SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2023, uge 51

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail - med ønsket om en rigtigt glædelig jul og et godt nytår til dig og dine.

SkatteMail udkommer næste gang den 8. januar 2024.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Servicefradrag i 2024
Skattereformen forklaret med få ord
Skat ved deltagelse i arbejdsgiverbetalte netværksmøder
Den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig
Grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme i 2024
Hent eller bestil opslagsværket ’Skat, moms og personalegoder 2024’
Danmarks skrappe skatteregler ved brug af udenlandsk arbejdskraft i grønne erhverv
Renter på restskat for 2023 sat op med ca. 50%
Immigration News December 2023
Nye skattesatser for 2024
Dyrere at skylde penge til skat – se nye rentesatser for restskat
Ny opkrævning af ejendomsskat - ejendomme i virksomhedsordningen
Henstand med betaling af en skat efter skatteforvaltningslovens § 51 ved klage til Folketingets Ombudsmand
Sagsbehandlingstiden i Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten i klagesag om gældseftergivelse
Afgørelse om beskatning var ikke ugyldig som følge af manglende partshøring
Højesteretsdom om private udlåns udgang fra virksomhedsordningen
Prepare for 2024: Transfer pricing year-end considerations
Nye krav om indberetning af TIN fra 1. januar 2024
Aftale om ny skattereform
Top-topskatten - hvad er det, og hvad er top-topskattegrænsen?
Restskat 2023
Restskat og overskydende skat for indkomståret 2023
Lønindberetning for personer bosat i udlandet

SKM-meddelelse
Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2023
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2024

Styresignaler
Præcisering af praksis vedrørende afrunding af afgiftsbeløb efter tinglysningsafgiftslovens § 2 - Styresignal

Afgørelser
Fremtidigt generationsskifte - En ubebygget grund og to ejendomme - Driftsaktiver i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 om overdragelse med succession
Udenlandske kapitalfondsinvesteringer - Ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 - Forhøjelse af selskabets indkomst
Etablering af fast driftssted i Danmark
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2020 - Befordringsfradrag
+/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejendom - realkreditbelåning - tidsmæssig forskel på ca. 2 måneder mellem holdepunktet i form af det første realkreditlån og tidspunktet for overdragelsen. Særlige omstændigheder
Ansættelsesforholdets realitet - Fradragsret for beslaglagt beløb
Kursgevinst på non-recourse lån - Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Kendelser
Valg af Skønsmand (B)
Valg af skønsmand (A)

Domme
Skatteyder var rette indkomstmodtager og momssubjekt for bankkontoindsætninger
Fradrag for tab på debitorer
Indsætninger på bankkonti - skærpet bevisbyrde
Ekstraordinær genoptagelse - Særlige omstændigheder - Skønsmæssig forhøjelse
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - uregistreret virksomhed
Indsætninger på bankkonto
Transfer Pricing - TP-dokumentation var ikke fyldestgørende - ikke handlet på armslængdevilkår - ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn
Underleverandører - fradrag for købsmoms og skattemæssigt fradrag
Skønsmæssig ansættelse - sort arbejde - vikarvirksomhed
Opgørelse af anskaffelsessum for anparter - gældskonvertering - omgåelse
Gaveafgift - ændring af værdiansættelse - boafgiftslovens § 27, stk. 2 - suspension af frist

System teknisk
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Servicefradrag i 2024

Et stort flertal i Folketinget har aftalt, at det maksimale servicefradrag skal have et markant løft fra 2024. Nu bliver det så højt, at næppe ret mange vil udnytte det fuldt ud.

BDO

Skattereformen forklaret med få ord

Den politiske aftale om en personskatteform blev identisk med regeringens oprindelige udspil, men tilsat lidt ekstra goder til arbejdende seniorer samt lidt lavere arveafgift.

BDO

Skat ved deltagelse i arbejdsgiverbetalte netværksmøder

Set udefra er der måske nok en del lighedspunkter mellem deltagelse i møder i en lokal afdeling af Rotary og i en VL-gruppe, men skattemæssigt bedømmes de langt fra ens.

BDO

Den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig

Det ligger nu fast, at den nye dansk-franske dobbeltbeskatningsoverens-komst træder i kraft den 1. januar 2024. Danskere, der flytter til Frankrig, behøver dermed ikke længere at sælge deres hus for at komme ud af dansk beskatning.

BDO

Grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme i 2024

Ejere af erhvervsejendomme har nu modtaget opkrævning af skatter og afgifter for det kommende år og kan på vurderingsportalen.dk se, hvad de-res egen ejendom såvel som naboejendommene foreløbig er vurderet til.

BDO

Hent eller bestil opslagsværket ’Skat, moms og personalegoder 2024’

Hvad er personfradraget i 2024? Hvilke indberetningsforpligtelser har arbejdsgivere i forhold til personalegoder? Og hvornår skal du betale topskat? Vi har igen i år lavet vores lille og populære opslagsværk, som blandt meget andet besvarer spørgsmålene ovenfor og giver dig et overblik over alle de satser og beløbsgrænser, der gælder i 2024 indenfor skat og moms. Folderen indeholder også en kortfattet beskrivelse af de vigtigste regler for personalegoder, så har vi værktøjet.

BDO

Danmarks skrappe skatteregler ved brug af udenlandsk arbejdskraft i grønne erhverv

Vi har i Danmark meget skrappe skatteregler vedrørende anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft, og de grønne erhverv og tilknyttede brancher har i særdeleshed fået kærligheden at føle med kontrolbesøg fra Skattestyrelsen. Udenlandsk arbejdskraft er fortsat et fokusområde for skattemyndighederne, og det er derfor vigtigt at kende reglerne.

