SkatteMail 2024, uge 19

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Nu vedtages skattereformen, men du mærker den ikke foreløbig
En bekymrende historie om for store indskud på en ratepension
Tilbagebetalingen af ejendomsskat 2011-2020 præget af forvirring
Ny Øresundsaftale om skat på vej
Selskabsselvangivelsen skal snart indsendes
Aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, var ikke i strid med EU-retten
Øresundsaftalen: Forenkling og ensartethed til gavn for Øresundspendlere
Aktiesparekontoen – nogle skattemæssige overvejelser

Afgørelser
Forhøjelse af skattepligtig indkomst med yderligere løn - Godskrivning af betalt A-skat og AM-bidrag
Beskatning af værdi af fri bil
Ejendomsværdi - Grundværdi - Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019

Domme
Officialprincippet - agterskrivelse - tilsvarende forhold
Overskud ved udlejning af ejendom og indsætninger på konti
Virksomhedsordningen - virksomhedsskatelovens § 2 - betingelser for anvendelse - væsentlige bogføringsmangler - beskatning af opsparet overskud
Indsætninger på bankkonto - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse var ikke en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår og var derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 2.

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Nu vedtages skattereformen, men du mærker den ikke foreløbig

Højtlønnede seniorer, der forbliver længe på arbejdsmarkedet, bliver de helt store vindere af den stærkt hypede skattereform, der vedtages den 16. maj 2024. De får højere beskæftigelsesfradrag, højere seniorpræmie og lavere topskat.

BDO

En bekymrende historie om for store indskud på en ratepension

Hverken et af landets største pensionsselskaber eller Skattestyrelsen svarede rigtigt, da de blev spurgt om muligheden for at korrigere en mangeårig fejl med for store indbetalinger til en ratepension.

BDO

Tilbagebetalingen af ejendomsskat 2011-2020 præget af forvirring

Sommerhusejerne ser ud til at blive vinderne i det store lotteri om tilbagebetaling af grundskyld og ejendomsværdiskat for årene 2011-2020. Omkring halvdelen af dem skal have penge tilbage. I gennemsnit næsten 30.000 kr. hver.

Deloitte

Ny Øresundsaftale om skat på vej

Det bliver lettere at være Øresundspendler fra 2025, både for privatansatte og offentligt ansatte. Optælling af dage sker på 12 mdr. i stedet for 3, og offentligt ansatte bliver omfattet af Øresundsaftalen om skat. Aftalen om social sikring ændres til også at tælle på 12 mdr.

Deloitte

Selskabsselvangivelsen skal snart indsendes

Senest 30. juni 2024 skal selskabsselvangivelsen for indkomståret (kalenderåret) 2023 være indsendt til Skattestyrelsen, men hvilke ting skal man forholde sig til i forbindelse med indsendelsen af selskabsselvangivelsen, og hvor er de typiske faldgruber?

Kammeradvokaten

Aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, var ikke i strid med EU-retten

Østre Landsret fandt, at et britisk selskab ikke svarede til et dansk aktie- og anpartsselskab, og at betingelsen for skattefrihed i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, derfor ikke var opfyldt. Bestemmelsen var ikke i strid med EU-retten.

PwC

Øresundsaftalen: Forenkling og ensartethed til gavn for Øresundspendlere

Danmark og Sverige er blevet enige om at ændre og forenkle den fælles Øresundsaftale, der omhandler blandt andet beskatning af danske og svenske pendlere.

Redmark

Aktiesparekontoen – nogle skattemæssige overvejelser

Mange danskere sparer op uden at være opmærksomme på muligheden for at anvende en aktie-sparekonto. I denne artikel sætter vi primært fokus på ordningen i et skattemæssigt perspektiv, men kommer også omkring nogle af ordningens muligheder, men også begrænsninger. Kort om aktiesparekontoen Aktiesparekontoen blev indført i 2019 primært med det formål at gøre det mere […]

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Forhøjelse af skattepligtig indkomst med yderligere løn - Godskrivning af betalt A-skat og AM-bidrag

SKM2024.264.LSR

Landsskatteretten fandt, at klageren skulle godskrives de faktiske beløb, som var anvendt til dækning af A-skat og AM-bidrag i henhold til de foreløbige fastsættelser, og som indgik i skattekontoens saldo. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at selskabets indbetalinger til skattekontoen, som var anvendt til dækning af A-skat og AM-bidrag, var foretaget som skønsmæssigt ansatte foreløbige fastsættelser.

