SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2018, uge 27

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a artikel om skattefri goder i foreninger. Desuden kan du læse om at det kan betale sig at anskaffe forældrelejlighed nu, inden den ny ejendomsvurdering kommer.

Dette er den sidste SkatteMail inden sommerferien. Vi ønsker dig en rigtig god sommer!

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
Asia-Pacific Tax Bulletin: 3 - 2018
Ulovlige aktionærlån beskattes enten som løn eller som udbytte
Pas på med nye aktiviteter i gamle K/S’er, I/S’er og P/S’er
Beskatning af personalegoder
Overdragelse af fast ejendom fra forældre til børn
Højere fradrag for investeringer i forsøgs- og forskningsvirksomhed
Kazakhstan signs the CRS Multilateral Competent Authority Agreement
Skattefrie goder i foreninger

SKM-meddelelse
SKM-meddelelse om afskæring af TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelse og årsopgørelse
Retningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

Styresignaler
Aktindsigt i interne dokumenter - styresignal
Styresignaler, SKM-meddelelser og høringsportalen for styresignaler - Styresignal

Bindende svar
Overførsel til eneanpartshaver - Ikke fejlekspedition

Afgørelser
Dødsbos skattepligt - Forskudsskatter

Domme
Fradrag for grundforbedringer - vejanlæg - sagsomkostninger
Dokumentation for udtræden af kommanditselskab
Konkrete indsætninger - skærpet bevisbyrde - dokumentation
Ejendomsværdi - ubebygget ejendom - genoptagelse
Omfang af grundværdiforbedrende kloakledninger - skærpende påstand fra Skatteministeriet
Isoleret bevisoptagelse - verserende sag - Skatteankestyrelsen - afvist

Nyt fra domstol.dk

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra SKAT
Nye vejledninger mv.

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Asia-Pacific Tax Bulletin (APTB)

Asia-Pacific Tax Bulletin: 3 - 2018

I denne udgave:

Taxation of Indirect Share Transfers - An Analysis from a Corporate Conflict Perspective
Review and Rewrite of the Income Tax Act 1961
Introduction of the Principal Purpose Test and Discretionary Benefits Provisions into Singapore’s Tax Treaties: Not as Black as It Is Painted - Part 2 - Consequences
[...]

BDO

Ulovlige aktionærlån beskattes enten som løn eller som udbytte

Det afhænger af de konkrete omstændigheder, om et ulovligt aktionærlån skal beskattes som løn eller som udbytte. Det er størrelsen af hovedaktionærens almindelige løn, der er afgørende for klassificeringen.

BDO

Pas på med nye aktiviteter i gamle K/S’er, I/S’er og P/S’er

Lynindgrebet sidste år mod 10-mandsprojekter havde som udgangspunkt kun betydning for deltagere i nye K/S’er m.fl. Deltagere i gamle selskaber kan dog også blive ramt, hvis aktiviteterne i dette udvides

Beierholm

Beskatning af personalegoder

Weekendudflugt skulle beskattes som skattepligtigt personalegode og indberetningspligt for arbejdsgiverbetalt avis

DELACOUR

Overdragelse af fast ejendom fra forældre til børn

Overvejer du at overdrage din faste ejendom til dine børn? Hvis ja, så bør du overveje at gøre det inden SKAT’s nye ejendomsvurderinger sendes ud.

EY

Højere fradrag for investeringer i forsøgs- og forskningsvirksomhed

Som følge af et netop vedtaget lovforslag vil det fra og med indkomståret 2018 være muligt for virksomheder at opnå et ekstra fradrag for deres udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

OECD

Kazakhstan signs the CRS Multilateral Competent Authority Agreement

Kazakhstan today became the 102nd jurisdiction to sign the OECD's Multilateral Competent Authority Agreement for the Common Reporting Standard (CRS MCAA).

SEGES

Skattefrie goder i foreninger

I mange lokale foreninger har frivillig hjælp fra lokale ildsjæle stor betydning for foreningens virke

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: SKM-meddelelse om afskæring af TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelse og årsopgørelse

SKM2018.357.SKTST

Der er i kildeskattelovens § 53 a og skattekontrollovens § 71 indført bestemmelser om, at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om at afskære en skattepligtig fra at anvende TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Bestemmelserne lovfæster administrativ praksis fastlagt i SKM2010.638.SKAT, som herved ophæves.

