![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Pas på med udlån af midler fra virksomhedsordningen
Danske transaktioner - fritagelse for transfer pricing-dokumentation?
Beskatning ved kapitalnedsættelse i selskaber
Højesteretsdom om realisation af kursgevinst og nystiftelse af gæld
Lovforslag om fradrag for fagligt kontingent og lønforsikringer
Lovforslag om fradrag for fagligt kontingent og lønforsikringer
Bindende svar
Afbrydelse af international sambeskatning ved omstrukturering
Forskerskatteordningen - flere ansættelsesforhold - underskud
Administrationssystem - Driftsomkostning - Pligtpådragelsesprincippet
Fuld skattepligt ved ophold hos forældre samt køb af sommerhus - skattemæssigt hjemsted i USA - COVID-19
Skattemæssigt hjemsted i Tyskland - triangulær situation
Afgørelser
Ejendomsværdiskat - Ejendom ikke anset for ubeboelig under totalrenovering
Lån over mellemregningskontoen anset som udbytte
Udbetaling af skattekredit af afholdte udviklingsomkostninger til udvikling af protein-snacks - Driftsomkostninger
Handel med bitcoins anset for spekulation
Forsøgs- og forskningsvirksomhed - nægtet udbetaling af skattekredit
Gaveafgift - Gaveoverdragelse af C-anparter
Udgifter til en softwareplatform - Forsøgs- og forskningsvirksomhed - Udbetaling af skattekredit
Uber-kørsel - Erhvervsmæssig virksomhed - Indsætninger på bankkonto - Forhøjelse af den personlige indkomst
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
EYPas på med udlån af midler fra virksomhedsordningen Det er ikke muligt at udlåne midler fra virksomhedsordningen, medmindre helt særlige betingelser er opfyldt. |
EYDanske transaktioner - fritagelse for transfer pricing-dokumentation? Der er en række undtagelser til den nye lempelse af transfer pricing-dokumentationskravet, hvoraf nogle kan være vanskelige at følge i praksis. |
EYBeskatning ved kapitalnedsættelse i selskaber Nedsættelse af selskabskapitalen i selskaber kan give skattemæssige udfordringer. |
KammeradvokatenHøjesteretsdom om realisation af kursgevinst og nystiftelse af gæld Skatteministeriet fik medhold i, at kursgevinster ikke skulle henføres til et tidligere indkomstår, og at gæld ikke var indfriet og stiftet på ny. |
RedmarkLovforslag om fradrag for fagligt kontingent og lønforsikringer Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forhøjer maksimum for fradrag for faglige kontingenter og strammer reglerne for fradrag for private lønforsikringer. Fradrag for fagligt kontingent Efter gældende regler har lønmodtagere skattemæssigt fradrag for udgifter til fagligt kontingent. Fradraget er betinget af, at den faglige forening indberetter kontingentindbetalingen til Skattestyrelsen. […] |
Revisorgruppen DanmarkLovforslag om fradrag for fagligt kontingent og lønforsikringer Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forhøjer maksimum for fradrag for faglige kontingenter og strammer reglerne for fradrag for private lønforsikringer. |
H1 A/S indgik som ultimativt moderselskab og administrationsselskab i international sambeskatning med en række underliggende koncernselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 A. Selskabet var ejet af de to fysiske personer, A og B, i ejerforholdet 50/50. Spørger påtænkte at foretage ombytning af aktierne i H1 A/S med anparterne i det nystiftede selskab, X1 ApS, hvorefter X1 ApS skulle ophørsspaltes i to nye holdingselskaber. Kombinationsomstruktureringen ville ske samme dag på et tidspunkt i 2022. X1 ApS skulle stiftes med 2023 som første indkomstår, der dækkede perioden fra stiftelsen i 2022 til den 31. december 2023, mens H1 A/S og de underliggende koncernselskaber havde kalenderåret som indkomstår. Indkomståret 2023 for disse selskaber vedrørte derfor perioden 1. januar 2023 - 31. december 2023.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at der kunne ske skattefri ombytning af aktierne i H1 A/S med anparterne X1 ApS uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.
Skatterådet bekræftede i spørgsmål 3, at ophørsspaltning af X1 ApS kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b.
