![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Hæftelse for ikke-indeholdt udbytteskat
Beskatning af fri jagt
Kreditnotaer ikke vejen til fradrag for tab på debitorer
Pengetankreglen - successionsoverdragelse af selskaber
Skattekredit og fradrag for forskning og udvikling
Undgå en beskatning på 111 %
Skattekontrol af udenlandske pensionsordninger
Afgørelser
Afslag på anmodning om ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1
Domme
Maskeret udlodning - indsætninger - indtægter ved salg - skattepligtigt løngode
Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - rente-/royaltydirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d) - administrativ praksis - kildeskattelovens § 69, stk. 1
Indsætninger på bankkonto - skattepligtig indkomst og momstilsvar - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOHæftelse for ikke-indeholdt udbytteskat Selskaber, der er forpligtet til at indeholde udbytteskat, men som undlader at gøre det, hæfter for den ikke-indeholdte skat, hvis de har udvist såkaldt forsømmelighed, og det anses efter praksis næsten altid for at være tilfældet. |
BDOEjerledere med jagttegn løber en betydelig risiko for beskatning af fri jagt, hvis deres selskab råder over en ejendom egnet til jagtbrug. Og værdien af jagten fastsættes i givet fald uden hensyntagen til antallet af jagter. |
BDOKreditnotaer ikke vejen til fradrag for tab på debitorer På grund af omkostningerne ved at sende tilgodehavender til inkasso, kan det være fristende blot at udstede en kreditnota, men den slags godkendes normalt ikke som grundlag for fradrag - hverken skatte- eller momsmæssigt. |
BeierholmPengetankreglen - successionsoverdragelse af selskaber Familieoverdragelser af aktier/anparter i selskaber kan i visse tilfælde ske med skattemæssig succession. Tilsvarende kan udlodning af aktier/anparter fra et dødsbo til en arving i visse tilfælde ske med skattemæssig succession. |
EYSkattekredit og fradrag for forskning og udvikling Praksis for muligt fradrag og skattekredit for afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger er løbende under udvikling, og der offentliggøres løbende afgørelser, der påvirker området. |
EYEn beskatning på 111 % lyder ikke rigtig, men er desværre muligt, selvom det kan virke urimeligt. |
RedmarkSkattekontrol af udenlandske pensionsordninger Har du pensionsordninger i udlandet i forbindelse med, at du tidligere har boet eller arbejdet i udlandet, bør du være opmærksom på de danske skatteregler om udenlandske pensionsordninger. Skattestyrelsen har et øget fokus på indberetning og beskatning af netop udenlandske pensionsordninger, og deres vurdering af hvordan de udenlandske pensioner skal beskattes, kan få skattemæssige og […] |
Landsskatteretten fandt, at en fredningsafgørelse ikke udgjorde en årsomvurderingsgrund i henhold til dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6. Retten lagde vægt på, at ejendommen fortsat kunne anvendes i henhold til plangrundlaget på trods af fredningsafgørelsen.
Retten fandt endvidere, at ejendommen ikke havde ændret anvendelse som følge af fredningsafgørelsen i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10, da ejendommen fortsat kunne, og faktuelt blev, anvendt i henhold til plangrundlaget.
Idet det ikke fandtes, at der retteligt skulle have været foretaget en årsomvurdering, var der således ikke grundlag for, at retten behandlede spørgsmålet om, hvorvidt Vurderingsstyrelsen kunne pålægges at genoptage en eventuelt manglende vurdering efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, 2. pkt.
Retten afviste herefter at behandle de nedlagte påstande om, at Vurderingsstyrelsen skulle pålægges at foretage ordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2017 efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, og § 33, stk. 2, 2. pkt.
Retten fandt, at en skatteyder skulle beskattes af en række aktiver, som skatteyderen havde taget ud af sit selskab. Retten fandt derudover, at skatteyderen skulle beskattes af en overførsel på 375.000 kr. fra et andet selskab til hans private konto, samt af salget af antikviteter til et tredje selskab. Endelig fandt retten, at en afholdt udgift til advokatbistand var et skattepligtigt løngode for ham. Sagen blev sambehandlet med sagerne BS-35001/2021-RAN, BS-35147/2021-RAN, BS-35341/2021-RAN.
Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi moderselskaberne var gennemstrømningsselskaber, der ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand, og fordi der forelå misbrug. Højesteret anførte, at det var uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer, om renterne blev betalt effektivt eller blev tilskrevet lånets hovedstol. I den ene sag (116/2021) fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at renternes retmæssige ejer var det bagvedliggende SICAR-selskab i Luxembourg, som renterne i hvert fald var gennemstrømmet til, eller aktionærerne og investorerne i dette selskab. Højesteret fandt, at det heller ikke var godtgjort, at betingelserne for bortfald af skattepligten af renterne i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, sidste punktum, var opfyldt. I den anden sag (117/2021) fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at investorerne i de kapitalfonde, der stod bag gennemstrømningsselskaberne i Luxembourg, var renternes retmæssige ejere. Højesteret afviste endvidere en indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse. I begge sager fandt Højesteret, at de danske datterselskaber var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de omhandlede indsætninger på sagsøgerens bankkonto i 2014 stammede fra udlæg afholdt på vegne af virksomhedens kunder. Sagsøgeren var derfor skatte- og momspligtig af indsætningerne. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsætningerne, idet der ikke var tale om, at sagsøgeren havde begået fejl, men at han havde indblandet sin økonomi i uforståelige dispositioner, som der ikke var givet en antagelig forklaring på eller fremlagt dokumentation for. Skatteministeriet blev herefter frifundet. Dommen er anket.
Bilag 204 | Rigsrevisionens beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022 |
Bilag 205 | Rigsrevisionens beretning nr. 21/2022 om revision af statens forvaltning i 2022 |
Bilag 206 |
Bilag 207 |
Bilag 208 | Henvendelse af 15/8-23 fra Fanø Kommune om foretræde vedrørende grundskyld for 2024 |
Bilag 209 |
Spm. 298 |
Spm. 299 |