SkatteMail 2023, uge 21

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

Nyhederne fra Folketinget er tilbage med fuld kraft, det blev heldigvis løst meget hurtigt. Siden med historiske folketingsbilag er stadigt inaktiveret.

God læselyst

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Har du fået brev om nyt skattekort?
Skat ved sommerhusudlejning i 2023
Færdselsbøder giver skatteregning, hvis de betales af firmaet
Beskatningen af aktionærlån udgjorde ikke en straf i EMRKs forstand
Har du overvejet de strafferetlige konsekvenser af en kontrol?

Udkast til styresignal
Ejendomsvurdering - underkendelse af praksis for hvilke forhold, der må medtages ved omberegning af grundværdien for en nyopstået ejendom - praksisændring - udkast til styresignal

Afgørelser
Skattepligtig rejsegodtgørelse
Dødsbobeskatning - Aktieindkomst - Succession - Passiv kapitalanbringelse

Domme
Overfakturering - fradrag for driftsomkostninger - maskeret udbytte
Maskeret udlodning - gældseftergivelse - afledte ændringer
Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d) - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1
Ligningslovens § 16 E - hævninger på mellemregningskonto - udbetaling af fordring som løn
Befordringsfradrag - usædvanlig lang afstand - skærpet bevisbyrde
Fradrag for virksomhedsunderskud - erhvervsmæssig virksomhed - udsigt til rentabilitet

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Har du fået brev om nyt skattekort?

Skattestyrelsen har i de seneste uger udsendt ny forskudsopgørelse til over 200.000 borgere. Vel at mærke uden, at de har bedt om det. Det nye skattekort træder automatisk i kraft, hvis borgeren ikke aktivt fravælger det.

BDO

Skat ved sommerhusudlejning i 2023

De fleste vælger bundfradragsmodellen, men er du et ordensmenneske og dygtig til Excel, skal du måske overveje regnskabsmodellen. Det gælder især, hvis du udlejer meget og selv står for udlejningen.

BDO

Færdselsbøder giver skatteregning, hvis de betales af firmaet

Lønmodtagere, der under deres arbejde pådrager sig en færdselsbøde, skal betale skat af beløbet, hvis arbejdsgiveren betaler bøden. Vil arbejdsgiveren betale både bøden og skatteregningen, løber det hurtigt op.

Kammeradvokaten

Beskatningen af aktionærlån udgjorde ikke en straf i EMRKs forstand

Skatteministeriet fik bl.a. medhold i, at beskatning af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, ikke udgjorde en straf i EMRKs forstand.

TVC Advokatfirma

Har du overvejet de strafferetlige konsekvenser af en kontrol?

Det er ikke ualmindeligt, at Skattestyrelsen i dag overgiver en afsluttet kontrolsag til Skattestraffesagsenhederne, og der ansattes fortsat flere medarbejdere til at vurdere de strafferetlige følger.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Ejendomsvurdering - underkendelse af praksis for hvilke forhold, der må medtages ved omberegning af grundværdien for en nyopstået ejendom - praksisændring - udkast til styresignal

23-0044618

Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, som følger af Landsskatterettens afgørelse af 6. december 2021. Afgørelsen er offentliggjort som SKM2022.254.LSR og vedrører hvilke forhold, der må medtages i forbindelse med en omberegning af grundværdien for en nyopstået ejendom efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Ifølge hidtidig praksis er det alene den hændelse, der har medført en omberegning af grundværdien, som må medtages i omberegningen. Denne praksis kan ifølge Landsskatteretten ikke udstrækkes til at gælde omberegningen af grundværdien for en nyopstået ejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18.

 

Afgørelse: Skattepligtig rejsegodtgørelse

SKM2023.237.LSR

Sagen vedrørte, hvorvidt betingelserne for skattefri udbetaling af rejsegodtgørelse var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at de fremlagte rejsebilag ikke var tilstrækkeligt udførlige, og at klageren ikke opfyldte betingelserne for at være på rejse. Samlet set var det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens arbejdsgiver ikke havde foretaget en effektiv kontrol med rejserne på udbetalingstidspunktet, og konsekvensen heraf var, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse blev anset som skattepligtig for klageren.