 

Afgørelse: Beskatning af værdi af fri bil

SKM2024.261.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 29. juni 2023 var gyldig. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ved udarbejdelse af forslaget til en ændret årsopgørelse for klagen havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, men at de formelle mangler ved agterskrivelsen ikke i sig selv medførte, at afgørelsen var ugyldig. Landsskatteretten fandt dog, at Skattestyrelsen burde have sendt et fornyet forslag, da afgørelsen af 29. juni 2023 var truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist og med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvilket ikke fremgik af forslag til ændring af årsopgørelsen. Landsskatteretten bemærkede i øvrigt, at forholdet ikke sås at være omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Efter en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten således, at afgørelsen af 29. juni 2023 var behæftet med sådanne formelle mangler, at den ud fra en konkret væsentlighedsvurdering måtte anses for ugyldig, idet det ikke på forhånd kunne udelukkes, at manglerne kunne have haft en betydning for afgørelsens gyldighed og rigtighed. Landsskatteretten fandt således, at den påklagede afgørelse af 29. juni 2023 var ugyldig, hvorved afgørelsen annulleredes.

 

Afgørelse: Ejendomsværdi - Grundværdi - Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019

SKM2024.260.LSR

Sagen angik et selskabs klage over grundværdien, den omberegnede grundværdi og ejendomsværdien pr. 1. oktober 2019. Under behandlingen af klagen i Skatteankestyrelsen blev selskabet varslet om, at Skatteankestyrelsen agtede at indstille til afgørelsesmyndigheden, at der skete en forhøjelse af ejendomsværdien. Selskabet meddelte herefter Skatteankestyrelsen, at klagen over ejendomsværdien blev tilbagekaldt. Klagen blev afgjort af Landsskatteretten, der under henvisning til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, og Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4, fandt, at betingelserne for at foretage en afledt ændring af ejendomsværdien var opfyldt, da en ny oplysning om bebyggelsen på ejendommen medførte, at Landsskatteretten ændrede den påklagede grundværdi, og da den samme oplysning klart påviste, at den foreliggende ejendomsværdi helt åbenbart var urigtig. Den pågældende oplysning havde med tilstrækkelig klarhed en direkte og væsentlig betydning for rigtigheden af ejendomsværdiansættelsen og den samlede ejendomsvurdering. Landsskatteretten fandt herefter, at det ikke var foreneligt med princippet om instansrækkefølgen, hvis retten i den foreliggende situation vurderede ejendommen som en forretningsejendom og ansatte en ejendomsværdi som første og eneste instans som rekursmyndighed. Landsskatteretten hjemviste derfor ansættelsen af ejendomsværdien ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2019 til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.

 

Dom: Officialprincippet - agterskrivelse - tilsvarende forhold

SKM2024.271.ØLR

Sagen angik, om Skattestyrelsen havde iagttaget officialprincippet ved fremsendelse af agterskrivelse, og om ansættelsesfristen var overholdt, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Landsretten fandt, at Skattestyrelsen på tidspunktet for afsendelsen af agterskrivelsen var i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle ændring af appellantens skatteansættelse i overensstemmelse med indholdet af forslaget.

Selvom Skattestyrelsen ved afsendelsen af agterskrivelsen var opmærksom på, at der kunne være grundlag for nedsættelse af beskatningen af fri bil med egenbetalinger, og selvom Skattestyrelsen i overensstemmelse med god forvaltningsskik burde have søgt dette nærmere afklaret inden afsendelsen af agterskrivelsen i stedet for som sket i selve agterskrivelsen at opfordre appellanten til at indsende dokumentation for eventuelle egenbetalinger, fandt landsretten, at der ikke forelå en sagsbehandlingsfejl, der kunne føre til varslingens ugyldighed.

