SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2025, uge 18

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - april 2025
Husk fradrag for ægtefællepension senest 1. maj
Deloitte Afgiftsskema
Ejer- og generationsskifte af virksomhed
Koncernbeskatning og sambeskatning
Responsible Tax Matters: CSRD reporting and legislative developments
Hvor stor må gaven til konfirmanden være?

SKM-meddelelse
Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2024

Bindende svar
Delt ejerskab og indtægtsnydelse af arv mellem 2 parter

Domme
Indsætninger på bankkonto i Y1-land og ekstraordinær genoptagelse
Beskatning ved overførsler til bankkonto - gældsforhold - grov uagtsomhed
Udbyttebeskatning - overførsler til udenlandske personer og selskaber
Indsætninger på bankkonti - Skærpet bevisbyrde
Ekstraordinær genoptagelse - korrektion af ejendomsværdiskat grundet systemfejl

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - april 2025

Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Beierholm

Husk fradrag for ægtefællepension senest 1. maj

Har du sørget for, at din ægtefælle opbygger en pensionsopsparing, selvom din ægtefælle ikke har indtægt? Og har du foretaget et såkaldt kapitalindskud af et større beløb til din ægtefælles pensionsordning?

Deloitte

Deloitte Afgiftsskema

Vi har udarbejdet et regneark, som kan anvendes til at beregne godtgørelsesberettigede el- og vandafgifter. Regnearket indeholder de gældende godtgørelsessatser for el- og vandafgift pr. 1. januar 2023.

Deloitte

Ejer- og generationsskifte af virksomhed

Skat ved etablering i udlandet

Deloitte

Koncernbeskatning og sambeskatning

Koncerner er underlagt en lang række komplicerede og svært tilgængelige skatteregler, som ofte ændres og tilpasses fra lovgivers side. I Deloitte yder vi rådgivning inden for alle aspekter af dansk og international koncernbeskatning.

KPMG Acor Tax

Responsible Tax Matters: CSRD reporting and legislative developments

7 min read

PwC

Hvor stor må gaven til konfirmanden være?

Konfirmationstiden nærmer sig, og spørgsmålet om gavebeløb rejser skattemæssige overvejelser. Læs her, hvad nærmeste familie kan give uden skattemæssige konsekvenser, og hvilke retningslinjer der gælder for gaver til konfirmanden.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2024

SKM2025.229.VURDST

Meddelelsen indeholder opdaterede indeks for udviklingen i huspriser som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet til brug for indkomståret 2024. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD samt Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse beliggende i Danmark. Vurderingsstyrelsen har desuden godkendt et britisk indeks, som skal benyttes for ejendomme beliggende i Storbritannien fra og med indkomståret 2024. Som følge af den nye ejendomsskattelov (lov nr. 678 af 3. juni 2023) der bl.a. finder anvendelse for ejendomsværdiskat fra og med 1. januar 2024, opgøres indekstallene for OECD i denne meddelelse fra 1. januar til 31. december i kalenderåret.

Bindende svar: Nedlukningserstatning til minkavler - lejede aktiver - forenklet model

SKM2025.235.SR

Spørger havde i 2020 drevet minkvirksomhed fra lejede minkhaller og med lejede driftsmidler/inventar.

I 2025 havde Spørger modtaget en afgørelse om nedlukningserstatning til minkavlere. Afgørelsen var truffet af Fødevarestyrelsen efter "den forenklede model".

Spørger havde modtaget erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink med 5.935.611 kr. Spørger ejede ikke minkspecifikke anlægsaktiver og havde derfor ikke modtaget erstatning for anlægsaktiver.

Erstatning efter "den forenklede model" blev overordnet fastsat efter de samme principper og med opgørelse af de samme delelementer, som erstatning efter "den skemalagte model". Efter Skatterådets opfattelse skulle Spørgers erstatning derfor fordeles efter de samme principper, som erstatning efter den skemalagte model, som Skatterådet havde truffet afgørelse om i SKM 2024.377.SR m.fl.

Da Spørger ikke ejede de i minkvirksomheden anvendte driftsmidler og bygninger, var der ikke grundlag for at henføre nogen del af nedlukningserstatningen på 5.935.611 kr. til driftsmidler og bygninger.

