SkatteMails

Vurderingsstyrelsen har netop udsendt meddelelse til ejerne af 21.000 landejendomme om, at ejendommene efter Vurderingsstyrelsens kvalifikation af ejendomme, skal ændre status.

EY

Pas på med omstruktureringer ved international sambeskatning

Ny afgørelse i SKM2023.167.SR vedr. spørgsmålet om en kombinationsomstrukturering udløser fuld genbeskatning af genbeskatningsforpligtelsen.

Revisionsinstituttet

Ejendomsavancebeskatning: Alt, hvad du skal vide

Ejendomsavancebeskatning er noget, som de fleste ejendomsejere vil støde på på et tidspunkt. Det kan virke som en uoverskuelig opgave, men med den rette viden og hjælp fra eksperter kan det være nemt at forstå og håndtere. I denne artikel vil vi tage et dybt dyk ned i emnet og besvare alle dine spørgsmål om ejendomsavancebeskatning.

Revisionsinstituttet

Ejendomsavancebeskatning

Når man sælger fast ejendom, er man som udgangspunkt skattepligtig af fortjenesten. Beskatningen sker ud fra et sæt særregler behandlet i ejendomsavancebeskatningsloven. Det kan være forbundet med mange udfordringer at skulle opgøre og beregne en ejendomsavance eller et tab i forbindelse med afståelsen.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fagforeningskontingent - tidlig pension

SKM2023.181.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en fagforenings medlemmer på samme måde som efterlønsmodtagerne havde fradragsret efter ligningslovens § 13 for deres kontingentindbetalinger til fagforeningen, når de overgik til tidlig pension.

I relation til ligningslovens § 13 fandt Skatterådet, at tidlig pension derimod skulle ligestilles med folkepension, hvorved der ikke var fradragsret for fagforeningskontingentet. Fagforeningerne kunne ikke varetage de økonomiske interesser for et medlem, der modtog tidlig pension, da fagforeningerne ikke kunne indgå i forhandlinger om størrelsen af den tidlige pension. Et fagforeningsmedlemskab havde derved ikke den fornødne sammenhæng med den løbende indkomst for en skatteyder, der modtog tidlig pension.

Bindende svar: Der er ikke et fast driftssted i Danmark for et gaslager, idet virksomheden har karakter af at være af forberedende eller hjælpende art

SKM2023.178.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke forelå et fast driftssted i Danmark, idet gaslageret ikke opfyldte alle betingelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, da det efter konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, var Skatteskattestyrelsens vurdering, at virksomheden i Danmark havde karakter af at være af forberedende eller hjælpende art. Spørgers virksomhed i Danmark bestod alene i midlertidig opbevaring af egen gas indtil den blev videresolgt.

Bindende svar: Forlods ekspropriationer - Skattefri afståelse af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11

SKM2023.175.SR

Spørger ejede en ejendom beliggende i Sønderjylland. Ejendommen var vurderet som en landbrugsejendom, og jordarealerne anvendtes primært af ejeren selv til dyrkning af juletræer. Herudover blev bygninger udlejet til hhv. beboelse og kyllingeproduktion. Spørger havde med hjemmel i vejlovens § 45 anmodet Vejdirektoratet om at overtage hans ejendom som følge af "Infrastrukturplan 2035" herunder plan om Ny Midtjysk Motorvej Give-Haderslev. Vejdirektoratet imødekom Spørgers anmodning.

Skatterådet fandt, at vejlovens § 45 var omfattet af praksis om forlods ekspropriationer, hvorefter ejendommen kunne afstås skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Skatterådet fandt i tilknytning hertil, at juletræer på rod skulle anses for en del af den faste ejendom, således at fortjeneste vedrørende erstatning herfor tillige var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Bindende svar: Beskatning af arvede pensionsordninger fra USA

SKM2023.171.SR

Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål vedrørende fire amerikanske pensionsordninger, som Spørger havde arvet efter sin forælder. Tre af ordningerne var oprettet før den 18. februar 1992.

Besvarelsen af spørgsmål 1-3 og 6-9 fulgte Skatterådets praksis i bl.a. SKM2018.592.SR og SKM2022.313.SR.

Under spørgsmål 4 og 5 tog Skatterådet stilling til pensionsordninger af typen Inherited Variable Annuity og Inherited Fixed Annuity, som var forsikringsordninger i form af livrenter.

Begge livrenter var oprettet før 18. februar 1992. Da der var tale om livsforsikringsordninger ville disse i udgangspunktet være omfattet af enten pensionsbeskatningslovens § 50, eller statsskattelovens regler. Skatterådet tog ikke stilling til, om ordningen fortsat ville kunne beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 50.

