SkatteMail 2018, uge 06

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. omtale af den ny skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der betyder lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Mindre end 5 måneder tilbage til at lave ny TP-dokumentation
Skat ved køb af feriebolig i Italien eller Portugal
Overskydende skat for 2017 udbetales den 10. april 2018
Bitcoins - privatpersoner
Salg af fast ejendom 2018
Ny skatteaftale
Bulletin for International Taxation: 1 - 2018
Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
European Taxation: 1 - 2018
En personlig fallent havde ikke ret til aktindsigt i kurators korrespondance med SKAT
Skatteministeriet får medhold i sag om fradrag på 280 mio. kr.
Forældrekøb – økonomi og skat

Bindende svar
Skattefritaget varmeværks indgåelse af samarbejde

Domme
Ekstraordinær skatteansættelse - reele ejer - aktieavancebeskatning
Tonnageskat – forretningsmæssig drift – sagsomkostninger i indbringersag
Ekstraordinær genoptagelse - Særlige omstændigheder

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Nyt fra andre lande og organisationer
World Trade Organization (WTO)
World Customs Organization (WCO)

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Mindre end 5 måneder tilbage til at lave ny TP-dokumentation

Selskaber med kalenderårsregnskab skal senest 1/7 2018 have udarbejdet dokumentation for deres koncerninterne afregningsvilkår efter de nye regler herfor.


BDO

Skat ved køb af feriebolig i Italien eller Portugal

Selvom Frankrig og Spanien stadig er de foretrukne destinationer, når danskere køber feriebolig i udlandet, så er der også andre muligheder.


BDO

Overskydende skat for 2017 udbetales den 10. april 2018

Udbetaling af overskydende skat er for mange som en ekstra lønningsdag. I år indsættes pengene tirsdag den 10. april 2018.


Beierholm

Bitcoins - privatpersoner

Bitcoins har de seneste år tiltrukket sig en stigende interesse, hvilket har resulteret i en ligeså stigende kurs, og det er derfor blevet et interessant investeringsobjekt for mange.


Beierholm

Salg af fast ejendom 2018

Skattemæssige overvejelser ved salg af fast ejendom


Beierholm

Ny skatteaftale

Ny skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Lavere skat på arbejde og pensionsindbetalinger


Bulletin for International Taxation (BIT)

Bulletin for International Taxation: 1 - 2018

I denne udgave:

  • The Interpretation and Application of the Preamble and Article 6(1) of the OECD Multilateral Instrument in the Context of North American Tax Treaty Networks
  • Anti-Abuse Measures in Tax Treaties Following the OECD Multilateral Instrument - Part 1
  • Treaty Abuse in the Post-MLI World: A Critical Focus on the Principal Purpose Test
  • Comprehensive Tax Treaties and Tax Information Exchange Agreements: Assessing Exchange of Information Mechanisms to Ensure Transparency in a Globalized World from the Perspective of Developing Countries
  • Weaknesses of Pakistan's Tax System


Dansk Revision

Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

Vilkårene for pensionsopsparing forbedres med indførelsen af et ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension og ved at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger.


European Taxation (ET)

European Taxation: 1 - 2018

I denne udgave:

  • Austria v. Germany (Case C-648/15): The ECJ and Its New Tax Treaty Arbitration Hat
  • The Principal Purpose Test and the Principle of Good Faith: Two Sides of the Same Coin?
  • Spirit of Tax Law and Tax (Non-)Compliance: Reflections on Form and Substance
  • A Collaborative Relationship in the Resolution of International Tax Disputes and Alternative Measures for Dispute Resolution in a Post-BEPS Era


Kammeradvokaten

En personlig fallent havde ikke ret til aktindsigt i kurators korrespondance med SKAT

Skatteministeriet har i en dom afsagt af Vestre Landsret den 1. februar 2018 fået medhold i, at en personlig fallent ikke havde ret til aktindsigt efter forvaltningslovens regler, da han ikke kunne anses som part. Ministeriet fik også medhold i, at den personlige fallent heller ikke havde ret til aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.


Kammeradvokaten

Skatteministeriet får medhold i sag om fradrag på 280 mio. kr.

