SkatteMail 2018, uge 10

Kære Læser

Det er selvangivelsestid, så denne SkatteMail indeholder en masse tips til kontrol af selvangivelsen. Der er også omtale af, hvad det koster, hvis der snydes i skat og det opdages.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Acontoskat for selskaber i 2018
Så meget koster det, hvis du snyder i skat – og bliver opdaget
Gør klar til årsopgørelsen for 2017 - prøv vores fradragstest
Indtræden af fuld skattepligt til...
Norge – ændrede forpligtelser
Forældrekøb – salg af lejligheden
Gode råd til årsopgørelsen 2017
Selskabers acontoskat
Udsigt til 110 % fradrag for investeringer i forsøgs- og forskningsvirksomhed
Generaladvokatens forslag til afgørelser i ”Beneficial owner-sagerne”
Comeback til medarbejderaktier?
Modernisering af regler om fuld skattepligt i Danmark
Nyt ejendomsvurderingssystem for ejerboliger
FACIT marts 2018

Bindende svar
Gevinst og tab ved afståelse af bitcoins

Afgørelser
Forhøjelse af sambeskatningsindkomst som konsekvens af en ansættelsesændring for selskabets datterselskab
Ejendomsværdi - Kolonihavehus på lejet grund
Ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger for 2000-2008
Anmodning om genoptagelse anses som en anmodning om selvangivelsesomvalg
Forhøjelse af personlig indkomst som følge af manglende selvangivelse af præmie vundet i tv-konkurrence

Domme
Omstrukturering - tilførsel af aktiver - skatteundgåelse
Dokumentation for lønindkomst - skiftende forklaringer - skærpet beviskrav - uden realitet

Nyt fra domstol.dk

Nyt på inddrivelsesområdet

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 ny sag

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Acontoskat for selskaber i 2018

Tirsdag den 20. marts 2018 er sidste frist for betaling af første rate af aconto-skatten for indkomståret 2018. Selskaber, der betaler negativ rente, vil ofte have fordel af at supplere den ordinære rate med en frivillig indbetaling

BDO

Så meget koster det, hvis du snyder i skat – og bliver opdaget

Bevidst skattesnyd straffes som udgangspunkt med en bøde, hvis omfang afhænger dels af beløbets størrelse og dels af indkomstens art. Foruden bøden skal man naturligvis betale den skat, som man har unddraget sig.

BDO

Gør klar til årsopgørelsen for 2017 - prøv vores fradragstest

Listen over mulige skattefradrag er ganske lang, men kun få kender dem alle. Nogle fradragstyper er stærkt overvurderede, andre er temmelig undervurderede, og et enkelt er omgærdet af en hel del mystik

Beierholm

Indtræden af fuld skattepligt til...

Høringsforslag – objektivisering af reglerne

Beierholm

Norge – ændrede forpligtelser

Der er vedtaget ændringer til forpligtelserne i Norge, som har virkning for indkomståret 2017

Deloitte

Forældrekøb – salg af lejligheden

Kan jeg sælge lejligheden til min datter for ejendomsvurderingen minus 15%, hvilket svarer til en salgspris på 1,2 mio. kr.? Så får jeg et tab på ca. 0,8 mio.kr. Kan dette tab modregnes i en gevinst på nogle af de andre udlejningsejendomme, som jeg har?

Deloitte

Gode råd til årsopgørelsen 2017

Den 12. marts 2018 vil du modtage din årsopgørelse for 2017. Du bør som udgangspunkt kontrollere alle oplysninger på din årsopgørelse, og det er især vigtigt, at du er opmærksom på forhold, som ikke automatisk er indberettet til SKAT. Her er nogle gode råd til, hvad du som minimum bør tjekke.

EY

Selskabers acontoskat

Nu er det tid til at overveje, om årets acontobetalinger af selskabsskat matcher den skattepligtige indkomst, der forventes for indkomståret 2018.

