Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder en række nyheder fra ind og udland. Der er gode artikler om nyttige råd ved årsskiftet og en stribe kendelser fra afgørelsesdatabasen.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Splitleasing
Renter og restskat 2017
Foræring af bil til barnebarn mod kørsel af bedsteforældre
Paying Taxes 2018
Bo- og tillægsafgift (tidligere arveafgift)
Beskatning af dødsbo
Får du et skattesmæk 1. januar 2018?
SKAT-meddelelser
Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5 for indkomståret 2018
Amortisationsrenten for 2018
Bindende svar
Reklamekoncept - donationer til godkendte foreninger
Andelsselskab - udviklingsomkostninger
Omdannelse af A/S til P/S - Overførselsreglen - Beskatning af likvidationsavance
Ophør af fuld skattepligt, begrænset skattepligt, fast driftssted
Pensionsudbetalinger fra udenlandsk pensionsordning indkomstskattepligtig efter PBL § 53 A, stk. 5
Behandling af modtagne betalinger og modtagne underskud efter UK consortium relief regler under dansk international sambeskatning
Anstalt i Liechtenstein og selskab på Curacao
Afgørelser
Non-resident pilots berettigelse til lempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien
Resident pilots berettigelse til lempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien
Beskatning af kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser
Skattepligt i forbindelse med kapitalnedsættelse til dækning af regnskabsmæssige tab i erhvervsdrivende, almennyttig fond
Pilots berettigelse til exemptionslempelse i dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Storbritannien, henholdsvis creditlempelse i den dansk-britiske dobbeltbeskat-ningsoverenskomst samt dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Portugal
Kendelser
Sagsomkostninger - egen skyld - sagsomkostninger ikke ophævet
Domme
Rådighed over fri bil - opbevaring i Tyskland under kommissionsaftale - flere private biler - maskeret udlodning
Ophævelse af sagsomkostninger – tildeling af sagsomkostninger
Indsættelser på klientkonto - fri sommerbolig - dokumentation for påstået lån - erklæringer til brug for skattesagen
Det skattemæssige virkningstidspunkt for en grænseoverskridende, koncernintern fusion
Indsætninger på konti - lån Objektiv - dokumentation
Ikke offentliggjorte afgørelser
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmOverholdes simple krav til splitleasingaftalen ikke, medfører det beskatning efter reglerne om fri bil |
Dansk RevisionRenter og restskat 2017 |
DeloitteForæring af bil til barnebarn mod kørsel af bedsteforældre Når man som bedsteforældre forærer sit barnebarn en bil i fødselsdagsgave, er udgangspunktet, at hver bedsteforældre kan give deres barnebarn en gave til en værdi på 62.900 kr. skattefrit (2017). |
PwC’Paying Taxes 2018’ fastslår, at danske virksomheder afleverer 17,7 % af deres overskud til staten. Dermed placerer Danmark sig blandt de europæiske lande, der beskatter virksomheder hårdest, selvom Danmark er gået to pladser frem fra en 27. plads sidste år. |
Ret&Råd AdvokaterBo- og tillægsafgift (tidligere arveafgift) Der er to afgiftstyper, som arvinger i et dødsbo kan komme til at betale af arv: Boafgift og tillægsboafgift. Herudover skal der betales en retsafgift til skifteretten. |
Ret&Råd AdvokaterEt af de forhold, der skal undersøges i forbindelse med dødsbobehandlingen er, hvorvidt dødsboet er skattepligtigt. |
SEGESFår du et skattesmæk 1. januar 2018? Fra 11. juni 2014 indførtes der nye regler for virksomhedsordningen. Ifølge en af de nye regler må virksomhedsaktiver ikke stilles til sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen. |
For 2018 er renten for overskydende skattebeløb er opgjort til -0,5 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 2,9 pct.
Rateopsparing i pensionsøjemed. Amortisationsrenten for 2018 er fastsat til 4,6585 pct.