Der var efter Skatterådets opfattelse endvidere ikke grundlag for at henføre nogen del af erstatningen til skattemæssig goodwill, idet virksomheden alene havde haft omsætning med Kopenhagen Fur, og dermed ikke havde en kundekreds mv., der kunne begrunde en værdi af goodwill. Der var samtidig ikke grundlag for at henføre nogen del af erstatningen til immaterielle aktiver, idet virksomheden ikke ejende sådanne aktiver. Erstatningsbeløbet måtte i stedet anses for erstatning for tabt indkomstgrundlag, der efter praksis var skattefri.

Skatterådet bekræftede herefter, at Spørgers nedlukningserstatning på 5.935.611 kr. var skattefri.

Bindende svar: Medlemsomsætning kunne opgøres i andet end kroner og øre

SKM2025.233.SR

Andelsselskabet ønskede, at der som beregningsgrundlag for begrænsningen i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, hvorefter omsætningen med ikke medlemmer maksimalt måtte udgøre 25 pct. af den samlede omsætning, kunne anvende den procentvise mængde ton biomasse, der blev anvendt i biogasanlægget.

Skatterådet kunne bekræfte, at andelsselskabet kunne benytte denne opgørelsesmetode, hvor der anvendtes bruttoton biomasse, der blev anvendt i biogasanlægget, idet selskabsskattelovens § 1, stk. 3, ikke angav en bestemt beregningsmetode for denne procentvise opgørelse af omsætningen og denne metode gav det mest retvisende opgørelse for det pågældende produktionsanlæg. Det blev desuden begrundet med, at den ønskede opgørelse er udtryk for et reelt grundlag for den omsætning med henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer.

Bindende svar: Delt ejerskab og indtægtsnydelse af arv mellem 2 parter

SKM2025.230.SR

Sagen vedrørte den skattemæssige behandling af en ideel andel på 50 % af 2 udlejningsejendomme i Spanien, som Spørger havde modtaget i arv fra sin mor. Faren ejede de resterende 50 %. Ved testamente havde moren besluttet, at faren fuldt ud skulle have brugs- og nydelsesret (såkaldt "usufruct") af de arveudlagte faste ejendomme efter spanske regler. Den pågældende usufructo medførte, at ejerskabet til Spørgers ideelle andele af udlejningsejendommene og allokeringen af afkastet (huslejeindtægterne) på disse andele var midlertidig adskilt på to forskellige skattesubjekter (datter henholdsvis far).

Spørger forudsatte, at hun skulle beskattes af indtægterne ved udlejningen af hendes ejerandele, men ønskede bekræftet, at hun havde et modsvarende fradrag af samme størrelse.

Skatterådet fandt, at Spørger skulle anses for ejer af de pågældende ideelle andele.

Skatterådet fandt tillige, at forholdet skulle behandles efter praksis om "Rentenydelsesretter, båndlagte kapitaler og afkast fra udenlandske trusts (fonde)", som beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.2.15.1. Denne praksis medførte, at "rentenyder" (faren) og dermed ikke ejer (Spørger), skulle beskattes, når afkastet som her fuldt ud tilfaldt "rentenyder".

Spørger skulle ikke medregne nettooverskuddene. Det skulle alene faren. Der var ikke fradrag hos Spørger.

Skatterådet kunne dermed ikke bekræfte, at Spørger i sine skattepligtige lejeindtægt ved erhvervsmæssig udlejning af spansk fast ejendom (lejelejligheder) kunne fradrage et til lejeindtægterne svarende beløb.

Skatterådet forudsatte, at SKM2019.611.SR var begrundet i, at der var tale om en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse, mens der i denne sag ikke var tale om en gensidigt bebyrdende aftale, men derimod om adskillelse af ejerskabet og indtægtsnydelsen ved arveladers død.

Dom: Indsætninger på bankkonto i Y1-land og ekstraordinær genoptagelse

SKM2025.228.BR

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af en indsætning på 500.000 (red.fjernet.valuta) (2.445.350 kr.) på hans bankkonto i Y1-land i 2016 og efterfølgende renteindtægter af beløbet i årene 2017-2020, og i bekræftende fald om skattemyndighederne havde haft grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde bevist, at indsætningen ikke udgjorde skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Retten lagde vægt på, at de afgivne forklaringer og fremlagte erklæringer, om at det indsatte beløb tilhørte skatteyderens tante, ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Retten tiltrådte endvidere skattemyndighedernes ekstraordinære genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten henviste til, at det var groft uagtsomt, at skatteyderen ikke havde oplyst skattemyndighederne om indsætningen, idet der var tale om et betydeligt beløb med løbende renteindtægter, som havde henstået på konti i Y1-land i flere år. Desuden henviste retten til, at reaktionsfristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., først løb fra det tidspunkt, hvor skatteyderen oplyste, at det ikke var muligt at fremskaffe yderligere dokumentation vedrørende indsætningen på skatteyderens konto.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Beskatning ved overførsler til bankkonto - gældsforhold - grov uagtsomhed

