Kære Læser
Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. to nye Højesteretsdomme fra Domstol.dk. De omhandler værdiansættelses af landbrugsvirksomhed ved handel mellem interesseforbundne parter mv. og om beskatning af fri bil. Et køretøj blev ikke anset som specialindrettet, og SKAT havde derfor med rette beskattet skatteyderen af værdien af fri bil.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Dom i første sag om transfer pricing
Tilsidesættelse af skattearrangement
Webcast: Register to our live event on Taxing personal savings and wealth to support inclusive growth, Thu 12 April at 16h (CET)
OECD releases 14 additional country profiles containing key aspects of transfer pricing legislation
Better design of taxes on personal savings and wealth is needed to support inclusive growth
Hvad kan du give dine børn i gave?
Bindende svar
Skattepligt - bijob - afvisning - skattemæssigt hjemsted - Grønland
Fuld skattepligt - ophør og genindtræden - skattemæssigt hjemsted
Ejendomsavance - genplacering - interessentskab - ideel andel
Investeringsforeninger opdelt i andelsklasser - skattefri fusion
Ophævelse af begrænsning i vedtægter
Lempelse - udenlandsk indkomst - uddannelse
Idrætsforening - salg af varer m.v. - skattepligt - momsfritagelse
Fond anset for en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S
Trust - Liechtenstein - arv - transparens
Afgørelser
CFC-dispensation - Fondsmæglervirksomhed - Udenlandsk filial - Tilbagevirkende kraft
Beskatning af pensionsudbetalinger til tidligere ansat i multilateral udviklingsbank
Værdi af delvis fri bolig
Domme
Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende
Udeholdt omsætning - forhøjelse af indkomst - uregelmæssigheder i forretningsførelse - skærpet bevisbyrde
Hovedaktionær - skattefri rejsegodtgørelse - fri bil
Sagsomkostninger - frafald af synspunkter -fradrag i grundværdien
Ugyldighed - sponsorat - sportsklub - erhvervsmæssig udgift - frit fly
Rentebegrænsning - valutaterminsforretning - bevisbyrde - lovgivning med (begunstigende) tilbagevirkende kraft
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Homann |
KammeradvokatenDom i første sag om transfer pricing Østre Landsret har truffet afgørelse i den første sag ved domstolene om transfer pricing. |
KammeradvokatenTilsidesættelse af skattearrangement Højesteret har ud fra en helhedsvurdering tilsidesat et skattearrangement, hvor formålet med arrangementet var at skabe konstruerede tab, der kunne fratrækkes skattemæssigt. |
OECDJoin our team of OECD experts on 12 April at 16:00 CEST to discuss the key findings of two new OECD reports which will assess how governments are using the taxation of personal savings and wealth, and offer recommendations for more effective and more efficient tax policy. |
OECDOECD releases 14 additional country profiles containing key aspects of transfer pricing legislation The OECD has published 14 new and 2 updated transfer pricing country profiles, reflecting the current transfer pricing legislation and practices of participating countries. The country profiles, which are now available for 44 countries, contain up-to-date and harmonised information on key aspects of transfer pricing legislation, provided by countries themselves. |
OECDBetter design of taxes on personal savings and wealth is needed to support inclusive growth The taxation of personal savings and wealth varies widely, offering governments significant scope for tax reforms that simultaneously improve both the efficiency and fairness of their tax systems, according to two new OECD reports. |
SEGESHvad kan du give dine børn i gave? Gaver fra forældre til børn kan gives uden skat eller gaveafgift, hvis beløbet holder sig inden for et vist grænsebeløb. Beløbet reguleres årligt og udgør 64.300 kr. i 2018. |
Spørger havde bolig i både Grønland og Danmark. Spørgers arbejde foregik i Grønland, men hans hustru boede i boligen i Danmark. Spørger overvejede at tage et bijob hos den danske arbejdsgiver A, som bl.a. ville indebære, at han skulle arbejde i Danmark.
Det var afgørende for besvarelsen af to spørgsmål om skattepligt, om spørgers erhvervsaktiviteter i Danmark over en længere periode ville være udtryk for et fast mønster. SKAT og Skatterådet havde derfor bedt repræsentanten om at oplyse omfanget af spørgers påtænkte arbejde i Danmark for arbejdsgiver A, herunder om arbejdet skulle udføres hvert år og hvor mange dage årligt. Det havde ikke været muligt at få dette tilstrækkeligt oplyst, således at spørgsmålene kunne besvares med fornøden sikkerhed. Skatterådet afviste derfor at besvare de to spørgsmål om skattepligt.
