SkatteMail 2020, uge 41

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. Regeringens lovprogram 2020-21 på skatteområdet. Desuden er der komme en række afgørelser på Afgørelsesdatabasen, hvor flere afgørelser er til skatteyderens fordel.

God fornøjelse med læsningen.

Flemming L. Bach

 

Indhold

Artikler og interessante links
Regeringens lovprogram for det kommende...
Nye regler for indsendelse af transfer pricing-dokumentation
Endnu højere fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed
Gældsstyrelsens begrundelse i afgørelser om lønindeholdelse
8th meeting of the Africa Initiative: Members and partners reflect on COVID-19 challenges, discuss tax transparency progress and agree to renew Initiative for a further three years
Green budgeting and tax policy tools to support a green recovery
Sidste mulighed for genoptagelse af omvurderinger fra 2017 - 2019 udløber den 31. oktober 2020
Regeringens lovprogram 2020-21 på skatteområdet
Frivillig indbetaling af acontoskat 2020 og årsopgørelse 2019

Afgørelser
Yderligere værdi af fri bil - Beskatningsgrundlag
Pensionsbeskatning - EU-ansættelse - Objektiv skattefritagelse
Fortjeneste/tab ved handel med kryptovaluta

Domme
Transfer Pricing - Transfer Pricing-dokumentation - TNM-metoden
Direkte følge-reglen

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Beierholm

Regeringens lovprogram for det kommende...

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning den 6. oktober 2020 fremlagt lovprogrammet for det kommende år.

Deloitte

Nye regler for indsendelse af transfer pricing-dokumentation

Skatteministeriet har genfremsat lovforslag om, at danske virksomheder fremover skal indsende transfer pricing-dokumentation til de danske skattemyndigheder senest 60 dage efter udløbet af fristen for indsendelse af oplysningsskemaet.

EY

Endnu højere fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed

Fra 2018 har det været muligt for virksomheder at opnå et ekstra skattemæssigt fradrag for deres udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Folketingets Ombudsmand

Gældsstyrelsens begrundelse i afgørelser om lønindeholdelse

Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse Gældsstyrelsens begrundelser i afgørelser om lønindeholdelse, som styrelsen foretager via inddrivelsessystemet PSRM

OECD

8th meeting of the Africa Initiative: Members and partners reflect on COVID-19 challenges, discuss tax transparency progress and agree to renew Initiative for a further three years

The Africa Initiative’s 8th annual meeting brought together more than 150 participants from 27 African countries and 20 organisations. Representatives reflected on current challenges faced by administrations and highlighted the importance of exchange of information (EOI) and other forms of administrative co-operation in supporting domestic resource mobilisation in these challenging times.

OECD

Green budgeting and tax policy tools to support a green recovery

This policy brief focuses on practical ways in which countries can use green budgeting and tax policy tools to implement stimulus packages that support a green recovery, and the inter-linked role of both tax and spend measures in aligning stimulus programmes with decarbonisation objectives.

PwC

Sidste mulighed for genoptagelse af omvurderinger fra 2017 - 2019 udløber den 31. oktober 2020

De nye ejendomsvurderinger for boligejere er endnu engang udskudt og vil tidligst blive sendt ud i sommeren 2021. Grundejere skal dog stadig være opmærksomme...

PwC

Regeringens lovprogram 2020-21 på skatteområdet

Regeringen har i forbindelse med åbningen af Folketinget præsenteret et lovkatalog om ændringer inden for skat, moms og afgifter.

Revisionsinstituttet

Frivillig indbetaling af acontoskat 2020 og årsopgørelse 2019

Selskaber, fonde og foreninger kan vælge frivilligt at indbetale acontoskat, hvis den ordinære acontoskat er sat for lavt. 2. rate af den ordinære acontoskat samt evt. frivillig acontoskat skal som udgangspunkt indbetales senest d. 20. november 2020 vedrørende indkomståret 2020.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Yderligere værdi af fri bil - Beskatningsgrundlag

SKM2020.404.LSR

Den skattepligtige var hovedanpartshaver i et anpartsselskab og havde i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i oktober 2015 til en værdi på 763.000 kr. Bilen blev den 24. juni 2016 leaset af anpartsselskabet med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til 763.000 kr. Landsskatteretten fandt på baggrund af Østre Landsrets dom i SKM2019.338.ØLR samt ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3 og bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Pensionsbeskatning - EU-ansættelse - Objektiv skattefritagelse

SKM2020.402.LSR

Klageren var ikke omfattet af den personkreds, som efter Rådets forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, artikel 2, litra a, er fritaget for national beskatning. Der skulle derfor betales skat ved udbetaling fra en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, der var oprettet ved overførsel af modværdien af de pensionsrettigheder, der var optjent under klagerens ansættelse ved EU, idet klageren havde haft bortseelsesret for indbetalingerne.

 

Afgørelse: Fortjeneste/tab ved handel med kryptovaluta

SKM2020.400.LSR

Handel med kryptovaluta blev anset for spekulation, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og Skattestyrelsens opgørelse efter FIFO-princippet blev lagt til grund som beskatningsgrundlag.

