![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Værdiansættelse af fast ejendom – Genoptagelse
Hvordan behandles en gældseftergivelse i et selskab?
Dom med vidtgående konsekvenser for transfer pricing-dokumentationen
Optimer lukningen af selskaber
Nyt styresignal på generationsskifte af udlejningsejendomme
Vestre Landsret har afsagt dom i den første domstolssag i Panama Papers-komplekset
Højesteret har givet Skatteministeriet medhold i stor transfer pricing-sag
Gaveafgift ved overdragelse af stuehus på landbrugsejendom
Principiel landsretsdom om fortolkningen af fradrag for ”forsøgs- og forskningsvirksomhed” ifølge ligningslovens § 8 B
Spørgsmål og svar
Skatteyder var ikke rette indkomstmodtager
Udkast til styresignal
Straffesag og klagesag om samme forhold - justering af praksis. Udkast til styresignal
Bindende svar
Almennyttig fond - opførelse og udleje af bygning til anden fond - visse omkostninger fradragsberettigede som almennyttig intern uddeling
Arbejdsophold i Irak - Ferieophold i Spanien -Rotationsordning - Ligningslovens § 33 A
Kryptovaluta - låsning / frigivelse af indskud - ikke realisering
Afgørelser
Fradrag for udgifter til salgsprovision til tour guides
Hjemmel til beskatning af fond i forbindelse med udlodning af den bundne kapital ved fondens opløsning
Nyt fra domstol.dk
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmVærdiansættelse af fast ejendom – Genoptagelse Værdiansættelse af fast ejendom ved familieoverdragelser og i dødsboer kan som udgangspunkt fastsættes inden for intervallet +/- 15% af den seneste offentlige vurdering for ejendomme, hvor der ikke foreligger en ny vurdering efter Ejendomsvurderingsloven. |
EYHvordan behandles en gældseftergivelse i et selskab? Inden en aftale om gældseftergivelse indgås, er det vigtigt at kende de skattemæssige konsekvenser. |
EYDom med vidtgående konsekvenser for transfer pricing-dokumentationen Dommen omhandler en tvist om armslængdeprisen for ind- og udlån af medarbejdere og prisen for anvendelse af koncernens immaterielle aktiver. |
EYOptimer lukningen af selskaber Timingen er altafgørende for en succesfuld nedlukning eller opløsning af selskaber. |
EYNyt styresignal på generationsskifte af udlejningsejendomme Skattemyndighedernes nye styresignal giver større klarhed over generationsskifte af udlejningsejendomme til gavn for skatteyderen. |
KammeradvokatenVestre Landsret har afsagt dom i den første domstolssag i Panama Papers-komplekset Et selskab stiftet i Panama var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, og hovedaktionæren blev derfor beskattet af overførsler fra selskabet til hovedaktionærens datter. |
KammeradvokatenHøjesteret har givet Skatteministeriet medhold i stor transfer pricing-sag Højesteret har den 6. september 2023 givet Skatteministeriet medhold i en transfer pricing-sag vedrørende en skattemæssig forhøjelse på ca. 1,3 mia. kr. af Mærsk Olie og Gas A/S. Skatteministeriet havde anket Østre Landsrets dom, som Højesteret altså ændrede på. |
KammeradvokatenGaveafgift ved overdragelse af stuehus på landbrugsejendom Højesteret har afsagt dom i en sag om betaling af gaveafgift af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der blev gaveoverdraget med skattemæssig succession. |
KammeradvokatenLandsretten fandt, at et selskab ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifter på i alt ca. 12 mio. kr., som var afholdt i tilknytning til virksomhedens IT-systemer, havde vedrørt udviklingsarbejde af en sådan kvalificeret og nyskabende karakter, at udgifterne var fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, om udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det er den første landsretsdom om fortolkning af ligningslovens § 8 B, stk. 1. |
TVC AdvokatfirmaNår en skattesag eller afgiftssag opstår, rejses der helt naturligt en række spørgsmål. Vi kan give alle svarene og nogle får du her. |
TVC AdvokatfirmaSkatteyder var ikke rette indkomstmodtager Grundet en fornøden tilrettelagt bevisførelse i klageinstansen, blev Skattestyrelsens forhøjelser annulleret i en sag omhandlende uregistreret virksomhed |
Styresignalet justerer kriterierne i Den juridiske vejledning afsnit A.C.3.4.4 om behandling eller berostillelse af straffesager i Skattestyrelsen, når der er en klagesag over den underliggende materielle afgørelse.
