SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2025, uge 14

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Sejr i Landsskatteretten – Danmark skal respektere norske udbytteregler og give lempelse
Skattefradrag for tab på aktier i Fjordbank Mors A/S (Morsø Bank og Morsø Sparekasse A/S)
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - marts 2025
Et stærkere erhvervsliv
Har du tjekket din ejendomsskatteopkrævning for 2025?
Frist for ordinær genoptagelse d. 1. maj 2025
DHL-stafetten

Udkast til styresignal
Tinglysningsafgift ved forhøjelse af eksisterende pantebreve i fast ejendom - Styresignal

Bindende svar
Tinglysningsafgift - fusion mellem selvejende institutioner omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a
Tinglysningsafgift - afgiftsfritagelse - matrikulær ændring
Overdragelsessum ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D
Udbytte fra dansk datterselskab

Afgørelser
Fradrag for udgifter til management fees
Beskatning af avance og tab ved salg af aktier - Ekstraordinær ansættelse
Musiker - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Gramex og Performex
Skuespiller - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Filmex

Domme
Grundværdi fastsat på baggrund af etagearealprincippet, hvor der ikke kunne påvises fejl i vurderingsgrundlaget med henvisning til privatretlige servitutter
Fradrag - maskeret udbytte - korrektioner af rette omkostningsbærer, jf. statsskattelovens § 6 - ligningslovens § 2
Ligningslovens § 16E - hævninger i et datterselskab - tilgodehavende i moderselskab

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Bachmann/Partners

Sejr i Landsskatteretten – Danmark skal respektere norske udbytteregler og give lempelse

I en sag, som Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har ført for en klient, traf Landsskatteretten den 26. marts 2025 afgørelse om, at beløb, som klienten modtog fra et norsk selskab som udbytte, [...]

BDO

Skattefradrag for tab på aktier i Fjordbank Mors A/S (Morsø Bank og Morsø Sparekasse A/S)

Fjordbank Mors A/S blev etableret ved en fusion pr. 1. november 2010 mellem Aktieselskabet Morsø Bank og Morsø Sparekasse A/S med Morsø Sparekasse A/S som det fortsættende selskab under det nye navn Fjordbank Mors A/S, mens aktionærer i Aktieselskabet Morsø Bank blev vederlagt med 3,2 aktier i Fjordbank Mors A/S for hver Morsø Bank aktier de tidligere havde ejet.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - marts 2025

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - februar 2025

NJORD Law Firm

Et stærkere erhvervsliv

Lovforslag kan gøre generationsskifte lettere for familieejede virksomheder.

Redmark

Har du tjekket din ejendomsskatteopkrævning for 2025?

Vær opmærksom på opkrævningen, hvis du bor i en kommune, som opkræver dækningsafgift – opkrævningen tager nemlig ikke højde for stigningsbegrænsningsreglen på dækningsafgiften.

Redmark

Frist for ordinær genoptagelse d. 1. maj 2025

D. 1. maj 2025 udløber fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021. Læs mere her.

Redmark

DHL-stafetten

DHL-stafetten danner rammerne for en hyggelig og aktiv firmatur med kollegerne, men hvordan er det nu lige med skatte- og momsreglerne?

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Tinglysningsafgift ved forhøjelse af eksisterende pantebreve i fast ejendom - Styresignal

24-1709402

Forhøjelse af eksisterende pantebreve i fast ejendom skal behandles efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6. Fritagelsen i § 5 a, stk. 1, 2. pkt. vedrører tinglysning af nyt pant, og kan ikke benyttes ved tinglysning af en forhøjelse. Den juridiske vejledning har tidligere angivet, at fritagelsen ved tinglysning af et nyt pantebrev, såkaldt overførsel af afgift, tilsvarende kunne benyttes ved forhøjelser af eksisterende pantebreve i fast ejendom, efter dagældende regler, svarende til nugældende § 5 a, stk. 1, 2. pkt. Denne praksis er i strid med lovens ordlyd og forarbejder. Det præciseres derfor, at der ved tinglysning af forhøjelser af pant i fast ejendom, samt pant i andelsboliger, skal beregnes procentafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, af forskellen mellem den nye hovedstol, og den tidligere tinglyste hovedstol.