 

Dom: Transfer Pricing - Transfer Pricing-dokumentation - TNM-metoden

SKM2020.397.VLR

Et dansk moderselskab indkøbte varer fra såvel interne som eksterne producenter, og sagen angik, om samhandlenmed de udenlandske datterselskaber skete på armslængdevilkår.Moderselskabet havde udarbejdet to sæt to transfer pricing-dokumentationer, der begge forelå, da skattemyndighedernetraf afgørelse. Transfer pricing-dokumentationen indeholdt en gennemgang af moderselskabetsfastsættelse af priser og vilkår i forhold til både interne og eksterne produktionsselskaber, og her ud over indeholdttransfer pricing-dokumentationen sammenlignelighedsanalyser. Landsretten fandt efter en samletvurdering, at moderselskabets transfer pricing-dokumentation gav skattemyndighederne et tilstrækkeligtgrundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt, og at dokumentationen ikke var mangelfuldi et sådant omfang, at den kunne sidestilles med manglende dokumentation.Spørgsmålet var herefter, om Skatteministeriet havde godtgjort, at honoreringen af moderselskabets transaktionermed de udenlandske datterselskaber ikke skete på armslængdevilkår. Dette fandt landsretten ikke godtgjort.

 

Dom: Direkte følge-reglen

SKM2020.396.ØLR

Sagen vedrørte, om der i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 (direkte følge-reglen), er adgang til at forhøje den skattepligtige indkomst for en skatteyder, selv om han ikke blev varslet om forhøjelsen inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. I givet fald skulle det vurderes, om fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

Ved Landsskatterettens første afgørelse i sagen i 2017 blev SKATs forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2008 ændret til 0 kr., idet forhøjelsen burde have været henført til et andet indkomstår. Idet der rettidigt kunne være varslet forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2013, da SKAT i 2016 varslede forhøjelsen af indkomsten for 2008, anser landsretten det som en direkte følge af Landsskatterettens første afgørelse, at SKAT i 2018 varslede forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for 2013, jf. UfR 2011.3105 H og UfR 2018.1960 H.

Idet ansættelsesændringen for indkomståret 2008 skete på skatteyderens initiativ, og der foreligger klar domspraksis til støtte for varslingen, førte det af skatteyderen anførte om Den juridiske vejledning 2020 ikke til andet resultat. SKAT fandtes berettiget til at varsle ændring af skatteyderens skatteansættelse for 2013, selv om varslingen skete senere end den 1. maj 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Landsretten fandt endvidere, at fristen i forhold til kundskab om, hvornår skatteyderens skatteansættelse rettelig skulle henføres til, i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, idet Landsskatteretten traf endelig afgørelse i sagen i 2017. Det forhold, at sagen generelt blev omtalt i flere nyhedsmedier i 2012, førte ikke til andet resultat.

Skatteministeriet fik derfor medhold i sin påstand om, at skatteyderens indkomst for indkomståret 2013 kunne forhøjes.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0355594
Befordringsgodtgørelse og maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af udbetalt godtgørelse samt lån over mellemregning. Landsskatteretten ændrer fordelingen af forhøjelserne.
Afsagt: 30-07-2020

Journalnr: 18/0013583
Boafgift
Klagen vedrører spørgsmål om et bo er afgiftsfritaget efter boafgiftslovens § 3, stk. 2. Landsskatteretten anser boet for afgiftsfrit.
Afsagt: 17-09-2020

Journalnr: 19/0058690
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører ændring af virksomhedsindkomster fra salg af emballage og nægtet fradrag for underskud af ejendomme. Landsskatteretten ændrer afgørelsen ved, at der godkendes fradrag for udgifter til emballagekøb m.v.
Afsagt: 06-07-2020

Journalnr: 14/4248989
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst oppebåret ved arbejde for virksomhed i Finland. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-08-2020

Journalnr: 16/1562314
Forhøjelse af overskud
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-09-2020

Journalnr: 15/2534646
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-09-2020

Journalnr: 15/1345223
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af virksomhedsskatteordningen. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 24-08-2020

Journalnr: 15/1537952
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed samt ansat fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2020

Journalnr: 16/0490058
Fri bolig, udbytte mm.
Klagen vedrører skat af værdi af fri bolig, godskrivning af mellemregningskonto lån over mellemregning, der er anset for udbytte samt yderligere kapitalindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog ændres kapitalindkomst til aktieindkomst.
Afsagt: 05-08-2020

Journalnr: 16/1321677
Indeholdelsespligt
Klagen skyldes, at SKAT har anset virksomhedens benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-08-2020

Journalnr: 19/0087704
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-07-2020

Journalnr: 20/0008393
Pengegave
Klagen vedrører beskatning af pengegave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-07-2020

Journalnr: 17/0990286
Repræsentation/gaver og blomster samt arbejdstøj
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til repræsentation/gaver og blomster samt arbejdstøj. Landsskatteretten godkender fradrag for udgifter til arbejdstøj.
Afsagt: 08-09-2020

Journalnr: 20/0035955
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-09-2020

Journalnr: 19/0061296
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-06-2020

Journalnr: 18/0000385
Skønsmæssig forhøjelse
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-08-2020

Journalnr: 19/0079972
Straksfradrag
Klagen vedrører nægtet straksfradrag for kornsilo. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2020

Journalnr: 16/1351193
Udeholdte indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst med udeholdte indtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-08-2020

Journalnr: 16/1187372
Underskudssaldo
Klagen vedrører opgørelse af underskudssaldo. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-09-2020