Beierholm

Renter på restskat for 2023 sat op med ca. 50%

Skattestyrelsen har offentliggjort satserne for, hvorledes restskat for indkomståret 2023 forrentes.

Deloitte

Immigration News December 2023

The application process for permanent residency has been simplified and it will become easier for Danish nationals to bring back family to Denmark. Furthermore, the processing time for business visas will be reduced.

EY

Nye skattesatser for 2024

De nye skattesatser for 2024 er blevet offentliggjort. Vi har samlet en oversigt over nogle af de mest relevante satser.

EY

Dyrere at skylde penge til skat – se nye rentesatser for restskat

Rentesatserne vedrørende restskat og overskydende skat for 2023 er netop meldt ud.

EY

Ny opkrævning af ejendomsskat - ejendomme i virksomhedsordningen

Den nye metode til opkrævning af ejendomsskat påvirker indregningen i virksomhedsordningen.

Folketingets Ombudsmand

Henstand med betaling af en skat efter skatteforvaltningslovens § 51 ved klage til Folketingets Ombudsmand

I et brev af 25. august 2023 til Landsskatteretten skrev jeg, at jeg var blevet bekendt med en landsskatteretsafgørelse, offentliggjort i SKM2020.424.LSR, om afslag på anmodning om henstand med betaling af en skat efter skatteforvaltningslovens § 51 ved klage til Folketingets Ombudsmand.

Folketingets Ombudsmand

Sagsbehandlingstiden i Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten i klagesag om gældseftergivelse

Den samlede sagsbehandlingstid hos Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten har i klagesagen har været godt 2 år og 6 måneder. Sagsbehandlingstiden har dermed efter Ombudsmandens opfattelse været alt for lang.

Kammeradvokaten

Afgørelse om beskatning var ikke ugyldig som følge af manglende partshøring

I en sag, der var indbragt for domstolene af Skatteministeriet, fik ministeriet medhold i, at en afgørelse fra Skattestyrelsen ikke var ugyldig som følge af manglende partshøring over Skattestyrelsens regneark, og som følge af, at filer med skatteyderens bankkontoudtog var blevet beskadigede.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om private udlåns udgang fra virksomhedsordningen

Højesteret fastslår, at private udlån, der uberettiget var medtaget som aktiver i virksomhedsordninger, kunne udtages i det første år inden for genoptagelsesfristen.

KPMG Acor Tax

Prepare for 2024: Transfer pricing year-end considerations

2023 has been an eventful year in the world of transfer pricing and international tax— and 2024 is looking to keep up the high pace. Many key tax initiatives have progressed to a point that taxpayers can now consider their tax impact to a higher degree. Therefore, we have prepared an overview of the key considerations to carry forward into 2024. These have important implicants for transfer pricing and tax, and taxpayers should factor this into their plan for the future.

PwC

Nye krav om indberetning af TIN fra 1. januar 2024

Fra 1. januar 2024, skal danske arbejdsgivere og andre, der udbetaler løn, pension eller anden indkomst til personer med bopæl i udlandet, indberette personens...

PwC

Aftale om ny skattereform

Regeringen, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige har den 14. december 2023 indgået en aftale om en reform af...

PwC

Top-topskatten - hvad er det, og hvad er top-topskattegrænsen?

Torsdag den 14. december 2023 præsenterede regeringen og de øvrige aftalepartier deres aftale om en kommende personskattereform. Aftalen indeholder bl.a. en...

Revisionsinstituttet

Restskat 2023

Skattestyrelsen har offentliggjort rentesatserne for restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat for personer, og der er god grund til at være ekstra opmærksom på en eventuel restskat for 2023. Rentesatserne er nemlig sat markant op.

Revisorgruppen Danmark

Restskat og overskydende skat for indkomståret 2023

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2023 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2023 også ske i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.

Revisorgruppen Danmark

Lønindberetning for personer bosat i udlandet

Fra og med den 1. januar 2024 skal lønindberetningen for personer bosat i udlandet også indeholde et Tax Identification Number (TIN).

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2023

SKM2023.621.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2023

SKM-meddelelse: Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2024

SKM2023.613.SKTST

Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2024

Udkast til styresignal: Udkast til Styresignal - Præcisering af praksis - Arbejdsudleje i transporterhvervet

22-0772031

Siden udsendelsen af styresignalet SKM2013.714.SKAT om præcisering af praksis for arbejdsudleje inden for transporterhvervet har Østre Landsret i SKM2018.548.ØLR og Skatterådet i SKM2020.76.SR truffet afgørelser, som har givet anledning til fortolkningstvivl.

For at sikre ensartethed i forvaltningen samt imødekomme et behov for mere praktisk vejledning til borgerne og virksomhederne, fastlægges praksis ved udsendelse af dette styresignal samt tilsvarende præciseringer i Den juridiske vejledning, C.F.3.1.4.

Det nye styresignal indeholder en række konkrete eksempler vedrørende speditions- og vognmandsvirksomhed.

Styresignal: Præcisering af praksis vedrørende afrunding af afgiftsbeløb efter tinglysningsafgiftslovens § 2 - Styresignal

SKM2023.635.SKTST

Skattestyrelsen præciserer praksis for oprunding af ørebeløb efter tinglysningsafgiftsloven, da Den juridiske vejledning fejlagtigt har angivet, at der ikke skal ske oprunding af ørebeløb.

