SkatteMails

Vurderingsstyrelsen har sendt brev til ejere af 21.000 mindre landbrugsejendomme om ændret vurderingsstatus. Det har skabt stor usikkerhed, fordi ingen kan gennemskue, hvad det kommer til at betyde.

BDO

Skat ved jordomrejser

Tanken om en jordomrejse tiltaler mange, ligesom der bliver flere og flere digitale nomader. Typisk unge, der rejser rundt, men som samtidig arbejder som fx bloggere eller influencere. Den slags kræver skatteplanlægning.

BDO

Skattekort til udlændinge, der ansættes i danske virksomheder

Selvom det er nemmere at indgå konsulentaftaler end ansættelsesaftaler, når der skal hyres udenlandsk arbejdskraft, er det – på grund af de skattemæssige risici – sjældent klogt at gøre det.

BDO

Skat ved optagelse af lån hos udenlandske moderselskaber

At optage et lån hos et udenlandsk koncernforbundet selskab er på grund af skattereglerne ikke helt så enkelt, som man skulle tro. Vi anbefaler altid, at der udføres et fem-punkts-check inden det sker.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - April 2023

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om udlån fra virksomhedsordningen

Sagen angik, om saldoen på en mellemregningskonto skulle betragtes som et erhvervsmæssigt aktiv med den virkning, at mellemregningen kunne indgå i skatteyderens virksomhedsskatteordning.

PwC

Dansk opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland

I et netop offentliggjort lovudkast bemyndiges regeringen til at opsige den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland. Opsigelsen kommer i forlængelse...

Redmark

Aktionær beskattet af det samme beløb 3-4 gange

Højesteret har afsagt en dom, der beskatter en hovedanpartshaver af tre aktionærlån på hver 200.000 kr., som løbende var blevet tilbagebetalt til selskabet. Hævninger og tilbagebetalinger via mellemregningskontoen Sagen drejer sig om en eneanpartshaver, der i 2013 hævede 200.000 kr. via en mellemregningskonto, hvilket betød, at selskabet fik et tilgodehavende […]

Redmark

Udlån fra virksomhedsskatteordningen - skal eller skal ikke!

Når der i virksomhedsskatteordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge og måske endog få en bedre forrentning end i pengeinstitutter mv. En række afgørelser og domme har imidlertid fået det resultat, at udlånene ikke havde erhvervsmæssig karakter og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsskatteordningen. Konsekvensen er, at sådanne ikke-erhvervsmæssige […]

Revisorgruppen Danmark

Udlån fra virksomhedsskatteordningen - skal eller skal ikke!

Når der i virksomhedsskatteordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge og måske endog få en bedre forrentning end i pengeinstitutter mv.

Revisorgruppen Danmark

Aktionær beskattet af det samme beløb 3-4 gange

Højesteret har afsagt en dom, der beskatter en hovedanpartshaver af tre aktionærlån på hver 200.000 kr., som løbende var blevet tilbagebetalt til selskabet.

TVC Advokatfirma

Har du styr på årsopgørelsen for 2019?

Den 1. maj 2023 udløber fristen for at ændre en årsopgørelse inden for den ordinære frist.

TVC Advokatfirma

Optagelse: webinar om ejendomsvurderinger

Bliv klogere på de nye ejendomsvurderinger, og herunder særligt på de ejendomme, som får en ændret status.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Godtgørelse - boringsnære beskyttelsesområder - ejendomsavancebeskatning og moms

SKM2023.185.SR

Sagen handler om den moms- og skattemæssige behandling af en godtgørelse modtaget i forbindelse med dyrkningsrestriktioner på landbrugsjord, tæt på vandboringer.

Spørger agter at indgå frivillige aftaler med to selvstændige vandværker om forbud mod brug af pesticider mm. på en del af Spørgers landbrugsejendom. Arealerne er udpeget i en kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Der er dog foretaget mindre tekniske tilretninger/udvidelser af indsatsplanens - overvejende runde - arealer, til mere kantede og dermed mere funktionelle arealer.

Skatterådet bekræfter, at Spørgers fortjeneste vedrørende erstatningerne for rådighedsindskrænkninger vil være skattefri efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Skatterådet bekræfter endvidere, at erstatningen ikke er momspligtig.

Dom: Udlån fra virksomhedsordning - erhvervsmæssig tilknytning - hævning

SKM2023.190.HR

Sagen angik, om udlån i form af en mellemregning mellem en landmands personligt drevne landbrugsvirksomhed og et interessentskab, der drev minkfarm og havde landmanden samt hans stedsøn som deltagere, kunne indgå i landmandens virksomhedsordning, hvor den personligt drevne landsbrugsvirksomhed og andelen af minkfarmen var placeret.

Højesteret udtalte under henvisning til Højesterets dom af 31. maj 2013 (SKM2013.505.HR), at en virksomhed under virksomhedsordningen kan yde lån, der har erhvervsmæssig karakter, uden at dette anses for en overførsel af værdier til den skattepligtige. Hvis den skattepligtige derimod finansierer privat långivning, herunder til en ægtefælle eller nært beslægtede, er der derimod tale om overførsel af værdier til den skattepligtige i henhold til virksomhedsskattelovens § 5.

Om den konkrete sag udtalte Højesteret, at 75 % af mellemregningens saldo, svarende til stedsønnens ejerandel af interessentskabet, måtte anses for et lån til stedsønnen. Eftersom lånet ikke var opstået som led i en løbende samhandel mellem interessentskabet og landbrugsvirksomheden - men derimod som led i den generelle finansiering af interessentskabet - fandt Højesteret, at lånet måtte anses for at være privat långivning med hævede beløb i skatteyderens virksomhedsordning. Det var uden betydning for denne vurdering, at landmanden hæftede for interessentskabets forpligtelser.