SKM2025.225.ØLR

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af midler, som blev overført til hans bankkonto, og som han beholdt og benyttede til sit privatforbrug i indkomstårene 2008-2010, 2012 samt 2014-2016. Det var appellantens standpunkt, at de penge, han beholdt, udgjorde lån.

Landsretten tiltrådte, at der under de foreliggende, usædvanlige omstændigheder påhvilede appellanten en skærpet bevisbyrde for, at pengene udgjorde lån og ikke skattepligtig indkomst. Landsretten tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå et reelt gældsforhold.

For indkomståret 2009 gjorde appellanten særligt gældende, at forhøjelsen skulle nedsættes, fordi en del af pengene ikke var beholdt og anvendt af ham, men overgivet kontant til tredjemand. Landsretten tiltrådte, at appellanten ikke havde godtgjort, at pengene skulle være overdraget til tredjemand.

Landsretten tiltrådte desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, samt at appellanten ikke havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at pengene ikke skulle selvangives.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Udbyttebeskatning - overførsler til udenlandske personer og selskaber

SKM2025.224.ØLR

Sagen angik, om appellanten skulle udbyttebeskattes af ca. 72 mio. kr., som i årene 2008-2012 var overført fra appellantens danske selskab primært via en anden person til en række beløbsmodtagere. Der var tale om i alt 501 overførsler til 123 forskellige beløbsmodtagere i udlandet.

Landsretten tiltrådte, at appellanten ikke havde godtgjort, at pengeoverførslerne var sket som udlån eller til investering i et udenlandsk selskab eller i øvrigt sket i det danske selskabs interesse.

Østre Landsret havde tidligere i en sag om konkurskarantæne for den person, som pengene primært var overført via, lagt til grund, at der gennem en årrække var investeret et større millionbeløb i det udenlandske selskab. Landsretten bemærkede hertil, at kendelsen i konkurskarantænesagen ikke kunne tillægges bevismæssig betydning i den foreliggende sag, som er af en anden karakter.

Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Dom: Indsætninger på bankkonti - Skærpet bevisbyrde

SKM2025.223.ØLR

Sagen drejer sig om, hvorvidt indsætninger på i alt 670.000 kr. i indkomstårene 2017-2019 fordelt over kontantindsætninger, Mobilepay-indsætninger samt almindelige bankoverførelser udgør skattepligtig indkomst, eller skattefrie lån/gaver fra familiemedlemmer.

Landsretten anførte, at betalinger fra appellanten til dennes søster først blev foretaget efter skattesagens opstart, ligesom tro- og loveerklæringer og lånebeviser blev udarbejdet på dette tidspunkt.

Appellanten havde ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de pågældende indsætninger udgjorde lån.

Landsretten stadfæstede dermed byrettens frifindende dom (SKM2023.539.BR).

Landsretten tiltrådte desuden, at der ikke var grundlag for at anse nogen del af indsætningerne for at være gaver fra appellantens forældre.

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - korrektion af ejendomsværdiskat grundet systemfejl

SKM2025.222.BR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt to skatteyderes ejendomsværdiskat korrekt var blevet forhøjet for indkomstårene 2018-2020.

Skatteyderne gjorde gældende, at skattemyndighederne uberettiget havde ansat nye ejendomsværdier ved beregningen af den ændrede ejendomsværdiskat.

Det var ubestridt, at de relevante frister for ændring af skatteansættelse var iagttaget, herunder skatteforvaltningslovens § 20 (om agterskrivelse), § 26 (om ordinær ansættelse) og § 27 (om ekstraordinær ansættelse). Retten fandt således ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens forhøjelse af skatteydernes ejendomsværdiskat for indkomstårene 2018-2020, idet der var foretaget en korrekt opkrævning for de indkomstår, hvor det af fristmæssige årsager var muligt.