Afgørelse: Fremtidigt generationsskifte - En ubebygget grund og to ejendomme - Driftsaktiver i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 om overdragelse med succession

SKM2023.626.LSR

Som led i et fremtidigt generationsskifte ønskedes en opsplitning af koncernen, således at koncernen fremadrettet skulle komme til at bestå af en driftsaktiv del og en passiv udlejningsdel. I den forbindelse var der anmodet om bindende svar på, om to konkrete udlejningsejendomme og en byggegrund kunne anses for driftsaktiver i relation til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattestyrelsen havde besvaret dette spørgsmål benægtende.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet det ikke fandtes godtgjort, at de omhandlede ejendomme skulle indgå i aktiv virksomhed og dermed udgøre en undtagelse til hovedreglen om, at fast ejendom måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Afgørelse: Udenlandske kapitalfondsinvesteringer - Ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 - Forhøjelse af selskabets indkomst

SKM2023.624.LSR

Sagen angik, om Skattestyrelsen havde været berettiget til at genoptage selskabets skatteansættelse for indkomståret 2016 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om Skattestyrelsen havde været berettiget til alene at genoptage forhold, der medførte en forhøjelse af selskabets skatteansættelse. Landsskatteretten udtalte, at vurderingen af, om selskabet havde handlet groft uagtsomt, skulle foretages på selvangivelsestidspunktet, og at det derfor var uden betydning for vurderingen, at selskabet i forbindelse med den efterfølgende kontrol havde samarbejdet for at opgøre skatteansættelsen korrekt. Selskabets aktivitet bestod i at forestå etablering, drift og afvikling af investeringer i private equity samt virksomhed, der stod i forbindelse hermed. Selskabet burde derfor have vidst, at der kunne være skattepligtige indkomster fra investeringerne og havde pligt til at undersøge dette. Selskabet havde desuden investeret gennem transparente enheder og havde derfor investeret direkte i de underliggende aktiver. Landsskatteretten anså det for groft uagtsomt, at selskabet ikke havde undersøgt, hvilke aktiver det havde investeret i igennem de skattemæssigt transparente kapitalfonde. Det var derfor med rette, at Skattestyrelsen havde genoptaget selskabets skatteansættelse for indkomståret 2016. Det fulgte af praksis, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, alene fandt anvendelse ved forhøjelser. Når der derfor skete ekstraordinær genoptagelse i henhold til en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, kunne skatteansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der havde været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbnede således ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen, medmindre de også kunne begrundes i de ekstraordinære fristregler. Landsskatteretten fandt, at de underliggende investeringer udgjorde separate skatteforhold, hvorfor det skulle vurderes for hver af de underliggende investeringer, om der kunne ske genoptagelse. Det forhold, at der var investeret gennem en skattemæssigt transparent kapitalfond, kunne ikke føre til, at de underliggende skatteforhold skulle ses under ét. Da fondene var transparente, blev selskabet beskattet direkte af indtægter fra de underliggende investeringer, og det skulle derfor også vurderes for hvert enkelt af de underliggende skatteforhold, om der var handlet groft uagtsomt. I overensstemmelse hermed kunne der derfor også kun ske genoptagelse vedrørende de enkelte, underliggende skatteforhold, som førte til en forhøjelse af ansættelsen. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Etablering af fast driftssted i Danmark

SKM2023.623.LSR

Sagen angik et bindende svar, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at et tysk selskab efter ændring af aktiviteten i et dansk datterselskab ikke ville etablere et fast driftssted i Danmark. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at det tyske selskab ikke ville etablere fast driftssted i Danmark efter agentreglen i henhold til artikel 5, stk. 5, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Landsskatteretten lagde vægt på, at det danske datterselskab hverken havde en formel eller reel fuldmagt til at indgå kontrakter, der var bindende for det tyske selskab. Således som spørgsmålet om bindende svar var oplyst, kunne det efter Landsskatterettens opfattelse ikke udelukkes, at det tyske selskab besluttede ikke at godkende en kundekontrakt, som var forhandlet af det danske datterselskab, henset til at de væsentligste vilkår i kontrakten ikke på forhånd var fastlagt af det tyske selskab. Det forhold, at det danske datterselskab optog ordrer fra kunderne, kunne ikke føre til et andet resultat. De ordrer, som kunderne afgav til det danske datterselskab, var ifølge det oplyste baseret på vilkårene i de af det tyske selskab godkendte kontrakter. Det danske datterselskab kunne derfor ikke anses for at besidde en aktuel fuldmagt til at indgå bindende kontrakter på baggrund heraf. Landsskatteretten ændrede derfor Skatterådets besvarelse af det bindende svar til et "Ja".

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2020 - Befordringsfradrag

SKM2023.617.LSR

For Landsskatteretten var det ubestridt, at klageren i henhold til ligningslovens § 9 C havde selvangivet fradrag for dobbelt befordring pr. arbejdsdag for indkomstårene 2012 til 2020. Spørgsmålet i sagen var herefter, om Skattestyrelsen havde været berettiget til at foretage skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten anførte, at klageren havde handlet forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved at have selvangivet befordringsfradrag, som han ikke var berettiget til. Endvidere fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen havde overholdt varslings- og ansættelsesfristerne i § 27, stk. 2.

Herefter, da Skattestyrelsen havde overholdt officialprincippet, og da skattekravene ikke var forældede, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejendom - realkreditbelåning - tidsmæssig forskel på ca. 2 måneder mellem holdepunktet i form af det første realkreditlån og tidspunktet for overdragelsen. Særlige omstændigheder

SKM2023.615.LSR

Sagen angik klage over bindende svar af 28. september 2021, hvori Skatterådet ikke kunne bekræfte, at en mor kunne sælge en ejendom til sin søn og svigerdatter til 2.400.000 kr., svarende til den offentlige vurdering i henhold til værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, punkt 6, uden at der skulle betales gaveafgift. Det bindende svar fra Skatterådet var afgivet under den forudsætning, at klageren i september 2019 opnåede et realkreditlån på 4 mio. kr. Denne forudsætning førte til en antagelse om, at realkreditinstituttet i forbindelse med overdragelsen måtte have vurderet ejendommens handelspris før renovering til mindst 5 mio. kr. Landsskatteretten fandt, at denne forudsætning, der måtte antages at have været af væsentlig betydning for Skatterådets afgørelse om, at der forelå særlige omstændigheder i relation til anvendelse af værdiansættelsescirkulæret ikke var korrekt, idet der var tale om kassekredit ydet af bank til dækning af løbende udgifter. Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling hos Skatterådet til yderligere oplysning og afgørelse på det foreliggende grundlag.