Bindende svar: Tinglysningsafgift - fusion mellem selvejende institutioner omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a

SKM2025.183.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften ved tinglysning af adkomstændring ved en påtænkte fusion ville være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a med den virkning, at tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr.

I forbindelse med omstrukturering fusioneredes to selvejende institutioner, og den fortsættende selvejende institution ville blive adkomsthaver til en ejendom. Fonde og selvejende institutioner er omfattet af begrebet "selskaber m.v." i tinglysningsafgiftslovens § 6 a.

Bindende svar: Tinglysningsafgift - afgiftsfritagelse - matrikulær ændring

SKM2025.182.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 3., 3. pkt., kunne modregnes afgift fra ejerpantebrev på 5X.XXX.XXX kr. til 2 nye pantebreve. De 2 nye pantebreve skulle have pant i det samme antal ejendomme, som ejerpantebrevet havde pant i på tidspunktet for tinglysning af de 2 nye pantebreve, og der var ikke tidligere modregnet afgift fra ejerpantebrevet.

I denne sag var der et eksisterende ejerpantebrev i ejendommen Y1.

Ejendommen Y1 blev efterfølgende opdelt i 17 lejligheder.

Efter opdelingen blev 4 lejligheder relakseret fra det oprindelige ejerpantebrev, hvorefter ejerpantebrevet havde pant i 13 lejligheder.

Man ønskede at tinglyse to nye pantebreve med pant i de 13 lejligheder og modregne det pantsikrede beløb fra det oprindelige ejerpantebrev til at nedsætte afgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2.pkt.

Man mente, at værnsreglen/1-årsreglen i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 3, 3. pkt. om pant i samme ejendom var opfyldt, da de nye pantebreve fik pant i det samme antal ejendomme, som det oprindelige ejerpantebrev havde pant i på tidspunktet for tinglysning af de 2 nye pantebreve.

Skatterådet fandt, at der var sket en matrikulær ændring i den pantsatte ejendom, da denne var blevet opdelt i ejerlejligheder, som var nye faste ejendomme.

Det var herefter en betingelse for anvendelse af et eksisterende pantebrev til afgiftsnedsættelse, at de nye pantebreve havde pant i samtlige ejendomme som var omfattet af udstykningen eller opdelingen i mindst 1 år, jf. § 14 i BKG 2020-12-29 nr. 2283 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

De nye pantebreve skulle derfor have pant i samtlige 17 ejerlejligheder. Da 4 ejerlejligheder var relakseret fra det oprindelige ejerpantebrev inden tinglysning af de nye pantebreve, var det ikke muligt at opfylde 1-årsreglen.

Bindende svar: Overdragelsessum ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D

SKM2025.181.SR

Spørger havde solgt sine anparter i Target ApS til et ikke-koncernforbundet udenlandsk selskab, der var ejet 100 % af et nystiftet udenlandsk selskab, der var et tomt selskab. Salgssummen for anparterne blev vederlagt ved en blanding af kontantbetaling og gældsbreve. Efterfølgende er der, via en række trin, foretaget en reinvestering i det nystiftede selskab.

Spørger ønskede at få bekræftet, at afståelsen og den efterfølgende reinvestering ikke ville medføre udbyttebeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 D og at transaktionerne ikke kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3.

Skatterådet kunne bekræfte begge spørgsmål, idet der blev anset være indgået endelig og bindende aftale om transaktionerne efter den 1. januar 2025, hvorefter Spørger opfyldte betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra Target ApS umiddelbart inden overdragelsen, jf. reglerne om skattefrihed for udbytter fra skattefrie porteføljeaktier, der har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere.