Retten bemærkede i den forbindelse, at der ikke var noget i forløbet, der havde givet skatteyderne føje til at antage, at Skattemyndighederne havde ændret ejendomsvurderingen og dermed beskatningsgrundlaget, ligesom det, der er anført i Skattestyrelsens brev af 28. november 2021 til den ene af skatteyderne om begrundelsen for den ændrede skatteansættelse, heller ikke kunne føre til en anden bedømmelse.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

System teknisk: Afgørelse fra Skatterådet om LL § 3

SKM2025.232.SR

I et bindende svar fra 2020 (SKM2020.205.SR) bekræftede Skatterådet, at et cypriotisk selskab ikke var begrænset skattepligtig af en udbytteudlodning fra H1, og at udlodningen ikke var omfattet af ligningslovens § 3.

Under kontrollen af sagen har det vist sig, at Koncernen, som ultimativt er Panama-baseret, efter en henvendelse i 2015 fra koncernen til de nederlandske skattemyndigheder indgik en aftale om, at alle betalinger til gruppens ejerselskaber på Jersey kunne gennemføres uden begrænset skattepligt til Nederlandene i perioden 2016-2020. Aftalen blev indgået via to nederlandske advokater efter fuldmagt fra det øverste nederlandske selskab i strukturen, et kooperativ, og dettes to Jersey-baserede deltagere. Herefter overførtes ekstraordinært store beløb fra de nederlandske selskaber til Jersey uden kildeskat i 2016 og første del af 2017.

I samme periode gennemførtes en række transaktioner, hvis resultat var, at værdier på [et udeladt beløb] blev udloddet uden kildeskat fra Danmark via det cypriotiske selskab til Nederlandene.

De danske selskaber havde i 2016 krav mod to tidligere datterselskaber i X-land. Selskaberne i X-land havde likvider efter koncerninternt salg af [aktiver] mv. I stedet for at betale gælden til de danske kreditorselskaber blev i koncernen aftalt et arrangement, hvorved det danske tilgodehavende mod de likvide X-landske selskaber efter et debitorskifte blev et dansk krav mod det nederlandske moderselskab. Straks efter debitorskiftet i 2016 betalte de X-landske selskaber likviderne til det nederlandske moderselskab, som herefter udloddede udbytter og betalte renter til Jersey overstigende årets resultater og andre års udbytter. I 2020 blev formelt vedtaget dansk udbytte, hvorefter det danske tilgodehavende mod det nederlandske moderselskab blev udloddet via et mellemliggende cypriotisk datterselskab. Herefter ophørte mellemværendet efter konfusion af debitor og kreditor. Der var dermed de facto intet at videreudlodde fra Nederlandene til Jersey i 2020.

Skattestyrelsen har ikke modtaget en forretningsmæssig begrundelse for, at koncernen foretog debitorskiftet og straks derefter valgte at sende likvider uden om den oprindelige danske kreditor, H1. Oplysninger om aftalen med de nederlandske skattemyndigheder og fuldmagten til advokaterne indgået af det nederlandske kooperativ og dets Jerseybaserede deltagere samt oplysningen om, at koncernen ultimativt er kontrolleret fra Panama har ikke været forelagt skatterådet.

Skatterådet bekræfter på den baggrund, at ligningslovens § 3 anvendes på arrangementet.

Nyt fra Domsdatabasen

Østre Landsret
Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0085361
Anskaffelsessum for anparter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst i forbindelse med beskatning af negativ anskaffelsessum for klagerens anparter ved skattefri virksomhedsomdannelse i 2009, som følge af at selskabet er blevet opløst efter konkurs i 2019. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2025

Journalnr: 22/0057471
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten nedsætter beløbene marginalt.
Afsagt: 26-03-2025

Journalnr: 23/0074205
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag samt hæftelse herfor. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 28-03-2025

Journalnr: 24/0031189
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efteropkrævning af manglende indeholdelse af A-skat og Am-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2025

Journalnr: 23/0102986
Diverse forhold
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og ansættelse af nettotab på handel med finansielle kontrakter baseret på bevægelser på konto i Storbritannien. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2025

Journalnr: 22/0093069
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt halv lempelse i skatten af klagerens lønindkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2025

Journalnr: 24/0026760
Fradrag for udgifter i forbindelse med retssag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter i forbindelse med retssag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2025