Afgørelse: Ansættelsesforholdets realitet - Fradragsret for beslaglagt beløb

SKM2023.620.LSR

Skattestyrelsen havde slettet lønindberetninger vedrørende klageren på 350.000 kr. og heri indeholdt A-skat, 119.140 kr., og AM-bidrag, 28.000 kr. Endvidere havde Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst med nettobeløbet på 202.860 kr. og nægtet fradrag heri med 171.769 kr., som politiet havde beslaglagt.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at der var realitet i det ansættelsesforhold, hvorfra beløbet var udbetalt. Det var derfor berettiget, at Skattestyrelsen havde slettet lønindberetningen og heri indeholdt A-skat og AM-bidrag. Da politiets beslaglæggelse af de 171.769 kr. alene var midlertidig og ikke var fulgt op af endelig dom om konfiskation, var det endvidere berettiget, at Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for beløbet.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Kursgevinst på non-recourse lån - Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

SKM2023.619.LSR

Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at klageren i indkomståret 2015 havde oppebåret en kursgevinst på 4.178.481 kr., der var skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23, 1. pkt.

Efter en samlet bedømmelse fandt Landsskatteretten, at et revisionsfirma på klagerens vegne forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ligeledes efter en samlet bedømmelse fandt Landsskatteretten, at klageren ved ikke at have selvangivet kursgevinsten i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i hvert fald groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget skatteansættelsen for indkomståret 2015 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Herefter, da Skattestyrelsen havde varslet og foretaget ansættelsen rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og da Skattestyrelsens afgørelse opfyldte begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

Kendelse: Valg af Skønsmand (B)

SKM2023.612.ØLR

Sagsresume:

Sagen drejer sig om bedømmelse af om udviklet software og om der skulle rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) eller (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1 med henblik på at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Rekvirentens havde i forbindelse med den verserende klagesag ved Landsskatteretten og forud for anmodningen om isoleret bevisoptagelse, indhentet en ensidigt indhentet erklæring fra (red.universitet.nr1.fjernet) .

Byretten bestemte ved kendelse af 26. september 2023, at ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at (red.institut.nr1.fjernet) var bedst egnet som forslagsstiller, til at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Rekvirenten kærede byrettens kendelse om (red.institut.nr1.fjernet) som forslagsstiller til Y2 Landsret, med påstand om at (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1 skulle bringe en egnet skønsmand i forslag.

Skattestyrelsen påstod byrettens kendelse stadfæstet.

Rekvirenten har til støtte for påstanden navnlig anført, at byrettens kendelse fejlagtigt er baseret på en forudsætning om, at bilag 4 udgør en ensidigt indhentet erklæring, at kendelsen er uforenelig med retspraksis om valg af forslagsstiller, herunder kravene til indkæredes bevis for forslagsstillerens manglende uvildighed, og at kendelsen hviler på den præmis, at skønsmanden særligt skal udtale sig generelt om den udviklede software i forhold til allerede kendt viden og teknik på udviklingstidspunktet, men at kærendes spørgsmål snarere lægger op til, at skønsmanden skal foretage en branchespecifik bedømmelse af den udviklede software i overensstemmelse med offentliggjort praksis om ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at kendelsen er i overensstemmelse med retspraksis, herunder den vurdering der skal foretages af den af kærende udviklede software, at byretten har fundet (red.institut.nr1.fjernet) bedst egnet ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, og at Skattestyrelsen ikke finder, at der er nogen grund til at gå på kompromis med disse kriterier, når der findes en mulighed for en forslagsstiller, som ingen af parterne ensidigt har henvendt sig til på forhånd og indhentet en erklæring fra, og som fuldt ud lever op til kriterierne.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Y2 Landsret afsagde den 26. oktober 2023 kendelse om stadfæstelse af byrettens kendelse, med følgende begrundelse:

Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering af den pågældende organisations kvalifikationer i forhold til at foreslå en skønsmand med relevant faglig viden og indsigt samt af organisationens uvildighed, at der rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) som anført. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

Kendelse: Valg af skønsmand (A)

SKM2023.611.BR

Rekvirenten kærede byrettens kendelse om (red.institut.nr1.fjernet) som forslagsstiller til Y2 Landsret, med påstand om at (red.universitet.nr1.fjernet) i København skulle bringe en egnet skønsmand i forslag.

Skattestyrelsen påstod byrettens kendelse stadfæstet.

Dom: Skatteyder var rette indkomstmodtager og momssubjekt for bankkontoindsætninger

SKM2023.636.BR

Sagen angik en skønsmæssig forhøjelse af skatte- og momsansættelser i 2015-2017 på baggrund af indsætninger på skatteyderens erhvervsbankkonto. Sagen angik desuden for en del af perioden ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar. Skatteyderen gjorde gældende, at hun ikke var rette indkomstmodtager eller rette momssubjekt, fordi hun var blevet manipuleret af en bekendt til at modtage og videreoverdrage de indsatte beløb. Retten udtalte, at det medførte skærpede krav til skatteyderens beviser, at der var sket kontanthævninger i større omfang, og at de omstridte midler på erhvervskontoen var sammenblandet med indtægter og udgifter fra skatteyderens erhvervsvirksomhed. Retten udtalte videre, at skatteyderen - uanset at hun har følt sig manipuleret af sin bekendte - havde deltaget aktivt i transaktionerne på sine konti, og at hun ikke havde været en uvidende stråmand. Samlet set fandt retten, at der ikke forelå objektiv dokumentation for, at indsætningerne ikke udgjorde skattepligtig indkomst for hende, ligesom der ikke forelå beviser imod formodningen om, at indsættelserne var momspligtige. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Fradrag for tab på debitorer

SKM2023.633.ØLR

Sagen angik, om appellanten havde godtgjort, at han var berettiget til en række tabsfradrag, og at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af hans personligt drevne virksomheds skattepligtige indkomst og momstilsvar i årene 2010 - 2012 af den grund skulle tilsidesættes som følge af, at skønnet var baseret på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Derudover angik sagen, om SKAT havde begået en sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre, at SKATs afgørelse for 2012 var ugyldig.