Vestre Landsret giver Skatteministeriet medhold i sag om fradrag på 280 mio. kr. på tab på valutaterminsforretninger.


Redmark

Forældrekøb – økonomi og skat

Redmarks skatteafdeling har netop lavet en vejledning, der skitsere de væsentligste forhold af økonomisk og skattemæssig karakter i forbinde ...


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af SKAT

Udkast til styresignal: Genoptagelse - lempelse for dobbeltbeskatning - udkast til styresignal

17-1975253

Styresignalet ændrer på praksis vedrørende anvendelse af ligningslovens § 33 A. Lønindkomst i en opsigelsesperiode er fremover omfattet af ligningslovens § 33 A, selvom lønmodtageren fritstilles og opholder sig i Danmark i opsigelsesperioden, når lønindkomsten i opsigelsesperioden har direkte tilknytning til arbejdet i udlandet.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattefritaget varmeværks indgåelse af samarbejde

SKM2018.52.SR

Skatterådet bekræftede, at det påtænkte samarbejde mellem Varmeværket H1 og H2 ikke påvirkede den betingede skattefrihed i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, for H1.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattefri rejsegodtgørelse - arbejdsgiverkontrol - lastbilchauffør

SKM2018.61.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder, der arbejdede som lastbilchauffør, opfyldte betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse i årene 2013 og 2014 efter ligningslovens § 9.

Sagsøgeren havde fremlagt en række kørselsrapporter, der bl.a. indeholdt oplysninger om datoer og destinationer for rejserne. Kørselsrapporterne indeholdt imidlertid ikke en påtegning om kontrol fra arbejdsgiveren, og der manglede i vidt omfang oplysninger om start-og sluttidspunkter.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdsgiveren havde ført den fornødne kontrol. Retten lagde bl.a. vægt på, at det ikke var muligt af kørselsrapporterne at se, at de blev kontrolleret, inden der skete udbetaling af rejsegodtgørelse. Retten udtalte herved, at der ikke foreligger bogføringsbilag, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse-og befordringsgodtgørelse.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Arbejdsskib - ikke i "international trafik" - Nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst

SKM2018.60.HR

A, der var skattepligtig til Danmark, arbejdede i indkomståret 2012 som overstyrmand på et norsk indregistreret skib ud for Y1-land's kyst. Sagen angik, om A, der ikke havde betalt norsk indkomstskat af vederlaget for arbejdet, efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst var berettiget til lempelse af dansk indkomstskat. Afgørende herfor var i første række, om Norge efter overenskomsten havde beskatningsretten til vederlaget, hvilket afhang af, om skibet kunne anses for at have været i "international trafik", jf. artikel 15, stk. 3, mens A arbejdede ombord.

Højesteret fastslog, at udtrykket "international trafik" i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal fortolkes således, at et skib er i international trafik, når dets hovedopgave efter en helhedsvurdering er at transportere personer eller gods for en andens regning mellem pladser.

Højesteret fandt på den baggrund, at skibets hovedopgave i 2012 måtte anses for at have angået inspektion, vedligeholdelse, reparation og udbygning af og på olie-installationer på havbunden inden for to områder ud for Y1-land's kyst. Skibet kunne derfor ikke anses for at have været i international trafik, mens A arbejdede ombord. A var herefter ikke berettiget til lempelse af den danske indkomstskat.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - skattepligtig indkomst - negativt privatforbrug

SKM2018.59.BR

Skatteyderens skattepligtige indkomst blev forhøjet med kr. 480.000 i indkomståret 2009, da skattemyndighederne havde fundet, at skatteyderen havde et negativt privatforbrug.

Skatteyderen gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, og at det udøvede skøn skulle tilsidesættes som åbenbart urimeligt, og fordi det var baseret på en række forkerte forudsætninger.

Retten fandt, at skatteyderen nødvendigvis måtte have haft andre indtægter end de oplyste, og at SKAT derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skatteansættelsen som åbenbart urimelig.

SKATs skøn var baseret på Danmarks Statistiks opgørelse over det gennemsnitlige privatforbrug i 2009 for en husstand med to voksne og børn.

