SkatteMail 2023, uge 41

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
En warrant er ikke altid en warrant
Sværere at blive fri for dansk skat ved arbejde i udlandet
Skat ved short-handel med aktier
Om regeringens lovkatalog – og det, der ikke er nævnt heri
Frivillig indbetaling af acontoskat for selskaber
Immigration News October 2023
Nyt styresignal vil ændre hidtidig praksis for udlandsarbejde
Forskerskatteordningen
Padel- og fitnesscenter var ikke passiv kapitalanbringelse
New proposed EU directive on transfer pricing
Lovforslag på skatteområdet
Skatteyder var ikke rette indkomstmodtager

SKM-meddelelse
Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2024

Domme
Hævninger i selskab - mellemregningskonto - lån eller skattepligtig indkomst
Skattesubjektivitet - (red.sagskompleks.fjernet) - maskeret udbytte

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

En warrant er ikke altid en warrant

Hvis de selskabsretlige regler for udstedelse af tegningsretter til aktier ikke er iagttaget, kan en warrantaftale - ifølge skattemyndighederne - ikke skattemæssigt behandles efter aktieskattereglerne.

BDO

Sværere at blive fri for dansk skat ved arbejde i udlandet

Skattestyrelsen vil i forlængelse af en landsretsdom fra sidste år skærpe praksis, sådan at der kun kan ske fritagelse for dansk skat, hvis et ophold i udlandet er arbejdsbetinget.

BDO

Skat ved short-handel med aktier

Short-handel med aktier er trods sin udbredelse en investeringstype, som der endnu ikke er lavet specifikke skatteregler for. Det betyder, at gevinster beskattes som personlig indkomst, og at der ikke er fradrag for tab.

BDO

Om regeringens lovkatalog – og det, der ikke er nævnt heri

Det er stadig uvist, hvornår regeringen vil konkretisere de planer, der fremgår af regeringsgrundlaget, herunder fremsætte forslag til en personskattereform og til styrkelse af rammevilkårene for iværksættere.

Deloitte

Frivillig indbetaling af acontoskat for selskaber

Selskaber kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat for derved at spare restskattetillæg på eventuel restskat. Fristen for betaling af 2. frivillig rate for indkomståret 2023 er mandag den 20. november 2023, og for 3. frivillig rate er fristen den 1. februar 2024.

Deloitte

Immigration News October 2023

The Danish Government has extended the Special Act on displaced persons from Ukraine, the deadline for Brexit applications has been extended, a new salary statistic is released, and the Positive List for People with a Higher Education has been updated.

EY

Nyt styresignal vil ændre hidtidig praksis for udlandsarbejde

Styresignalet fastslår, at man ikke kan få lempelse efter LL § 33 A, hvis udlandsopholdet ikke har sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

EY

Forskerskatteordningen

Forskere og højtlønnede medarbejdere kan søge om at anvende den særlige skatteordning i Kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F, den såkaldte forskerskatteordning eller ekspertskatteordning.

EY

Padel- og fitnesscenter var ikke passiv kapitalanbringelse

Ny afgørelse i SKM2023.441.SR vedrører overdragelse af et selskab, der var ved at opføre et padel- og fitnesscenter.

KPMG Acor Tax

New proposed EU directive on transfer pricing

On 12 September, the European Commission published a proposal for a directive on transfer pricing. This proposal aims to create a uniform application of the arm's length principle and to establish common EU legal rules on transfer pricing across EU member states.

Redmark

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2022

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2022 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2022 også ske i perioden 1. januar 2023 – 1. juli 2023. Efter denne dato betales et fast procenttillæg. Restskat  Reglerne for beregning af renter og […]

Redmark

Ligningslovens § 33 A - Østre Landsret skærper praksis

Mange lønmodtagere kender ligningslovens § 33 A. Løn for arbejde udført i udlandet medfører ikke dansk skattebetaling, eller måske skal der betales halv dansk skat. Ved halv dansk skat skal der ikke betales skat i udlandet. Østre Landsret har afsagt en principiel dom, der betyder, at visse lønmodtagere, selv om de umiddelbart opfylder betingelserne i […]

Revisorgruppen Danmark

Lovforslag på skatteområdet

Den første dag i oktober er eb ganske særlig dag i dansk politik.