Landsretten fandt i lighed med byretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at han var berettiget til tabsfradrag, eller at SKATs skønsmæssige ansættelser skulle tilsidesættes. Derudover fandt landsretten, at SKATs afgørelse for 2012 var gyldig. Landsretten stadfæstede herefter byrettens frifindende dom.

Dom: Indsætninger på bankkonti - skærpet bevisbyrde

SKM2023.632.BR

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af indsætninger på hans private bankkonti. Under henvisning til at der i sagen var tale om indsætninger af kontantbeløb på i alt 5,9 mio. kr., der ifølge skatteyderen stammede fra indtægter fra spilleautomater, fandt retten, at skatteyderen var underlagt en skærpet bevisbyrde. Retten fandt herefter, at skatteyderens forklaring ikke var understøttet af objektive beviser, og at skatteyderen derfor ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om midler, der allerede var beskattet eller ikke tilkom ham. Af de samme grunde fandt retten, at skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for skattemæssigt fradrag. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - Særlige omstændigheder - Skønsmæssig forhøjelse

SKM2023.631.BR

Sagen omhandlede en skatteyder, der drev en enkeltmandsvirksomhed, som ikke havde selvangivet virksomhedens overskud for indkomstårene 2013-2015. SKAT forhøjede derfor virksomhedens overskud skønsmæssigt. Skatteyderen anmodede i juli 2019 om genoptagelse af indkomstårene grundet særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse af skatteyderens overskud af virksomheden i indkomståret 2012 skulle tilsidesættes. Ansættelsen var bl.a. fastsat på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og de oplysninger om skatteyderens og dennes ægtefælles økonomi, som forelå på SKAT for ansættelsestidspunktet. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at kritisere anvendelsen af disse oplysninger. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at skatteyderens ægtefælle under genoptagelsessagen havde udarbejdet en opgørelse og et regnskab for 2012.

Retten fandt endvidere, at det ikke var godtgjort, at skatteansættelserne for 2013 og 2014 - der var fastsat med udgangspunkt i skønnet for 2012 - skulle tilsidesættes, da skatteyderen ikke havde anfægtet skønnet for 2012.

SKAT havde skønnet virksomhedens overskud for 2015 ud fra skatteyderens forskudsopgørelse. Retten fandt ikke, at skønnet kunne tilsidesættes, bl.a. da det ikke var godtgjort, at Skattestyrelsen blev gjort bekendt med, at virksomheden ophørte den 28. september 2015.

Retten lagde endelig vægt på, at skatteyderens genoptagelsesanmodninger var støttet op på forhold, som skatteyderen hele tiden havde været bekendt med, og at han havde haft mulighed for at klage over SKATs oprindelige skatteansættelser. Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at skatteyderen som følge af særlige omstændigheder ikke havde anmodet om genoptagelse af indkomstårene rettidigt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Sagen blev sambehandlet med sag BS-11669/2022-HRS, der omhandlede indkomståret 2012.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - uregistreret virksomhed

SKM2023.630.BR

Retten fandt, at sagsøgeren skulle beskattes af overskud af uregistreret virksomhed, og da sagsøgeren havde været erhvervsdrivende, var ændringen rettidigt varslet efter den ordinære genoptagelsesfrist. Videre fandt retten, at sagsøgerens uregistrerede virksomhed skulle pålignes moms, og at sagsøgerens undladelse af at angive moms i hvert fald var groft uagtsomt, og skattemyndighederne var derfor berettiget til ekstraordinært at fastsætte afgiftstilsvaret.

Endvidere fandt retten, at sagsøgeren havde haft et uforklaret, negativt privatforbrug, og at sagsøgerens indkomst derfor skulle forhøjes. I den forbindelse lagde retten vægt på, at sagsøgerens forklaringer ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger.

Endelig fandt retten, at Landsskatterettens henvisning til den nugældende skattekontrollovs § 74, stk. 1, i stedet for den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, udgjorde en konkret uvæsentlig fejl, og indsigelsen derfor - ligesom skatteyderens øvrige indsigelser - ikke kunne føre til, at afgørelsen skulle tilsidesættes helt eller delvis som ugyldig.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Indsætninger på bankkonto

SKM2023.629.ØLR

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af en række indsætninger på hendes bankkonto i indkomstårene 2017 og 2018.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og anførte, at det der var kommet frem for landsretten ikke kunne føre til et andet resultat. Byretten havde fundet, at skatteyderens forklaring om, at beløbene stammede fra tidligere hævninger, hendes samlevers betaling af regninger samt hendes søsters tilbagebetaling af et lån, var ikke støttet af vidneforklaringer eller af objektive kendsgerninger.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Transfer Pricing - TP-dokumentation var ikke fyldestgørende - ikke handlet på armslængdevilkår - ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn

SKM2023.628.ØLR

Sagerne handlede om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn over to typer af koncerninterne transaktioner, foretaget mellem H1 A/S og en række koncernforbundne selskaber. Sagerne handlede også om, hvorvidt skattemyndighedernes skøn i bekræftende fald kunne tilsidesættes.