Retten fandt, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, men i stedet - såfremt det er muligt - bør udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed.

Skatteansættelsen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skatteansættelse - strafbart forhold - forældelse

SKM2018.58.HR

Sagen angik, om skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., vedrørende skatteansættelser i anledning af et strafbart forhold gav SKAT adgang til at forhøje skatteyderens skatteansættelse i en situation, hvor forhøjelsen vedrørte et skattekrav i anledning af en skatteunddragelse, som skatteyderen i en straffesag var fundet skyldig i, men hvor kravet ikke var formueretligt forældet.

Højesterets flertal på tre dommere fandt, at det efter en naturlig sproglig forståelse af § 34 b, 2. pkt., måtte lægges til grund, at varsel om forhøjelse af skatteansættelsen vedrørende den skatteunddragelse, som skatteyderen var straffet for, var afsendt rettidigt, da varslingen var foretaget inden 1 år efter den endelige afgørelse i straffesagen. Dette gjaldt, uanset om de almindelige varslingsregler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 var udløbet. Flertallet stemte derfor for at give Skatteministeriet medhold.

Højesterets mindretal på to dommere fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt., fraveg lovens almindelige varslingsfrister. Da den relevante varslingsfrist på 6 måneder ikke var overholdt, stemte mindretallet for at give skatteyderen medhold.

Byretten (SKM2016.295.BR) og landsretten (SKM2017.277.ØLR) var nået til samme resultat som Højesterets flertal.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Udlodningsbeskatning - stråmand - løn eller udbytte - lån eller udbytte - periodisering

SKM2018.57.BR

Spørgsmålet i sagen var, om en enekapitalejer skulle udlodningsbeskattes af overførsler fra vedkommendes selskab til direktøren for selskabet, der samtidig var kapitalejerens far.

Kapitalejeren påstod, at han ikke skulle beskattes af overførslerne, men at de i stedet skulle beskattes som enten et lån eller løn fra selskabet til direktøren. Kapitalejeren henviste i den forbindelse til, at han alene var formel ejer af selskabet, og at dette i enhver henseende blev styret af direktøren, som imidlertid ikke kunne registreres som ejer på grund af en tidligere konkurs. Kapitalejeren henviste også til, at overførsler fra selskabet til direktøren tidligere var blevet beskattet som yderligere løn til direktøren frem for maskeret udlodning til kapitalejeren. Kapitalejeren påstod subsidiært, at en eventuel beskatning af ham skulle periodiseres i 2008, og at Skatteministeriets subsidiære påstand om omperiodisering ikke kunne tages til følge på grund af fristreglerne. Som begrundelse herfor henviste kapitalejeren til, at overførslerne var sket fra spærrede deponeringskonti, hvorpå de overførte beløb var indgået allerede i 2008.

Retten udtalte indledningsvis, at kapitalejeren også i skatteretlig henseende måtte anses for ejer af anparterne i selskabet. Med henvisning til de foreliggende omstændigheder fandt retten, at overførslerne hverken kunne anses for lån eller løn til selskabets direktør. Desuden fandt retten, at kapitalejeren ved gennem mange år fuldstændigt at overlade selskabets forhold til direktøren sammenholdt med kapitalejerens efterfølgende passivitet havde accepteret den skete disposition. Retten bemærkede endvidere, at overførslerne også var i kapitalejerens interesse, da han ellers ville kunne risikere at blive mødt af den kautionsforpligtelse, som han havde påtaget sig for sin fars gæld.

Retten tiltrådte herefter, at udbetaling af beløbene må anses for udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Retten tiltrådte endvidere, at kapitalejeren var blevet beskattet i 2009, hvor overførslerne fandt sted. Som begrundelse herfor henviste retten til, at sikkerheden i deponeringskontiene ikke kunne sidestilles med en endelig beslutning om at betale udbytte, idet der alene var tale om transport til sikkerhed. Der var derfor først erhvervet endelig ret til de overførte beløb i 2009, hvor overførslerne fandt sted.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær skatteansættelse - reele ejer - aktieavancebeskatning

SKM2018.56.ØLR

Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens skatteansættelser for 2007 og 2008 med avancer vedrørende afståelse af aktier i en bank, hvor skatteyderen arbejdede, til sin mor og til sin pensionsordning.

