SkatteMail 2017, uge 34

Kære Læser

Denne SkatteMail indeholder bl.a. kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2017. Desuden har Højesteret ændret en afgørelse fra Landretten om skattepligten på erstatningsbeløb på over 187 mio.kr.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Brev om ændret ejendomsvurdering
Flere årsopgørelser for samme indkomstår
OECD releases the draft contents of the 2017 update to the OECD Model Tax Convention

SKAT-meddelelser
Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2017

Bindende svar
Tysk ph.d.-studerende - legat fra hjemland
Tysk ph.d.-studerende - stipendium fra hjemland
Renter tilskrevet livsforsikring omfattet af PBL § 50 ikke indkomstskattepligtig

Afgørelser
CFC dispensation

Kendelser
Sagsomkostninger - retsplejeloven - delvise sagsomkostninger - særlige grunde

Domme
Grundværdi - nedslag for ekstrafundering byggeretsværdiprincippet skøn
Indkomst på fiskefartøj – international trafik – lempelse – forventningsprincip

Nyt fra domstol.dk

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Deloitte

Brev om ændret ejendomsvurdering

SKAT kan forhøje ejendomsværdien som følge af blandt andet tilbygninger eller ombygninger, som gør, at ejendommen bliver mere værd.

Deloitte

Flere årsopgørelser for samme indkomstår

Mange danskere oplever, at SKATs system automatisk danner en årsopgørelse i marts/april. Denne årsopgørelse dannes på baggrund af de oplysninger, der er indberettet fra arbejdsgivere, pengeinstitutter, pensionsinstitutter osv.

OECD

OECD releases the draft contents of the 2017 update to the OECD Model Tax Convention

The OECD has just released the draft contents of the 2017 update to the OECD Model Tax Convention. Comments are requested at this time only with respect to certain parts of the 2017 update that have not previously been released for comments.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKAT-meddelelse: Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2017

SKM2017.501.SKAT

Kapitalafkastsatsen for 2017 er 1 pct. Rentekorrektionssatsen for 2017 er 3 pct.

 

Bindende svar: Tysk ph.d.-studerende - legat fra hjemland

SKM2017.496.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers ph.d.-legat, som var udbetalt fra Tyskland, ville være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 7K.

Skatterådet kunne bekræfte, at det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at Danmark ikke kan beskatte legatet.

 

Bindende svar: Tysk ph.d.-studerende - stipendium fra hjemland

SKM2017.495.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som var ph.d.-studerende, ikke skulle betale skat i Danmark af det stipendium, hun ville modtage fra en fond i Tyskland.

 

Bindende svar: Renter tilskrevet livsforsikring omfattet af PBL § 50 ikke indkomstskattepligtig

SKM2017.494.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger ikke var indkomstskattepligtig til Danmark af de renter, der var tilskrevet den udenlandske livsforsikring, som spørger overtog ved sin fars død i 2007. Livsforsikringen var tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab af spørgers far, der på tegningstidspunktet havde bopæl i Spanien, og aftalen om livsforsikringen måtte anses for endeligt indgået før den 18. februar 1992, hvorfor livsforsikringen skulle bedømmes efter den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, jf. § 6 i lov nr. 569 af den 24. juni 1992. Det fremgår af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, stk. 6, at renter, der tilskrives en livsforsikring, der er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

 

Afgørelse: CFC dispensation

SKM2017.502.SR

Skatterådet giver tilladelse til fritagelse fra CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, da betingelserne for dispensation vurderes at være til stede.

I lighed med tidligere dispensationer betinges det, at Spørger årligt, og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår, sender en erklæring til ligningsenheden i SKAT om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse, i al væsentlighed er uændrede.

 

Kendelse: Sagsomkostninger - retsplejeloven - delvise sagsomkostninger - særlige grunde

SKM2017.500.ØLR

En andelsboligforening var ved Landsskatteretten blevet nægtet fradrag for udgifter til grundforbedrende arbejder (kloak- og varmeledninger) med henvisning til, at foreningen ikke havde godtgjort, at have afholdt udgifter til de pågældende arbejder.

Andelsboligforeningen var under sagens behandling for Landsskatteretten blevet opfordret til at fremlægge dokumentation for, at foreningen havde bekostet de pågældende arbejder.

Foreningen indbragte herefter Landsskatterettens afgørelse for byretten. Efter der var pågået skriftveksling ved stævning, svarskrift, replik, duplik og processkrift I med bilag i sagen tog Skatteministeriet, som hidtil havde påstået frifindelse, bekræftende til genmæle.

Byretten tilkendte herefter andelsboligforeningen kr. 10.000 i sagsomkostninger, hvilket Skatteministeriet kærede til landsretten med påstand om, at sagsomkostningerne for byretten skulle ophæves, subsidiært at foreningen kun skulle tildeles delvise sagsomkostninger.

Landsretten lagde til grund, at det påhvilede foreningen, at godtgøre at have afholdt udgifter til de pågældende arbejder efter de dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18, og at dette bevis først fremkom ved foreningens replik.