SKM-meddelelse: Retningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

SKM2018.349.SKTST

Denne SKM erstatter SKM2014.571.SKAT om retningslinjer for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. Der er alene tale om justering af retningslinjerne i forhold til den nye organisering i Skatteforvaltningen pr. 1. juli 2018.

Styresignal: Aktindsigt i interne dokumenter - styresignal

SKM2018.350.SKTST

Pr. 1. juli 2018 etableres en ny struktur i skatteforvaltningen, hvorfor der er behov for at fastlægge retningslinjer for behandling af anmodninger om aktindsigt i interne arbejdsdokumenter. Parter har altid ret til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem styrelserne i Skatteforvaltningen og mellem fagdirektørområder i de enkelte styrelser. Parter har derimod ikke ret til aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles mellem underdirektørområder og/eller enheder i underdirektørområderne i de enkelte fagdirektørområder. Personer m.fl., der ikke er parter, har som udgangspunkt ikke aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der er udvekslet mellem styrelserne i Skatteforvaltningen eller inden for en styrelse.

Styresignal: Styresignaler, SKM-meddelelser og høringsportalen for styresignaler - Styresignal

SKM2018.348.SKTST

Anvendelsen af styresignaler og andre juridiske informationstyper i Skatteforvaltningen.

Bindende svar: Overførsel til eneanpartshaver - Ikke fejlekspedition

SKM2018.356.SR

Skatterådet fandt, at et beløb, der var overført fra A ApS til anpartshaveren A, skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Anpartshaveren havde gjort gældende, at overførslen var en fejlekspedition, men Skatterådet fandt under hensyn til omstændighederne ved overførslen og den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelse, at der ikke kunne bortses fra overførslen skattemæssigt.

Afgørelse: Dødsbos skattepligt - Forskudsskatter

SKM2018.354.LSR

Landsskatteretten fandt, at forskudsskatter, som afdøde havde indbetalt som frivillig indbetaling til SKAT, skulle indgå som et aktiv i boopgørelsen med den følge, at boet var skattepligtigt.

Dom: Fradrag for grundforbedringer - vejanlæg - sagsomkostninger

SKM2018.361.BR

Der var mellem parterne enighed om, at fradragsansættelsen for udgifter til det i sagen omhandlede vejanlæg skulle hjemvises til vurderingsmyndigheden. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt fradragsansættelsen skulle hjemvises til beløbsmæssig opgørelse af fradrag for samtlige afholdte udgifter til vejanlægget eller alene for halvdelen af de afholdte udgifter.

Skatteministeriet gjorde gældende på baggrund af ordlyden af det fremlagte skøde mellem sagsøgeren (køber) og sælgeren af ejendommen, at sagsøgeren kun havde godtgjort at have afholdt halvdelen af udgifterne til vejanlægget.

Sagsøgeren gjorde gældende at have afholdt udgifterne til vejanlægget alene og lagde i den forbindelse vægt på, at både sælgeren af ejendommen og lejeren af ejendommen havde bekræftet, at sagsøgeren havde afholdt udgifterne til vejanlægget alene.

Retten fandt på baggrund af bevisførelsen ikke grundlag for at begrænse vurderingsmyndighedens prøvelse af den pågældende fradragsansættelse til halvdelen af de skønnede udgifter til vejanlægget. Derfor tog retten sagsøgerens påstand til følge.

For så vidt angår sagsomkostningerne fandt retten, at der forelå sådanne særlige grunde, at hver part skulle bære egne udgifter til advokat, jf. retsplejelovens 312, stk. 3. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren først under retssagen fremlagde de oplysninger, der gav grundlag for det pågældende fradrag.

Dom: Dokumentation for udtræden af kommanditselskab

SKM2018.360.ØLR

Sagens spørgsmål var, om appellanten kunne anses for at være udtrådt af et kommanditselskab forud for den 1. januar 2009, og som følge heraf ikke skulle beskattes af overskud i kommanditselskabet i 2009 samt beskattes af genvundne afskrivninger i 2010 i forbindelse med kommanditselskabets salg af en ejendom.