Videre fandt landsretten, at ændringen af appellantens skatteansættelse for et indkomstår var begrundet i helt tilsvarende forhold som det, der havde begrundet ændringen af skatteansættelsen for det efterfølgende indkomstår. Genoptagelsen var herefter omfattet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, hvorfor Skattestyrelsen havde overholdt fristen for varsling af ændring af appellantens skatteansættelse.

 

Dom: Overskud ved udlejning af ejendom og indsætninger på konti

SKM2024.269.ØLR

Sagen angik for det første opgørelsen af den skattepligtige indkomst hidrørende fra udleje af skatteyderens ejendom i Y1-land. Ligesom byretten fandt Landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han ikke var eneejer af ejendommen, og skatteyderen var derfor skattepligtig af det fulde overskud hidrørende fra den.

Sagen angik videre beskatning af en række indsætninger på i alt 515.151 kr. på skatteyderens bankkonto. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om et lån. Ligesom byretten fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbet hidrørte fra allerede beskattede eller skattefrie midler, hvorfor han var skattepligtig af indsætningerne på bankkontoen.

Byrettens dom (SKM2021.575.BR) blev derfor stadfæstet.

 

Dom: Virksomhedsordningen - virksomhedsskatelovens § 2 - betingelser for anvendelse - væsentlige bogføringsmangler - beskatning af opsparet overskud

SKM2024.268.ØLR

Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde beskattet skatteyderens opsparede overskud i virksomhedsordningen, idet betingelserne for at anvende ordningen ikke var opfyldt.

Der var i sagen ikke fremlagt nogen bogført hævekonto eller indskudskonto, selvom det kunne konstateres ud fra materialet, at skatteyderen havde hævet over 500.000 kr. i virksomheden i 2015. Virksomhedens kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag var heller ikke opgjort, og det fremstod i opgørelser indsendt til SKAT som om, at visse private aktiver var medtaget under virksomhedsordningen.

Landsretten anførte, at skatteyderen bærer bevisbyrden for, at der er bogført korrekt, alternativt at bogføringen kan rekonstrueres. Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der ved bogføringen var foretaget den nødvendige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, at der var sket løbende bogføring, eller at de enkelte overførsler var korrekt bogført.

På den baggrund fandt landsretten, at der er tale om væsentlige bogføringsmangler, hvorfor skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen i 2015. Det var derfor korrekt, at skatteyderen var blevet beskattet af det opsparede overskud i ordningen. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2022.373.BR).

 

Dom: Indsætninger på bankkonto - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed

SKM2024.267.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på sagsøgerens bankkonto. For en del af indsætningerne anerkendte Skatteministeriet, at sagsøgeren ikke skulle beskattes. For de øvrige indsætninger fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke udgjorde skattepligtig indkomst for ham, hvorefter indsætninger fra sagsøgerens mors virksomhed, hvori han var ansat, udgjorde yderligere løn og ikke gaver.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren var bekendt med de faktiske omstændigheder, som førte til, at han var skattepligtig af de omhandlede indsætninger, hvorfor han ved grov uagtsomhed havde bevirket, at hans skatteansættelse var sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten tog derfor Skatteministeriets påstand til følge.

 

Dom: Anmodning om ekstraordinær genoptagelse var ikke en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår og var derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 2.

SKM2024.265.ØLR

Sagen angik for det første, om skattemyndighederne med rette havde nægtet appellanten fradrag for et påstået tab på debitorer i indkomståret 2016. Sagen angik for det andet, om sagsøgeren ekstraordinært kunne få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2014, med henblik på at opnå fradrag for førnævnte påståede tab i indkomståret 2014. Landsretten tiltrådte, at det er den, der hævder at have ret til et skattefradrag, som skal godtgøre dette. Allerede fordi appellanten ikke havde godtgjort, at han havde lidt et fradragsberettiget tab omfattet af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, jf. kursgevinstloven § 17, stadfæstede landsretten de indankede domme (SKM2023.52.BR og SKM2023.364.BR).

 

Nye straffesager

SKM2024.266.VLR

Straf - moms - brugtmoms - revisionsselskab - revisoransvar - medvirken

T1 var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved som indehaver og daglig leder af en virksomhed at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet hans revisionsselskab, T2, der førte momsregnskabet for virksomheden for perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017, for denne periode opgjorde momstilsvaret for lavt med i alt 10.834.810 kr., som T1 var ansvarlig for blev indberettet til told- og skatteforvaltningen, idet han var ansvarlig for, at der på en række af hans fakturaer var stemplet, at varerne blev solgt efter de særlige regler for brugtvognsmoms, og at køber ikke kunne foretage fradrag for købsmoms, hvorved det blev tilkendegivet overfor T2, der opgjorde momstilsvaret for T1's virksomhed, at momstilsvaret for de pågældende bilhandler skulle opgøres efter reglerne om brugtmoms uden, at T kontrollerede, om betingelserne for anvendelse af reglerne om brugtmoms kunne anvendes. Det offentlige blev herved unddraget 10.834.810 kr. i moms.

T2 var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved i forening med T1 at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet, der førte momsregnskabet for T1's virksomhed, for perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017, for denne periode opgjorde momstilsvaret for lavt med i alt 10.834.810 kr., som T1 var ansvarlig for blev indberettet til told- og skatteforvaltningen, idet T2 opgjorde momstilsvaret for en række bilhandler efter reglerne om brugtmoms uden at undersøge om reglerne fandt anvendelse, og selvom det var åbenbart, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, idet det fremgik af de Y1-land købsfakturaer, at der var tale om EU-leveringer omfattet af den Y1-land momslov om handler mellem erhvervsdrivende i forskellige EU-lande omfattet af reglerne om erhvervsmoms. Det offentlige blev herved unddraget 10.834.810 kr. i moms.

T1 forklarede, at han ikke kunne huske, hvornår og hvordan det hele kom i stand med stemplet om "brugtvognsmoms" på fakturaerne, eller hvem der lavede teksten, men det var til et møde med revisoren, han fik at vide, hvad der skulle stå på et sådant stempel. Han talte aldrig med forhandlerne i udlandet om, hvordan handlerne blev behandlet momsmæssigt.

Byretten fastslog, på baggrund af T1's forklaring til sagen sammenholdt med, at det af de øvrige bilag i forbindelse med de Y1-land bilhandler fremgik, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, og at T1 havde underskrevet erklæringer herom, at T1 ved afgivelsen af de urigtige oplysninger til told- og skatteforvaltningen, havde handlet groft uagtsomt, idet han undlod at foretage nærmere undersøgelser eller søge nærmere rådgivning om, hvorvidt de angivne regler kunne finde anvendelse på de enkelte handler fra udlandet forud for stemplingen af fakturaerne. Byretten fandt herefter T1 skyldig i tiltalen.

T1 idømtes en bøde på 10.800.000 kr.

Byretten fandt vedrørende T2 ikke, at der var ført fornødent bevis for, at T2 i forbindelse med deres bistand med bogføringen og udarbejdelse af momsbreve, havde deltaget i forening med T1 i foretagelsen af momsindberetningerne på en sådan måde, at selskabet kunne gøres strafferetligt ansvarlig for, at der blev angivet for lidt i momstilsvar. T2 blev herefter frifundet.

Dommen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 20. april 2023 anket af anklagemyndigheden vedrørende T2. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelsen med den i byretten rejste tiltale og påstod T2 idømt en bøde på 10.800.000 kr. T2 påstod stadfæstelse af byrettens dom.