For så vidt angik avancen vedrørende salgene til pensionsordningen, erkendte Skatteministeriet, at forhøjelserne var varslet for sent og tog derfor bekræftende til genmæle.

For så vidt angik aktiesalgene til moderen, gjorde skatteyderen gældende, at hun havde købt aktierne direkte af tredjemand, hvorfor han ikke havde opnået nogen skattepligtig avance.

Landsretten bemærkede, at det fremgik af aktiekøbsnotaerne, at køberen var skatteyderen, at registreringen i aktiebogen var i overensstemmelse hermed, og at oplysningerne om finansieringen gennem banken, herunder de faktiske pengestrømme i sagen, ligeledes stemte hermed. Det fremgik således af alle registrerede forhold, at skatteyderen var ejer af aktierne.

Under disse omstændigheder udtalte landsretten, at det påhvilede skatteyderen at bevise, at han alligevel ikke var den reelle ejer af aktierne, men at købet skete på vegne af hans mor.

Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden herfor ved henvisningen til en aftale med sin moder og til forklaringerne for retten fra ham selv, og hans tidligere kolleger i banken.

Byretten havde udtalt, at skatteyderen via sin stilling burde have vidst, at købet ville udløse en avancebeskatning og ved ikke at selvangive avancen, havde han udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der kunne fortages en ekstraordinær ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.

Landsretten tiltrådte dette og henviste ligeledes til skatteyderens aktiebesiddelser og størrelsen af de foreliggende aktiekøb.

Skatteministeriet fik derfor medhold i sin påstand.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tonnageskat – forretningsmæssig drift – sagsomkostninger i indbringersag

SKM2018.55.ØLR

Spørgsmålet i sagen var, om fem selskabers respektive skibe opfyldte betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., om, at skibene "forretningsmæssigt drives fra Danmark".

Landsskatteretten havde i sine afgørelser af 10. december 2015 (hvoraf den ene er offentliggjort som SKM2015.797.LSR /TfS 2016, 55) fundet, at selskabernes respektive skibe i det væsentligste blev drevet strategisk og forretningsmæssigt fra Danmark, selvom der med udenlandske selskaber var indgået aftaler om dels timechartering, dels teknisk management.

Skatteministeriet indbragte de fem afgørelser for domstolene og nedlagde påstand om, at selskaberne skulle anerkende, at deres skat for 2009 blev ansat i overensstemmelse med SKATs afgørelser, dvs. uden anvendelse af tonnageskattelovens regler. Selskaberne nedlagde heroverfor påstand om frifindelse.

Sagen blev af Københavns Byret henvist til Østre Landsret som følge af sin principielle karakter.

Under sagens forberedelse tog det ene af de fem selskaber bekræftende til genmæle, idet selskabet dog anførte, at det skete, fordi det var en økonomisk fordel, samt at selskabet fastholdt, at det i 2009 opfyldte betingelserne for beskatning efter tonnageskatteordningen og bestred Skatteministeriets retlige analyse. Selskabet anførte videre, at det ville være muligt at dokumentere, at dets skib i 2009 var strategisk og forretningsmæssigt drevet fra Danmark, men at omkostningerne ved at fremskaffe denne dokumentation her 7-8 år senere var uforholdsmæssigt store. Landsretten afsagde herefter dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand for så vidt angår dette selskab, mens sagen fortsatte for de fire øvrige selskaber.

Efter en omfattende skriftveksling og fremlæggelse af betydeligt bilagsmateriale tog de fire øvrige sagsøgte selskaber bekræftende til genmæle. De fire selskaber gentog i den forbindelse begrundelsen anført af det femte selskab, der tidligere havde taget bekræftende til genmæle. Landsretten afsagde herefter også for så vidt angår de resterende fire selskaber dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand.