Landsretten fandt, at det var bevist, at det allerede på en generalforsamling i 2008 blev endeligt besluttet at ophæve appellantens tegningsaftale med kommanditselskabet grundet appellantens restancer med betaling til selskabet, og at appellantens anpart herefter blev fordelt med en forholdsmæssig andel til de øvrige kommanditister i selskabet.

Landsretten tillagde det bl.a. betydning, at kommanditselskabet ifølge vedtægterne var berettiget til at ophæve tegningsaftalen ved restancer. Herudover henviste landsretten til, at kommanditanparterne ifølge vedtægterne skulle ejes i lige forhold med anparterne i komplementarselskabet, og at anparterne i komplementarselskabet kun måtte omsættes sammen med anparterne i kommanditselskabet. Landsretten tillagde det i den forbindelse betydning, at appellanten i indkomstårene 2008 og 2009 ikke længere fremgik som anpartshaver i komplementarselskabet. Endelig tillagde landsretten vidneforklaringerne fra kommanditselskabets formand og revisor betydning.

Byrettens dom, SKM2017.454.BR om frifindelse af Skatteministeriet blev som følge heraf ændret således, at appellanten ikke skulle beskattes i indkomstårene 2009 og 2010.

Dom: Konkrete indsætninger - skærpet bevisbyrde - dokumentation

SKM2018.359.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af en række indsætninger i 2011 på hans bankkonti fra 1) navngivne personer, 2) et selskab samt 3) ukendte kilder på i alt 543.056 kr.

Sagsøgeren gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra lån fra venner og familie henholdsvis en forudbetaling af en ordre fra et selskab, som sagsøgeren efterfølgende tilbageoverførte til selskabet i forbindelse med sagsøgerens annullation af ordren.

Skatteministeriet gjorde gældende, at sagsøgeren skulle bevise, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst, og at han ikke havde løftet denne bevisbyrde.

For så vidt angår indsætningerne fra venner og familie samt de ukendte kilder gjorde Skatteministeriet bl.a. gældende, at de fremlagte låneerklæringer måtte tillægges ringe bevisværdi, idet de var udarbejdet til brug for den administrative behandling af sagsøgerens skattesag, og at der i øvrigt var tale om skiftende forklaringer, hvilket måtte komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

For så vidt angår indsætningerne fra selskabet gjorde Skatteministeriet bl.a. gældende, at der ikke forelå objektiv dokumentation til støtte for sagsøgerens forklaring om, at indsætningerne fra selskabet skulle stamme fra en forudbetaling af en ordre, og at det af sagsøgeren overførte beløb til selskabet kunne vedrøre hvad som helst. Hertil kom, at hændelsesforløbet i relation til indsætningerne fra selskabet måtte anses som usædvanligt, idet sagsøgeren bl.a. havde overført mere til selskabet, end selskabet havde overført til ham, og baggrunden herfor var udokumenteret, hvorfor bevisbyrden måtte være skærpet.

Retten frifandt Skatteministeriet. I forbindelse med indsætningerne fra navngivne personer og ukendte kilder, lagde retten vægt på, at forholdene ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og at bevisbyrden var skærpet. I forbindelse med indsætningerne fra selskabet lagde retten vægt på, at forløbet ikke var støttet af objektive kendsgerninger, og at det må formodes, at der har været andre transaktioner mellem sagsøgeren og selskabet end de, som var snævert forbundne til den pågældende ordre.

Dom: Ejendomsværdi - ubebygget ejendom - genoptagelse

SKM2018.355.BR

Sagen angår, om sagsøgeren, H1, i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, har krav på at få genoptaget ejendomsvurderingen for 2010 af en større ubebygget ejendom, der var erhvervet i 2008 for kr. 22. mio.

I sagsøgerens årsrapport for 2008/2009 blev ejendommen værdiansat til kr. 23.157.170,- pr. 30. september 2009 med bemærkning om, at værdiansættelsen er behæftet med usikkerhed. Ejendommen blev i det efterfølgende årsregnskab værdiansat til samme beløb pr. 30. september 2010.

Ejendomsværdien blev ved vurderingen pr. 1. oktober 2010 ansat til kr. 21.921.300,-. Landsskatteretten fandt, at sagsøgeren ikke var berettiget til at få genoptaget vurderingen.

