SkatteMail 2023, uge 49

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Boligejere: Tjek forskudsopgørelsen en ekstra gang
For seniorer er det optimale pensionsindskud i år på 77.900 kr.
At sidde i uskiftet bo, er ikke altid den optimale løsning
Ejerleder – stift fond, inden du emigrerer
Blåstempling af skattefrit salg af ”omkategoriseret ejerbolig”
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…
Lovændringer pr. 1. januar 2024: Fra indberetningskrav til boligtillæg, nye barselsregler og lempelser for udenlandske medarbejdere
Ny skatteaftale med Frankrig fra 1. januar 2024
Skatteidentifikationsnummer for udenlandske medarbejdere
Forskudsopgørelsen 2024 – forkert skatterabat?
Skærpet indberetningspligt for danske virksomheder i 2024
Højesteretsdom om 15 %-reglen ved realkreditbelåning
Retten i Lyngby (tre dommere) har afsagt dom om beskatning af aktionærlån
The state of tax transparency in the Nordics
Tax reporting deadline for employee shares and acquisition of treasury shares

SKM-meddelelse
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Kompensationer

Bindende svar
Overdragelse af NFT'er til ægtefælleejet I/S kræver ikke værdiansættelse af de overdragne aktiver
Et "rug pull" udgør ikke et fradragsberettiget tab efter statsskatteloven
Skattefri anpartsombytning uden tilladelse - pengetankreglen - tilgodehavende ikke passiv kapital-anbringelse
Sammenlægning af selskaber - skattemæssige konsekvenser
Gruppeforsikring - tilbagebetaling af for meget opkrævet ydelse - skattefri

Domme
Udbyderhonorar - afskrivningsgrundlag - anskaffelsessum eller etableringsudgift
Fradrag for lønudgifter m.v. til uddelingsaktiviteter

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Boligejere: Tjek forskudsopgørelsen en ekstra gang

Overgangen til det nye system, hvor også grundskylden opkræves via forskudsopgørelsen, er ikke just forløbet smertefrit, og hverken Skatte- eller Vurderingsstyrelsen har været specielt klare i deres kommunikation.

BDO

For seniorer er det optimale pensionsindskud i år på 77.900 kr.

Er du topskattebetaler og født i 1969 eller tidligere, dækker skatten op til ca. 60 % af indbetalingen, hvis du her i december indskyder lidt ekstra på din pension for at udnytte maksimumfradraget, hvis dette ikke allerede er brugt.

BDO

At sidde i uskiftet bo, er ikke altid den optimale løsning

De voksende formuer giver et øget incitament til at overveje, hvilken skifteform der er bedst for en efterlevende ægtefælle. Det, der ved første øjekast forekommer mest naturligt, er ikke altid bedst i økonomisk forstand.

BDO

Ejerleder – stift fond, inden du emigrerer

Har I planer om at flytte til udlandet, men ikke besluttet, hvor I vil bosætte jer, kan I måske få hjælp fra en ny rapport, der giver overblik over personbeskatningen i hele 52 lande.

BDO

Blåstempling af skattefrit salg af ”omkategoriseret ejerbolig”

Flere nuværende og tidligere ejere af mindre land- og skovbrugsejendomme (5,5-15 hektar), modtog i foråret meddelelse i e-Boks fra Vurderingsstyrelsen om, at deres ejendom forventes omkategoriseret.

BDO

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…

Den seneste tid har budt på megen omtale i forhold til de kommende ejendomsvurderinger. Omtalen har sjældent været særlig positiv, fordi der forventes væsentlige stigninger i vurderingerne.

BDO

Lovændringer pr. 1. januar 2024: Fra indberetningskrav til boligtillæg, nye barselsregler og lempelser for udenlandske medarbejdere

En række arbejdsretlige lovændringer får betydning for danske arbejdsgivere. Vi giver et kort overblik over disse ændringer, og hvad det betyder for dig og dine medarbejdere.

Beierholm

Ny skatteaftale med Frankrig fra 1. januar 2024

Det Franske Parlament skal efter planen vedtage den nye dobbeltbeskatningsaftale med Danmark den 13. december 2023. Det ser derfor ud til, at den nye dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig får virkning fra den 1. januar 2024, da Danmark allerede i marts 2023 ratificerede aftalen.

Deloitte

Skatteidentifikationsnummer for udenlandske medarbejdere

Fra 1. januar 2024 har virksomheder ny indberetningspligt af skatteidentifikationsnummer (TIN) for medarbejdere, som har adresse i udlandet

EY

Forskudsopgørelsen 2024 – forkert skatterabat?

De nye forskudsopgørelser for 2024 rummer potentiale til efterfølgende skattesmæk for husejerne på grund af at skatterabatter på ejendomsskatterne er beregnet forkert.

