Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Nu vedtages skattereformen, men du mærker den ikke foreløbig
En bekymrende historie om for store indskud på en ratepension
Tilbagebetalingen af ejendomsskat 2011-2020 præget af forvirring
Ny Øresundsaftale om skat på vej
Selskabsselvangivelsen skal snart indsendes
Aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, var ikke i strid med EU-retten
Øresundsaftalen: Forenkling og ensartethed til gavn for Øresundspendlere
Aktiesparekontoen – nogle skattemæssige overvejelser
Afgørelser
Forhøjelse af skattepligtig indkomst med yderligere løn - Godskrivning af betalt A-skat og AM-bidrag
Beskatning af værdi af fri bil
Ejendomsværdi - Grundværdi - Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019
Domme
Officialprincippet - agterskrivelse - tilsvarende forhold
Overskud ved udlejning af ejendom og indsætninger på konti
Virksomhedsordningen - virksomhedsskatelovens § 2 - betingelser for anvendelse - væsentlige bogføringsmangler - beskatning af opsparet overskud
Indsætninger på bankkonto - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse var ikke en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår og var derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 2.
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDONu vedtages skattereformen, men du mærker den ikke foreløbig Højtlønnede seniorer, der forbliver længe på arbejdsmarkedet, bliver de helt store vindere af den stærkt hypede skattereform, der vedtages den 16. maj 2024. De får højere beskæftigelsesfradrag, højere seniorpræmie og lavere topskat. |
BDOEn bekymrende historie om for store indskud på en ratepension Hverken et af landets største pensionsselskaber eller Skattestyrelsen svarede rigtigt, da de blev spurgt om muligheden for at korrigere en mangeårig fejl med for store indbetalinger til en ratepension. |
BDOTilbagebetalingen af ejendomsskat 2011-2020 præget af forvirring Sommerhusejerne ser ud til at blive vinderne i det store lotteri om tilbagebetaling af grundskyld og ejendomsværdiskat for årene 2011-2020. Omkring halvdelen af dem skal have penge tilbage. I gennemsnit næsten 30.000 kr. hver. |
DeloitteNy Øresundsaftale om skat på vej Det bliver lettere at være Øresundspendler fra 2025, både for privatansatte og offentligt ansatte. Optælling af dage sker på 12 mdr. i stedet for 3, og offentligt ansatte bliver omfattet af Øresundsaftalen om skat. Aftalen om social sikring ændres til også at tælle på 12 mdr. |
DeloitteSelskabsselvangivelsen skal snart indsendes Senest 30. juni 2024 skal selskabsselvangivelsen for indkomståret (kalenderåret) 2023 være indsendt til Skattestyrelsen, men hvilke ting skal man forholde sig til i forbindelse med indsendelsen af selskabsselvangivelsen, og hvor er de typiske faldgruber? |
KammeradvokatenAktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, var ikke i strid med EU-retten Østre Landsret fandt, at et britisk selskab ikke svarede til et dansk aktie- og anpartsselskab, og at betingelsen for skattefrihed i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, derfor ikke var opfyldt. Bestemmelsen var ikke i strid med EU-retten. |
PwCØresundsaftalen: Forenkling og ensartethed til gavn for Øresundspendlere Danmark og Sverige er blevet enige om at ændre og forenkle den fælles Øresundsaftale, der omhandler blandt andet beskatning af danske og svenske pendlere. |
RedmarkAktiesparekontoen – nogle skattemæssige overvejelser Mange danskere sparer op uden at være opmærksomme på muligheden for at anvende en aktie-sparekonto. I denne artikel sætter vi primært fokus på ordningen i et skattemæssigt perspektiv, men kommer også omkring nogle af ordningens muligheder, men også begrænsninger. Kort om aktiesparekontoen Aktiesparekontoen blev indført i 2019 primært med det formål at gøre det mere […] |
Landsskatteretten fandt, at klageren skulle godskrives de faktiske beløb, som var anvendt til dækning af A-skat og AM-bidrag i henhold til de foreløbige fastsættelser, og som indgik i skattekontoens saldo. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at selskabets indbetalinger til skattekontoen, som var anvendt til dækning af A-skat og AM-bidrag, var foretaget som skønsmæssigt ansatte foreløbige fastsættelser.