Skatteministeriet blev tillagt sagsomkostninger som vindende part, selvom de fem selskaber havde påstået sagsomkostningerne ophævet bl.a. under henvisning til, at de sagsøgte selskaber ikke havde nogen muligheder for at undgå en stævning, idet Landsskatteretten havde givet selskaberne medhold.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - Særlige omstændigheder

SKM2018.53.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2004-2006 kunne genoptages. Spørgsmålet var særligt, om betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt, idet der var enighed om, at ingen af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, var opfyldt.

Retten tiltrådte for det første, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2006 var materielt forkerte.

Retten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, herunder sygdom, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Endelig lagde retten vægt på, at det ikke var godtgjort, at sagsøgeren ikke havde været i stand til at klage eller anmode om ordinær genoptagelse efter de almindelige regler inden for de ordinære frister.

Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-02-2018 - 13-03-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Indstilling C-28/17 Etableringsfrihed NN
Dato: 21-02-2018
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - selskabsskat - etableringsfrihed - national lovgivning, der for et selskab, der er en del af en skattemæssigt integreret koncern, betinger retten til fradrag af underskud, der er opstået i et fast driftssted, som tilhører et selskab, som ikke er en del af nævnte koncern, af, at det ikke-hjemmehørende selskab ikke kan fradrage dette underskud i selskabsskattegrundlaget i det land, hvor det er hjemmehørende - undgåelse af dobbelt fradrag

Tidligere dokument: C-28/17 Etableringsfrihed NN - Indstilling

Dom C-398/16 Etableringsfrihed X
Dato: 22-02-2018
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF og 54 TEUF - etableringsfrihed - skattelovgivning - selskabsskat - fordele ved oprettelse af en skattemæssig enhed - udelukkelse af grænseoverskridende koncerner

Tidligere dokument: C-398/16 Etableringsfrihed X - Dom
Tidligere dokument: C-398/16 Etableringsfrihed X - Indstilling
Tidligere dokument: C-398/16 X - Ny sag

Dom C-518/16 Statsstøtte ZPT
Dato: 28-02-2018
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - forordning (EF) nr. 1998/2006 - artikel 35 TEUF - de minimis-støtte i form af en skattelettelse - national lovgivning, hvorefter investering i fremstilling af produkter bestemt til eksport udelukkes fra denne skattelettelse

Tidligere dokument: C-518/16 Statsstøtte ZPT - Dom

Indstilling C-115/16 N Luxembourg 1 X Denmark C Danmark I
Dato: 01-03-2018
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) - begrebet »den retmæssige ejer« - handler i eget navn for fremmed regning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - misbrug i form af udnyttelse af manglende udveksling af oplysninger mellem staterne - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Tidligere dokument: C-115/16 N Luxembourg 1 X Denmark C Danmark I - Indstilling

Indstilling C-116/16 T Danmark Y Denmark
Dato: 01-03-2018
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) - nødvendigheden af en retmæssig ejer i forbindelse med udbetaling af udbytte - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Tidligere dokument: C-116/16 T Danmark Y Denmark - Indstilling

Indstilling C-299/16 Z Denmark
Dato: 01-03-2018
Fiskale bestemmelser

Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) - begrebet »den retmæssige ejer« - handler i eget navn for fremmed regning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - misbrug i form af udnyttelse af manglende udveksling af oplysninger mellem staterne - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten

Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Indstilling


Indstillinger
C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - nedsættelse af skattepligtige indtægter - forskellig behandling af udbytte modtaget fra datterselskaber med ledelse og hjemsted i et tredjeland

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 56 ff. EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, for så vidt som denne bestemmelse med henblik på fastsættelsen af overskud og medregnede beløb i forbindelse med erhvervsbeskatning af overskud, har til virkning, at der gælder strengere betingelser for nedsættelse af indtægter, der hidrører fra andele i et kapitalselskab, der har hjemsted i et tredjeland i forhold til Den Europæiske Union, end for den nedsættelse, der foretages af overskuddet og de medregnede beløb af indtægter, der hidrører fra andele i et hjemmehørende kapitalselskab, som ikke er fritaget for skat, medmindre sådanne betingelser er hensigtsmæssige, nødvendige og forholdsmæssige med henblik på at forhindre skatteunddragelse eller skattesvig