EY

Skærpet indberetningspligt for danske virksomheder i 2024

Danske virksomheder har fra 2024 pligt til at indberette flere oplysninger end hidtil vedrørende deres medarbejdere med bopæl i udlandet.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om 15 %-reglen ved realkreditbelåning

Højesteret gav som landsretten Skatteministeriet medhold i, at realkreditbelåning af fire ejendomme udgjorde særlige omstændigheder, og at ejendommene derfor ikke kunne overdrages til skatteyderens to børn til en værdi svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %. 

Kammeradvokaten

Retten i Lyngby (tre dommere) har afsagt dom om beskatning af aktionærlån

Retten i Lyngby har i en sag om ligningslovens § 16 E blandt andet taget stilling til, om hovedanpartshaverens hævninger i datterselskabet kunne modregnes i vedkommendes tilgodehavender i koncernen. Retten tog også stilling til, om det var en sædvanlig forretningsmæssig disposition, da hovedanpartshaveren optog lån i sit datterselskab i forbindelse med køb af en ejendom fra datterselskabet.

KPMG Acor Tax

The state of tax transparency in the Nordics

In the past decade, companies’ approach to tax has increasingly been recognised as matter of public interest and as an indicator of responsible business conduct

KPMG Acor Tax

Tax reporting deadline for employee shares and acquisition of treasury shares

Are you prepared?

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Kompensationer

SKM2023.583.SKTST

Skatterådet har på mødet den 21. november 2023 fulgt Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62, stk. 1, jf. § 59 gives tilladelse til at indhente oplysninger om et pengeinstituts udbetaling af kompensationer til ikke-identificerede fysiske personer.

 

Bindende svar: Overdragelse af NFT'er til ægtefælleejet I/S kræver ikke værdiansættelse af de overdragne aktiver

SKM2023.587.SR

Spørger ejer i lige sameje et I/S med hans ægtefælle. Spørger påtænker at overføre en beholdning af NFT'er, som ejes af Spørger personligt, til I/S'et. Spørger ønsker i den forbindelse at få besvaret, hvilke værdiansættelsesprincipper, der skal ligge til grund for overdragelsen.

Skatterådet fandt, at ved overdragelse af NFT'er til det fællesejede interessentskab, overdrager Spørger reelt halvdelen af NFT'erne til sin ægtefælle, mens den anden halvdel, som følge af transparensprincippet fortsat er i behold hos Spørger. Således fandt Skatterådet, at der på grund af den tvungne succession ved overdragelse mellem ægtefæller og princippet om skatteretlig transparens, at der ikke skal ske en værdiansættelse af de overdragne aktiver.

 

Bindende svar: Et "rug pull" udgør ikke et fradragsberettiget tab efter statsskatteloven

SKM2023.586.SR

Spørger handler med NFT'er. I den forbindelse oplever Spørger ofte såkaldte "rug pulls" (snyderi). Spørger ønsker at få besvaret om det tab, som han lider ved rug pulls, er fradragsberettiget/ at anskaffelsessummen kan ansættes til 0 kr.

Skatterådet fandt, at NFT'erne er erhvervet i spekulationshensigt. Tab og gevinst skal derfor medregnes til indkomstopgørelsen efter reglerne i statsskatteloven. Fradragsret efter statsskatteloven for aktiver erhvervet i spekulationshensigt forudsætter, at der reelt er gennemført et salg, det vil sige en afståelse af aktivet. Skatterådet fandt, at der som følge af et rug pull ikke sker et salg. Således var det Skatterådets opfattelse, at der ikke er fradrag efter statsskatteloven ved et rug pull. Det er således ikke aktuelt at værdiansætte NFT'en til 0 kr.

 

Bindende svar: Skattefri anpartsombytning uden tilladelse - pengetankreglen - tilgodehavende ikke passiv kapital-anbringelse

SKM2023.585.SR

A planlagde et generationsskifte af sin virksomhed til sine to børn. Det ønskedes i den forbindelse bekræftet, at tilgodehavendet fra salg og tjenesteydelser i H1 A/S ikke skulle medregnes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. H1 A/S' hovedaktivitet var køb og salg af brugte biler. I tilfælde af salg, hvor køber ikke kunne opnå ekstern finansiering, tilbød selskabet i nogen tilfælde at sælge på kredit. Finansieringen blev tilbudt på låneaftaler med en løbetid på 5 år. I gennemsnit var tilgodehavendet dog indfriet i løbet af 12-18 måneder. Der blev taget ejendomsforbehold i de biler, som blev solgt på kredit. Skatterådet kunne bekræfte, at tilgodehavendet fra salg og tjenesteydelser i H1 A/S ikke skulle medregnes som passiv kapitalanbringelse efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, ved en overdragelse af A's anparter i H3 Holding ApS. Skatterådet havde ved afgørelsen særligt henset til, at det var en traditionel del af brugtvognsmarkedet, at bilforhandlere tilbød finansiering til sine kunder, at de pågældende tilgodehavender typisk blev indfriet indenfor en periode på 12-18 måneder, at finansieringen alene blev tilbudt i de tilfælde, hvor anden finansiering ikke kunne opnås, samt at finansieringsmuligheden var nødvendig for, at virksomheden kunne sælge de pågældende biler.