Såfremt spørger var fuldt skattepligtig til Danmark, fandt Skatterådet, at spørger ikke ville blive anset for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i forbindelse med udførelse af de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.
Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt var ophørt i forbindelse med fraflytning efterfulgt af salg af boligen i Danmark. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ville genindtræde i forbindelse med erhvervelse af et sommerhus eller et kolonihavehus i Danmark, idet dette skulle anvendes i forbindelse med arbejdsophold i Danmark. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers skattemæssige hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien kunne anses for flyttet til Storbritannien, og at dette også ville være tilfældet, selvom spørgers kæreste eventuelt valgte ikke at flytte fra X-land til Storbritannien.
Skatterådet kunne bekræfte, at hver interessent kunne genanbringe sin andel af en fortjeneste ved afståelsen af en ejendom, der blev anvendt erhvervsmæssigt i interessentskabets erhvervsvirksomhed, i en tilsvarende del af anskaffelsessummen og forbedringsudgifter for en række andre ejendomme, der skulle anvendes eller blev anvendt erhvervsmæssigt i interessentskabets erhvervsvirksomhed.
Skatterådet bekræftede, at der kunne gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i en investeringsforening, der var opdelt i andelsklasser, blev fusioneret med en modtagende afdeling i investeringsforeningen, hvor der også var opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling blev vederlagt med investeringsbeviser i den tilsvarende andelsklasse i den modtagende afdeling. Skatterådet bekræftede desuden, at der kunne gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i en investeringsforening, der ikke var opdelt i andelsklasser, blev fusioneret med en modtagende afdeling i investeringsforeningen, hvor der var en opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling frit kunne vederlægges med investeringsbeviser i de forskellige andelsklasser i den modtagende afdeling.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktier maksimalt giver ret til udbytte på 10 procent af den nominelle A-kommanditaktiekapital, ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S.
Skatterådet afviser at besvare et spørgsmål om, hvorvidt en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktiernes udbytteret ikke medfører ændring af de svar, som SKAT gav ved bindende svar af fra 20XX.
Skatterådet bekræfter, at en opdeling af hver kommanditaktie i S P/S på nominelt XXX.000 kr. i 25 nye A-kommanditaktier på hver nominelt XX.000 kr. ikke medfører en afståelse for kommanditisterne i S P/S.
Skatterådet bekræfter, at en sammenlægning af de to aktieklasser for A-kommanditaktier og B-kommanditaktier ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S.
Skatterådet afviser at besvare et spørgsmål om, hvorvidt salg af A-kommanditaktier i S P/S nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende Holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere ikke medfører ændring af de svar, som SKAT gav ved bindende svar fra 20xx.
Skatterådet bekræfter, at salg af A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende Holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere kan ske på basis af bogførte værdier i S P/S, idet nettoaktiverne medregnes til bogførte værdier på udtrædelsesdatoen og med indregning af den overskudsandel, der selskabsretligt udloddes som udbytte, men som vedrører perioden før et salg.
Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, arbejder i Polen og vil sideløbende med sit arbejde i udlandet færdiggøre en masteruddannelse ved et dansk universitet. Skatterådet kan ikke bekræfte, at deltagelse i undervisning i det konkrete tilfælde falder ind under begrebet "nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet" i ligningslovens § 33 A stk. 1.
Skatterådet kan dog bekræfte, at deltagelse i undervisning i det konkrete tilfælde falder ind under begrebet "ferie eller lignende" i ligningslovens § 33 A stk. 1.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en forenings fortjeneste ved salg af klubnavngivne varer og serviceydelser var skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. Skatterådet bekræftede dog, at fradrag for udlodninger og henlægger til fyldestgørelse af almenvelgørende/almennyttige formål medførte, at foreningen ikke ville have indkomst til beskatning. Skatterådet bekræftede endvidere, at foreningens salg af klubnavngivne varer var fritaget for moms.
Skatterådet bekræfter, at Fonden kan betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S. Skatterådet bekræfter endvidere, at Boet efter A har skattemæssigt fradrag for midler overført til Fonden efter reglerne i ligningslovens § 8 S. Sidst kan Skatterådet bekræfte, at Fonden har et almennyttigt formål efter fondsbeskatningsloven.
Skatterådet bekræftede, at en trust hjemmehørende i Liechtenstein skulle anses for skattemæssigt transparent efter dansk skatteret. Den begunstigede skulle anses for indtrådt i stifterens rettigheder og skulle anses for at have arvet trustkapitalen.
