|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2024, uge 08
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Fraflytning til udlandet
Skat ved arbejde i Norge
Dagsbeviser til gulpladebiler
Bruttotrækordninger
Udenlandsk arbejdskraft
Skattefrie godtgørelser i idrætsforeninger
Dansk social sikring
27 pct. beskatning
Indstationering
Skat ved køb af feriebolig i udlandet
Skat ved sommerhusudlejning
Sponsorater
Beskatning af investeringsbeviser
International sambeskatning
Sambeskatning
Transfer pricing dokumentation
Transfer pricing
Acontoskat for selskaber - 2024
Værdiansættelse af fast ejendom - Familieoverdragelser og dødsboer
Skat og moms på frokost
Tax challenges arising from digitalisation: Release of Amount B report to simplify transfer pricing rules and conforming changes to the Commentary of the OECD Model Tax Convention
Byt støvsugningen ud med kvalitetstid med familien
Forældelse af anfordringsgældsbreve
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Bindende svar
Warrantaftale, udnyttelsestidspunkt og beregning af kurs
Domme
Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - moder-/datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - kildeskattelovens § 69, stk. 1
Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud
Moms - fradrag for udgifter til hævdede underleverandører - A-SKAT og AM-bidrag
Partshøring - journalisering - ugyldighed
Periodisering af indtægter - nye spørgsmål - begrundelsesmangler
Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - varslingsfrist - begrundelsespligt
Ligningslovens § 16 E - indirekte lån - nærtstående
Bitcoins - spekulation - betalingsmiddel
Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag
Indtægtsføring af fakturaer - bestridte krav - omkostningsgodtgørelse - nye spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.
Erhvervsmæssig virksomhed - særlig ligningspraksis for stutterier - selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDOTanken om at tilbringe sit otium under varmere himmelstrøg tiltaler mange danskere. At flytte til et andet land er imidlertid ikke nogen nem sag. Nedenfor giver vi svar på nogle af de skattespørgsmål, der ofte melder sig. |
BDODe fleste ved godt, at der skal betales skat til Norge, når der arbejdes for en norsk arbejdsgiver. Til gengæld er det ikke mange, som er opmærksomme på, at den norske løn også skal selvangives i Danmark, hvis boligen i Danmark beholdes under opholdet i Norge. |
BDOBiler på gule plader må som udgangspunkt kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Med reglerne om dagsbeviser er det imidlertid muligt at frikøbe sådanne biler til privat anvendelse i begrænset omfang. |
BDOBruttotrækordninger er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor en lønmodtager accepterer en lønnedgang for i stedet at modtage et eller flere personalegoder fra sin arbejdsgiver. Der er altså tale om personalegoder, som reelt ikke koster arbejdsgiveren noget bortset fra lidt administration. Goderne betales af lønmodtageren selv. |
BDOMange danske virksomheder gør brug af udenlandsk arbejdskraft, men ved betalingen af medarbejderne indeholdes der sjældent dansk skat. Det skyldes, at arbejdskraften i de fleste tilfælde hyres gennem udenlandske virksomheder, ligesom betalingen tit sker hertil. |
BDOSkattefrie godtgørelser i idrætsforeninger Selvom aktiviteterne i en idrætsforening er baseret på frivilligt arbejde, så er det de færreste foreninger, som ikke har lønansatte og som ikke udbetaler godtgørelser i større eller mindre omfang. Netop når det gælder godtgørelser, er skattereglerne indrettet ganske hensigtsmæssigt, idet disse under visse betingelser kan udbetales skattefrit. Nedenfor giver vi en oversigt over hovedreglerne. |
BDOLæs hvilke afgifter de danske arbejdsgivere skal forholde sig til i denne publikation. |
BDODanmark tilbyder, i kortere periode, visse højtlønnede en skat på kun 27 procent. |
BDONår en person kommer til Danmark for at arbejde, opstår der med det samme en række skattespørgsmål. I det følgende giver vi svar på nogle af dem. |
BDOSkat ved køb af feriebolig i udlandet Rigtig mange danskere har allerede en feriebolig i udlandet, og endnu flere drømmer om det. En ødegård i Sverige, et byhus i Provence, en hacienda i Malaga eller en lejlighed i Alanya. Mulighederne er mange. |