 

Bindende svar: Sammenlægning af selskaber - skattemæssige konsekvenser

SKM2023.582.SR

Spørger 1, der var et skattefritaget varmeværk efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og Spørger 2, der var skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, påtænkte at sammenlægge deres aktiviteter. Da selskaberne var underlagt forskellige skattepligtsbestemmelser, blev det påtænkt, at sammenlægningen af de to selskaber skulle gennemføres ved en nærmere beskrevet model, der bestod af tre trin. Selskaberne ønskede klarhed over de skattemæssige konsekvenser af at anvende den påtænkte model.

Skatterådet bekræftede, at sammenlægningen kunne ske, uden at der derved blev udløst skattebetalinger ved Spørger 1 som det modtagende selskab. Skatterådet bekræftede desuden, at sammenlægningen ikke havde nogen skattemæssige konsekvenser for de nuværende andelshavere i Spørger 1 og Spørger 2.

 

Bindende svar: Gruppeforsikring - tilbagebetaling af for meget opkrævet ydelse - skattefri

SKM2023.581.SR

Spørger (Kreditor) havde indgået en gruppeforsikring med Forsikringsselskabet, hvor Kreditor tilbød sine låntagere (de forsikrede kunder) dækning af deres løbende ydelse på deres lån i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, fx ufrivillig arbejdsløshed. Forsikringsselskabet betalte låneydelsen direkte til Kreditor. Kunden havde ved oprettelse af kreditorforsikringen ikke fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, jf. ligningslovens § 5, idet der ikke forelå en retlig bindende forpligtelse for kunden til at betale renterne i ledighedsperioden m.v. Skatterådet bekræftede, at beløb tilbagebetalt til kunden, som følge af deres fejlagtige indbetaling af låneydelse, skulle anses som skattefri for kunderne.

 

Dom: Udbyderhonorar - afskrivningsgrundlag - anskaffelsessum eller etableringsudgift

SKM2023.588.BR

Sagen handlede om opgørelsen af den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for et vindmølleanlæg. Tvisten angik, om et vederlag til projektudbyderen - bortset fra et mindre, skønsmæssigt ansat beløb, der var uomtvistet - kunne indgå i anskaffelsessummen ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget eller var etableringsudgifter.

Der var ikke holdepunkter for at anlægge en anden vurdering for et investeringsprojekt som det, sagen angik, end hvad der fulgte af Højesterets praksis om den tilsvarende problemstilling vedrørende opgørelsen af den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for fast ejendom, hvor der efter reglerne i afskrivningsloven ikke kan medregnes udgifter til den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt, da disse i stedet må anses som etableringsudgifter, der ikke kan medregnes i anskaffelsessummen.

Det var desuden den skattepligtige, der havde bevisbyrden for, at - og hvor stor en del af - udgiften til projektudbyderen, der kunne medregnes som en del af anskaffelsessummen.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen var det ikke godtgjort, at der var grundlag for at antage, at den bistand, som vederlaget til projektudbyderen angik, havde tilført vindmøllerne en højere værdi ud over den andel, der var uomtvistet. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn over, hvor stor en andel af vederlaget til projektudbyderen, der kunne medregnes i den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum.

Retten tog herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

 

Dom: Fradrag for lønudgifter m.v. til uddelingsaktiviteter

SKM2023.584.ØLR

Spørgsmålet i sagen var, om en forening i indkomstårene 2008-2018 havde fradragsret efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, for lønudgifter m.v., der medgik til opfyldelse af det vedtægtsmæssige formål om at uddele af foreningens formue - uddelingsaktiviteter. Foreningen havde for indkomstårene 2015-2018 nedlagt subsidiær påstand om fradrag for udgifterne i medfør af det udvidede driftsomkostningsbegreb for fonde og foreninger.

Landsrettens flertal fandt, at med den anførte angivelse i lovmotiverne af, hvad der i ligningslovens § 8 N, skulle forstås ved erhvervsmæssige lønudgifter, sammenholdt med det i øvrigt anførte i lovmotiverne, havde foreningen fradragsret for de omhandlede lønudgifter m.v. i medfør af ligningslovens § 8 N.

Landsrettens mindretal fandt, at der hverken i medfør af ligningslovens § 8 N eller det udvidede driftsomkostningsbegreb for fonde og foreninger var fradragsret for de omhandlede lønudgifter m.v.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Landsrettens dom stadfæstes, i sag om værdiansættelse af fire ejendomme, som appellanternes far overdrog til appellanterne, og gaveafgift efter boafgiftsloven

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0051835
Aktieindkomst
Klagen vedrører beskatning af aktieindkomst og fristgennembrud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-11-2023

Journalnr: 22/0112191
Diverse forhold
Klagen vedrører nægtet afskrivning på indretning af lejede lokaler samt nægtede fradrag for udgifter til vin, kontor i hjemmet, telefon og internet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2023

