SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2020, uge 51

Kære læser !

Dette er årets sidste SkatteMail og mon ikke den faktisk rammer mange "feriepostkasser" og først bliver læst i det nye år. Jeg vil alligevel bruge chancen til at ønske alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Udgangen af 2020 byder på en ændring af teamet bag SkatteMail, idet jeg med øjeblikkelig virkning har overtaget Flemming Bach's andel af rettighederne til MomsMail og SkatteMail, så jeg nu er eneejer af disse.

For læserne/brugerne af nyhedsbrevene vil der ikke være nogen forskel. MomsMail og SkatteMail vil udkomme med samme hyppighed og med fuldstændigt samme indhold.

Jeg samler alle mine aktiviteter under paraplyen "Skatteforlaget" der fra den 1. januar 2021 dermed vil omfatte MomsMail, SkatteMail, Energinyt og KommuneMoms.

SkatteMail udkommer næste gang den 11. januar 2021.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Forsyningsmagasinet - 2020
Fradrag for endelige underskud i udlandet
Transfer pricing-dokumentation skal fremover indsendes
Brexit har også betydning for den finansielle sektor
Indberetning til eKapital 2020
Principiel dom om genoptagelse af fradrag for aktietab
Overførsler fra moderselskab er ikke altid et skattefrit tilskud
Global Revenue Statistics Database
Forventet lagerbeskatning af selskabers ejendomme - en status

SKM-meddelelse
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2021
Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2020
Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2021

Udkast til styresignal
Skattemæssige konsekvenser i Danmark af Storbritanniens udtræden af EU - primært vedrørende fraflytterskat og flytning af aktiver og passiver til udlandet - udkast til styresignal
Udkast til styresignal - modregning af filials underskud i sambeskattede selskabers indkomst - praksisændring

Styresignaler
Styresignal om tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering begrundet i efterfølgende væsentlige ændringer

Bindende svar
Selskabsskattelovens § 2 D - ligningslovens § 3 - etablering af gæld og holdingstruktur i Danmark
Udenlandsk investeringsbevis - ikke skattefritaget efter ABL § 44

Kendelser
Syn og skøn - Stutteri - Betaling af omkostninger til syn og skøn

Domme
Ordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 26 - tab på unoterede aktier - modregning af negativ skat - personskattelovens § 8 a, stk. 5
Befordringsgodtgørelse - arbejdsgivers kontrol - konkurs - bevisbyrde
Ejendomsavance - istandsættelsesomkostninger - næringsdrivende
Indsætninger fra selskab - skattemæssig transparens - ekstraordinær genoptagelse
Fradrag for rejseudgifter

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Forsyningsmagasinet - 2020

Forsyningsbranchen holder gang i samfundet under Coronakrisen2020 har været et år, der for mange ikke foreløbigt havner i glemmebogen. Imens Covid-19 tilbage i marts satteen tungsindig stopper for flere ting i samfundet, så oplever vi fortsat en forsyningssektor på sit højeste, hvor nye...

Beierholm

Fradrag for endelige underskud i udlandet

Nye regler med tilbagevirkende kraft

Deloitte

Transfer pricing-dokumentation skal fremover indsendes

Danske virksomheder skal fremover indsende transfer pricing-dokumentation senest 60 dage efter udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelsen.

Deloitte

Brexit har også betydning for den finansielle sektor

Den finansielle sektor i Danmark vil også være påvirket af Brexit, der effektueres ved udgangen af 2020, uanset om EU og UK finder frem til en aftale eller ej. For nogle giver det større momsfradrag, for andre kan der også være risiko for f.eks. dobbeltbetaling af såkaldt Insurance Premium Tax.

Deloitte

Indberetning til eKapital 2020

Med virkning fra og med indkomståret 2019 blev der indført en ny indberetningspligt for medarbejderaktier i eKapital. Indberetningspligten betyder, at der udover den almindelige lønindberetning til eIndkomst også skal foretages indberetning til eKapital af medarbejderaktier.