Sagen drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 29. juni 2023 var gyldig. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ved udarbejdelse af forslaget til en ændret årsopgørelse for klagen havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, men at de formelle mangler ved agterskrivelsen ikke i sig selv medførte, at afgørelsen var ugyldig. Landsskatteretten fandt dog, at Skattestyrelsen burde have sendt et fornyet forslag, da afgørelsen af 29. juni 2023 var truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist og med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvilket ikke fremgik af forslag til ændring af årsopgørelsen. Landsskatteretten bemærkede i øvrigt, at forholdet ikke sås at være omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Efter en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten således, at afgørelsen af 29. juni 2023 var behæftet med sådanne formelle mangler, at den ud fra en konkret væsentlighedsvurdering måtte anses for ugyldig, idet det ikke på forhånd kunne udelukkes, at manglerne kunne have haft en betydning for afgørelsens gyldighed og rigtighed. Landsskatteretten fandt således, at den påklagede afgørelse af 29. juni 2023 var ugyldig, hvorved afgørelsen annulleredes.
Sagen angik et selskabs klage over grundværdien, den omberegnede grundværdi og ejendomsværdien pr. 1. oktober 2019. Under behandlingen af klagen i Skatteankestyrelsen blev selskabet varslet om, at Skatteankestyrelsen agtede at indstille til afgørelsesmyndigheden, at der skete en forhøjelse af ejendomsværdien. Selskabet meddelte herefter Skatteankestyrelsen, at klagen over ejendomsværdien blev tilbagekaldt. Klagen blev afgjort af Landsskatteretten, der under henvisning til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, og Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4, fandt, at betingelserne for at foretage en afledt ændring af ejendomsværdien var opfyldt, da en ny oplysning om bebyggelsen på ejendommen medførte, at Landsskatteretten ændrede den påklagede grundværdi, og da den samme oplysning klart påviste, at den foreliggende ejendomsværdi helt åbenbart var urigtig. Den pågældende oplysning havde med tilstrækkelig klarhed en direkte og væsentlig betydning for rigtigheden af ejendomsværdiansættelsen og den samlede ejendomsvurdering. Landsskatteretten fandt herefter, at det ikke var foreneligt med princippet om instansrækkefølgen, hvis retten i den foreliggende situation vurderede ejendommen som en forretningsejendom og ansatte en ejendomsværdi som første og eneste instans som rekursmyndighed. Landsskatteretten hjemviste derfor ansættelsen af ejendomsværdien ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2019 til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.
Sagen angik, om Skattestyrelsen havde iagttaget officialprincippet ved fremsendelse af agterskrivelse, og om ansættelsesfristen var overholdt, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.
Landsretten fandt, at Skattestyrelsen på tidspunktet for afsendelsen af agterskrivelsen var i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle ændring af appellantens skatteansættelse i overensstemmelse med indholdet af forslaget.
Selvom Skattestyrelsen ved afsendelsen af agterskrivelsen var opmærksom på, at der kunne være grundlag for nedsættelse af beskatningen af fri bil med egenbetalinger, og selvom Skattestyrelsen i overensstemmelse med god forvaltningsskik burde have søgt dette nærmere afklaret inden afsendelsen af agterskrivelsen i stedet for som sket i selve agterskrivelsen at opfordre appellanten til at indsende dokumentation for eventuelle egenbetalinger, fandt landsretten, at der ikke forelå en sagsbehandlingsfejl, der kunne føre til varslingens ugyldighed.
Videre fandt landsretten, at ændringen af appellantens skatteansættelse for et indkomstår var begrundet i helt tilsvarende forhold som det, der havde begrundet ændringen af skatteansættelsen for det efterfølgende indkomstår. Genoptagelsen var herefter omfattet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, hvorfor Skattestyrelsen havde overholdt fristen for varsling af ændring af appellantens skatteansættelse.
