SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2023, uge 21

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

Nyhederne fra Folketinget er tilbage med fuld kraft, det blev heldigvis løst meget hurtigt. Siden med historiske folketingsbilag er stadigt inaktiveret.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Har du fået brev om nyt skattekort?
Skat ved sommerhusudlejning i 2023
Færdselsbøder giver skatteregning, hvis de betales af firmaet
Beskatningen af aktionærlån udgjorde ikke en straf i EMRKs forstand
Har du overvejet de strafferetlige konsekvenser af en kontrol?

Udkast til styresignal
Ejendomsvurdering - underkendelse af praksis for hvilke forhold, der må medtages ved omberegning af grundværdien for en nyopstået ejendom - praksisændring - udkast til styresignal

Afgørelser
Skattepligtig rejsegodtgørelse
Dødsbobeskatning - Aktieindkomst - Succession - Passiv kapitalanbringelse

Domme
Overfakturering - fradrag for driftsomkostninger - maskeret udbytte
Maskeret udlodning - gældseftergivelse - afledte ændringer
Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d) - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1
Ligningslovens § 16 E - hævninger på mellemregningskonto - udbetaling af fordring som løn
Befordringsfradrag - usædvanlig lang afstand - skærpet bevisbyrde
Fradrag for virksomhedsunderskud - erhvervsmæssig virksomhed - udsigt til rentabilitet

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Har du fået brev om nyt skattekort?

Skattestyrelsen har i de seneste uger udsendt ny forskudsopgørelse til over 200.000 borgere. Vel at mærke uden, at de har bedt om det. Det nye skattekort træder automatisk i kraft, hvis borgeren ikke aktivt fravælger det.

BDO

Skat ved sommerhusudlejning i 2023

De fleste vælger bundfradragsmodellen, men er du et ordensmenneske og dygtig til Excel, skal du måske overveje regnskabsmodellen. Det gælder især, hvis du udlejer meget og selv står for udlejningen.

BDO

Færdselsbøder giver skatteregning, hvis de betales af firmaet

Lønmodtagere, der under deres arbejde pådrager sig en færdselsbøde, skal betale skat af beløbet, hvis arbejdsgiveren betaler bøden. Vil arbejdsgiveren betale både bøden og skatteregningen, løber det hurtigt op.

Kammeradvokaten

Beskatningen af aktionærlån udgjorde ikke en straf i EMRKs forstand

Skatteministeriet fik bl.a. medhold i, at beskatning af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, ikke udgjorde en straf i EMRKs forstand.

TVC Advokatfirma

Har du overvejet de strafferetlige konsekvenser af en kontrol?

Det er ikke ualmindeligt, at Skattestyrelsen i dag overgiver en afsluttet kontrolsag til Skattestraffesagsenhederne, og der ansattes fortsat flere medarbejdere til at vurdere de strafferetlige følger.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Ejendomsvurdering - underkendelse af praksis for hvilke forhold, der må medtages ved omberegning af grundværdien for en nyopstået ejendom - praksisændring - udkast til styresignal

23-0044618

Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, som følger af Landsskatterettens afgørelse af 6. december 2021. Afgørelsen er offentliggjort som SKM2022.254.LSR og vedrører hvilke forhold, der må medtages i forbindelse med en omberegning af grundværdien for en nyopstået ejendom efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Ifølge hidtidig praksis er det alene den hændelse, der har medført en omberegning af grundværdien, som må medtages i omberegningen. Denne praksis kan ifølge Landsskatteretten ikke udstrækkes til at gælde omberegningen af grundværdien for en nyopstået ejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18.

Afgørelse: Skattepligtig rejsegodtgørelse

SKM2023.237.LSR

Sagen vedrørte, hvorvidt betingelserne for skattefri udbetaling af rejsegodtgørelse var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at de fremlagte rejsebilag ikke var tilstrækkeligt udførlige, og at klageren ikke opfyldte betingelserne for at være på rejse. Samlet set var det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens arbejdsgiver ikke havde foretaget en effektiv kontrol med rejserne på udbetalingstidspunktet, og konsekvensen heraf var, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse blev anset som skattepligtig for klageren.

Afgørelse: Dødsbobeskatning - Aktieindkomst - Succession - Passiv kapitalanbringelse

SKM2023.236.LSR

Landsskatteretten fandt, at et dødsbos erhvervelse af samtlige kapitalandele i et selskab, hvis helejede datterselskab ejede en skovejendom i udlandet, skulle anses for passiv kapitalanbringelse, hvorfor gevinsten ved udlodning af kapitalandelene skulle medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 3. Da vurderingen efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, ikke var et værdiansættelsesspørgsmål, var det den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og ikke tre måneders fristen i boafgiftslovens § 12, stk. 2, der fandt anvendelse.

Dom: Overfakturering - fradrag for driftsomkostninger - maskeret udbytte

SKM2023.242.BR

Spørgsmålet i sagerne var, om et selskabs skattepligtige indkomst skulle forhøjes med ca. 6,3 mio. kr., og om selskabets ultimative hovedanpartshaver skulle udbyttebeskattes af beløbet. Selskabet havde indgået aftaler med tre leverandører i Y1-by, som indebar, at selskabet betalte og udgiftsførte større beløb, end leverandørernes ydelser berettigede. Leverandørerne indsatte efterfølgende det for meget betalte beløb på en konto i Y1-by, som tilhørte et selskab i Y1-by, der ligeledes var ejet af den danske hovedanpartshaver. Det danske selskab og hovedanpartshaveren gjorde bl.a. gældende, at indsætningerne i Y1-by udgjorde betaling for ydelser leveret af Y1-by-selskabet til leverandørerne. Retten fandt det ikke godtgjort, at Y1-by-selskabet havde leveret ydelser, som berettigede til de modtagne beløb fra leverandørerne i Y1-by. Retten bemærkede, at det ikke var dokumenteret, at selskabet i øvrigt havde indkomstgenererende aktivitet. Retten lagde derfor til grund, at Y1-by-selskabet havde været uden reel drift, og at selskabet havde modtaget penge fra det danske selskab samt leverandørerne i Y1-by uden modydelse som returkommission. Det var heller ikke godtgjort, at en del af overførslerne udgjorde koncerninterne overførsler, og retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsudøvelse eller nedsætte indkomstforhøjelsen.

Dom: Maskeret udlodning - gældseftergivelse - afledte ændringer

SKM2023.241.BR

Sagen angik for den ene skatteyder, om en række beløb, som blev overført til hendes og hendes daværende ægtefælles private bankkonti, men som tilkom det selskab, hun var hovedanpartshaver i, udgjorde maskeret udlodning for skatteyderen. Sagen angik for den anden skatteyder, dels om en række kontanthævninger og overførelser fra det selskab, han var hovedanpartshaver i, udgjorde maskeret udlodning for skatteyderen, dels om en gæld til selskabet skulle anses for eftergivet i indkomståret 2014 med den virkning, at skatteyderen havde opnået en skattepligtig gældseftergivelse. For så vidt angik den første skatteyder fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede beløb ikke var tilgået hende som maskeret udlodning. For så vidt angik den anden skatteyder fandt retten, at de forklaringer, som var afgivet for retten, og de fremlagte erklæringer fra vidnerne, ikke i sig selv udgjorde et tilstrækkeligt bevis for, at de omhandlede beløb ikke skulle betragtes som maskeret udlodning. Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede beløb ikke skulle beskattes hos ham som maskeret udlodning. Vedrørende spørgsmålet om gældseftergivelse fandt retten, at kurators redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, reelt måtte sidestilles med en eftergivelse af skatteyderens gæld til selskabet. Retten fandt endvidere, at Landsskatteretten havde været berettiget til at ændre SKATs afgørelse fra beskatning af løn til beskatning af en kursgevinst vedrørende mellemregningskontoen efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d) - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1

SKM2023.234.ØLR

Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da der forelå misbrug, og da moderselskaberne ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand.

En indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist.

Datterselskaberne var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

I sag B-2942-12 fandt landsretten endvidere, at et SICAR-selskab i Luxembourg, som ifølge landsretten var den retmæssige ejer af de i den sag omhandlede renter, var omfattet af § 1 i slutprotokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg og dermed ikke var omfattet af overenskomstens anvendelsesområde, og at skattepligten af renterne endvidere ikke var bortfaldet i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), sidste punktum.

Dom: Ligningslovens § 16 E - hævninger på mellemregningskonto - udbetaling af fordring som løn

SKM2023.233.ØLR

Appellanten havde i indkomstårene 2013 og 2014 foretaget løbende hævninger i et selskab, som var bogført på hendes mellemregningskonto med selskabet. Landsretten lagde bevismæssigt til grund, at appellanten var (indirekte) ejer af alle anparterne i selskabet i begge indkomstår med den følge, at ligningslovens § 16 E fandt anvendelse på lån ydet fra selskabet til sagsøgeren.

Landsretten fandt, at appellanten i medfør af ligningslovens § 16 E skulle beskattes af sine løbende hævninger i selskabet som opgjort af skattemyndighederne. Som fastslået i Højesterets dom af 30. august 2022 (UfR 2022.4422) er der ikke grundlag for at forstå bestemmelsen sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen. Appellantens lån havde i øvrigt ikke karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, som er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16 E.

Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at en løn, som var bogført på mellemregningskontoen ultimo 2013, og som var indberettet til skattemyndighederne, var udtryk for, at selskabet havde overført en fordring til appellanten på det nævnte beløb. Der var således hverken i den foreliggende skriftlige dokumentation, eller i de afgivne forklaringer for byret og landsret, grundlag for at antage, at der skulle være tale om overførsel af en fordring som løn.

Appellantens synspunkt herom førte derfor heller ikke til en nedsættelse af beskatningen, og Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.

Dom: Befordringsfradrag - usædvanlig lang afstand - skærpet bevisbyrde

SKM2023.232.BR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til yderligere befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, for kørsel mellem skatteyderens sædvanlige bopæl på Sjælland og arbejdspladsen i Jylland. Retten bemærkede, at den selvangivne transportvej klart overstiger det sædvanlige, og at det derfor påhvilede skatteyderen at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring i det hævdede omfang rent faktisk fandt sted. Retten fandt, at skatteyderen ikke ved bevisførelsen for retten havde løftet denne bevisbyrde, idet retten lagde vægt på, at skatteyderen trods opfordret hertil ikke havde fremlagt dokumentation for, at han krydsede Storebælt ved bro- eller færgeoverfart i et omfang, der overstiger det, som skattemyndighederne havde godkendt, eller at skatteyderen benyttede andre transportmidler end egen bil. Skatteyderen havde heller ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over befordringsfradraget. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Fradrag for virksomhedsunderskud - erhvervsmæssig virksomhed - udsigt til rentabilitet

SKM2023.230.BR

Sagsøger havde ikke fået godkendt fradrag for underskuddet af sin personlig drevne virksomhed med handel med brændsel mv. i sin skattepligtige indkomst, herunder sin personlige indkomst, idet virksomheden ikke blev anset som erhvervsmæssig, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Retten udtalte, at anerkendelse af, at en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, blandt andet forudsætter, at virksomheden er etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, som står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Videre udtalte retten, at udsigten til en sådan rentabilitet skal være til stede i det indkomstår, hvor underskuddet fradrages, samt at hvis virksomheden har været underskudsgivende i årene forinden, skal der være et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil have en fremadrettet rentabilitet. Retten fastslog herefter, at det påhviler den skattepligtige at føre bevis herfor.

Om den konkrete sag konstaterede retten først, at sagsøgers virksomhed havde været underskudsgivende i 21 år forud for de omtvistede år. Retten udtalte herefter, at de foreliggende regnskabstal ikke gav nogen støtte for, at virksomheden efter omlægning af driften kunne anses for at have været i en opstartsperiode i de omtvistede år, og at sagsøger ikke på anden måde havde godtgjort noget grundlag for at antage, at der var udsigt til, at hans virksomhed ville udvikle sig således, at den ville give en rimelig fortjeneste. Den omstændighed, at virksomheden i året efter de omtvistede år havde haft et overskud, kunne ikke tillægges nogen afgørende vægt i vurderingen af, om virksomheden havde udsigt til at blive rentabel.

På denne baggrund - og da der ikke var grundlag for at hjemvise sagen - tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Landsrettens dom om lempelse af beskatning af vederlag efter ligningsloven eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina, stadfæstes

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2023.240.BR

Gældsstyrelsen kunne ikke foretage modregning i krav på rentefrit momslån

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Gældsstyrelsen var berettiget til at foretage modregning i krav på udbetaling af et rentefrit momslån til dækning af den erhvervsdrivende persons skattegæld. Landsskatteretten havde fundet, at modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt, idet virksomheden var debitor i relation til både skattegælden og lånet, da der var tale om et lån, som skulle betales tilbage, og at Gældsstyrelsen derfor var afskåret fra at foretage modregning.

Retten fandt - i modsætningen til Landsskatteretten - at betingelsen om gensidighed var opfyldt. Retten fandt dog samtidig, at Gældsstyrelsen efter forholdets natur var afskåret fra at foretage modregning, bl.a. da modregningen ville medføre, at borgeren ikke opnåede en de facto rentefri henstand svarende til lånebeløbet, hvilket var forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0099593
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-05-2023

Journalnr: 20/0035841
Forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed vedr. yderligere omsætning, tab på debitorer, leasingudgifter og private udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-05-2023

Journalnr: 22/0081288
Fremmed arbejde, repræsentation og restauration mv.
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde, repræsentation og restauration mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 27-04-2023

Journalnr: 22/0102325
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, idet vederlagskravet ikke er opfyldt fra 2020 og frem. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-05-2023

Journalnr: 23/0012337
Negativt pensionsafkast
Klagen vedrører nægtet fradrag for negativt pensionsafkast. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-05-2023

Journalnr: 21/0081733
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst - negativt privatfortbrug og bankindsætninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen beetydeligt.
Afsagt: 01-05-2023

Journalnr: 21/0024065
Yderligere gaveafgift
Sagen vedrører, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje gaveafgiften i forbindelse med klagerens fars overdragelse af anparter til klageren er ugyldig, og i anden række, hvorvidt Skattestyrelsens forhøjelse er korrekt. Landsskatteretten anser afgørelsen for gyldig, men hjemviser til fornyet behandling.
Afsagt: 27-04-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 29-05-2023 - 27-06-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 08-06-2023 dom i C-322/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wroclawiu
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - princippet om loyalt samarbejde - effektivitetsprincippet - skat, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-retten - tilsidesættelse, der er fastslået som følge af en dom afsagt af Domstolen - ret til betaling af renter af overskydende skat - national lovgivning, der begrænser retten til betaling af renter til perioden indtil den 30. dag efter offentliggørelsen af Domstolens dom i Den Europæiske Unions Tidende

Den 22-06-2023 dom i C-258/22 Frie kapitalbevægelser H Lebensversicherung
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - erhvervsskat - beregningsgrundlaget for denne skat - nærmere bestemmelser for beregningen - udbytte fra kapitalandele på mindre end 10% af kapitalen i hjemmehørende og ikke-hjemmehørende kapitalselskaber - medtagelse i beskatningsgrundlaget for erhvervsskatten - tidspunkt for medtagelse - forskellig behandling - restriktion - foreligger ikke«