Skatterådet fandt i spørgsmål 2, at X1 ApS ved dets stiftelse i 2022 ville indtræde i sambeskatning med H1 A/S og underliggende selskaber, jf. selskabsskattelovens § 10, stk. 5, 4. pkt., for indkomståret 2023. Dette selvom sambeskatningsindkomsten i dette indkomstår blev opgjort på baggrund af forskellige indkomstperioder. Da X1 ApS på spaltningstidspunktet vil være ultimativt moderselskab, bevirkede den efterfølgende spaltning, i lighed med SKM2021.297.SR, at bindingsperioden anses for afbrudt og der udløses fuld genbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 11. pkt. Svaret på spørgsmål 2 var ikke i overensstemmelse med Spørgers ønske.
Spørger påtænkte at anvende forskerskatteordningen i forbindelse med, at han ville flytte tilbage til Danmark pr. 1. september 2023 eller senere, hvor han ville opfylde kravet om ikke at have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark i 10 år. Kravet om minimumsløn på mindst 72.500 kr. pr. måned i 2023 ville være opfyldt. Skatterådet bekræftede, at forskerskatteordningen kunne anvendes under forudsætning af opfyldelse af en række betingelser, herunder at der skulle indtræde dansk skattepligt i forbindelse med, at spørgeren påbegyndte arbejde under anvendelse af ordningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne have to forskellige arbejdsgivere under forskerskatteordningen, hvis kontrakt nr. 2 startede senere end kontrakt nr. 1. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne have et sideløbende ansættelsesforhold, hvor lønnen var almindelig indkomstskattepligtig, og hvor der blev givet fradrag for de udgifter, der relaterede sig til dette ansættelsesforhold. Udgifter, der knyttede sig til ansættelsen under forskerskatteordningen, kunne ikke fratrækkes i skattepligtig almindelig indkomst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens ægtefælle kunne udnytte fradrag, som spørger ikke selv kunne udnytte i almindelig skattepligtig indkomst.
Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne få fradrag for udgifter til udvikling af et administrationssystem, som skulle erstatte et eksisterende system, selvom det nye administrationssystem ikke blev taget i brug, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skatterådet lagde herved vægt på, at udgifterne kunne anses for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det forhold, at udgifterne var afholdt forgæves, førte ikke til et andet resultat, jf. UfR 1942.335 H.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at fradraget kunne foretages i indkomståret 2021, idet den endelige beslutning om, at Spørger ikke ville gå videre med det nye administrationssystem, blev truffet i marts 2021.
Spørgeren er født i USA og har i størstedelen af sit liv boet i USA. Spørger har efter det oplyste fast bopæl i USA, hvor spørger driver forretning inden for smykkesalg. Spørgeren har aldrig boet i Danmark, men har opholdt sig i Danmark på kortvarige familie- eller feriebesøg i Danmark.
Den 4. marts 2020 ankom spørgeren til Danmark på et kort familiebesøg. Spørgerens ophold i Danmark blev forlænget til begyndelsen af januar 2021 på grund af COVID-19, hvorefter spørger forlod Danmark og rejste hjem til USA. Spørgeren rejste retur til Danmark den 4. marts 2021 og ved kontrakt indgået i marts 2021 erhvervede spørgeren et sommerhus i Danmark med overtagelse den 15. juli 2021.
Spørgeren ønskede Skatterådets bekræftelse af, at spørgeren blev fuldt skattepligtig til Danmark fra d. 15. juli 2021, hvor spørgeren erhvervede og tog ophold i et sommerhus i Danmark. Derudover ønskede spørgeren bekræftet, at spørger skulle betragtes som værende skattemæssigt hjemmehørende i USA.
Skatterådet bekræftede, at spørgeren var indtrådt i fuld dansk skattepligt, men skattepligten indtrådte allerede fra den 4. marts 2020, hvor spørger ankom til Danmark på et familiebesøg. Skatterådet havde herved lagt vægt på, at spørger erhvervede bopæl her i landet ved at bo hos sine forældre og opholde sig uafbrudt her i landet i mere end 3 måneder. Det forhold, at spørgers ophold overskred den varighed, som spørger oprindeligt havde planlagt på grund af COVID-19, kunne efter Skatterådets opfattelse ikke føre til et andet resultat.