Spørger er holdingselskab for en række datterselskaber, som driver virksomhed inden for samme branche. Spørger vil lancere et fælles reklamekoncept, hvor koncernen via indsamling af midler på forskellige måder, vil støtte velgørende formål i form af donationer til udvalgte godkendte foreninger, som spørger vælger.
Skatterådet kan bekræfte, at udgifter til markedsføringen samt direkte udgifter til afholdelse af arrangementer til indsamling af midler vil være fradragsberettiget for spørger. Skatterådet kan bekræfte, at spørger vil have skattemæssig fradrag for donationerne til foreninger, jf. ligningsloven §§ 8 A eller 8 H.
Skatterådet bekræfter, at donationer udbetalt til valgte godkendte foreninger ikke er momspligtige, idet der ikke er tale om levering mod vederlag, jf. momsloven § 4, stk. 1.
Der spørges desuden til et koncept, hvor en kunde i forbindelse med køb i et af selskaberne kan donere xx kr. til et - ikke på forhånd valgt - velgørende formål. Selskabet modtager beløbet og betaler det videre til Spørger. Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger ikke skal medregne beløbet til den skattepligtige indkomst. Spørger er rette modtager af beløbet, da der ikke er givet endelig afkald på beløbet til fordel for en på forhånd bestemt forening. Datterselskabet er, som konceptet er udformet, ikke skattepligtig af beløbet, da det modtages på vegne af Spørger. Skatterådet kan bekræfte, at donationer modtaget fra de enkelte selskabers kunder, der skal videregives til en godkendt forening, ikke udgør vederlag for en direkte ydelse, jf. momslovens § 4.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udviklingsomkostninger afholdt og regnskabsmæssigt aktiveret i et andelsselskab kunne anses som immaterielle aktiver med den følge, at disse udelades af formuemassen jf. selskabsskatteloven § 14, stk. 2, 1-2 pkt.
Skatterådet bekræftede, at bankgæld som andelsselskabet optog til finansieringen af udviklingsomkostningerne skulle fradrages som et passiv ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.
Skatterådet bekræftede, at der ville ske afståelsesbeskatning i A A/S ved omdannelse til et P/S samt at A A/S var berettiget til at anvende overførselsreglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4 for så vidt angår likvidationsavancen, der fremkom ved omdannelsen. Endvidere bekræftede Skatterådet, at omdannelsen til et P/S ikke skulle anses for at være en virksomhedsoverdragelse, der udløste en forpligtelse til at foretage regulering efter momslovens § 43, stk. 3, nr. 5.
Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde skattepligt ophører ved flytning til Y-land, da spørger ikke efter flytningen vil have bopæl til rådighed i Danmark, og spørger kun vil opholde sig kortvarigt i Danmark. Da Spørger efter fraflytningen alene vil kunne være begrænset skattepligtig til Danmark, har Spørger ikke skattemæssigt hjemsted i Danmark efter den dansk/Y-landske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skatterådet bekræfter videre, at spørgers advokatvirksomhed ikke efter spørgers flytning har fast driftssted i Danmark, da spørger ikke har et fast forretningssted i Danmark, og der alene vil blive udført arbejde af forberedende og hjælpende karakter i Danmark.
Skatterådet fandt, at spørger er indkomstskattepligtig til Danmark af udbetalinger fra sin udenlandske pension efter PBL § 53 A, stk. 5. Spørger var ansat i en international organisation. Organisationens personale var omfattet af en objektiv skattefritagelse af de betalte lønninger og ydelser, fordi organisationen selv fastsatte og opkrævede en intern beskatning. Det var Skatterådets opfattelse, at den interne skat, som opkræves af den internationale organisation, var en skat i traditionel forstand. Herudover var det Skatterådets vurdering, at pensionsudbetalinger ikke var omfattet af den objektive skattefritagelsesbestemmelse, fordi skattefriheden alene gjaldt for "lønninger og ydelser", men ikke pensionsudbetalinger. Det afgørende for, om spørger var indkomstskattepligtig af pensionsudbetalingerne, var herefter om spørger har haft bortseelses- eller fradragsret for indbetalingerne til pensionsordningen, jf. PBL § 53 A, stk. 5, 1. pkt. De indbetalte pensionsbidrag til spørgers pensionsordning, bestod af både arbejdsgiverbidrag og bidrag fra den ansatte. Det var Skatterådets vurdering, at spørger havde dokumenteret, at spørger ikke havde haft bortseelses- eller fradragsret for sit eget bidrag til pensionsordningen, hvorimod spørger ikke havde godtgjort, at spørger ikke havde haft bortseelsesret for arbejdsgiverens bidrag til pensionsordningen. Spørger vil derfor være indkomstskattepligtig af den del af pensionsudbetalingerne, der krone-for-krone svarer til de pensionsindbetalinger, som spørgerens arbejdsgiver havde indbetalt, og som spørger har haft bortseelsesret for, jf. PBL § 53 A, stk. 5, 1. pkt.
Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at spørger i nærværende sag ikke kunne støtte ret på en tidligere afgørelse truffet af SKAT, der vedrørte betaling af pensionsafgift for ophævelse af spørgers kapitalpension, fordi SKATs vurdering af den faktuelle behandling af arbejdsgiverens pensionsbidrag i relation til den interne skat, der var lagt til grund i sagen, ikke kunne anses for korrekt, og de skattemæssige konsekvenser heraf, derfor ikke kunne lægges til grund i nærværende sag.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et engelsk selskabs (H2) modtagelse af betalinger for overdragelse af underskud til et andet engelsk selskab (H5) eller et dermed koncernforbundet selskab under de engelske Consortium Relief regler, ikke var skattepligtige for det modtagende selskab (H2) under den internationale sambeskatning med det danske selskab H1.
Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at et engelsk selskabs (H3) modtagelse af betalinger for overdragelse af underskud til det engelske selskab H4 under de engelske Consortium Relief regler ikke ville være skattepligtige for H3 under den internationale sambeskatning med det danske selskab H1.
Skatterådet bekræftede, at hvis H1 (UK) modtog et skattemæssigt underskud fra det engelske selskab H4 under de engelske Consortium Relief regler med eller uden betaling herfor, så ville et sådant modtaget eller erhvervet skatteaktiv ikke være skattepligtigt for H1 (UK) under den internationale sambeskatning med H1.
Skatterådet bekræftede, at såfremt det engelske selskab H3 modtog et skattemæssigt underskud fra det engelske selskab H4 under de engelske Consortium Relief regler med eller uden betaling herfor, så ville et sådant modtaget eller erhvervet skatteaktiv ikke være skattepligtigt for H3 under den internationale sambeskatning med H1.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en Anstalt i Liechtenstein var en enhed, der efter en dansk fortolkning kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Anstalten var en transparent enhed. En række spørgsmål bortfaldt herefter. Skatterådet bekræftede, at et selskab indregistreret på Curacao i dansk skatteretlig henseende kunne sidestilles med et aktie- eller anpartsselskab.
En pilot, der var hjemmehørende i Danmark, og som arbejdede med luftfart i international trafik for et luftfartsselskab, der havde hovedsæde i England, kunne få exemptionslempelse efter den dansk-engelske dobbeltbeskatningsaftale artikel 15 for den del af indtægten, der vedrørte arbejde udført i England som non-resident i England.
En pilot, der arbejdede med luftfart i international trafik for et luftfartsselskab, der havde hovedsæde i England, og som måtte anses for resident i England, kunne få exemptionslempelse for den i England optjente løn i henhold til dobbeltbeskatningsaftalens artikel 15. Klageren var anset for fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1.
Landsskatteretten fandt, at et kompensationsbeløb fra et pengeinstitut for tab på investeringsbeviser skulle beskattes på det tidspunkt, hvor der blev indgået aftale om betaling af kompensation, og ikke på tidspunktet for salget af investeringsbeviserne.
I forbindelse med en fusion af to fonde blev der i den ene fond foretaget en kapitalnedsættelse til dækning af regnskabsmæssige tab, herunder akkumulerede afskrivninger på fondens ejendomme. Dispositionerne måtte anses som forbrug af bundne midler, der ville medføre beskatning.