Domme
C-359/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Altun m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - lovgivning, der finder anvendelse - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 14, nr. 1, litra a) - udstationerede arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 574/72 - artikel 11, stk. 1, litra a) - E 101-attest - beviskraft - attest, der er opnået eller gøres gældende ved svig


Domstolens dom:

Artikel 14, nr. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004 af 31. marts 2004, samt artikel 11, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, fortolkes således, at når institutionen i den medlemsstat, hvori arbejdstagerne er blevet udstationeret, har forelagt den institution, der har udstedt E 101-attester, en anmodning om fornyet undersøgelse og tilbagekaldelse af disse attester i lyset af oplysninger indhentet under en retslig efterforskning, der har givet grundlag for at fastslå, at attesterne er blevet opnået eller gjort gældende ved svig, og når den udstedende institution har undladt at tage hensyn til disse oplysninger med henblik på den fornyede undersøgelse af,om udstedelsen af de nævnte attester er sket på et korrekt grundlag, kan den nationale ret i forbindelse med en sag, der føres mod personer, som er mistænkt for at have benyttet sig af arbejdstagere udstationeret under dække af sådanne attester, se bort fra disse attester, såfremt denne ret på grundlag af de nævnte oplysninger og under overholdelse af de med retten til en retfærdig rettergang forbundne garantier, som skal indrømmes disse personer, konstaterer, at der foreligger en sådan svig.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra og om skat mv. i udlandet

Klik her for at få vist nyhederne

World Trade Organization (WTO)

World Customs Organization (WCO)

Vi gør opmærksom på, at ovenstående links alle er eksterne. TaxCon har intet ejerskab over disse og leverer alene linksene som en service til vores læsere. Dette betyder også at vi ikke har kontrol over de bragte links og derfor heller ikke kan indestå for at disse altid er aktive.

Vi hører naturligvis meget gerne, hvis et bragt link bliver inaktivt.

Bemærk også, at de udenlandske links ikke er sorterede i skat og moms/afgifter. Vi har valgt at bringe alle udenlandske links i begge nyhedsbreve som er service til vores læsere.


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper
Oprettelsesdato: 09-02-2018
Høringsfrist: 09-03-2018


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 119

Orientering om åbningsskrivelse nr. 2018/0018 om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen og åbningsskrivelse nr. 2018/0019 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

Bilag 120

2. udkast til beretning om udstedelse af skattekort til illegale indvandrere

Bilag 121

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.)

Bilag 122

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 8. februar 2018 om udstedelse af skattekort til illegale indvandrere

Bilag 123

Statsministerens februarredegørelse for afvikling af regeringens lovprogram 2017-18

Bilag 125

EU-note om ØMU’ens fremtid

Spørgsmål og svar

Spm. 123

Ministeren bedes redegøre for de foreløbige konsekvenser af Panama Papers, herunder det køb af informationer, der blev gennemført med en anonym informant. Yderligere bedes ministeren redegøre for det samlede antal sager, det danske skattevæsen har rejst i forbindelse med Panama Papers, provenuet ved de allerede afgjorte sager samt provenupotentialet for de 35 sager, der er sendt til afgørelse, men endnu ikke er afgjort mv. Endelig bedes ministeren oplyse, om de fire afgjorte sager er accepteret af skatteyderne, eller om der er sager på vej i domstolene om disse sager.  Svar  