EY

Udsigt til 110 % fradrag for investeringer i forsøgs- og forskningsvirksomhed

Få indblik i de nye regler samt et overblik over de skattemæssige overvejelser, der kan være relevante, når der fx skal udarbejdes investeringsplaner vedrørende forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Kammeradvokaten

Generaladvokatens forslag til afgørelser i ”Beneficial owner-sagerne”

Generaladvokat Kokott fremkom den 1. marts 2018 med forslag til afgørelser i 6 såkaldte ”Beneficial owner-sager”, hvori landsretterne har stillet en række præjudicielle spørgsmål.

Lundgrens

Comeback til medarbejderaktier?

"I løbet af 2018 træder der muligvis en række nye regler i kraft, der kan bringe medarbejderaktier yderliere i fokus i erhvervslivet" udtaler Jakob Schilder-Knudsen, skattespecialist i Lundgrens."I løbet af 2018 træder der muligvis en række nye regler i kraft, der kan bringe medarbejderaktier yderliere i fokus i erhvervslivet" udtaler Jakob Schilder-Knudsen, skattespecialist i Lundgrens.

Plesner

Modernisering af regler om fuld skattepligt i Danmark

Regeringen har sendt et udkast til lovforslag i høring, hvorefter reglerne for indtræden af fuld skattepligt ved tilflytning til Danmark moderniseres - ligesom forslaget vil skabe større klarhed om, hvornår den fulde skattepligt til Danmark ophører ved fraflytning. Regeringens forslag indebærer enklere og mere objektive regler for fastlæggelsen af den fulde skattepligt. Det skal modvirke den barriere for tiltrækning af viden og kapital til danske virksomheder, som de gældende regler er blevet kritiseret for at medføre.

Redmark

Nyt ejendomsvurderingssystem for ejerboliger

Regeringen har netop udsendt lovforslag om ændring af forskellige love om ejendomsskatter og ejendomsvurdering

Revisorgruppen Danmark

FACIT marts 2018

Det frydefulde forår

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Gevinst og tab ved afståelse af bitcoins

SKM2018.104.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

 

Afgørelse: Forhøjelse af sambeskatningsindkomst som konsekvens af en ansættelsesændring for selskabets datterselskab

SKM2018.103.LSR

Et moderselskab var ikke klageberettiget i en sag om et datterselskabs indkomstopgørelse uanset, at datterselskabets indkomstopgørelse indgik i sambeskatningsindkomsten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2 og SKM2014.856.BR. Datterselskabet var gået konkurs, og kurator ønskede ikke at indtræde i klagesagen.

 

Afgørelse: Ejendomsværdi - Kolonihavehus på lejet grund

SKM2018.102.LSR

Et kolonihavehus på lejet grund, der ikke havde en værdi på 100.000 kr., skulle i overensstemmelse med administrativ praksis forbigås ved vurderingen.

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger for 2000-2008

SKM2018.101.LSR

Da opdeling i grundværdiområder alene er en beregningsteknisk hjælp til udøvelse af skønnet over handelsværdien af grunden, fandt Landsskatteretten, at en eventuel forkert henførelse af en grund til et givent grundværdiområde ikke udgør et forhold, der kan begrunde genoptagelse af vurderingen i henhold til skatteforvaltningslovens § 33 som vedtaget ved lov nr. 925 af 18. september 2012.

 

Afgørelse: Anmodning om genoptagelse anses som en anmodning om selvangivelsesomvalg

SKM2018.100.LSR

Betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2 ansås ikke for opfyldt allerede fordi anmodningen var fremsat mere end 6 måneder efter SKAT afgørelse. SKATs afgørelse om ligningslovens § 33 H ansås endvidere ikke for at have haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser for klager, jf. skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1.

 

Afgørelse: Forhøjelse af personlig indkomst som følge af manglende selvangivelse af præmie vundet i tv-konkurrence

SKM2018.105.LSR

Landsskatteretten fandt, at en klager måtte anses for skattepligtig af en præmie vundet ved en tv-konkurrence i 2005, jf. statsskattelovens § 4, stk.1, litra f. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 ansås endvidere for opfyldt.

 

Dom: Omstrukturering - tilførsel af aktiver - skatteundgåelse

SKM2018.96.ØLR

Sagen angik, hvorvidt det var berettiget, at SKAT havde tilbagekaldt en tilladelse til, at skatteyderen kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver til et nyoprettet selskab, som skatteyderen ejede sammen med et andet selskab, G1.