Selvom foreningen måtte anses for den vidende part, måtte der ved omkostningsfastsættelse bl.a. tages hensyn til at foreningen først ved replikken fremlagde oplysninger, der dokumenterede afholdelsen af udgifter til de pågældende arbejder, og at ministeriet først tog bekræftende til genmæle efter foreningen havde indleveret processkrift I i sagen.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at der forelå sådanne særlige grunde, at ministeriet skulle betale delvise sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3, med kr. 6.000.

 

Dom: Grundværdi - nedslag for ekstrafundering byggeretsværdiprincippet skøn

SKM2017.503.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt boligforeningen havde påvist et grundlag for at tilsidesætte ansættelserne af ejendommens grundværdi ved vurderingerne 2001, 2002 og 2004.

Boligforeningen gjorde gældende, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et forkert grundlag med den begrundelse, at Landskatteretten ikke havde taget behørigt højde for jordbundsforholdene på ejendommen på boligforeningens ejendom.

Herudover gjorde boligforeningen gældende, at Landsskatterettens afgørelse led af en begrundelsesmangel, idet Landsskatteretten ikke havde angivet konkrete forhold vedrørende boligforeningens ejendom, som begrundelse for at fravige resultatet af en "korrekt beregning" efter byggeretsværdiprincippet.

For så vidt angik spørgsmålet om nedslag for ekstrafundering henviste retten for det første til, at der ikke forelå bilag til byggeregnskabet, som nærmere belyste de arbejder, som udgifter til ekstrafundering, pilotering og jordbundsundersøgelser dækkede over. Herudover lagde landsretten som ubestridt til grund, at boligforeningen var bekendt med de geotekniske rapporter, da boligforeningen købte grunden. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at beskrivelsen af funderingskravene i de geotekniske rapporter ikke var dækkende for grundens beskaffenhed. Landsretten fandt derfor, at det måtte lægges til grund, at der ved købesummens fastsættelse i det endelige skøde var taget hensyn til grundens beskaffenhed.

På denne baggrund fandt landsretten, at det var med rette, at Landsskatteretten ved beregningen af grundværdien efter byggeretsværdiprincippet ikke havde foretaget et nedslag for ekstrafundering.

Herefter, og da SKATs ansættelse af grundværdien for de relevante vurderingsår alene oversteg Landsskatterettens beregninger med mindre end 5 %, fandt landsretten ikke, at boligforeningen havde godtgjort, at der var grundlag for at ændre Landsskatterettens afgørelse om ikke at tilsidesætte SKATs ansættelse af grundværdien for de pågældende vurderingsår.

Landsretten fandt endvidere ikke, at Landsskatterettens afgørelse var mangelfuldt begrundet, og landsrettens stadfæstede dermed byrettens frifindende dom.

 

Dom: Indkomst på fiskefartøj – international trafik – lempelse – forventningsprincip

SKM2017.499.BR

Sagen angik, om Danmark kunne beskatte den indkomst, som en i øvrigt fuldt skattepligtig i 2011 og 2012 havde optjent ombord på et skib under norsk flag, som fangede krill ud for Antarktis, og som samtidig forarbejdede den indfangede krill.

Den skattepligtige gjorde gældende, at Norge var tillagt beskatningsretten, og at Danmark ikke havde en subsidiær beskatningsret, samt at han derfor var berettiget til lempelse. Til støtte herfor henviste den skattepligtige til, at arbejdet måtte anses for udført på norsk territorium og på et skib i international trafik, samt at der ikke var tale om et fiskefartøj med deraf følgende dansk beskatningsret. Den skattepligtige henviste endvidere til, at han var berettiget til lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Endelig gjorde den skattepligtige gældende, at det forhold, at SKAT i 2010 ikke havde anset indkomsten for omfattet af Danmarks beskatningsret, førte til, at han havde en berettiget forventning om, at Danmark heller ikke i 2011 og 2012 havde beskatningsretten.

Retten fandt, at Norge ikke var tillagt beskatningsretten, fordi arbejdet var udført på et skib under norsk flag. Retten udtalte i den forbindelse bl.a., at transport af egen forarbejdet fangst med henblik på landing heraf ikke kunne anses for international trafik efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Retten fandt endvidere, at skibet måtte anses for et fiskefartøj, og Danmark derfor havde beskatningsretten til indkomsten optjent på skibet. Retten udtalte, at det var uden betydning, at skibet havde en fabrik til forarbejdning af den indfangede krill. Retten udtalte videre, at det ligeledes var uden betydning, hvorledes vederlaget var optjent, herunder hvilken funktion den skattepligtige varetog på skibet, og om skibets fangst var tilvejebragt i international farvand. Retten fandt desuden ikke grundlag for at lempe beskatningen. Endelig fandt retten, at beskatning ikke var udelukket som følge af en retsbeskyttet forventning hos den skattepligtige. Retten henviste bl.a. til, at forholdene ikke var ensartede, og at SKATs faktiske ligningsmæssige behandling ikke havde karakter af en klar, entydig og ubetinget tilkendegivelse af, at samme ligningsmæssige behandling ville blive fastholdt for efterfølgende indkomstår.

Herefter frifandt retten Skatteministeriet.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 21-08-2017 - 19-09-2017

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 12-09-2017 dom i C-648/15 Østrig mod Tyskland
Fiskale bestemmelser

Artikel 273 TEUF - tvistighed mellem medlemsstater, som forelægges Domstolen i henhold til en voldgiftsaftale - skatter og afgifter - bilateral overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning - beskatning af renter af værdipapirer - begrebet »gældsfordringer med andel i fortjenesten«

Tidligere dokument: C-648/15 Østrig mod Tyskland - Dom
Tidligere dokument: C-648/15 Østrig mod Tyskland - Indstilling

Den 14-09-2017 dom i C-628/15 Etableringsfrihed The Trustees of the BT Pension Scheme
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - anvendelsesområde - skattelovgivning i en medlemsstat - selskabsskat - skattegodtgørelse - pensionsfond - afslag på at indrømme skattegodtgørelsen til aktionærer, der ikke er pligtige at svare skat af investeringsindtægter, for udbytte hidrørende fra udenlandsk indkomst - fortolkning af dom af 12. december 2006, Test Claimants in the FII Group Litigation (C-446/04, EU:C:2006:774) - ulovligt indeholdt skattegodtgørelse - retsmidler

Tidligere dokument: C-628/15 Etableringsfrihed The Trustees of the BT Pension Scheme - Dom
Tidligere dokument: C-628/15 Etableringsfrihed The Trustees of the BT Pension Scheme - Indstilling
Tidligere dokument: C-628/15 The Trustees of the BT Pension Scheme - Ny sag

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 253

Henvendelse af 16/8-17 fra Rafn & Søn vedr. SKATs mulighed for at rette afgørelser med regnefejl og lignende

Bilag 254

Indtægtsliste for marts 2017

Spørgsmål og svar

Spm. 523

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt kommunerne kan ændre på deres grundskyldspromille i årene frem mod 2021.  Svar  

Spm. 524

Vil ministeren oversende en opdatering med de senest tilgængelige tal, som Transportministeriet oplyste Trængselskommissionen vedrørende befordringsfradraget? Det drejer sig om størrelsen af mindreprovenuet som følge af befordringsfradraget og udviklingen i skatteværdien af befordringsfradraget siden 2011. Desuden bedes ministeren oplyse, hvordan befordringsfradraget er fordelt på indbyggere i de forskellige kommuner, og hvor stor en del af skatteværdien af befordringsfradraget, der går til indbyggere i udkantskommuner.  Svar  

Spm. 525

Vil ministeren oplyse, om Skatteministeriet har kendskab til analyser, der belyser, hvilken betydning befordringsfradraget har for mobiliteten på arbejdsmarkedet?  Svar  

Spm. 526

Hvad er skatteværdien af skattefri kørselsgodtgørelse samt summen af skattefri kørselsgodtgørelse og rejserefusion? Der ønskes en opgørelse for de seneste 5 år så vidt muligt opdelt på selvstændige, ansatte håndværkere og andre ansatte (kontoransatte/funktionærer m.v.).  Svar  

Spm. 527

Hvad er lejeværdien af de parkeringspladser, som statslige ansatte har gratis og skattefri adgang til, opdelt på pladser i København og i resten af landet? Hvad er lejeværdien af andre gratis medarbejder-parkeringspladser?  Svar  

Spm. 530

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. august 2017 fra RAFN & Søn, jf. SAU alm. del - bilag 253.

Spm. 531

Ministeren bedes oversende en opgørelse over fordelingen af den skattelettelse i antal kroner, det måtte give at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr., opgjort på kommuner. I opgørelsen bedes den kommune, der har flest indbyggere, der opnår en skattelettelse ved at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr., pr. 1000 indbygger fremgå først.  Svar  

Spm. 532

Ministeren bedes oversende en opgørelse over fordelingen af den skattelettelse i antal kroner, det måtte give at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, opgjort på kommuner. I opgørelsen bedes den kommune, der har flest indbyggere, der opnår en skattelettelse ved at loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, pr. 1000 indbygger fremgå først.  Svar  

Spm. 533

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne i kr. ved at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for de 1.000 rigeste personer.  Svar  

Spm. 534

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne i kr. af at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. for de 1.000 rigeste personer.  Svar  

Spm. 535

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne i kr. af at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. for en typisk enlig HK’er, en typisk enlig LO’er og en typisk enlig direktør.  Svar  

Spm. 536

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i marginalskatten ved at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for personer, hvis indkomst ligger under loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag, personer der ligger over det maksimale beskæftigelsesfradrag og personer, der ligger over topskattegrænsen. For hver af grupperne bedes angivet marginalskat i pct. samt gennemsnitlig lønindkomst.  Svar  

Spm. 537

Vil ministeren redegøre for effekten af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget fordelt på indkomstdeciler?  Svar  

Spm. 538

Vil ministeren redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af at hæve loftet for beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. fordelt på indkomstdeciler?  Svar