Journalnr: 23/0036535
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af udenlandsk kapitalindkomst og samtidigt har givet nedslag for betalt udenlandsk skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-11-2023

Journalnr: 23/0003223
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2015. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2007 – 2015, idet betingelserne for at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært anses for opfyldt.
Afsagt: 08-11-2023

Journalnr: 22/0033629
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og har ikke anset klageren for berettiget til at anvende grænsegængerreglerne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-11-2023

Journalnr: 22/0066173
Indberetning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt en forening at ændre indberetningen af fradrag for indbetaling til godkendte foreninger til 0 kr. en person. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2023

Journalnr: 18/0011344
Manglende indtægtsførsel
Klagen vedrører forhøjelse af manglende indtægtsførte lejeindtægter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 14-11-2023

Journalnr: 17/0991253
Markedsleje og kapitalindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af lejeindtægter til markedsleje og beskatning af kapitalafkast. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedr. lejeindtægter og hjemviser fsv. angår kapitalafkast.
Afsagt: 09-11-2023

Journalnr: 19/0078423
Nedsættelse af resultat
Klagen vedrører nedsættelse af resultat af virksomhed efter skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-11-2023

Journalnr: 22/0089259
Rejsegodtgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset udbetalt rejsegodtgørelse for skattepligtig indkomst. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse og hjemviser sagen til behandling i 1. instans for så vidt angår den subsidiære påstand om, at klageren er berettiget til et rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7.
Afsagt: 09-11-2023

Journalnr: 21/0049774
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdi af ejendom overdraget til datter (halvdelen). Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 07-11-2023

Journalnr: 21/0045449
Eftergivelse af gæld
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-11-2023

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 11-12-2023 - 09-01-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 21-12-2023 dom i C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - indførelse af en afgift, som pålægges kreditinstitutters passiver, med henblik på at finansiere den nationale sociale sikringsordning - påstået forskelsbehandling af udenlandske kreditinstitutters filialer - direktiv 2014/59/EU - regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - anvendelsesområde

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v., BEK nr 1492 af 06/12/2023. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

COM (2023) 532
Oprettelsesdato: 04-12-2023
Høringsfrist: 04-12-2023

Bekendtgørelse om overførsel af aktiesparekontoen til et andet institut
Oprettelsesdato: 06-12-2023
Høringsfrist: 05-01-2024

 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 5 Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).
Vedtaget den 7. december 2023

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 4 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.).

Bilag

Bilag 9

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 10

1. udkast til betænkning

Bilag 11

Henvendelse af 5/12-23 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC om yderligere kommentar til lovforslagets indflydelse på importen af autocampere

Bilag 12

Meddelelse om udskudt betænkningsafgivelse

Bilag 13

2. udkast til betænkning

Bilag 14

3. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/10-23 fra Autofair ApS om foretræde vedrørende frist for udførsel ved eksport af køretøjer

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-23 fra Autofair ApS om plancher anvendt under foretræde den 15. november 2023 om frist for udførsel ved eksport af køretøjer

Spm. 3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-23 fra Dansk Autocamper Import, DACI om bemærkninger til lovforslaget om ændring af registreringsafgiftsloven

Spm. 4

Spm. om at redegøre for, hvorfor gebyret for anmodning om eksportgodtgørelse fremgår som et gebyr af fiskal karakter hos Finansministeriet, når gebyret alene skulle være omkostningsdækkende

Spm. 5

Spm. om at redegøre for baggrunden for, at gebyret på 1.950 kr. pr. køretøj blev hævet til 2.350 kr.

Spm. 6

Spm. om at kommentere på Danske Advokaters høringssvar

Spm. 7

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til det af Danske Advokater anførte om, at kravet om øget sikkerhedsstillelse vil få den modsatte effekt af det, der ønskes

Spm. 8

Spm. om at uddybe ministerens bemærkninger til høringssvaret fra Danske Advokater vedrørende den del af lovforslaget, der vedrører udvidet anvendelse af særlig procedure i visse afgørelsessager på motorområdet

Spm. 9

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til kritikken, som fremføres af Advokatsamfundet om, at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv bør være muligt at berigtige fejl i månedsangivelser over afgiftsberigtigede køretøjer inden for den ordinære forældelsesfrist

Spm. 10

Spm. om ministerens holdning til Advokatsamfundets forslag om, at virksomhederne bør kunne indsende korrektioner til Køretøjsregisteret manuelt, så de kan efterprøves – i stedet for helt at afskære dem adgang til berigtigelse af fejl

Spm. 11

Spm. om ministeren er enig i, at konsekvenserne af de foreslåede ændringer for autocampere i forhold til ændret omregningsmetode fra egenvægt ikke er tilstrækkeligt belyst

Spm. 12

Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved den del af lovforslaget, som omhandler § 1, nr. 6 og konsekvenser heraf i § 3, udskilles i et selvstændigt lovforslag

Spm. 13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/11-23 fra Danmarks Frie Autocampere vedrørende foretræde om import af autocampere

Spm. 14

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-23 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC om yderligere kommentar til lovforslagets indflydelse på importen af autocampere

L 5 Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).