TVC Advokatfirma

Skatteyder var ikke rette indkomstmodtager

I en nyere dom tilsidesatte retten en af Skattestyrelsen fortaget forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst med kr. 1.420.000, som efterfølgende var blevet stadfæstet af Landsskatteretten.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Indefrysning af ejendomsskatter - rentesats 2024

SKM2023.486.VURDST

Meddelelse - rentesats ved indefrysning af ejendomsskatter for 2024 bliver 3,57%

 

Dom: Hævninger i selskab - mellemregningskonto - lån eller skattepligtig indkomst

SKM2023.487.ØLR

Sagen angik, om skatteydernes løbende hævninger på mellemregningskonto i deres selskab i indkomståret 2011 var skattepligtige for skatteyderne. 

Byretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at hævningerne var sket som lån, men derimod som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Byretten frifandt herefter Skatteministeriet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

 

Dom: Skattesubjektivitet - (red.sagskompleks.fjernet) - maskeret udbytte

SKM2023.485.VLR

Sagen, der var henvist til landsretten grundet sin principielle karakter, angik, om selskabet var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1.

Skatteyderen gjorde gældende, at selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt, men reelt blot en bankkonto, og at midlerne på selskabets konto reelt var skatteyderens.

Landsretten fandt, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt.

Landsretten lagde herved vægt på, at der forelå en række dokumenter vedrørende stiftelsen og ledelsen af selskabet, at der var oprettet en konto til selskabet, ligesom der forelå oplysninger om skatteyderens overførsler til og senere fra selskabet. Landsretten lagde desuden vægt på skatteyderens oplysning om, at formålet med at oprette selskabet og overføre midler hertil var at undgå løbende beskatning af afkastet efter indførelsen af rentebeskatningsdirektivet.

Landsretten fandt, at skatteyderen - i forhold til de danske skattemyndigheder - havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, idet skatteyderen ikke havde selvangivet selskabets indtægter og tab, selv om hun i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark. Der påhvilede derfor skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at omstændighederne forholdt sig anderledes end det, hun havde ageret efter, og som var støttet af sagens dokumentbeviser.

Denne skærpede bevisbyrde var ikke løftet, og selskabet kunne derfor ikke anses for at være en skattemæssig transparent enhed.

Der var mellem parterne enighed om, at midlerne fra det Y1-landnske selskab var overført til skatteyderens datter, der ikke var skattepligtig til Danmark. Skatteyderen gjorde gældende - såfremt landsretten skulle nå til det resultat, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt - at ihændehaveraktierne var overdraget til datteren forud for overførslerne, og at skatteyderen derfor ikke var skattepligtig af overførslerne til datteren. Landsretten fandt det ikke dokumenteret, at ihændehaveraktierne var overdraget til datteren, og derfor blev skatteyderen beskattet ud fra en betragtning om, at formuegodet havde passeret hendes økonomi

 

Nyt fra Domsdatabasen

Østre Landsret
Sagen drejer sig om fortolkning af ligningslovens §16E (aktionærlånsbeskatning), herunder spørgsmål om skattemyndighedernes fortolkning krænker den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og artikel 7


Vestre Landsret
Sag om, hvorvidt sagsøger er skattepligtig af renteindtægter og maskeret udbytte fra selskab i indkomstårene 2008 og 2009

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0068232
Afgift af gave
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der er ydet klageren afgiftspligtige gaver fra klagerens nu afdøde mor og far. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i alt overvejende grad.
Afsagt: 05-09-2023

Journalnr: 22/0032222
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2023

Journalnr: 17/0988535
Beskatning af ubenyttede hensættelser
Klagen vedrører beskatning af fonds ubenyttede hensættelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-09-2023

Journalnr: 22/0068748
Diverse forhold
Klagen vedrører beskatning af løn, værdi af fri bil, af overførsler mellem selskaber og fradrag for tab på anparter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 29-08-2023

Journalnr: 20/0077835
Diverse forhold
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved afståelse af obligationer, gevinst på investeringsbeviser samt udbytte. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 14-09-2023

Journalnr: 20/0081990
Eftergivelse af gæld
Klagen vedrører beskatning af eftergivelse af gæld til virksomhedskreditor, jf. kursgevinstlovens § 21. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-09-2023