De to typer kontrollerede transaktioner var medarbejderudlån (IAA) og royaltybetalinger for adgang til- og brug af immaterielle aktiver.

Medarbejderudlånene (IAA) var midlertidige koncerninterne udlån af "ledige" medarbejdere, der ikke var i færd med- eller skulle til at løse konkrete arbejdsopgaver for det driftsselskab, hvori de var ansat. Der var i vidt omfang tale om grænseoverskridende medarbejderudlån. Ved medarbejderudlånene leverede det lånene driftsselskab en konsulentydelse til en kunde, og det var også det lånene driftsselskab, der bar den forretningsmæssige risiko.

I TP-dokumentation var anført, at det udlånende driftsselskab ikke leverede en konsulentydelse, og at indtjeningen på en konsulentydelse derfor var for høj i forhold til de funktioner og risici, det udlånene selskab påtog sig ved det interne udlån af medarbejdere. Uanset dette havde H1 A/S ved værdiansættelsen af medarbejderudlånene sammenlignet udlånsydelsen med ydelser fra andre konsulentvirksomheder. Det var også oplyst i TP-dokumentationen, at der ved værdiansættelsen var taget udgangspunkt i regnskabsdata fra de 16 driftsselskaber i H1-koncernen, der stod for hovedparten af indtægterne vedrørende koncerninterne medarbejderudlån. Da det efter det oplyste ikke havde været muligt at isolere de konkrete omkostninger og indtægter forbundet med medarbejderudlånene, skete værdiansættelsen på grundlag af selskabernes samlede resultatopgørelser.

Royaltybetalingerne vedrørte H1 A/S' brug af koncernens immaterielle aktiver, der efter det oplyste var ejet af et Y1-land driftsselskab, G1-virksomhed. I sagen var det oplyst, at H1-koncernens driftsselskabers immaterielle aktiver og fremtidige udvikling og forbedringer af samme var overdraget til G1-virksomhed, og de øvrige driftsselskabers adgang til brug af koncernens immaterielle aktiver var reguleret i licensaftaler indgået mellem G1-virksomhed og driftsselskaberne.

Det Y1-lande selskab G1-virksomhed havde 9-11 ansatte, der primært havde administrative og koordinerende funktioner, og de leverede ikke unikke bidrag til udviklingen af de immaterielle aktiver. Der var mellem parterne enighed om, at udviklingen af de immaterielle aktiver skete i koncernens driftsselskaber, ligesom der var enighed om, at H1 A/S i lighed med de øvrige driftsselskaber i koncernen besad lokale immaterielle aktiver, bl.a. i form af kunderelationer, en højt specialiseret arbejdsstyrke og goodwill, hvilket havde betydning for selskabets resultater.

Om royaltybetalingerne fremgik det af TP-dokumentationen, at værdiansættelsen blev foretaget ud fra en residual profit split-metode, og at det var G1-virksomheder som ejer af alle økonomiske rettigheder til koncernen immaterielle rettigheder - skulle modtage hele residualprofitten, mens H1 A/S alene skulle modtage en rutineaflønning.

Landsretten fandt, at TP-dokumentationen for medarbejderudlånene (IAA) var behæftet med mangler, herunder bl.a. at den ikke indeholdt en sammenlignelighedsanalyse, der redegjorde for, hvorledes de justerede regnskabstal for de udvalgte sammenlignelige konsulentvirksomheder skulle vise markedsprisen for det interne medarbejderudlån. Landsretten fandt, at TP-dokumentationen var mangelfuld i et sådant omfang, at den måtte sidestilles med manglende dokumentation. SKAT havde derfor været berettiget til at ansætte H1 A/S' skattepligtige indkomst skønsmæssigt i de omhandlede indkomstår.

For så vidt angår royaltybetalingerne fandt landsretten det godtgjort, at H1 A/S ved den koncerninterne betaling af royalty ikke havde handlet i overensstemmelse med, hvad uafhængige parter ville have accepteret (armslængdeprincippet). Landsretten lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at det ikke var godtgjort, at de 9-11 ansatte i G1-virksomhed havde den fornødne funktionelle og kompetencemæssige kapacitet til at træffe nævneværdige beslutninger vedrørende udviklingsarbejdet i koncernen, hvorfor det ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet, at G1-virksomhed skulle modtage hele residualprofitten efter residual profit split-metoden. SKAT var derfor berettiget til at ansætte H1 A/S' fradrag for royaltybetalinger skønsmæssigt.

Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn (hverken for medarbejderudlånet eller for royaltybetalingerne), idet H1 A/S ikke havde godtgjort, at skønnet var udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Dom: Underleverandører - fradrag for købsmoms og skattemæssigt fradrag

SKM2023.627.BR

Sagen angik, om sagsøgeren opfyldte betingelserne fra købsmomsfradrag og skattemæssigt fradrag for fakturaer udstedt af tre hævdede underleverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at der forelå realitet bag fakturaerne fra de hævdede underleverandører.

Retten lagde vægt på, at det ikke var muligt at få bekræftet sagsøgerens samarbejde med de tre hævdede underleverandører, idet der på trods af oplysninger om længerevarende samarbejder ikke forelå fyldestgørende skriftlig korrespondance mellem parterne. Vidneforklaringen fra sagsøgerens kunde kunne ikke ændre herved. Endvidere konstaterede retten, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen, ligesom ansættelsesforholdene ikke var dokumenterede. Vidneforklaringen fra en person, der hævdede at have været ansat hos en af underleverandørerne, kunne ikke ændre herved.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Skønsmæssig ansættelse - sort arbejde - vikarvirksomhed

SKM2023.625.BR

Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst for 2014-2019 var blevet forhøjet skønsmæssigt af skattemyndighederne, idet skattemyndighederne fandt det dokumenteret, at skatteyderen havde arbejdet et væsentligt antal timer i en vikarvirksomhed i løbet af den seksårige periode og modtaget vederlag herfor.