Bilag

Bilag 13

Revideret paragrafnøgle til erstatning af den paragrafnøgle, der indgår som bilag 3 til L 5 som fremsatFølgebrev - rev. paragrafnøgle til L 5 (pdf-version)
L 5 - revideret paragrafnøgle (pdf-version)

L 52 Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet).

Bilag

Bilag 5

Betænkning afgivet den 6. december 2023

Almindelig del

Bilag

Bilag 66

Henvendelse af 1/12-23 fra FRAK om frikort for unge i alderen 13-14 år

Bilag 67

Skatteankestyrelsens halvårsrapport - 1. halvår 2023

Bilag 69

Forslag vedrørende kontrol af implementeringen af flerårige forlig og aftaler

Bilag 72

Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. december 2023 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalget

Bilag 73

Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om indførelse af et hovedkontorbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder fremsat af Europa-Kommissionen den 12. september 2023

Bilag 74

Henvendelse af 6/12-23 fra Per Frederik Nielsen Lund, Grenaa, om lovforslag L 9, om urimelige rentetilskrivninger på gæld der ikke er inddrivelsesparat

Bilag 75

Henvendelse af 6/12-23 fra Karina Annesen, Gesten, om problemer med de nye ejendomsvurderinger

Spørgsmål og svar

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt grundværdien for enfamiliehuse, hvor det i princippet er muligt at opføre etageejendomme jf. planloven, vil blive vurderet ud fra vurderingsprincipperne for grundværdier for etageejendomme, jf. reglerne i ejendomsvurderingslovens § 19 A?  Svar  

Spm. 15

Kan ministeren bekræfte, at Kammeradvokaten har faktureret Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 66.000 timer i forbindelse med udviklingen og omlægningen af det nye ejendomsvurderingssystem? Hvis det ikke er tilfældet, bedes ministeren oplyse, hvor mange timer Kammeradvokaten har faktureret i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem. Ministeren bedes herudover oplyse, hvad prisen for Kammeradvokatens arbejde har været.  Svar  

Spm. 34

Vil ministeren med udgangspunkt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 356, folketingsåret 2022-23 (2. samling) oplyse, hvordan udviklingen har været for 10. decil og 91.-100. percentil de seneste 10 år?  Svar  

Spm. 37

Hvor meget har de danske rederier (opdelt i DAS og DIS) betalt i virksomhedsskat (opdelt på tonnageskat og selskabsskat af anden indkomst) i perioden 2014-2022 (begge år inklusive, opgjort år for år)? Hvad er det skønnede skattetab for staten pr. år i den efterspurgte periode, hvis rederierne med samme aktivitet havde betalt almindelig selskabsskat af hele deres aktivitet?  Svar  

Spm. 38

Hvad er rederiernes anslåede regnskabsmæssige resultat for rederier omfattet af tonnagebeskatning i perioden 2014-2022 (begge år inklusive, opgjort år for år)? Opgørelsen bedes udarbejdet efter samme metode som i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 337 (folketingsåret 2010-11, 1. samling)? Hvis der i svaret henvises til svaret på spørgsmål S 1637 af 21. december 2004 bedes dette uddybet og det oprindelige svar vedlagt.  Svar  

Spm. 46

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at ejere af små og mindre landbrugsejendomme ikkeblev varslet om en kommende omkategorisering i 2021, sådan at al dokumentation forlandbrugsmæssig drift fra 2021 kunne have dannet baggrund for at bibeholdelandbrugskategori i 2023? Vil ministeren endvidere oplyse sin holdning til, at “2021 ikke står til at redde”, fordi ejere af små og mindrelandbrugsejendomme ikke af de ansvarlige myndigheder var varslet rettidigt om omkategoriseringen?  Svar  

Spm. 49

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at al landbrugsjorden, tilhørende en landbrugsejendom, skifter kategori til erhverv, fordi ejer anvender 50 m2 af boligen til opbevaring af erhvervsmæssigt malergrej?  Svar  

Spm. 50

Vil ministeren redegøre for, hvilke høringsparter, overvejelser og argumenter, der ligger til grund for grænsen af heste i Vurderingsstyrelsens styresignal om fastlæggelse af praksis vedrørende juridisk kategorisering og samtidig præcisere årsagen til dette antal?  Svar  

Spm. 51

Vil ministeren redegøre nærmere for Vurderingsstyrelsens inddeling af afgrøder i intensive/ekstensive - højintensive/lavintensive og hvorvidt denne inddeling svarer til en underkendelse af vedvarende græs, permanent græs og braks betydning for klima? Der henvises til, at vedvarende græs, permanent græs og brak samt upløjet landbrugsjord optimerer lagring af CO2, og at EU udbetaler ekstra støtte for permanent/vedvarende græs og brak.  Svar  

Spm. 52

Vil ministeren, i henhold til Vurderingsstyrelsens uddannelsesprocedure, redegøre for udtrykket “dyrkningen er ofte forbundet med større investeringer og kan være mere arbejdskrævende” og præcisere, hvor mange penge, der bør investeres og hvor mange arbejdstimer dyrkningen bør fordre? Vil ministeren endvidere redegøre for udtrykket “den landbrugsmæssige anvendelse skal være af et vist omfang”, herunder præcisere hvor meget “drift af et vist omfang” er, samt redegøre for udtrykkene ”egentlig landbrugsdrift”, “væsentlig landbrugsdrift” og “kartofler i større stil”?  Svar  

Spm. 74

Vil ministeren redegøre for, hvor mange ejendomme fordelt på ejendomme med bopælspligt (helårsstatus) og frihedsboliger/sommerhuse, der ligger på lejet grund i Danmark?  Svar  

Spm. 75

Vil ministeren redegøre for det rimelige i, at en lejer af et hus på en grund i Greve, hvor det af den tinglyste lejekontrakt fremgår, at den kvartalsmæssige leje er 10 procent af grundværdien, som følge af de nye ejendomsvurderinger for tredje kvartal 2022 må se sin leje stige fra 22.985 kr. til 187.150 kr., fordi grundværdien i det nye system er vurderet fra 919.400 kr. til 7.486.000 kr.? Vil ministeren herudover redegøre for, om der lovgivningsmæssigt kan gøres noget i forhold til ovenstående situation? Kunne det f.eks. lovgivningsmæssigt bestemmes, at lejen fortsat skal beregnes efter den nugældende vurdering og først kan justeres i forhold til den nye vurdering ved skift af lejer, som det er tilfældet med husejere, der betaler ejendomsskat af den nuværende vurdering, og hvor betaling på baggrund af de nye vurderinger først træder i kraft ved ejerskifte?  Svar  

Spm. 79

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 28 (2022-23, 2. samling), således at svaret tager højde for de forudsatte personskattelettelser i 2030-planen? Det ønskes samtidig tilføjet, hvilke indkomstgrænser der afgrænser indkomstdecilerne.  Svar  

Spm. 80

Er det korrekt forstået, at der ved 2030-planen er ændret på provenuberegningerne og vil ministeren på den baggrund opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 221 (2022-23, 2. samling)?  Svar  

Spm. 81

Er det korrekt forstået, at der ved 2030-planen er ændret på provenuberegningerne og vil ministeren på den baggrund opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 359 (2022-23, 2. samling)?  Svar  

Spm. 82

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 358 (2022-23, 2. samling), således at svaret tager højde for de forudsatte personskattelettelser i 2030-planen?  Svar  

Spm. 83

På det åbne samråd i Skatteudvalget den 12. oktober 2023 om skæve ejendomsvurderinger nævnte skatteministeren, at ministeriet er i gang med at udarbejde en analyse, der blandt andet definerer, hvornår der er tale om åbenlyse fejl og meget skæve ejendomsvurderinger. Vil ministeren oversende denne analyse til Folketinget, når den er udarbejdet?  Svar  

Spm. 84

Vil ministeren på baggrund af ministerens mundtlige besvarelse af spørgsmål S 76 om ejendomsvurderingsloven den 25. oktober 2023 uddybe sit svar på spørgsmålet om: ” …det er korrekt forstået, at ministeren mener, at vurderingen og dermed også etageejendommens grundværdi med det her nye system i højere grad er baseret på virkeligheden, altså markedsværdien, i forhold til det gamle system.”, hvor ministerens svar lyder, ” … at det nye system er i bedre overensstemmelse med de faktiske handelspriser end det gamle system.”? Vil ministeren herudover især uddybe, hvorledes denne bedre sammenhæng med de faktiske handelspriser hænger sammen med indførelsen af en ny vurdering i ejendomsvurderingsloven § 19 a, hvor det i bemærkningerne til lovforslaget L 71 (folketingsåret 2019-20) på side 60 og 61 fremgår, at ”Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at grundværdien, der for ejerlejligheder skal afspejle slutbrugerens værdifastsættelse af grunden, vil skulle fastsættes ved, at bygningsværdien som nyopført trækkes fra ejendomsværdien som nyopført”, og ”For ejerlejligheder eksisterer der ikke empiri om den endelige slutbrugers værdiansættelse af bygnings- eller grundværdien.”?  Svar  

Spm. 85

Vil ministeren redegøre for, hvornår regeringen planlægger at forhøje forsknings- og udviklingsfradraget som beskrevet i regeringens 2030-plan?  Svar  

Spm. 86

Vil ministeren oplyse, om regeringen planlægger at fjerne det nuværende loft over forsknings- og udviklingsfradraget?  Svar  

Spm. 87

Hvilke prognoser for grundværdierne blev de endelige grundskyldspromiller i L 113 (2022-23, 2. samling) fastsat på baggrund af, og hvordan afviger disse prognoser fra senest opdaterede prognoser? Svaret bedes oplyst i et kommunefordelt skema.  Svar  

Spm. 92

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af det umiddelbare provenutab ved regeringens skatteudspil, der vil gå til personer med indkomster henholdsvis over og under ½ mio. kr., 750.000 kr. og 1 mio. kr. om året?  Svar  

Spm. 96

Vil ministeren kommentere den internt omdelte henvendelse af 9. november 2023 fra T. C-C., SAU alm. del - jf. bilag 46?  Svar  

Spm. 99

Vil ministeren gøre rede for den skattebesparelse i forbindelse med generationsskifte, der opnås for virksomheder med en værdiansættelse på henholdsvis 2,5, 5 og 10 mio. kr. ved forhøjelse af bundfradrag til henholdsvis 1, 2 og 3 mio. kr. med udgangspunkt i boafgift og gaveafgift på henholdsvis 10 og 15 procent?  Svar  

Spm. 114

Vil ministeren udvide ”Typeeksempler for virkninger af omkategorisering fra landbrugsejendom til ejerbolig” (skm.dk) med ejendomme på henholdsvis 10, 12 og 14 hektar fordelt på kommuneniveau?  Svar  

Spm. 115

Vil ministeren vurdere, om det er rimeligt, at ejendomme der fortsat har landbrugspligt omkategoriseres til ejerboliger?  Svar  

Spm. 117

Vil ministeren give en status for arbejdet med at indføre en ny naturkategori i forhold til ejendomsbeskatning?  Svar  

Spm. 119

Kan ministeren redegøre for de provenumæssige virkninger, hvis muligheden for skattemæssig succession udvides til mikrovirksomheder, dvs. virksomheder som ikke må overstige to af tre følgende punkter på balancetidspunktet i løbet af to regnskabsår: 1) en balancesum på 2,7 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 5,4 mio. kr. og 3) 10 heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret?  Svar  

Spm. 153

Vil ministeren kommentere artiklerne ”Ens huse får vidt forskellige ejendomsvurderinger med millioner til forskel” og ”På flere veje i hovedstaden står boligejere med et mysterium” fra Politiken den 12. november 2023, og vil ministeren ud fra artiklerne redegøre for:- Hvordan to ens huse kan blive vurderet så forskelligt?- Hvorfor man lægger så meget vægt på, om der er oliefyr, at det øjensynligt kan medføre en forskel i ejendomsvurderinger på flere hundrede tusinde kroner, hvilket er langt mere end det koster at skifte til anden opvarmningskilde?- Om ministeren ikke er enig i, at to ens rækkehus eller dobbelthuse burde blive vurderet tæt på det samme beløb? - Om det ikke er et retssikkerhedsmæssigt problem, at husejerne bliver beskattet så forskelligt af noget, som burde være mere ens?  Svar  

Spm. 154

Vil ministeren redegøre for provenukonsekvenserne ved at indføre mulighed for overførsel af bundfradrag for topskat mellem ægtefæller og registrerede partnere? Svaret bedes opgjort som tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 155

I ”Aftale om tryghed om boligbeskatningen” fra maj 2017 indgår et punkt 5 om ”Tilbageførsel af merprovenu ud over det forudsatte”, som indebærer, at ”utilsigtede stigninger i boligskatterne modsvares af lavere boligskatter”. Vil ministeren svare på, hvornår man fastsætter den initiale profil for det forventede provenu fra boligskatterne over tid, som er grundlaget for at vurdere, om boligskatterne overstiger det forventede provenu?  Svar  

Spm. 156

Vil ministeren oplyse, hvad status er på arbejdet med forslaget om en godtgørelsesbestemmelse for mindre fejl i forbindelse med tinglysningsekspedition, som Skatteministeriet bebudede, vil blive analyseret og overvejet nærmere med henblik på senere lovgivning i høringsskemaet til L 103 Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.), som blev sendt til Skatteudvalget 14. november 2018?  Svar  

Spm. 157

Vil ministeren bekræfte, at hele skatteudvalget vil få oversendt afrapporteringen fra den eksterne ekspertarbejdsgruppe, der skal analysere den vedtagne model for vurdering af erhvervsgrunde, som det er aftalt i Aftale om øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger af 10. november 2023?  Svar  

Spm. 158

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 7. december 2023 om utilsigtede konsekvenser ved de nye ejendomsvurderinger, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F og G.  Svar  

Spm. 159

Idet der henvises til artiklen ”Retsordførere: Manglende krav til bandemedlemmer er en ”fadæse”” (Berlingske Tidende, den 3. november 2023) anmodes ministeren om at oplyse, hvorfor der åbenbart ikke stilles vilkår - eksempelvis om kriminalitetsfri adfærd - i forbindelse med en gældseftergivelse til kriminelle?  Svar  

Spm. 160

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om utilsigtede konsekvenser af de nye ejendomsvurderinger den 7. december 2023 redegøre for, hvilken betydning det vil have for de nye grundværdivurderinger, hvis der er en tinglyst kontrakt på grunden, som er uopsigelig i f.eks. 75 år?  Svar  

Spm. 161

Vil ministeren sørge for, at boligejere på lejet grund får samme rettigheder til at få revurderet den lejede grund, som grundejere har, så boligejere på lejet grund hurtigt kan få klarhed over deres situation?  Svar  

Spm. 162

Vil ministeren evt. med bidrag fra relevante ministre redegøre for retsgrundlaget for lejekontrakter vedrørende grunde, herunder redegøre for om lejere af grunde er omfattet af lejeloven samt om der er en regel for, hvad udlejere maksimalt må kræve for en lejet grund f.eks. 10 pct. af grundværdien? Er der i denne henseende forskel på reglerne for helårsboliger på fremmed grund og sommerhuse på fremmed grund?  Svar  

Spm. 163

Vil ministeren opgøre, hvordan grundværdivurderingerne har udviklet sig for helårsboliger på fremmed grund i forhold til den gamle vurdering? Der henvises til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 74.  Svar  

Spm. 164

Vil ministeren evt. med bidrag fra relevante ministre redegøre for, om en udlejer skal tilbagebetale den for meget betalte leje til lejeren, hvis lejeren af en grund med en kontrakt om, at der i leje skal betales 10 pct. af grundværdien, har fået en lejestigning som følge af en ny højere foreløbig vurdering af grundværdien, og den endelige vurdering af grundværdien efterfølgende viser sig at være lavere end den foreløbige vurdering? Hvis det er tilfældet, hvad skal en lejer i givet fald være opmærksom på for at få den for meget betalte leje tilbagebetalt?  Svar  

Spm. 165

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 419 (2022-23, 2. samling) og SAU alm. del – spørgsmål 21 redegøre for, om han også vil afvise at fremlægge algoritmer og beregningsgrundlag brugt til ejendomsvurderingerne for en ekspertgruppe og i givet fald med hvilken begrundelse?  Svar  

Spm. 166

Kan ministeren anerkende, at lukketheden vedrørende algoritmer, data m.v. brugt til ejendomsvurderingerne kan medføre, at fejl ikke opdages?  Svar  

Spm. 167

Hvordan mener ministeren, at indsigt i algoritmer m.v. bag ejendomsvurderingerne principielt adskiller sig fra kravet om, at FM ikke må afvise indsigt i algoritmerne i ADAM, herunder i lyset af at Vurderingsstyrelsen ikke behøver lægge persondata frem for at give indblik i modellen?  Svar  

Spm. 168

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at indføre en ekstra selskabsbeskatning på overnormal profit på 5 pct? Skattebasen bedes opgjort ved overnormal profit defineret som profit, hvor egenkapitalforrentningen overstiger hhv. 10 pct., 15 pct. og 20 pct. Skatten beregnes som en progressiv selskabsbeskatning, det vil sige, at det er kun den del af profitten, der defineres som ”overnormal”, ud fra ovennævnte definition, der beskattes med en ekstra selskabsskat på 5 pct. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for alle årene 2024-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2024-niveau og 2024-priser. Vil ministeren slutteligt redegøre for, hvilke brancher der vil bidrage med provenu ved indførelse af denne ekstra selskabsbeskatning?  Svar  

Spm. 395

Vil ministeren bekræfte, at grundværdien for enfamiliehuse, herunder visse landejendomme, vil blive ansat til grundens handelspris i ubebygget stand, såfremt planloven ikke tillader andre former for bygninger på grunden? Er det derimod muligt at bygge en etageejendom på grunden, og vurderer Vurderingsstyrelsen, at det vil være den bedste økonomiske anvendelse af grunden, så vil grundværdien i stedet blive ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 19 A, der fastsætter vurderingsprincipperne for grundværdier for etageejendomme? Ministeren bedes videre bekræfte, at grundværdien for etageejendomme i mange tilfælde vil være højere end den pris, som en investor vil være villig til at give for byggegrunden i ubebygget stand, jf. bemærkningerne til L 71 (2019-2020). Det vil sige, at grundværdien er højere end den pris, som sælger kan få for grunden (i ubebygget stand). Vil ministeren videre bekræfte, at dette forhold i sig selv kan lede til, at de nye grundvurderinger overstiger ejendomsværdien for enfamiliehuse og landejendomme, hvor det er muligt at opføre etageejendomme på grunden?  Svar  

Spm. 421

Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk der anvendes til at kontrollere kiosker/grønthandlere/vej-selv-slikbutikker m.v. for sort arbejde, illegal arbejdskraft, afgiftssvindel, momssvindel, hæleri og andre former for ulovlig omsætning, herunder hvor mange kontrolbesøg der er gennemført m.v.? Ministeren bedes herunder oplyse specifikt, hvor der konstateres svindel i de enkelte varegrupper (chokolade- og sukkervarer, alkohol, tobak, nikotinprodukter, samt ulovlige produkter som puff bars, lattergas og medicin m.v.)  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. US 27

Om toptopskatten.