Journalnr: 22/0085771
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører beskatning af fikseret lejeindtægt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-09-2023

Journalnr: 22/0112499
Gæstestuderendefradrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på gæstestuderendefradrag efter Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da klageren ikke er anset for udelukkende at have opholdt sig i Danmark i studie- eller uddannelsesøjemed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2023

Journalnr: 20/0100634
Kryptovaluta
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved handel med kryptovaluta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2023

Journalnr: 18/0021615
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregning er anset for udbytte til klageren. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb i ét af de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 07-09-2023

Journalnr: 17/0988389
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-09-2023

Journalnr: 18/0006402
Objektiv udlejningsværdi
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af objektiv udlejningsværdi. Landsskatteretten nedsætter udlejningsværdien til nul - lavere end den af klager påståede.
Afsagt: 31-08-2023

Journalnr: 20/0064475
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
Klagen skyldes, at klager er anset for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med levering af persontransport og at indtægterne herfra er blevet beskattet som resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-09-2023

Journalnr: 17/0988399
Skat af fri boli
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-08-2023

Journalnr: 22/0085775
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-09-2023

Journalnr: 19/0109639
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed og beskatning af leje indtægter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 29-08-2023

Journalnr: 18/0000546
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til lige over det halve af den oprindelige forhøjelse.
Afsagt: 13-09-2023

Journalnr: 23/0045350
Udgifter til underleverandør
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandør. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2023

Journalnr: 20/0051982
Udlejning af skihytte
Klagen vedrører opgørelse af overskud ved udlejning af skihytte. Landsskatteretten hjemviser sagen for seks af de ti omhandlede år og nedsætter overskuddet for de øvrige fire.
Afsagt: 07-09-2023

Journalnr: 21/0021846
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom overdraget fra mor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-09-2023

Journalnr: 21/0080822
Værdi af ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendom ved overdragelse af afdøds børn. Landsskatteretten nedsætter den godkendte værdi i overvejende grad i forhold til klagers opfattelse.
Afsagt: 12-09-2023

Journalnr: 19/0056851
Værdi af stuehus ved virksomhedsomdannelse
Klagen vedrører værdiansættelse af stuehus på ejendomi forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse. Landsskatteretten forhøjer den godkendte værdi delvist.
Afsagt: 29-08-2023

Journalnr: 23/0010192
Yderligere fradrag
Klagen skyldes, at der efter klagerens opfattelse i de omhandlede indkomstår er grundlag for yderligere fradrag end det af Skattestyrelsen godkendte ved den påklagede afgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-09-2023

 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-670/21 Frie kapitalbevægelser BA (Successions - Politique sociale de logement dans l’Union)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - arveafgift - kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande - fast ejendom beliggende i et tredjeland - en mere gunstig afgiftsbehandling af ejendomme beliggende i en medlemsstat eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - restriktion - begrundelse - boligpolitik - effektiv afgiftskontrol

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF - 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der med henblik på beregning af arveafgift fastsætter, at en bebygget fast ejendom, der er en del af den private formue, som er beliggende i et tredjeland, som ikke er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, og som udlejes til beboelsesformål, ansættes til sin fulde markedsværdi, mens en ejendom af samme art beliggende på det nationale område, i en anden medlemsstat eller i en stat, der er part i EØS-aftalen, med henblik på denne beregning ansættes til 90% af markedsværdien.

C-312/22 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Imposition des intérêts provenant d’obligations og de titres de créance)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 EF - frie kapitalbevægelser - skat af fysiske personers indkomst - beskatning af renteindtægter hidrørende fra obligationer og værdipapirer - renter, der forfalder og udbetales af enheder, som ikke er hjemmehørende på det nationale område - forskellig behandling alt efter det sted, hvor den udstedende enhed og den enhed, som udbetaler de pågældende renter, er etablerede - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktiv 2003/48/EF - artikel 2, stk. 4 - beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger af schweizisk oprindelse - forpligtelse til at anvende den samme skattesats som den, der anvendes på lignende indenlandske indtægter

Domstolens dom:

1) Artikel 56 EF

skal fortolkes således,

at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter renteindtægter, der oppebæres af skattepligtige personer i denne medlemsstat, underkastes en progressiv skattesats på op til 40%, når disse renteindtægter hidrører fra obligationer og værdipapirer, der er udstedt af en enhed i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, såsom Det Schweiziske Forbund, og udbetales af en sådan enhed, hvorimod de nævnte renteindtægter beskattes til en lavere frigørende sats på 20%, når de hidrører fra obligationer og værdipapirer, der udstedes af en enhed i deres bopælsmedlemsstat, og udbetales af en sådan enhed.