BDODer findes ca. 200.000 sommerhuse i Danmark, og en meget stor del af dem anvendes til udlejning. En del udlejes i rigtig mange uger. Andre kun i få. Nogle udlejes af ejeren selv. Andre gennem et udlejningsfirma. |
BDOReklame er sjældent den eneste modydelse for et sponsorbidrag. I de fleste tilfælde modtager sponsoren også billetter, adgang til VIP-arrangementer og rejser |
BDOBeskatning af investeringsbeviser Investeringsbeviser er hverken aktier eller obligationer, men nærmere begge dele. Det er flere værdipapirer samlet i ét papir. Læs her, hvilke beskatningsregler der gælder. |
BDOReglerne om international sambeskatning medfører, at danske selskaber kan vælge at medregne resultatet af udenlandske koncernselskaber, faste driftssteder og faste ejendomme opgjort efter danske skatteregler i den danske sambeskatningsindkomst. |
BDODanske selskaber, som indgår i en koncernforbindelse med andre danske selskaber, bliver omfattet af de obligatoriske regler om national samskatning. International sambeskatning med koncernforbundne udenlandske selskaber, fast driftssteder og ejendomme kan vælges. |
BDOTransfer pricing dokumentation Gennemgang af de danske dokumentationskrav |
BDOSkattereglerne kræver, at koncernforbundne selskaber handler med hinanden på samme vilkår, som gælder i forhold til uafhængige parter. Det kaldes armslængdeprincippet. Overholdelse af kravet forudsætter derfor, at der fastsættes interne regler for afregning mv. - transfer pricing - mellem selskaberne. |
BDOAcontoskat for selskaber - 2024 Den ordinære acontoskat udgør i 2024 et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Heraf betales halvdelen i marts og den anden halvdel i november. |
BeierholmVærdiansættelse af fast ejendom - Familieoverdragelser og dødsboer Reglerne om værdiansættelse af fast ejendom ved familieoverdragelser og i dødsboer kan være vanskelige at gennemskue. |
DeloitteVirksomheder, der tilbyder kantine- eller frokostordninger til de ansatte, skal være opmærksom på de forskellige skatte- og momsmæssige forhold, som gør sig gældende. |
OECDOn 19 February 2024, the OECD/G20 Inclusive Framework on BEPS released the report on Amount B of Pillar One, which provides a simplified and streamlined approach to the application of the arm's length principle to baseline marketing and distribution activities, with a particular focus on the needs of low-capacity countries. |
PwCByt støvsugningen ud med kvalitetstid med familien Folketinget har vedtaget en ændring af ligningsloven, som forhøjer servicefradraget i 2024 til et grundbeløb på 11.900 kr., hvilket betyder, at en familie med... |
Revisorgruppen DanmarkForældelse af anfordringsgældsbreve Pas på, at du ikke utilsigtet kommer til at give dine børn en afgiftspligtig gave. |
TVC AdvokatfirmaEr du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer? I denne uge er der offentliggjort svar fra Skatteministeren på to spørgsmål relaterende til opgørelse af gevinst og tab på kryptovalutaer. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Warrantaftale, udnyttelsestidspunkt og beregning af kurs
SKM2024.92.SR
Spørger udstedte løbende tegningsretter, som var omfattet af ligningslovens § 28. Spørger havde hidtil anset datoen for medarbejdernes tilkendegivelse af ønsket om udnyttelse af tildelte tegningsretter som udnyttelsestidspunktet. Aktiens lukkekurs denne dag var derfor anvendt til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen. Spørger havde i øvrigt redegjort for processens forløb i forbindelse med udstedelse af tegningsretter, selve aktieemissionen og indberetningen til Erhvervsstyrelsen.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udnyttelsestidspunktet er den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver ønsket om at udnytte sin tegningsret. Skatterådet bekræftede i stedet, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen træffer beslutning om kapitalforhøjelse og emission af nye aktier. Skatterådet bekræftede desuden, at det er aktiens lukkekurs denne dag, der anvendes til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen af tegningsretten.