Spm. 126

Ministeren bedes redegøre for den kortsigtede såvel som den langsigtede provenuvirkning fra 2018 til og med 2050, hvis man omlægger boligbeskatningen til følgende model:- Boligejeren betaler den samme løbende boligbeskatning, som følger af det nuværende system, og fra 2021 betaler man efter de regler, der er vedtaget med den seneste boligaftale. - Der indføres en exitbeskatning ved udtræden af boligmarkedet, hvor man beskattes med 50 pct. af fortjenesten ved salg (dvs. forskel mellem købspris og salgspris fraregnet istandsættelse, forbedringer m.v.). - I denne fortjeneste fratrækkes dog den samlede løbende skattebetaling, som boligejeren har haft siden erhvervelse af den ejendom, der betales exitskat af. Det rentefradrag, som boligejeren har modtaget, mens vedkommende har ejet ejendommen, og som relaterer sig til boliglånet, vil dog blive modregnet fra den skatteindbetaling, der kan fradrages i exit-beskatningen.- Hvis man skifter ejendom ved køb/salg, vil modellen tilbyde muligheden for, at den beregnede skat indefryses som prioritet, hvis man køber en ny ejendom. Ministeren bedes foretage beregningen på denne model i tre former – en hvor man både kan modregne ejendomsværdiskat og grundskyld, og en model, hvor man kun kan modregne ejendomsværdiskat, samt en model, hvor man slet ikke kan fradrage den løbende boligbeskatning i en exit-skat, dvs. at man reelt betaler både løbende boligskatter og exit-beskatning.Ministeren bedes foretage denne provenuvurdering i alle år fra 2018-2050 i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd, samt i varig virkning.  Svar  

Spm. 153

Ministeren bedes oplyse, om det vil kræve ny lovhjemmel at anvende Netfiltreringsordningen i forbindelse med onlineselskaber, som f.eks. Facebook, Google, Airbnb m.v., hvis disse ikke lever op til dansk skattelovgivning, eller hvad det eksisterende hjemmelsgrundlag vurderes at være.  Svar  

Spm. 176

Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige indkomst i de tre postnumre, som var henholdsvis de rigeste og fattigste i 2015. Svaret bedes oplyst på en graf, hvor der på førsteaksen er årstal så langt tilbage som muligt, mens der på andenaksen er den gennemsnitlige indkomst for de to grupper af henholdsvis de rigeste og fattigste tre postnumre.  Svar  

Spm. 177

Ministeren bedes på baggrund af finanslovsaftalen for 2018 opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 588 (folketingsåret 2015-16).  Svar  

Spm. 179

Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om EU’s sortliste, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø, redegøre for, hvordan der i EU følges op på, at landene, der nu pilles af EU’s sortliste grundet deres hensigtserklæringer om at leve op til EU’s krav, rent faktisk implementerer de nødvendige skridt. Ministeren bedes endvidere bekræfte sit tilsagn om at orientere Skatteudvalget, når der sker ændringer på EU’s sortliste.  Svar  

Spm. 180

Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om EU’s sortliste, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø, redegøre for, hvem der har besluttet at oprette Code of Conduct Group (Business Taxation), og hvorfor det blev besluttet.  Svar  

Spm. 181

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af den danske selskabsskat, der i de sidste 10 år er betalt af detail- og engroshandelsvirksomheder.  Svar  

Spm. 190

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 be- eller afkræfte, at bankernes screening af transaktioner og kundeforhold også baserer sig på geografisk tilhørsforhold, og at registreringer af overførsler fra platformsselskaber oftest vil være fra steder udenfor EU?  Svar  

Spm. 191

Ministeren nævner følgende i svar på SAU alm del – spørgsmål 148: ”Bankerne er ikke efter hvidvaskloven forpligtet til at undersøge, om en kunde har betalt skat af et beløb eller om kunden påtænker det”. Vil ministeren oplyse, om en regel, der pålægger bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til deres brugere og indberetter disse til SKAT, vil stride imod hvidvaskningsdirektivet?  Svar  

Spm. 192

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del – spørgsmål 148 undersøge om en regel, der pålægger bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber til deres brugere og indberetter disse til SKAT, vil kræve en lovændring?  Svar  

Spm. 215

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30. november 2017 om skattelækket ”Paradise Papers”, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål O, P, Q og R.  Svar  

Spm. 216

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11. januar 2018 om EU's sortliste over skattely, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål S, T og U.  Svar  

Spm. 217

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. januar 2018 om erhvervspakken, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Y, Z og Æ.  Svar  

Spm. 218

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. januar 2018 om erhvervspakken, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Y, Z og Æ.  Svar  

Spm. 225

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 559 redegøre for, hvorvidt den beskrevne nedjustering af adfærdseffekterne har betydning for provenuvurderingerne af de tidligere nedsættelser i registreringsafgiften, således at disse aftaler er underfinansieret. Der tænkes især på L 69 fra 2015-16 og L 93 fra 2016-17. Ministeren bedes derfor også oplyse, hvad provenuestimatet er på disse lovforslag efter den beskrevne nedjustering.  Svar  

Spm. 226

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange procent af udgiften til jobfradraget der går til personer med en indkomst under 300.000 kr. om året, og hvor mange procent af udgiften der går til personer, der tjener mere end 300.000 kr. om året.  Svar  

Spm. 227

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der ikke sker en aftrapning af jobfradraget, og om ikke det faktum, at personer, der tjener langt over topskattegrænsen og modtager det fulde jobfradrag, gør det lidt tvivlsomt at tale om en lempelse målrettet de lavtlønnede.  Svar  

Spm. 228

Ministeren bedes redegøre for virkningen i kr. og øre af jobfradraget for en person, der tjener 190.000 kr., 200.000 kr., 250.000 kr., 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr. og 10 mio. kr.  Svar  

Spm. 229

Ministeren bedes på baggrund af svar på FIU alm. del – spørgsmål 386 (folketingsåret 2016-17) redegøre for, hvornår og i hvor mange år ændringerne af aldersopsparingen giver mindreprovenu (det fremgår af svaret, at i hængekøjeårene er der tale om et mindreprovenu på 800 mio. kr. årligt). Dernæst bedes ministeren redegøre for, hvordan det stiller den samlede finansiering under skatteaftalen, og om den er holdbar på lang sigt. Hvis ikke den vurderes at være det, bedes ministeren forklare, hvilke finansieringskilder der skal sikre den varige holdbarhed under aftalen.  Svar  

Spm. 230

Kan en digital platform, der udbyder arbejdskraft, lovligt undlade at lægge moms på sine produkter, fordi arbejdskraften kan benytte momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr.? Vil ministeren betragte det som et hul i lovgivningen, og vil regeringen ændre noget?  Svar  

Spm. 231

Vil ministeren oplyse, om banker og øvrige udbydere af pengeoverførsler er pålagt at indberette til SKAT eller andre myndigheder, når kunder foretager transaktioner til konti i lande, hvor myndighederne anser, at der er risiko for, at pengene er med til at finansiere terror el. lign.?  Svar  

Spm. 232

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af det ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.  Svar  

Spm. 233

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af det nye jobfradrag, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.  Svar  

Spm. 234

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.  Svar  

Spm. 235

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.  Svar  

Spm. 236

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af sænkelsen af bundskatten, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.  Svar  

Spm. 237

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af de samlede forslag til udvidelse af brug af optjeningsprincipper for ret til velfærdsydelser, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.  Svar  

Spm. 238

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af den samlede ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af dette tiltag.  Svar  

Spm. 239

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 126, at: ” Der pågår på nuværende tidspunkt et omfattende modeludviklingsarbejde i Skatteministeriet, der sigter efter at udvikle en model, der har til formål at belyse de samlede adfærdseffekter af ændringer i kapitalindkomstbeskatningen, herunder rentefradraget.”Ministeren bedes på den baggrund redegøre for:-hvem der er opdragsgiver for dette modeludviklingsarbejde,-projektbeskrivelsen for arbejdsgruppen, -motivationen for at påbegynde arbejdet med en ny model for adfærdseffekter for kapitalindkomst og rentefradrag og-hvornår arbejdet blev igangsat, og hvornår forventes det at være færdigt.Endeligt bedes ministeren oplyse, om den nye model for de samlede adfærdseffekter vil øge selvfinansieringsgraden ved at sænke kapitalindkomstbeskatningen i forhold til det nuværende niveau.  Svar  

Spm. 240

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 113, at: ”Det er i den forbindelse lagt til grund, at balanceskatten betales af hele balancen, inkl. selskabernes egenkapital.” På den baggrund bedes ministeren opdatere tabel 2, så der i stedet tages udgangspunkt i, at balanceskatten betales af balancen bortset fra egenkapitalen.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse