forventer ministeren, at en regulering af markedsføringsområdet med et såkaldt fløjt-til-fløjt forbud vil have på den danske kanaliseringsgrad, der er steget mærkbart siden indgåelse af aftale vedrørende delvis liberalisering af spillemarkedet i 2010?  Svar  

Spm. 261

Hvordan vil ministeren sikre, at en yderligere regulering af markedsføringsområdet ikke underminerer det legitime marked og konkurrenceevnen for licenserede spilsider i forhold til deres uregulerede konkurrenter?  Svar  

Spm. 262

Mener ministeren, at der er risiko for, at en regulering af markedsføringsområdet skaber en åbning for, at ulicenserede spilsider via alternative platforme kan udfylde reklamerummet og dermed øge eksponeringen for ureguleret spilvirksomhed?  Svar  

Spm. 263

I vores nabolande Sverige og Tyskland ser man med stigende bekymring på udviklingen i andelen af pengespilsaktiviteter, der foregår på det uregulerede marked. Hvordan vil ministeren undgå, at den samme tendens breder sig på det danske spilmarked?  Svar  

Spm. 264

Givet resultaterne i Spillemyndighedens undersøgelse ”Onlinespil i Danmark” offentliggjort 16. januar 2024 om motivationsfaktorer for at spille på spilsider uden tilladelse, anerkender ministeren så, at en regulering af bonusser vil øge tilstrømningen til spilsider uden dansk spillicens?  Svar  

Spm. 265

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12. januar 2024 fra Andelsboligforeningen Egeskovparken om ejendomsvurdering, jf. SAU alm. del – bilag 119?  Svar  

Spm. 266

Vil ministeren oplyse, om moderforeninger, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan fradrage renteudgifter på kontrolleret gæld i sine skattepligtige renteindtægter på et kontrolleret tilgodehavende, herunder om der gælder et skattepligtig nettoprincip for året, hvis moderforeningen i løbet af indkomståret både har renteindtægter og renteudgifter på en løbende koncernintern mellemregningskonto (hvor kontoen i løbet af året både er i plus = tilgodehavende og i minus = gæld) med et selskabsbeskattet datterselskab?  Svar  

Spm. 267

Ministeren bedes oplyse i tabelform, hvad provenutabet ved følgende skatteændringer vil være:1. Afskaffelse af topskat.2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget.3. Selskabsskatten sænkes til 15 pct. 4. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst.5. Afskaffelse af arveafgiften.6. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie. 7. Afskaffelse af registreringsafgiften.8. Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften.9. Afskaffelse af fradrag for faglige kontingenter.Provenutabet bedes opgjort i umiddelbar virkning og virkning efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 268

Ministeren bedes oplyse den samlede, gennemsnitlige skattelettelse for de hhv. 100 og 1.000 borgere, der har de højeste indkomster, hvis følgende skatteændringer gennemføres: 1. Afskaffelse af topskat.2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget.3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst.4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie.  Svar  

Spm. 272

Vil ministeren kommentere artiklen ”Tusind boligejere opkræves skat for bolig de har solgt”, berlingske.dk, den 25. januar 2024, herunder oplyse om, hvorfor det ikke er muligt for Skatteforvaltningen at rette omkring tusind forskudsopgørelser, eventuelt manuelt, så det sikres, at den fejlagtige ejendomsskat ikke bliver opkrævet, og ikke forudsætter at både køber og sælger af ejendommen godkender ændringen på deres forskudsopgørelse?  Svar  

Spm. 273

Vil ministeren arbejde for, at acontobetalinger af ejendomsbidrag efter anmodning fra borgeren kan opdeles i op til fire årlige rater, og at kommunerne skal respektere dette?  Svar