Retten konstaterede indledningsvist, at skatteyderen efter de foreliggende oplysninger havde arbejdet for vikarvirksomheden i alle indkomstårene. Retten lagde i den forbindelse vægt på oplysningerne i de filer (excel-ark og timesedler), som skattemyndighederne havde modtaget af politiet, og at det ikke var dokumenteret, at skatteyderen havde været aktivt jobsøgende i de relevante indkomstår.

Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde bevist, at han ikke havde modtaget løn eller andet vederlag fra vikarvirksomheden for sit udførte arbejde i perioden 2014-2019. Retten konstaterede indledningsvist, at det havde formodningen imod sig, at skatteyderen ikke havde modtaget løn for sit arbejde i vikarvirksomheden. Retten lagde herefter vægt på, at excel-arkene udgjorde et lønregnskab, og at vikarvirksomheden på et tidspunkt skyldte skatteyderen penge. Retten lagde herudover vægt på, at skatteyderens fremlagte praktikperioder ikke stemte overens med de faktiske oplysninger i sagen, og at hans forklaring om, at han arbejdede for ikke at miste retten til kontanthjælp, ikke var sandsynlig.

Retten fandt herudover, at skattemyndighederne var berettigede til at genoptage indkomstårene 2014 til og med 2018 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderen måtte have indset, at lønindkomsten skulle være oplyst til skattemyndighederne som skattepligtig indkomst.

Om hjemvisningsspørgsmålet fandt retten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse, og at der ikke forelå begrundelsesmangler i de administrative afgørelser.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Opgørelse af anskaffelsessum for anparter - gældskonvertering - omgåelse

SKM2023.622.BR

Landsskatteretten havde forhøjet et dødsbos skattepligtige aktieavance ved dødsboets afståelse af anparter i sit ejendomsselskab, idet der ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne ikke kunne tillægges et beløb på 17 mio. kr., som var inddraget med henvisning til en gældskonvertering.

Retten konstaterede først, at dødsboet havde en fordring på ca. 13,7 mio. kr. i sit eget selskab "debitorselskabet", og at et andet koncernselskab også havde en fordring på debitorselskabet på 3,8 mio. kr. Retten udtalte, at et eventuelt tab på disse fordringer ikke ville kunne fradrages.

Retten konstaterede herefter, at boets og koncernselskabets fordringer var indgået i en kapitalforhøjelse i form af en gældskonvertering på 17 mio. kr. i ejendomsselskabet, som debitorselskabet forinden ved en lodret fusion - med tilbagevirkende kraft - var blevet fusioneret med. Videre konstaterede retten, at ejendomsselskabet efterfølgende blev solgt til arvingerne i boet, og at boet i den forbindelse angav et skattemæssigt tab på unoterede anparter på ca. 14,5 mio. kr., samt at tabet fremkom ved, at anskaffelsessummen for anparterne erhvervet ved gældskonverteringen på 17 mio. kr. blev lagt til den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne.

Retten fandt af de grunde som Landsskatteretten havde anført, at koncernselskabets fordring på ca. 3,8 mio. kr. ikke kunne anses for overført til boet på tidspunktet for kapitalforhøjelsen i ejendomsselskabet.

Retten konstaterede herefter, at hvis boets fordring på debitorselskabet var blevet nedbragt eller indfriet i forbindelse med et kapitalindskud til debitorselskabet, var anskaffelsessummen for de erhvervede anparter blevet nedsat efter kursværdien.

Retten fandt endvidere, at boets salg af anparterne i debitorselskabet til ejendomsselskabet ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Retten udtalte herefter, at når dette blev sammenholdt med boets efterfølgende dispositioner, var der skabt en formodning for, at dette var sket - også - med henblik på at gøre et ikke fradragsberettiget tab på en fordring til et tab på unoterede anparter.

Under disse omstændigheder var det boets bevisbyrde, at dispositionerne ikke også var sket med henblik på at opnå en skattemæssig fordel (omgåelse), herunder at det var boets bevisbyrde, at der ikke var et truende tab på boets og koncernselskabets fordringer på debitorselskabet på tidspunktet for boets salg af debitorselskabet til ejendomsselskabet og tidspunktet for kapitalforhøjelsen i debitorselskabet dagen inden salget.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at boet ikke havde løftet bevisbyrden for, at boets fordring (og koncernselskabet fordring) repræsenterede en reel værdi. Retten tiltrådte herefter Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke var grundlag for at nedsætte boets avance på anparterne med ca. 13,2 mio. kr.

Dom: Gaveafgift - ændring af værdiansættelse - boafgiftslovens § 27, stk. 2 - suspension af frist

SKM2023.618.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne havde overholdt 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, da de traf afgørelse om forhøjelse af gaveafgiften vedrørende en gave, som A gav til sin søn B. Spørgsmålet i sagen var nærmere, i hvilken periode 6 måneders fristen var suspenderet.

Den ændrede værdiansættelsen var ikke bestridt under retssagen.

Gaven bestod i overdragelse af unoterede anpart i As holdingselskab. Kort efter gaveoverdragelsen blev holdingselskabets datterselskab solgt til en tredjemand. Skattestyrelsen vurderede derfor, at oplysninger om prisen for overdragelsen af datterselskabet, var nødvendige for at vurdere holdingselskabets værdi og dermed gavens værdi.

Retten fandt, at fristen var suspenderet fra skattemyndighedernes første materialeindkaldelse den 28. januar 2019, hvor der blev efterspurgt nærmere oplysningerne om bl.a. prisen for datterselskabet og indtil den 4. juli 2019, hvor skatteyderen indsendte overdragelsesaftalen for salget af datterselskabet. Fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var derfor overholdt og afgørelserne om afgiftsforhøjelsen over for A og B var dermed gyldige.