T2 forklarede for landsretten, at revisionsselskabet brugte reglerne om brugtmoms ud fra det opdrag, de havde fået. Der var ikke noget i regnskabet, der indikerede, at bilerne var købt billigt, og at der var en stor avance på dem. Der var ingen alarmklokker. Kunden havde taget stilling ved at stemple fakturaerne. Det var det opdrag, de havde fået, og som de beregnede momsen på grundlag af. De så på bilagene. De registrerede, at T1 brugte reglerne om brugtmoms. De havde ikke forstået, hvad der stod på de Y1-land fakturaer. De havde tillid til de oplysninger, de fik af T1. De oversatte ikke de Y1-land bilag. De konterede det ud fra den instruks, de havde fået fra T1. De havde ikke talt med T1 om, hvilke regler der skulle bruges. Det var mærkværdigt, at T1 havde købt 3-400 biler og skrevet under på tro og love, at brugtmoms ikke anvendes, uden at fortælle sin revisor om det. Assistanceerklæringen på regnskabet handlede om opstillingen af årsregnskabet og var en erklæring uden sikkerhed.

Landsretten fastslog, at momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, om straf for den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, omfatter direkte - foruden pågældende afgiftspligtige selv - alene personer, der umiddelbart bistår den pågældende i forbindelse med afgivelsen af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne. Andre former for medvirken vil imidlertid efter omstændighederne kunne straffes med hjemmel i den generelle bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23.

Landsretten lagde til grund, at T2, i en længere årrække, bistod T1 med udarbejdelse af regnskaber med assistanceerklæring og med bogføring. T2 udarbejdede også opgørelser over momstilsvaret for T1 i den nævnte periode, som han anvendte ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. T2 var i besiddelse af de Y1-land købsfakturaer og de danske salgsfakturaer vedrørende de brugte biler, som blev anvendt ved udarbejdelsen af opgørelserne. På denne baggrund måtte det tilregnes T2 som groft uagtsomt, at opgørelserne af momstilsvaret var urigtige. Det måtte have stået T2 klart, at T1 ville anvende disse opgørelser ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Landsretten fandt herefter revisionsselskabet, T2, skyldig i medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1, til T1's overtrædelse af momsloven i perioden vedrørende beløbet på 10.834.810 kr.

Landsretten idømte T2 en bøde på 100.000 kr. Der blev herved henset til karakteren af T2's medvirken gennem flere år og under hensyn til størrelsen af unddragelsen.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0047806
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2024

Journalnr: 21/0015999
Salg af lejlighed
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at det forhold, at en lejlighed er videresolgt til en uafhængig tredjemand kort tid efter klagerens og dennes ægtefælles overdragelse til sønnen, til et væsentligt højere beløb, udgør en særlig omstændighed, der medfører, at værdiansættelsen på -15 % af den offentlige ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulæret, kan tilsidesættes. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 09-04-2024

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 13-05-2024 - 11-06-2024

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 30-05-2024 dom i C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - arbejdstager fra en medlemsstat, der har flyttet sin bopæl til Schweiz - skattefordele - indkomstskat - mekanismen »skatteberegning efter anmodning« - omfattede skattepligtige - begrænset til lønmodtagere, der er begrænset skattepligtige, og som har bopæl i en medlemsstat eller i en stat, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - ligebehandling

Den 13-06-2024 dom i C-380/23 Monmorieux
Fiskale bestemmelser

Om artikel 24 i overenskomsten mellem Frankrig og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ og juridisk bistand for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet i Bruxelles den 10. marts 1964, godkendt ved lov af 14. april 1965, skal fortolkes således, at en belgisk statsborger, der hævder at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, hvilket imidlertid bestrides af de belgiske skattemyndigheder, og som en retsbevarende foranstaltning har anmodet om anvendelse af en forligsprocedure med henblik på at få tilbagebetalt den skat, der er betalt i Frankrig, [...]

 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Evaluation of administrative cooperation in the field of direct taxation: open public consultation and call for evidence

 

Nyt fra EUR_LEX

CELEX:62020TA0480: Sag T-480/20: Rettens dom af 1. marts 2023 — Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen (Subsidier – import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Kina og Egypten – gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 – endelig udligningstold – beregning af subsidiebeløbet – tilregnelse af subsidier – ret til forsvar – åbenbart urigtigt skøn – ordning for godtgørelse af importafgifter – skattemæssig behandling af valutakurstab – beregning af underbudsmarginen)

CELEX:62020TA0540: Sag T-540/20: Rettens dom af 1. marts 2023 — Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen (Subsidier – import af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten – gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 – endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold – ret til forsvar – tilregnelse af subsidier – åbenbart urigtigt skøn – ordning for godtgørelse af importafgifter – skattemæssig behandling af valutakurstab – beregning af underbudsmarginen)

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 153 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven. (Bo- og gaveafgiftsfritagelse).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 153 - svar på spm. 1 om at give et økonomisk skøn over de negative økonomiske konsekvenser ved lovforslagetUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 153 - svar på spm. 1 (pdf-version)

L 184 Forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 185 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven. (Justering af reglerne om betaling af dækningsafgift på et foreløbigt grundlag og justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderinger).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 186 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven. (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 246

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 202 om alle initiativer, som regeringen har besluttet, gennemført, eller aftalt skal gennemføres siden folketingsvalget i november 2022, som betyder, at enten skatter eller afgifter stiger eller reduceres mv.

Bilag 247

Henvendelse af 6/5-24 fra Jakob Willer m.fl. om manglende gennemsigtighed i grundvurderinger og grundskyld

Spørgsmål og svar

Spm. 435

Vil ministeren redegøre for reglerne for rentetilskrivning til restskat hos ejerboligejere, hvis restskat er opstået på baggrund af, at den foreløbige ejendomsvurdering viser sig at være lavere end den endelige vurdering?  Svar  

Spm. 440

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvad provenuet ville have været på, hvis man erstattede tonnageskatteordningen med almindelig selskabsskat? Oversigten bedes strække sig 10 år tilbage, og bedes besvaret i skemaform. Ministeren bedes både opgøre det umiddelbare provenu samt provenuet efter adfærd og tilbageløb.  Svar  

Spm. 441

I notatet ”Lempeligere beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatten)” på Skatteministeriets hjemmeside, beregner Skatteministeriet et implicit skattegrundlag på baggrund af normalforretningen af skibsfartens egenkapital og kommer på denne baggrund frem til, at tonnageskatteordningen indebærer en implicit strukturel selskabsskattesats på 3,5 pct. i 2023. Ministeren bedes redegøre for, om ministeren ved besvarelsen af spørgsmål 440 har baseret sig på samme metode?  Svar  

Spm. 442

På en høring på Christiansborg d. 14. marts 2024 fremlagde Niels Tolstrup, Fair Maritim, en beregning, der viser, at danske rederiers samlede selskabsskattebetalinger fra 2014 til 2021 har udgjort 0,8 pct. af det faktiske overskud før skat (Niels Tolstrups præsentation slide nr. 6, www.fairmaritim.dk). Skatteministeren bedes skønne over, hvad det faktiske selskabsskatteprovenu ville have været, hvis tonnageskatteordningen havde været erstattet med almindelig selskabsskat i perioden 2013 til 2023. Derefter bedes ministeren sammenholde beløbet med den faktisk opkrævede skat.  Svar  

Spm. 443

Vil ministeren redegøre for, hvorfor tonnageskatten ikke ændres, så det sikres, at der betales skat af det faktisk realiserede overskud i året?  Svar  

Spm. 444

Vil ministeren oplyse, hvorledes udviklingen har været i udlændinges tilladelse til køb af sommerhuse i Danmark i 2021, 2022 og 2023 fordelt på nationaliteter og kommuner?  Svar  

Spm. 445

Vil ministeren redegøre for formålet med de 23 systemer, der overvåger danskerne, og hvad systemerne enkeltvis benyttes til? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.  Svar  

Spm. 446

Vil ministeren redegøre for hvilken slags persondata de 23 systemer i Skattestyrelsen, der overvåger danskerne, bygger på? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.  Svar  

Spm. 447

Vil ministeren redegøre og vurdere, om overvågningen af danskerne er en krænkelse af retten til privatliv, som Institut for Menneskerettigheder omtaler som en risiko, og hvilke betænkeligheder har ministeren om dette? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.  Svar  