Skatterådet bekræftede, at en svensk filial af H5 A/S kunne fritages fra CFC-beskatning fra indkomståret 2014 og 10 år frem.
Pension fra Asian Development Bank ansås ikke for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorfor der skulle ske beskatning efter statsskattelovens § 4 litra c ved udbetaling til en tidligere ansat i banken, der var fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra SKAT herom.
Landsskatteretten fandt, at de skematiske regler om beskatning af fri bolig i ligningslovens § 16, stk. 9 også finder anvendelse for større udlejningsejendomme med flere lejemål, hvor et eller flere lejemål er stillet til rådighed for hovedanpartshavere og ansatte med bestemmende indflydelse på egne aflønningsform. Det forhold, at lejemålet var omfattet af lov om midlertidig regulering af boligforholdene kunne ikke føre til et andet resultat. Der skete dog nedsættelse af værdien efter § 16, stk. 9, efter en korrigeret beregning, som SKAT havde tiltrådt.
Sagerne drejer sig om, hvorvidt skatteyderen skulle anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende for det arbejde, skatteyderen havde udøvet som freelancer ved en virksomhed. Ligeledes omhandlede sagerne, om skatteyderens virksomhed havde udøvet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.
Byretten udtalte indledningsvis, at det følger af fast retspraksis, at den skatteretlige sondring mellem lønindkomst og indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed skal ske efter de kriterier, der er gengivet i pkt. B.3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.
Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder sammenholdt med kriterierne anført i cirkulæret om personskatteloven, at skatteyderen skulle anses for lønmodtager. Retten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at skatteyderen over en længere periode kontinuerligt varetog skiftende opgaver integreret i den pågældende virksomhed, dels i henhold til en skriftlig aftale indgået med skatteyderen personligt, dels i henhold til en mundtlig aftale om udførelse af diverse forefaldende opgaver.
Retten tillagde det også vægt, at skatteyderen i det væsentlige havde udført samme opgaver som de øvrige medarbejdere, at skatteyderen kun havde indtægter fra virksomheden bortset fra et mindre beløb, at skatteyderen var undergivet generelle retningslinjer, instruktion og tilsyn, at aflønningen skete efter faste dagstakster en gang månedligt, og at der ikke var afholdt driftsomkostninger, der efter sin karakter og omfang væsentligt adskilte sig fra det, der sædvanligvis afholdes af lønmodtagere.
Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.
Sagen angik det skøn, som skattemyndighederne havde udøvet vedrørende en skatteyders skatte- og momsansættelse for indkomstårene 2006-2009.
SKAT bistod i 2010 politiet i forbindelse med en ransagning på 3 adresser, hvor appellanten var registreret som ejer. Ved ransagningerne kunne SKAT konstatere, at appellanten drev uregistreret bil-, udlejnings- og pengeudlånsvirksomhed. SKAT forhøjede på den baggrund appellantens skatte- og momsansættelse for de 3 virksomheder. SKAT lagde ved skønsudøvelsen bl.a. vægt på de finansieringslister, som SKAT fandt ved ransagningerne, samt de økonomiske instruktioner (i form af håndskrevne beskeder), som appellanten havde givet til sin ekskone, mens han sad fængslet.
På baggrund af særligt finansieringslisterne foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af appellantens udlånsvirksomhed for perioden 2006-2009 på 21.125.012 kr. Landsskatteretten nedsatte imidlertid dette beløb til 9.789.343 kr., da appellanten fremlagde adskillige afviklingsforslag, der viste, at hans renteindtægter var væsentligt lavere end først antaget.
I sagen for landsretten var der enighed om, at skattemyndighederne var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte appellantens momstilsvar og skattepligtige indkomst for årene 2006-2009.
Landsretten fastslog, at appellanten havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn hviler på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, og at denne bevisbyrde var skærpet som følge af de betydelige uregelmæssigheder i den stedfundne forretningsførelse, herunder navnlig den manglende overholdelse af bogførings- og regnskabspligten og drift af uregistreret virksomhed.
Landsretten fandt herefter, at appellanten ikke havde fremlagt objektiv dokumentation for de af appellanten fremsatte indvendinger mod skattemyndighedernes skøn. Landsretten fandt derfor, at appellanten ikke havde ført et sikkert bevis for, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.
Sagen angik, om en skatteyder skulle beskattes af modtagne rejsegodtgørelser og værdien af fri bil for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.
Skatteyderen var hovedaktionær og direktør i et dansk moderselskab, et tysk datterselskab og et litauisk datterselskab. Koncernen beskæftigede sig med speditions- og transportvirksomhed.
I perioden 2010-2012 rejste skatteyderen til Litauen, hvor det litauiske datterselskab havde hovedkontor. Han modtog rejsegodtgørelse fra det danske moderselskab for rejserne. I samme periode fik han stillet en bil til rådighed fra det tyske datterselskab. Der var udarbejdet en rekonstrueret kørebog for bilens kørsel. Bilen var tysk indregistreret, og skatteyderen blev i Tyskland beskattet af privat benyttelse af den.
Vedrørende den udbetalte rejsegodtgørelse fandt landsretten, at det ikke kunne udelukkes, at rejserne til Litauen delvist havde til formål at sikre direkte indtægter til det danske moderselskab, og at det arbejde, som skatteyderen udførte i Litauen i den pågældende periode, således kunne være udført i det danske moderselskabs interesse.
Imidlertid var flybilletterne til rejserne bestilt og betalt af det litauiske datterselskab, og landsretten fandt det ikke godtgjort, at der efterfølgende var sket fakturering af disse udgifter fra det litauiske datterselskab til det danske moderselskab. Landsretten lagde videre til grund, at rejsegodtgørelsen blev udbetalt samtidig med, at skatteyderens løn hos det danske moderselskab faldt væsentligt, dog således at summen af den udbetalte rejsegodtgørelse og den reducerede løn stort set svarede til den løn, som han tidligere havde modtaget.
Under disse omstændigheder - og da der endvidere ikke i forbindelse med udbetalingen af rejsegodtgørelse var sikret tilstrækkelig kontrol og dokumentation i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse tiltrådte landsretten, at den modtagne rejsegodtgørelse var skattepligtig, jf. ligningsloven § 9, stk. 4.
For så vidt angår spørgsmålet om fri bil lagde landsretten til grund, at bilen ofte stod parkeret ved skatteyderens bopæl, at han havde rådighed over bilen i det daglige, og at han bl.a. anvendte bilen til transport mellem sin bopæl og arbejdspladserne hos henholdsvis det danske moderselskab og det tyske datterselskab. Retten fremhævede desuden, at skatteyderen i Tyskland var blevet beskattet af privat benyttelse af bilen.
Selv om skatteyderens husstand tillige rådede over en anden bil, fandt landsretten, at der var skabt en stærk formodning for, at den omhandlede bil stod til rådighed for og blev anvendt til privat kørsel af skatteyderen.
Da der ikke i de omhandlede indkomstår løbende var ført kørselsregnskab, og da det regnskab, som efterfølgende var udarbejdet ud fra blandt andet skatteyderens kalendernotater, ikke i sig selv kunne afkræfte denne formodning, tiltrådte landsretten, at skatteyderens rådighed over bilen i indkomstårene 2010-2012 skulle beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Byrettens dom blev dermed stadfæstet (SKM2017.313.BR).
Sagen angik, om en boligforening var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af kloak- og vandforsyningsledninger i vurderingsårene 2002-2006 på boligforeningens ejendom. Boligforeningen ændrede sin påstand i replikken efter udsættelse af sagen på baggrund af en højesteretsdom, således at påstanden blev begrænset til den del af kloakforsyningsledningerne på ejendommen, som Landsskatteretten havde fundet fradragsberettigede. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for boligforeningens reviderede påstand. Byretten afsagde dom i overensstemmelse med sagsøgers reviderede påstand og tog herefter stilling til sagsomkostningsspørgsmålet. Retten lagde her vægt på sagens karakter og udfald, hvorefter retten fandt, at hver part for en del havde vundet og for en del havde tabt sagen, og hver part skulle derfor bære egne sagsomkostninger.
Spørgsmålene i sagerne var dels, om sagsbehandlingsfejl hos SKAT kunne føre til ugyldighed, dels om et selskab havde fradragsret for sponsorater af Klub 1 samt sponsorater af og tilskud til Klub 19, og om der var grundlag for at beskatte familien bag selskabet som følge af sponsoraterne og tilskuddet. Desuden var der spørgsmål om, hvorvidt et af familiemedlemmerne skulle beskattes af sin private anvendelse af et firmabetalt fly.
Landsretten udtalte, at det var Landsskatterettens afgørelser, der var til prøvelse i sagerne, og at disse ikke var ugyldige som følge af de sagsbehandlingsfejl, der var begået hos SKAT.
For så vidt angår selskabets hovedsponsorat af Klub 1 fandt landsretten, at sponsoratet var erhvervsmæssigt begrundet. Der var derfor ikke grundlag for at beskatte familien bag selskabet i anledning af tegningen af sponsoratet. Landsretten udtalte i den forbindelse, at selskabet havde fradragsret for udgifterne i det omfang, de må anses for reklame-og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og 4, eller for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Også for så vidt angår selskabets tegning af et stadionsponsorat hos Klub 1 fandt landsretten, at sponsoratet var erhvervsmæssigt begrundet. Der var derfor heller ikke på dette punkt grundlag for at beskatte familien bag selskabet. Fordi der var et klart misforhold mellem reklameværdien og prisen på dette sponsorat, og fordi selskabet ikke havde sandsynliggjort, at det var nødvendigt at tilføre Klub 1 det meget store millionbeløb for at beskytte investeringen i hovedsponsoratet, havde selskabet imidlertid ikke fradragsret for stadionsponsoratet.
For så vidt angår selskabets sponsorater af og tilskud til Klub 19 fandt landsretten, at disse måtte anses for erhvervsmæssigt begrundede, og at en del af udgifterne var reklameudgifter. Familien bag selskabet skulle derfor heller ikke beskattes af selskabets sponsorater af og tilskud til Klub 19.
Som følge af landsrettens bedømmelse af sponsoraterne som værende af erhvervsmæssig karakter og således ikke maskeret udlodning fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at anvende den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for kontrollerede transaktioner. Dermed var fristerne for ændring af skatteansættelsen for 2007 og 2008 ikke overholdt.
Endelig fandt landsretten, at et af familiemedlemmerne skulle beskattes af sin private anvendelse af et firmabetalt fly. Landsretten fandt, at det pågældende familiemedlem ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han havde fast bopæl på Y1, og at der dermed kunne være tale om skattefri, arbejdsgiverbetalt transport efter ligningslovens 9 C, stk. 7.
Landsretten hjemviste herefter sagen vedrørende selskabet til SKAT med henblik på fornyet skatteansættelse i overensstemmelse med landsrettens bemærkninger, mens familien bag selskabet fik nedsat deres skatteansættelser med de beløb, som var blevet anset for udloddet til dem, dog således at beskatningen af firmabetalt fly blev opretholdt for det ene familiemedlem.
SKAT havde fundet, at to koncernforbundne selskaber efter selskabsskattelovens § 11 B skulle rentefradragsbegrænses for et tab på ca. 280 mio. kr. i indkomståret 2008 oppebåret på valutaterminsforretninger. Selskaberne var ikke enige i ansættelsen og mente, at valutaterminsforretningerne var indgået med henblik på sikring af selskabernes driftsindtægter, hvorfor tabet (helt eller delvist) i medfør af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, var undtaget fra rentefradragsbegrænsning.
Landsretten fastslog, at selskaberne bar bevisbyrden for, at valutaterminsforretningerne tjente til sikring af selskabernes driftsindtægter og driftsudgifter, og at det forhold, at adgangen til fuld fradragsret i 2011 blev indført med tilbagevirkende kraft fra 2008 ikke gav grundlag for at lempe denne bevisbyrde.
Landsretten bemærkede, at selskaberne havde indgået valutaterminskontrakter i et langt større omfang, end det var påkrævet til afdækning af selskabernes valutarisici for driftsaktiviteterne. Landsretten anså herefter kontrakterne for at være indgået i spekulationsøjemed.
Selskaberne havde ikke godtgjort eller sandsynliggjort en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem salg eller køb i den enkelte valuta og de indgåede valutaterminskontrakter.
Landsrettens stadfæstede på den baggrund byrettens dom (3 dommere) og henviste også til begrundelsen heri
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 26-04-2018 dom i C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer - direktiv 2010/24/EU - artikel 14 - adgang til effektive retsmidler - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - den bistandssøgte myndigheds mulighed for at afslå bistand til inddrivelse, fordi fordringen ikke er blevet behørigt meddelt
Tidligere dokument: C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan - IndstillingDen 31-05-2018 dom i T-160/16 Statsstøtte Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen
Fiskale bestemmelser
Skattefritagelse, havne. Sag anlagt den 15. april 2016 - Groningen Seaports m.fl. mod Kommissionen
Sagen omhandler:
Appel - artikel 263, stk. 4, TEUF - formaliteten - regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger - umiddelbart berørt - statsstøtte - ordning vedrørende støtte fra de italienske myndigheder til ikke-kommercielle enheder, som udøver særlige aktiviteter inden for bestemte områder - fritagelse for kommunal ejendomsskat - afgørelse, hvori det erklæres umuligt at tilbagesøge en statsstøtte, som er uforenelig med det indre marked - afgørelse, hvori det fastslås, at ordningen med fritagelse for kommunal engangsskat for lokaler, hvori ikke-kommercielle enheder udøver ikke-økonomiske aktiviteter, ikke udgør statsstøtte - annullationssøgsmål anlagt af potentielle konkurrenter
Generaladvokatens indstilling:
) Den Europæiske Unions Rets dom af 15. september 2016, Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen (T-220/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:484), ophæves, for så vidt som det deri fastslås, at Europa-Kommissionen ikke begik nogen retlig fejl ved allerede under den formelle undersøgelsesprocedure, og før der blev givet et pålæg om tilbagesøgning, at fastslå, at det ville være absolut umuligt for Den Italienske Republik at tilbagesøge den støtte, som findes ulovlig i Kommissionens afgørelse 2013/284/EU af 19. december 2012 om statsstøtte SA.20829 (C 26/2010, ex NN 43/2010 (ex CP 71/2006)) - Ordning vedrørende fritagelse for kommunal ejendomsskat for ejendomme, der benyttes af ikke-kommercielle enheder til specifikke formål gennemført af Italien, idet den alene baserede sig på, at det ville være umuligt med tilbagevirkende kraft at ekstrapolere den form for oplysninger fra matrikeldatabaserne og skattedatabaserne, som var nødvendige for at påbegynde tilbagesøgningen af den angivelige støtte.
2) Den første del af afgørelse 2013/284 annulleres, for så vidt som Kommissionen heri har fastslået, at det vil være umuligt for de italienske myndigheder at tilbagesøge den støtte, som anses for ulovlig og uforenelig med det indre marked.
3) Kommissionens appeller af Rettens domme af 15. september 2016, Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen (T-220/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:484) og Ferracci mod Kommissionen (T-219/13, EU:T:2016:485), forkastes.
4) Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og sagen for Domstolen og at betale en tredjedel af de omkostninger, der er afholdt af Scuola Elementare Maria Montessori Srl i disse sager.
Sagen omhandler:
Traktatbrud - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF - EØS-aftalens artikel 40 - indkomstskat for personer, som er hjemmehørende i Belgien - fastlæggelsen af indkomst af fast ejendom - anvendelse af to forskellige beregningsmetoder afhængigt af den faste ejendoms beliggenhed - beregning på grundlag af matrikelværdien for ejendom beliggende i Belgien - beregning på grundlag af den faktiske udlejningsværdi for ejendom beliggende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - forskellig behandling - begrænsning af de frie kapitalbevægelser
Domstolens dom:
1) Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det har opretholdt bestemmelser, hvorefter beskatningsgrundlaget ved ansættelse af indtægt af ejendom, der ikke er udlejet, eller ejendom, der enten er udlejet til fysiske personer, som ikke anvender ejendommen erhvervsmæssigt, eller til juridiske personer, som stiller ejendommen til rådighed for fysiske personer til private formål, beregnes på grundlag af matrikelværdien for så vidt angår ejendom beliggende på det nationale område, men på grundlag af den faktiske udlejningsværdi for så vidt angår ejendom beliggende i udlandet.
2) Kongeriget Belgien betaler sagsomkostningerne.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet
Bekendtgørelse af aftale af 14. december 2011 mellem Danmark og Uruguay om udveksling af oplysninger i skattesager
Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester KOM(2018)148, og Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)147
Oprettelsesdato: 09-04-2018
Høringsfrist: 02-05-2018
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige og ændring af bekendtgørelse om kildeskat
Oprettelsesdato: 12-04-2018
Høringsfrist: 09-05-2018
Bilag 8 |
Bilag 9 | Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 9/4-18, fra skatteministeren |
Bilag 10 | Præciserende bemærkninger til ændringsforslaget, fra skatteministeren |
Bilag 170 |
Bilag 171 |
Bilag 173 |
Bilag 175 | Præsentationer fra temamøde om kryptovaluta den 11. april 2018 |
Bilag 177 |
Spm. 275 |
Spm. 310 |
Spm. 311 |
Spm. 314 |
Spm. 315 |
Spm. 316 |
Spm. 325 |
Spm. 345 |
Spm. 347 |
Spm. 350 |
Spm. 351 |
Spm. 353 |