Retten bemærkede, at A og B ikke havde redegjort for, hvorfor overdragelsesaftalen ikke blev sendt til skattemyndighederne før den 4. juli 2019.

System teknisk: Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag

SKM2023.634.BR

Sagen angik, om sagsøgeren havde ret til fradrag for købsmoms i 2018 og 2019 i henhold til 23 fakturaer udstedt af 11 hævdede underleverandører samt to bogførte betalinger, som der ikke var fremlagt fakturaer for, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Retten fandt under de foreliggende omstændigheder og efter de fremlagte fakturaers fremtræden og indhold, at kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de 11 virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de 11 virksomheder som underleverandører. Skriftlige erklæringer fra to af virksomhederne, som sagsøgeren havde fremlagt, og en forklaring afgivet af den tidligere direktør i én af disse virksomheder kunne ikke føre til et andet resultat.

Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejde og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt.

Endelig fandt retten, at det ikke var en sagsbehandlingsfejl, at Landsskatteretten undlod at efterkomme sagsøgerens anmodning om afholdelse af et retsmøde, og at Skatteankestyrelsen ikke indhentede historiske teleoplysninger.

Nye straffesager

SKM2023.616.VLR

Straf - tobaksafgift - prøvesag - ændret sanktionspraksis punktafgifter - fremstilling

T var tiltalt for svig med tobaksafgift af særlig grov karakter, ved i perioden mellem den 30. november 2020 og den 2. marts 2021 på en adresse med forsæt til at undgå betaling af tobaksafgifter, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med 12 navngivne andre samt en for T ukendt person, hvis sager blev behandlet særskilt, at have deltaget i fremstilling af ikke under 41.040.000 cigaretter, på en professionelt indrettet cigaretfabrik, der ikke var autoriseret som oplagshaver hos myndighederne, hvorved T deltog i undladelse af at opgøre og betale tobaksafgifter, alt hvorved statskassen blev unddraget ikke under 71.323.416 kr. i afgifter.

T erkendte sig uden forbehold skyldig og forklarede i retten om sin deltagelse i cigaretproduktionen på ejendommen.

Byretten fandt tilståelsen støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. T fandtes derfor skyldig.

T idømtes 4 års fængsel. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på størrelsen af det unddragne beløb. Det blev i formildende retning taget i betragtning, at T ikke havde haft en ledende rolle i den organiserede kriminalitet, at han modtog løn for sit arbejde, og at han ikke herudover modtog del i udbyttet. Det blev i skærpende retning taget i betragtning, at T ad flere gange havde deltaget i produktionen af cigaretter, samt at hans rolle i produktionen havde været en nødvendig forudsætning for den organiserede kriminalitet med afgiftsunddragelse. T idømtes tillige en tillægsbøde på 71.323.416 kr. svarende til 1 x de unddragne tobaksafgifter, udvisning for bestandig samt konfiskation.

T ankede dommen med påstand om formildelse af straffen, afrunding af tillægsbøden og tidsbegrænsning af indrejseforbuddet. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af frihedsstraffen.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at tillægsbøden blev nedrundet til 71.000.000 kr. Desuden bestemte landsretten, at statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0109420
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer efterbetalingsbeløbene yderligere.
Afsagt: 01-12-2023

Journalnr: 22/0111678
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer de indeholdelsespligtige beløb yderligere.
Afsagt: 29-11-2023

Journalnr: 21/0114809
Eftergivelse af rentetillæg
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om eftergivelse af rentetillæg tilskrevet restskat for indkomståret 2010 og rentetillæg beregnet af konsekvensændringerne for indkomstårene 2011 samt 2013-2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-11-2023

Journalnr: 20/0004916
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at har ikke har imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2023

Journalnr: 21/0022445
Kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens samlede skattepligtige fortjenester ved salg af kryptovaluta i relation til spekulation og hobbyvirksomhed jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og § 4, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 29-11-2023

Journalnr: 23/0017180
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-12-2023

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-12-2023 - 22-01-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-01-2024 indstilling i C-662/22 Fri udveksling af tjenesteydelser Airbnb Ireland Amazon Services Europe
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) 2019/1150 - direktiv 2000/31/EF - artikel 3 - tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester - national lovgivning, der pålægger udbydere af onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner at registrere sig i et register over kommunikationsoperatører og betale et gebyr

Domme

C-340/22 Etableringsfrihed Cofidis

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - indførelse af en afgift, som pålægges kreditinstitutters passiver, med henblik på at finansiere den nationale sociale sikringsordning - påstået forskelsbehandling af udenlandske kreditinstitutters filialer - direktiv 2014/59/EU - regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - anvendelsesområde

Domstolens dom:

1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorved der indføres en skat, der pålægges kreditinstitutters passiver, og hvis beregningsmetode angiveligt svarer til beregningen af de bidrag, der betales af sådanne institutter i henhold til dette direktiv, men hvis indtægter ikke er afsat til de nationale ordninger for finansiering af afviklingsforanstaltninger.
2) Etableringsfriheden, som fastsat ved artikel 49 TEUF og 54 TEUF, skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorved der indføres en skat, hvis beskatningsgrundlag udgøres af passiver for kreditinstitutter med hjemsted på denne medlemsstats område samt for datterselskaber og filialer af kreditinstitutter med hjemsted på en anden medlemsstats område, for så vidt som den nævnte lovgivning tillader fradrag i kapitalgrundlaget og gældsinstrumenter, som svarer til kapital, som ikke kan udstedes af enheder, der ikke har status som juridisk person, såsom disse filialer.