Efter vedtagelsen af lov nr. 1388 fra 2004 blev det muligt, for pensionsordninger, der var oprettet før den 18. februar 1992, at vælge, beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B. Efter bestemmelsen skal valget foretages senest den 1. januar 2006 eller i forbindelse med tilflytning til Danmark. Spørgers situation var en kombination af de ovenstående regler, hvor Spørger hele tiden havde været skattepligtig til Danmark, men hvor Spørger først ved arv blev ejer af en ordning etableret før 18. februar 1992 efter den 1. januar 2006.

Skatterådet fandt efter en fortolkning af forarbejderne, at Spørger ville være omfattet af muligheden for at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B.

Det fremgik af forarbejderne, at alle ordninger, der ville være omfattet af § 53 A eller § 53 B, hvis de var oprettet efter 18. februar 1992, skulle kunne vælge beskatning efter dette regelsæt. Formålet med at opstille regler for, hvornår valget skulle foretages, var at undgå spekulation i valgmuligheden mellem flere beskatningsmuligheder. Skatterådet fandt ikke, at det havde været tilsigtet at udelukke bestemte ordninger fra valgmuligheden, ligesom der i den konkrete sag ikke sås at foreligge forsøg på spekulation, idet der søgtes bindende svar i det år, hvori ordningen var arvet.

Det blev videre tillagt vægt, at ingen af de tidligere ejere havde været skattepligtige til Danmark, og der var således ikke tidligere foretaget et valg om ordningens beskatning i Danmark. Skatterådet fandt på den baggrund, at spekulationsværnet opretholdtes, såfremt Spørger foretog valget inden udløbet af oplysningsfristen for 2022. Det forudsattes, at Spørger foretog valget inden denne frist.

Da der var tale om livsforsikringsordninger kunne disse omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B, jf. § 53 A, stk. 1, nr. 1. Da der ikke havde været fradrags-/bortseelsesret for indbetalingerne, kunne ordningerne ikke omfattes af § 53 B, jf. bestemmelsens stk. 3. Beskatningen skulle herefter ske efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Afgørelse: Stutteri og væddeløbsaktivitet var ikke erhvervsmæssig i 2014-2016

SKM2023.176.LSR

Sagen angik, om klagerens virksomhed med stutteri og væddeløb var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2014-2016. Da værdireguleringer af hestene indgik som et væsentligt element ved opgørelserne af virksomhedens resultater, og da skønsmanden ikke havde taget stilling til værdiansættelsen af hestene, fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne lægges afgørende vægt på skønsmandens konklusioner. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det ikke var sandsynliggjort, at virksomheden ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår havde udsigt til inden for en årrække at opnå et resultat på 0 kr. eller derover. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klagerens virksomhed ikke var erhvervsmæssig.

Afgørelse: Avanceopgørelse ved handel med kryptovaluta og beskatning af fortjeneste ved handel med finansielle kontrakter

SKM2023.170.LSR

Landsskatteretten fandt, at klagerens aktivitet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men som fastslået af Landsskatteretten i en anden afgørelse vedrørende klageren for indkomståret 2013 stadig var udtryk for spekulation. Klagerens fortjenester ved spekulationssalg af kryptovaluta var ikke kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, og skulle derfor henregnes til den personlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1. Da klagerens tab ved salg af kryptovaluta var lidt som led i spekulation, kunne tabene ikke, som i hobbyvirksomheder og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, jf. også SKM2018.104.SR. Da tabene ikke var lidt som led i næring og allerede derfor heller ikke ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kunne tabene af den grund ikke fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 2. Landsskatteretten var derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens tab var et ligningsmæssigt fradrag og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Ligningslovens § 4 - Partnerselskab - Rette indkomstmodtager - Partner

SKM2023.173.LSR

I et bindende svar havde Skatterådet fundet, at et selskab ikke var rette indkomstmodtager af selskabets resultatandele i et partnerselskab. Landsskatteretten anførte, at selskabet var rette indkomstmodtager, hvis resultatandelene var erhvervet som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis resultatandelene derimod var lønmodtagerindkomst, var selskabets hovedanpartshaver rette indkomstmodtager. Som følge af en række forhold i ejeraftalen for partnerselskabet udtalte Landsskatteretten, at karakteren af selskabets økonomiske risiko og indflydelse i partnerselskabet ikke var af en sådan art og et sådant omfang, som var sædvanlig i selvstændig erhvervsvirksomhed. Selskabet havde således ikke en reel økonomisk risiko, ligesom selskabet ikke indtog en position, der indebar en reel indflydelse på partnerselskabets overordnede beslutninger. Hertil kom, at partnerne hver især var forpligtede til, direkte eller via partnerholdingselskaberne, at vie deres fulde arbejdstid, opmærksomhed, og indflydelse i partnerselskabets virksomhed og interesser og var uberettigede til uden de øvrige partneres forudgående skriftlige samtykke at påtage sig nogen form for anden lønnet eller ulønnet beskæftigelse, at opsigelse kunne ske med et gensidigt varsel på 6 måneder, og at partnerselskabet stillede nødvendigt udstyr så som computer, smartphone, internetforbindelse m.v. til partnernes rådighed. Landsskatteretten anførte, at disse forhold sædvanligvis var kendetegnende for lønmodtagerforhold og ganske usædvanlige i selvstændig erhvervsvirksomhed. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at selskabets resultatandele i partnerselskabet var oppebåret af selskabets hovedanpartshaver som lønmodtagerindkomst. Da lønmodtagerindkomst ikke kunne henføres til beskatning i et selskab, var hovedanpartshaveren, og således ikke selskabet, rette indkomstmodtager, jf. statsskattelovens § 4, af resultatandele fra partnerselskabet. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.

Afgørelse: Ligningslovens § 4 - Partnerselskab - Rette indkomstmodtager - Partner

SKM2023.172.LSR

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Landsrettens sag om, fra hvornår kursgevinstbeskatning skal ske, stadfæstes

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2023.169.LSR

Anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige

Gældsstyrelsen havde afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse med henvisning til, at klageren havde undladt at afdrage på sin offentlige gæld, selvom han havde haft mulighed herfor efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4. Gældsstyrelsen havde lagt vægt på, at klageren havde nedbragt sin private gæld og dermed begunstiget private kreditorer, idet det samtidig var Gældsstyrelsens opfattelse, at klageren ikke frivilligt havde nedbragt sin offentlige gæld, idet der alene var foretaget afdrag ved modregning og lønindeholdelse. Landsskatteretten ændrede Gældsstyrelsens afgørelse, idet Landsskatteretten lagde vægt på, at bestemmelsens ordlyd ikke skelner mellem offentlig og privat gæld eller frivillige afdrag og afdrag ved tvangsinddrivelse. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at klageren i øvrigt havde haft en sådan rimelig indtægt, der kunne være anvendt som afdrag på offentlig gæld, som klageren havde brugt til sig selv eller til sine nærmeste.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0037391
Beløb tillagt ved dom
Klagen vedrører beskatning af beløb, klager er tilkendt fra tidligere arbejdsgiver selvom den tidligere arbejdsgiver er gået konkurs og dermed ikke har betalt beløbet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2023

Journalnr: 22/0000431
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører et bindende svar, om ophør af skattepligt til Danmark og skattemæssigt hjemsted. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2023

Journalnr: 19/0072318
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører beskatning af lønindkomst fra udlandet der dermed ikke er anset for lempelsesberettiget lønindkomst efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien samt nægtet fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag. Landsskatteretten nedsætter indkomsten til beskatning i Danmark delvist og godkender fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag.
Afsagt: 27-03-2023

Journalnr: 20/0081019
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører nægtet lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (exemptionslempelse) samt nægtet fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 27-03-2023

Journalnr: 19/0074433
Hævninger på mellemregningskonto
Klagen skyldes, at hævninger på mellemregningskonto med ApS er anset som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2023

Journalnr: 22/0018339
Kørselsudgifter og afskrivning
Klagen vedrører nægtet fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter samt nægtet afskrivning på ombygningsudgifter. Landsskatteretten godkender fradrag mv. delvist.
Afsagt: 29-03-2023

Journalnr: 21/0039983
Manglende indberetning af lejeindtægter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelser ekstraordinært for indkomstårene 2010 – 2016 grundet manglende indberetninger af lejeindtægter vedrørende udlejning af en lejlighed i Singapore. Skattestyrelsen har endvidere forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 166.397 kr. vedrørende afkast fra to opsagte livsforsikringer i indkomståret 2017. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 31-03-2023

Journalnr: 10/0215005
Maskeret udbytte mv
Klagen vedrører primært beskatning af maskeret udbytte vedrørende udholdt omsætning i ApS samt skat af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen bortset fra ét punkt.
Afsagt: 27-03-2023

Journalnr: 19/0110890
SKat af fri bil og postering på mellemregningskonto
Klagen vedrører beskatning af fri bil og nægtelse af at postering på mellemregningskontoen udgør en fejlpostering. Landsskatteretten nedsætter værdien af fri bil med et lille beløb.
Afsagt: 27-03-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-04-2023 - 23-05-2023

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 27-04-2023 dom i C-537/20 Frie kapitalbevægelser L Fund
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - beskatning af indtægter fra fast ejendom beliggende på en medlemsstats område - forskellig behandling af hjemmehørende fonde og ikke-hjemmehørende fonde - fritagelse, der alene gælder for hjemmehørende fonde - sammenlignelige situationer - hensyntagen til beskatningsordningen for investorerne - foreligger ikke - begrundelse - behovet for at opretholde sammenhængen i den nationale beskatningsordning - behovet for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - foreligger ikke