Hovedreglen efter de gældende kriterier er, at straffesagen afventer afgørelse i klagesagen. Efter justeringen af kriterierne vil hovedreglen være, at straffesag og klagesag kan behandles sideløbende.
Behandling af straffesagen kan, som hidtil, efter en konkret vurdering afvente afgørelsen i klagesagen.
Skatteankestyrelsen og klageorganerne kan, som hidtil, efter en konkret vurdering lade behandlingen af klagesagen afvente udfaldet af straffesagen.
Det kunne bekræftes, at den påtænkte Ejendomsfond A skulle anses som almennyttig i skattemæssig henseende, hvis den af fonden planlagte anlagte og opførte bygning med grund m.v. blev udlejet til en anden fond, som skulle yde omsorg for mennesker i form af drift af hospice, palliativ behandling og omsorg.
Det kunne desuden bekræftes, at den påtænkte Ejendomsfond A kunne anvende tidligere foretagne hensættelser til omkostninger til at erhverve, anlægge og opføre en bygning til udleje til ovennævnte formål forudsat, at omkostningerne ikke kunne fradrages på anden måde. Omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse og udlejning mv. af en ejendom til udleje til ovennævnte formål kunne ikke fradrages som en almennyttig intern uddeling.
Såfremt en udgift opfyldte ovennævnte betingelser for at kunne fradrages som en intern uddeling, kunne fonden optage lån til at afholde udgiften, og fradrage de enkelte afdrag som en intern uddeling. Det blev forudsat, at udgiften ikke kunne fradrages på anden måde.
Spørger var ansat i en udenlandsk koncern og havde et arbejde, som udelukkende kunne udføres i Irak på en såkaldt rotationsordning. Spørger havde derfor under normale omstændigheder 28 dage med uafbrudt arbejde i Irak og derefter 28 dage fri.
Alt arbejde blev udført i Irak, og intet af arbejdet blev udført i Danmark. I de 28 dage hvor spørger havde fri, var han i Danmark, dog således at opholdsbetingelsen om 42 dage blev overholdt, og de resterende dage opholdte spørger sig i Spanien, hvor han havde et sommerhus.
Det var Skatterådets opfattelse, at spørgers ophold i Irak havde en direkte sammenhæng med arbejdsgiverens forhold, idet arbejdet kun kunne udføres i Irak, og spørger var ansat til at udføre arbejdet i Irak.
Herudover var det desuden Skatterådets opfattelse, at spørgers ophold i Spanien i form af ferie og fritid set i forhold til arbejdet for spørgers arbejdsgiver i Irak ikke ville afbryde lempelsesperioden efter ligningslovens § 33 A.
Skatterådet kunne derfor bekræfte, at spørger i perioden, hvor han arbejdede i Irak, var berettiget til fuld skattenedsættelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1.
Spørger ønskede at foretage indskud af kryptovaluta på tjenesten Nexo.io, for at modtage et procentmæssigt afkast på disse indskudte kryptovaluta ved at låse sine kryptovaluta i en periode, da man kunne modtage et større procentmæssigt afkast sammenlignet med, hvis man ikke låste sit indskud i en periode.
Det pågældende indskud blev foretaget i kryptovaluta, der skattemæssigt skulle anses for et formuegode, jf. statsskattelovens § 4, sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Spørger skulle endvidere anses for at have foretaget indskuddet i spekulationshensigt. Det var Skatterådets opfattelse, at eftersom det pågældende indskud blev foretaget i kryptovaluta, der skattemæssigt skulle anses for et formuegode, og idet indskuddet af kryptovaluta ikke skulle at overgå til et pengekrav, måtte det lægges til grund, at der ikke var tale om en pengefordring. Det modtagne procentuelle afkast for "låsning" af kryptovalutaindskud kunne derfor allerede af denne grund ikke anses for kursgevinst omfattet af kursgevinstloven, ligesom afkastet ikke kunne anses for renter.
Det var oplyst, at Spørger "låste" en given mængde kryptoaktiver i en nærmere bestemt periode på op til 12 måneder. Nexo brugte i låsningsperioden kryptoaktiverne som sikkerhedsstillelse i forbindelse med udlån til tredjemand.
Spørger kunne i aftaleperioden ikke hæve de indskudte aktiver, eller opsige aftalen. Skatterådet lagde derfor til grund for besvarelsen, at Spørger ville bevare ejendomsretten over de indskudte aktiver.
Det var Skatterådets opfattelse, at der ikke skete en rettighedsovergang ved låsningen af kryptovalutaen. Det var tilmed Skatterådets opfattelse, at aktiverne ikke ændrede karakter som følge af låsningen. På denne baggrund, og under overstående forudsætning, fandt Skatterådet, at aktiverne ved låsningen ikke skulle anses for realiseret ved låsningen og låsning af kryptovalutaindskud på tjenesten nexo.io udgjorde derfor ikke en skattepligtig realisation af de låste kryptovaluta.
Sagen angik, om et selskab var berettiget til at fradrage udgifter til salgsprovision i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt ligningslovens § 8 Y. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke var berettiget til at fradrage udgifterne til salgsprovision. Med hensyn til ligningslovens § 8 Y fandt Landsskatteretten, at selskabet købte tjenesteydelser, idet selskabet betalte de kinesiske turistguider/rejseagenturer for, at de kinesiske turister blev guidet ind i selskabets butikker. Det forhold, at aflønningen skete i form af provision, der var afhængig af, hvor mange varer turisterne købte, kunne ikke føre til et andet resultat. Da en stor del af den fratrukne provision vedrørte betalinger, hvor enten det enkelte bilag oversteg 8.000 kr. inklusive moms, eller hvor flere betalinger, der skulle anses som én betaling, oversteg 8.000 kr. inklusive moms, og da selskabet ikke havde foretaget indberetning til skatteforvaltningen efter ligningslovens § 8 Y, stk. 3, godkendte Landsskatteretten ikke fradrag for de betalinger, der oversteg beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y. For så vidt angår statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og fradrag for de betalinger, der ikke oversteg beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, fandt Landsskatteretten efter en samlet bedømmelse, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der var en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af selskabets indkomst. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen angik en fonds klage over Skattestyrelsens bindende svar, hvorefter Skattestyrelsen havde svaret "nej" til, at nedsættelse af en fonds bundne midler i forbindelse med fondens opløsning og uddeling af fondens formue ikke udløste skat i fonden. Det kapitalindskud, hvormed fonden i 2010 var blevet stiftet, var da anset som en gave, der var skattefri for fonden i medfør af den dagældende fondsbeskatningslovs § 3, stk. 3 (senere stk. 6), fordi indskuddet tilfaldt fondens grundkapital, der ikke skulle anvendes til uddeling.