2) Artikel 2, stk. 4, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, sammenholdt med aftalens artikel 1, stk. 2,

skal fortolkes således,

at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter renteindtægter, der efter den 1. juli 2005 er blevet oppebåret af de skattepligtige personer i denne medlemsstat, som har valgt proceduren med frivillig oplysning eller på anden vis har opgivet disse renteindtægter til skattemyndighederne i deres bopælsmedlemsstat, og forudsat at disse personer ikke er undtaget fra tilbageholdelse af skat i medfør af nævnte artikel 1, stk. 2, er underlagt en progressiv skattesats på op til 40%, når de nævnte renteindtægter hidrørende fra obligationer og værdipapirer udbetales af en schweizisk betalende agent, mens de samme renteindtægter beskattes til en lavere frigørende sats på 20%, når de udbetales af en hjemmehørende betalende agent.

 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 52 Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet).
Fremsat den 11. oktober 2023

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 5 Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om det er muligt enten at udligne hele eller dele af stigningen af de administrative byrder for de danske virksomheder, som bliver omfattet af lovforslaget

Spm. 2

Spm. om, hvorvidt danske rentefradragsbegrænsningsregler kan forenkles i overensstemmelse med EU’s skatteundgåelsesdirektiv

Spm. 3

Spm. om ophævelse af indsendelseskravet for den fulde transfer pricing-dokumentation

Spm. 4

Spm. om grundlag for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af reglerne om minimumsbeskatning

Spm. 5

Spm. om, hvorvidt indførelsen af minimumsbeskatningsloven kan medføre dobbeltbeskatning for danske virksomheder

L 52 Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 6 Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.)

Bilag

Bilag 3

Henvendelse af 9/10-23 fra Finans Danmark

Bilag 4

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om, hvorvidt ministeren vil være afvisende over for, at indskudsloftet for aktiesparekontoen hæves til den oprindeligt tiltænkte grænse

Spm. 2

MFU spm. om, hvorvidt ministeren vil være afvisende over for, hvis lagerbeskatningen for aktiesparekontoen ændres til realisationsbeskatning

L 7 Forslag til lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering.

Bilag

Bilag 2

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om, hvorvidt det fra dansk side har indgået som et vilkår i forhandlingerne, at Algeriet skal tage imod afviste asylansøgere, hvis Danmark skal tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten

L 8 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 11/10-23 fra Politiforbundet

Bilag 5

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/10-23 fra Politiforbundet

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).

Bilag

Bilag 3

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om, hvor stor den samlede gæld til staten vil være efter vedtagelsen af lovforslaget L 9 i 2024, 2025 og frem til 2030

Spm. 2

Spm. om vilkårene for de afskrivninger, som der med forslaget om at genindføre den særlige hjemmel vil blive mulighed for

Spm. 3

Spm. om hvor mange endelige afskrivninger af grupper fordringer, der blev foretaget under den tidligere hjemmel i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 18 h, stk. 10, 1. pkt.

Spm. 4

Spm. om hvor stort et samlet beløb ministeren forventer, at der vil blive afskrevet for med genindførelsen af muligheden for ekstraordinær afskrivning af grupper af fordringer

L 9 A Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).

Bilag

Bilag 3

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 9 B Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Tværgående lønindeholdelse for fordringer fra flere inddrivelsessystemer m.v.).

Bilag

Bilag 3

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 8

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 320

Bilag 10

Kopi af FIU L 130 - svar på spm. 30

Bilag 11

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 251

Bilag 13

Rigsrevisionens notat om Folketingets behandling af beretninger, september 2023.

Bilag 16

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 326

Spørgsmål og svar

Spm. 17

Vil ministeren i tabelform illustrere det forventede afgiftsprovenu fra introduktionen af en passagerafgift på indenrigsrejser i intervallet 10 – 100 kr. i 10 kroners intervaller samt den tilsvarende forventede nedgang i antallet af passagerer?  Svar  

Spm. 18

Vil ministeren forholde sig til Klimapartnerskabet for luftfarts forslag om at etablere Luftfartens Klimafond via et fondsopbyggende bidrag på ca. 30 kr. per lokalt afrejsende passager fra danske lufthavne? I forlængelse af dette bedes ministeren redegøre for, hvorvidt Klimapartnerskabets forslag følges i forbindelse med introduktionen af en passagerafgift på flyrejser jf. regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022. Hvis regeringen ikke følger Klimapartnerskabet for Luftfarts forslag, bedes ministeren redegøre for formålet i at nedsætte et Klimapartnerskab på området, når partnerskabets anbefalinger ikke følges.  Svar  

Spm. 19

Kan ministeren bekræfte, at grundejerforeningers veje og fællesarealer, der ifølge lokalplan ikke må bebygges, også fremadrettet vil blive vurderet til kroner nul eller på anden vis undtaget for beskatning i den nye ejendomsvurderingslov?  Svar  

Spm. 21

I svaret på SAU alm. del - spørgsmål 419 angiver ministeren, at "De bagvedliggende data og algoritmer ligger på nuværende tidspunkt desværre ikke i en form, hvor de kan gøres tilgængelige for den almene offentlighed." Vil ministeren uddybe, hvilke konkrete tekniske hindringer der er for at stille disse til rådighed? Vil ministeren endvidere i det hele uddybe årsagerne hertil, og vil ministeren endelig give en tidshorisont for, hvornår disse data foreligger i en form, der efter ministerens holdning kan stilles til rådighed?  Svar  

Spm. 22

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 12. oktober 2023 om skæve ejendomsvurderinger, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål A-D.  Svar  

Spm. 24

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om skæve ejendomsvurderinger den 12. oktober 2023 i Skatteudvalget redegøre for, hvornår en ejendom er sat til salg i ejendomsvurderingslovens forstand, så en borger vil kunne få ændret sin foreløbige ejendomsværdi ved henvendelse til Vurderingsstyrelsen?  Svar  

Spm. 25

Når boligejerne modtager deres nye 2020-vurdering, tilbagebetales de for meget betalt ejendomsskatter for perioden 2011 -2020. Udsendelsen af de foreløbige 2022-vurderinger har imidlertid afdækket en række problemer med de modeller, som ministeriet anvender til at værdiansætte ejendomme. Vil ministeren oplyse, om ministeren i lyset af dette er tryk ved, at 2020-vurderingerne har en sådan kvalitet, at der ikke helt systematisk og i alt for stort omfang vil blive tilbagebetalt boligskat på et forkert grundlag? I vurderingen af dette bedes ministeren tage hensyn til, at det formentlig alene er boligejere, der opnår en for høj 2020-vurdering, der vil vælge at klage over 2020-vurderingen.  Svar  

Spm. 26

Når boligejerne modtager deres nye 2020-vurdering, tilbagebetales de for meget betalt ejendomsskatter for perioden 2011 -2020. Ifølge SAU alm. del - bilag 4 vil nogen boligejere først modtage deres 2020-vurdering ved udgangen af 2024. Regeringen skønner, at den samlede tilbagebetaling vil udgøre 13,5 mia. kr. (2023 -niveau), jf. Økonomisk Redegørelse, august 2023. Det svarer til skønnet i januar 2023, jf. ”13,5mia. kr. i for meget betalt boligskat tilbage til boligejerne”, Skatteministeriet, januar 2023. Vil ministeren opdatere dette skøn og oplyse, hvornår skønnet for de 13,5 mia. kr. er foretaget? Vil ministeren endvidere oplyse, hvornår det først gang blev vurderet, at den samlede tilbagebetaling ville udgøre 13,5 mia. kr.? Og endelig har ministeren afsat en pulje til at dække merudgifterne, såfremt det viser sig, at de 13,5 mia. kr. er for lavt ansat?  Svar  