Sagen angik for det første opgørelsen af den skattepligtige indkomst hidrørende fra udleje af skatteyderens ejendom i Y1-land. Ligesom byretten fandt Landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han ikke var eneejer af ejendommen, og skatteyderen var derfor skattepligtig af det fulde overskud hidrørende fra den.
Sagen angik videre beskatning af en række indsætninger på i alt 515.151 kr. på skatteyderens bankkonto. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om et lån. Ligesom byretten fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbet hidrørte fra allerede beskattede eller skattefrie midler, hvorfor han var skattepligtig af indsætningerne på bankkontoen.
Byrettens dom (SKM2021.575.BR) blev derfor stadfæstet.
Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde beskattet skatteyderens opsparede overskud i virksomhedsordningen, idet betingelserne for at anvende ordningen ikke var opfyldt.
Der var i sagen ikke fremlagt nogen bogført hævekonto eller indskudskonto, selvom det kunne konstateres ud fra materialet, at skatteyderen havde hævet over 500.000 kr. i virksomheden i 2015. Virksomhedens kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag var heller ikke opgjort, og det fremstod i opgørelser indsendt til SKAT som om, at visse private aktiver var medtaget under virksomhedsordningen.
Landsretten anførte, at skatteyderen bærer bevisbyrden for, at der er bogført korrekt, alternativt at bogføringen kan rekonstrueres. Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der ved bogføringen var foretaget den nødvendige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, at der var sket løbende bogføring, eller at de enkelte overførsler var korrekt bogført.
På den baggrund fandt landsretten, at der er tale om væsentlige bogføringsmangler, hvorfor skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen i 2015. Det var derfor korrekt, at skatteyderen var blevet beskattet af det opsparede overskud i ordningen. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2022.373.BR).
Sagen angik, om sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på sagsøgerens bankkonto. For en del af indsætningerne anerkendte Skatteministeriet, at sagsøgeren ikke skulle beskattes. For de øvrige indsætninger fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke udgjorde skattepligtig indkomst for ham, hvorefter indsætninger fra sagsøgerens mors virksomhed, hvori han var ansat, udgjorde yderligere løn og ikke gaver.
Retten fandt endvidere, at sagsøgeren var bekendt med de faktiske omstændigheder, som førte til, at han var skattepligtig af de omhandlede indsætninger, hvorfor han ved grov uagtsomhed havde bevirket, at hans skatteansættelse var sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Retten tog derfor Skatteministeriets påstand til følge.
Sagen angik for det første, om skattemyndighederne med rette havde nægtet appellanten fradrag for et påstået tab på debitorer i indkomståret 2016. Sagen angik for det andet, om sagsøgeren ekstraordinært kunne få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2014, med henblik på at opnå fradrag for førnævnte påståede tab i indkomståret 2014. Landsretten tiltrådte, at det er den, der hævder at have ret til et skattefradrag, som skal godtgøre dette. Allerede fordi appellanten ikke havde godtgjort, at han havde lidt et fradragsberettiget tab omfattet af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, jf. kursgevinstloven § 17, stadfæstede landsretten de indankede domme (SKM2023.52.BR og SKM2023.364.BR).
Straf - moms - brugtmoms - revisionsselskab - revisoransvar - medvirken T1 var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved som indehaver og daglig leder af en virksomhed at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet hans revisionsselskab, T2, der førte momsregnskabet for virksomheden for perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017, for denne periode opgjorde momstilsvaret for lavt med i alt 10.834.810 kr., som T1 var ansvarlig for blev indberettet til told- og skatteforvaltningen, idet han var ansvarlig for, at der på en række af hans fakturaer var stemplet, at varerne blev solgt efter de særlige regler for brugtvognsmoms, og at køber ikke kunne foretage fradrag for købsmoms, hvorved det blev tilkendegivet overfor T2, der opgjorde momstilsvaret for T1's virksomhed, at momstilsvaret for de pågældende bilhandler skulle opgøres efter reglerne om brugtmoms uden, at T kontrollerede, om betingelserne for anvendelse af reglerne om brugtmoms kunne anvendes. Det offentlige blev herved unddraget 10.834.810 kr. i moms. T2 var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved i forening med T1 at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet, der førte momsregnskabet for T1's virksomhed, for perioden 1. april 2014 til 31. marts 2017, for denne periode opgjorde momstilsvaret for lavt med i alt 10.834.810 kr., som T1 var ansvarlig for blev indberettet til told- og skatteforvaltningen, idet T2 opgjorde momstilsvaret for en række bilhandler efter reglerne om brugtmoms uden at undersøge om reglerne fandt anvendelse, og selvom det var åbenbart, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, idet det fremgik af de Y1-land købsfakturaer, at der var tale om EU-leveringer omfattet af den Y1-land momslov om handler mellem erhvervsdrivende i forskellige EU-lande omfattet af reglerne om erhvervsmoms. Det offentlige blev herved unddraget 10.834.810 kr. i moms. T1 forklarede, at han ikke kunne huske, hvornår og hvordan det hele kom i stand med stemplet om "brugtvognsmoms" på fakturaerne, eller hvem der lavede teksten, men det var til et møde med revisoren, han fik at vide, hvad der skulle stå på et sådant stempel. Han talte aldrig med forhandlerne i udlandet om, hvordan handlerne blev behandlet momsmæssigt. Byretten fastslog, på baggrund af T1's forklaring til sagen sammenholdt med, at det af de øvrige bilag i forbindelse med de Y1-land bilhandler fremgik, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, og at T1 havde underskrevet erklæringer herom, at T1 ved afgivelsen af de urigtige oplysninger til told- og skatteforvaltningen, havde handlet groft uagtsomt, idet han undlod at foretage nærmere undersøgelser eller søge nærmere rådgivning om, hvorvidt de angivne regler kunne finde anvendelse på de enkelte handler fra udlandet forud for stemplingen af fakturaerne. Byretten fandt herefter T1 skyldig i tiltalen. T1 idømtes en bøde på 10.800.000 kr. Byretten fandt vedrørende T2 ikke, at der var ført fornødent bevis for, at T2 i forbindelse med deres bistand med bogføringen og udarbejdelse af momsbreve, havde deltaget i forening med T1 i foretagelsen af momsindberetningerne på en sådan måde, at selskabet kunne gøres strafferetligt ansvarlig for, at der blev angivet for lidt i momstilsvar. T2 blev herefter frifundet. Dommen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 20. april 2023 anket af anklagemyndigheden vedrørende T2. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelsen med den i byretten rejste tiltale og påstod T2 idømt en bøde på 10.800.000 kr. T2 påstod stadfæstelse af byrettens dom. T2 forklarede for landsretten, at revisionsselskabet brugte reglerne om brugtmoms ud fra det opdrag, de havde fået. Der var ikke noget i regnskabet, der indikerede, at bilerne var købt billigt, og at der var en stor avance på dem. Der var ingen alarmklokker. Kunden havde taget stilling ved at stemple fakturaerne. Det var det opdrag, de havde fået, og som de beregnede momsen på grundlag af. De så på bilagene. De registrerede, at T1 brugte reglerne om brugtmoms. De havde ikke forstået, hvad der stod på de Y1-land fakturaer. De havde tillid til de oplysninger, de fik af T1. De oversatte ikke de Y1-land bilag. De konterede det ud fra den instruks, de havde fået fra T1. De havde ikke talt med T1 om, hvilke regler der skulle bruges. Det var mærkværdigt, at T1 havde købt 3-400 biler og skrevet under på tro og love, at brugtmoms ikke anvendes, uden at fortælle sin revisor om det. Assistanceerklæringen på regnskabet handlede om opstillingen af årsregnskabet og var en erklæring uden sikkerhed. Landsretten fastslog, at momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, om straf for den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, omfatter direkte - foruden pågældende afgiftspligtige selv - alene personer, der umiddelbart bistår den pågældende i forbindelse med afgivelsen af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne. Andre former for medvirken vil imidlertid efter omstændighederne kunne straffes med hjemmel i den generelle bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23. Landsretten lagde til grund, at T2, i en længere årrække, bistod T1 med udarbejdelse af regnskaber med assistanceerklæring og med bogføring. T2 udarbejdede også opgørelser over momstilsvaret for T1 i den nævnte periode, som han anvendte ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. T2 var i besiddelse af de Y1-land købsfakturaer og de danske salgsfakturaer vedrørende de brugte biler, som blev anvendt ved udarbejdelsen af opgørelserne. På denne baggrund måtte det tilregnes T2 som groft uagtsomt, at opgørelserne af momstilsvaret var urigtige. Det måtte have stået T2 klart, at T1 ville anvende disse opgørelser ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Landsretten fandt herefter revisionsselskabet, T2, skyldig i medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1, til T1's overtrædelse af momsloven i perioden vedrørende beløbet på 10.834.810 kr. Landsretten idømte T2 en bøde på 100.000 kr. Der blev herved henset til karakteren af T2's medvirken gennem flere år og under hensyn til størrelsen af unddragelsen. |
Journalnr: 22/0047806
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2024
Journalnr: 21/0015999
Salg af lejlighed
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at det forhold, at en lejlighed er videresolgt til en uafhængig tredjemand kort tid efter klagerens og dennes ægtefælles overdragelse til sønnen, til et væsentligt højere beløb, udgør en særlig omstændighed, der medfører, at værdiansættelsen på -15 % af den offentlige ejendomsvurdering i henhold til værdiansættelsescirkulæret, kan tilsidesættes. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 09-04-2024
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 30-05-2024 dom i C-627/22 Finanzamt Köln-Süd (Imposition sur demande d’un assujetti partiel)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer - arbejdstager fra en medlemsstat, der har flyttet sin bopæl til Schweiz - skattefordele - indkomstskat - mekanismen »skatteberegning efter anmodning« - omfattede skattepligtige - begrænset til lønmodtagere, der er begrænset skattepligtige, og som har bopæl i en medlemsstat eller i en stat, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - ligebehandling
Den 13-06-2024 dom i C-380/23 Monmorieux
Fiskale bestemmelser
Om artikel 24 i overenskomsten mellem Frankrig og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ og juridisk bistand for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet i Bruxelles den 10. marts 1964, godkendt ved lov af 14. april 1965, skal fortolkes således, at en belgisk statsborger, der hævder at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, hvilket imidlertid bestrides af de belgiske skattemyndigheder, og som en retsbevarende foranstaltning har anmodet om anvendelse af en forligsprocedure med henblik på at få tilbagebetalt den skat, der er betalt i Frankrig, [...]
Spm. 1 | L 153 - svar på spm. 1 om at give et økonomisk skøn over de negative økonomiske konsekvenser ved lovforslagetUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
Bilag 3 |
Bilag 3 |
Bilag 3 |
Bilag 246 |
Bilag 247 |
Spm. 435 |
Spm. 440 |
Spm. 441 |
Spm. 442 |
Spm. 443 |
Spm. 444 |
Spm. 445 |
Spm. 446 |
Spm. 447 |
Spm. 448 |
Spm. 449 |
Spm. 450 |
Spm. 453 |
Spm. 454 |
Spm. 455 |
Spm. 456 |
Spm. 457 |
Spm. 458 |
Spm. 459 |
Spm. 460 |
Spm. 461 |
Spm. 462 |
Spm. 463 |
Spm. 464 | Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster? Svar |
Spm. 468 |
Spm. 469 |
Spm. 470 |
Spm. 474 |
Spm. 475 |
Spm. 476 |
Spm. 477 |
Spm. 498 |
Spm. 499 |
Spm. 507 |