Journalnr: 23/0058705
Handel med kryptovaluta
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved salg af kryptovaluta med spekulationshensigt, som er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og fradrag for tab ved salg af kryptovaluta med spekulationshensigt som er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 5 stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2025

Journalnr: 24/0048844
Kvalifikation af indtægt
Klagen vedrører udlodning fra norsk selskab, der ikke er kvalificeret som udbytte efter dansk ret. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 26-03-2025

Journalnr: 24/0032501
Køb af sponsorvarer
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til køb af sponsorvarer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-03-2025

Journalnr: 22/0055025
Omvalg
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om selvangivelsesomvalg. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-03-2025

Journalnr: 21/0097130
Skattefri aktieombytning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ansøgning om tilladelse til en skattefri aktieombytning efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning gennemført i det objektive spor den 6. december 2017. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således at klageren gives tilladelse til sporskifte til den skattefrie omstrukturering.
Afsagt: 24-03-2025

Journalnr: 24/0033880
Skattemæssigt fradrag for momsfejl
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indkomst som følge af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter tilknyttet en momsfejl i forbindelse med bogføringen af udgifterne vedrørende retssager mod klagerens tidligere medinteressent. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2025

Journalnr: 23/0090601
Skattemæssigt hjemsed
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark i de omhandlede indkomstår. Klagerens samlede årlige lønindkomst som pilot i en virksomhed i England er skattepligtig i Danmark. Klageren har betalt skat i Tyskland af den samlede årlige lønindkomst. Skattestyrelsen har foretaget en opdeling af klagerens årlige lønindkomst i forhold til arbejde udført i og udenfor tysk luftrum. Skattestyrelsen har givet exemptionslempelse for den del af lønindkomsten, der kan henføres til klagerens arbejde udført i tysk luftrum, da Tyskland har beskatningsretten til denne del af klagerens lønindkomst. Klagerens lønindkomst, der kan henføres til arbejde udført udenfor tysk luftrum, er henført til beskatning i Danmark, da Danmark har beskatningsretten til denne indkomst. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren har skattemæssigt hjemsted i Tyskland. Klagerens samlede lønindkomst som pilot i indkomstårene skal derfor ikke medregnes i klagerens danske skatteansættelse.
Afsagt: 28-03-2025

Journalnr: 23/0040642
Skønsmæssig ansættelse
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed og nettolejeindtægt. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 28-03-2025

Journalnr: 23/0040656
Skønsmæssig ansættelse
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af lejeindtægt og resultat af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter den ansatte lejeindtægt i overvejende grad og stadfæster fsv. angår resultat af virksomhed.
Afsagt: 28-03-2025

Journalnr: 22/0054043
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 26-03-2025

Journalnr: 16/1169842
Tilbagekaldelse af fritagelse for dansk skattetræk
Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har tilbagekaldt fritagelse for dansk skattetræk af den til klageren udbetalte ydelse fra certifikattabsforsikring samt erstatning for tab af erhvervsevne, da klageren er begrænset skattepligtig til Danmark af ydelserne, idet Danmark har beskatningsretten til ydelserne efter artikel 18, stk. 1, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2025

Nyt fra EU-domstolen

Domme

C-602/23 Frie kapitalbevægelser Finanzamt für Großbetriebe

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skat af kapitalindkomst - institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut) - juridisk person - national lovgivning, der foreskriver, at investeringsinstitutter ikke er juridiske personer - investeringsinstitutters skattemæssige transparens - skattemæssig behandling af udenlandske institutter, der er sammenlignelige med investeringsinstitutter, men som er juridiske personer - sammenligneligheden af en grænseoverskridende situation med en national situation

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at en national lovgivning, som bevirker, at en ikke-hjemmehørende enhed, der for det første har de samme kendetegn som et investeringsinstitut som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), men som for det andet har status som juridisk person og i denne henseende er sammenlignelig med en hjemmehørende juridisk person, udelukkes fra tilbagebetaling af kapitalindkomstskat, mens et hjemmehørende investeringsinstitut i henhold til denne nationale lovgivning anses for skattemæssigt transparent og ikke kan optræde som en juridisk person, ikke udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser, forudsat at den indkomst, som den ikke-hjemmehørende enhed oppebærer, henføres til dens kapitalandelshavere og i den stat, hvor enheden er hjemmehørende, ikke beskattes hos denne, men hos enhedens kapitalandelshavere.