Spm. 27

På samrådet om skæve ejendomsvurderinger den 12. oktober 2023 i Skatteudvalget begrunder ministeren udsendelsen af de foreløbige 2022-vuderinger med, at det vil være urimeligt, såfremt tilbagebetalingen af den for meget betalte boligskat endnu engang bliver udskudt. Vil ministeren imidlertid bekræfte, at tilbagebetalingen udregnes på baggrund af 2020-vurdringerne og dermed ikke de foreløbige 2022-vurdringer? Ministeren har oplyst, at en del boligejere først vil modtage deres 2020-vurdering ved udgangen af 2024, jf. SAU alm. del - bilag 4. Hvis ministerens fokus er på tilbagebetalingen af for meget betalt boligskat, ville det så ikke være fordelagtigt at koncentrere ressourcerne om fremdriften i 2020-vurderingerne?  Svar  

Spm. 340

Vil ministeren oplyse provenueffekten ved at hæve progressionsgrænsen på regeringens planlagte top-topskat fra 2,5 mio. kr. til 7,5 mio. kr. (inkl. pension), så den flugter med fradragsloftet over lønninger som vedtaget med lovforslag nr. L 161 (folketingsåret 2021-2022)? Provenuet ønskes opgjort umiddelbart samt efter tilbageløb og adfærd. Herudover ønskes et estimat på antallet af berørte skatteydere samt effekten på BNP og GINI.  Svar  

Spm. 350

Vil ministeren kommentere præsentationsmaterialet anvendt ved Fanø Kommunes foretræde for udvalget den 6. september 2023, jf. SAU alm. del - bilag 232, og herunder oversende Skatteministeriets vurdering af Fanø Kommunes indtægter?  Svar  

Spm. 351

Hvordan forholder ministeren sig til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 300 (2016-17), og mener ministeren, at man har efterlevet det i svaret indeholdte løfte til Fanø Kommune fra den daværende skatteminister, Karsten Lauritzen?  Svar  

Spm. 366

Vil ministeren tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ? Ministeren bedes endvidere i oversigten oplyse, hvilke love der har en solnedgangsbestemmelse.  Svar  

Spm. 368

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?  Svar  

Spm. 371

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om ejendomsvurderinger den 13. september 2023, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål L, M og N, redegøre for borgernes mulighed for at få Vurderingsstyrelsen til at rette en foreløbig 2022-vurdering, herunder redegøre for på hvilken måde denne mulighed adskiller sig fra en egentlig klageret samt hjemlen hertil?  Svar  

Spm. 372

Vil ministeren oplyse, hvordan en borger konkret skal bære sig ad i kontakten til Vurderingsstyrelsen, hvis borgeren ønsker at få rettet en åbenlyst forkert foreløbig 2022-vurdering, når nu der ikke er tale om en klageret? I forlængelse heraf bedes oplyst, hvad Vurderingsstyrelsen foretager sig på baggrund af en sådan henvendelse, hvilke konsekvenser det kan få for vurderingen og tidshorisonten herfor?  Svar  

Spm. 373

Vil ministeren redegøre for, hvad der skal til for, at Vurderingsstyrelsen af egen drift vil ændre meget skæve foreløbige vurderinger?  Svar  

Spm. 375

Er ministeren åben over for nye forhandlinger med henblik på at sikre borgernes ret til at klage over skæve foreløbige vurderinger?  Svar  

Spm. 376

Vil ministeren redegøre for, hvilke algoritmer m.v., der er årsag til de meget skæve foreløbige vurderinger, der bl.a. omtales i pressen, herunder om problemerne relaterer sig til begrebet ”bedste økonomiske anvendelse” af en ejendom, lokalplaner, servitutter, bygningsreglementer eller andet?  Svar  

Spm. 377

Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at tilbagebetaling af for meget betalt skat i årene 2011-2020 sker (fordeles) til de rigtige ejere, når en ejendom har haft flere forskellige ejere? Det ønskes herunder oplyst, hvad der kræves af en nuværende ejer i tilfælde af tilbagebetaling af for meget betalt skat, der hidrører fra tidligere ejere, herunder hvad konsekvensen er, hvis man forholder sig passiv eller ikke kan lokalisere tidligere ejere?  Svar  

Spm. 378

Kan ministeren garantere, at der ikke sker uberettiget tilbagebetaling af skat på grund af forkerte vurderinger?  Svar  