Bindende svar: Udbytte fra dansk datterselskab

SKM2025.178.SR

Koncernen påtænkte at udlodde et eller flere udbytter fra udenlandske datterselskaber til et dansk selskab (Spørger). I umiddelbar forlængelse heraf påtænkte Spørger at gennemføre en eller flere udbytteudlodninger (for et beløb svarende til de udbytter, der modtages fra datterselskaberne) fra Spørger til dets moderselskab, M1. Udbyttet skulle anvendes af M1 til at udvide dets aktiviteter og gøre det muligt at opfylde regulatoriske krav i lovgivningen i Land 5. Spørger havde oplyst, at udbyttet anvendes af M1 og ikke videreudloddes eller på anden måde videresendes til M1's moderselskab i Land 1. Skatterådet fandt, at der ikke ses at foreligge misbrug, og de planlagte udlodninger ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., om videreudlodning. Skatterådet bekræftede, at M1 ikke er begrænset skattepligtigt af de påtænkte udbytteudlodninger efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede desuden, at de påtænkte udbytteudlodninger ikke var omfattet af ligningslovens § 3.

Afgørelse: Fradrag for udgifter til management fees

SKM2025.191.LSR

Sagen angik et investeringsselskab, som havde afholdt udgifter til management fees til udenlandske og danske kapitalfonde, som Skattestyrelsen ikke havde godkendt fradrag for. Investeringsselskabet havde investeret i kapitalfondene. Kapitalfondene havde investeret i hovedsageligt unoterede porteføljeselskaber med henblik på at udvikle og senere videresælge selskaberne, og investeringsselskabets indtægter fra kapitalfondene havde bestået i renter, skattepligtige og skattefrie udbytter samt skattepligtige og skattefrie aktieavancer.

Landsskatteretten anførte, at der for en sådan type investeringsselskab, der bl.a. investerede i porteføljeselskaber gennem kapitalfonde, kunne det på baggrund af Højesterets dom af 29. november 2011, offentliggjort som SKM2012.13.HR, ikke generelt eller overordnet anses for udelukket, at der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kunne være fradrag for udgifter til management fees, der var afholdt til andre vedrørende investeringsselskabets investeringer gennem kapitalfonde i porteføljeselskaber, også selvom investeringsselskabet måtte erhverve skattefrie indkomster ved visse af disse investeringer. Bedømmelsen af fradragsretten måtte således også i denne situation afhænge af den konkrete sammenhæng mellem selskabets indkomst og udgifterne til management fees.

Herefter konstaterede Landsskatteretten, at det ikke af selve investeringsaftalerne med kapitalfondene umiddelbart fremgik, hvad udgifterne til management fees nærmere og mere præcist dækkede over. Investeringsselskabets repræsentant havde oplyst, at de afholdte udgifter til management fees dækkede over kapitalfondenes arbejde med at finde og undersøge porteføljeselskaber, forhandle om investeringer, forvalte fondene og investeringerne i porteføljeselskaberne og senere arrangere salg heraf, og at der var tale om standardydelser inden for branchen. Efter det fremlagte kunne det arbejde, som kapitalfondene havde leveret til porteføljeselskaberne, ikke uden videre henføres til investeringsselskabets drift, da det ikke var mere konkret underbygget af objektive kendsgerninger, at kapitalfondene faktisk havde bistået investeringsselskabet eller porteføljeselskaberne med specifikke driftsmæssige opgaver på investeringsselskabets vegne. På baggrund af det fremlagte om kapitalfondenes arbejde, herunder repræsentantens uddybende redegørelse for dette, måtte kapitalfondenes arbejde vedrørende porteføljeselskaberne anses for mere at have haft karakter af overordnet monitorering af investeringsselskabets investeringer i porteføljeselskaberne, og det understøttede dermed ikke, at arbejdet omfattede samme kvalificerede aktive deltagelse i porteføljeselskabernes drift, som managementselskabet varetog i sagen for Højesteret i SKM2012.13.HR.