 

Afgørelse: Dødsbobeskatning - Aktieindkomst - Succession - Passiv kapitalanbringelse

SKM2023.236.LSR

Landsskatteretten fandt, at et dødsbos erhvervelse af samtlige kapitalandele i et selskab, hvis helejede datterselskab ejede en skovejendom i udlandet, skulle anses for passiv kapitalanbringelse, hvorfor gevinsten ved udlodning af kapitalandelene skulle medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 3. Da vurderingen efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, ikke var et værdiansættelsesspørgsmål, var det den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og ikke tre måneders fristen i boafgiftslovens § 12, stk. 2, der fandt anvendelse.

 

Dom: Overfakturering - fradrag for driftsomkostninger - maskeret udbytte

SKM2023.242.BR

Spørgsmålet i sagerne var, om et selskabs skattepligtige indkomst skulle forhøjes med ca. 6,3 mio. kr., og om selskabets ultimative hovedanpartshaver skulle udbyttebeskattes af beløbet. Selskabet havde indgået aftaler med tre leverandører i Y1-by, som indebar, at selskabet betalte og udgiftsførte større beløb, end leverandørernes ydelser berettigede. Leverandørerne indsatte efterfølgende det for meget betalte beløb på en konto i Y1-by, som tilhørte et selskab i Y1-by, der ligeledes var ejet af den danske hovedanpartshaver. Det danske selskab og hovedanpartshaveren gjorde bl.a. gældende, at indsætningerne i Y1-by udgjorde betaling for ydelser leveret af Y1-by-selskabet til leverandørerne. Retten fandt det ikke godtgjort, at Y1-by-selskabet havde leveret ydelser, som berettigede til de modtagne beløb fra leverandørerne i Y1-by. Retten bemærkede, at det ikke var dokumenteret, at selskabet i øvrigt havde indkomstgenererende aktivitet. Retten lagde derfor til grund, at Y1-by-selskabet havde været uden reel drift, og at selskabet havde modtaget penge fra det danske selskab samt leverandørerne i Y1-by uden modydelse som returkommission. Det var heller ikke godtgjort, at en del af overførslerne udgjorde koncerninterne overførsler, og retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsudøvelse eller nedsætte indkomstforhøjelsen.

 

Dom: Maskeret udlodning - gældseftergivelse - afledte ændringer

SKM2023.241.BR

Sagen angik for den ene skatteyder, om en række beløb, som blev overført til hendes og hendes daværende ægtefælles private bankkonti, men som tilkom det selskab, hun var hovedanpartshaver i, udgjorde maskeret udlodning for skatteyderen. Sagen angik for den anden skatteyder, dels om en række kontanthævninger og overførelser fra det selskab, han var hovedanpartshaver i, udgjorde maskeret udlodning for skatteyderen, dels om en gæld til selskabet skulle anses for eftergivet i indkomståret 2014 med den virkning, at skatteyderen havde opnået en skattepligtig gældseftergivelse. For så vidt angik den første skatteyder fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede beløb ikke var tilgået hende som maskeret udlodning. For så vidt angik den anden skatteyder fandt retten, at de forklaringer, som var afgivet for retten, og de fremlagte erklæringer fra vidnerne, ikke i sig selv udgjorde et tilstrækkeligt bevis for, at de omhandlede beløb ikke skulle betragtes som maskeret udlodning. Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede beløb ikke skulle beskattes hos ham som maskeret udlodning. Vedrørende spørgsmålet om gældseftergivelse fandt retten, at kurators redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, reelt måtte sidestilles med en eftergivelse af skatteyderens gæld til selskabet. Retten fandt endvidere, at Landsskatteretten havde været berettiget til at ændre SKATs afgørelse fra beskatning af løn til beskatning af en kursgevinst vedrørende mellemregningskontoen efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Dom: Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d) - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1

SKM2023.234.ØLR

Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da der forelå misbrug, og da moderselskaberne ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand.

En indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist.

Datterselskaberne var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

I sag B-2942-12 fandt landsretten endvidere, at et SICAR-selskab i Luxembourg, som ifølge landsretten var den retmæssige ejer af de i den sag omhandlede renter, var omfattet af § 1 i slutprotokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg og dermed ikke var omfattet af overenskomstens anvendelsesområde, og at skattepligten af renterne endvidere ikke var bortfaldet i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), sidste punktum.