Efter afsigelsen af Landsskatterettens kendelse traf SKAT efter anmodning fra sagsøgeren den 15. august 2017 med hjemmel i vurderingslovens § 44, stk.5, afgørelse om nedsættelse af grundværdien pr. 1. oktober 2012 til kr. 10.139.600,-.

Sagsøgeren gjorde blandt andet med henvisning til denne afgørelse gældende, at oplysning om en skovbyggelinje i lokalplanen ikke var indgået i vurderingen for 2010, der derfor var væsentlig for høj.

Retten fandt med henvisning til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder, at SKATs mulige manglende inddragelse af skovbyggelinjen ved 2010 vurderingen ikke udgør et sådant fejlagtigt grundlag, som er omfattet af genoptagelsesadgangen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, og at der allerede af den grund ikke var grundlag for genoptagelse efter denne bestemmelse.

Retten fandt endvidere, at ejerens henvendelse om ændring af vurderingen ikke, som hævdet af sagsøgeren, burde være blevet behandlet som en klage efter skatteforvaltningslovens § 35a.

SKATs begrundelse for afgørelsen om genoptagelse af 2012 vurderingen gav efter rettens opfattelse anledning til tvivl om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang oplysningen om skovbyggelinjen faktisk var indgået i skønnet om 2011 vurderingen. Da sagsøgeren imidlertid ikke gennem syn og skøn eller på anden måde havde sandsynliggjort, at vurderingen var forkert, og da rigtigheden af SKATs vurdering blev bestyrket af, at vurderingen i vidt omfang svarede til selskabets egne regnskabsmæssige værdiansættelser i perioden, fandt retten ikke grundlag for at antage, at SKATs vurdering for 2010 havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Omfang af grundværdiforbedrende kloakledninger - skærpende påstand fra Skatteministeriet

SKM2018.358.BR

Vurderingsankenævnet havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for udgifter til internt kloakanlæg og udgifter til tilsyn og projektering i tilknytning hertil. Boligforeningen indbragte afgørelsen for Skatteankestyrelsen, som på grundlag af et ledningskort, der ikke forelå for Vurderingsankenævnet, indstillede fradragene nedsat i forhold til Vurderingsankenævnets afgørelse. Herefter benyttede boligforeningen "overspringelsesreglen" og indbragte sagen for byretten. Under behandlingen for byretten frafaldt boligforeningen sin påstand om yderligere fradrag i forhold til Vurderingsankenævnets afgørelse og gjorde gældende, at Skatteministeriet ikke kunne få medhold i en skærpende påstand om, at fradragene skulle nedsættes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Byretten anførte, at det fremgår af Højesterets dom i SKM2017.330.HR og vurderingslovens dagældende § 17 og § 18, jf. § 13, stk. 1, at det er afgørende, om anlægget har medført en forbedring, der må antages at have virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien det vil sige værdien af grunden i ubebygget stand. Vurderingsankenævnets afgørelse blev påklaget, men inden klageinstansen havde truffet afgørelse, udnyttede boligforeningen sin ret efter skatteforvaltningslovens dagældende § 48, stk. 2, til at indbringe Vurderingsankenævnets afgørelse for domstolene. Skatteankestyrelsen havde forinden på grundlag af ledningskort fremsendt forslag til afgørelse, hvorefter vurderingsankenævnets fradrag blev nedsat. Boligforeningen kunne ikke ved at udnytte overspringsreglen forhindre Skatteministeriet i at nedlægge påstand i overensstemmelse hermed.

Videre anførte byretten, at det af det fremlagte ledningskort fremgik, at de med lyserød markerede ledninger udgjorde den del af kloakanlægget på ejendommen, som forsynede en større del af ejendommen. Ledningerne, der førtes ind til første brønd/stophane på grunden ved det sydlige skel, måtte således udgøre et fradragsberettiget hovedanlæg. De resterende kloakledninger fulgte derimod nøje bebyggelsen og var dermed så tæt knyttet til bebyggelsen, at ledningerne ikke kunne antages at have en værdi for grunden i ubebygget stand. Vurderingsankenævnet havde ikke været i besiddelse af ledningskort på tidspunktet for sin afgørelse og havde derfor måtte træffe en skønsmæssig afgørelse. Skatteankestyrelsen havde derimod foretaget en konkret bedømmelse af hovedanlæggets udstrækning. Skatteankestyrelsens vurdering støttedes af det foretagne syn og skøn, der angav, at de øvrige ledninger var skræddersyet til byggeriet.