Spørgeren ophævede ikke boligmuligheden i Danmark, hvorfor spørger ikke udtrådte af fuld dansk skattepligt. Det fortsatte uafbrudte ophold i Danmark var efter Skatterådets opfattelse et udtryk for, at spørger anvendte sit nyerhvervede sommerhus som helårsbolig som et alternativ til en bolig hos sine forældre. Det var således Skatterådets opfattelse, at spørgeren forblev fuldt skattepligtig til Danmark
Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at USA ansås som spørgerens skattemæssige bopælsland ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 4, stk. 2, litra a, idet spørger havde midtpunktet for sine livsinteresser i USA.
Spørger var flyttet fra Danmark, og spørger ville for en længere og ikke afgrænset periode fremover bo, arbejde og hovedsageligt opholde sig i Tyskland.
Skatterådet fandt, at spørger havde stærke økonomiske interesser i Tyskland, hvor han havde sine erhvervsinteresser. Spørger havde også personlige interesser i Tyskland, herunder deltagelse i kulturelle aktiviteter og sport. Spørger havde samtidig stærke personlige interesser i Danmark, idet hans ægtefælle boede i Danmark.
På baggrund af en helhedsvurdering af spørgers ovennævnte livsinteresser, fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, jf. OECD's kommentar 10 til artikel 4, med hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).
Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for livsinteresser) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.
Det var oplyst, at spørger forventedes at opholde sig i Tyskland i mindst 240 dage i 2023. Ligeledes forventede spørger i de efterfølgende år og så længe opholdet i Tyskland varede, at spørger i langt overvejende grad opholdt sig væsentligt mere i Tyskland end alle andre stater, herunder Danmark, tilsammen.
Skatterådet fandt på den baggrund, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, ville have ophold.
Spørger arbejdede for et kinesisk selskab med filial i Tyskland. Filialen var en del af det kinesiske selskab. Dette indebar, at der forelå en såkaldt triangulær situation, idet der var tre lande (Tyskland, Danmark og Kina), der potentielt kunne påberåbe sig en beskatningsret til spørgers indkomst.
Selvom arbejdet udførtes for det kinesiske selskab med arbejdssted ved dette selskabs filial i Tyskland, skulle dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland imidlertid anvendes ved vurderingen af beskatningsret til indkomsten, når der var tale om arbejde udført en person, som var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
Skatterådet kunne bekræfte, at det vederlag, spørger modtog fra sin kinesiske hvervgiver for arbejde udført i Tyskland, imens spørger havde skattemæssigt hjemsted i Tyskland, kun kunne beskattes i Tyskland, jf. artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.
Sagen angik, om klageren kunne få ret i sin påstand om ikke at skulle betale ejendomsværdiskat af sin ejerbolig. Landsskatteretten fandt, at renoveringen af ejendommen ikke udgjorde nybyggeri i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3. Retten lagde vægt på, at der var tale om en renovering af den eksisterende bebyggelse på ejendommen, og at ejendommen ikke efterfølgende havde været registreret eller vurderet som nybyggeri. Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at ejendommen som følge af renoveringen var ubeboelig i hele eller dele af de påklagede indkomstår. Ejendomsværdiskatten kunne derfor heller ikke nedsættes som følge heraf. Det forhold, at SKAT for tidligere år havde anset ejendommen for ubeboelig, afskar ikke Skattestyrelsen fra at træffe en anden afgørelse for efterfølgende indkomstår. Idet der ikke var indledt salgsbestræbelser vedrørende klagerens tidligere ejerbolig, skulle klageren medregne ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen og ikke først fra indflytningsdagen, jf. til- og fraflytningsreglen i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 3.-4. pkt. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen angik, om en eneaktionær var skattepligtig af et aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Eneaktionæren ejede alle aktier i holdingselskabet, der ejede alle aktier i datterselskabet. Eneaktionæren havde optaget et lån i datterselskabet og var også blevet beskattet heraf efter ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten fandt, at klageren ved et kreditorskifte til holdingselskabet ikke havde fået stillet yderligere midler til rådighed, hvorfor klageren ikke skulle beskattes af hævningerne på ny.
Sagen angik, om et selskabs udgifter til protein-snacks med højt indhold af protein og fibre og en fordelagtig sammensætning af aminosyrer og mineraler var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, om forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det var oplyst, at produkterne blev markedsført som et meget sundere produkt end de øvrige alternative produkter på markedet, idet ingen af de øvrige produkter på markedet indeholdt den samme mængde sundhedsegenskaber som de udviklede protein-snacks. Efter samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det ikke var dokumenteret, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt i forhold til allerede kendte produkter på udviklingstidspunktet. Landsskatteretten anførte, at de omhandlede protein-snacks måtte anses som en ny variant inden for en produktkategori, der allerede fandtes på markedet. At det fremgik af en udtalelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen, at det var styrelsens vurdering, at selskabet muligvis kunne få patent på produktet og patent på fremstillingsprocessen, kunne ikke føre til et andet resultat, idet en mulig patentering af produktet ikke i sig selv kunne føre til, at udgifterne til udvikling af produktet var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.