Landsskatteretten fandt på den baggrund, at investeringsselskabet ikke konkret havde godtgjort, at udgifterne til management fees til kapitalfondene var afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde skattepligtige indtægter fra porteføljeselskaberne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Beskatning af avance og tab ved salg af aktier - Ekstraordinær ansættelse

SKM2025.188.LSR

Sagen angik ansættelse af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014-2016 og 2018-2020. Skattestyrelsen havde bl.a. ændret klagerens aktieindkomst vedrørende aktieavancer uden for den ordinære ansættelsesfrist for indkomstårene 2014-2016 og 2018-2019. Landsskatteretten fandt, at der kunne ske ekstraordinær ansættelse for disse indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst aktieindkomsten for indkomståret 2014 og ved ikke at have oplyst korrekt aktieindkomst for de øvrige omhandlede indkomstår og således havde bevirket, at disse skatteansættelser var foretaget på et urigtigt grundlag. Retten lagde vægt på, at klageren havde haft kendskab til de faktiske omstændigheder, og det var klagerens ansvar at oplyse korrekt, ligesom klageren konkret var blevet gjort bekendt med, at der manglede oplysninger i forhold til opgørelse af klagerens aktieindkomst.

Endvidere fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen først den 18. november 2022 havde tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne foretage den ekstraordinære ansættelse af klageren for de omhandlede indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det var først på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen kunne konstatere, at klageren ikke havde de efterspurgte nødvendige købsoplysninger vedrørende visse aktier. Skattestyrelsen var således ikke forud herfor i besiddelse af samtlige relevante oplysninger for den ekstraordinære ansættelse af avance og tab på klagerens aktier for de omhandlede indkomstår og var derfor ikke forud for dette tidspunkt i besiddelse af tilstrækkeligt med oplysninger om klagerens erhvervelse og afståelse af aktier til at kunne foretage en korrekt opgørelse og ansættelse af beskatningen af klageren efter aktieavancebeskatningsloven. Retten fandt i den sammenhæng ikke grundlag for at opdele punktet i klagerens skatteansættelser om beskatning af avance og tab på aktier i relation til kundskabstidspunktet. Der var således tale om beskatning af samme forhold i form af beskatning af aktier efter aktieavancebeskatningsloven, og der var ikke støtte for, at oplysninger og kundskabstidspunkt vedrørende denne beskatning skulle bedømmes og foretages hver aktie for sig. Retten lagde også vægt på, at det i denne sammenhæng ikke var muligt at foretage en korrekt ansættelse af avance og tab på noterede aktier, hvis det alene blev foretaget hver aktie for sig, da der f.eks. skulle ske modregning af tab på en noteret aktie i avance på en anden noteret aktie efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven. Da fristerne på henholdsvis 6 måneder og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, herefter var iagttaget, og Skattestyrelsens afgørelse også var behørigt begrundet, stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen.

Afgørelse: Musiker - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Gramex og Performex

SKM2025.187.LSR

Sagen angik, om klageren, der var musiker i et band, var berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d på modtagne royalties fra Gramex og Performex.

Landsskatteretten anførte, at anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 22 d var betinget af, at man var omfattet af den personkreds, der var nævnt som berettiget til at anvende reglen i forarbejderne til loven, herunder i forarbejderne til ligningslovens § 7 O. En række professioner var specifikt undtaget fra at kunne anvende ligningslovens § 7 O og dermed tilsvarende virksomhedsskattelovens § 22 d. Det var således ikke tilstrækkeligt, at man modtog royalties eller efter den gængse opfattelse kunne anses for at være kunstner. Det fremgik specifikt af forarbejderne til ligningslovens § 7 O, at musikere ikke kunne anvende reglerne "uanset graden af improvisation i deres værker".

Landsskatteretten fandt derfor, at klageren ikke var berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Skuespiller - Udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d - Royalties fra Filmex

SKM2025.186.LSR

Sagen angik, om klageren, der var skuespiller, var berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d på modtagne royalties fra Filmex.