Byretten fandt derfor, at Vurderingsankenævnets fradrag skulle nedsættes i overensstemmelse med Skatteministeriets skærpende påstand.

Dom: Isoleret bevisoptagelse - verserende sag - Skatteankestyrelsen - afvist

SKM2018.347.ØLR

Sagen angik, om der kunne ske isoleret bevisoptagelse i medfør af retsplejelovens § 343 i form af afhøringer af en part og tre vidner til brug for en sag, der verserede ved Skatteankestyrelsen.

Skatteyderen gjorde med henvisning til Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid gældende, at det var nødvendigt at sikre bevis, idet forholdene lå 7 år tilbage i tid, og idet det ene af de tre vidner stod foran en udstationering til Kina. Herudover blev det gjort gældende, at afhøringerne ville være procesbesparende, idet de ville sikre det materielt rigtige resultat hurtigst muligt.

Byretten (SKM2018.332.BR) afslog anmodningen om isoleret bevisoptagelse.

Byretten henviste i den forbindelse til, at der gælder en særlig procesform for sagers behandling ved Skatteankestyrelsen, og at der ikke er hjemmel i skatteforvaltningsloven til at indhente vidneforklaringer optaget efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse i sådanne sager.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse med begrundelsen om, at der ikke er hjemmel til, at indhente forklaringer gennem isoleret bevisoptagelse ved domstolene, under en administrativ klagesagsbehandling ved Skatteankestyrelsen.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 12/0190239
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører spørgsmål om skattepligt til Danmark, overskud af virksomhed og opkrævning af AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten anser delvist forhøjelsen for ugyldig og nedsætter de ikke ugyldige dele.
Afsagt: 11-06-2018

Journalnr: 17/0990383
A-indkomst og skattere
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt selvangivet A-indkomst og at der heraf er indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2018

Journalnr: 15/3239158
Aktieavance
Klagen vedrører forhøjelse af gevinst/tab ved salg af noterede aktier og opgjorte aktietab til fremførsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-06-2018

Journalnr: 16/0161595
Aktieindkomst
Klagen vedrører beskatning af aktieindkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 14-06-2018

Journalnr: 14/5332922
Aktieindkomst mv.
Klagen vedrører beskatning af tilbagebetaling fra selskab og udlodning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-06-2018

Journalnr: 15/3290176
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset anvendelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-06-2018

Journalnr: 16/0269721
Befordringsfradrag
Klagen vedrører ansættelse af befordringsfradrag, ej opgjort af klager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-06-2018

Journalnr: 16/1197340
Befordringsfradrag mv.
Klagen vedrører nedsættelse af befordringsfradrag og nægtet fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2018

Journalnr: 16/1701597
Ejendomsværdiskat
Klagen vedrører beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-06-2018

Journalnr: 16/0336961
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-06-2018

Journalnr: 15/2653874
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018

Journalnr: 16/0634266
Frie goder
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig, fri bil og sparet privatforbrug. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-06-2018

Journalnr: 14/4610152
Frie goder mv.
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bolig, maskeret udlodning ved køb af bil og ved handel med ejendom. Landsskatteretten stadfæster i overvejende grad, dog nedsættes maskeret udlodning ved en ejendomshandel til nul.
Afsagt: 13-06-2018

Journalnr: 17/0016987
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har afslået at genoptage skatteansættelsen for 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2018

Journalnr: 14/1204532
Genoptagelse og skattepligt
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen og spørgsmål om skattepligt og hvor skatteyder er hjemmehørende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 14-06-2018

Journalnr: 12/0191705
Ikke medregnet løn og skøn
Klagen vedrører beskatning af ikke medregnet løn og yderligere skønsmæssig forhøjelse. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige del til nul.
Afsagt: 15-06-2018

Journalnr: 17/0989788
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto i Luxembourg. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-06-2018