Journalnr: 15/0959286
Yderligere lejeindtægt
Klagen vedrører beskatning af yderligere lejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 18-09-2020

Journalnr: 17/0091791
Yderligere lønindkomst
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet ansættelsen af den skattepligtige indkomst med lønindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-09-2020

 

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger
C-95/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Silcompa

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 92/12/EØF - artikel 6 og 20 - varers overgang til forbrug - forfalskning af administrativt ledsagedokument - overtrædelse eller uregelmæssighed, der har fundet sted i forbindelse med omsætning af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning - tilfælde, hvor varer uretmæssigt forlader en suspensionsordning - afgørelse af, i hvilken medlemsstat punktafgifter forfalder - direktiv 76/308/EØF - artikel 6 og 8 samt artikel 12, stk. 1-3 - gensidig bistand - efteropkrævning af afgift på de samme transaktioner i to medlemsstater - fordobling af punktafgiftskravet - prøvelseskompetencen for retterne i den medlemsstat, i hvilken den myndighed, der anmodes om bistand, befinder sig - eventuelt afslag på anmodning om bistand

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 12, stk. 3 i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger, som ændret ved Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, sammenholdt med artikel 6 og 20 i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992, skal fortolkes således, at kriterierne om det sted, hvor en overtrædelse eller uregelmæssighed faktisk er begået, som omhandlet i artikel 20 i direktiv 92/12 ikke kan vurderes af retten i den medlemsstat, i hvilken den myndighed, der anmodes om bistand, befinder sig, i en sag til prøvelse af eksekutionsforanstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring i henhold til artikel 12, stk. 3, i direktiv 92/12. Da det ikke er foreneligt med den almindelige opbygning af direktiv 92/12, at de samme varer pålægges dobbelt punktafgift i flere medlemsstater, påhviler det imidlertid den ret i medlemsstaten, ved hvilken der er anlagt en retssag om fordringen vedrørende de punktafgifter, som vedrører de samme transaktioner og de samme varer, hvoraf der allerede er svaret afgift i en anden medlemsstat, at efterprøve, om de myndigheder, der anmoder om bistand, havde kompetence til at opkræve denne punktafgift.

Domme
C-245/19 État luxembourgeois (Droit de recours contre une demande d’information en matière fiscale) État luxembourgeois (Droit de recours contre une demande d’information en matière fiscale)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1 og 5 - påbud om fremsendelse af oplysninger til en medlemsstats kompetente myndighed efter anmodning om udveksling af oplysninger fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat - person, der er i besiddelse af oplysninger, som den kompetente myndighed i den førstnævnte medlemsstat anmoder om skal fremsendes - skattepligtige person, som er genstand for den undersøgelse, der har givet anledning til anmodningen fra den kompetente myndighed i den anden medlemsstat - tredjeparter, som den skattepligtige person har juridiske, bankmæssige, finansielle eller mere generelt økonomiske forbindelser med - domstolsbeskyttelse - den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til adgang til effektive retsmidler - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - retsgrundlag - overholdelse af det væsentligste indhold af retten til adgang til effektive retsmidler - adgang til et retsmiddel, hvormed de berørte retssubjekter kan opnå effektiv prøvelse af alle de relevante faktiske og retlige spørgsmål samt effektiv retsbeskyttelse af de rettigheder, som de er tillagt i henhold til EU-retten - mål i almenhedens interesse, der er anerkendt af Unionen - bekæmpelse af international skatteunddragelse og skatteundgåelse - proportionalitetsprincippet - de oplysninger, som er omfattet af påbuddet om fremsendelse, skal kunne »forudses at være relevante« - domstolsprøvelse - rækkevidde - personlige, tidsmæssige og materielle forhold, der skal tages i betragtning

Domstolens dom:

1) Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, heri, skal fortolkes således

- at den er til hinder for, at lovgivningen i en medlemsstat, som gennemfører den procedure for udveksling af oplysninger efter anmodning, der er indført ved Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, udelukker, at en afgørelse, hvorved den kompetente myndighed i denne medlemsstat pålægger en person, som er i besiddelse af oplysninger, at fremlægge disse oplysninger for den med henblik på at imødekomme en anmodning om udveksling af oplysninger fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, kan gøres til genstand for søgsmål, som anlægges af en sådan person, og

- at den ikke er til hinder for, at en sådan lovgivning udelukker, at en sådan afgørelse kan gøres til genstand for søgsmål, som anlægges af den skattepligtige person, som i denne anden medlemsstat er genstand for den undersøgelse, der har givet anledning til den nævnte anmodning, eller af tredjeparter, som er berørt af de omhandlede oplysninger.

2) Artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 2011/16, som ændret ved direktiv 2014/107, skal fortolkes således, at en afgørelse, hvorved den kompetente myndighed i en medlemsstat pålægger en person, som er i besiddelse af oplysninger, at fremlægge disse oplysninger for den med henblik på at imødekomme en anmodning om udveksling af oplysninger fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, sammenholdt med denne anmodning, skal anses for at vedrøre oplysninger, der ikke forekommer åbenlyst blottet for enhver forventet relevans, når den angiver identiteten på den person, som er i besiddelse af de omhandlede oplysninger, identiteten på den skattepligtige person, som er genstand for den undersøgelse, der har givet anledning til anmodningen om udveksling af oplysninger, og den periode, som sidstnævnte anmodning dækker, og når den angår kontrakter, faktureringer og betalinger, der, omend de ikke er præcist identificeret, er afgrænset ved hjælp af kriterier vedrørende for det første den omstændighed, at de er blevet henholdsvis indgået eller foretaget af den person, som er i besiddelse af oplysninger, for det andet den omstændighed, at de angår den periode, som undersøgelsen dækker, og for det tredje deres forbindelse til den berørte skattepligtige person.