Dom: Kildeskat - beneficial owner - misbrug - gennemstrømningsselskaber - moder-/datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - kildeskattelovens § 69, stk. 1
SKM2024.104.ØLRSagen angik, om et Y1-landsk moderselskab var skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af et udbytte på 400 mio. kr. udloddet af dets danske datterselskab i 2007. Spørgsmålet var nærmere bestemt, om der skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet og/eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fordi der forelå retsmisbrug af direktivets fordele, og fordi det Y1-landsk selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2's forstand. Endvidere angik sagen, om datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.
SKAT havde truffet afgørelse om, at udbyttet var skattepligtigt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at det danske selskab var ansvarlig for den manglende indeholdelse af kildeskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Landsskatteretten ændrede ved kendelse af 24. oktober 2013 (j.nr. 12-0192126) SKAT's afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at udbyttet var fritaget for dansk kildeskat efter moder-/datterselskabsdirektivet og af den grund ikke var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, hvor sagen var udsat på først EU-Domstolens dom i de forenede sager i C-116/16 og C-117/16 og derefter Højesterets afgørelse af sagerne afgjort ved Højesterets dom af 9. januar 2023 i sagerne 69/2021, 79/2021 og 70/2021 (SKM2023.251.HR).
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for underskud
SKM2024.103.ØLRSagen angik, om appellanternes (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2000-2006 og 2008-2009 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettigede.
Spørgsmålet skulle afgøres efter den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.
Under sagsbehandlingen ved Landsskatteretten var der først udarbejdet en skønsrapport baseret på oprindeligt udarbejdede Y1-sproget skatteregnskaber og danske driftsregnskaber. Der var herefter udarbejdet en supplerende skønsrapport baseret på senere udarbejdede danske driftsregnskaber.
Med henvisning til skønsrapporterne lagde landsretten til grund, at det økonomiske resultat af driften efter afskrivninger - uanset hvilke regnskabsforudsætninger, man lagde til grund - var under det forventelige for en (red.ejendom.nr.1.fjernet) som appellanternes, idet en sådan normalt ville kunne generere et positivt resultat. Landsretten henviste i den forbindelse til, at dette ifølge skønsmanden i det væsentlige måtte tilskrives, at omfanget af fællesomkostningerne var højere end normalt i et (red.brancheopgave.nr.1.fjernet) i Y2-landsdel med økonomisk optimering. Landsretten henviste desuden til, at det ifølge skønsmanden ikke var økonomisk nødvendigt at opbygge egen organisation med egne maskiner, og at det ikke var sandsynligt, at omkostningerne kunne forrentes. Landsretten lagde i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse til grund, at de afholdte omkostninger havde øget herlighedsværdien af ejendommen og anvendelsesmulighederne som lystejendom. Landsretten vurderede på den baggrund, at driften ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok fremstod usædvanlig.
På den baggrund og sammenholdt med de løbende driftsunderskud havde appellanterne ikke godtgjort, at der var tilsigtet et rimeligt driftsresultat.
Landsretten fandt herefter, at (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom.
Dom: Moms - fradrag for udgifter til hævdede underleverandører - A-SKAT og AM-bidrag
SKM2024.101.BREn transportvirksomhed havde ikke godtgjort sin ret til fradrag for indgående moms af udgifter til hævdede underleverandører. Henset til de mangelfulde fakturaer og på baggrund af fakturaernes fremtræden og indhold sammenholdt med Skattestyrelsens oplysninger om de hævdede underleverandører, var virksomheden underlagt en skærpet bevisbyrde, som ikke var løftet. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af ikke-selvangivet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som virksomheden hæftede for.
Dom: Partshøring - journalisering - ugyldighed
SKM2024.100.BRSagen angik, om en afgørelse fra Skattestyrelsen var ugyldig, dels som følge af delvis manglende partshøring over to bilag indeholdende Skattestyrelsens opstilling og sammentælling af oplysninger fra spilfirmaet G1-virksomhed, dels som følge af, at filer med skatteyderens bankkontoudtog var blevet beskadigede og derfor ikke kunne åbnes.
Skatteministeriet fik medhold i, at Skattestyrelsens afgørelse ikke var ugyldig, og at sagen derfor skulle hjemvises til realitetsbehandling i Landsskatteretten.
Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at de bilag, som skatteyderen alene delvist var blevet partshørt over af Skattestyrelsen, alene indeholdt oplysninger af beregningsmæssig karakter baseret på allerede kendte oplysninger, samt at skatteyderen var blevet partshørt over de komplette bilag i forbindelse med klagesagsbehandlingen ved Landsskatteretten.
Retten lagde også vægt på, at bilagene ikke indeholdt egentlige fejl af betydning for den skønsmæssige opgørelse af de skattepligtige og skattefrie spilgevinster, der dannede grundlag for beskatningen af skatteyderen, samt at skatteyderen i realiteten ikke var fremkommet med nye materielle indsigelser til beskatningen efter at være blevet partshørt over de komplette bilag.
I forhold til de beskadigede filer med skatteyderens bankkontoudtog bemærkede retten, at det måtte bero på en konkret bevismæssig vurdering af de samlede oplysninger i sagen, i hvilket omfang oplysningerne fra disse filer kunne lægges til grund i forbindelse med Landsskatterettens efterprøvelse af Skattestyrelsens afgørelse.
Dom: Periodisering af indtægter - nye spørgsmål - begrundelsesmangler
SKM2024.99.BRSagens angik, hvorvidt indtægter fra en række fakturaer skulle medregnes til sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2011. Sagen angik endvidere en række formelle spørgsmål, herunder hvorvidt to af sagsøgerens indsigelser, som ikke havde været prøvet af Landsskatteretten, kunne prøves og inddrages under retssagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48.
Retten fandt, at sagsøgerens honorarkrav var afregningsmodne på det tidspunkt, hvor fakturaerne blev udstedt, hvorfor indtægterne skulle have været indtægtsført på det tidspunkt. Der var ikke grundlag for at udskyde beskatningstidspunktet. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at nogle af fakturaerne alene havde været kladdefakturaer. Indtægterne fra de omtvistede fakturaer skulle derfor medregnes til sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2011.
Retten fandt, at der ikke forelå begrundelsesmangler ved Landsskatterettens afgørelse, eller at sagsøgeren kunne inddrage spørgsmål vedrørende kursgevinstloven og fradrag for driftsomkostninger under retssagen, da spørgsmålene ikke havde været prøvet af Landsskatteretten, og da betingelserne for inddragelse af nye spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., ikke var opfyldt.
Dom: Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - varslingsfrist - begrundelsespligt
SKM2024.98.BRSagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at forhøje en skatteyders personlige indkomst som følge af en række overførsler og indsætninger på skatteyderens bankkonto og tredjemands betaling af husleje. Der var herunder spørgsmål om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for skatteyderen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om SKAT havde overholdt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Endelig var der spørgsmål om, hvorvidt afgørelsen om forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst, var behørigt begrundet.
Det var skatteyderen, der skulle godtgøre, at beløbene udgjorde skattefrie midler, og denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Ved over flere år ikke at have selvangivet indsættelserne, overførslerne og tredjemands betalinger af husleje havde skatteyderen handlet i hvert fald havde groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt. Varslingsfristen begyndte først at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om, at skatteansættelsen var urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold, og denne frist var overholdt. Afgørelsen var endvidere behørigt begrundet.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Dom: Ligningslovens § 16 E - indirekte lån - nærtstående
SKM2024.97.BRDirektøren i et selskab havde løbende foretaget private hævninger på selskabets konto, og disse hævninger blev konteret på hans mellemregning med selskabet. Spørgsmålet var, om direktørens datter, der var hovedanpartshaver, skulle beskattes af disse hævninger, jf. ligningslovens § 16 A, jf. § 16 E.
Retten fandt, at hovedanpartshaveren var skattepligtig, da farens hævninger måtte anses for et indirekte lån til hende.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Bitcoins - spekulation - betalingsmiddel
SKM2024.96.BRDen 22. november 2012 erhvervede en skattepligtig knap 89 bitcoins for godt 6.000 kr., som han efterfølgende brugte til dels varekøb, dels solgte i fri handel. Skattemyndighederne anså gevinsten på de solgte bitcoins for skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om spekulation. Den skattepligtige indbragte sagen for domstolene, hvor han gjorde gældende, at der ikke forelå spekulation, idet han henviste til, at de pågældende bitcoins var erhvervet med henblik på varekøb.
Retten udtalte, at den skattepligtige havde købt bitcoins ad tre omgange i juni, august og september 2012, og at de pågældende bitcoins i alle tre tilfælde blev anvendt til betaling samme dag, som de var købt. De bitcoins, som den skattepligtige erhvervede den 22. november 2012, blev ikke anvendt til betaling samme dag eller på en gang, men derimod som betalingsmiddel i forbindelse med en række mindre køb i perioden januar-november 2013, og den 7. december 2013 solgte den skattepligtige knap 20 af disse bitcoins. I 2016-2017 købte den skattepligtige yderligere bitcoins, selvom de ca. 89 bitcoins ikke alle var brugt.
Retten udtalte videre, at den skattepligtige havde forklaret, at han i foråret 2012 blev interesseret i teknologien og muligheden for handel ved brug af bitcoins, og at han den 22. november 2012 købte bitcoins, fordi han ville købe et brugt fjernsyn på (red.hjemmeside.nr1.fjernet), som dog blev solgt, før han nåede at købe det. Retten udtalte også, at den skattepligtige havde forklaret, at han havde beholdt sine bitcoins, fordi han regnede med, at der snart ville komme noget andet til salg, som han kunne købe i stedet for, og at han var klar over, at priserne på bitcoins svingede.
Med henvisning til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR lagde retten til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel, og at dette også var tilfældet i november 2012. Retten lagde desuden til grund, at markedet for bitcoins var præget af store kursudsving, også i 2012, og at den skattepligtige havde indsigt i markedet og kursudsvingene.
Efter en samlet vurdering fandt retten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins den 22. november 2012, at han måtte anses for at have foretaget købet i spekulationsøjemed. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Dom: Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag
SKM2024.95.BRSagen angik, om sagsøgeren havde ret til fradrag for købsmoms i 2018 og 2019 i henhold til 26 fakturaer udstedt af otte hævdede underleverandører, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgeren og de otte underleverandører, hvorfor kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de otte virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten lagde særlig vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de otte virksomheder som underleverandører.
Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens personale havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt.
Endelig fandt retten, at der var sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med oplysningen af sagen ved skattemyndighederne, men at disse fejl ikke var konkret væsentlige og derfor ikke kunne føre til afgørelsernes ugyldighed.
Dom: Indtægtsføring af fakturaer - bestridte krav - omkostningsgodtgørelse - nye spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.
SKM2024.94.BRSagen angik, om et selskab var forpligtet til at indtægtsføre en række fakturaer i 2011. Selskabet havde udstedt fakturaerne i 2011 på baggrund af udført skatterådgivning, men gjorde gældende, at indtægtsføringen ikke skulle ske i 2011, idet det var usikkert, om skattemyndighederne ville gøre indsigelse mod fakturaerne i forbindelse med selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
Retten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at skattemyndighederne havde en generel indsigelse mod samtlige af selskabets fakturaer. Selskabet var derfor ikke berettiget til at vente med at indtægtsføre fakturaerne, selvom selskabet tidligere havde oplevet en række tilfælde, hvor skattemyndighederne gjorde indsigelse mod fakturaerne i forbindelse med omkostningsgodtgørelsesspørgsmålet.
For de to fakturaer, hvor skattemyndighederne allerede i 2011 havde gjort indsigelse mod fakturaerne i forbindelse med omkostningsgodtgørelsen, anerkendte Skatteministeriet, at selskabet kunne undlade at indtægtsføre de pågældende beløb.
Retten fandt desuden, at selskabet var skattepligtig af en indsætning på 80.000 kr., idet selskabet ikke havde godtgjort, at der var tale om en kundes indbetaling af stiftelseskapital, som selskabet efterfølgende skulle have videreført.
Retten afviste desuden at inddrage en række nye spørgsmål i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet i overensstemmelse med ministeriets påstand om frifindelse, dog således at selskabet kan undlade at indtægtsføre 59.300 kr. i 2011.
Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - særlig ligningspraksis for stutterier - selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager
SKM2024.93.BRSagerne angik om skatteydernes virksomhed, G1-virksomhed, skulle anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012-2014, og hvorvidt indtægter for arbejde udført i 2014 skulle medregnes som erhvervsmæssige indtægter i virksomheden eller som lønindkomst for skatteyderen.
G1-virksomhed havde i de pågældende indkomstår drevet stutteridrift og solgt hesteudstyr. Der var enighed i sagen om, at de to driftsgrene skulle bedømmes som én samlet virksomhed.
Retten fandt, at uanset om virksomheden måtte anses som et stutteri omfattet af den særlige lempelige ligningspraksis eller ej, var kravene til erhvervsmæssig drift ikke opfyldt. På baggrund af en syn- og skønserklæring fra en tidligere skattesag sammenholdt med virksomhedens årsregnskaber blev det lagt til grund, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til at fradrage virksomhedens driftsunderskud ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.
Retten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at indtægter fra udført arbejde i 2014 skulle betragtes som erhvervsmæssige indtægter i G1-virksomhed. Retten lagde blandt andet vægt på, at vederlaget var opgjort som "løn" på timebasis med faste takster, herunder ferie- søn, og helligdagstillæg, at skatteyderen ikke havde udgifter til det udførte arbejde, udover hvad der kan anses for normale udgifter i et tjenesteforhold, og at den økonomiske risiko påhvilede hvervgiveren og ikke skatteyderen. Selvom skatteyderen havde haft en betydelig grad af frihed til selv at tilrettelægge indholdet af sit arbejde, fandt retten efter en samlet vurdering, at indtægterne skulle anses som lønindkomst.
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 22/0095475
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen med en lille ændring.
Afsagt: 19-01-2024
Journalnr: 22/0110995
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten øger det nægtede fradrag yderligere.
Afsagt: 13-12-2023
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 26-02-2024 - 26-03-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 21-03-2024 indstilling i C-39/23 Frie kapitalbevægelser Keva m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - artikel 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - beskatning af udbytte modtaget af offentlige pensionsfonde - ikke-beskatning af udbytte udbetalt til hjemmehørende offentlige pensionsfonde - kildebeskattet udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende offentlige pensionsfonde - objektiv sammenlignelighed - begrundelse i tvingende almene hensyn
Nyt fra EU
Nyt fra Kommissionen
Member States agree to update the EU list of non-cooperative tax jurisdictions
Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 160 |
Bilag 161 |
Spørgsmål og svar
Spm. 120 |
Spm. 121 |
Spm. 122 |
Spm. 123 |
Spm. 124 |
Spm. 273 |
Spm. 332 |
Spm. 333 |
Spm. 337 |
Spm. 338 |
Spm. 339 |
Spm. 340 |
Spm. 341 |
Spm. 343 |
Spm. 344 |
Spm. 345 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 609 |