Journalnr: 16/1659201
Løn eller honorar
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt indkomst som lønindkomst, men anset den som honorarindkomst. Landsskatteretten stadfæster at der er tale om honorarindkomst, men nedsætter beløbet.
Afsagt: 14-06-2018

Journalnr: 16/1394819
Løn som udbytte
Klagen skyldes, at at lån på mellemregningskontoen er anset som udbytte. Landsskatteretten forhøjer det ansatte udbytte yderligere.
Afsagt: 13-06-2018

Journalnr: 14/3510698
Lønindkomst
Klagen vedrører beskatning af lønindkomst fra virksomhed, da klager ikke er anset som selvstændig erhvervsdrivende. Landsskatteretten nedsætter i al overvejende grad forhøjelsen til nul.
Afsagt: 15-06-2018

Journalnr: 16/1168576
Reception afholdt af arbejdsgiver
Klagen skyldes, at udgifter til reception afholdt af arbejdsgiver er anset for personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 11-06-2018

Journalnr: 16/1836956
Rejseudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018

Journalnr: 15/0468364
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af selskabs skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-06-2018

Journalnr: 14/5332952
Tab på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-06-2018

Journalnr: 15/3284045
Ændring af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt klagerens ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-06-2018

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 09-07-2018 - 07-08-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 11-07-2018 dom i C-356/15 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Belgien
Fiskale bestemmelser

Traktatbrud - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 11 og 12 samt artikel 76, stk. 6 - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 5 - udstationering af arbejdstagere - tilknytning til en social sikringsordning - bekæmpelse af svig - A1-attest - medlemsstatens afslag på anerkendelse af udøvelsen af erhvervsmæssig aktivitet i tilfælde af svig og misbrug

Tidligere dokument: C-356/15 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Belgien - Dom

Den 25-07-2018 dom i C-553/16 Frie kapitalbevægelser TTL
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - beskatning af selskaber - betalinger foretaget af et hjemmehørende selskab til ikke-hjemmehørende selskaber for leje af jernbanetankvogne - forpligtelse til at indeholde kildeskat af indtægter fra en indenlandsk kilde, som overføres til et udenlandsk selskab - manglende overholdelse - dobbeltbeskatningsoverenskomster - opkrævning af morarenter hos det hjemmehørende selskab for manglende betaling af kildeskat - renter, som påløber fra udløbet af den lovbestemte betalingsfrist indtil den dag, hvor dokumentation for anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er fremlagt - renter, som ikke kan tilbagesøges

Tidligere dokument: C-553/16 Frie kapitalbevægelser TTL - Dom
Tidligere dokument: C-553/16 TTL - Ny sag

Domme

C-28/17 Etableringsfrihed NN

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - selskabsskat - national skattelovgivning, der gør muligheden for at overføre tab, som er lidt af et fast driftssted, der er beliggende på det nationale område, og som er fast driftssted for et selskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, til et selskab i samme koncern, der ligeledes er beliggende på det nationale område, betinget af, at disse tab ikke kan anvendes ved beregningen af en udenlandsk skat

Domstolens dom:

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den principielt ikke er til hinder for en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagen, hvorefter en koncerns hjemmehørende selskaber alene i deres samlede resultat må fradrage underskud i en af koncernens ikke-hjemmehørende datterselskabers hjemmehørende faste driftssteder, hvis bestemmelserne i den medlemsstat, hvor dette datterselskab er hjemmehørende, ikke giver mulighed for at fradrage dette underskud i datterselskabets indkomst, når anvendelsen af denne lovgivning kombineres med anvendelsen af en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, som i sidstnævnte medlemsstat tillader fradrag i datterselskabets indkomstskat af et beløb svarende til den indkomstskat, der i den medlemsstat, på hvis område det faste driftssted er beliggende, er betalt på grundlag af dette driftssteds virksomhed. Artikel 49 TEUF skal imidlertid fortolkes således, at den er til hinder for en sådan lovgivning, hvis anvendelsen heraf medfører, at den pågældende koncern fratages enhver reel mulighed for at fradrage det pågældende underskud i sin samlede indkomst, når en modregning af dette underskud i det pågældende datterselskabs indkomst ikke er mulig i den medlemsstat, på hvis område datterselskabet er hjemmehørende, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Tidligere dokument: C-28/17 Etableringsfrihed NN - Indstilling