SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2025, uge 12

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Årsopgørelsen er på vej: Her er 7 ting, du bør kontrollere
Årsopgørelsen 2024 lander snart i din skattemappe
Opmærksomhedspunkter for årsopgørelsen 2024
Social sikring for EU commuters - arbejde udenfor EU
Årsopgørelsen for 2024 og boligskatterne
Bliv klar til årsopgørelsen 2024: Sådan sikrer du de rigtige oplysninger

Afgørelser
Aktieindkomst - Efterindberetning af køb af værdipapirer - Udenlandske depoter - Fradrag for tab
Afgiftspligtige gaver - Afgørelse overfor et afsluttet dødsbo - Nullitet
Skattepligtig fortjeneste og fremførselsberettigede tab ved salg af en ejendom
Forhøjelse af gaveafgift - Gaveoverdragelse til klagerens søn og børnebørn af anparter
Omkostningsgodtgørelse - Konkursbo - Generel succession - Automatisk part i den administrative klagesag ved konkursdekretets afsigelse
Fradrag for tab på ejendomsprojekt i Tyrkiet - Opgjort fortjeneste ved salg af faste ejendomme

Domme
Forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 - ændringer i lempelsesansættelse for kontrollerede transaktioner uden materielle ændringer i de underliggende transaktioner
Aktieavance - porteføljeselskab - kapitalens fri bevægelighed
Opgørelse af beskatningsgrundlag for fri bil - bevisspørgsmål om tidspunkt for ejendomsrettens overgang - lighedsgrundsætningen
Overskud af virksomhed - rette indkomstmodtager - skønsmæssig ansættelse - fradrag for driftsudgifter
Erhvervsmæssig virksomhed - spørgsmål om flere virksomheder
Afvisning - formulering af påstande - skriftlig behandling

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Beierholm

Årsopgørelsen er på vej: Her er 7 ting, du bør kontrollere

Mandag 24. marts bliver der åbnet for de danske årsopgørelser. Det er dog forventningen, at Skat prøveåbner allerede fredag 20. marts, så utålmodige skatteydere kan se deres skat for 2024 lidt før.

Deloitte

Årsopgørelsen 2024 lander snart i din skattemappe

Mandag den 24. marts 2025 åbner Skattestyrelsen officielt for årsopgørelsen for 2024 – traditionen tro sker det forventeligt fredagen før.

EY

Opmærksomhedspunkter for årsopgørelsen 2024

Den 24. marts åbner Skattestyrelsen for årsopgørelsen for 2024. Få overblik over nogle vigtige punkter, som du bør være opmærksom på.

EY

Social sikring for EU commuters - arbejde udenfor EU

EU social sikring: to nye EU-domstolsager handler om, hvordan EU-pendlere skal håndtere arbejde, der udføres udenfor EU.

Revisorgruppen Danmark

Årsopgørelsen for 2024 og boligskatterne

Årets årsopgørelse markerer en skattehistorisk milepæl, da årsopgørelsen for første gang baseres på det nye boligskattesystem. Tekniske udfordringer, forsinkelser og fejl i systemet betyder, at boligejere bør gennemgå årsopgørelsen grundigt og sikre, at beregningerne stemmer.

Revisorgruppen Danmark

Bliv klar til årsopgørelsen 2024: Sådan sikrer du de rigtige oplysninger

Årsopgørelsen for 2024 frigives forventeligt ultimo marts 2025, og den gør dig klogere på, hvorvidt du kan realisere en overskydende skat eller skal betale en restskat.Selvom hovedparten af oplysningerne automatisk indberettes fra fx arbejdsgivere, penge- og kreditinstitutter, fagforeninger mv., har du som skattepligtig selv ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte.Det store spørgsmål er, om du har glemt noget på din årsopgørelse, fx nogle berettigede fradrag. Vi har her samlet en række af de oftest forekommende fejl i årsopgørelserne.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Afgørelse: Aktieindkomst - Efterindberetning af køb af værdipapirer - Udenlandske depoter - Fradrag for tab

SKM2025.155.LSR

Sagen angik, om klageren kunne foretage efterindberetning af klagerens køb af værdipapirer gennem udenlandske depoter med henblik på, at klageren kunne fratrække tab på værdipapirerne i indkomstårene 2017 og 2018. Landsskatteretten fandt, at klageren - som ikke havde foretaget indberetninger til skatteforvaltningen af køb af de pågældende værdipapirer - ikke havde godtgjort, at de udenlandske fondshandlere skulle indberette klagerens køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder, jf. den dagældende skattekontrollovs § 11 H, og dermed havde overtaget klagerens pligt til at indberette klagerens køb. Der var desuden ikke anmeldt aftaler herom til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) efter bestemmelsen i den dagældende bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015. Landsskatteretten fandt herefter, at den manglende indberetning af klagerens køb af de pågældende værdipapirer ikke skyldtes, at de udenlandske fondshandlere havde indberettet ukorrekt eller mangelfuldt. Der kunne derfor ikke ske efterindberetning af klagerens erhvervelser af værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, aktieavancebeskatningslovens § 19 D, stk. 2, og kursgevinstlovens § 15, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Afgiftspligtige gaver - Afgørelse overfor et afsluttet dødsbo - Nullitet