 

Dom: Ligningslovens § 16 E - hævninger på mellemregningskonto - udbetaling af fordring som løn

SKM2023.233.ØLR

Appellanten havde i indkomstårene 2013 og 2014 foretaget løbende hævninger i et selskab, som var bogført på hendes mellemregningskonto med selskabet. Landsretten lagde bevismæssigt til grund, at appellanten var (indirekte) ejer af alle anparterne i selskabet i begge indkomstår med den følge, at ligningslovens § 16 E fandt anvendelse på lån ydet fra selskabet til sagsøgeren.

Landsretten fandt, at appellanten i medfør af ligningslovens § 16 E skulle beskattes af sine løbende hævninger i selskabet som opgjort af skattemyndighederne. Som fastslået i Højesterets dom af 30. august 2022 (UfR 2022.4422) er der ikke grundlag for at forstå bestemmelsen sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen. Appellantens lån havde i øvrigt ikke karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, som er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16 E.

Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at en løn, som var bogført på mellemregningskontoen ultimo 2013, og som var indberettet til skattemyndighederne, var udtryk for, at selskabet havde overført en fordring til appellanten på det nævnte beløb. Der var således hverken i den foreliggende skriftlige dokumentation, eller i de afgivne forklaringer for byret og landsret, grundlag for at antage, at der skulle være tale om overførsel af en fordring som løn.

Appellantens synspunkt herom førte derfor heller ikke til en nedsættelse af beskatningen, og Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.

 

Dom: Befordringsfradrag - usædvanlig lang afstand - skærpet bevisbyrde

SKM2023.232.BR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til yderligere befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, for kørsel mellem skatteyderens sædvanlige bopæl på Sjælland og arbejdspladsen i Jylland. Retten bemærkede, at den selvangivne transportvej klart overstiger det sædvanlige, og at det derfor påhvilede skatteyderen at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring i det hævdede omfang rent faktisk fandt sted. Retten fandt, at skatteyderen ikke ved bevisførelsen for retten havde løftet denne bevisbyrde, idet retten lagde vægt på, at skatteyderen trods opfordret hertil ikke havde fremlagt dokumentation for, at han krydsede Storebælt ved bro- eller færgeoverfart i et omfang, der overstiger det, som skattemyndighederne havde godkendt, eller at skatteyderen benyttede andre transportmidler end egen bil. Skatteyderen havde heller ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over befordringsfradraget. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Fradrag for virksomhedsunderskud - erhvervsmæssig virksomhed - udsigt til rentabilitet

SKM2023.230.BR

Sagsøger havde ikke fået godkendt fradrag for underskuddet af sin personlig drevne virksomhed med handel med brændsel mv. i sin skattepligtige indkomst, herunder sin personlige indkomst, idet virksomheden ikke blev anset som erhvervsmæssig, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Retten udtalte, at anerkendelse af, at en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, blandt andet forudsætter, at virksomheden er etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, som står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Videre udtalte retten, at udsigten til en sådan rentabilitet skal være til stede i det indkomstår, hvor underskuddet fradrages, samt at hvis virksomheden har været underskudsgivende i årene forinden, skal der være et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil have en fremadrettet rentabilitet. Retten fastslog herefter, at det påhviler den skattepligtige at føre bevis herfor.

Om den konkrete sag konstaterede retten først, at sagsøgers virksomhed havde været underskudsgivende i 21 år forud for de omtvistede år. Retten udtalte herefter, at de foreliggende regnskabstal ikke gav nogen støtte for, at virksomheden efter omlægning af driften kunne anses for at have været i en opstartsperiode i de omtvistede år, og at sagsøger ikke på anden måde havde godtgjort noget grundlag for at antage, at der var udsigt til, at hans virksomhed ville udvikle sig således, at den ville give en rimelig fortjeneste. Den omstændighed, at virksomheden i året efter de omtvistede år havde haft et overskud, kunne ikke tillægges nogen afgørende vægt i vurderingen af, om virksomheden havde udsigt til at blive rentabel.

På denne baggrund - og da der ikke var grundlag for at hjemvise sagen - tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

 

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Landsrettens dom om lempelse af beskatning af vederlag efter ligningsloven eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina, stadfæstes

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2023.240.BR

Gældsstyrelsen kunne ikke foretage modregning i krav på rentefrit momslån

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Gældsstyrelsen var berettiget til at foretage modregning i krav på udbetaling af et rentefrit momslån til dækning af den erhvervsdrivende persons skattegæld. Landsskatteretten havde fundet, at modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt, idet virksomheden var debitor i relation til både skattegælden og lånet, da der var tale om et lån, som skulle betales tilbage, og at Gældsstyrelsen derfor var afskåret fra at foretage modregning.