Spm. 448

Vil ministeren redegøre for antallet af sager, hvor Skattestyrelsens overvågningssystemer gennem kunstig intelligens har indsamlet data, der har ændret udfald i personsager, og vil ministeren redegøre for, om der er indsat sikkerhedsforanstaltninger, så der ikke sker en gentagelse som sagen i Holland? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.  Svar  

Spm. 449

Vil ministeren redegøre for det forventede provenutab med og uden tilbageløb ved at ændre skattefradraget for visse driftsudgifter og istandsættelsesudgifter, jf. ligningslovens § 15 K for ejere af fredede bygninger fra et ligningsmæssigt fradrag til et fradrag i den personlige indkomst?  Svar  

Spm. 450

Vil ministeren redegøre for det forventede provenutab med tilbageløb ved en øget ekstra årlig bevilling til Slots- og Kulturstyrelsen på 50 mio. kr. målrettet bygninger udenfor Region Hovedstaden og de største byer?  Svar  

Spm. 453

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 376 kommentere den opfølgende henvendelse af 9. april 2024 fra Haveforeningen Solpletten, jf. SAU alm. del – bilag 207, idet opmærksomheden henledes på, at foreningens forslag vedrører en nedsættelse af grundværdien til 25 pct. af grundværdien for et parcelhus?  Svar  

Spm. 454

Vil ministeren opgøre effekterne af, at de første 5.500 kr. tjent hver måned gøres skattefrie? Ministeren bedes dertil oplyse, hvor meget en gennemsnitlig dansker i arbejde med de nuværende regler betaler i skat af de første 5.500 kr. Ministeren bedes på den baggrund oplyse, hvor meget en gennemsnitlig arbejdende dansker vil få i øget disponibel indkomst månedligt, hvis de første 5.500 kr. gøres skattefrie. Desuden ønskes effekten på disponibel indkomst oplyst for Finansministeriets familietypemodeller. Provenueffekten for staten bedes også oplyst.  Svar  

Spm. 455

Vil ministeren redegøre for, om der var passagerer ombord på IA282 med afgang den 10. april 2024 kl. 14.30 fra København til Erbil i Irak med forfalden misligholdt gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for deres nationaliteter, opholdsgrundlag og gæld, samt kommentere på at de kan bruge penge på flyferier til Irak direkte fra en dansk lufthavn i stedet for at tilbagebetale danske skatteydere?  Svar  

Spm. 456

Vil ministeren redegøre for Skattestyrelsens brug af kunstig intelligens til overvågning af skatteborgerne, redegøre for borgernes retssikkerhed og ret til privatliv herunder redegøre for, om og hvordan Skattestyrelsen lovligt kan overvåge danskere uden et konkret mistankegrundlag?  Svar  

Spm. 457

Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete typer lokationsdata om borgerne skattemyndighederne benytter samt hjemlen hertil? Der henvises til artiklen ”Teleselskaber og banker afviser blankt, at de fortæller Skat, hvor vi er. Hvem gør det så”, Politiken.dk, den 11. april 2024.  Svar  

Spm. 458

Vil ministeren oplyse, hvorfra lokationsdata om borgerne, der anvendes af skattemyndighederne, stammer og i hvilket omfang skattemyndighederne køber denne data? Hvis lokationsdata købes, ønskes oplyst, hvem sælgerne er. Der henvises til artiklen ”Teleselskaber og banker afviser blankt, at de fortæller Skat, hvor vi er. Hvem gør det så”, Politiken.dk, den 11. april 2024.  Svar  

Spm. 459

Vil ministeren kommentere artiklen ”Efter afsløring af myndigheders brug af særlige data: ”Jeg er måbende””, Berlingske.dk, den 10. april 2024, og herunder redegøre for, om han er enig med professor Anne Gerdes i, at borgerne har ret til at vide, hvis de bliver overvåget, og hvordan de bliver overvåget?  Svar  

Spm. 460

Vil ministeren tage initiativ til at sikre øget åbenhed om skattemyndighedernes brug af AI-overvågning af borgerne? Der henvises til artiklen ”Efter afsløring af myndigheders brug af særlige data: ”Jeg er måbende””, Berlingske.dk, den 10. april 2024.  Svar  

Spm. 461

Vil ministeren give en status for FN’s arbejde på skatteområdet særligt vedrørende en ny artikel til FN’s modeloverenskomst i øjeblikket refereret til som Artikel xx? Der har været lagt op til, at den nye artikel skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger.  Svar  

Spm. 462

Vil ministeren redegøre for forventningerne til den videre proces i FN vedrørende behandlingen af forslag om en ny artikel til FN’s modeloverenskomst i øjeblikket refereret til som Artikel xx, som eventuelt skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger. Forslaget blev behandlet på møder i FN’s Tax Committee den 19.-23. marts 2024, men skulle efter en usædvanligt kaotisk proces være endt med at blive udsat til næste møderække i oktober 2024.  Svar  

Spm. 463

Det forlyder fra erhvervslivet, at nogle lande allerede har vedtaget egne nationale regler med inspiration fra FN’s arbejde vedrørende en ny Artikel xx, som eventuelt skal kombinere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskridende betalinger. Vil ministeren redegøre for de konsekvenser, det vil have for virksomheder i Danmark, hvis andre lande opkræver sådanne kildeskatter enten i tilfælde uden dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet eller i tilfælde hvor det andet land anvender bestemmelsen uanset en indgået dobbeltbeskatningsindkomst med Danmark? Vil ministeren desuden oplyse, hvilke skridt han vil tage for at sådanne kildeskatter ikke fører til dobbeltbeskatning af danske virksomheder?  Svar  

Spm. 464

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?  Svar  

Spm. 468

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de privatejede, fredede bygninger efter de gældende regler?  Svar  

Spm. 469

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de privatejede, fredede bygninger udenfor Region Hovedstaden efter de gældende regler?  Svar  

Spm. 470

Vil ministeren oplyse i hvor stor en del af tiden, hvor borgere ringer til Skattestyrelsen, det oplyses, at Skattestyrelsen har travlt og beder borgeren ringe på et andet tidspunkt? Der henvises til tidspunkter, hvor det ikke er muligt for borgeren at komme i telefonkø. Opgørelsen bedes indbefatte perioden fra 14 dage før offentliggørelsen af årsopgørelsen for 2023 og frem til i dag opdelt på ugedage.  Svar  

Spm. 474

I forhold til Skattestyrelsens brug af IT-systemer og kunstig intelligens til at lave kontrol af borgerne, vil ministeren oplyse: - Om man bruger geolokationsdata?- Hvor geolokationsdata kommer fra?- Hvad man bruger geolokationsdata til?  Svar  

Spm. 475

I forhold til Skattestyrelsens brug af geolokationsdata hvordan vil ministeren sikre, at det reelt ikke betyder, at skatteborgerne er under konstant overvågning?  Svar  

Spm. 476

Vil ministeren oplyse, hvilken lovgivning der giver Skattestyrelsen lov til at bruge geolokationsdata, som er indsamlet af private virksomheder?  Svar  

Spm. 477

Vil ministeren oplyse, hvor mange systemer der bruger kunstig intelligens i forbindelse med skattekontrol og beskrive, hvad hvert af systemerne bruges til?  Svar  

Spm. 498

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. maj 2024 om Folketingets Om budsmands udtalelse om foreløbige ejendomsvurderinger for 2022, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål M  Svar  

Spm. 499

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. maj 2024 om fejlagtige opkrævninger af grundskyld udsendt af Vurderingsstyrelsen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål N.  Svar  

Spm. 507

Ministeren oplyste under besvarelsen af samrådet om ejendomsvurderinger afholdt den 2. maj 2024, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N, at ministeren vil ændre ejendomsvurderingsloven for kolonihaver samt boligejere, der er kommet i klemme i forbindelse med opkrævning af grundskyld for nye udstykninger. Vil ministeren oplyse, om lovgivningen i samme forbindelse vil blive ændret for at hjælpe ejere af huse på fremmed/lejet grund?  Svar