|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2018, uge 05
Kære Læser
Denne uges SkatteMail er ikke så omfattende. Der er nogle artikler om aktuelle emner samt en række afgørelser om bla. Money Transfer og ulovlige kapitalejerlån.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Indhold
Artikler og interessante links
Landsretten har truffet afgørelse i vandselskabernes skattesag
Salg af forældrekøbslejlighed
Skærpet praksis for splitleasing
Forsknings- og udviklingsudgifter
Aftale om erhvervsfremme
Reklame eller repræsentation? 2018
Vandselskaberne anker skattesager til Højesteret
Sponsorfribilletter fra arbejdsgiver
Derivatives & Financial Instruments: 6 - 2017
2017-34. Sagsbehandlingstider i Skatteankestyrelsen på lidt over 5 måneder for klager over afgørelser om partsaktindsigt var for lange
Skatteministeriet får medhold i principiel sag om omgørelse
Lån fra selskab kan give aktionærer eller anpartshavere et gedigent skattesmæk!
Domme
Hovedaktionærs mellemregning med selskab beskattet som løn – forklaring om fejlagtig bogføring ej støttet af objektive kendsgerninger
Kursgevinst - Gældseftergivelse - Betalingsevne
Fradrag for forbedringer – grundværdi – tilslutningsafgift
Indsætninger på konto - Money Transfer - udbetaling af lån - ekstraordinær genoptagelse
Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - Pendler
Maskeret udlodning – skiftende forklaringer – mellemregningskonto aktionærlån
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
2 indstillinger
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
Advokatfirmaet Energi & MiljøLandsretten har truffet afgørelse i vandselskabernes skattesag Østre Landsret har truffet afgørelse i de to ’prøvesager’ om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for [...] |
BeierholmKan jeg sælge forældrekøbslejligheden skattefrit? Begrebet husstand har stor betydning for mulighederne for skattefrit salg af ejendomme og ejerlejligheder |
BeierholmSkærpet praksis for splitleasing Månedsvis regulering er nu praksis |
BeierholmForsknings- og udviklingsudgifter Der er den 1. februar 2018 indgået et bredt forlig mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF, hvorefter det er aftalt, at lempelsen træder i kraft allerede fra 1. januar 2018. |
BeierholmAftaleparterne er enige om at styrke virksomhedernes incitament til at foretage investeringer i forskning og udvikling. Derfor hæves fradraget for private virksomheders udgifter til FoU fra de nuværende 100% til 101,5% i... |
BeierholmReklame eller repræsentation? 2018 Beskrivelse af reglerne for brug af personaleudgifter, reklame og repræsentation |
DeloitteVandselskaberne anker skattesager til Højesteret Vandsektoren har besluttet, at Østre Landsrets dom af 16. januar 2018, som godkendte SKATs værdiansættelse af vandselskabernes anlæg, ankes til Højesteret. |
DeloitteSponsorfribilletter fra arbejdsgiver Der er så mange regler omkring beskatning af medarbejdergoder, og jeg vil derfor gerne sikre mig, at jeg gør tingene rigtigt. Jeg vil derfor gerne høre, om jeg kan modtage disse goder, uden jeg skal beskattes af dem? |
Derivatives & Financial Instruments (DFI)Derivatives & Financial Instruments: 6 - 2017 I denne udgave:
|
Folketingets OmbudsmandEn borger klagede til Skatteankestyrelsen, fordi han ikke mente, at SKAT havde givet ham aktindsigt i hele hans skattesag. Skatteankestyrelsen oplyste i et brev til borgeren, at det ville tage 2 år at behandle klagen. Da ombudsmanden blev bekendt med brevet, indledte han en generel undersøgelse af Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i sager, hvor borgere klager over afgørelser om aktindsigt i deres egen skattesag (partsaktindsigt). Skatteankestyrelsen oplyste i forbindelse med undersøgelsen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid havde været lidt over 5 måneder for de klager over afgørelser om partsaktindsigt, som styrelsen afsluttede i 2016. Ombudsmanden foretog en vurdering af den faktiske sagsbehandlingstid i 2016. Da der ikke er fastsat regler i lovgivningen om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for klager over afgørelser om partsaktindsigt, foretog ombudsmanden en konkret vurdering af, om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for sådanne klager var acceptabel. Det indgik i ombudsmandens vurdering, at skatteforvaltningsloven indeholder en række frister, herunder ansættelses- og klagefrister, som både skattemyndighederne og skatteyderne skal overholde, og at disse frister i en række tilfælde kræver en sagsbehandlingstid, som er væsentlig kortere end 5 måneder. Det indgik også i vurderingen, at Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid efter ombudsmandens opfattelse ikke stemte overens med den frist, der er fastsat i forvaltningsloven for afgørelser om partsaktindsigt i første instans. En gennemsnitlig sagsbehandlingstid på lidt over 5 måneder overskred derfor efter ombudsmandens opfattelse, hvad der var acceptabelt for Skatteankestyrelsens behandling af klager over afgørelser om partsaktindsigt. Efter ombudsmandens henvendelse i sagen overførte Skatteankestyrelsen sagerne til behandling i et nyoprettet kontor og prioriterede disse sager, så de bliver behandlet hurtigst muligt. (Sag nr. 17/00652) |
KammeradvokatenSkatteministeriet får medhold i principiel sag om omgørelse Skatteministeriet har i en dom afsagt af Østre Landsret den 25. januar 2018 fået medhold i, at et amerikansk selskab, der alene havde været begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, (renter af kontrolleret gæld) ikke kunne påberåbe sig skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse. |
SEGESLån fra selskab kan give aktionærer eller anpartshavere et gedigent skattesmæk! Låner et selskab 500.000 kr. ud til en aktionær eller anpartshaver eller stiller sikkerhed for samme beløb, beskattes aktionæren eller anpartshaveren af beløbet. Også selvom han stadig skylder de 500.000 kr. til selskabet og skal betale dem tilbage. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenDom: Hovedaktionærs mellemregning med selskab beskattet som løn – forklaring om fejlagtig bogføring ej støttet af objektive kendsgerninger
SKM2018.50.ØLR
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten, der var hovedaktionær i selskabet A, var skattepligtig af yderligere løn i årene 2008-2011 på baggrund af en mellemregning med selskabet G1 ApS.
SKATs forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst var bl.a. baseret på et excel-ark fundet af SKAT på selskabet G1 ApS's computer. Excel-arket indeholdt en række posteringer vedrørende flere forskellige mellemregningskonti med appellanten. I sagen indgik desuden en mailkorrespondance mellem appellanten og en økonomikonsulent tilknyttet selskabet G1 ApS, hvor mellemregningen blev beskrevet.
Under henvisning til fundet af data på selskabet G1 ApS's computer samt mailkorrespondancen om mellemregningen fandt Landsretten, at SKAT havde været berettiget til at anse posterne i det nævnte excel-ark for appellantens private udgifter afholdt af selskabet G1 ApS og i overensstemmelse hermed skønsmæssigt forhøjet hans skattepligtige indkomst.
Landsretten bemærkede videre, at appellantens forklaring om, at G1 ApS's bogføring vedrørende selskabets betaling af hans private udgifter var fejlagtig, idet udgifterne enten rettelig var afholdt af ham selv eller afholdt af selskabet på grund af hans tilgodehavende hos dette, ikke var støttet af objektive kendsgerninger. Landsretten fandt på den baggrund, at appellanten ikke havde godtgjort, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.
Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom (SKM2017.241.BR).
Dom: Kursgevinst - Gældseftergivelse - Betalingsevne
SKM2018.49.BREn skatteyder lånte 630.000 kr. af et familiemedlem. Lånet var afdragsfrit og forfaldt til betaling ved låntagers død. Långiver eftergav gælden efter 6 år, og låntager selvangav beløbet som en skattepligtig gældseftergivelse. SKAT beskattede herefter hele gældseftergivelsen.
Under sagen gjorde skatteyderen gældende, at hendes formue var betydeligt negativ på tidspunktet for gældseftergivelsen, og at hun derfor ikke var skattepligtig af gældseftergivelsen til kurs 100, jf. kursgevinstlovens § 21. Skatteyderen fremlagde bl.a. diverse formueopgørelser, indhentede vurderinger af hendes ejendomme og et brev fra fogedretten. En skønsmand konkluderede endvidere, at fordringens værdi var ca. kurs 30.
Retten fandt, at det forhold, at låntager selvangav beløbet, ikke alene kunne danne grundlag for beskatningen efter kursgevinstlovens § 21. Herefter foretog retten en konkret vurdering af, om skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde for, at hun ikke var i stand til at indfri fordringen på tidspunktet for gældseftergivelsen. Retten fandt dette godtgjort, og hjemviste herefter sagen.
Dom: Fradrag for forbedringer – grundværdi – tilslutningsafgift
SKM2018.48.BRSagen angik, hvorvidt et boligselskab var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til eltilslutning efter den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18.
Landsskatteretten havde nægtet fradrag bl.a. under henvisning til, at boligselskabet ikke havde dokumenteret en sammenhæng mellem den påståede udgift til eltilslutning og udgifterne til anlæg af elforsyningsnettet.
Boligforeningen indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene og nedlagde påstand om, at ansættelsen af fradrag i grundværdien for udgifter til eltilslutning skulle hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse.
Retten fandt det efter bevisførelsen sandsynliggjort, at boligselskabet havde afholdt udgifter til tilslutningsbidrag til elforsyning. Imidlertid fandt retten ikke grundlag for at indrømme boligselskabet fradrag i grundværdien.
Som begrundelse for at nægte fradrag henviste retten til en besvarelse fra forsyningsselskabet. Heraf fremgik det, at det afholdte tilslutningsbidrag til elforsyning var et overordnet bidrag til forsyningsselskabets indtægtsramme til udvidelser af forsyningsselskabets ledningsnet, og at tilslutningsbidraget ikke kunne henføres til enkelte projekter. Retten udtalte herefter, at der bestod en sådan usikkerhed med hensyn til, hvad udgiften til tilslutningsbidraget nærmere vedrørte. Boligselskabet havde derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at den afholdte udgift medførte en stigning i grundværdien.
Retten fandt på den baggrund ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved vurderingsmyndigheden og frifandt derfor Skatteministeriet.
Dom: Indsætninger på konto - Money Transfer - udbetaling af lån - ekstraordinær genoptagelse
SKM2018.46.VLRSkatteyderen havde i 2008-2010 modtaget i alt 24 indbetalinger på i alt ca. 460.000, kr. fra tre selskaber beliggende i Y3-land, Y4-land og Y5-land på sin private bankkonto. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om udbetalingen af et lån, som han havde optaget i 2006 fra selskabet i Y4-land. Til støtte herfor henviste skatteyderen blandt andet til en fremlagt rammeaftale om lån samt et gældsbrev, hvor han havde erklæret at skylde 900.000, kr. til selskabet.
Byretten havde i sagen fundet, at der under de konkrete omstændigheder påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at de modtagne beløb rettelig var lån, og denne bevisbyrde var ikke løftet alene ved skatteyderens forklaring.
For landsretten afgav indehaveren af det selskab, som angiveligt havde udlånt det omtvistede beløb, vidneforklaring.
Landsretten bemærkede, at i den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode var overført pengebeløb fra udlandet til skatteyderen, påhvilede det ham at godtgøre, at de indsatte beløb ikke var skattepligtig indtægt.
Landsretten henviste til de omstændigheder, som lånet var indgået og udbetalt under, herunder at kun én af overførslerne var modtaget fra den påståede långiver, og at flere af indbetalinger efter deres benævnelse fremtrådte som en indtægt. Endvidere bemærkede landsretten, at lånet ikke var blevet indfriet i overensstemmelse med de aftalte vilkår, samt at skatteyderen efter forklaringerne var blevet ydet henstand, selv om det var usikkert, om og i hvilket omfang han ville kunne tilbagebetale lånet.
Herefter og af de grunde som byretten i øvrigt havde anført, var der heller ikke efter bevisførelsen for landsretten grundlag for at tilsidesætte forhøjelsen af skatteyderens indkomst. Skatteyderen havde endvidere handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt.
Byrettens dom blev derfor stadfæstet.
Dom: Befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - Pendler
SKM2018.45.BRSagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C i perioden fra 1. september - 31. december 2011.
Sagsøgeren havde siden 2007 haft forskellige ansættelsesforhold i hovedstadsområdet. I samme periode ejede han i fællesskab med sin samlever en ejendom i nærheden af Y1-by, hvor han boede sammen med samleveren og deres fælles barn, der var født i 2005. I samme periode havde sagsøgeren lejet forskellige lejligheder i hovedstadsområdet, hvor han overnattede i forbindelse med sit arbejde.
Parrets samlivsforhold blev ophævet i 2011, og med overtagelsesdag 1. maj 2011 solgte sagsøgeren sin andel af deres fælles ejendom til sin tidligere samlever. Pr. 1. september 2011 lejede sagsøgeren en lejlighed i Y1-by, hvor han i weekenderne kunne have samvær med sit barn.
Forud for retssagen havde Landsskatteretten fundet, at sagsøgeren var berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, fra 1. januar 2011 - 30. april 2011, da han i denne periode havde sædvanlig bopæl i Y1-by, men arbejdede i Y2-by. Landsskatteretten vurderede imidlertid, at sagsøgeren ikke var berettiget til befordringsfradrag i perioden fra 1. maj - 31. december 2011, idet hans sædvanlige bopæl efter samlivsophøret var i Y2-by. Landsskatteretten lagde ved sin vurdering vægt på, at sagsøgerens arbejde og daglige ophold var i Y2-by, og at han alene i løbet af hele året havde haft 36 gange med transport til/fra Y1-by. Landsskatteretten fandt ikke at det forhold, at sagsøgeren havde lejet en lejlighed i Y1-by, hvor han kunne se sit barn, og at han havde øvrige personlige relationer i Y1-by, kunne føre til et andet resultat.
Under retssagen var der mellem parterne enighed om, at sagsøgeren ikke var berettiget til befordringsfradrag for perioden fra 1. maj 2011 - 31. august 2011. Der var enighed om, at han i denne periode havde sædvanlig bopæl i Y1-by.
For så vidt angår den resterende periode fra 1. september 2011 - 31. december 2011 gjorde sagsøgeren gældende, at han var berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, da hans sædvanlige bopæl igen var i Y1-by, mens hans arbejde var i Y2-by. Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren ikke var berettiget til befordringsfradrag, idet han ikke opfyldt betingelserne i ligningslovens § 9 C, da hans sædvanlige bopæl var i Y2-by, hvor hans arbejde også lå.
Retten tilsluttede sig de af Landsskatteretten anførte grunde og stadfæstede Landsskatterettens afgørelse.
Herved blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Maskeret udlodning – skiftende forklaringer – mellemregningskonto aktionærlån
SKM2018.44.BRSkatteyderen, som igennem sit holdingselskab ejede selskab G1, indgik i 2007 en aftale om en forkøbsret til en række ubebyggede ejendomme. Det blev aftalt, at skatteyderen løbende skulle betale månedlige ydelser for denne købsoption. Det blev endvidere aftalt, at optionsretten kunne overføres til skatteyderens selskab, hvilket skatteyderen efterfølgende gjorde.
Selskabet afholdt alle udgifter, som var forbundet med købsoptionen, herunder betalte selskabet de løbende ydelser herfor.
Under en senere rekonstruktion af selskabet blev købsoptionen ført ud af selskabet. Spørgsmålet i sagen var, om købsoptionen blev flyttet til holdingselskabet eller skatteyderen personligt. Skattemyndighederne anså optionsretten videreoverført til skatteyderen personligt. Dette skyldes bl.a. indholdet af en række e-mails, oplysninger fra selskabets årsrapporter og en mellemregningskonto mellem skatteyderens selskaber og skatteyderen, hvoraf det fremgik, at de månedlige ydelser, som selskabet betalte for købsoptionen, blev bogført som skatteyderens gæld til selskabet.
Retten fandt efter bevisførelsen, at købsoptionen blev overført fra selskabet til skatteyderen, men at den tilhørende kreditfacilitet forblev i selskabet. Retten fandt derfor, at selskabet fortsatte med at afholde udgifterne til købsoptionen på trods af, at købsoptionen var overført til skatteyderen.
Retten fandt herefter, at det tilgodehavende, selskabet havde oparbejdet hos skatteyderen, skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet retten ikke anså skatteyderen for at have haft hverken viljen eller evnen til at tilbagebetale.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet
Nyt på inddrivelsesområdet
Eftergivelse af gæld - skønsmæssig afslag -retlige mangler Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelse, hvorved skattemyndighederne meddelte afslag på anmodningen om gældseftergivelse. Skatteyderen gjorde gældende, at betingelserne for at meddele eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13 var til stede, ligesom skatteyderen gjorde gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelser af A-skat og moms var for høje. Retten udtalte indledningsvist, at sagen omhandlede, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afslag på gældseftergivelse, hvorfor retten ikke skulle tage stilling til, om skatteyderens skatte- og momstilsvar var korrekt ansat af SKAT. Ligeledes fastslog retten, at det er skatteyderen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for gældseftergivelse er opfyldt. Retten udtalte, at de oparbejdede restancer til det offentlige var udtryk for et vedvarende og systematisk overforbrug, og at skatteyderens økonomiske forhold var uafklaret. Herefter, og da retten ikke fandt, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn over, hvorvidt der undtagelsesvist var grundlag for eftergivelse af gælden efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for gældseftergivelse var opfyldt på nuværende tidspunkt, eller at Skatteankestyrelsens skønsmæssige afgørelse var behæftet med retlige mangler, eller at der er inddraget uvedkommende hensyn. |
Nye straffesager
Straf – prøvesag – grov uagtsomhed – ikke rettidigt indberettet til Indkomstregistret T var tiltalt for som ejer af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke rettidigt at have opfyldt sin pligt til at indberette løn samt størrelsen af det samlede beløb af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 5 ansatte til Indkomstregistret for oktober måned 2015 med frist til den 10. november 2015 trods tidligere vejledning herom. T forklarede at hun vidste at hun blev registreret som ejer af virksomheden og havde modtaget kopi af registreringsbevis fra Erhvervsstyrelsen, men havde aldrig arbejdet i virksomheden. Det var ikke meningen, at hun reelt skulle drive forretningen eller arbejde i den. Andre havde kendskab til virksomhedens forhold, rådede over dens midler og købte ind. De ville ikke have, at pengene gik ind på hendes konto. De kunne ikke selv stå som ejere. Hun var ikke tilstede under kontrolbesøgene fra SKAT og har ikke hørt om dem, ligesom hun ikke har set de breve, SKAT har sendt til virksomhedens adresse. Hun har ikke nøgle til virksomhedens postkasse. Hun havde kun en enkelt gang, den 29. juni 2015, haft telefonkontakt med SKAT, hvor virksomhedens revisor også var tilstede, men blev først langt senere klar over alvoren af de problemer, der var i forhold til SKAT. SKAT havde tilkendegivet, at en række forhold ikke var i orden, og at der skulle føres en logbog, hvilket hun havde bekræftet fremover ville blive gjort. Hun har ikke set det brev SKAT sendte efter mødet. Hun har ikke selv indberettet løn og kendte ikke fristerne. Hun havde spurgt ind til det hos de andre, men havde fået at vide, at der var styr på det hele. Når hun var forbi forretningen, så hun i logbogen og kunne se der var skrevet en masse i den og gik derfor ud fra indberetninger var foretaget. Byretten fandt T skyldig i tiltalen og T idømtes en bøde på 10.000 kr. Forholdet vurderedes til at være begået ved grov uagtsomhed. Retten lagde vægt på, at T havde accepteret at blive registreret som ejer af virksomheden. Hun havde under samtalen med SKAT den 29. juni 2015 ikke tilkendegivet, at det var en anden, der drev virksomheden og hun havde givet SKAT det indtryk, at der ville blive rettet op på de problemer, der var i forhold til SKAT. Hun satte sig efter mødet ikke ind i virksomhedens forhold og sikrede sig ikke, at de forhold, som SKAT havde påtalt blev bragt i orden. |
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 05-02-2018 - 06-03-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 06-02-2018 dom i C-359/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Altun m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - lovgivning, der finder anvendelse - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 14, nr. 1, litra a) - udstationerede arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 574/72 - artikel 11, stk. 1, litra a) - E 101-attest - beviskraft - attest, der er opnået eller gøres gældende ved svig
Den 07-02-2018 indstilling i C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - nedsættelse af skattepligtige indtægter - forskellig behandling af udbytte modtaget fra datterselskaber med ledelse og hjemsted i et tredjeland
Tidligere dokument: C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV - DomTidligere dokument: C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV - Indstilling
Den 21-02-2018 indstilling i C-28/17 Etableringsfrihed NN
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - selskabsskat - etableringsfrihed - national lovgivning, der for et selskab, der er en del af en skattemæssigt integreret koncern, betinger retten til fradrag af underskud, der er opstået i et fast driftssted, som tilhører et selskab, som ikke er en del af nævnte koncern, af, at det ikke-hjemmehørende selskab ikke kan fradrage dette underskud i selskabsskattegrundlaget i det land, hvor det er hjemmehørende - undgåelse af dobbelt fradrag
Tidligere dokument: C-28/17 Etableringsfrihed NN - DomTidligere dokument: C-28/17 Etableringsfrihed NN - Indstilling
Den 22-02-2018 dom i C-398/16 Etableringsfrihed X
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF og 54 TEUF - etableringsfrihed - skattelovgivning - selskabsskat - fordele ved oprettelse af en skattemæssig enhed - udelukkelse af grænseoverskridende koncerner
Tidligere dokument: C-398/16 Etableringsfrihed X - DomTidligere dokument: C-398/16 Etableringsfrihed X - Indstilling
Tidligere dokument: C-398/16 X - Ny sag
Den 28-02-2018 dom i C-518/16 Statsstøtte ZPT
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - forordning (EF) nr. 1998/2006 - artikel 35 TEUF - de minimis-støtte i form af en skattelettelse - national lovgivning, hvorefter investering i fremstilling af produkter bestemt til eksport udelukkes fra denne skattelettelse
Tidligere dokument: C-518/16 Statsstøtte ZPT - DomDen 01-03-2018 indstilling i C-115/16 N Luxembourg 1 X Denmark C Danmark I
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) - begrebet »den retmæssige ejer« - handler i eget navn for fremmed regning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - misbrug i form af udnyttelse af manglende udveksling af oplysninger mellem staterne - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten
Tidligere dokument: C-115/16 N Luxembourg 1 - DomTidligere dokument: C-115/16 N Luxembourg 1 X Denmark C Danmark I - Indstilling
Den 01-03-2018 indstilling i C-116/16 T Danmark Y Denmark
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) - nødvendigheden af en retmæssig ejer i forbindelse med udbetaling af udbytte - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten
Tidligere dokument: C-116/16 T Danmark - DomTidligere dokument: C-116/16 T Danmark Y Denmark - Indstilling
Den 01-03-2018 indstilling i C-299/16 Z Denmark
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) - begrebet »den retmæssige ejer« - handler i eget navn for fremmed regning - betydning af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for fortolkningen af et EU-direktiv - misbrug af mulige skatteretlige arrangementer - kriterierne for misbrug i forbindelse med undgåelse af kildebeskatning - misbrug i form af udnyttelse af manglende udveksling af oplysninger mellem staterne - direkte anvendelse af en ikke-gennemført direktivbestemmelse - fortolkning af nationale principper for bekæmpelse af misbrug i overensstemmelse med EU-retten
Tidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - DomTidligere dokument: C-299/16 Z Denmark - Indstilling
Indstillinger
C-527/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Alpenrind m.fl.Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren har hjemsted - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 5, stk. 1, og artikel 19, stk. 2 - personbåret A1-dokument - bindende virkning - afgørelse truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om tilbagetrækning af det personbårne A1-dokument - tilbagevirkende kraft af det personbårne A1-dokument - udstedelse af det personbårne A1-dokument, efter at værtsmedlemsstaten har fastslået, at dens sociale sikringsordning finder anvendelse på arbejdstageren - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 12, stk. 1 - betingelsen om, at en person ikke må udsendes for at afløse en anden udsendt person
Generaladvokatens indstilling:
1) Artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012, skal fortolkes således, at så længe det ikke er trukket tilbage eller erklæret ugyldigt, skal et personbåret A1-dokument, som i medfør af artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 987/2009, som ændret ved forordning nr. 465/2012, er udstedt af en medlemsstats kompetente myndighed til attestering af, at arbejdstageren er tilknyttet denne medlemsstats sociale sikringsordning i medfør af en bestemmelse i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved forordning nr. 465/2012, accepteres af en ret som omhandlet i artikel 267 TEUF i en anden medlemsstat.
2) Det personbårne A1-dokument skal ligeledes accepteres i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger har truffet afgørelse om tilbagetrækning af dette dokument, men hvor den udstedende institution ikke har trukket det pågældende dokument tilbage.
Det samme er tilfældet, såfremt dette dokument er udstedt, efter at værtsmedlemsstaten har fastslået, at dens sociale sikringsordning finder anvendelse på den pågældende arbejdstager. I så fald kan det pågældende dokument have tilbagevirkende kraft.
3) Artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 465/2012, skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse omhandlede betingelse om, at en person ikke må udsendes for at afløse en anden udsendt person, ikke er til hinder for, at en arbejdsgiver udsender en arbejdstager til en anden medlemsstat med henblik på dér at udføre et arbejde, som forinden var blevet udført af en arbejdstager udsendt af en anden arbejdsgiver, uanset om de pågældende arbejdsgivere har hjemsted i den samme medlemsstat.
Såfremt der eksisterer personalemæssige og/eller organisatoriske forbindelser mellem de pågældende arbejdsgivere, skal det imidlertid undersøges, hvorvidt de udstationeringer, som de pågældende arbejdsgivere har foretaget, tager sigte på at omgå betingelsen i artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 883/2004 om, at en person ikke må udsendes for at afløse en anden udsendt person.
C-679/16 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende A
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - artikel 20 TEUF og 21 TEUF - unionsborgerskab - fri bevægelighed for personer - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - social forsorg - ydelser ved sygdom - tjenesteydelser til handicappede - spørgsmålet, om en kommune i en medlemsstat er forpligtet til at tildele den i den nationale lovgivning fastsatte personlige bistand til en af sine borgere under dennes videregående uddannelse i en anden medlemsstat
Generaladvokatens indstilling:
1) En ydelse som den i hovedsagen omhandlede personlige bistand er ikke omfattet af betegnelsen »ydelser ved sygdom« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
2) Artikel 20 TEUF og 21 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en kommune i en medlemsstat nægter at tildele en personlig bistand som den i hovedsagen omhandlede med den begrundelse, at ansøgeren, som er alvorligt handicappet, og som er bosat på nævnte kommunes område, følger eller ønsker at følge en videregående uddannelse, der afsluttes med en kompetencegivende eksamen, i en anden medlemsstat.
Høringsportalen
Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen
Oprettelsesdato: 29-01-2018
Høringsfrist: 25-02-2018
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 115 | 1. udkast til beretning om udstedelse af skattekort til illegale indvandrere |
Bilag 117 |
Spørgsmål og svar
Spm. 86 |
Spm. 168 |
Spm. 169 |
Spm. 178 |
Spm. 182 |
Spm. 205 |
Spm. 212 |
Spm. 214 |
Spm. 215 |
Spm. 216 |
Spm. 217 |
Spm. 218 |
Spm. 219 |
Spm. 221 |
Spm. 222 |
Spm. 223 |
Spm. 224 |
Samrådsspørgsmål
Spm. AD |
Spm. AE |
Spm. AF |
Spm. AG |