Retten fandt - i modsætningen til Landsskatteretten - at betingelsen om gensidighed var opfyldt. Retten fandt dog samtidig, at Gældsstyrelsen efter forholdets natur var afskåret fra at foretage modregning, bl.a. da modregningen ville medføre, at borgeren ikke opnåede en de facto rentefri henstand svarende til lånebeløbet, hvilket var forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0099593
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-05-2023

Journalnr: 20/0035841
Forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed vedr. yderligere omsætning, tab på debitorer, leasingudgifter og private udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-05-2023

Journalnr: 22/0081288
Fremmed arbejde, repræsentation og restauration mv.
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde, repræsentation og restauration mv. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 27-04-2023

Journalnr: 22/0102325
Kildeskattelovens §§ 48 E-F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, idet vederlagskravet ikke er opfyldt fra 2020 og frem. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-05-2023

Journalnr: 23/0012337
Negativt pensionsafkast
Klagen vedrører nægtet fradrag for negativt pensionsafkast. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-05-2023

Journalnr: 21/0081733
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst - negativt privatfortbrug og bankindsætninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen beetydeligt.
Afsagt: 01-05-2023

Journalnr: 21/0024065
Yderligere gaveafgift
Sagen vedrører, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje gaveafgiften i forbindelse med klagerens fars overdragelse af anparter til klageren er ugyldig, og i anden række, hvorvidt Skattestyrelsens forhøjelse er korrekt. Landsskatteretten anser afgørelsen for gyldig, men hjemviser til fornyet behandling.
Afsagt: 27-04-2023

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 29-05-2023 - 27-06-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 08-06-2023 dom i C-322/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wroclawiu
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - princippet om loyalt samarbejde - effektivitetsprincippet - skat, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-retten - tilsidesættelse, der er fastslået som følge af en dom afsagt af Domstolen - ret til betaling af renter af overskydende skat - national lovgivning, der begrænser retten til betaling af renter til perioden indtil den 30. dag efter offentliggørelsen af Domstolens dom i Den Europæiske Unions Tidende

Den 22-06-2023 dom i C-258/22 Frie kapitalbevægelser H Lebensversicherung
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - erhvervsskat - beregningsgrundlaget for denne skat - nærmere bestemmelser for beregningen - udbytte fra kapitalandele på mindre end 10% af kapitalen i hjemmehørende og ikke-hjemmehørende kapitalselskaber - medtagelse i beskatningsgrundlaget for erhvervsskatten - tidspunkt for medtagelse - forskellig behandling - restriktion - foreligger ikke«

 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat
Oprettelsesdato: 23-05-2023
Høringsfrist: 13-06-2023

Bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen
Oprettelsesdato: 25-05-2023
Høringsfrist: 21-06-2023

 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 112 Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere.
Vedtaget den 25. maj 2023

L 76 A Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og ligningsloven. (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer og forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter).
Vedtaget den 25. maj 2023

L 76 B Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).
Vedtaget den 25. maj 2023

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 113 Forslag til ejendomsskattelov.

Bilag

Bilag 9

Betænkning afgivet den 23. maj 2023

Spørgsmål og svar

Spm. 37

L 113 - svar på spm. 37 om det er rimeligt, at virksomhederne skal leve med en markant økonomisk usikkerhedUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 37 (pdf-version)

Spm. 45

L 113 - svar på MFU spm. 45 om, hvor i de udsendte deklarationer man kan læse, at man som boligejer skal gøre indsigelse over manglende nedslag som følge af servitutter, man på tidspunktet for modtagelse af deklarationen stadig er omfattet af i det gamle vurderingssystemUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 45 (pdf-version)

Spm. 46

L 113 - svar på MFU spm. 46 om, hvad hjemlen er til at pålægge boligejerne selv at udrede plangrundlag, som Vurderingsstyrelsen ikke selv kan udredeUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 46 (pdf-version)

Spm. 49

L 113 - svar på MFU spm. 49 om, hvorfor man som boligejer selv skal gøre indsigelse eller påklage forhold om juridiske dokumenter, der kan optages bestemmelse om i en lokalplanUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 49 (pdf-version)

Spm. 50

L 113 - svar på MFU spm. 50 om, hvordan det kan være boligejernes ansvar, hvis der er tale om plandataUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 50 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 49 (pdf-version)