Landsskatteretten anførte, at anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 22 d var betinget af, at man var omfattet af den personkreds, der var nævnt som berettiget til at anvende reglen i forarbejderne til loven, herunder i forarbejderne til ligningslovens § 7 O. En række professioner var specifikt undtaget fra at kunne anvende ligningslovens § 7 O og dermed tilsvarende virksomhedsskattelovens § 22 d. Det var således ikke tilstrækkeligt, at man modtog royalties eller efter den gængse opfattelse kunne anses for at være kunstner. Det fremgik specifikt af forarbejderne til ligningslovens § 7 O, at skuespillere ikke kunne anvende reglerne "uanset graden af improvisation i deres værker".

Landsskatteretten fandt derfor, at klageren ikke var berettiget til at anvende udligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 d og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Dom: Grundværdi fastsat på baggrund af etagearealprincippet, hvor der ikke kunne påvises fejl i vurderingsgrundlaget med henvisning til privatretlige servitutter

SKM2025.185.BR

Sagen angik, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte grundværdien for en ejendom pr. 1. oktober 2014, 2016, 2018 og 2019.

Under sagen gjorde sagsøgeren gældende, at grundværdiansættelserne hvilede på et forkert grundlag, idet der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til tre privatretlige servitutter. Retten bemærkede, at de tre servitutter var beskrevet i de indbragte afgørelser, og den omhandlede ejendom var karakteriseret som den tjenende ejendom i relation til servitutterne. Der var derfor ikke grundlag for at antage, at vurderingsgrundlaget var fejlagtigt, selvom servitutternes konkrete betydning for vurderingen ikke var beskrevet, og selvom etagearealprisen for ud fra en helhedsvurdering endte med at være ens for den tjenende og den herskende ejendom.

Retten lagde til grund, at ejendommen i 2023 havde en handelsværdi på 3.750.000 kr., svarende til salgsprisen i 2023, hvilket var betydeligt lavere end den ansatte grundværdi for 2014-2019 på ca. 9,4 mio. kr. Retten fandt det imidlertid ikke bevist, at denne handelsværdi kunne lægges til grund ved ansættelsen af ejendommens grundværdi i 2014-2019 og henviste bl.a. til, at der ikke var afholdt syn og skøn. Under henvisning til salget af navnlig en af de sammenlignelige grunde, vurderingsmyndighederne havde inddraget i skønnet over grundværdien, fandt retten det ikke godtgjort, at grundværdiansættelserne for 2014-2019 var åbenbart urimelige.

Idet retten ikke fandt grundlag for at hjemvise sagen, blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Fradrag - maskeret udbytte - korrektioner af rette omkostningsbærer, jf. statsskattelovens § 6 - ligningslovens § 2

SKM2025.184.BR

I sagen var tre afgørelser fra Landsskatteretten til prøvelse. Der deltog tre dommere ved sagens afgørelse.

De indbragte afgørelser handlede om en skatteyder og dennes anpartsselskab.

Selskabets sag handlede for det første om, hvorvidt Skattestyrelsen var forpligtet til at træffe afgørelse efter ligningslovens § 2 i stedet for efter statsskattelovens § 6 ved foretagelsen af en række korrektioner af rette omkostningsbærer. Selskabets sag handlede for det andet om, hvorvidt selskabet havde godtgjort, at det var berettiget til fradrag for en række udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteyderens sag handlede om, hvorvidt selskabets afholdelse af ikke-fradragsberettigede udgifter på vegne af skatteyderen udgjorde skattepligtigt udbytte for ham.

Retten stadfæstede for det første Landsskatterettens afgørelse om, at der ikke er grundlag for, at selskabet kan anvende reglerne om betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5, idet der ikke er foretaget nogen ændringer i medfør af ligningslovens § 2, stk. 1. Retten stadfæstede videre afgørelsen om, at der i denne sag om korrektioner af rette omkostningsbærer, der er foretaget efter statsskattelovens § 6, ikke er grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen med henblik på, at afgørelsen i stedet træffes efter ligningslovens § 2, stk. 1.

For det andet stadfæstede retten Landsskatterettens afgørelse om, at selskabet ikke har godtgjort fradragsretten for en række udgifter.

For det tredje stadfæstede retten Landsskatterettens afgørelse om, at en række ikke-fradragsberettigede rejseudgifter m.v., som skatteyderen havde fået refunderet fra selskabet, udgjorde maskeret udlodning for skatteyderen.

Dom: Ligningslovens § 16E - hævninger i et datterselskab - tilgodehavende i moderselskab

SKM2025.179.BR

Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at skatteyderen havde foretaget hævninger i forskellige datterselskaber, som han ejede gennem et helejet holdingselskab. På hævetidspunkterne havde skatteyderen ikke et tilgodehavende i de selskaber, hvori hævningerne blev foretaget. Skatteyderen havde derimod et tilgodehavende i holdingselskabet, der oversteg de hævede beløb, og retten lagde til grund, at gælden på mellemregningskontiene i datterselskaberne efterfølgende blev udlignet i dette tilgodehavende i holdingselskabet.

Retten udtalte, at hævningerne skattemæssigt skulle behandles således, som hævningerne var bogført på det tidspunkt, hvor hævningerne blev foretaget. Skatteyderen skulle derfor beskattes af hævningerne i datterselskaberne i medfør af ligningslovens § 16 E, selvom hævningerne efterfølgende blev udlignet med tilgodehavendet i holdingselskabet.

Endelig fandt retten, at det forhold, at hævningerne i datterselskaberne var anset for et maskeret udbytte, som skatteretligt havde passeret holdingselskabets økonomi, hvori skatteyderen havde et tilgodehavende, ikke ændrede på, at hævningerne var omfattet af ligningslovens § 16 E.

Skatteyderen var derfor med rette beskattet af hævningerne, og Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0026361
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2025

Journalnr: 24/0023394
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-02-2025

Journalnr: 21/0104279
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opkrævning af ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2025

Journalnr: 24/0102439
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til benzin, sovesofamodul mv. og vaskemaskine/tørretumbler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-03-2025

Journalnr: 22/0084863
Forskerskatteordningen
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E og F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-02-2025

Journalnr: 23/0035026
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F fra den 1. september 2021. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-03-2025

Journalnr: 23/0109504
Fremmed arbejde mv.
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde og forhøjelse af omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-02-2025

Journalnr: 24/0023439
Gaveafgift
Klagen vedrører gaveafgift af pengegave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-02-2025

Journalnr: 23/0049834
Gaveafgift
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-03-2025

Journalnr: 21/0034938
Gaveafgift - værdiansættelse af kapitalandele
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet værdiansættelsen af B-kapitalandele i et ApS og som konsekvens heraf har forhøjet gaveafgiften ved overdragelse af andelene til klagers barn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af gaveafgiften til 0 kr.
Afsagt: 12-02-2025

Journalnr: 25/0009052
Genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag
Denne sag er i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af klagesagen med sagsnr. 22-0014586, hvor Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at virksomhedens A-skat og AM-bidrag ikke kunne genoptages. Landsskatteretten ændrer sin oprindelige afgørelse og pålægger Skattestyrelsen at genoptage de foreløbige fastsættelser.
Afsagt: 17-02-2025

Journalnr: 18/0008893
Hæftelse for AM-bidrag
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indberette løn og at afregne A-skat og AM-bidrag af den del af lønudbetalingerne, der kan henføres til arbejde udført i Danmark. Sagen vedrører kun, om selskabet har været forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, og om selskabet hæfter for ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag. Retten finder, at selskabet ikke har været pligtigt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af den del af lønudbetalingerne til de af selskabet ansatte chauffører, der på grund af bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige til Danmark, og som vedrører arbejde udført her i landet.
Afsagt: 17-02-2025