Højesteret fandt endvidere, at der ikke forelå en administrativ praksis, som udelukkede forhøjelsen af landmandens personlige indkomst.

Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom.

Dom: Kursgevinst - hæftelsesbegrænsning - kommanditselskab - realisation - novation - nystiftelse

SKM2023.189.HR

Et kommanditselskab købte i 2001 en erhvervsejendom i England og finansierede købet hos en engelsk långiver. Lånet var i britiske pund, og både kommanditselskabets og kommanditisternes resthæftelse var begrænset til kommanditselskabets aktiver, der var stillet til sikkerhed for lånet.

Skattemyndighederne havde truffet afgørelser om, at kommanditisterne havde realiseret en skattepligtig gevinst på det engelske lån i forbindelse med salget af kommanditselskabets ejendom i indkomståret 2013.

Højesteret henviste til, at efter kursgevinstlovens § 25, stk. 1, medregnes gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Højesteret fastslog herefter, at det afgørende efter realisationsprincippet i en sag som den foreliggende var, hvornår forpligtelsen til at betale gælden var ophørt.

Da kommanditselskabet blev frigjort for gælden ved salget af kommanditselskabets ejendom i september 2013 på grund af den begrænsede hæftelse på lånet til den engelske långiver, fandt Højesteret, at kommanditselskabets og dermed kommanditisternes gevinst på gælden blev realiseret i indkomståret 2013.

Den omstændighed, at den engelske långiver på grund af kommanditselskabets misligholdelse krævede øjeblikkelig betaling af den fulde gæld i henhold til den oprindelige låneaftale, indebar ikke, at der blev stiftet et nyt lån eller aftalt ændringer i lånevilkårene.

Der var derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til skattemyndighederne.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom (SKM2021.622.ØLR).

Dom: Bitcoin - mining - ikke-erhvervsmæssig virksomhed - hobbyvirksomhed - salg af aktiver

SKM2023.188.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt "mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner.

Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom (SKM2022.253.ØLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med mining-aktivitet som beskrevet i landsrettens dom, og at de minede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed.

Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester vedsalg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

Dom: Bitcoin - spekulation - donation - gave - ikke-erhvervsmæssig virksomhed - salg af aktiver

SKM2023.187.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom (SKM2021.443.VLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtigesikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4,litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

Dom: Ikke ret til rentefradrag

SKM2023.186.ØLR

Sagsøgeren kunne ikke under en sag om rentefradrag inddrage, hvorvidt dele af bankens rentekrav var forældet. Landsretten fandt, at der ikke var ret til rentefradrag efter forfaldsprincippet, idet der ifølge bankens opgørelse ikke var forfaldne renter i 2013 og 2014, og da det endvidere måtte lægges til grund, at der var ubetalte renter for tidligere indkomstår, som var fradraget af sagsøgeren. Der var heller ikke ret til fradrag efter betalingsprincippet, idet en indbetaling på 425.000 kr. var blevet afskrevet på hovedstolen, ikke renterne.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0092035
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-04-2023

Journalnr: 22/0106409
Udlejning af fritidsbolig
Klagen skyldes, at udlejning af fritidsbolig ikke er anset for erhvervsmæssig og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-04-2023

Journalnr: 22/0048552
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom ved overdragelse fra klagerens moder. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-04-2023

Journalnr: 22/0091475
Modregning
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens børne- og ungeydelse til dækning af gæld vedrørende daginstitution samt tilhørende inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-04-2023

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-537/20 Frie kapitalbevægelser L Fund

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - beskatning af indtægter fra fast ejendom beliggende på en medlemsstats område - forskellig behandling af hjemmehørende fonde og ikke-hjemmehørende fonde - fritagelse, der alene gælder for hjemmehørende fonde - sammenlignelige situationer - hensyntagen til beskatningsordningen for investorerne - foreligger ikke - begrundelse - behovet for at opretholde sammenhængen i den nationale beskatningsordning - behovet for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - foreligger ikke

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter ikke-hjemmehørende specialiserede ejendomsinvesteringsfonde er begrænset selskabsskattepligtige af de indtægter fra fast ejendom, som de oppebærer på denne medlemsstats område, mens hjemmehørende specialiserede ejendomsinvesteringsfonde er fritaget for denne skat.

C-827/21 Tilnærmelse af lovgivningerne Banca A (Application de la directive fusion dans une situation interne)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2009/133/EF - artikel 7 - fusion ved overtagelse - en rent intern transaktion - EU-rettens forrang uden for EU-rettens anvendelsesområde - foreligger ikke - fortolkning af EU-retten uden for dens anvendelsesområde - Domstolens kompetence i præjudicielle sager - betingelse - EU-retten gjort anvendelig på direkte og ubetinget vis i medfør af national ret

Domstolens dom:

1) EU-retten forpligter ikke en national ret til at anlægge en fortolkning, der er i overensstemmelse med Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, af en national bestemmelse, som finder anvendelse på en rent intern transaktion med fusion af to virksomheder, der hver har deres vedtægtsmæssige hjemsted i den samme medlemsstat, når denne transaktion ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
2) Domstolen har ikke kompetence til at besvare præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af direktiv 2009/133, når de faktiske omstændigheder i hovedsagen ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og når national ret ikke har gjort EU-retten anvendelig på disse faktiske omstændigheder på direkte og ubetinget vis.