Spm. 379

Vil ministeren kommentere de kritiske udtalelser om det fejlbehæftede datagrundlag for ejendomsvurderingerne fra bl.a. professor i forvaltningsret Hanne Marie Motzfeld, jf. ”Partier kræver kulegravning: Ny forsinkelse af vurderinger giver boligejere ”usikkerhed og ondt i maven”” (Dr.dk, den 30. august 2023)?  Svar  

Spm. 380

Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser de nye vurderinger får for valuarvurderinger af andelsboliger?  Svar  

Spm. 381

Vil ministeren oplyse, hvornår næste ”månedlige fremdriftsrapport” på ejendomsområdet forventes oversendt til udvalget, idet seneste rapport er oversendt 29. juni 2023?  Svar  

Spm. 382

Vil ministeren oplyse, om ikke også udvalget burde være orienteret om ”de mindre forskydninger i visse it-leverancer til brug for udsendelsen af de nye 2020-vurderinger”, som ministeren orienterede forligskredsen på ejendomsområdet om på et møde, der ifølge svaret på alm. del – spm. 319 blev afholdt den 21. august 2023?  Svar  

Spm. 383

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de skattepligtige danskere inkl. folkepensionister, arbejdsløse mv., der vil opleve en direkte stigning i den disponible indkomst som følge af regeringens planlagte skattelettelser i regeringsgrundlaget, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 20? Ministeren bedes desuden oplyse, hvor stor en andel af de skattepligtige danskere, der får en direkte stigning i den disponible indkomst på mere end hhv. 10, 50 og 100 kr. om måneden.  Svar  

Spm. 385

Har ministeren et estimat på, hvor mange boligejere der de facto vil blive stavnsbundne ved de nye ejendomsvurderinger? Vil ministeren yderligere forklare, hvad det kommer til at betyde for udbud og efterspørgsel på det generelle boligmarked?  Svar  

Spm. 386

Mener ministeren, at man forvaltningsmæssigt kan arbejde med en skelnen mellem åbenlyse og ikke åbenlyse fejl? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage før afholdelse af samråd om samrådsspørgsmål P, Q, R og S.  Svar  

Spm. 387

Vurderingsstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at man som boligejer eller boligkøber vil kunne få kontrolleret en foreløbig ejendomsvurdering ved salg eller køb af boligen. Hvordan vil ministeren sikre, at man som borger kan få lavet en omvurdering inden for en rimelig tidsfrist? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage før afholdelse af samråd om samrådsspørgsmål P, Q, R og S.  Svar  

Spm. 396

Kan ministeren bekræfte, at begrebet ”Den økonomiske værdi, som en potentiel slutbruger tillægger grunden”, jf. bemærkningerne til L 71 (2019-20) og L 107 A (2020-21), er et begreb, som Skatteministeriet har introduceret og således ikke er et begreb, der anvendes af boligøkonomer? I benægtende fald bedes ministeren henvise til en eller flere boligøkonomer, der anvender og definerer dette begreb på samme måde som Skatteministeriet.  Svar  

Spm. 398

Vil ministeren bekræfte, at den omlægning af grundskyldsbeskatningen, der følger med de nye grundvurderinger og de nye grundskyldsskattesatser, isoleret set ikke vil lede til en forskydning af grundskyldsskattebetalingen på tværs af kommuner? Omlægningen vil derimod alene lede til en ændring af grundskyldsskattebyrden inden for den enkelte kommune, dvs. at enfamiliehuse i en given kommune kommer til at betale en mindre andel af kommunens samlede grundskyldsskatteindtægter, mens etageejendomme herunder lejligheder og andelslejligheder kommer til at betale en større andel af de kommunale skatteindtægter.  Svar  

Spm. 419

Ministerens besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 384 indeholder ikke de træningsdata, variabler og algoritmer, der ligger til grund for de nye ejendomsvurderinger. Der henvises til artiklen ”Efter vurderingsvanvid: ”Stil algoritmerne frem””, www.ekstrabladet.dk, den 14. september 2023. Det bemærkes igen, at det ikke er de allerede fremlagte faktorer for udregningerne, der har spørgers interesse. Vil ministeren fremlægge disse træningsdata, variabler og algoritmer?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 71

Om at justere på principperne for den nye ejendomsbeskatning.

Spm. S 76

Om ejendomsvurderingsloven.