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

end of written procedure the eu list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes - report by the code of conduct group (business taxation) suggesting amendments to the annexes of the council conclusions of 18 february 2020 = approval

eu-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner - rapport fra gruppen vedrørende adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) med forslag til ændringer af bilagene til rådets konklusioner af 18. februar 2020 - beslutning om, at der skal anvendes skriftlig procedure med henblik på godkendelse

eu-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner - rapport fra gruppen vedrørende adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) med forslag til ændringer af bilagene til rådets konklusioner af 18. februar 2020 - beslutning om, at der skal anvendes skriftlig procedure med henblik på vedtagelse

informal videoconference of the members of the working party on tax questions (direct taxation - dac)

informal videoconference of the members of the high level working party (taxation)

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af ejendomsvurderingsloven, LBK nr 1449 af 01/10/2020. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige
Oprettelsesdato: 05-10-2020
Høringsfrist: 30-10-2020

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 1

Henvendelse af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om forslag til reparation af reglerne om rentefradragsbegrænsning (principperne for opgørelse af aktivmassen i SEL § 11B, stk. 8)

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om forslag til reparation af reglerne om rentefradragsbegrænsning (principperne for opgørelse af aktivmassen i SEL § 11B, stk. 8), til skatteministeren

L 29 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 2

Henvendelse af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om overdragelse af erhvervsvirksomhed ejet via et holdingselskab

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/10-20 fra KPMG Acor Tax om overdragelse af erhvervsvirksomhed ejet via et holdingselskab

L 30 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt selskabsskattefritagelse af Fonden).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 30 A Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 30 B Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Selskabsskattefritagelse af Fonden).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 31 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 32 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel samt styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 32 A Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 4 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiv om at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien og ændring af ikrafttrædelse af ændring af håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v.).

Bilag

Bilag 1

Brev fra skatteministeren til Folketingets formand med ønske om hastebehandling

Bilag 2

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 1

Guide til udvalgsarbejdet

Bilag 2

Regeringens lovprogram 2020-21

Bilag 3

Publikation fra Skattestyrelsen - Tal og tendenser - Indsats mod organiseret svindel

Bilag 4

Halvårlige afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping) i perioden fra 1. januar 2012 – 31. december 2019

Bilag 5

Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget

Bilag 7

Henvendelse af 7/10-20 fra KPMG Acor Tax om renteloftreglen i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?  Svar  

Spm. 2

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ?  Svar  

Spm. 3

Vil ministeren oplyse det forventede kapitaldræn i danske familieejede virksomheder til betaling af generationsskifteskat, når det medregnes, at ejerne skal betale 42 pct. i udbytteskat af det beløb, som trækkes ud af virksomheden, inden de kan betale selve generationsskifteskatten?  Svar  

Spm. 4

Vil ministeren oplyse hvor stor en andel af de familieejede virksomheder, som generationsskiftede i 2019, der kan betegnes som SMV’er?  Svar  

Spm. 5

Vil ministeren redegøre for den geografiske fordeling af de familieejede virksomheder, der genrationsskiftede i 2019?  Svar  

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder, der år for år i perioden 2015-2019 har benyttet sig af henstandsordningen i forbindelse med generationsskifte?  Svar  

Spm. 7

Vil ministeren redegøre for, om tredoblingen af generationsskifteskatten fra 5 pct. til 15 pct. skader mulighederne for grønne investeringer for familieejede virksomheder, der generationsskifter fra 1. januar 2020 og frem, og derved pålægges en større skattebyrde for at holde virksomheden i Danmark?  Svar  

Spm. 8

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende Renteloftreglen i SEL § 11B i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne, jf. SAU alm. del – bilag 7.  Svar  

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er under uddannelse (erhvervsakademiuddannelse, mellemlang uddannelse, lang videregående uddannelse eller en efter- og voksenuddannelse), og som samtidig er bosat i en yder- eller landkommune, og hvad de estimerede udgifter vil være, såfremt denne gruppe fik et kørselsfradrag for transporten mellem bopæl og uddannelsessted, på niveau med det der er gældende for erhvervsaktive pendlere?  Svar  

Spm. 14

Vil ministeren oplyse, hvordan beskæftigelsen i såvel byggefagene som rådgiverbranchen forventes påvirket af en lagerbeskatning, der er estimeret til at indbringe et provenu på 850 mio. kr. årligt?  Svar  

Spm. 15

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20)0 vedrørende lagerbeskatning af ejendomme fremgår, at 1/3 af de årlige værdistigningerne vil kunne modregnes i underskud fra andre dele af ejendomsselskaberne. Vil ministeren oplyse, om det betyder, at forudsætningen for beregningen af provenuet er, at branchen reelt set har underskud, og hvilke forudsætninger er dette baseret på? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren ser, at ejendomsselskaberne skal kunne frembringe likviditet til betaling af lagerbeskatningen.  Svar  

Spm. 16

På nuværende tidspunkt har flere pensionskasser nedskrevet værdien af deres boligudlejningsejendomme. En lagerbeskatning vil som enhver anden beskatning medføre prisjusteringer (negative) på ejendomspriserne. Kan regeringen oplyse, hvad den forventer påvirkningen på de kommende pensionsudbetalinger vil blive?  Svar  

Spm. 17

I forbindelse med behovet for fremskaffelse af likviditet til betaling af lagerbeskatningen, bedes ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at dette ikke vil medføre, at en lang række små og mellemstore ejendomsselskaber – som eneste mulighed – sælger ejendomme og dermed vil medvirke til at skabe en centralisering af ejendomsmassen i Danmark omkring pensionskasser og kapitalfonde?  Svar  

Spm. 18

Hvad forventer regeringen – med udgangspunkt i det foreliggende skøn over renteudviklingen for de kommende 5 år – at effekten vil være på de samlede værdiansættelser af ejendomme underlagt en evt. kommende lagerbeskatning?  Svar  

Spm. 19

Vil regeringen sikre, at de finansielle institutters vurderinger af ejendomme og dermed belåningsmulighederne ikke bliver begrænset af retningslinjer fra Finanstilsynet? I dag er realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme i forbindelse med tillægsbelåninger lavere end konstaterede handelspriser og dermed de værdiansættelser, der i henhold til regnskabsloven skal anvendes ved aflæggelse af regnskabet og dermed også udgangspunktet for de fremtidige beregninger af lagerbeskatningen.  Svar  

Spm. 20

Hvordan vil regeringen sikre, at indførelsen af en lagerbeskatning og den deraf følgende likviditetsmæssige belastning ikke vil medføre et lavere aktivitetsniveau i forbindelse med både moderniseringer og nybyggerier bl.a. til skade for beskæftigelsen og de private aktørers mulighed for og incitament til deltagelse i byudvikling/ghettoplaner?  Svar  

Spm. 721

Vil ministeren redegøre for, hvilke strategier og arbejdsgange der siden juni 2019 er implementeret i ministeriet, således at ministeriet af egen drift bidrager til reduktion af virksomhedernes administrative byrder?  Svar  

Spm. 722

Vil ministeren redegøre for, hvilke mål og KPI’er der siden juni 2019 er opsat i ministeriet for at reducere virksomhedernes administrative byrder?  Svar  

Spm. 729

Vil ministeren oplyse, hvorfor det tværoffentlige samarbejde om etablering af et fællesoffentligt kontaktregister med telefonnumre og e-mailadresser er ophørt ultimo 2019, jf. side 12 i beretning 12/2019 om momskontrollen?  Svar  

Spm. 733

I Skatteforvaltningens handleplan for foreløbige fastansættelser fra 2019 indgår det, at beløbsfastsættelsen ændres ved den femte foreløbige fastansættelse i træk, således at den femte fastansættelse beløbsfastsættes ud fra de fire foregående perioder. Vil ministeren oplyse, hvordan det hænger sammen med, at det fremgår i ministerredegørelsen til beretning 12/2019 om momskontrollen, at virksomheder ved den fjerde fastansættelse i træk vil få deres momsregistrering inddraget?  Svar  

Spm. 737

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af den samlede bilbeskatning der betales af henholdsvis enlige og par med 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn eller flere? Tallene ønskes opdelt på afgiftstype og antallet af personer der er i den pågældende familietype/gruppe.  Svar  

Spm. 738

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af den samlede bilbeskatning der betales i hver enkel kommune? Tallene ønskes opdelt på afgiftstype.  Svar  

Spm. 739

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af befordringsfradraget der kan henføres til hver kommune? Tallene ønskes opgjort samlet og som gennemsnit pr. befordringsfradragsberettiget.  Svar  

Spm. 760

Regeringen har foreslået at ændre beskatningen af selskabers ejendomsavancer ved at indføre løbende beskatning af værdistigninger på selskabers ejendomme efter et lagerprincip. I forhold til udenlandske ejere af ejendom i Danmark bestemmer de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med lidt varierende ordlyd, at Danmark har ret til at beskatte ejendomsavancer ved ”afståelse” af fast ejendom, jf. artikel 13, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst. Ministeren bedes oplyse, om lagerbeskatning af de løbende værdistigninger, uden at ejendommen er afstået, kan være i strid med Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ministeren bedes desuden oplyse, hvilke andre lande som har lignende regler om lagerbeskatning af ejendomme, som også gælder udenlandske ejere.  Svar  

Spm. 761

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at fremrykke allerede vedtagne skattelettelser, så de får fuld effekt i 2021, herunder konsekvenserne for provenu (umiddelbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd), BNP og beskæftigelse? Der henvises til CEPOS’ analyse ”Muligt at fremrykke skattelettelser for 4½ mia. kr. – her er listen over konkrete lettelser” af 19. maj 2020.  Svar  

Spm. 762

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil betyde for danskernes tilbøjelighed til at spare op for hvert pct. points reduktion i aktieindkomstskatten fra det nuværende niveau og ned til 30 pct.? Ministeren bedes skønne over, hvor mange flere personer, der vil investere i aktier samt den forventede samlede meropsparing.  Svar  

Spm. 766

Vil ministeren redegøre for gældende regler for kørselsgodtgørelse til pensionister, der kører i privat bil, når de deltager som forsøgspersoner på enten et offentligt hospital eller en tilknyttet uddannelsesinstitution, hvor den pågældende forsøgsperson samtidig ikke modtager A-indkomst i form af løn eller honorar?  Svar  

Spm. 770

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 675 bedes det oplyst, hvornår ministeren forventer, at regeringens dialog med EU-kommissionen er tilendebragt, som det fremgår af aftalen ”Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv” indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Alternativet den 28. august 2020.  Svar  

Spm. 774

Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning forsinkelsen af ejendomsvurderingerne har for tilbagebetalingen af de for højt opkrævede ejendomsskatter?  Svar  

Spm. 784

Vil ministeren redegøre for, om der i Europa-Kommissionens direktivforslag om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, jf. SAU alm. del – bilag 437, ligger nogle former for begrænsninger i mulighederne for at indhente oplysninger fra andre landes skattemyndigheder? I givet fald bedes ministeren præcisere, på hvilke måder og inden for hvilke områder dette måtte være tilfældet.  Svar  

Spm. 789

Vil ministeren oplyse, hvor mange midler og årsværk, der har været anvendt til udbyttestrømme ift. kapitalfonde i hvert af årene fra 2016-2019?  Svar  

Spm. 790

Vil ministeren redegøre for, om offentligheden kan få adgang til at se samtlige tre aftaler vedrørende bankordningen? Såfremt ministeren ikke vil imødekomme ønsket om offentlighed, bedes ministeren redegøre for, hvilken lovhjemmel der ligger til grund for at holde aftalerne hemmelige.  Svar  

Spm. 791

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 752 redegøre for, om den hæftelse, der eksisterede i bankordningen for to ud af tre bankers vedkommende, er uden tidsbegrænsning?  Svar  

Spm. 792

Vil ministeren bekræfte, at der er ændret i reglerne omkring gæld til det offentlige i forbindelse med ansøgning om en alkoholbevilling, således at et CVR-nummer godt må have større gæld end 50.000 kr. , hvis bare gælden er koblet på en anden branchekode en restauration? Mener ministeren, at det er rimeligt, at der kan udstedes en alkoholbevilling til et CVR-nummer, der har en gæld til det offentlige på over 50.000 kr., og mener ministeren, at det er rimeligt, at der kan udstedes en alkoholbevilling til et personligt ejet selskab, hvor der på ejerens CPR-nummer er gæld til det offentlige på over 50.000 kr.?  Svar  

Spm. 793

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Der er således ikke tale om, at VP Securities har et egentligt system med oplysning om navnene på alle ejere af danske aktier, og de oplysninger, VP Securities måtte ligge inde med, vil heller ikke nødvendigvis være retvisende i forhold til hvem, der ejer aktien på generalforsamlingsdagen. På den baggrund er spørgsmålet forstået således, at der sigtes til en hypotetisk indførelse af et krav om, at alle udenlandske aktionærer skal registreres i VP Securities med navn og bopælsland.”Spørgsmålet om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, er af spørgeren alene tænkt som en etablering af en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – forudsætning for udbetaling af refusion såvel i den gældende refusionsordning som i en fremtidig refusionsordning etableret parallelt med en nettoindeholdelsesordning. Skatteforvaltningen skal fortsat – på samme måde som efter de gældende regler eller efter regeringens forslag – kontrollere en række andre forhold, herunder om den, der anmoder om refusion, også er retmæssig ejer i skattelovgivningens forstand, og at der ikke er tale om aktielån. Formålet er alene at gøre det muligt for Skatteforvaltningen nemt og hurtigt at kontrollere, om den, der anmoder om refusion, også rent faktisk har modtaget noget udbytte, hvilket var det centrale problem i udbytteskandalen, og som fortfarende udgør en kontrolmæssig udfordring. -Kan ministeren bekræfte, at det er ejerregistreringen i VP Securities, der afgør, hvem udbetalingen af udbytte sker til?-Kan ministeren kan bekræfte, at hvis aktierne i VP Securities er noteret på navn, udbetales beløbet til en konto i dennes navn, mens hvis aktierne er registreret i et omnibusdepot, kan man alene se navnet på det kontoførende institut, som fører kontoen på vegne af en større mængde aktionærer, som det kontoførende institut som regel ikke kender identiteten på?-Kan ministeren bekræfte, at adgang til navnenotering er åben for alle aktionærer, der ønsker det?  Svar  

Spm. 794

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Helt overordnet skal bemærkes, at et registreringssystem reelt ikke vil kunne baseres på VP Securities, idet der ikke kan stilles krav om, at danske aktieselskaber skal benytte VP Securities. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD-fordringen) giver en ret for det udstedende aktieselskab til at vælge, hvilken værdipapircentral etableret i EU selskabet ønsker at anvende til udstedelse af dets aktier. Et dansk aktieselskab kan således på baggrund af CSD-forordningen vælge at benytte en værdipapircentral fra et andet EU-land til udstedelse af dets aktier i stedet for at benytte VP Securities. Konsekvensen herved vil være, at aktierne udstedes og opbevares på depoter i den valgte værdipapircentral.”Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at hvis aktierne er registreret i en udenlandsk værdipapircentral, kan refusion af udbytteskat betinges af, at den udenlandske værdipapircentral påtager sig samme oplysningsforpligtigelse over for de danske skattemyndigheder, som VP Securities er pålagt?  Svar  

Spm. 795

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Ved en ordning med registrering på navn i VP Securities vil der ikke være nogen mekanismer, som sikrer, at den registrerede aktionær er den, der skattemæssigt er ejer af aktien. VP Securities har ingen forudsætninger for at undersøge, om registreringen på navn rent faktisk afspejler det virkelige ejerskab. Den registrerende bank vil heller ikke have incitament til at verificere de oplysninger, der sendes til VP Securities om ejerskab til aktien, da den ikke hæfter for videregivelse af oplysninger, som måtte vise sig at være forkerte. Der vil endvidere kunne opstå problemer i forhold til aktielån, idet aktielån i VP Securities registreres som salg.” Hvis det ligger regeringen på sinde, at bankerne skal have et særskilt incitament til at verificere de af aktionæren afgivne oplysninger, herunder om den, der anmoder om refusion, er retmæssig ejer, hvorfor hæfter bankerne i regeringens eget forslag så ikke for fejl og mangler i forbindelse med anmodning om refusion af udbytteskat? Når bankerne får monopol på at formidle refusionsanmodninger, og dermed gives et indtægtsgrundlag i form af gebyrer betalt af udenlandske aktionærer for at facilitere denne service, bør de så ikke påtage sig et ansvar for at oplysningerne er korrekte?  Svar  

Spm. 796

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Finansmarkederne er indrettet således, at bankerne ikke behøver at have mange konti i hvert lands CSD'er (fx VP Securities), men i stedet kan nøjes med få, store omnibusdepoter, typisk gennem lokale kontoførende institutter, hvilket reducerer de administrative omkostninger for banker og aktionærer. Hvis det kræves, at alle udenlandske banker, som vil depotføre danske aktier, skal registrere aktionærerne på navn i VP Securities, vil det indebære betydelige tilpasninger i bankerne og dermed højere omkostninger. For et relativt lille land som Danmark vil en sådan omkostningsbelastning i værste fald kunne føre til, at udenlandske banker ikke vil understøtte en registrering på navn, og at udenlandske aktionærer i danske virksomheder derfor vil komme til at betale en uretmæssigt høj skat på aktieudbytte. Hvis danske aktier bliver dyrere for udlændinge, kan det hæve danske virksomheders omkostninger ved at rejse kapital.”-Kan ministeren oplyse et estimat for de udenlandske bankers omkostninger ved at få aktionærerne registreret i Skatteforvaltningens nye system til identifikation af aktionærerne kombineret med, at der også skal gives oplysninger om det unikke identifikationsnummer gennem kæden af banker fra aktionærens depotbank til det institut, der er kontoførende i VP-Securities?-Kan ministeren oplyse, om der er nogen grund til at tro, at disse omkostninger er mindre end omkostningerne ved, at udenlandske aktionærer anmoder deres depotbank om at få deres aktier navnenoteret efter de eksisterende regler i det omfang, dette ikke allerede er sket?-Kan ministeren oplyse, hvad omkostningerne for en dansk aktionær med en dansk depotbank er ved at skifte til navnenotering i det omfang, aktierne ikke allerede er navnenoterede?  Svar  

Spm. 797

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “En central årsag til, at bankerne ikke uden videre forventes at ville medvirke til at understøtte, at aktier skal registreres på navn, er, at det – ud over at kræve en grundlæggende omstilling af deres systemer – også kan medføre en automatisk videregivelse af kunders data til en tredjepart, som banken ikke er forpligtet til at give oplysningerne til. En registrering på navn i VP Securities vil således ikke blot navngive kunden over for Skatteforvaltningen (som det er tilfældet med det foreslåede registreringssystem under nettoindeholdelsesmodellen), men kan også risikere at indebære en navngivning over for alle banker i kæden mellem kundens depotbank og det kontoførende institut i VP Securities.“ Vil ministeren oplyse, hvorfor de udenlandske bankers ønsker om at hemmeligholde identiteten af deres kunder over for andre banker er et hensyn, der skal afgøre udformningen af det danske skattesystem? Hvis det er afgørende for en udenlandsk aktionær at få skatterefusion på udbytter fra det danske selskab, vil vedkommende så ikke finde en udenlandsk bank, der vil facilitere navnenoteringen, alternativt flytte sine aktier i danske selskaber til et kontoførende institut? Og hvad skulle der være til hinder for at depotbanken og det kontoførende institut aftaler, at det kontoførende institut ikke henvender sig til depotbankens kunder på baggrund af oplysninger afgivet i forbindelse med navnenotering og modtagelse af udbytte?  Svar  

Spm. 798

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 609 svarer ministeren: “I den foreslåede nettoindeholdelsesmodel foretages en afstemning af depoter med udbyttegivende danske aktier for at skabe overblik over, hvor store beløb der tilbagesøges, set i forhold til hvor meget udbyttekildeskat, der oprindeligt blev indeholdt af udlodningerne. Søges der om mere, end den indeholdte kildeskat berettiger til, vil det derfor opdages tidligere end uden afstemningen.” Ministeren har ikke gjort rede for, hvorledes skattemyndighederne efter en afstemning af et omnibusdepot, hvor der via refusionsordningen søges om refusion af skat på udbytte, der ikke er modtaget, skal håndtere skattekontrollen. Hvis f.eks. 500 mio. kr. i udbytte passerer gennem et omnibusdepot, hvor en afstemning viser, at der er foretaget nettoindeholdelse på grundlag af udbytte på i alt 300 mio. kr. og søgt om refusion for udbytteskat på grundlag af udbytte på i alt 220 mio. kr., hvorledes skal skattemyndighederne da finde de personer eller selskaber, der søger om refusion på udbytte på 20 mio. kr., som de aldrig har modtaget? Skal ansøgere af refusion da vente med at få refusion til hele omnibusdepotet og eventuelle bagvedliggende omnibusdepoter er dissekeret? Og kan kontrol, der iværksættes efter afstemning af depoter, foretages tidsnok til, at bankerne vil hæfte for en for lav indeholdelse af nettoskat, når en sådan kontrolsag næppe kan rejses som led i en stikprøve udtaget inden 55 dage efter udbyttedag, jf. principaftalen om en ny model for udbyttebeskatning mellem Finans Danmark og Skatteministeriet, hvori det fremgår, at: ”Bankernes hæftelse gælder udelukkende for den pågældende stikprøve og ikke for andre eller tidligere udbetalte udbytter til samme aktionær”? Hvad er i begrundelsen for denne begrænsning af bankernes hæftelse?  Svar  

Spm. 799

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 611 svarer ministeren: “En ordning med krav om, at alle udenlandske aktionærer, som modtager aktieudbytte fra danske selskaber, skal være registreret på navn i VP Securities, kunne hypotetisk set gøre en afstemning som omtalt i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 456 unødvendig. Det ville dog kræve, at en sådan navneregistrering dækkede alle dem, som ejer aktierne på generalforsamlingsdagen, også dem, der netop har handlet samme dag.” Hvorfor mener ministeren, at der skal tages et hensyn til aktionærer, der handler så tæt på udbyttedagen, at de ikke kan få de til kontrollen nødvendige registreringer på plads? Vil sådanne handler ikke ofte være udtryk for udbyttearbitrage, jf. artiklen ”Trods streng kontrol efter udbytteskandale: Spekulation med udbytteskat gennem aktielån ser ud til at fortsætte i Danmark” bragt i Børsen den 17. juli 2019?  Svar  

Spm. 800

Skal svarene på spørgsmål SAU alm. del – spørgsmål 613-617 tages som udtryk for, at ministeren vil have vedtaget en lov, der forudsætter et stort ressourcetræk i forbindelse med en flerårig it- og systemudvikling, for hvilken der ikke foreligger en tidsplan, skøn over omkostningerne eller vurdering af, hvornår og i hvilket omfang lovforslaget får nogen effekt? Burde det projekt ikke som det første forelægges ministerens nye tilsyn med told- og skatteforvaltningens it-område, inden ministeren beder Folketinget om at vedtage en lov med bind for øjnene?  Svar  

Spm. 801

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 af svarer ministeren: “ Det vurderes ikke at være realistisk, at Danmark – som det eneste land – skulle kunne stille som betingelse for, at udenlandske aktionærer kan opnå den (lavere) skatsats (end den danske udbyttekildeskat på 27 pct.), som de er berettigede til i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mv. med andre lande, at deres aktier ikke indgår i et omnibusdepot, jf. også svaret på SAU alm. del – spørgsmål 617.” Kan ministeren uddybe, hvorfor ministeren mener, at det ikke er realistisk, at Danmark kan betinge refusion af udbytteskat af, at aktionæren i ejerregisteret er registreret som den, der har ret til at disponere over aktien, når registreringen i ejerregisteret afgør, hvem udbyttet udbetales til? Ophævelsen af retten til at være anonym i ejerregisteret samtidig med, at der kræves skatterefusion, er ikke andet end et krav om transparens - eller ophævelse af bankhemmeligheden for udenlandske aktionærer, om man vil – med det formål at gøre det nemmere for myndighederne at sikre sig mod falske anmodninger om refusion af udbytter, der aldrig er modtaget.  Svar  

Spm. 802

I forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 623-624 er ministeren da sikker på, at Skattestyrelsen har tilstrækkelige ressourcer til den nævnte kontrol af udbytteskat? Ministeren bedes give status på antallet af ubehandlede sager og skyldige renter som følge af manglende refusion af udbytteskat.  Svar  

Spm. 804

Da ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt at foretage justeringer af lovgivningen, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 674, bedes ministeren oplyse, om det er muligt for fintech-virksomheder som f.eks. PengeProfilen, at få adgang til eSkatData, hvis den har en AISP-licens fra Finanstilsynet og relevante godkendelser fra Datatilsynet.  Svar  

Spm. 805

Ministeren har oplyst, at han i samråd med Erhvervsministeriet vurderer, at en finansiel rådgiver vil kunne tildeles adgang til eSkatData, men at adgang til eSkatData for finansielle rådgivere kræver en ændring af lovgivningen, da disse ikke i dag er omfattet af bl.a. indkomstregisterlovens § 7 A. Kan ministeren se for sig, at fintech-virksomheder som f.eks. PengeProfilen får en tilladelse som finansiel rådgiver i tilfælde af ansøgning, og vil ministeren i så fald igangsætte en proces med det nødvendige lovgivningsmæssige arbejde?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 13

Om forhøjelsen af fradraget for virksomheders forsknings- og udviklingsinvesteringer.