Spm. 51

L 113 - svar på MFU spm. 51 om, hvad Skatteministeriets hjemmel er til at pålægge boligejere at udrede offentligretlige servitutter, der kan sidestilles med forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentligretlig regulering, som der tidligere er taget højde for i konkrete ejendomsvurderingerUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 51 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 49 (pdf-version)

Spm. 52

L 113 - svar på MFU spm. 52 om Vurderingsstyrelsen går ind og ændrer vurderingsgrundlaget for andre matrikler, som evt. også er omfattet af servituttenUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 52 (pdf-version)

Spm. 53

L 113 - svar på MFU spm. 53 om, hvordan Vurderingsstyrelsen i praksis gør, når én boligejer får medhold i sin egen sag om en manglende servitut i et område, hvor flere matrikler har samme tinglyste servitutUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 53 (pdf-version)

Spm. 54

L 113 - svar på MFU spm. 54 om, i hvor mange påklagede og genoptagne ejendomsvurderinger Vurderingsstyrelsen har - som konsekvens af sager om medhold til én boligejer - af egen drift også ændret andre ejendomsvurderinger, som har samme grundlag og forudsætninger som de påklagede sagerUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm 54 (pdf-version)

Spm. 55

L 113 - svar på MFU spm. 55 om, i hvor mange sager, hvor en boligejer har fået medhold i en indsigelse i deklarationsperioden, på grund af en servitut, som ikke er medtaget i vurderingsforslaget og som regulerer flere ejendomme har Vurderingsstyrelsen som konsekvens af den fundne fejl af egen drift også ændret ejendomsvurderinger for andre boligejere i områdetUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 55 (pdf-version)

Spm. 56

L 113 - svar på MFU spm. 56 om der i it-systemet og datagrundlaget bag vurderingen findes en faktor, der viser en udregning af træfsikkerheden for det enkelte vurderingsforslag til den enkelte boligejer, som Vurderingsstyrelsen ikke viser boligejerne i deklarationen eller i ejendomsvurderingenUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 56 (pdf-version)

Spm. 57

L 113 - svar på MFU spm. 57 om der ud over de 7.400 plandatafejl, er blevet sendt vurderinger ud, som ikke siden er blevet rettet eller trukket tilbageUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 57 (pdf-version)

Spm. 58

L 113 - svar på MFU spm. 58 om, hvor mange genoptagelser Vurderingsstyrelsen af egen drift har udført som følge af fejl eller forkert brug af plandata i de første cirka 50.000 ejendomsvurderinger, som blev udsendt fra og med september 2021Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 58 (pdf-version)

Spm. 59

L 113 - svar på MFU spm. 59 om, i hvor mange sager Vurderingsstyrelsen har sendt beskeder til boligejere om, at styrelsen ikke selv nåede at se på indsigelser i tideUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 59 (pdf-version)

Spm. 60

L 113 - svar på MFU spm. 60 om det er lovligt at afvise en boligejers indsigelse, fordi Vurderingsstyrelsen ikke når at se på sagen?Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 60 (pdf-version)

Spm. 61

L 113 - svar på MFU spm. 61 om Vurderingsstyrelsen kan garantere, at borgere, der rettidigt anmoder om at få ændret deres BBR, kan være sikker på at få disse informationer med i deres nye 2020-vurderingerUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 61 (pdf-version)

Spm. 62

L 113 - svar på MFU spm. 62 om de ændringsforslag til rettelser, som boligejere har og forsat sender til kommunerne, som hovedregel vil være nyttesløse ændringsforslagUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 62 (pdf-version)

Spm. 63

L 113 - svar på MFU spm. 63 om de rettelser i ens BBR, som man som boligejer får godkendt en indsigelse om i ens 2020-vurdering, ikke vil være med i ens foreløbige 2022-vurderingUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 63 (pdf-version)

Spm. 64

L 113 - svar på MFU spm. 64 om, hvis man som boligejer gør indsigelse over en manglende servitut i deklarationsperioden for ens 2020-vurdering, vil oplysningen om denne blive medtaget i den foreløbige 2022-vurderingUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 64 (pdf-version)

Spm. 67

L 113 - svar på MFU spm. 67 om, hvor mange henvendelser om problemer med de nye ejendomsvurderinger Vurderingsstyrelsen siden september 2021 har modtaget på skrift?Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 67 (pdf-version)

Spm. 68

L 113 - svar på MFU spm. 68 om, hvor mange henvendelser om problemer med de nye ejendomsvurderinger Vurderingsstyrelsen siden september 2021 har modtaget pr. telefon?Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 68 (pdf-version)

Spm. 69

L 113 - svar på MFU spm. 69 om, hvordan antallet af henvendelser om problemer med de nye ejendomsvurderinger spiller sammen Vurderingsstyrelsens seneste årsrapport, hvoraf det fremgår, at resultatet af Vurderingsstyrelsen omdømmemåling som minimum skal være 3,4 pointUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 69 (pdf-version)

Spm. 72

L 113 - svar på spm. 72 om, hvor stor en del af vurderingerne ministeren forventer, vil ligge indenfor spændet af usikkerhedsmarginen på 20 pct.Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 72 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 14 (pdf-version)

Spm. 76

L 113 - svar på spm. 76 om kommentar til henvendelse af 15/5-23 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskabUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 76 (pdf-version)

Spm. 77

L 113 - svar på spm. 77 om, hvornår Skatteministeriet forventes at kunne dekomponere de fremlagte typeberegninger, sådan at den samlede boligbeskatning, skattelettelse, tilbagebetaling og skatterabat opdeles i den del, der kan henføres til henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskatUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 77 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 5 (pdf-version)

Spm. 78

L 113 - svar på spm. 78 om at bekræfte, at de lempelser, der ifølge L 113 – svar på spm. 7 gives til almene boliger, lejere og andelshavere, der typisk bor i etageejendomme, i høj grad er et resultat af, at skatteministeren med det nye vurderingsprincip for etageejendomme har øget grundlaget for grundskylden i etageejendommeUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 78 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 4 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 6 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 7 (pdf-version)

Spm. 79

L 113 - svar på spm. 79 om at redegøre for fordelingseffekterne i 2024 og 2026, jf. svar på spm. 7Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 79 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 7 (pdf-version)

Spm. 80

L 113 - svar på spm. 80 om det er relevant at udarbejde typeberegninger for andre boligformer end ejerboligerUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 80 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 4 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 17 (pdf-version)

Spm. 81

L 113 - svar på spm. 81 om, hvor stor en andel af det samlede beløb på 13,5 mia. kr., der forventes tilbagebetalt til boligejerne, som ”for meget betalt boligskat”, der dækker over tilfælde, hvor de nye vurderinger ikke ligger lavere end de gamle vurderingerUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 81 (pdf-version)
SAU L 113 - svar på spm. 10 (pdf-version)

Spm. 82

Spm. om, hvordan reglerne om skatterabat og indefrysningsordningen i det fremsatte lovforslag vil virke i forhold til bofællesskaber

L 114 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.).

Bilag

Bilag 14

Betænkning afgivet den 25. maj 2023

L 124 Forslag til lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland.

Bilag

Bilag 5

Betænkning afgivet den 24. maj 2023

L 73 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven. (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 12

Betænkning afgivet den 24. maj 2023

Almindelig del

Bilag

Bilag 147

Henvendelse af 21/5-23 fra Kim Kettner, Rønne om økonomisk skævvridning for flypendlere mellem Bornholm og København

Bilag 149

Notat om boligskattereformens betydning for ejerboligpriserne

Bilag 150

Statusorientering på ejendomsområdet for april 2023

Spørgsmål og svar

Spm. 62

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at indføre et retskrav på nedenstående værdiansættelsesmetoder, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 137 (2021-22), og samtidig sænke i) generationsskifteskatten, ii) den samlede bo- og gaveafgift, fra 15 pct. til 10 pct.?a) Retskrav på formueskattekursenb) Retskrav på nuværende aktie- og goodwillcirkulærerc) Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer og uden nedslagd) Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer med nedslag på 30 pct. af goodwillværdiene) Retskrav på justerede aktie- og goodwillcirkulærer med nedslag på 20 pct. af den samlede værdi. Svaret bedes opgjort umiddelbart, samt efter tilbageløb og tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 190

Vil ministeren redegøre for, hvor mange retssager vedrørende erhvervsdrivende skattemyndighederne har været involveret i, som vedrører beløb under 1.000 kr. i perioden 2012-2022, og hvad de samlede udgifter og indtægter for staten har været i forbindelse med disse sager, inklusiv udgifter til administrativ sagsbehandling?  Svar  

Spm. 191

Mener ministeren, at det er et udtryk for fornuftig brug af borgernes penge, at skattemyndighederne bruger mere end 5 år og store administrative ressourcer på en sag, der vedrører et bilag på 81 kr. jf. artiklen »Kioskejer manglede faktura på 81 kroner – så krævede Skat pludselig 10.000: Efter 5 år er sagen slut med et underskud på tusinder til staten« i Avisen Danmark, den 22. marts 2023, og hvis ministeren ikke mener, at det er fornuftig brug af borgernes penge, hvad vil ministeren så gøre for at ændre dette?  Svar  

Spm. 192

Vil ministeren på baggrund af artiklen »Kioskejer manglede faktura på 81 kroner – så krævede Skat pludselig 10.000: Efter 5 år er sagen slut med et underskud på tusinder til staten« i Avisen Danmark, den 22. marts 2023, tage initiativ til at fastsætte en bagatelgrænse hos skattemyndighederne eller sende en opfordring til myndighederne om at udvise mere proportionalitet i sagsbehandlingen?  Svar  

Spm. 193

Hvad vil ministeren foretage sig på baggrund af artiklen »Kioskejer manglede faktura på 81 kroner – så krævede Skat pludselig 10.000: Efter 5 år er sagen slut med et underskud på tusinder til staten« i Avisen Danmark, den 22. marts 2023, hvor i det fremgår, at en sag vedrørende 81 kr. har endt med at koste Skattemyndighederne 5.000 kr.?  Svar  

Spm. 223

Kan ministeren bekræfte, at Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2022 (SKM2022.400.LSR), hvorefter en erhvervsdrivende fonds udgifter vedrørende udlejningsejendomme ikke kunne anses for uddelinger til et almennyttigt formål, da drift af daginstitution ikke kunne anses for almennyttig, ikke ændrer på praksis, hvorefter en almennyttig og erhvervsdrivende fond, der har til formål at opføre og udleje bygninger, der anvendes til et godkendt almennyttig formål, kan behandle udgifter til opførsel/køb af bygninger som almennyttige uddelinger, dvs. efter de principper og praksis, der bl.a. kommer til udtryk i en offentliggjort afgørelse fra Skatterådet SKM2016.17.SR (opførelse og udlejning af højskoleejendomme) og medtaget i Den juridiske vejledning samt gengivet som praksis i Landsskatterettens afgørelse SKM2022.400.LSR?  Svar  

Spm. 226

Vil ministeren redegøre for, om det følger intentionen i lovgivningen, at man jf. Skatterådets afgørelse af 21. marts 2023 (SKM2023.181.SR) ikke kan få fradrag for fagforeningskontigent, hvis man er på tidlig pension (arne-pension), og vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at få fradrag for et fagforeningskontingent, når man er på tidlig pension?  Svar  

Spm. 227

Vil ministeren skønne over den statslige provenueffekt ved at ensarte reglerne for de fradrag, der gælder for kost og logi ifm. midlertidigt arbejde, således at fradraget for kost ikke begrænses til arbejde af højst 12 måneders varighed, men kan opnås på baggrund af alt midlertidigt arbejde uanset varighed? I sin besvarelse bedes ministeren også anslå, hvor mange skatteydere der ville få gavn af at kunne bruge kostfradragets standardsatser i længere end 12 måneder.  Svar  

Spm. 230

Vil ministeren redegøre for, om det fortsat er ministerens ønske, at der findes en model, der fremtidssikrer SIFA Bingo, som i snart 40 år har doneret overskud til idrætsforeninger i Aalborg?  Svar  

Spm. 231

Hvordan forholder ministeren sig til, at SIFA Bingo for mange ældre medborgere opleves som en daglig, social aktivitet – på lige fod med samlingspunkter som banko-arrangementer – som for dem er med til at højne deres livskvalitet?  Svar  

Spm. 232

Vil ministeren redegøre for, om man vil undersøge mulighederne for, at SIFA Bingo kan indgå i kommende forhandlinger på bankoområdet, når overskuddet hos SIFA - ligesom med mange bankoforeninger - går til almennyttigt formål?  Svar  

Spm. 248

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 83 sammenligne virkningen på Gini-koefficienten ved hhv. procentvise topskattelettelser og forøgelse af afgiften på cigaretter, så konkrete lettelser sammenlignes med en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90 og 100 kr.?  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. K

Samrådsspm. om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget, til den fungerende økonomiministere