En pilot, hjemmehørende i Danmark, der arbejdede i et engelsk luftfartsselskab med hovedsæde i Portugal, kunne ved skatteberegningen opnå creditlempelse efter den dansk-portugisiske dobbeltbeskatningsaftale.
En boligforening var ved Landsskatteretten blevet nægtet fradrag for udgifter til etablering af kloak- og varmeforsyningsledninger med henvisning til, at foreningen ikke havde godtgjort, at have afholdt udgifterne til anlæggene.
Foreningen indbragte herefter Landsskatterettens afgørelse for byretten, hvor der blev fremlagt dokumentation for udgiftsafholdelsen. Skatteministeriet anerkendte herefter, at foreningen var berettiget til fradrag for nærmere angivne ledninger. Skatteministeriet påstod i den forbindelse, at der var grundlag for helt eller delvist at ophæve sagens omkostninger, bl.a. under henvisning til, at den dokumentation, der havde ført til sagens udfald, først blev fremlagt under retssagen.
Byretten tilkendte boligforeningen sagsomkostninger. Byretten bemærkede i den forbindelse bl.a., at foreningen ikke kunne anses for at have udvist en sådan grad af egen skyld, at det sædvanlige udgangspunkt vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger kunne fraviges.
Ministeriet kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens afgørelse til landsretten med påstand om hel eller delvis ophævelse af sagens omkostninger.
Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens afgørelse.
Appellanterne - et selskab og selskabets eneaktionær - havde anket byrettens dom angående forhøjelser af deres skattepligtige indkomster for 2007 og 2008. Sagerne blev behandlet samlet.
Sagen mod eneaktionæren handlede om, hvorvidt denne havde fået stillet en Ferrari og en Lamborghini til rådighed af selskabet og derfor skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Herudover handlede sagen om, hvorvidt eneaktionæren havde dokumenteret, at en række udgifter afholdt i selskabet relaterede sig til selskabets drift, eller om udgifterne reelt var private udgifter, som skulle anses for maskeret udlodning til eneaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Køretøjerne havde været opbevaret hos et selskab i Tyskland. Det tyske selskab, der ifølge en kommissionsaftale skulle forestå salg og udlejning af køretøjerne, var beskrevet på selskabets hjemmeside som et selskab, der bistår danskere med at registrere biler på tyske plader og tilbyder at opbevare bilen for ejeren. Køretøjerne var hverken blevet afhændet eller udlejet i 2007 og 2008. Ifølge kommissionsaftalen havde selskabet - eller personer i selskabet - ingen "forhåndsråderet" over køretøjerne. Landsretten fandt, at eneaktionæren ikke ved denne kommissionsaftale havde fraskrevet sig enhver ret til at råde over køretøjerne.
Landsretten fandt, at det under disse omstændigheder påhvilede eneaktionæren at sandsynliggøre, at køretøjerne ikke havde været stillet til rådighed for, og ikke blev anvendt til privat kørsel af eneaktionæren og dennes familie. Bevisbyrden herfor var hos eneaktionæren, også selvom det var ubestridt i sagen, at køretøjerne ikke havde været parkeret ved eneaktionærens bopæl i Danmark, men under hele perioden havde befundet sig hos selskabet i Tyskland
Landsretten fandt, at eneaktionæren ikke havde sandsynliggjort, at der alene var foretaget kørsel af erhvervsmæssig karakter i køretøjerne. Landsretten henviste i den forbindelse til, at de fremlagte "mileage reporter", udarbejdet af det tyske selskab, ikke udgjorde fornøden dokumentation for, at køretøjerne ikke havde været anvendt privat i 2007 og 2008, allerede fordi "mileage reporterne" ikke stemte overens med aflæsning af kilometerstand på en værkstedsfaktura.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom vedrørende punktet om beskatning af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.
For så vidt angår beskatning af maskerede udlodninger stadfæstede landsretten byrettens dom i henhold til grundene. Byretten havde fundet, at eneaktionæren skulle beskattes af maskerede udlodninger, da der hverken gennem bilag eller forklaringer forelå tilstrækkelig dokumentation for, at der havde været tale om anerkendelsesværdige selskabsudgifter.
Af disse grunde havde byretten også i selskabets sag nægtet selskabet ret til at forhøje saldoen på selskabets afskrivningskonto for driftsmidler.
Landsretten stadfæstede denne del af byrettens dom i henhold til byrettens grunde.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt selskabet havde modtaget et skattepligtigt tilskud, som selskabet skulle beskattes af, stadfæstede landsretten ligeledes byrettens dom i henhold til byrettens grunde. Byretten havde fundet, at afgivne forklaringer ikke på fyldestgørende vis afkræftede den formodning, der efter forskellige posteringer bestod for, at selskabet havde modtaget et skattepligtigt tilskud.
Landsretten stadfæstede således i begge sager byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.
Et boligselskab var ved Landsskatteretten blevet nægtet fradrag for udgifter til etablering af et kloakanlæg og et vandforsyningsanlæg med henvisning til, at selskabet ikke havde godtgjort at have afholdt udgifter hertil. Landsskatteretten fandt endvidere, at kun en mindre del, set i forhold til boligselskabets påstand, af kloak- og vandledningerne udgjorde grundværdiforbedrende hovedanlæg. Boligselskabet anlagde herefter sag mod Skatteministeriet og påstod indledningsvist, at en væsentlig større del af anlæggene, end hvad anerkendt af Landsskatteretten, var grundværdiforbedrende samt at boligselskabet havde godtgjort udgiftsafholdelsen hertil.
Boligselskabet frafaldt i sin replik i sin helhed påstanden vedrørende kloakanlægget og indskrænkede sin påstand om fradrag for vandforsyningsanlægget til alene at vedrøre fradrag for de ledninger, som der på baggrund af Landsskatterettens afgørelse herom var enighed om, udgjorde grundværdiforbedrende anlæg.
Efter der var pågået skriftveksling ved stævning, svarskrift, replik og duplik samt et yderligere processkrift fra boligselskabet tog Skatteministeriet, som hidtil havde påstået frifindelse, bekræftende til genmæle.
Byretten tilkendte herefter Skatteministeriet 25.000 kr. i sagsomkostninger. Retten fandt, for så vidt angår spørgsmålet om dokumentation af udgiftsafholdelsen, at sagsomkostningerne skulle ophæves, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3, idet boligselskabet først under sagen havde fremlagt dokumentation for udgifterne til etableringen af vandforsyningen, og da det måtte antages, at dokumentationen kunne have været fremlagt tidligere.
Vedrørende spørgsmålet om kloakanlægget, hvilken påstand boligselskabet i det hele frafaldt, blev Skatteministeriet tilkendt sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1.
Sagen angik, om sagsøgerens indkomst for 2010 skulle forhøjes med en række indsættelser på en bankkonto benævnt klientkonto, som var oprettet i sagsøgerens navn. Herudover var spørgsmålet, om sagsøgeren havde dokumenteret, at en overførsel på kr. 200.000,- fra klientkontoen til sagsøgerens private konto angik et privat lån og derfor ikke var skattepligtigt hos sagsøgeren. Endelig var spørgsmålet i sagen, om sagsøgeren i indkomstårene 2009 og 2010 skulle beskattes af værdien af rådighed over fri sommerbolig.
For så vidt angår indsættelserne på sagsøgerens konto for klientmidler konstaterede retten, at sagsøgeren udelukkende havde fremlagt sporadisk og mangelfuld dokumentation for, hvad indsættelserne på klientkontoen skulle vedrøre. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren i strid med sine pligter som advokat havde undladt at holde private midler adskilt fra klientmidler. På den baggrund fandt retten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans skattepligtige indkomst for 2010.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført det fornødne sikre bevis for, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst. På den baggrund tiltrådte retten den skønsmæssige forhøjelse, dog med en nedsættelse for indkomståret 2010 på kr. 4.400,-, som skattemyndighederne havde anerkendt under retssagen.
I relation til det påståede lån fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han i 2010 lånte kr. 200.000,- af et britisk selskab. Retten lagde vægt på, at sagsøgerens forklaring ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Den påståede långivers bekræftelse af låneforholdet ved en e-mail fremlagt i sagen kunne ikke tillægges betydning, da e-mailen var indhentet til brug for skattesagen, og da oplysningerne i e-mailen i øvrigt ikke stemte overens med de faktiske pengestrømme i sagen.
Vedrørende beskatningen af værdien af fri sommerbolig fandt retten på baggrund af sagens bilag, herunder sagsøgerens anpartsselskabs regnskaber, at sommerboligen var ejet af sagsøgerens anpartsselskab. Herefter fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der havde været begrænsninger i anpartsselskabets og sagsøgerens rådighed over sommerhuset. Derfor tiltrådte retten den af skattemyndighederne foretagne beskatning.
Sagerne udsprang af en grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab og dets tyske søsterselskab, der fandt sted med sidstnævnte som modtagende selskab. Selskaberne indgik i en international koncern, der også omfattede andre danske selskaber, som det indskydende, danske selskab indgik i en national sambeskatning med, idet koncernen havde fravalgt international sambeskatning.
Sagerne angik nærmere, om fusionen skulle tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 1, eller (først) fra tidspunktet for vedtagelsen af fusionen. Virkningstidspunktet havde betydning for, om den indkomst, som det danske selskab havde optjent i tiden fra skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår ind til vedtagelsen af fusionen skulle indgå i opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for de danske selskaber i den internationale koncern.
Landsretten fastslog, at en ordlydsfortolkning af fusionsskattelovens § 5, stk. 3, og selskabsskattelovens § 31, stk. 3, førte til, at det skattemæssige virkningstidspunkt var skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Forarbejderne til bestemmelserne gav ifølge landsretten ikke belæg for anden fortolkning. Sagsøgerne fik dermed medhold.
Sagen handlede om en skatteyder, som indsatte og fik overført i alt 399.780 kr. i indkomstårene 2009 og 2010. Skatteyderen gjorde gældende, at midlerne vedrørte tilbagebetaling af et udlån, betaling af forældres regninger, udlæg for venner og indsætning af egne kontante midler.
SKAT og Landsskatteretten forhøjede hans skattepligtige indkomst med beløbet.
Skatteyderen fremlagde bl.a. et gældsbrev og kontoudtog, som støttede hans forklaring. Hans bror og far afgav endvidere samstemmende forklaringer om midlernes oprindelse.
Retten fandt, at det var skatteyderens bevisbyrde, at midlerne ikke var skattepligtig indkomst for ham i 2009 og 2010. Efter en samlet vurdering af det forklarede, de fremlagte dokumenter, og at en række oplysninger først fremkom under hovedforhandlingen, fandt retten, at skatteyderens forklaring ikke i fornødent omfang var understøttet af objektiv dokumentation, der gjorde det muligt at følge de oplyste pengestrømme for 397.780 kr. Skatteministeriet blev derfor frifundet for denne del af sagen. Retten fandt derudover, at skatteyderen i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at en indsætning på 2.000 kr. var et udlæg for en ven. Retten lagde vægt på, at det forklarede havde støtte i en fremlagt kopi af et kontoudtog.
Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet for 397.780 kr., men skulle anerkende, at skatteyderens skattepligtige indkomst for 2010 nedsættes med 2.000 kr.
Straf – importør – pant – bødeniveau – ølafgift – ikke registreret som varemodtager - ordensbøde T var tiltalt for overtrædelse af ordensbestemmelserne i øl- og vinafgiftsloven og pantbekendtgørelsen. T havde indført 2.376 dåser øl til landet uden at være registreret som midlertidig registreret varemodtager hos SKAT og uden at anmelde og indbetale afgiften til SKAT inden varetransporten fra Tyskland. T havde endvidere ikke opfyldt sin pligt til overfor Dansk Retursystem A/S forinden varetransporten fra Tyskland at tilmelde sig som importør og tilmelde produkt og emballagetyper. T forklarede at han ikke havde foretaget indbetalingerne, tilmeldingerne m.v., men den indførte mængde øl var til eget forbrug og ikke til videresalg. Han havde et dagligt forbrug på 20-30 øl. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Navnlig efter den meget store mængde øl fandt retten det bevist, at øllene ikke udelukkende var til eget forbrug. Udover det daglige forbrug havde T ikke forklaret om særlige anledninger, der kunne begrunde et indkøb i den pågældende størrelsesorden. T idømtes en bøde på 15.000 kr. beregnet som tre overtrædelser af afgifts- og pantlovgivningen. Landsretten stadfæstede byretsdommen. Bøden var passende fastsat. |
Journalnr: 15/0745961
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje m.v. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-11-2017
Journalnr: 16/0123170
Børnebidrag
Klagen vedrører nedsættelse af fradrag for børnebidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2017
Journalnr: 15/2536280
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2006-2009. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-11-2017
Journalnr: 15/1889468
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører fiksering af lejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 15-11-2017
Journalnr: 15/0347427
Fradrag for advokatudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for advokatudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-11-2017
Journalnr: 14/4312525
Hævninger på mellemregning
Klagen skyldes, at SKAT har anset hævninger på mellemregning med selskab for personlig indkomst. Landsskatteretten anser beløbene for aktieindkomst.
Afsagt: 17-11-2017
Journalnr: 16/0869599
Indberetningspligt og momsfradrag
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet indberetningspligt vedrørende løn og nægtet selskabet fradrag for moms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-11-2017
Journalnr: 14/2116527
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-11-2017
Journalnr: 17/0758863
Kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser
Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2013, i 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-11-2017
Journalnr: 14/0008828
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at SKAT har beskattet værdi og fri jag og anset pengeoverførsel fra A/S til personlig bankkonto for maskeret udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-11-2017
Journalnr: 16/0674056
Retserhvervelse af aktier
Der er klaget over SKATs bindende svar vedrørende tidspunktet for retserhvervelse af aktier, som klageren har modtaget som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2017
Journalnr: 16/0674103
Retserhvervelse af aktier
Der er klaget over SKATs bindende svar vedrørende tidspunktet for retserhvervelse af aktier, som klageren har modtaget som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2017
Journalnr: 16/0674145
Retserhvervelse af aktier
Der er klaget over SKATs bindende svar vedrørende tidspunktet for retserhvervelse af aktier, som klageren har modtaget som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2017
Journalnr: 16/0674185
Retserhvervelse af aktier
Der er klaget over SKATs bindende svar vedrørende tidspunktet for retserhvervelse af aktier, som klageren har modtaget som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2017
Journalnr: 16/0674226
Retserhvervelse af aktier
Der er klaget over SKATs bindende svar vedrørende tidspunktet for retserhvervelse af aktier, som klageren har modtaget som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2017
Journalnr: 16/0674280
Retserhvervelse af aktier
Der er klaget over SKATs bindende svar vedrørende tidspunktet for retserhvervelse af aktier, som klageren har modtaget som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2017
Journalnr: 16/0674303
Retserhvervelse af aktier
Der er klaget over SKATs bindende svar vedrørende tidspunktet for retserhvervelse af aktier, som klageren har modtaget som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2017
Journalnr: 12/0192085
Rette indkomstmodtager og indkomstopgørelse
Klagen angår bl.a. spørgsmål om rette indkomstmodtager, og om opgørelse af indkomst på basis af privatforbrugsberegninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-11-2017
Journalnr: 15/1889433
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af delvis fri bolig. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 15-11-2017
Journalnr: 13/3788552
Skattepligt og befordringsfradrag
Klagen vedrører spørgsmål om skattepligt til Danmark og ansættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2017
Journalnr: 12/0192005
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 15-11-2017
Journalnr: 14/5145740
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud, spørgsmål om ugyldighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-11-2017
Journalnr: 16/1458269
Tab på fordring
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på fordring i fremmed valuta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2017
Journalnr: 16/0472018
Udenlandsk arbejdskraft
Klagen skyldes, at SKAT har beskattet anvendelse af udenlandsk arbejdskraft som lønudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2017
Journalnr: 17/0885633
Udlodning fra spillehal
Klagen skyldes, at SKAT har afvist at behandle foreningens ansøgning om midler til velgørende foreninger m.v. i stedet for udlodninger fra spillehaller, idet SKAT modtog ansøgningen efter udløb af ansøgningsfristen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1801 om fordeling af midler til velgørende foreninger m.v. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-11-2017
Journalnr: 15/2298034
Forældelse af gæld
Klagens skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens gæld til det offentlige vedrørende to SU-lån samt underholdsbidrag med tilhørende renter ikke er forældet. Landsskatteretten anser delvist gælden for forældet.
Afsagt: 16-11-2017
Journalnr: 15/0702460
Forældelse af gæld
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klagerens studiegæld for forældet. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klagerens studiegæld anses for forældet.
Afsagt: 07-11-2017
Journalnr: 17/0840464
Retskraft
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens gæld til det offentlige vedrørende blandt andet restskat, B-skat, AM-bidrag, underholdsbidrag, parkeringsafgift og moms er retskraftig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-11-2017
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 14-12-2017 indstilling i C-382/16 Etableringsfrihed Hornbach-Baumarkt
Fiskale bestemmelser
Etableringsfrihed - direkte beskatning - anvendelse af interne afregningpriser mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber
Tidligere dokument: C-382/16 Etableringsfrihed Hornbach-Baumarkt - DomDen 20-12-2017 indstilling i C-203/16 P Statsstøtte Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser
Appel - statsstøtte - tysk skattelovgivning om muligheden for at fremføre underskud til fremtidige skatteår - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 263, stk. 4, TEUF - individuelt berørt - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - sammenligning - begrundelse
Tidligere dokument: C-203/16 P Statsstøtte Andres (faillite Heitkamp BauHolding) mod Kommissionen - DomDen 20-12-2017 dom i C-504/16 Etableringsfrihed Deister Holding Juhler Holding
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - etableringsfrihed - direktiv 90/435/EØF - artikel 1, stk. 2 - artikel 5 - moderselskab - holdingselskab - fritagelse for kildeskat af overskud udloddet til et ikke-hjemmehørende moderholdingselskab - fritagelse - svig, unddragelse og misbrug på skatteområdet - formodning
Tidligere dokument: C-504/16 Etableringsfrihed Deister Holding Juhler Holding - DomDen 20-12-2017 indstilling i C-480/16 Fri udveksling af tjenesteydelser Fidelity Funds
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - frie kapitalbevægelser - restriktioner - beskatning af udbytte udbetalt til institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - udbytte udbetalt af selskaber, der er hjemmehørende i en medlemsstat, til institutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat - sammenlignelige situationer - bevarelse af sammenhængen i beskatningsordningen
Tidligere dokument: C-480/16 Fri udveksling af tjenesteydelser Fidelity Funds m.fl. - Dom
Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) - Rådets konklusioner (den 5. december 2017)
Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) - Rådets konklusioner (den 5. december 2017)
Fair Taxation: EU publishes list of non-cooperative tax jurisdictions
UDKAST TIL BERETNING om undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse
Bilag 5 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 6 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-17 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren |
Bilag 5 |
Bilag 3 |
Bilag 7 | Skatteministerens svar på SAU alm. del – spm. 55-62 som vedr. lovforslaget |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Spm. 2 |
Spm. 3 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-17 fra KageButikken.dk, til skatteministeren |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Bilag 5 |
Spm. 89 |
Spm. 91 |
Spm. 92 |
Spm. 95 |
Spm. 98 |
Spm. 104 |
Spm. 107 |
Spm. 114 |
Spm. 125 |
Spm. 126 |
Spm. 127 |
Spm. 128 |
Spm. 129 |
Spm. S 309 |
Spm. S 319 |
Spm. S 321 |
Spm. S |
Spm. T |
Spm. U |