Landsskatteretten henviste til bemærkningerne til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3 (senere stk. 6), hvorefter "Da en del gaver imidlertid senere uddeles, foreslås det at gaver, der tilfalder fonde, og hvorom det er bestemt, at kapitalen senere kan uddeles, skal medregnes ved indkomstopgørelsen". Sammenholdt med lovbestemmelsens ordlyd måtte dette forstås sådan, at lovgiver havde ment, at gaver til fonde, der senere - altså efter erhvervelsen af en gave til fondens grundkapital, der ved erhvervelsen var skattefri, fordi den ikke skulle anvendes til uddeling - blev uddelt, ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, medmindre det ved modtagelsen af gaven "i vedtægten var bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skulle anvendes til uddeling". Landsskatteretten lagde til grund, at det ved fondens erhvervelse af gaven i 2010 ikke på denne måde var bestemt, at gaven i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skulle anvendes til uddeling. Herefter anførte Landsskatteretten, at der heroverfor hverken i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, i bestemmelsens forarbejder eller i skattelovgivningen i øvrigt var støtte for, at - og i givet fald under hvilke omstændigheder og hvornår - en gave, der var skattefri, da den blev givet, skulle beskattes, hvis betingelserne for skattefrihed efterfølgende bortfaldt, herunder ikke i en situation som den foreliggende, hvor fonden efter en årrække blev opløst, og gaven efter tilladelse fra Civilstyrelsen, uden fradragsret, blev uddelt i overensstemmelse med fondens formål. Under disse omstændigheder måtte det for at medregne gaven, der blev givet i indkomståret 2010, til fondens skattepligtige indkomst i uddelingsåret i hvert fald være en forudsætning, at der med de foretagne dispositioner var tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. Der var ikke grundlag for at antage, at en sådan omgåelse havde været eller var tilsigtet. Herefter fandt Landsskatteretten, at der ikke var hjemmel til at beskatte fonden af gaven ved uddeling af fondens formue i forbindelse med fondens opløsning. Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.699.LSR, der angik en anden situation end den foreliggende, kunne ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens bindende svar på spørgsmålet til "Ja".
Straf - momssvig - kildeskat - hovedselskaber - fiktive fakturaer - 14 selskaber - underleverandører T1 - T7 var tiltalt for en lang række overtrædelser af særlig grov karakter af momsloven, kildeskatteloven og opkrævningsloven ved i 14 hovedselskaber som hhv. reelle ejere, direktører eller medvirkende at have fratrukket fiktive fakturaer vedrørende salg af varer og arbejdsydelser fra en række vikarbureauer, som de tiltalte også kontrollerede, og ved, hverken i vikarbureauerne eller i hovedselskaberne, at have angivet korrekt moms eller foretaget korrekt indeholdelse af kildeskat. I hovedselskaberne blev der herved unddraget for i alt 20.001.561 kr. i moms og 3.563.705 kr. i A-skat og 715.840 kr. i AM-bidrag. De tiltalte nægtede sig skyldige. Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen. Byretten fandt det bl.a. bevist, at de fakturerede varer ikke blev leveret til hovedselskaberne, og at de ansatte, som udførte arbejdsopgaverne ifølge fakturaerne fra vikarbureauerne, reelt havde været ansat i hovedselskaber, som fakturaerne blev udstedt til, hvorved fakturaerne var uden realitet. Det blev endvidere lagt til grund, at de 14 hovedselskaber var delvist drevet fra samme lokaler hvor T1, T3 og T6 havde deres kontorer og daglige gang. De 14 hovedselskabers regnskabsmateriale blev også fundet i ovennævnte lokaler. De personer, der var registreret som direktører i vikarbureauerne i gerningsperioden, fremstår uden nævneværdige personlige-, uddannelsesmæssige - eller erhvervsmæssige forudsætninger for at kunne drive de pågældende virksomheder. Retten fandt desuden, at T1 traf større beslutninger vedrørende den daglige drift af virksomhederne, og at han i vidt omfang stod bag udstedelsen af de fiktive fakturaer. Byretten idømte T1 2½ års fængsel, en tillægsbøde på 9.850.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. Byretten lagde bl.a. vægt på, at T1 stod bag udstedelsen af de fiktive fakturaer og fuldt ud var bekendt med fakturaernes manglende realitet. T2 blev idømt 4 års fængsel, bestandig indrejseforbud samt rettighedsfrakendelse. Retten lagde blandt andet til grund, at T2 stod for driften af en lang række af vikarbureauerne. T3 idømtes 1 år og 3 måneders delvist betinget fængsel samt en tillægsbøde på 5.025.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. T4 idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 425.000 kr. T5 blev idømt 1 år 3 måneders betinget fængsel. T6 idømtes 1 år 3 måneders delvist betinget fængsel, en tillægsbøde på 4.600.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. T7 idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 275.000 kr. T3, T6 og T7 ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom med de ændringer, at T3´s straf blev forhøjet til en delvist betinget tillægsstraf af fængsel i 1½ år og en forhøjelse af tillægsbøden til 5.575.000 kr. Landsretten lagde vægt størrelsen af det unddragne beløb. Landsretten nedsatte T7´s straf til 40 dages betinget fængsel henset til, at T7 alene blev fundet skyldig i at have unddraget 295.000 kr. i moms. | |
Straf - registreringsafgift - medvirken - totalskadede biler genopbygget og videresolgt - eksportgodtgørelse - taksator - samarbejde T1 var tiltalt for svig med eksportgodtgørelse og registreringsafgift af særlig grov karakter. I T1´s virksomhed, der var beskæftiget med autogenbrug, søgte og modtog T1 i 111 tilfælde eksportgodtgørelse, uagtet at køretøjerne var totalskadede, og virksomheden som følge heraf ikke var berettiget til at få refunderet registreringsafgift. I en lang række af underforholdene var der først udfærdiget faktura, efter at der er ansøgt om eksportgodtgørelse. Endvidere havde T1 undladt efter genopbygning, omregistrering og videresalg af 9 køretøjer i Danmark at angive køretøjerne på månedsangivelserne til Told- og skatteforvaltningen, selvom de som totalskadede skulle afgiftsberigtiges på ny. T1 havde herved unddraget 3.663.668 kr. i eksportgodtgørelse og 172.334 kr. i registreringsafgift. T2 var tiltalt for medvirken til T1's unddragelser ved som ansvarlig taksator for et forsikringsselskab bevidst at have undladt at sørge for, at 97 af de omhandlede køretøjer blev totalskaderegistreret i Told- og skatteforvaltningens system. Endvidere havde han, som taksator med hensyn til 7 totalskadede køretøjer, medvirket ved at undlade at foretage totalskadeblokering i det digitale motorregister i forbindelse med T1's salg af køretøjerne. T1 og T2 nægtede sig skyldige. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten fandt det godtgjort, at der mellem T1 og T1 havde været en kontakt og et samarbejde, som indebar, at T2 ved at undlade at sørge for, at totalskadede biler blev totalskadeblokeret, gav T1 mulighed for at søge eksportgodtgørelse uberettiget. Byretten fandt, at T2 måtte have indset muligheden for, at hans manglende totalskadeblokering blev udnyttet af T1. Byretten idømte T1 1 år og 6 måneders fængsel, heraf 15 måneder betinget, og en tillægsbøde på 1,9 mio. kr. T1 blev herudover idømt rettighedsfrakendelse. Byretten idømte T2 1 år og 6 måneders fængsel heraf 15 måneder betinget og en tillægsbøde på 1,7 mio. kr. Byretsdommen blev anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen for begge de tiltalte med den ændring, at landsretten frifandt T1 for påstanden om rettighedsfrakendelse, idet retten, bl.a. henset til den tid, der var forløbet, siden forholdet blev begået, og til, at T1 ikke tidligere var straffet, ikke fandt, at der var nærliggende fare for misbrug af stillingen. | |
Straf - momssvig - hæleri - frifindelse T var som forhold 1 tiltalt for i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015 i forening med en ukendt medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, som stifter og direktør af en virksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T for januar 2015 angav et momstilsvar på -7.492.740 kr., ligesom T for februar 2015 angav et momstilsvar på -2.286.463 kr. uagtet, at virksomhedsmomstilsvar for 1. kvartal 2015 rettelig var 0 kr. Statskassen blev derved unddraget for 9.779.203 kr. i moms. T var som forhold 2-4 tiltalt for den 7. april 2020 på sin bankkonto uberettiget at have modtaget eller skaffet sig selv eller andre del i udbytte på henholdsvis 547 kr., 1.000 kr. og 557 kr. opnået ved en strafbar lovovertrædelse. T nægtede sig skyldig og forklarede, at han var bevidst om, at han ved at aflevere NemID, pas, m.m. til tredjemanden, som stod for oprettelsen af firmaet, ville stå som personlig ejer af firmaet med hjemadresse hos ham. T var bange for tredjemanden, der kendte nogle barske personer og var kokain misbruger. T vidste, at tredjemanden skulle oprette et selskab, fordi han havde fået en idé, men T vidste ikke, hvad det gik ud på, og T havde været fordrukken og nem at påvirke dengang. T ønskede at bruge firmaet til at få fratrukket moms ved indkøb af musikinstrumenter. I perioden blev T opmærksom på, at han manglede penge på sin bankkonto, hvilket han mistænkte tredjemanden for at være skyld i. Han modtog et brev fra told- og skatteforvaltningen om negativt momstilsvar i firmaet på 7 mio. kr., som han ikke gjorde noget ved efter samtale med tredjemanden. Byretten fandt T skyldig i tiltalen i forhold 1. Idet T indvilgede i oprettelsen af firmaet med ham selv som personlig ejer og afleverede NemID, pas m.m. til en anden person, som stod for registreringen, og at T ønskede at bruge firmaet til at få tilbagebetalt moms, samt i forløbet var vidende om, at told- og skatteforvaltningen rettede henvendelse til ham om negativ momsangivelser i firmaet på flere millioner kroner, som han forholdt sig passiv til, samtidig med at T havde mistanke om, at tredjemand havde adgang til hans bankkonti, vurderede retten, at T ikke at havde været helt uvidende om hvad der skete, og havde accepteret risikoen for, at der ikke blev foretaget afregning af moms i overensstemmelse med reglerne herom i virksomheden han var personlig ejer af. Ved denne positive indvilligelse havde T handlet forsætligt (dolus eventualis). T frifandtes for de øvrige forhold på grund af manglende beviser. T idømtes 2½ års fængsel betinget samt en tillægsbøde på 2.500.000 kr. Ved fastsættelsen af fængselsstraffen lagde byretten vægt på den beskedne rolle som T havde haft i den personligt ejede virksomhed, som blev brugt til kriminalitet. T ankede byretsdommen med påstand om frifindelses, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens bevisresultat, subsidiært domfældelse efter momslovens bestemmelser for groft uagtsomt forhold, og skærpelse. Landsretten frifandt T. Der var ikke ført bevis for, at T selv havde foretaget handlinger, der havde rettet sig mod gennemførelsen af momsunddragelsen, herunder indlevering af momsangivelser, frembringelse af og indlevering af dokumentation eller efterfølgende dokumentation eller efterfølgende korrespondance med told- og skatteforvaltningen. Det var heller ikke bevist, at T havde talt i telefon med told- og skatteforvaltningens medarbejder. Sammenholdt med T's forklaring om baggrunden for hans udlevering af sit pas og NemID til tredjemand, hans livssituation i gerningsperioden og relation til tredjemanden og hans manglende kendskab til, hvad der foregik med hensyn til selskabet, fandtes forsæt til at begå momsunddragelse sammen med tredjemanden ikke bevist. T fandtes heller ikke ved at udlevere sit pas og NemID til tredjemanden med henblik på oprettelse af en enkeltmandsvirksomhed med T som indehaver ved grov uagtsomhed, at have medvirket til et forhold omfattet af momslovens § 81, stk. 1, nr.1. | |
Straf - skatteindberetningsloven - udeblivelsesdom - ordensbøde Et anpartsselskab var tiltalt for 3 forhold af overtrædelse af skatteindberetningsloven. Som forhold 1 var anpartsselskabet tiltalt for ved den 20. januar 2020, eller senest ved den af Skattestyrelsen i brev af 25. august 2020 fastsatte frist, den 31. december 2020, i 12 tilfælde ikke at have foretaget korrekt årlig indberetning om konto og låneforhold med oplysninger om tilskrevne eller forfaldne renter, samt restgæld. Som forhold 2 var anpartsselskabet tiltalt for ved den 20. januar 2020, eller senest ved den af Skattestyrelsen i brev af 25. august 2020 fastsatte frist, den 31. december 2020, ikke at have anvendt korrekt restancemarkering for kalenderåret 2019, vedrørende 59 konti, hvori der var ubetalte forfaldne renter vedrørende kalenderåret, der går forud for det kalenderår, hvorom der foretages indberetning. Som forhold 3 var anpartsselskabet tiltalt for ved den 3. februar 2020, eller senest inden den af Skattestyrelsen i brev af 25. august 2020 fastsatte frist, den 31. december 2020, ikke at have genindberettet oplysninger om 3 konti med valideringsstatus "Fejlkonto". Anpartsselskabet udeblev fra retsmødet. Byretten anså anpartsselskabet for at have tilstået forholdet ved sin udeblivelse fra retsmødet. På denne baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt retten anpartsselskabet skyldig i den tiltale, der var rejst i henhold til anklageskriftet. Selskabet idømtes en bøde på 60.000 kr. | |
Straf- prøvesag - løse pantetiketter - markedsføring uden korrekt mærkning - tilståelse T var som forhold 1 tiltalt for ved den 30. oktober 2019 i sin virksomhed at have markedsført 438 forskellige drikkevarer i engangsemballage, selvom drikkevarerne ikke var tilmeldt til G2-virksomhed, og selvom drikkevarerne ikke var mærket i overensstemmelse med kravene i bilag 2 i bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer. Som forhold 2 var T tiltalt for ved samme tid og sted som forhold 1 at have købt eller på anden måde modtaget selvklæbende pantetiketter fra andre end G2-virksomhed, idet T var i besiddelse af løse pantetiketter, som T har købt eller på anden måde modtaget af andre end G2-virksomhed. T tilstod forholdene. Byretten fandt T skyldig. T idømtes en bøde på 10.000 kr. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på, at der er tale om to førstegangstilfælde af overtrædelse af pantbekendtgørelsen | |
Straf - tobaksafgift T var tiltalt for overtrædelse af afgiftslovgivningen af særligt grov karakter med forsæt til at unddrage statskassen afgift, ved i perioden frem til den 30. november 2018 kl. 10.40 på en ejendom, hvor T boede at have opbevaret ikke under 2.479.460 uberigtigede cigaretter, som forinden af flere personer var blevet indsmuglet fra et andet europæisk land og derefter afleveret til T på ejendommen, hvor de blev opbevaret i en container. Statskassen blev herved unddraget 2.979.071 kr. i tobaksafgift. T nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke kendte noget til cigaretterne. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde til grund, at opbevaringen af uberigtigede cigaretter i containeren skete med T's viden og accept, og det var derfor bevist, at T var skyldig i den rejste tiltale. Der hensås herved til politiets observationer vedrørende leverancen og herunder, at der var lys i stueetagen, som blev beboet af T, hvilket indikerede, at T var oppe på leveringstidspunktet, at der var 2 personer om at omlade papkasserne med cigaretter fra varebilen ind i containeren, selvom føreren af varebilen havde været alene under kørslen til T's ejendom. Desuden havde et vidne forklaret, at der tidligere var blevet leveret papkasser på ejendommen. Hertil kom en telefonsamtale mellem T og medgerningsmanden, politiassistentens beskrivelse af T's reaktion i forbindelse med anholdelsen, at T efter sin forklaring vidste, at medgerningsmanden tidligere havde været involveret i cigaretsmugling samt at der på T's person og i beboelsen blev fundet uberigtigede cigaretter af blandt andet samme mærke som i containeren. T idømtes fængsel i 1 år og 3 måneder, en tillægsbøde på 1.450.000 kr. samt konfiskation. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på afgiftsunddragelsens størrelse samt, at T tidligere var straffet for overtrædelser af straffelovens § 289 mens T's - trods alt - begrænsede rolle i sagen er tillagt vægt i formildende retning. Under henvisning til Højesterets dom af 11. januar 2017 (U2017.1185H) var der på grund af den tidligere forstraf for ligeartet kriminalitet ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget. T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af fængselsstraffen. Landsretten stadfæstede byretsdommen | |
Salær i en administrativ straffesag - hvem skal betale salæret I en administrativ straffesag vedtog T en bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1. Byretten havde først tilkendt T's beskikkede forsvarer 3.500 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af det offentlige. Den beskikkede forsvarer anmodede byretten om yderligere salær. Byretten tilkendte herefter T's beskikkede forsvarer 5.670,00 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af det offentlige. Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer endeligt skal betales af T. Landsretten fandt, at udgifterne til forsvarerens salær endeligt skal betales af T. Bødeforlægget var efter det oplyste i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen rejste sigtelse og foretagne vurdering af sagen, og der sås ikke oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandslovens § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. |
Journalnr: 22/0088889
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer efterbetalingsbeløbene yderligere.
Afsagt: 16-08-2023
Journalnr: 22/0041917
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-08-2023
Journalnr: 18/0006732
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af indkomståret 2010 vedrørende det fremførte opsparede overskud i virksomhedsordningen, som er henstået i Skattestyrelsens IT-system (underskudsoplysninger) siden ultimo indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2023
Journalnr: 20/0016383
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at overførsler fra ApS er anset som maskeret udbytte til klageren. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2023
Journalnr: 22/0070919
Skat af tilbagebetalt løn
Klagen vedrører beskatning af beløb, klager har modtaget fra klagers ansatte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen, men overlader til Skattestyrelsen at tage stilling til, hvorvidt klageren kan pålægges hæftelse for A-skatter og AM-bidrag af løn til praktikanter.
Afsagt: 26-06-2023
Journalnr: 22/0038966
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst, baseret på selskabets årsrapport. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-08-2023
Journalnr: 21/0013535
Skønsmæssig forhøjelse af overskud mm
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud og af anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af overskud delvist og forhøjelsen anden personlig indkomst til nul.
Afsagt: 18-08-2023
Journalnr: 20/0083540
Tab på aktier
Klagen skyldes, at tab på aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, er ansat til 0 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2023
Bilag 223 |
Bilag 224 |
Bilag 227 |
Bilag 228 |
Bilag 229 |
Bilag 231 |
Bilag 232 |
Bilag 233 |
Bilag 234 |
Bilag 235 |
Bilag 236 |
Bilag 239 |
Spm. 287 |
Spm. 297 |
Spm. 299 |
Spm. 330 |
Spm. 332 |
Spm. 333 |
Spm. 334 |
Spm. 335 |
Spm. 338 |
Spm. 339 |
Spm. 340 |
Spm. 346 |
Spm. 347 |
Spm. 349 |
Spm. 350 |
Spm. 351 |
Spm. 352 |
Spm. 354 |
Spm. 356 |
Spm. 357 |
Spm. 358 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. 362 |
Spm. 363 |