SKATs tilladelse til, at tilførslen af aktiver kunne ske skattefrit, blev givet i december 2009. G1 blev børsnoteret i oktober 2010, og udnyttede umiddelbart herefter en option til at købe skatteyderen ud af det fælles selskab. SKAT tilbagekaldte herefter i januar 2011 den tidligere givne tilladelse til, at skatteyderens tilførsel af aktiver til det fælles selskab kunne ske skattefrit.

Landsretten slog i sine præmisser fast, at det afgørende for, om SKAT havde været berettiget til at tilbagekalde tilladelsen var, om hovedformålet med tilførslen af aktiver var skatteundgåelse eller skatteunddragelse på det tidspunkt, hvor skatteyderen og G1 indgik aftale om at tilføre aktiverne til det nyoprettede selskab.

Blandt andet under henvisning til, at der var et meget kort tidsforløb fra aftalen om tilførsel af aktiver blev indgået til der kunne konstateres konkrete undersøgelser af, om en børsnotering ville være en mulighed, at parterne først meget sent i forløbet oplyste SKAT om, at G1 ville blive tildelt en option til at købe H1 ud af det fælles selskab samt, at parterne havde bibragt SKAT en urigtig forudsætning om, at det ikke var sandsynligt, at der ville ske en børsnotering af G1 indenfor en periode på 3 år, fandt landsretten, at der forelå en stærk formodning for, at skatteundgåelse reelt var hovedformålet med tilførslen af aktiver, og at H1 ikke havde formået at afkræfte denne formodning.

Landsretten fandt på den baggrund, at det var berettiget, at SKAT havde tilbagekaldt tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver, og Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Endvidere fandt landsretten ikke, at der forelå en sådan rimelig tvivl om forståelsen af fusionsdirektivet, at der var grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

 

Dom: Dokumentation for lønindkomst - skiftende forklaringer - skærpet beviskrav - uden realitet

SKM2018.94.BR

SKAT havde på baggrund af en kontrol af skatteyderens påståede arbejdsgivervirksomhed fundet, at virksomheden var uden realitet, og at virksomheden anvendte fiktive ansættelsesforhold for at opnå uberettigede skattemæssige fordele. SKAT havde på denne baggrund nedsat skatteyderens indkomst til 0 kr. i det pågældende indkomstår. SKAT nægtede tillige at godskrive skatteyderens A-skat og AM-bidrag.

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen havde dokumenteret modtagelsen af løn fra virksomheden.

Retten lagde til grund, at skatteyderens arbejdsgiver hverken havde en omsætning, lønkonto eller et fast driftssted.

Retten udtalte, at omstændighederne i sagen talte imod, at skatteyderen havde modtaget løn fra den påståede arbejdsgiver, og at kravet til skatteyderens bevis for, at hun havde modtaget den påståede løn, på denne baggrund var skærpet.

Skatteyderen havde ikke fremlagt kontoudtog eller anden dokumentation for pengestrømmene i sagen. De fremlagte dokumenter; en ansættelseskontrakt, en opsigelse og to lønsedler udgjorde ikke tilstrækkelig objektiv og sikker dokumentation for, at skatteyderen havde modtaget løn. På den baggrund fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at hun arbejdede for og modtog løn fra virksomheden.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2018.99.LSR

Modregning i overskydende skat til dækning af restskat og inddrivelsesrenter

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2014, der var tilgængelig i klagerens skattemappe i december 2015, til dækning af restskat for indkomståret 2014 samt tilhørende inddrivelsesrenter indtil modregningstidspunktet i november 2016.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-03-2018 - 10-04-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 15-03-2018 dom i C-431/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Blanco Marqués
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 12 og 46a-46c - ydelser af samme art - begreb - antikumulationsreglen - begreb - betingelser - national regel, der fastsætter et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed for arbejdstagere på 55 år eller derover - berostillelse af tillægget i tilfælde af beskæftigelse eller modtagelse af en alderspension

Tidligere dokument: C-431/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Blanco Marqués - Dom