Kammeradvokaten

Principiel dom om genoptagelse af fradrag for aktietab

Højesteret har i en sag om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 fundet, at en skatteyder var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget negativ skat af negativ aktieindkomst i 2010, selvom fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet.

Kammeradvokaten

Overførsler fra moderselskab er ikke altid et skattefrit tilskud

Vestre Landsret tiltræder, at et moderselskabs dækning af et datterselskabs tab på en fordring ikke var et skattefrit tilskud.

OECD

Global Revenue Statistics Database

Statistics on tax revenue are the foundation for analysis of tax and customs policies. Comparable and reliable statistics are critical to undertake such analysis and to develop better tax policies. The new Global Revenue Statistics Database is a major progress in providing comparable and reliable tax revenue data for a large coverage of countries from all regions of the world.

PwC

Forventet lagerbeskatning af selskabers ejendomme - en status

Regeringen (S) præsenterede på et pressemøde den 18. august 2020 sit udspil til ”Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle”. Fra en...

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2021

SKM2020.533.SKTST

Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2021

SKM-meddelelse: Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2020

SKM2020.527.SR

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2020.

SKM-meddelelse: Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2021

SKM2020.526.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2021

Udkast til styresignal: Skattemæssige konsekvenser i Danmark af Storbritanniens udtræden af EU - primært vedrørende fraflytterskat og flytning af aktiver og passiver til udlandet - udkast til styresignal

19-0762500

Styresignalet indeholder Skattestyrelsens fortolkning af de gældende regler vedrørende henstand med betalingen af fraflytterskat mv. samt flytning af aktiver og passiver til udlandet, og den betydning Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (UK - herefter benævnt Storbritanniens) udtræden af EU har for disse regler.

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - modregning af filials underskud i sambeskattede selskabers indkomst - praksisændring

19-0446455

Styresignalet beskriver den underkendelse af dansk praksis vedrørende nægtelse af modregning af en filials underskud i andre selskabers indkomst som fandt sted ved EU-domstolens dom af 4. juli 2018 i sag C-28/17, NN A/S mod Skatteministeriet.

I styresignalet fastsættes retningslinjerne for genoptagelse af danske selskabers adgang til modregning af en filials underskud i andre selskabers indkomst ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten.

Styresignal: Styresignal om tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering begrundet i efterfølgende væsentlige ændringer

SKM2020.534.SKTST

Skattestyrelsen beskriver i styresignalet sin forståelse af Højesterets dom i SKM2018.590.HR, hvor Højesteret fandt, at SKAT ikke kunne tilbagekalde en tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver.

I styresignalet præciseres desuden Skattestyrelsens praksis for tilbagekaldelse af tilladelser til skattefri omstrukturering som følge af efterfølgende ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen.

I styresignalet beskrives endelig en præcisering af praksis vedrørende tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering med anmeldelsesvilkår begrundet i efterfølgende væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen.

Bindende svar: Selskabsskattelovens § 2 D - ligningslovens § 3 - etablering af gæld og holdingstruktur i Danmark

SKM2020.521.SR

Det ønskedes bekræftet, at selskabsskattelovens § 2 D (hvorefter salgssummer ved koncerninterne aktieoverdragelser i visse tilfælde beskattes som udbytte) ikke fandt anvendelse i en situation, hvor et kapitalfondsejet holdingselskab i EU-land 1 overdrog et dansk datterselskab til et andet, nystiftet dansk datterselskab, således at der blev etableret en dansk holdingstruktur. Vederlaget blev erlagt delvist kontant og delvist i form af en fordring mod det købende, danske selskab. Formålet var at fordele en del af gældsbyrden i koncernen til Danmark, hvor en del af driftsaktiviteterne også var.

Spørgsmålet kunne bekræftes, da det fandtes godtgjort, at salgssummen ikke var bestemt til at blive videredistribueret til kapitalfonden på Jersey, og at der ikke var grundlag for at anse transaktionen for at udgøre et misbrug af reglerne.

Det ønskedes desuden bekræftet, at de efterfølgende rentebetalinger fra det danske holdingselskab til moderselskabet i EU-land 1 (og til dette selskabs moderselskab i EU-land 1, som senere ville overtage fordringen) ikke ville være omfattet af begrænset skattepligtigt. Dette kunne bekræftes, da selskaberne i EU-land 1 kunne anses for retmæssig ejer af rentebetalingerne.

Endelig ønskedes det bekræftet, at transaktionen ikke kunne tilsidesættes efter den generelle anti-omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Dette kunne bekræftes, da den opnåede skattefordel (rentefradrag i Danmark) ikke blev anset for at være i strid med reglernes hensigt og formål. Reglerne om rentefradragsbegrænsning har bl.a. til formål at motivere koncernerne til at fordele finansieringsudgifterne ud fra, hvor de driftsmæssige aktiviteter er, og det var netop dette formål, der blev forfulgt ved transaktionen.

Bindende svar: Udenlandsk investeringsbevis - ikke skattefritaget efter ABL § 44

SKM2020.520.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte spørgerens opfattelse, hvorefter spørgerens udenlandske investeringsbevis skulle være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44 og dermed ville kunne sælges skattefrit. Det skyldes, at investeringsbeviset efter Skatterådets opfattelse var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C om obligationsbaserede investeringsbeviser, udstedt af et investeringsselskab, og investeringsbeviser, der var udstedt af et investeringsselskab, var undtaget fra skattefrihedsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44.

Kendelse: Syn og skøn - Stutteri - Betaling af omkostninger til syn og skøn

SKM2020.525.ØLR

Rekvisitus anførte, at der jf. retsplejelovens § 201 var indhentet et overslag over omkostningerne ved besvarelsen af rekvirentens spørgsmål, og havde ikke selv stillet spørgsmål. Rekvisitus anførte desuden at det efter retsplejelovens § 343 stk. 2, var rekvirenten der foreløbigt skulle afholde udgifterne til syn og skønnet, og da retten ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse i den bagvedliggende materielle administrative klagesag, og at denne hjemmel var tillagt Landsskatteretten, kunne retsplejelovens § 343 stk. 3 ikke finde anvendelse, da denne bestemmelse forudsatte at der var truffet afgørelse i den administrative materielle sag til hvilken der var optaget syn og skøn. Der var desuden ikke i selve ordlyden af retsplejelovens § 343 stk. 3 hjemmel til den af retten foretagne vurdering af udfaldet af syn og skønnet. Dette fremgår alene af forarbejderne. Rekvisitus anførte endeligt, at det ville være i strid med forarbejderne til reglerne i retsplejelovens §§ 201 og 208, som indført i 2014, og at der ville opstå en regelkonflikt mellem §§ 201 og 208 og retsplejelovens § 343 stk. 3. Retsplejelovens §§ 201 of 208 ville således blive uden reel betydning for omkostningsfordelingen.

Såvel byretten som landsretten, var ikke enige og med henvisning til Højesterets kendelse i UfR 2020.1011, blev det afgjort, at omkostningerne ved syn og skønnet skulle afgøres efter retsplejelovens § 343 stk. 3 jf. anmodning herom fra rekvirenten, og ud fra rettens vurdering af udfaldet af syn og skønnet. Det bemærkes at det sagen i UfR 2020.1011, drejede sig om hvorvidt det kunne pålægges Skatteforvaltningen, at betale skønsmandens honorar direkte. Det var der efter Højesterets opfattelse ikke hjemmel til i retsplejelovens § 343 stk. 3. Højesteretssagen drejede sig således ikke om retsplejelovens §§ 201 og 208.

Dom: Ordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 26 - tab på unoterede aktier - modregning af negativ skat - personskattelovens § 8 a, stk. 5

SKM2020.531.HR

Sagen omhandlede, hvorvidt appellanten havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skattean- sættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.

Højesteret fandt, at den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 - som er videreført i skattestyrelseslovens § 34 og siden skatteforvaltningslovens § 26 - gav hjemmel til, at såvel skattemyn- dighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grund- lag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære ansættelsesfrister, selv om det nødvendiggjorde æn- dring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, der lå uden for disse frister.

Højesteret fandt herefter, at appellanten ved skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 var be- rettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget underskud i 2010, selv om fri- sten for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget underskud fra 2010 var opgjort korrekt.

Højesteret ændrede herefter landsrettens afgørelse, og tog appellantens påstand til følge.

Dom: Befordringsgodtgørelse - arbejdsgivers kontrol - konkurs - bevisbyrde

SKM2020.530.BR

Sagen angik, om sagsøgeren med rette var blevet nægtet skattefri befordringsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver i indkomstårene 2014-2016. Sagsøgeren gjorde gældende, at det ikke var en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at kørselsbilagene opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse - og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2, samt at bevisbyrden for, om betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, var opfyldt, ikke kunne pålægges lønmodtageren.

Retten fastslog, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, og at bogføringsbilag vedrørende kørslen indeholder de i bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse - og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2, angivne oplysninger. Retten fastslog videre, at det er skatteyderen der skal godtgøre, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, og at det forhold, at sagsøgerens arbejdsgiver efterfølgende var gået konkurs, ikke kunne ændre herved. Retten fandt, at de af sagsøgeren fremlagte kørselsbilag, der var udarbejdet som samlede månedsopgørelser, ikke opfyldte kravene i bekendtgørelsen. På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Ejendomsavance - istandsættelsesomkostninger - næringsdrivende

SKM2020.529.BR

Skatteyderen havde ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at han var berettiget til at fradrage 3 mio. kr. ved opgørelsen af hans ejendomsavance.

Dom: Indsætninger fra selskab - skattemæssig transparens - ekstraordinær genoptagelse

SKM2020.523.ØLR

Sagen omhandlede, hvorvidt appellanten var skattepligtig af beløb, som over en årrække var overført fra appellantens selskab på Belize til hans F3-bankkonti henholdsvis anvendt til køb af bolig i Spanien.

Appellanten gjorde gældende, at det udenlandske selskab skulle anses for skattemæssigt transparent, idet selskabet ikke havde et erhvervsmæssigt formål og reelt ikke levede op til de krav, der stilles til et dansk selskab, samt at midlerne var retserhvervet på et tidspunkt, hvor appellanten ikke var skattepligtig til Danmark.

Landsretten fandt, at selskabet måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Retten lagde i den forbindelse efter de foreliggende oplysninger til grund, at selskabet var et lovligt oprettet selskab med begrænset hæftelse, og at selskabet i øvrigt havde sådanne karakteristika, at selskabet som udgangspunkt måtte sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Appellanten havde ikke godtgjort, at han skulle stilles som om, selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

Landsretten fandt endvidere, at appellanten ved sin manglende selvangivelse af pengeoverførslerne groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag, og betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var derfor opfyldt. At appellanten havde modtaget rådgivning fra sin bank, ændrede ikke herved.

Landsretten fandt samtidig, at skattemyndighederne havde overholdt 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det forhold, at en del af overførslerne blev omkvalificeret fra personlig indkomst til aktieindkomst, kunne ikke føre til, at skattekravet var forældet.

Dom: Fradrag for rejseudgifter

SKM2020.522.BR

Et selskab havde afholdt udgifter til flybilletter og visum til en rejse til Y3-land for selskabets direktør og en anden person, som ikke var ansat i selskabet. Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at selskabet ikke havde godtgjort, at rejseudgifterne havde den påkrævede sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, for at udgifterne var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk.1, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1. Byretten fandt heller ikke, at der var den for fradragsret påkrævede sammenhæng mellem rejseudgifterne og selskabets virksomhed. Endvidere fandt byretten, at der ikke kunne indrømmes fradragsret ud fra en betragtning om, at udgiften udgjorde maskeret løn til selskabets direktør.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0008677
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-10-2020

Journalnr: 18/0024105
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-10-2020