Journalnr: 24/0040134
Resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig opgørelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2025

Journalnr: 22/0103096
Salg af bitcoins
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst og nedsat det ligningsmæssige fradrag i klagerens skattepligtige indkomst vedrørende fortjeneste og tab ved salg af Bitcoins med spekulationshensigt. Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af fortjeneste og tab ved afståelse af kryptovaluta i form af Bitcoins med spekulationshensigt og overlader den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.
Afsagt: 28-02-2025

Journalnr: 23/0087817
Tab på investeringsbeviser
Klagen vedrører opgjort tab på investeringsbeviser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-03-2025

Journalnr: 21/0038361
Tab på udlån
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på udlån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2025

Journalnr: 21/0034058
Yderligere gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat yderligere gaveafgift ved, at klageren ved aktivering af et skatteforbehold har givet sine sønner en yderligere gave. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse af værdien af gaven og forhøjer den yderligere gaveafgift.
Afsagt: 12-02-2025

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 07-04-2025 - 06-05-2025

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 30-04-2025 dom i C-602/23 Frie kapitalbevægelser Finanzamt für Großbetriebe
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skat af kapitalindkomst - institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut) - juridisk person - national lovgivning, der foreskriver, at investeringsinstitutter ikke er juridiske personer - investeringsinstitutters skattemæssige transparens - skattemæssig behandling af udenlandske institutter, der er sammenlignelige med investeringsinstitutter, men som er juridiske personer - sammenligneligheden af en grænseoverskridende situation med en national situation

Domme

C-228/24 Nordcurrent group

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - selskabsskattefritagelse for udbytte udloddet af et ikke-hjemmehørende datterselskab til et hjemmehørende moderselskab - artikel 1, stk. 2 og 3 - klausul om bekæmpelse af misbrug - kvalificering af datterselskabet som et arrangement, der ikke er reelt - trin i et arrangement - skattefordel

Domstolens dom:

1) Klausulen om bekæmpelse af misbrug indeholdt i artikel 1, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2015/121 af 27. januar 2015,
skal fortolkes således, at
den ikke er til hinder for en national praksis, hvorefter et moderselskab i sin hjemstedsmedlemsstat ikke fritages for at blive selskabsbeskattet af udbytte modtaget fra et datterselskab etableret i en anden medlemsstat med den begrundelse, at dette datterselskab anses for at være udtryk for et arrangement, som ikke er reelt, når nævnte datterselskab ikke er et mellemliggende selskab, og det overskud, der udloddes i form af udbytte, er genereret ved aktiviteter, der er udført i samme datterselskabs navn, forudsat at de elementer, der udgør misbrug, foreligger.
2) Klausulen om bekæmpelse af misbrug indeholdt i artikel 1, stk. 2 og 3, i direktiv 2011/96, som ændret ved direktiv 2015/121,
skal fortolkes således, at
den er til hinder for en national praksis, hvorefter - uden undtagelse - kun den situation, som forelå på tidspunktet for udbetalingen af udbyttet, tages i betragtning for at kvalificere et datterselskab etableret i en anden medlemsstat som et arrangement, som ikke er reelt, selv om oprettelsen af dette datterselskab var begrundet i velbegrundede kommercielle årsager, og selv om den reelle karakter af dets aktivitet før disse tidspunkter ikke drages i tvivl.
3) Klausulen om bekæmpelse af misbrug indeholdt i artikel 1, stk. 2 og 3, i direktiv 2011/96, som ændret ved direktiv 2015/121,
skal fortolkes således, at
når et moderselskab har modtaget udbytte fra et datterselskab, som er kvalificeret som et arrangement, der ikke er reelt, er denne kvalificering alene ikke tilstrækkelig til, at det kan fastslås, at moderselskabet igennem anvendelsen af selskabsskattefritagelsen for dette udbytte har opnået en skattefordel, der strider mod indholdet af og formålet med direktiv 2011/96, som ændret.