SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2018, uge 38

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder lidt af hvert. Blandt artiklerne kan du bla. læse om forældrelejlighed og hvordan man skelner meller lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende.

God læselyst.

Flemming L. Bach

Indhold

Artikler og interessante links
I 2019 kommer topskattegrænsen over 500.000 kr.
Udsigt til komplicerede regler om investorfradrag
Forældrekøb 2018
Selvstændig eller lønmodtager? - del 2
Few countries are pricing carbon high enough to meet climate targets
Israel and Lithuania deposit their instruments of ratification for the Multilateral BEPS Convention
Bedre skattevilkår for medarbejderaktier og investering i danske investeringsinstitutter

Bindende svar
Fast driftssted af schweizisk virksomhed
Ligningsloven § 4 - etablering af interessentskaber - selvstændig erhvervsdrivende

Afgørelser
Ophør af erhvervsmæssig virksomhed - Fra landbrugsejendom til beboelsesejendom

Domme
6 måneders-fristen - Money Transport-projekt - skattepligt af pengeoverførsler fra selskab på Cayman Islands
Skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse
Rettidig klage - særlige omstændigheder

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Ikke offentliggjorte afgørelser

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

I 2019 kommer topskattegrænsen over 500.000 kr.

Kun personer med en gennemsnitlig månedsløn på over 46.500 kr. før bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) skal betale topskat i 2019, fordi topskattegrænsen hæves fra 498.900 kr. til 513.400 kr.

BDO

Udsigt til komplicerede regler om investorfradrag

Fra nytår får private investorer ret til et særligt skattefradrag ved investering i ikke-børsnoterede aktier. Reglerne er godt tænkt, men EU-retten sætter snævre grænser for, hvilke virksomheder der kan investeres i.

Beierholm

Forældrekøb 2018

Et forældrekøb er som oftest en stor disposition, og vejledningen kan hjælpe til, at man føler sig på sikker grund, inden beslutningen tages

Beierholm

Selvstændig eller lønmodtager? - del 2

Konsekvenserne set fra arbejdsgiverens side

OECD

Few countries are pricing carbon high enough to meet climate targets

Governments need to raise carbon prices much faster if they are to meet their commitments on cutting emissions and slowing the pace of climate change under the Paris Agreement, according to a new OECD report.

OECD

Israel and Lithuania deposit their instruments of ratification for the Multilateral BEPS Convention

Israel and Lithuania have deposited their instruments of ratification for the Multilateral Convention to Implement Tax Treaty Related Measures to Prevent Base Erosion and Profit Shifting (multilateral convention or MLI) with the OECD’s Secretary-General, Angel Gurría, therewith underlining their strong commitment to prevent the abuse of tax treaties and base erosion and profit shifting (BEPS) by multinational enterprises.

Plesner

Bedre skattevilkår for medarbejderaktier og investering i danske investeringsinstitutter

Reglerne om beskatning af medarbejderaktier i mindre virksomheder er på vej til at blive lempet, ligesom der skal indføres bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter. Det fremgår af et udkast til lovforslag, som Skatteministeriet netop har sendt i høring. Lovforslaget udmønter en del af regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres erhvervs- og iværksætterudspil fra november 2017 om en række initiativer, som skal gøre det mere attraktivt at drive og investere i virksomheder i Danmark.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fast driftssted af schweizisk virksomhed

SKM2018.476.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt spørger, der var en personligt ejet virksomhed hjemmehørende i Schweiz, havde fast driftssted i Danmark, som følge af den salgsansvarlige medarbejders arbejde her i landet. Medarbejderen, som var dansk statsborger, og bosat i Danmark udførter en del af sine arbejdsopgaver fra et hjemmekontor.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ikke havde fast driftssted i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 og artikel 5 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsaftale, idet Skatterådet fandt, at salgsmedarbejderens arbejdsopgaver udgjorde en væsentlig og essentiel del af spørgers virksomhed.

Bindende svar: Ligningsloven § 4 - etablering af interessentskaber - selvstændig erhvervsdrivende

SKM2018.475.SR

Skatterådet bekræfter, at Spørger ApS skal anses for rette indkomstmodtager af driftsresultaterne fra interessentskaberne Virksomhed 1 I/S og Virksomhed 2 I/S.

Virksomhed 1 I/S er dannet ved at Spørger ApS har købt 20 procent den af Virksomhed ApS drevne virksomhed. Virksomhed 2 I/S er dannet ved, at Spørger har købt 20 procent af den af Selskab IVS drevne virksomhed.

Det Skattestyrelsens opfattelse, på baggrund af en konkret vurdering, at hvis Spørger personligt havde deltaget i interessentskaberne, måtte han anses for selvstændig erhvervsdrivende, idet Spørger må anses for at have en væsentlig reel indflydelse og økonomisk risiko, som deltager i de to interessentskaber. Ved denne vurdering er der, ud over en bedømmelse af indflydelsen og den økonomiske risiko, lagt vægt på, at interessentskabernes overskud, når interessenternes arbejdsvederlag er fratrukket, fordeles efter ejerandele, og at interessenterne ejer virksomhedens aktiver (goodwill, inventar m.v.), således at fremtidig værditilvækst i virksomheden tilfalder interessenterne. Desuden er der, ved den konkrete vurdering, lagt vægt på, at Spørger har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra, jf. kriterie K i punkt. 3.1.1.2. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994.

Når Spørger kan anses for selvstændig erhvervsdrivende, kan virksomheden også drives i selskabsform, og derfor kan Spørger ApS anses for rette indkomstmodtager af resultaterne fra interessentskaberne.

Afgørelse: Ophør af erhvervsmæssig virksomhed - Fra landbrugsejendom til beboelsesejendom

SKM2018.482.LSR

Ved ændring af en landbrugsejendoms vurderingsmæssige status til beboelse ansås ejendommen for hævet i virksomhedsordningen og overført til privat. Virksomhedsordningen kunne fortsat anvendes, idet klageren ansås for at drive erhvervsmæssig virksomhed med bortforpagtning.

Dom: 6 måneders-fristen - Money Transport-projekt - skattepligt af pengeoverførsler fra selskab på Cayman Islands

SKM2018.481.HR

I forbindelse med Money Transfer-projektet fik skattemyndighederne oplysning om, at skatteyderen til sin bankkonto i Danmark havde fået overført to beløb på i alt 2.491.705 kr. fra et selskab på Cayman Islands. Skatteyderen hævdede, at overførslerne var skattefrie lån fra selskabet.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold mellem Cayman Islands-selskabet og skatteyderen. De to beløb måtte anses for løn og dermed skattepligtig indkomst. Højesteret fandt endvidere, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse var således opfyldt.

Spørgsmålet var herefter, om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt.

Højesteret udtalte, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen løber altså først fra det tidspunkt, hvor SKAT kan sende en agterskrivelse, dvs. det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at skatteansættelsen er urigtig, og at dette skyldes mindst grov uagtsomhed fra skatteyderens side.

Højesteret lagde til grund, at SKAT den 7. december 2010 - hvor de relevante Money Transfer-oplysninger fra den F1-bank forelå i læsbar form - alene havde kundskab om, at skatteyderen havde fået indsat de to beløb på sin konto, og at beløbene var overført af Cayman Islands-selskabet. Disse oplysninger gav ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra skatteyderen og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Varslingsfristen var derfor ikke overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til skatteyderen.

Skatteministeriet var ikke bundet af SKATs tilkendegivelse under retsmødet i Landsskatteretten om, at fristen i § 27, stk. 2, ikke var overholdt.

Dom: Skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse

SKM2018.479.BR

Efter at være blevet opsagt af sin arbejdsgiver, klagede sagsøgeren til Ligebehandlingsnævnet, idet han mente at være blevet forskelsbehandlet i forhold til sin pensions- og forsikringsordning. Sagen blev forligt, og det fremgik af forligsteksten, at det var sagsøgerens opfattelse, at der var tale om forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, og at han havde krav på godtgørelse efter lovens § 7, hvilket arbejdsgiveren i det hele bestred. For at løse tvisten i mindelighed betalte arbejdsgiveren en godtgørelse på 4 måneders løn til sagsøgeren.

Spørgsmålet i retssagen var, om fratrædelsesgodtgørelsen var skattepligtig, jf. ligningslovens § 7 U, eller skattefri efter statsskattelovens § 5.

Retten udtalte, at sagsøgeren havde bevisbyrden for, at den udbetalte godtgørelse havde karakter af en godtgørelse for retsstridig krænkelse af sagsøgerens ære eller person (tortgodtgørelse), og at godtgørelsen derfor var skattefri, jf. statsskattelovens § 5, og princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Den bevisbyrde havde sagsøgeren ikke løftet, hvorfor den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse ikke var skattefri.

Dom: Rettidig klage - særlige omstændigheder

SKM2018.478.BR

Sagen drejer sig om, hvorvidt skatteyderen havde klaget rettidigt til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse, og, såfremt klagen ikke var rettidig, om der var særlige omstændigheder, der talte for at bortse fra fristoverskridelsen.

Skatteyderen var på tidspunktet for afgørelsen indsat til afsoning. SKAT havde efter en straffedom mod skatteyderen forhøjet skatteyderens skatteansættelse med ca. 1,2 mio. kr. som følge af en ikke selvangivet fortjeneste ved salg af ikke under x-kg stoffer.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at afgørelsen først var kommet til hans kendskab på et senere tidspunkt, end hvad der følger af sædvanlig postgang, da han først havde modtaget afgørelse ved hans mors besøg i fængslet.

Retten lagde til grund, at skatteforvaltningens afgørelse samme dag som afsigelsen var afsendt med A-post til skatteyderens private adresse, som på det pågældende tidspunkt var skatteyderens folkeregisteradresse, og som desuden var skatteyderens mors bopæl. Retten fandt det ikke bevist, at afgørelsen først var kommet til skatteyderens kundskab på et senere tidspunkt, end hvad der følger af sædvanlig postgang. Derfor fandt retten ikke, at skatteyderen havde klaget rettidigt til Skatteankestyrelsen.

I vurderingen af, hvorvidt der forelå særlige omstændigheder, lagde retten vægt på en vejledning udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen om underretning af CPR og andre offentlige myndigheder, når en borger indsættes til afsoning. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderen havde modtaget afgørelsen under afsoning, hvilket ikke, til trods for retningslinjerne i vejledningen herom, var registreret i CPR-registret. Som følge af den manglende registrering sammenholdt med fristoverskridelsen (ca. 1 måned) fandt retten, at der forelå særlige omstændigheder for at bortse fra fristoverskridelsen.

Retten tog derfor skatteyderens påstand til følge og hjemviste sagen til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.

Nye straffesager

SKM2018.483.ØLR

Straf - skyldnersvig - bedrageri - momssvig - rettighedsfrakendelse - systematisk underfakturering - betalingsaftaler - falsk - momskarrusel

T var tiltalt for momssvig ved som direktør og eneanpartshaver i et selskab for 1. og 2. kvartal 2014, at have angivet selskabets moms for lavt med henholdsvis 176.721 kr. og 2.940.741 kr. samt for perioden 01.10.15-12.01.16 at have undladt at angive selskabets moms på 904.701 kr. samt forsøg på momssvig for perioden 01.01.2015-30.06.2015 ved at have haft til hensigt at undlade at angive selskabets moms på 11.729.375 kr. T havde derved unddraget for 15.751.538 i moms i alt.

For perioden 01.01.04-01.06.15 var han tillige tiltalt for skyldnersvig overfor selskabets kreditorer.

Endvidere var T sigtet for bedrageri ved en række forhold at have haft til hensigt at unddrage det offentlige skyldig moms. T havde blandt andet ved import og videresalg af frosne kyllinger ladet selskabet gennemføre en række transaktioner og solgt varer, der var uden forretningsmæssig realitet. T underfakturerede. T indgik betalingsaftaler med skatteforvaltningen og fortav i den forbindelse, at selskabet ikke havde evne/vilje til at betale for den skyldige moms, hvorved der blev oparbejdet en skyldig moms på i alt 27.527.714 kr. i selskabet, som selskabet var ude af stand til at betale, hvorfor det trådte i likvidation. T var endvidere tiltalt for forsøg på bedrageri samt falsk ved at anvende 8 falske fakturaer overfor skatteforvaltningen i forbindelse med udlægsforretninger.

T forklarede, at han var ejer og leder af selskabet, angav moms, havde haft kontakten til skatteforvaltningen, herunder for så vidt angår betalingsaftaler og i det hele har handlet på selskabets vegne. T bestred ikke skatteforvaltningens talmæssige opgørelser. Transaktionerne i selskabet havde forretningsmæssig realitet. T var ligeglad med, at han solgte til underpris, for han var likvid, og ville ind på markedet igen. Han planlagde at gå "brake even" i 2015 på grund af en samarbejdsaftale, der ville give ham mange kunder. Han overholdt betalingsaftalerne med skatteforvaltningen. T's strategi var at betale sin moms og skat til tiden og mange køb og salg. Han underbød andre aktører for at få sin gamle kunder tilbage igen. Han brugte momspengene til at handle for. Momsen var en likviditet. Han var likvid, havde ordrer nok og kunne få kredit flere steder. Det var ikke bevidst, at han ikke sendte retvisende bilag til skatteforvaltningen. Da han skulle indberette moms manglede der nogle bilag, og der blev lavet en efterkontrol med hans revisor med rettelse, der blev sendt ind. De fejl der blev lavet ville han rette op på og indsende rettelser på.

Byretten fandt T skyldig i momssvig for perioderne 4. kvartal 2014, 2015 og 01.10.15-12.01.16 samt bedrageri for et samlet beløb, der svarer til momstilsvaret for 4. kvartal 2014 på 6.424.464 kr. og for 2015 med i alt 12.774.854,71 kr. T indså i hvert fald fra tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen om sikkerhedsstillelse den 14. januar 2015 og efter mødet den 19. januar hos skatteforvaltningen, at han ikke kunne betale selskabets skyldige moms for 4. kvartal 2014, som han angav den 5. marts 2015 og ikke overholde betalingsaftalen, ligesom han i 2015 fortsatte med at opkræve moms, selvom han vidste han ikke kunne betale. Selskabet havde fra november 2014 til ultimo 26. februar 2015 og fra jan-maj 2015 gennemført 19 handler og 30 handler med systematisk underfakturering, med samlet tab på henholdsvis 740.000 kr. og 1,3 mio. kr. og handlerne havde karakter af momskarruselsvig. T havde groft uagtsomt afgivet urigtige momsangivelser for 1.-3. kvartal 2014. T frifandtes for de øvrige forhold på grund af manglende beviser for forsæt. T idømtes 3½ års fængsel, en tillægsbøde på 20. mio. kr. samt rettighedsfrakendelse i 5 år. Retten lagde vægt på unddragelsernes størrelse, at T groft har misbrugt momsregistreringen og reglerne om opkrævning af moms på statens vegne samt at T kort tid efter selskabets konkurs indtrådte i et nyt selskab, hvor han fortsatte handlen med fødevarer, herunder import af fødevarer fra EU, uden at angive og betale skyldig moms.

Landsretten frifandt T for forholdet vedrørende skyldnersvig og bedrageri for perioden 01.01.2014-01.06.2015 efter parternes samstemmende påstande. Straffen nedsattes til 2 års fængsel og en tillægsbøde på 9.850.000 kr. Landsretten fandt ikke grundlag for rettighedsfrakendelse under henvisning til at T var ustraffet på gerningstidspunkterne samt forholdenes karakter og omfang.

SKM2018.477.ØLR

Straf - told - smugleri - vandpibetobak

T var tiltalt for smugleri efter toldloven. T havde i forbindelse med indrejse den 4. september 2016 ved ankomsten til Kastrup Lufthavn forsætligt undladt at angive 34.750 g vandpibetobak. T havde derved unddraget for 39.263 kr. i told.

T erkendte de faktiske forhold. T gav hverken møde i by- eller landsretten.

Byretten fandt T skyldig i forsæt til smugleri. Retten lagde vægt på T's forklaring, mængden af tobak og sagens øvrige omstændigheder. T idømtes 20 dages ubetinget fængsel.

Landsretten stadfæstede byretsdommen. Den fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget, idet T ikke var mødt og T's personlige forhold ikke på anden måde er belyst under sagen.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 13/0212756
Arbejdsudleje
Klagen vedrører bindende svar om vederlag og beskatning efter regler om arbejdsudleje. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 30-08-2018

Journalnr: 15/1601027
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører nedslag i skatteberegningen for betalt skat til udlandet og fradrag for betalte obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-08-2018

Journalnr: 13/5353151
Drift af ejendomme
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af ejendomme og fradrag for driftsudgifter på fredet ejendom. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad afgørelsen.
Afsagt: 29-08-2018

Journalnr: 16/0156531
Etableringskonto
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt, at klageren kan få fradrag for indskud på etableringskonto, idet klageren ikke har dokumenteret, at etablerings-og iværksætterkontolovens § 4 er opfyldt samt at SKAT har ansat resultat af udlejningsejendom. Landsskatteretten giver klageren delvis medhold i, at punktet vedrørende udlejningsejendommen skal hjemvises. SKATs afgørelse vedrørende fradrag for indskud på etableringskonto stadfæstes.
Afsagt: 28-08-2018

Journalnr: 15/1745917
Fiksering af lejeindtægt
Klagen vedrører beskatning af fikseret leje. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til det af klager påståede.
Afsagt: 30-08-2018

Journalnr: 15/1604031
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-08-2018

Journalnr: 14/4996013
Genoptagelse af skatteansættelsen, udenlandsk indkomst
Klagen vedrører genoptagelse af klagerens skatteansættelse og ansættelse af udenlandsk personlig indkomst og overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad.
Afsagt: 28-08-2018

Journalnr: 17/0678215
Hævning iht. VSO
Klagen vedrører et bindende svar om en transportaftale ikke er en sikkerhedsstillelse og dermed dermed en hævning iht. virksomhedsordningens § 4 b. Landsskatteretten afviser at svare på spørgsmålet jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
Afsagt: 29-08-2018

Journalnr: 14/5139241
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte ved salg af ejendom til overpris. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 28-08-2018

Journalnr: 17/0900512
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-08-2018

Journalnr: 08/0203775
Skat af fri bolig
KB beskatning af værdi af fri bolig og husleje betalt af selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-08-2018

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-09-2018 - 23-10-2018

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 27-09-2018 indstilling i C-581/17 Wächtler
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskatning - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - flytning af det skattemæssige hjemsted til Schweiz - lovgivning i en medlemsstat, hvorefter latente kapitalgevinster af selskabsandele beskattes i et sådant tilfælde

Tidligere dokument: C-581/17 Wächtler - Dom
Tidligere dokument: C-581/17 Wächtler - Indstilling
Tidligere dokument: C-581/17 Wächtler - Ny sag

Den 04-10-2018 dom i C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod Frankrig
Fiskale bestemmelser

Traktatbrud - artikel 49 TEUF, artikel 63 TEUF og artikel 267, stk. 3, TEUF - kædebeskatning - forskelsbehandling afhængigt af, i hvilken medlemsstat datterdatterselskabet har hjemsted - tilbagebetaling af forskudsskat, der er opkrævet med urette - krav til de beviser, der kan begrunde en sådan tilbagebetaling - loft over retten til tilbagebetaling - forskelsbehandling - national ret, der træffer afgørelse i sidste instans - pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål

Tidligere dokument: C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod Frankrig - Dom
Tidligere dokument: C-416/17 Etableringsfrihed Kommissionen mod Frankrig - Indstilling
Tidligere dokument: C-416/17 Kommissionen mod Frankrig - Ny sag

Indstillinger

C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - materiel selektivitet - foreligger ikke - kriterium om generel tilgængelighed - generel foranstaltning - referenceramme - sammenlignelighed - begrundet i arten eller den generelle opbygning af referencerammen - afgiftsfordel - afgift på erhvervelse af fast ejendom - fritagelse til fordel for omdannelsesdispositioner inden for en koncern - betingelse om ejerandel på mindst 95% af selskabskapitalen i de deltagende selskaber - ejerskab i perioder på fem år før og efter omdannelsesdispositionen

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en afgiftsfordel som den i tvisten i hovedsagen omhandlede, der består i at fritage en omdannelsesdisposition inden for en koncern, såsom i det foreliggende tilfælde en fusion, der har en kontrollerende virksomhed og et kontrolleret selskab som deltagere, for afgift på erhvervelse af fast ejendom, når den kontrollerende virksomhed har ejet mindst 95% af kapitalandelene i det kontrollerede selskab inden for fem år før dispositionen og i princippet fem år efter denne disposition, udgør en generel foranstaltning og derfor ikke skal kvalificeres som statsstøtte.

Domme

C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF til 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - nedsættelse af skattepligtig indkomst - moderselskabs andele i et kapitalselskab, der har sin ledelse og sit hjemsted i et tredjeland - udbytte udloddet til moderselskabet - strengere betingelser for skattemæssig fradragsret end for fradrag af indtægter fra andele i et indenlandsk kapitalselskab, der ikke er skattefritaget

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF - 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter fradrag af indtægter, der hidrører fra andele i et kapitalselskab, hvis ledelse og hjemsted befinder sig i et tredjeland, er underlagt strengere betingelser end fradrag af indtægter, der hidrører fra andele i et indenlandsk kapitalselskab, der ikke er skattefritaget.

Tidligere dokument: C-685/16 Frie kapitalbevægelser EV - Indstilling