SKM2025.154.LSR

Sagen angik, om Skattestyrelsen havde kunnet træffe sin afgørelse af 13. marts 2024 over boet efter A. Landsskatteretten bemærkede, at skifteretten den 7. december 2023 havde afsluttet boet efter A, at boet ikke herefter havde været genoptaget af skifteretten, og at boet efter A ikke havde eksisteret som et retssubjekt siden den 7. december 2023. Arvingen B havde udstedt en skiftefuldmagt til D, som havde været gældende under behandlingen af boet efter A. Landsskatteretten bemærkede, at en skiftefuldmagt som altovervejende hovedregel måtte anses for automatisk at bortfalde ved boets afslutning, og der var ikke konkrete holdepunkter for at fastslå, at skiftefuldmagten til D kunne udstrækkes til også at skulle gælde for det afsluttede bo. Da Skattestyrelsen havde sendt afgørelsen til D den 13. marts 2024, var dette sket til en adressat, der ikke havde haft en fuldmagt til at repræsentere boet efter A, eller selv var rette retssubjekt for afgørelsen. Det retssubjekt, boet efter A, som Skattestyrelsen havde søgt at træffe afgørelsen over for, havde ikke eksisteret siden den 7. december 2023, hvorved det heller ikke havde kunnet tjene som adressat for Skattestyrelsens afgørelse af 13. marts 2024. Det forhold, at Skattestyrelsen forud for boets afslutning havde foretaget partshøring af boet efter A, kunne ikke føre til et andet resultat, da boet blev afsluttet, inden Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse var en nullitet. Landsskatteretten havde ikke herved taget stilling til Skattestyrelsens afgørelse truffet overfor B.

Afgørelse: Skattepligtig fortjeneste og fremførselsberettigede tab ved salg af en ejendom

SKM2025.153.LSR

Klageren og dennes ægtefælle overdrog i 2019 en ejendom til deres søn. Købssummen var på 1.580.000 kr.

Landsskatteretten afgjorde den 8. maj 2023, at ejendommens reelle handelsværdi skulle opgøres til 2.980.000 kr. ved beregning af gaveafgiften.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at denne værdi ligeledes skulle lægges til grund i forhold til opgørelsen af klagerens ejendomsavance ved afståelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift - Gaveoverdragelse til klagerens søn og børnebørn af anparter

SKM2025.144.LSR

Som led i et generationsskifte overdrog klageren anparter i sit anpartsselskab til sin søn og mindreårige børnebørn. Det overdragne selskab ejede et andet selskab, der havde købt kommanditanparter i to danske kommanditselskaber. De to danske kommanditselskaber ejede to tyske kommanditselskaber, som ejede hver sin solcellepark i Tyskland. Sagen angik, om overdragelsen af selskabet kunne ske med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Spørgsmålet var, om investeringen i solcelleanlæg via kommanditselskaber måtte anses som passiv kapitalanbringelse. Efter en samlet konkret vurdering, herunder at klageren, trods opfordring herom, ikke havde fremlagt prospekter eller andre dokumenter, der belyste klagerens og sønnens rolle i forhold til driften af solcelleparkerne, var Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at kommanditanparterne, i lighed med børsnoterede værdipapirer, var passiv kapitalanbringelse. Anparterne i selskabet kunne derfor ikke overdrages med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Herefter, og da 6-månedersfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, alene vedrørte gavens værdi, som der ikke var strid om, og ikke spørgsmålet, om, hvorvidt der kunne succederes efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse - Konkursbo - Generel succession - Automatisk part i den administrative klagesag ved konkursdekretets afsigelse

SKM2025.143.LSR

Sagen angik, om et konkursbo var den klageberettigede part i den underliggende klagesag ved Landsskatteretten fra konkursdekretets afsigelse den 24. februar 2022, eller om konkursboet først var part heri fra konkursboets positive tilkendegivelse om at indtræde i sagen den 22. december 2022, da dette var afgørende for, hvorvidt konkursboet var berettiget til at få dækket sine ansøgte udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med syn og skøn ved byretten efter reglerne om omkostningsgodtgørelse. Landsskatteretten udtalte, at det ved et selskabs konkurs var det generelle udgangspunkt, at konkursboet ved konkursdekretets afsigelse succederede i selskabets retspositioner. Da betydningen af et selskabs konkurs for administrative klagesager, herunder de tilfælde, hvor det var selskabet, der forud for konkursens indtræden havde påklaget en afgørelse til en rekursinstans, ikke var - modsat eksempelvis sager ved domstolene - særskilt reguleret, ville et konkursbo således i henhold til princippet om generel succession automatisk blive part i den administrative klagesag ved konkursdekretets afsigelse. Landsskatteretten fandt derfor, at konkursboet fra afsigelsen af konkursdekretet den 24. februar 2022 havde været den klageberettigede part i den underliggende klagesag ved Landsskatteretten, uanset at boet først den 22. december 2022 positivt tilkendegav overfor Skatteankestyrelsen som sekretariat for Landsskatteretten, at boet ville indtræde i sagen. På baggrund heraf, og da den sagkyndige bistand i forbindelse med syn og skøn ved byretten var ydet af rådgiveren efter konkursdekretets afsigelse som led i den underliggende klagesag ved Landsskatteretten, fandt Landsskatteretten, at boet var berettiget til at få dækket sine udgifter til den sagkyndige bistand med 100 % af det ansøgte beløb. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Fradrag for tab på ejendomsprojekt i Tyrkiet - Opgjort fortjeneste ved salg af faste ejendomme

SKM2025.142.LSR

Klageren havde i 2014 solgt en række ejendomme til selskaber, der var ejet af klagerens to sønner. På grundlag af de aftalte overdragelsessummer opgjorde Skattestyrelsen den samlede skattepligtige ejendomsavance efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven til knapt 17,3 mio. kr. Klageren anførte, at han ved overdragelserne af ejendommene havde været styret af sin bank, der ønskede ejendommene beskyttet fra hans øvrige kreditorer. Klageren havde derfor ikke haft indflydelse på fastsættelsen af overdragelsessummerne, der oversteg markedspriserne. Derfor gjorde klageren gældende, at Skattestyrelsen ved avanceopgørelserne som overdragelsessummer skulle have anvendt lavere markedspriser, jf. ligningslovens § 2.

Landsskatteretten anførte, at klageren hverken direkte eller indirekte ejede anparter i sønnernes selskaber. Klageren havde derfor ikke bestemmende indflydelse i selskaberne, jf. ligningslovens § 2. Det var derfor korrekt, at Skattestyrelsen ikke havde korrigeret overdragelsessummerne i henhold til ligningslovens § 2.

Landsskatteretten lagde i øvrigt til grund, at salget af ejendommene skete efter forhandling mellem klagerens repræsentant og køberne af ejendommene. Aftalerne, som ikke var anfægtet af skattemyndighederne, måtte herefter lægges til grund ved opgørelsen af de skattepligtige ejendomsavancer.

Herefter, og da klageren ikke havde dokumenteret et selvangivet tab på godt 19 mio. kr. vedrørende et ejendomsprojekt i Tyrkiet, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

Dom: Forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 - ændringer i lempelsesansættelse for kontrollerede transaktioner uden materielle ændringer i de underliggende transaktioner

SKM2025.150.HR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt ændringer i nogle koncernforbundne selskabers skatteansættelse i relation til lempelsesansættelsen vedrørende kontrollerede transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det afgørende spørgsmål i sagen var, om de foretagne (ubestridte) ændringer i lempelsesansættelserne er en del af skatteansættelsen vedrørende de kontrollerede transaktioner i skatteforvaltningslovens § 26's forstand.

Landsretten havde frifundet Skatteministeriet og havde med henvisning til lovmotiver og Højesterets dom gengivet i UfR 2012.1642 H fundet, at ændringerne i lempelsesansættelsen er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og at det ikke kunne føre til andet resultat, at skattemyndighederne ikke havde foretaget materielle korrektioner af priser og vilkår for de underliggende transaktioner. Landsrettens dom er udgivet som SKM2024.526.ØLR.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til landsrettens grunde. Højesteret fremhævede, at ændringerne af lempelsesansættelserne i sagen udgjorde skatteansættelser omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 1.

Dom: Aktieavance - porteføljeselskab - kapitalens fri bevægelighed

SKM2025.149.HR

Sagen angik, om avancen ved salget af en aktie i et Y1-land selskab var skattefri i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 8, jf. § 4 C, stk. 1 og 3. Spørgsmålet var nærmere, om det Y1-land selskab kunne anses for at svare til et dansk aktie- eller anpartsselskab, således at skattefritagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C fandt anvendelse, og om det ville være i strid med de EU-retlige regler om kapitalens fri bevægelighed at beskatte avancen.