Det fremgik endvidere af udtalelsen fra Patent- og Varemærkestyrelsen, at det var styrelsens vurdering, at selskabet kunne få patent på fremstillingsprocessen af protein-snacks, idet den udviklede fremstillingsproces af protein-snacks var "both new and differs essentially from the prior art." Landsskatteretten fandt, at udviklingen af fremstillingsprocessen af protein-snacks måtte anses at være en så væsentlig og integreret del af udviklingen af det samlede produkt, at det ikke var muligt at adskille udviklingen af fremstillingsprocessen fra udviklingen af protein-snacks. Udtalelsen fra Patent- og Varemærkestyrelsen kunne derfor efter en samlet vurdering heller ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Landsskatteretten fandt, at klagerens erhvervelse af bitcoins skulle anses for at være sket i spekulationsøjemed. Endvidere afviste Landsskatteretten klagen over Skatterådets svar på det andet spørgsmål, idet spørgsmålet om afvisning ikke kunne påklages administrativt.
Sagen vedrørte, hvorvidt de af selskabet afholdte udgifter til forbedring af selskabets udstyr og metode til dannelse af pulp kunne henføres til ligningslovens § 8 B som udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed med henblik på at opnå skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, hvilke af de af selskabet afholdte udgifter, der kunne henføres til udviklingen af den forbedrede metode. Landsskatteretten fandt det heller ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der var udviklet et så nyt eller væsentligt forbedret produkt, at udviklingsarbejdet kunne karakteriseres som forsøgs- eller forskningsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæstede den påklagede afgørelse.
Ved den påklagede afgørelse havde SKAT forhøjet den gaveafgiftspligtige værdi af nogle C-anparter i et anpartsselskab, som klageren havde gaveoverdraget til sine tre børn fra i alt 208.800 kr. til i alt 13,5 mio. kr. Forhøjelsen skyldtes, at SKAT havde fundet, at der ved fordelingen af den samlede værdi af selskabet svarende til godt 24,7 mio. kr. på henholdsvis A-, B- og C-anparterne skulle foretages en vurdering af, hvilken betydning A- og B-anparternes forlods udbytteret, herunder en årlig opskrivning heraf på 2 pct., og udbytterettighederne i øvrigt havde for handelsværdien af de respektive anpartsklasser. Når der hensås til det oplyste om koncernens aktiviteter og de af datterselskaberne drevne virksomheder, fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at SKAT havde fundet, at den markedsmæssige opskrivning af A- og B-anparternes udbytteret var højere end 2 %. Retten fandt videre, at det var med rette, at SKAT ved udøvelsen af skønnet også havde taget højde for C-anparternes ret til udbytte, da denne ret ansås at have indflydelse på handelsværdien af de respektive anpartsklasser. Herefter, og da der for Landsskatteretten ikke var tilvejebragt et grundlag for at nå til et andet resultat, fandt retten ud fra en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at nedsætte det af SKAT udøvede skøn over værdien af de gaveoverdragne C-anparter. Landsskatteretten fandt herunder, at SKATs afgørelse ikke var udtryk for ændring af en administrativ praksis, hvorefter en opskrivning af udbytteretten med 2 % skulle anerkendes, og at SKAT havde ændret værdiansættelsen af C-anparterne inden for fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
Sagen angik, om et selskab og dets datterselskabs udgifter til en softwareplatform var forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og om selskabet derfor var berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Selskabets produkt i form af softwareplatformen var således udviklet flere år før det påklagede indkomstår, og udviklingsomkostningerne vedrørte integration mellem selskabets produkt og de enkelte kunder. Landsskatteretten lagde ved vurderingen vægt på, at Skatteankestyrelsen under klagesagen havde anmodet selskabet om at fremlægge yderligere dokumentation, og at det fremlagte materiale ikke var tilstrækkeligt til, at selskabet havde løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter ikke var almindelige driftsomkostninger, men derimod var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.
Sagen drejede sig om, hvorvidt klagerens aktivitet med Uber-kørsel var erhvervsmæssig virksomhed. Klageren havde i indkomståret 2015 modtaget indtægter for Uber-kørsel. Ifølge SKATs kontroloplysninger udgjorde indtægten fra Uber i alt 168.848 kr., og kørslen, der var sket i klagerens bil, udgjorde 1.517 ture for Uber. Ifølge en standardkontrakt fra Uber fremgik bl.a., at Uber var udbyder af teknologiske tjenester, at chaufføren ved udførelse af transportydelserne var eneansvarlig for og selv afholdt udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar. Landsskatteretten fandt, at klageren ud fra en samlet og konkret vurdering skulle anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2015. Klagerens henvisning til en skatterådsafgørelse den 25. januar 2022 for et Wolt-bud kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten kunne endvidere tiltræde SKATs skøn over indtægter og udgifter for Uber-kørsel. SKAT havde tillige anset klageren for skattepligtig af en række indsætninger på klagerens bankkonto. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at indtægterne stammede fra midler, der allerede var beskattet eller som var undtaget fra beskatning. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.
Henstand og tilbagebetaling Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde givet afslag på tilbagebetaling af et indbetalt beløb vedrørende restskat for indkomståret 2007, som klageren efter skatteforvaltningslovens § 51 efterfølgende blev meddelt henstand med. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til henstand med betalingen af restskat for indkomståret 2007 fra den 8. august 2019, idet Skatteankestyrelsen efter påklage af Skattestyrelsens afgørelse om afslag på henstand af 8. august 2019 ved afgørelse af 3. juli 2020 ændrede Skattestyrelsens afgørelse, og da Skatteankestyrelsens afgørelse trådte i stedet for Skattestyrelsens afgørelse. Under henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2013, offentliggjort som SKM2013.593.LSR, fandt Landsskatteretten, at retten til at få et beløb tilbagebetalt ikke blev mistet, hvis man efterfølgende fik meddelt henstand, og det måtte antages, at der ikke var sket en sådan frivillig indfrielse af kravene. I den konkrete sag havde klageren indfriet en del af gælden vedrørende restskatten for indkomståret 2007. Da indfrielsen af gælden imidlertid skete for at undgå, at der blev foretaget udlæg i klagerens aktiver, fandt Landsskatteretten, at der ikke var sket en sådan frivillig indfrielse af kravene, at klageren ikke var berettiget til at få tilbagebetalt beløbet. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse. |
Journalnr: 22/0070032
Erhvervsmæssig andel af naturgas
Klagen vedrører opgørelse af skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig andel af udgifter til naturgas. Landsskatteretten forhøjer det godkendte fradrag, dog ikke helt i overensstemmelse med det af klager påståede.
Afsagt: 14-03-2023
Journalnr: 20/0094499
Gaveafgift
Sagen angår, om et stuehus på en landbrugsejendom, ved en gaveoverdragelse skal afgiftsberigtiges med 15 pct., eller med den lavere sats for overdragelse af erhvervsaktiver, jf. boafgiftslovens § 23 a. Hvis stuehuset skal afgiftsberigtiges med 15 pct., angår sagen desuden fordelingen af gælden samt fordeling af passivposten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2023
Journalnr: 19/0104731
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 10-03-2023
Journalnr: 20/0091090
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 16-03-2023
Journalnr: 22/0036979
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 15-03-2023
Journalnr: 22/0043156
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Afsagt: 15-03-2023
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 27-04-2023 dom i C-537/20 Frie kapitalbevægelser L Fund
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - beskatning af indtægter fra fast ejendom beliggende på en medlemsstats område - forskellig behandling af hjemmehørende fonde og ikke-hjemmehørende fonde - fritagelse, der alene gælder for hjemmehørende fonde - sammenlignelige situationer - hensyntagen til beskatningsordningen for investorerne - foreligger ikke - begrundelse - behovet for at opretholde sammenhængen i den nationale beskatningsordning - behovet for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - foreligger ikke
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Bilag 3 | Henvendelse af 5/4-23 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til ministerens svar på SAU alm. del - spm. 90 |
Bilag 4 |
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/3-23 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 78 |
Spm. 131 |
Spm. 158 |
Spm. S 465 | Om at energibranchen udbetaler store bonusser til branchens ledere. |