Den 15-03-2018 dom i C-355/16 Etableringsfrihed Picart
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - direkte beskatning - flytning af bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - beskatning af latente kapitalgevinster af betydelige kapitalandele i selskaber med hjemsted i oprindelsesmedlemsstaten i anledning af en sådan flytning - aftalens anvendelsesområde

Tidligere dokument: C-355/16 Etableringsfrihed Picart - Dom
Tidligere dokument: C-355/16 Etableringsfrihed Picart - Indstilling

Den 22-03-2018 dom i C-327/16 Tilnærmelse af lovgivningerne Jacob Lassus
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - etableringsfrihed - fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/434/EØF - artikel 8 - aktie- eller anpartsombytningstransaktion - kapitalgevinst ved denne transaktion - udskudt beskatning - kapitaltab ved den senere afhændelse af de modtagne værdipapirer - bopælsstatens beskatningskompetence - forskelsbehandling - begrundelse - opretholdelse af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

Tidligere dokument: C-327/16 Tilnærmelse af lovgivningerne Jacob Lassus - Dom
Tidligere dokument: C-327/16 Jacob - Ny sag
Tidligere dokument: C-327/16 Jacob - Ny sag

 

Nye sager for domstolen

C-695/17 Metirato

Skal artikel 13, stk. 1, i direktiv 2010/24/EU , for så vidt som det heri bestemmes, at [org. s. 5] fordringer, for hvilke der er fremsat anmodning om inddrivelse, i den bistandssøgte medlemsstat skal behandles på samme måde som hvis det drejede sig om den bistandssøgte medlemsstats egne fordringer, fortolkes således,

a) at den bistandssøgte medlemsstat også er part i en retssag, der vedrører tilbagebetalingen af de beløb, der er blevet betalt som følge af inddrivelsen, eller

b) a...


Indstillinger
C-34/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Donnellan

Sagen omhandler:

Rådets direktiv 2010/24/EU - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - forkyndelse af en fordring for en person efter, og ikke før, udstedelse af anmodning om inddrivelse af fordringen i form af den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i henhold til artikel 12 i direktiv 2010/24 - adgang til anfægtelse af eksekution af fordringen ved retterne i den bistandssøgte medlemsstat i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/24 - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse

Generaladvokatens indstilling:

Under de i hovedsagen omhandlede forhold, og under hensyntagen til EU-rettens fulde virkning, er artikel 14, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2016 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger ikke til hinder for, at en national ret ved afgørelsen af eksigibiliteten af en »ensartet akt, der hjemler ret til eksekution«, kan:

i) anvende retten til effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i relation til anmodningen om eksekution

ii) tage hensyn til målene med direktiv 2010/24, nemlig ydelse af gensidig bistand og samtidig sikre overholdelse af retten til effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner Rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) med forslag om fjernelse af visse jurisdiktioner fra listen

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner = Ændringer som følge af tilsagn modtaget fra jurisdiktioner ramt af orkaner = Vedtagelse

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner = Ændringer som følge af tilsagn modtaget fra jurisdiktioner ramt af orkaner = Vedtagelse

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner Rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) med forslag om fjernelse af visse jurisdiktioner fra listen

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner - Ændringer som følge af tilsagn modtaget fra jurisdiktioner ramt af orkaner = Vedtagelse

 

Nyt fra Parlamentet

BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag  

BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag  

UDKAST TIL BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om den skattemæssige behandling af personlige pensionsprodukter, herunder det paneuropæiske personlige pensionsprodukt  

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Azerbaijans regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter  

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen  

Høringsportalen

Ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet (CRS) og bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA (FATCA)
Oprettelsesdato: 07-03-2018
Høringsfrist: 19-03-2018

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)
Oprettelsesdato: 08-03-2018
Høringsfrist: 04-04-2018

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 174 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven. (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 139

Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 140

Kopi af brev fra Folketingets formand til justitsministeren om Undersøgelseskommissionen om SKAT

Bilag 141

Henvendelse af 6/3-18 fra Flemming Udbjørg, Slagelse vedrørende forhøjet skatteopkrævning

Bilag 143

Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningslovenog personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalingerm.v.) samt resumé

Bilag 145

Henvendelse af 8/3-18 fra Dansk Skovforening om etablering af en skovkontoordning

Spørgsmål og svar

Spm. 223

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. januar 2018 fra Torben Wilken vedrørende overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. SAU alm. del - bilag 117.  Svar  

Spm. 225

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 559 redegøre for, hvorvidt den beskrevne nedjustering af adfærdseffekterne har betydning for provenuvurderingerne af de tidligere nedsættelser i registreringsafgiften, således at disse aftaler er underfinansieret. Der tænkes især på L 69 fra 2015-16 og L 93 fra 2016-17. Ministeren bedes derfor også oplyse, hvad provenuestimatet er på disse lovforslag efter den beskrevne nedjustering.  Svar  

Spm. 228

Ministeren bedes redegøre for virkningen i kr. og øre af jobfradraget for en person, der tjener 190.000 kr., 200.000 kr., 250.000 kr., 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr. og 10 mio. kr.  Svar  

Spm. 229

Ministeren bedes på baggrund af svar på FIU alm. del – spørgsmål 386 (folketingsåret 2016-17) redegøre for, hvornår og i hvor mange år ændringerne af aldersopsparingen giver mindreprovenu (det fremgår af svaret, at i hængekøjeårene er der tale om et mindreprovenu på 800 mio. kr. årligt). Dernæst bedes ministeren redegøre for, hvordan det stiller den samlede finansiering under skatteaftalen, og om den er holdbar på lang sigt. Hvis ikke den vurderes at være det, bedes ministeren forklare, hvilke finansieringskilder der skal sikre den varige holdbarhed under aftalen.  Svar  

Spm. 230

Kan en digital platform, der udbyder arbejdskraft, lovligt undlade at lægge moms på sine produkter, fordi arbejdskraften kan benytte momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr.? Vil ministeren betragte det som et hul i lovgivningen, og vil regeringen ændre noget?  Svar  

Spm. 231

Vil ministeren oplyse, om banker og øvrige udbydere af pengeoverførsler er pålagt at indberette til SKAT eller andre myndigheder, når kunder foretager transaktioner til konti i lande, hvor myndighederne anser, at der er risiko for, at pengene er med til at finansiere terror el. lign.?  Svar  

Spm. 239

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 126, at: ” Der pågår på nuværende tidspunkt et omfattende modeludviklingsarbejde i Skatteministeriet, der sigter efter at udvikle en model, der har til formål at belyse de samlede adfærdseffekter af ændringer i kapitalindkomstbeskatningen, herunder rentefradraget.”Ministeren bedes på den baggrund redegøre for:-hvem der er opdragsgiver for dette modeludviklingsarbejde,-projektbeskrivelsen for arbejdsgruppen, -motivationen for at påbegynde arbejdet med en ny model for adfærdseffekter for kapitalindkomst og rentefradrag og-hvornår arbejdet blev igangsat, og hvornår forventes det at være færdigt.Endeligt bedes ministeren oplyse, om den nye model for de samlede adfærdseffekter vil øge selvfinansieringsgraden ved at sænke kapitalindkomstbeskatningen i forhold til det nuværende niveau.  Svar  

Spm. 240

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 113, at: ”Det er i den forbindelse lagt til grund, at balanceskatten betales af hele balancen, inkl. selskabernes egenkapital.” På den baggrund bedes ministeren opdatere tabel 2, så der i stedet tages udgangspunkt i, at balanceskatten betales af balancen bortset fra egenkapitalen.  Svar  

Spm. 241

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 113 redegøre for, hvad provenuet ville være, hvis man supplerer den nuværende lønsumsafgift med en balanceskat på henholdsvis 0,01 pct., 0,03 pct., 0,05 pct., 0,07 pct. og 0,1 pct. I svaret bedes det opgjort på samme vis som i tabel 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 113.  Svar  

Spm. 273

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. februar 2018 om sort arbejde, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG.  Svar  

Spm. 280

Vil ministeren, under henvisning til de for nylig offentliggjorte skattelister for 2016, oplyse den momspligtige omsætning i Danmark for årene 2012-2016, inkl. den momspligtige omsætning for følgende selskaber: Burger King, Q8, Kellogg’s, Aldi, Arriva og Phillips?  Svar  

Spm. 281

Vil ministeren oplyse den momspligtige omsætning i Danmark i 2016 for følgende selskaber: Chr. Hansen Holding A/S, Coloplast A/S, DSV A/S, Genmab A/S, GN Store Nord A/S, Lundbeckfond Invest A/S, Nets Holding A/S, NKT A/S, Novo Holding A/S, Pandora A/S, TDC A/S, Tryghedsgruppen SMBA, William Demant Invest A/S og Ørsted A/S?  Svar  

Spm. 282

Vil ministeren for hvert af de i SAU alm. del - spørgsmål 280 og 281 nævnte selskaber oplyse om selskabernes betalte selskabsskat i 2016?  Svar  

Spm. 293

Borgere, som har ejendom i en landzone, kan som konsekvens af kommunens ændringer af status på borgerens areal fra landzone til byzone, blive pålagt en vis skattestigning. Agter ministeren at iværksætte initiativer for at hjælpe disse borgere?  Svar  

Spm. 294

Det fremgår af svar på SAU alm. del - spørgsmål 191 af 24. januar 2017 samt svar på SAU alm. del - spørgsmål 31 af 13. oktober 2017 vedrørende Enhedslistens forslag til at øge personfradraget med forskellige modeller for aftrapning samt svar på SAU alm. del - spørgsmål 227 af 7. februar 2018 vedrørende den manglende aftrapning af jobfradraget, at indførsel af fradrag med en aftrapningsmodel indebærer en stigende marginalskat for de personer, der er i aftrapningsintervallet. Vil ministeren redegøre for, om ikke det er korrekt, at trods en stigende marginalskat vil personer, der aftrappes delvist, få øget deres disponible indkomst, mens personer, der aftrappes fuldt, ikke vil opleve en ændring af deres disponible indkomst ift. reglerne for skatteændringen og altså de facto ikke opleve en negativ virkning på deres disponible indkomst?  Svar  

Spm. 295

Det fremgår af svar på SAU alm. del - spørgsmål 31 af 13. oktober 2017 at, ”Der skønnes at være en væsentlig afledt negativ provenuvirkning på omtrent -1,6 mia. kr. som følge af de afledte arbejdsudbudsvirkninger forbundet med indførelsen af en indkomstaftrappet forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. Det afspejler en forøgelse af marginalskatten i aftrapningsintervallet med ca. 3,8 pct. point. (i forhold til gældende regler i 2018) [ved en aftrapning fra 250.000-350.000 kr.]. Aftrappes forhøjelsen af personfradraget i stedet i det kortere indkomstinterval 300.000-350.000 kr., vil marginalskatten i aftrapningsintervallet forøges med ca. 7,6 pct. point.” Og ”Den højere marginalskat reducerer gevinsten af den sidst tjente krone, hvilket medfører en reduktion i timearbejdsudbuddet via substitutionseffekten.”. Vil ministeren redegøre for, hvilken empiri der ligger til grund for at antage, at personer, der befinder sig i aftrapningsintervallet men som netto stadig vil få mere til sig selv i disponibel indkomst, trods at de ikke får det fulde fradrag, vil nedsætte deres arbejdstid og dermed reducere timearbejdsudbuddet?  Svar  

Spm. 297

Vil ministeren give en status på hvert enkelt initiativ i aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde” offentliggjort den 21. september 2017?  Svar  

Spm. 298

Vil ministeren kommentere analysen fra Dansk Byggeri om skattegabet for sort arbejde – herunder den anvendte metode? Analysen kan findes i notaterne ”Nyt lys over ukendt mørketal for sort arbejde” fra den 22. januar 2017 samt ”Definition og kortlægning af sort arbejde” fra den 15. februar 2018.  Svar  

Spm. 299

Ministeren oplyste på samrådet om sort arbejde i Skatteudvalget den 27. februar 2018, at SKAT er ved at udarbejde en samlet opgørelse over skattegabet for sort arbejde på virksomhedsområdet. Vil ministeren oplyse, hvornår denne undersøgelse forventes at være færdig samt hvilken metode, der anvendes til at udarbejde opgørelsen?  Svar  

Spm. 300

TV2 har over de seneste par uger bragt en række indslag om virksomheder og deres direktører, der har haft meget nemt ved at snyde i skat, og at det er nemmere at skjule skattesnyd uden revision, fordi anmærkninger fra revisor ikke længere er synlige. Er ministeren enig i, at det er nemmere at skjule skattesnyd uden revision af årsregnskabet? Og er ministeren enig i, at fravalg af revision påvirker skattekontrollen af virksomhederne, fordi det bliver sværere for SKATs medarbejdere at finde fejl og snyd?  Svar  

Spm. 301

Som vist i TV2 nyhederne den 30. januar er det en hyppigt anvendt metode til at snyde i skat, at direktører ulovligt låner penge i deres firmaer via såkaldt ulovlige aktionærlån. Vil ministeren bekræfte, at det er blevet sværere for SKAT at finde de ulovlige kapitalejerlån som følge af, at flere virksomheder fravælger revision?  Svar  

Spm. 302

Kan ministeren redegøre for, hvordan skattekontrollen tilrettelægges over for de virksomheder, som ikke bliver revideret eller som slet ikke bruger en revisor ift. deres årsregnskab?  Svar  

Spm. 303

Vil ministeren redegøre for fordelingen af procentandelene af virksomheder, der bevidst snyder og omgår reglerne fordelt på: 1) virksomheder med revision, 2) virksomheder med anden form for bistand fra revisor end revision, og 3) virksomheder som ingen bistand har fra en revisor ift. årsregnskabet?  Svar  

Spm. 304

SKAT offentliggjorde kort før jul 2017 rapporten ”Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne ”. Det fremgår blandt andet, at langt størsteparten af skattegabet (op til 88 pct.) ligger i virksomheder med under 10 mio. kr. i omsætning og altså tæt på at være sammenfaldende med den nuværende revisionspligtgrænse på 8 mio. kr. Hvordan ser ministeren på disse nye oplysninger ift. målsætningen om at nedbringe skattegabet? (Kilde: Side 25, Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne).  Svar  

Spm. 305

Det fremgår af SAU alm. del - svar på spm. 227, at ”Det er overordnet vurderingen, at den negative timearbejdsudbudsvirkning som følge af indkomstaftrapningen ville overstige den positive deltagelseseffekt af jobfradraget. Det betyder, at et indkomstaftrappet jobfradrag samlet set ville bidrage til en reduktion i arbejdsudbuddet og den samlede velstand i samfundet (opgjort ved BNP). Dette er bl.a. også baggrunden for, at det nuværende beskæftigelsesfradrag er udformet som et ikke-indkomstaftrappet fradrag”. Vil ministeren redegøre for, om dette betyder, at ethvert målrettet fradrag til lavindkomstgrupper skal tilfalde de højere indkomstgrupper med fuld skatteværdi, hvis ikke det skal medføre højere marginalskat, og dermed en antaget reduktion af timearbejdsudbuddet?  Svar  

Spm. 306

Det fremgår af SAU alm. del - svar på spm. 226, at kun 11 pct. af mindreprovenuet ved jobfradraget anvendes på personer, der tjener under 300.000 kr. om året. Vil ministeren i forlængelse af dette redegøre for, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat? Vil ministeren også redegøre for, hvor stor en skattelettelse, man ville kunne give personer med indkomster op til 300.000 kr., såfremt man havde aftrappet jobfradraget i intervallet 300.000-350.000 kr. og anvendt det samlede mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr. i umiddelbar virkning på personer, der faktisk er lavtlønnede, dvs. tjener op til 300.000 kr. og i mindre grad på personer i det nævnte aftrapningsinterval?  Svar  

Spm. 307

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del - spm. 231 oplyse, hvor mange indberetninger SØIK har foretaget til SKAT det seneste år, og hvad de indberetninger i givet fald har ført til?  Svar  

Spm. 308

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del - spm. 231 uddybe sidste sætning i sit svar, om at der ikke er en indberetningspligt på skatteministeriets område?  Svar