Højesteret fandt, at aktieavancebeskatningslovens § 4 C i overensstemmelse med dens forarbejder må forstås sådan, at det er en betingelse for skattefritagelse efter denne bestemmelse, at kapitalejerne modtager udbytte i forhold til den indskudte kapital. Det var ubestridt at udbytte i det Y1-land selskab ikke blev fordelt efter ejerandel, men ud fra kriterier, der knyttede sig til "Service Fees", som medlemmerne havde betalt til det Y1-land selskab. Højesteret fandt herefter, at det Y1-land selskab ikke svarede til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og at selskabet derfor ikke opfyldte betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3.

Højesteret fandt endvidere, at der ikke var holdepunkter for at antage, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, om at porteføljeselskabet skal udbytte efter ejerandel, i almindelighed vil gøre det mere byrdefuldt eller mindre fordelagtigt at investere i udenlandske porteføljeselskaber end i danske aktie- og anpartsselskaber. Betingelsen indebar ifølge Højesteret derfor ikke nogen forskelsbehandling og udgjorde ikke en restriktion i strid med kapitalens fri bevægelighed efter TEUF-artikel 63, stk. 1.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

Dom: Opgørelse af beskatningsgrundlag for fri bil - bevisspørgsmål om tidspunkt for ejendomsrettens overgang - lighedsgrundsætningen

SKM2025.148.ØLR

Sagen angik, om en bil, der blev stillet til sagsøgerens private rådighed af dennes arbejdsgiver, var blevet anskaffet af arbejdsgiveren før eller efter tre år efter den første indregistrering, idet dette havde betydning for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil.

Samme dag som bilens første indregistrering havde arbejdsgiveren indgået en aftale om leasing af bilen, som løb i en periode på 36 måneder. Arbejdsgiveren og leasingselskabet indgik samtidig en aftale om en såkaldt tilbagekøbsgaranti, hvor det fremgik, at ejendomsrettens til bilen overgik, når købesummen var fuldt ud betalt. Arbejdsgiveren betalte købesummen til leasingselskabet 14 dage inden leasingaftalens udløb.

Landsretten fandt - i overensstemmelse med byrettens begrundelse og resultat - at bilen var anskaffet af arbejdsgiveren på tidspunktet for betalingen af købesummen, og at bilen derfor blev overdraget mindre end 3 år efter den første indregistrering.

Det forhold, at et andet skatteankenævn i en sag vedrørende skatteyderens kollega havde lagt til grund, at der først skete et reelt ejerskifte af bilen ved leasingaftalens ophør, kunne ikke føre til et andet resultat.

Dom: Overskud af virksomhed - rette indkomstmodtager - skønsmæssig ansættelse - fradrag for driftsudgifter

SKM2025.147.BR

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at en række fakturerede beløb for så vidt angik indkomståret 2013, som for alles vedkommende var blevet indbetalt på hans private bankkonto, ikke vedrørte en af ham drevet erhvervsmæssig og økonomisk virksomhed. Sagsøgeren - og ikke et af ham stiftet selskab i august 2013 - var herefter rette indkomstmodtager og som følge heraf skattepligtig af indbetalingerne.

Retten henviste bl.a. til, at sagsøgeren frem til selskabets stiftelse i august 2013 havde udstedt en række fakturaer for bl.a. maler- og renoveringsarbejde. Fakturaerne var ikke fortløbende nummererede, de angav at være udstedt af selskabet med tilføjelse af "under stiftelse", og de var påført sagsøgerens mailadresse og private kontonummer. Efter selskabets stiftelse udstedte sagsøgeren lignende fakturaer, der heller ikke var fortløbende nummererede, som angav at være udstedt af selskabet (uden angivelse af cvr.nr.), og som uændret var påført samme e-mailadresse og samme private kontonummer.

Retten fandt herefter, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at hans private konto i hele 2013 alene fungerede som en konto for selskabet, der først blev stiftet i sidste halvdel af 2013, at arbejdet blev udført af selskabet og ikke af ham, og at han derfor ikke havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed.

Da sagsøgeren endvidere ikke havde godtgjort, at han havde ret til et større skattemæssigt fradrag end anerkendt af skattemyndighederne, blev Skatteministeriet frifundet.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - spørgsmål om flere virksomheder

SKM2025.146.VLR

Sagen angik, hvorvidt skatteyderens virksomhed skulle anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015. Skatteyderen drev i de omhandlede indkomstår et hestecenter med aktiviteter blandt andet i form af salg af heste, tilridning og klargøring samt afholdelse af kurser.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at hestecentret var erhvervsmæssigt drevet.

Skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for på professionel måde at forestå driften af virksomheden, og landsretten fandt, at det måtte lægges til grund, at han havde villet drive den erhvervsmæssigt forsvarligt. Landsretten lagde desuden vægt på, at den efterfølgende udvikling i virksomheden ligeledes understøttede, at driften var erhvervsmæssig. I modsætning til byretten tog landsretten ikke stilling til, om skatteyderen kunne påberåbe sig den særlige ligningspraksis for landbrugsvirksomheder, men afgjorde sagen ud fra almindelige rentabilitetsbetragtninger.

Skatteyderen var derfor berettiget til at fradrage driftsunderskud ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst samt at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår.

Dom: Afvisning - formulering af påstande - skriftlig behandling

SKM2025.145.ØLR

Landsretten stadfæstede byrettens afvisningsdom (SKM2024.230.BR) med henvisning til byrettens begrundelse om, at skatteyderens påstande ikke kunne tages under påkendelse, idet påstandene bl.a. ikke angik en konkret og aktuel tvist mellem parterne. Det forhold, at skatteyderen påstod sagen hjemvist til byretten med henblik på, at han kunne revidere sine påstande, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Nye straffesager

SKM2025.151.ØLR

Straf - frifindelse - rette ansvarssubjekt - moms - skat

T var tiltalt for som forhold 1 for perioden 1. april 2012 til 31. december 2013, som indehaver af en virksomhed, med forsæt til unddragelse af moms, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på -11.156 kr., selvom momstilsvaret rettelig var 363.643 kr.

Som forhold 2 var T tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger for indkomståret 2012, idet han den 27. juni 2013 angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 99.846 kr.

Som forhold 3 var T tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af sin årsopgørelse for indkomståret 2013, at meddele told- og skatteforvaltningen, at den skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 161.817 kr.

Statskassen blev herved unddraget 374.618 kr. i moms, 66.627 kr. i skat og 20.932 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T nægtede sig skyldig og nedlagde påstand om frifindelse, men udeblev under hovedforhandlingen. T ankede dommen med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse.

For landsretten mødte T's søn og forklarede som vidne, at det var ham, der havde drevet virksomheden, og at T ingen funktion havde. Sagen blev herefter udsat på yderligere efterforskning.

Landsretten fandt ved den nye hovedforhandling, at der efter de nu foreliggende oplysninger var en sådan usikkerhed om, hvem der reelt havde haft ansvaret for virksomhedens drift, i hvilket omfang T måtte have haft indsigt heri, og hvem der havde foretaget indberetningerne, at der ikke var ført det til domfældelse i en straffesag nødvendige bevis for T's skyld. T frifandtes herefter.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 24/0022806
Forhøjelse af skattepligtig indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst grundet nægtet fradrag for udgifter af privat karakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-02-2025

Journalnr: 24/0011172
Kildeskattelovens §§ 48 E og F
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-02-2025

Journalnr: 21/0034049
Yderligere gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat yderligere gaveafgift. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer gaveafgiften yderligere.
Afsagt: 12-02-2025

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-03-2025 - 22-04-2025

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 27-03-2025 indstilling i C-92/24 Banca Mediolanum Banca Mediolanum - II Banca Mediolanum - III
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktivet om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder- og datterselskabsdirektivet) - omfanget af den dobbeltbeskatning, der skal undgås - inddragelse af 50% af det udbytte, der er modtaget fra et datterselskab, i beregningsgrundlaget for en regional afgift på indtægtsgivende virksomhed (IRAP) - IRAP’s lighed med en selskabsskat, som beskatter selskabers indkomst

Den 03-04-2025 dom i C-228/24 Nordcurrent group
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - selskabsskattefritagelse for udbytte udloddet af et ikke-hjemmehørende datterselskab til et hjemmehørende moderselskab - artikel 1, stk. 2 og 3 - klausul om bekæmpelse af misbrug - kvalificering af datterselskabet som et arrangement, der ikke er reelt - trin i et arrangement - skattefordel

Indstillinger

C-524/23 Kommissionen mod Belgique (Directive 2016/1164 – Double imposition)

Sagen omhandler:

Traktatbrudssøgsmål - gennemførelsen af direktiv (EU) 2016/1164 - regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion - Unionens lovgivningskompetence - artikel 115 TEUF - manglende gennemførelse af direktivets artikel 8, stk. 7 - minimumsharmonisering - gennemførelsespligtens omfang

Generaladvokatens indstilling: